eremit.dk
Sti: Forside > Forfatterindeks > KHB > Kjøbenhavn i Aarene 1536-1660, anden del.

Kjøbenhavns Historie og Beskrivelse IV

Kjøbenhavn i Aarene 1536-1660
    - anden del, kap. VIII

Kbh., G. E. C. Gad, 1885

Oluf Nielsen (1838-1896)


Denne eTekst er en nøjagtig kopi af teksten i den originale trykte udgave. Teksten er fremstillet med OCR teknik hos eremit.dk. Teksten er udgivet til undervisning og forskning, og kan frit bruges til sådanne ikke kommercielle formål.

Ændringer i forhold til originalen: I den trykte udgave er kapitel VIII fejlagtigt angivet som kapitel VII.


<-Forrige . Indholdsfortegnelse . Næste->

VIII. Byens Ejendomme.

Byens vigtigste Ejendomme var dens Jorder. 1536 havde den faaet Stadfæstelse paa sin Besidelse af Serridslev Mark eller Jorderne udenfor Sortedams og Peblinge Sø 4),

__________

4) Om Erhvervelsen af disse se Første Del S. 104-09.

[345]

346

af hvilke den Del, der laa Kjøbenhavn nærmest, ligesom tildels nu, var Fælleder. Nørre Fælled begrænsedes mod vest af Ladegaardsaaen og fulgte denne til Hyltebroen (nu Løgten), mod nord af Borgmester og Raads Vang (nu Raadmandsmarken), gik derpaa østen for denne til Vibenshus og fulgte saa Vejen fra Vibenshus (Nørre Allée) til Peblingesø; den vurderedes 1682 til 300 Høveders Græsning. Øster Fælled indbefattede foruden nuværende Blegdams og Øster Fælled alle Strandagrene til Byens Grænse ved gl. Vartov eller Rosbæks Bro; den vurderedes 1682 til 180 Høveders Græsning. Disse 2 Fælleder udgjorde tilligemed Vester Fælled, der var Byens Ejendom fra Oldtiden og 1682 var ansat til 180 Høveders Græsning, Stadens Hoved-Græsgange til i alt 660 Kreaturer. Af en Ko eller 6 Faar og Lam betaltes 1580 2 Sk. i Græspenge 1).

Ligesom Magistraten, Byfogden, Byskriveren og Kæmneren fik Jord udvist af Serridslev Vange som en Slags Godtgørelse for deres Møje og Besvær i Stadens Tjeneste 2), saaledes fik ogsaa Vognmændene en særegen Mark, der endnu heder Vognmandsmarken, idet de ogsaa kunde betragtes som Byens Bestillingsmænd. I deres Lavsskraa fra 1610 siges, at der "nogle Aar forleden" var blevet forundt dem af Byen 21 Jorder imellem Borgervangen og Emdrup Mark for en ringe Afgift "til deres Hestefoder og Lavs Ophold." I Lavsskraaen fra 1622 udtales følgende Ord, efterat der er omtalt forskellige Friheder, de havde, fordi de besørgede Gaderenovationen: "Foruden og over alt saadant paa det Byen af dem des flittigere skulde renholdes, har Byen dem ydermere forundt 21 Jorder og nogle Enge imellem Borgervangen og Emdrup Mark liggendes, hvilke de allerede over et halv hundrede Aar haft have og endnu bruge 3)." Det ses altsaa, at Marken er overdraget dem ved 1570 og at de

__________

1) K. D. II 403, Jfr. foran S. 342.

2) Se Tredie Del S. 142.

3) K. D. II 572, 698.


347

har fæstet den for en ogsaa da for ubetydelig anset Afgift (4 Rdl. 1 Mk.) som en Del af deres Vederlag for Arbejde i Byens Tjeneste. Afgiften har formodenlig været sat saaledes, forat ogsaa denne Mark kunde deltage i den lille aarlige Afgift til Kronen af Serridslev Mark 1).

Det har været til stor Fortræd for Byen, at det oprindelige Fæstebrev ikke er til 2), ti efterat de Arbejder baade med Renovation og Ægt var ophørte, som var Anledning til, at Vognmændene fik Marken i Fæste, skulde man synes, at Jorderne maatte være faldne tilbage til Byen eller dog at Byen kunde fordre en tidsvarende Afgift. I en Strid om Vognmandsmarken 1819 blev det juridiske Fakultet raadspurgt, og dette afgav den Kendelse, at Vognmændene havde en Underejendomsret og at Magistraten ikke kunde forhøje Afgiften. Herved blev man længe staaende; men ligesaa vel, som man har kunnet fratage Magistraten og de ovennævnte Embedsmænd deres Jord, idet de dog fik Vederlag i fast Lønning, maatte man ogsaa have kunnet inddrage Vognmændenes Jord, da deres Arbejde i Byens Tjeneste ophørte, hvilket først skede, da Vognmandslavet ophævedes. I Vognmandsmarken havde Byfogden og Byskriveren ogsaa deres Embedsjord 3).

1682 siges det, at Marken var aarlig i Brug for Engbundens Skyld, men Agerjorden var ikke tjenlig til aarlig Sædejord 4). Den var da ansat til 26 Tdr. 6 Skpr. Hartkorn.

Borgervangen, nu Bryggervangen, strakte sig mellem Lyngby vejen og Strandvejen paa den ene og Fælleden og Vognmandsmarken paa den anden Led. 26. Feb. 1641 udstædte Magistraten forskellige Bestemmelser for de Interessenter, der aarlig havde lejet Vangen, hvoraf man ser, at det allerede førend den Tid havde været Bryggerne, der

__________

1) Se første Del S. 108.

2) Ogsaa et andet Dokument fra 1539, der her vilde have været af Vigtighed, er ikke mere til, K. D. I 386, men det er formodenlig urigtig registreret og slet ikke fra det nævnte Aar.

3) Tredie Del S. 253.

4) K. D. I 777.


348

havde dyrket den. Forat hindre forskellige Misbrug bestemte Magistraten saaledes, at enhver, der havde fæstet Jord her, skulde yde 1 Rdl. i Jordskyld til Byen til Mikkelsdag eller naar Interessenterne holdt det sidste Stævne; betalte han ikke, stod det Oldermanden og Byens Kæmner frit for at fæste Jorden til en anden. Digerne og Grøfterne omkring Borgervangen skulde 2 Gange om Aaret færdiggøres, om Foraaret skulde de "gabelukkes"; var de ikke vedligeholdte, skulde den forsømmelige bøde 1 Mrk. for hver Ager; var de ikke i Stand til Pinse, skulde der bødes tredobbet. Alle de Dannemænd, der havde fæstet Jorder her, skulde være Oldermanden hørige og lydige og møde ved Klokkeslet, naar de blev tilsagte enten til Lavsstevne eller paa andre Maader; den, der kom for sent, skulde bøde 4 Sk., blev han helt borte, 2 Mrk. Man maatte ikke fæste sin Jord bort til andre, hvad enten disse var i Lavet eller udenfor. Hvis nogen beklagede sig over, at hans Rensbroder 1) havde pløjet ham for nær, skulde Oldermanden udnævne 2 Mænd, der skulde syne Jorden, og den skyldige skulde straffes efter 4 Mænds Kendelse. Ingen maatte fordriste sig til at indsætte i Tøjr Heste, Stude, Kør eller andet Kvæg fra den Tid Jorden var tilsaat og til Kornet var indhøstet, under en Bøde af 1 Mrk. til Byen og Lavet og 1 Mrk. til de Fattige. De 40 Interessenter underskrev denne Vedtægt, der endnu var i Kraft 100 Aar efter 2). Navnet Borgervang gik efterhaanden over til Bryggervang, og nævnes som saadan 1682.

I Aaret 1621 forøgedes Bymarken mod nord, idet Kongen da overdrog Staden Ryvangen i Mageskifte for Kalvehaven, herom senere. Ryvangen var en Del af Gentofte Mark, der laa norden for Afløbet af Rørsøen, som hidtil havde udgjort Bymarkens Grænse. Ved Gamle Vartov var dette Afløb opdæmmet i 3 Fiskedamme, der laa i Retning

__________

1) Den hvis Agerren stødte op til hans.

2) Stadens Jordebog 1746.


349

af vest til øst for hinanden, den østlige Dæmning dannedes af Landevejen til Helsingør. Østen for Strandvejen laa her Gamle Vartov og dens Mark, der ikke egenlig hørte til Staden, da den først var en kgl. Gaard og siden Hospitalets Ejendom 1), og ej heller siden er kommen til at regnes under Stadens Jurisdiktion. Fra et Dige norden for Vartovs Lade fulgte Ryvangen Strandvejen ("Adelvejen som løber ad Helsingør") indtil et Gærde, som Gentofte Mænd hidtil havde holdt ved Magt mellem deres Vang og Fælled (Fælleden er følgelig Ryvangen). Dette Gærde, der altsaa begyndte ved "Slukefter", hvor Grænsen nu er, dannede nu Nordgrænsen af Ryvangen og gik lige i vester over et Bjerg til en gammel Pil, derfra gik Skællet mod syd og skar Kongevejen, der løb til Vartov, og gik til en Pil i Emdrup Enghavegærde, der hed Ryvads Pil, derfra mod sydost til Afløbet af Lersøen. Naar man sammenligner flere Udtryk i dette Maal med dem, der forekommer i et ældre Skøde 2), er Ryvangen sikkert netop samme Jord, som den Dekanatet fik 1530 af Byen. Den kunde derfor lettere undværes fra Gentofte, eftersom den ikke hørte til dennes gamle Bymark, men fra gammel Tid havde været Del af Serridslev Mark. Det Serridslev Dige, der nævnes 1530 er da det Gærde her omtales 1621, og Strandbakken 1530 er "Bjerget" 1621. I Skødet 1530 nævnes videre "Torn og Krat der forinden er," og Ry, hvoraf Vangen har Navn, betyder netop Busk, Krat 3). Af Ryvangen hører nu Store Tuborg (og Mariendal) ikke under Byens Jurisdiktion, men det hidrører fra nyere Tider. Tuborg var ikke nogen særegen Ejendom 1621 og er først henimod Aar 1700 udskilt fra Ryvangen.

Ryvangen blev 23. Okt. 1643 med Indfæstning af 100 Sletdaler bortfæstet paa 12 Aar til et Interessentskab for 40 Rdl. aarlig. Den blev delt i 22 Dele, og Interessenterne,

__________

1) Se Første Del S. 103.

2) Se første Del S. 109.

3) Molbechs Dial. Lex. S. 457, Norsk Ryde.


350

hvis Formand kaldtes Oldermand, var vistnok Bryggere. Indkomsten af Ryvangen var henlagt til Magistratens Løn.

I Byvangen ligger som omtalt Store Tuborgs Jorder, der hører under Amtet, hvorfor man maatte antage, at det allerede var en særskilt Ejendom, førend Ryvangen lagdes til Kjøbenhavn, ja man har endog været tilbøjelig til at tro, at det i Biskoppens Jordebog c. 1370 i Sokkelunds Herred forekommende Tubbethorp og Tubbethorp fang netop var Tuborg. Da vi imidlertid aldrig finder Tuborg nævnt uden med et ringe Jordtilliggende, medens Fang betyder en større Mark, saa er det aabenbart, at det paa et andet Sted i samme Jordebog forekommende Tuberop 2) er netop det samme som Tubbethorp, hvorfor der ogsaa i Henseende til Navnet maatte være den største Sandsynlighed; dette Tuberop laa i Værløse Sogn, men vi oplyses af samme Jordebog om, at Værløse netop i ældre Tid laa i Sokkelunds Herred. Af en Trætte mellem Sognepræsten i Gentofte Mag. Fredrik Plum og Præsten ved Trinitatis Kirke om, hvilken Kirke Beboerne af Tuborg skulde søge, oplyses man om hvor gammel Tuborg er. 20. Dec. 1700 lod Mag. Plum tage et Tingsvidne paa Kjøbenhavns Birketing i Ballerup om, at Byvangen laa i Gentofte Sogn. Han bavde indstævnet Sjeur Lars Andersen og Peder Jensen, der begge bode i Ryvang, men som ikke mødte. Det oplystes da, at for omtrent 56 eller 57 Aar siden blev Byvangen lagt fra Gentofte By til Kjøbenhavns Bryggerlav, og da Gentofte Mænd beklagede sig herover, blev deres Landgilde nedsat med 2 Tdr. Havre, saa at hver nu kun gav 1 Td. Havre. Saalænge der havde været Huse i samme Vang, havde Beboerne altid søgt Gentofte Kirke, havde der brugt Alterens Sakramente og ladet deres døde begrave paa Gentofte Kirkegaard, indtil for nogle Aarstid

__________

1) S. R. D. VII 45, 58.

2) S. R. D. VII 59. Hvorledes Endelsen thorp allerede i det 13. Aarh. i Udtalen var gaaet over til rup, ses i "Blandinger" udg. af Univ. Jub. danske Samfund S. 72.


351

siden, da baade Lars Andersen "entholdt" sig fra Gentofte Kirke og Peder Jensen, der kun havde bot i Ryvangen i kort Tid. Førend Ryvangen kom fra Gentofte, var det Vand, som kom fra Lundehuset og løb ned til Vartov og under Broen, ret Markeskel mellem Kjøbenhavn og Gentofte Mark; endelig havde ogsaa de Folk, der bode i det Hus, som Lars Sørensen Krykkemand ibode, hvilket var nærmere Kjøbenhavn end de 2 andre Mænds Bopæle, altid søgt og søgte endnu Gentofte Kirke. 29. Juli 1715 indstævnede Mag. Plum Hans Olsen, der bode i det saakaldte Krykkemands Hus ved Gamle Vartov, fordi han ikke søgte Gentofte Kirke. Det bevistes, at i de sidste 40 Aar havde der bot i Krykkemandshuset ved Leddet mellem Stenbroen og Træbroen ved Gl. Vartov først en, som gik paa Krykker, og efter hans Død kom en anden, der ogsaa gik paa Krykker; begge stod ved Leddet og annammede Almisse, og disse søgte Gentofte Kirke. Mag. Plum havde først kaldt Hans Olsen for sig og forestillet ham, at hans Forgængere Niels og Lars Krykkemand og alle de, der havde bot i Huset, i 43 Aar altid havde søgt til Gentofte, men Hans Olsen svarede, at det stod indført i hans Købebrev, at han skulde holde sig til Trinitatis Kirke, hvortil Præsten sagde, at hvad en Gæk havde indført i hans Købebrev, var ingen Lov. Hans Olsen sagde videre, at han var indført i Trinitatis Kirkebog, hvortil Mag. Plum svarede, at saa liden Ret, som han havde til at indskrive Folk, der hørte til Trinitatis Menighed, i Gentofte Kirkebog, ligesaa liden Ret havde andre til at indskrive Folk af hans Menighed i en anden Kirkebog. Paa Birketinget faldt derpaa Dommen saaledes, at Hans Olsen skulde søge Gentofte Kirke og give 4 Rdl. i Bøde til Mag. Plum. Aaret efter indgav Mag. Plum en Skrivelse til Magistraten, hvori der foruden ovenstaaende forekommer den Bemærkning, at i Ryvangehus havde der bot en Mand ved Navn Børre i 40 Aar og før ham en anden Mand ligesaa længe og de laa begge begravne paa Gentofte Kirkegaard og havde altid holdt sig til Gentofte som deres


352

Sognekirke. "Da Tueborg paa Ryvangen var bygget, kom en Mand der at bo, som hed Mogens, som lever endnu og bor udenfor Vesterport paa Vesterbro, han holdt sig straks til Gentofte Kirke og gik der til Alters. Og da Lars Andersen købte Tueborg, bode han der og holdt sig til Gentofte Kirke. Noget efter begærede han, at han og hans Hustru maatte komme næste Søndag til Skrifte før Prædiken. Dagen efter kom en af Amtstuens Tjenere og sagde Lars Andersen til, han skulde gøre Fadebursrejse, derover forlod Lars Andersen Gentofte Kirke og holdt sig til Trinitatis Kirke" 1). Mag. Plum bad sluttelig Magistraten hjælpe til, at Loven maatte ske Fyldest, der var ingen Grund til, at Folk, der bode i Gentofte Sogn, skulde søge Trinitatis Kirke, fordi deres Ejendom i verdslig Henseende hørte under Kjøbenhavn, hvilket vilde føre til underlige Konsekvenser. Denne Sag sendtes til Sognepræsten ved Trinitatis Kirke Mag. Rodrigues Erklæring. Han henholdt sig til den kgl. Forordning af 2. Marts 1686, hvorefter alle Stadens Borgere udenfor Nørre- og Østerport skulde høre til Trinitatis Kirke. "Mag. Plum gør sig til Nytte, at fordi den Krøbling ved Broen op til Vartov har gjort ham til Gefal og sin Tid paa en 20 Aars Tid søgt Gentofte Kirke imod denne Forordning, saa skulde nu det Hus Tueborg Hus kaldet, der i 20 Aar havde søgt Trinitatis Kirke, ogsaa søge til Gentofte, men da baade Krøblingens Hus og Tueborg Hus ligger paa Stadens Grund og deres Beboere er Kjøbenhavns Borgere og henhører under Magistratens Jurisdiktion og ikke svarer til Amtstuen", saa vilde han formode, at Magistraten hjalp til, at Mag. Plum lod sig nøje med de Bønder i Gentofte, og ikke tillod ham at tilegne sig nogen af Kjøbenhavns Borgere, der bode paa Stadens Fang og Marker. Magistraten henviste derpaa

__________

1) Da han nemlig som Borger i Kjøbenhavn ikke kunde tilsiges til Kongeægt.


353

Sagen til Biskoppens Voldgift 16. Sept. 1716 og den er formodenlig endt med, at Tuborg henlagdes under Gentofte Sogn.

I Stadens Jordebog 1746 siges det udtrykkelig, at Tuborg var frikøbt. Tuborg er nemlig ikke bortfæstet af Stadens Kæmner, men solgt af Magistraten, og da Ejeren Hans Henrik Vogt døde 1756, frygtede Arvingerne for, at noget af Jorden igen kunde lægges ind under Ryvangen, hvorfor man tog et Fæste af Magistraten 16. Maj 1757 og foretrak at give 4 Rdl. i aarlig Afgift og 4 Rdl. i Indfæstning fremfor at have en tvivlsom Ejendomsret. Ogsaa ved denne Lejlighed omtales det følgelig i Dokumenterne, at Tuborg ligger i Ryvangen.

Uagtet nærværende Udvikling af Tuborgs Forhold maatte blive temlig lang, saa har den dog ikke liden Interesse ved at vise Ryvangens Udstrækning og en af Kjøbenhavns mange Enklavers Opkomst. Tuborg skrives altid i ældre Tid Tueborg, hvilket maa læses i 3 Stavelser og altsaa kommer af Ordet Tue (Jordtue, Myretue og desl.) 1). De andre Steder, der nævnes som liggende i Ryvangen, var Nr. 147 i Jordebogen fra 1746, hvor der berettes, at Krykkehuset 1698 var en Jordhytte, som tilligemed en Kaalhave var forundt Ledevogteren fri for Jordskyld. Ryvangehus laa lige sønden op til Tuborg.

Til Byens gamle Ejendomme hørte S. Jørgens Mark udenfor S. Jørgens Sø, der tilhørte S. Jørgens Hospital og som Kristian IV 1621 afkøbte Helligaands Hospital. Her indrettede han Ladegaarden og dens Mark 2), hvorved Byen tabte et betydeligt Omraade, til stor Skade for den, selv om den da ikke havde nogen ligefrem. Indtægt deraf, derved at en fremmed Jurisdiktion skar sig ind som en Kile midt i dens Jorder.

__________

1) Det ovenfor nævnte Tubbethorp afledes derimod af Mandsnavnet Tupi.

2) Første Del S. 189, Tredie Del S. 54.


354

Indenfor Vester Fælled laa Kalvehaven langs Stranden hen imod Vesterport og paa den anden Side imellem S. Jørgens Sø og henimod Voldene, dog laa der sikkert Haver, der tilhørte Borgerne, nærmest udenfor Voldene og som ikke var Dele af Kalvehaven. I Kæmnerens Instrux 1. Maj 1620 omtales blandt Forandringer, der var foregaaede siden 1581 1): "Er og Kalvehavens Jord og Eng, sønden ud med Peblingesøs Dæmning, af hvilken Borgerskabet aarlig gav Byen 24 Daler til Jordleje, forandret og under et inddiget med S. Jørgens Sø, som tilforn efter gamle Breve laa til Raadstuen." Man mindes, at dengang var S. Jørgens Sø ikke opdæmmet og at derfor en stor Jordstrækning laa sønden op til Peblingesøens Dæmning eller som vi nu kalder den, Ladegaardsvejen; Søen selv var kun en lille Dam i den Ende, der var nærmest ved Gamle Kongevej; derved kunde hele Strækningen fra Ladegaardsvejen til Stranden blive som en sammenhængende Jord; hvad der laa vesten for Søen eller Aaløbet var derimod ikke Dele af Kalvehaven, men hørte til S. Jørgens Mark 2). Ligesom Kalvehaven mod vest altsaa begrænsedes af S. Jørgens Sø, saaledes var Søens Afløb, der overskar Gamle Kongevej, sikkert lige til Stranden hele Vejen Kalvehavens Grænse, hvilket med Sikkerhed kan ses af de Skøder, der senere hen udstædtes af Kristian IV og Fredrik III 3).

1580 ankede Borgerskabet over, at Kalvehaven uden Borgernes Bevilling var indtaget af Magistraten, men denne svarede, at det var sket, fordi den frygtede, at Kalvehaven skulde komme fra Byen i en fremmed Mands Værge, og tilbød at give Jordskyld deraf, hvis den maatte vedblive at beholde den. Kongen bestemte 5. April 1581, at Byens Kæmner skulde leje den bort til den, der vilde give højest aarlig

__________

1) K. D. I 597.

2) Tredie Del S. 143.

3) Naar jeg tidligere (Første Del S. 7) har ment, at den Grund, hvor Mikkel Vibes Kro (se foran S. 336) blev anlagt, var Del af Kalvehaven, da er det urigtigt, ti Kongen bortskøder ikke Grunden, men giver kun Privilegium paa at oprette Kro der.


355

Leje, dog maatte den ikke lejes ud paa længre Tid end 5 Aar. I Vognmændenes Lavsskraa 1510 bestemmes Taxten for at age et Læs Hø eller Korn fra Kalvehaven til 6 Sk. 1)

Skønt Magistraten 1580 havde søgt at hindre Kalvehavens Afstaaelse fra Byen, saa kom der 40 Aar senere en Lysthavende, som man ikke kunde vægre sig ved at overlade den til. Kristian IV ønskede at have fri Brug af Søerne til Byens Befæstning og tilbød at give Godtgørelse derfor, hvorfor Borgerskabet 14. April 1619 indvilligede heri ved en, skriftlig Fuldmagt til Magistraten; i denne nævnes "den Sø ved S. Jørgen med Kalvehaven." 1. Jan. 1621 gav Magistraten Kongen Skøde herpaa, efterat den allerede nogen Tid i Forvejen havde ladet Kongen komme i virkelig Besiddelse i det mindste af en Del deraf, nemlig den Del, der laa nærmest S. Jørgens Sø, paa hvilken Sø han havde faaet Skøde 15. April 1619. I dette ny Skøde hedder det, at Kongen "nu naadigst af os paa Byens Vegne har ladet begære hvis Jord og Ejendom udi Kalvehaven her for Byen, saa vidt vi paa Byens Vegne endnu derudi har og ikke allerede til kgl. Majestæt og Kronen er afstaaet og afhændet," hvorimod Kongen havde gjort Byen Fyldest i Gentofte Mark. Den Del af Gentofte Mark, som Byen fik i Mageskifte, var Ryvangen (se S. 348), paa hvilken Byen lod foretage en Opmaaling 12. Marts 1622; det siges ved denne Lejlighed, at Ryvangen blev givet til Vederlag for Byens Kalvehave og et Stykke Jord mellem Solbjerg Mark og S. Jørgen 2), hvoraf det fremgaar, at S. Jørgens Mark har været indesluttet af Kjøbenhavns Mark ogsaa mod Vest 3).

Da senere S. Jørgens Sø blev opdæmmet, kom en stor Del af Kalvehaven under Vand, hvorved denne meget indskrænkedes, men endnu 1728 bortskødede Kongen Dele af den nuv. Banegaards Grund 4), hvilket fremkaldte Indsigelser

__________

1) K. D. II 394, 398-99, 405-06, 570.

2) Et andet Sted (K. D. IV 773) siges sidstnævnte Mark at ligge nedenfor Solbjerg.

3) K. D. I 594, 597, 632, 636. II 646-47.

4) K. D. I 796-97.


356

fra Byens Side, men uden Resultat. Da Kjøbenhavns Jordebog blev forfattet 1746, vidste man endnu, at Dronningens Enghave, der vedblev at være Statens Ejendom lige til vor Tid, var den gamle Kalvehave; det var de Jorder, hvorpaa noget af Tivoli, den gamle Banegaard og Gartner Hintzes Have (Kolbjørnsensgade) nu findes, ti de øvrige Dele af Enghaven var da for længe siden afhændede til Private i mindre Parceller.

Det er aabenbart, at Kalvehaven og Kalveboderne, der støder op til hinanden, har samme Oprindelse. I "Nationaltidende" blev der i Juli 1880 optaget en Tankeveksling om Oprindelsen til Navnet og Hr. C. Engel gjorde i Overensltemmelse med Oberst E. Madsens Forklaring i hans Afh. om sælandske Stednavne opmærksom paa, at Endelsen Boderne maa være de blinde Skær eller de mange smaa Grunde i Farvandet mellem Amager og Kjøbenhavns Jorder.

Herimod gjorde Dr. F. Dyrlund gældende, at til det isl. boði vilde nødvendig svare en sælandsk Udtale med aa, i Lighed med at isl. froða er blevet Fraade, sælandsk Fraae, og at man derfor skulde vente en Udtale som Kallebaaerne, hvis det deri indeholdte Bode betydede en Grund i Havet. Hertil kan dog bemærkes, at om det end forholder sig rigtigt med Lydforholdene, som Dr. Dyrlund fremstiller dem, da gælder dette dog alene betonede Stavelser, medens man i sammensatte Ord ikke kan vente regelmæssige Lydovergange i de mindre betonede Stavelser, da Lydene i disse gaar over til at blive uklare, saa det ikke har noget paafaldende, om Kallebaaerne fik Udtalen Kalleboerne. Ved Kalv tænkte Hr. C. Engel ogsaa paa smaa Øer, der ligger ved Siden af større og som hele Norden over har en saadan Benævnelse. Det tykkes dog mig nærmere at gaa ud fra Kalvehaven som det oprindelige, da det er et saa almindeligt Navn paa Marker ved Købsteder og Hovedgaarde, idet disse Marker er bestemte for de unge Kreaturer, der skal have mere Tilsyn og derfor maa opholde sig nærmere ved Byen. Boderne eller den flade Strand udenfor Kalvehaven fik naturlig derefter Navnet Kalveboderne, medens det omvendte, at


357

Marken skulde have faaet Navn af Stranden ikke ligger saa nær, ej heller at begge Led i Kalveboderne skulde have samme Betydning.

Fra Kalvehaven gaar vi til de andre Jorder indenfor Søerne, der ogsaa tilhørte Byen fra dens ældste Tid. Imellem Ladegaardsvejen og Vandets Udløb fra Sortedamssø til Stadsgraven ved Rosenborg blev Byens Ejendomsret aldrig indskrænket; det var her, den store Forstad udenfor Nørreport efterhaanden dannede sig med særlig Kirke og Præst. Om denne vil der nærmere blive Tale i et følgende Afsnit.

Imellem den gamle Østervold, der gik langs nuværende Gothersgade, og Sortedamssø og Stranden laa en stor Samling af Haver, med særlige Avlsgaarde, hvortil der vel ogsaa hørte Avlsbrug i deres umiddelbare Nærhed; saaledes ses paa Grundtegningen fra c. 1580 ikke faa store Bygninger, der sikkert var Lader. Mikkel Vibes Ladegaard nævnes 1620 og laa i den nordlige Ende af Kongens Nytorv. En stor Mængde af disse Haver købte Kristian IV 1606. 14. Feb. fik han nemlig Skøde paa 25 Haver, af hvilke flere har været meget betydelige, saaledes fik Morten Krol 3000 Daler for sin, Valentin Hopmand 1000, Oluf Mortensen og Mikkel Vibe 800 osv. 24. Sept. fik Kongen videre Skøde paa 14 andre Haver, af hvilke en kostede 1200 Daler. Det er klart, at disse Haver var store Strækninger, og det viser sig ved at sammenstille de forskellige Skøder, som Kongen senere udstædte paa Dele af disse Grunde, at de strakte sig omtrent fra den Del af Østre Farimagsgade, der er østen for Indløbet fra Søen i Gravene ved Kommunehospitalet, og ud til Stranden, dernæst langs Stranden til den daværende Forstad udenfor Østerport, saaledes at Kongen ikke fik hvad der laa sønden for nuværende S. Anne Plads og hvad der laa i det nuv. store og lille Strandstræde, ej heller nuv. Kongens Nytorv og de nærmest tilstødende Grunde mod nord, hvor Forstaden var, men ellers hele Strækningen mellem Bredgade, Stranden og Sortedamssø. Dette betydelige Areal var vel


358

indskaaret af Stranden paa mange Steder og ikke saa stort som nu, men alligevel af en Størrelse som en lille Hovedgaards Areal, omtrent 3-400 Tdr. Land.

Forat undgaa at betale den aarlige Jordskyld af Haverne gav Kongen Byen 300 Daler, der skulde udsættes paa Rente, der ikke maatte anvendes uden til Byens Gavn og Bedste. I samme Sum blev Breide Rantzovs Have norden for Sejlhuset eller omtrent Charlottenborg frikøbt for Jordskyld 1). Derved blev imidlertid følgelig ikke Jorderne, skilte fra Byen, ti Kongen traadte i samme Forhold til denne som de Borgere, af hvem han havde købt Jorderne, og godkendte ved at kapitalisere Jordskylden, at Jorderne var Byens og at de hørte ind under dens Retsomraade. Derfor var det et Overgreb mod Byens Dominium, naar Kalvehaven i Slutningen af det 17. Aarh. lagdes ind under Kjøbenhavns Rytterdistrikt og saaledes var Landdistrikt til vore Dage; med samme Ret kunde Rosenborg, Kjøbenhavns Slot og Gammelholm have været gjorte til udenbys Distrikt.

En Del af disse Jorder brugte Kongen til Anlæg af Rosenborg og dens Have; en anden større Strækning brugtes til derpaa at opføre Nyboder, S. Anna Rotunda, Kastellet. Amalienborg blev længer hen i Tiden anlagt paa en af de Grunde, som Kongen havde bortskødet til Anlæg af det islandske Kompagnis Reberbane, men som blev afkøbt Kompagniet igen. De private Grunde i Gotersgade, Store Kongensgade, Borgergade, Adelgade er alle bortskødede af Kongen, og de ny Volde fra den gamle Nørreport til Kastellet opførte paa Kongens Grund, uden at Byen behøvede at afgive af sin Jord dertil, i alle Fald kun højst ubetydeligt mellem Nørreport og Gotersgade. Udenfor Voldene ser vi ogsaa, at Kongen siden bortsolgte Grunde, dog ikke nærmest Sortedamssø, hvor der fandtes Haver og Vænger, hvis Brugere alene havde Magistratens Fæstebreve.

__________

1) K. D. I 562-63, 566-67.


359

Fra Nørreport udgik en Vej, den senere Farimagsvej, der imellem Sortedamssø og Voldene førte til Østerbro; hvad der laa norden for den, var væsenlig Borgernes Haver og sønden for den var de af Kongen købte Grunde. Fra Rosenborg førte en Vej over Stadsgraven og som ogsaa gik til Østerbro og var Kongens Vej til Fredriksborg. Imellem disse Veje blev et Stykke indhegnet til en kgl. Dyrehave.

1632 fik David Urtegaardsmand et kgl. Skøde paa en Jord, som Marcus Viblitz havde bebot, fra den nederste Kant af Graven langs Gaden ind ad Byen til 338 Al. 3 Kv., fra Gaden og til Plankeværket 90 Al. bredt 1). Denne Marcus Viblitzes Have kendes nu fra Kæmnerens Jordebog 1620 2) som en Have, der da betalte Jordskyld til Byen og betegnes som liggende næst op til Graven ved kgl. Majestæts Have. Den begge Steder omtalte Grav er sikkert Afløbet af Sortedamssø og Gaden ind ad Byen til er Farimagsvej. At Kongen har udstædt Skøde paa denne Have, der dog sikkert var Byens, er formodenlig en Følge af en allerede da indtraadt Usikkerhed om Ejendomsretten. 1639 fik David Urtegaardsmand en anden Grund, der stødte op til den forrige og laa mellem den og en Grøft udenfor Rosenborg; omtrent 240 Alen blev Davids Grund saaledes forøget ind ad Byen til 3). 1646 fik han endnu en Plads af samme Bredde, 266 Alen lang, saa han i det hele havde en Grund langs Afløbet af Søen af 596 Alens Længde og 338 Alens Bredde, der betegnes i det sidste Skøde som liggende udenfor de 2 første Bolværker næst indtil Vaskerhuset ved Rosenborg og som en Del af den gamle Dyrehave 4).

1647 fik Søren Jensen, Forvalter over Island, Skøde paa en Jord i den gamle Dyrehave op til den sidste Grund, som David fik, og 450 Alen lang, den laa imellem Landevejen fra Nørreport til Vartov (Farimagsvej) og Vejen fra

__________

1) K. D. III 110.

2) K. D. I 624.

3) K. D. III 194-95.

4) K. D. III 263.


360

Rosenborg til Fredriksborg 1), men da Pladsen mod nord var smallere end mod syd, har disse Veje vistnok stødt sammen. I Skødet til David nævnes ikke Vejen fra Nørrebro til Vartov, men da hans Plads er 19 Alen bredere end Søren Jensens, har han faaet Vejen med, som vi straks vil faa at se.

Den gamle Dyrehave nævnes endnu i Skødet til 2 Møllere, hvis Grunde dog kun var smaa og synes at have ligget nærved det Sted, hvor de nævnte Veje stødte sammen 2). Disse Møller blev øde i Belejringens Tid, men naar det ses, at den ene af disse Møllere, Hans Olufsen, senere havde en Mølle udenfor Østerport, da laa denne ikke her, men paa det sydlige Hjørne af Triangelen og Kalkbrænderivejen.

Det var ikke uden Indsigelse fra Magistratens Side, at de sidste Afhændelser foregik. At David Urtegaardsmand fik Skøde af Kongen paa sin første Grund, der ydede Jordskyld til Byen, var jo sikkert et Overgreb, og end mere var det, at han havde indtaget Vejen i sin Plads, men den gamle Dyrehave var sikkert Kongens Jord og at den ikke i nogle Aar havde været benyttet, men var lagt ud til Fælled, gjorde dog ikke, at den derfor faldt tilbage til Byen. Magistraten gjorde altsaa i en Skrivelse af Avg. 1646 gældende, at Ingen hidtil havde tilegnet sig noget af Byens Jorder uden Magistratens, Kæmnerens og de fornemste Borgeres Samtykke, og at Kongen altid hidtil havde givet Vederlag for hvad han havde faaet af Byens Mark. Alligevel havde nylig Iver Ravn uden Byens Samtykke indplanket et Stykke Jord ved Sortedam imod Ny Vartov og David Urtegaardsmand havde ladet indgrøfte en meget stor Plads tværs over Vejen fra Nørreport til Ny Vartov, saa at det, som tilhørte Byen og dens Indbyggere og de skulde have Gavn og Nytte af, formindskedes og indtoges af særlige Personer, af hvilke David dog aldrig havde skattet eller skyldet eller baaret Byens Tynge. Uagtet det Stykke Jord, som han havde indgrøftet,

__________

1) K. D. III 293.

2) K. D. III 276-77.


361

med mere af Byens Mark en Tid brugtes til en Dyrehave, saa havde dog Byen ingen Godtgørelse faaet derfor, hvorfor Jorden igen var udlagt til Byens Fælled som tilforn, da Byens Mark og Fælled dog meget blev formindsket med S. Anne Boders Bygning, med Ny Vartov og andet mere og derfor ikke kunde taale, at der fratoges den mere. Man bad derfor Kongen om, at de omtalte Stykker igen maatte udlægges til Byens Fælled og at den Bevilling, David og Iver Ravn mulig havde faaet efter deres vrange Beretning, maatte kasseres, ligesom det i Fremtiden ikke maatte tillades nogen at tiltage sig af Byens Jorder uden Magistratens Tilladelse 1).

Begæringen blev vistnok for en Del efterkommet, da Kongen ikke har fundet nogen retfærdig Adkomst til alle de omhandlede Jorder, ti paa en Grundtegning fra 1651 over Haver mellem Byen og Sortedamssø har Mette Iver Ravns vel en Jord ved Afløbet af Søen og David Kønig Urtegaardsmand en anden noget derfra, men disse Jorder har de sikkert fæstet af Byen, ligesom der ikke findes noget kgl. Skøde paa de nærmeste Haver. Den første Have, som David fik og som tidligere havde tilhørt Marcus Viblitz, findes dog ikke i Jordebogen fra 1633.

I Aarene 1650-53 blev der udstædt kgl. Skøder paa en stor Mængde Havegrunde ved den østlige Ende af Sortedamssøen. Fredrik III lod nemlig sine Ejendomme her gennemskære af Gader og udlagde regelmæssige Firkanter mellem disse til Køberne. Hovedvejen fra Byen mod nord fik Navn af Helsingørsgade, parallel med denne laa mod vest Jyllandsgade, mod øst Sælandsgade, Pallemaillen, Skaanesgade og Sundgade, fra øst til vest gik Strandgade og Søgade. Det ses, at Kongen altsaa indtil da bl. a. havde ejet omtrent hele den senere Classens Have og hvad der laa mellem denne og Kastellet, men idet dissse Haver nu igen

__________

1) K. D. IV 788-89.


362

kom i privat Eje, kom de paany ind under Byen og kom senere i Kristian V's Tid til at yde Jordskyld til Byen if. Reskr. af 5. Nov. 1674, ifølge hvilket alle af private ejede Grunde udenfor Portene skulde yde Jordskyld til Staden, hvad enten de havde faaet Skøde af Kongen eller var bortfæstede af Byen.

Kommunens vigtigste Ejendom indenfor Portene var Raadhuset, der adskilte Gammeltorv fra nuv. Nytorv, saaledes at Springvandet laa lige for Hovedindgangen. Til dette Raadhus, der allerede laa her 1485, hørte hele den Grund, hvor Nytorv nu er, og her var bygget Boliger for Stadens Tjenere, foruden at her var Materialgaard og Staldgaard 1). I Begyndelsen af det 17. Aarh. blev der foretaget store Forandringer med Raadhuset, saa dette og dets Omgivelser kunde blive en Prydelse for Staden, men i det hele forblev selve Raadhusets indre Indretning vistnok den samme som hidtil, hvilket ogsaa ses af, at de Trappesten, som Borgmester Hans Bogbinder lod lægge ved Indgangen 1505, endnu laa her 1670 2).

Det var Kristian IV, der selv gav Stødet til denne Forandring med Raadhuset og dets Omgivelser. "Eftersom vi forskrevne vor Købsted Kjøbenhavn som en af de fornemste Hovedsteder her udi Riget til en Ornat og Beprydelse og dens menige Borgere og Indvaanere til Gavn og Gode naadigst have betænkt og for raadeligt anset, at de Huse og Vaaninger, som staa sønden næst op til Raadhuset der sammesteds indtil alle tre Gader, aldeles udi Grunden blive nedbrudte og at Pladsen bliver ryddeliggjort, det gamle Torv dermed at forvide og rundt omkring Raadhuset at gøre udi et, saavelsom og Raadhuset paa samme søndre Side igen at lade oppudse og med sirlig Bygning at forfærdige, som det sig bør," saaledes lød Kongens Befaling til Magistraten 1 Dec. 1606 3). I Forbindelse med denne Oppudsning skulde ogsaa

1) Se Første Del S. 95-97.

2) Smstd S. 96.

3) K. D. V. 7-8.


363

Gammeltorv have et pynteligere Udseende, idet Kongen ved samme Lejlighed paabød, at Brønden skulde flyttes til et belejligere Sted midt paa Pladsen, "saa at Alting maa og kan blive skikket og lavet udi en god Ordning Byen og den ganske Gemen til en Prydelse og endelig ikke til en ringe Genet og Fordel." Da Kongen nok kunde tænke, at Byen ikke kunde bære denne Bekostning med sin sædvanlige Byskat, da skulde Borgerskabet, hver efter sin Evne og Formue, taxeres til at udgive en Skat af 5000 Rdl., hvortil Udgiften omtrent vilde beløbe sig. 6 Borgere skulde senere tilforordnes at være tilstede, naar der skulde aflægges Regnskab for Pengenes Anvendelse, forat ingen "uden billig given Aarsag formedelst samme Kontribution og udgivne Penge skulde komme udi nogen Suspition eller Fordagt" (Mistanke).

Det gjorte Overslag var imidlertid for lidet. 10. April 1608 1) befalede Kongen, da der endnu behøvedes en anselig Sum Penge saavel til Befæstningen som til Bygningen paa Raadhuset og Posten paa Gammeltorv, at der skulde udskrives en ny Skat paa 5000 Rdl., saaledes at der skulde udtages 2 Mænd af hvert Kvarter, der skulde taxere Borgerskabet, Magistraten iberegnet, ligesom alle andre, saavel Gejstlige som Verdslige, der ejede Huse i Staden, samt Fremmede og Udlændinge, der Aar ud og Aar ind brugte deres Haandtering. Ej heller denne Skat slog til, ti 18. Avg. 1609 2) udstædte Magistraten et Gældsbrev til Kongen paa 1000 Rdl., som han havde forstrakt Byen med til Arbejdet paa "Raadhuset, Vandposten, Skanser, Grøfter, Dæmninger, Broer, Veje og anden adskillig Bygning inden og uden Bys," der ikke kunde fuldfærdiges med de Skatter, som var udgivne dertil. Dette Laan, der kun var paa et Aar, er den eneste Hjælp, Kongen ydede til Indretningen af det ny Raadhus, hvilket altsaa med stor Uret har faaet Navn af Kristian den Fjerdes.

__________

1) K. D. V 18.

2) K. D. I 579-80.


364

Ved denne Ombygning fik Raadstuen og Stadens Vinkælder ny Jærn-Kakkelovne med Potter 1), paa det første Sted kostede den 34 Dal., paa det andet det halve. En Udgift i Regnskaberne 1606-16, der nogle Gange udsættes af Revisionen, er til Strøurter, ligesom det sidste Aar til Sand, "Liul" til at gøre Ild med, Røgelse og Lavendel til Raadstuen.

Raadhusets Ombygning var færdig til Prins Kristians Hylding 1610, da Kongen 14. Marts gjorde Gæstebud paa Raadhuset i den Anledning 2).

Til dette Raadhus var 2 Indgange, en fra Nytorv, og en fra Gammeltorv, hvilken sidste var den fornemste og gik igennem det Taarn, paa hvilket Kristian IV's og hans Dronnings Vaaben fandtes; udvendig paa Døren hang det gamle Alenmaal. Begge Indgange førte til en stor Sal, hvor Borgerskabet forsamledes, naar Kongebreve og Befalinger oplæstes. Ved den ene Side var nogle Bænke, paa hvilke Magistraten og Raadstueskriveren stod, naar den sidste oplæste Kundgørelser for Borgerne. Fra denne Sal gik man ind i Raadstuen, der var Magistratens Forsamlingssal og som laa i Bygningens vestlige Del; her stod langs den nordre Væg et stort Bord, saaledes at den Side, der vendte indad mod Salen, var fri, paa de andre Sider var det omgivet af Bænke med Bænkedyner, paa hvilke Borgmestere og Raad sad. Midt paa Bordet stod et Timeglas; et saadant skænkedes 1631 af Byfoged Eskil Jensen. Ved et Bord for sig selv sad Raadstueskriveren og under Bordet stod den store jærnbeslagne Kiste, hvori de Fattiges Midler og Dokumenter opbevaredes.

1680, da Raadhuset endnu i det væsenlige var i samme Tilstand, som da det, blev ombygget i Kristian IV's Tid, havde det foruden Raadstuen og Forsalen eller det "store Forhus", følgende Rum: Hørekammeret eller Overformynderiet,

__________

1) K. D. VI 195.

2) D. Mag. 4 R. IV 32.


365

Kæmneriet, de 32 Mænds Kollegium, Komediantsalen, hvor der var en Prædikestol og 8 Rader Kirkestole, Rustkammeret, det øverste Loft, Vagten og 4 Fangekældere under den vestre Ende, Stadens Vinkælder under den østre Ende 1).

Paa Raadhuset bevaredes Byens Maal og Vægt. Saaledes befaledes 1606 alle, der solgte Vin, Øl eller anden Drik, at rette sig efter den Kobberpotte, der hang udenfor Raadhuset 2). 1610-11 anskaffedes Messingskaaler til Brødvægt 3). Ovenfor er omtalt Byens Alenmaal, der i Voyages de Ms. de la Haye de Courmesvin 1629 siges at hænge i en Lænke; ved Siden afhang efter samme Rejsendes Beskrivelse et andet Maal ogsaa i Jærnlænke, der benyttedes i visse Skilsmissesager. Ogsaa blev Plakater med Raadets Befalinger ophængte udenfor Raadhuset 4).

Byens Avlsgaard bag Raadhuset er omtalt i Første Del S. 97. Efter Reformationen (før 1581) fæstede Byen af Helligaands Hospital dettes Avlsgaard i Springgade, der laa ud til den senere Trinitatis Kirkegaard, hvor der byggedes en Mængde Stalde til at modtage Heste i Indkvartering 5). Her stod ogsaa Byens Tyre, efter hvilke Gaden fik det Navn, den har baaret, indtil den for et Par Aar siden fik Navnet Pilestræde. Efter Oprettelsen af Nytorv fik Byen en anden Avlsgaard og Materialgaard paa Hjørnet af Kattesund og Lavendelstræde.

Af andre kommunale Ejendomme er forhen omtalt Slutteriet 6), Bysvendenes Boliger 7), den danske Skole 8), Slagterboderne 9), Bagerboderne 10), Stadens Gæstegaard Lækkerbidsken 11), Teglgaarden 12). Her kan desuden nævnes et Par andre ikke hidtil omtalte Ejendomme:

__________

1) Stadens Vinkælder er omtalt i Første Del S. 84, Tredie Del S. 147, Fængslerne Tredie Del S. 270.

2) K. D. I 570.

3) K. D. VI 197.

4) K. D. I 542, 590.

5) Se Tredie Del S. 94-95.

6) Tredie Del S. 272.

7) Tredie Del S. 275-76.

8) Tredie Del S. 326-30.

9) Første Del S. 142-43, foran S. 158-59.

10) Foran S. 152.

11) Foran S. 332.

12) Foran S. 311.


366

En Tid i det 16. Aarh. havde Byen selv et Orlogsskib, der 1551 blev udrustet til at følge med Kongens Flaade til Island forat dæmpe Urolighederne der, der berørte Stadens egne Interesser og navnlig Magistratens 1). 6. Okt. 1559 hedder det, at Magistraten havde tilkendegivet Kongen ved Borgmester Jesper Olsen og Raadmand Lavrids Mullie, at Byens Orlogsskib laa stille foran Byen og fordærvedes, hvorfor Kongen tillod, at det maatte bruges til Borgernes og Byens Fordel, dog skulde Skytset, Krudtet og Blyet, som var derpaa, opbevares, at det kunde være tilstede, om Kongen tilsagde Skibet til at gøre Tjeneste mod hans og Rigets Fjender. Det er da brugt til Købmandshandel, og Borgmester Marcus Hess har i Aarene 1565-69 solgt det i Danzig, men Pengene kom ikke ind i Byens Kasse, hvorover Borgerskabet besværede sig 1580, da det blev Kæmnerne paalagt at indkræve Summen 2).

At Byen selv ejede en Badstue, ses af Antegnelserne til Regnskabet 1615-16 3), hvor der omtales 200 Daler, der dels var tilfaldet Byen af Karine Kristoffer Mogensens Gods og dels for Badstuen "som blev solgt og først dette Aar er til Indtægt." Det er aldeles ubekendt, om her menes Strandbadstuen, Vombadstuen eller en helt forskellig. Private Badstuer holdt sig længer, end man skulde tro, endnu 1661 var der en. I Ribe købtes 1403 en Grund til Anlægget af en offentlig Badstue 4).

I Traktaten 28. Juni 1536 om Kjøbenhavns Overgivelse hedder det, at Kongen vilde være "Kjøbenhavn Stad med sin Befæstning mægtig med hvis Skyts, Krudt, Lod og andre Krigstilbehøring, som udi Kjøbenhavn er eller være kan." Idet Kongen saaledes kom i Besiddelse af Krigsforraadet, der iøvrigt da var ret betydeligt 5), kom han følgelig ogsaa i Besiddelse af Byens Arkeli eller det Sted, hvor den opbevarede Vaaben og Ammunition. Naar Kongen 1558 ses at

__________

1) Se 3. Del S. 155.

2) K. D. II 395, 400, 406, IV 529, 531, 566.

3) K. D. VI. 201.

4) Kinch Ribe By før Ref. S. 265.

5) Se 2. Del S. 149.


367

eje en Gaard, der kaldes "Arkeligaarden, som var det tydske Kompagni 1)," saa menes hermed sikkert det Arkeli, der fordum tilhørte Byen, ti Kongens Arkeli laa paa Bremerholm 2). Det tydske Kompagni lejede kort før Aar 1500 en Gaard sønden for Ny Amagertorv, der maa have været en Del af Nr. 29 (Petersens Kloster). Da det tydske Kompagni blev ophævet 1526 3), hørte Lejemaalet vistnok op og Byen er bleven Ejer af Gaarden, hvorefter den blev Kongens Ejendom 1536, og den er kommen i privat Eje efter 1558.

I Jordebogen 1581 opregnes Byens Ejendomme indenfor Portene, af hvilke der gik Husleje 4), altsaa de, som Kommunen i egenlig Forstand besad fuldstændig Ejendomsret over. Det var først den store Ejendom paa Amagertorv, der senere blev Byens Gæstehus Lækkerbidsken 5) og som da bestod af 10 forskellige Huse og Boder. Dernæst nævnes 7 Boder omkring Avlsgaarden i Springgaden 6), 6 Kamre i Prisonet 7), 13 Boder bag Raadhuset, hvor nu Nytorv er, bebode af Byens Tjenere, og endelig de 12 Slagterboder i Skindergade 8).

Af Grunde, der ydede Jordskyld til Byen, var der derimod langt flere. Det var saadanne, der i Tidernes Løb var byggede paa Kommunens aabne Pladser og hvoraf denne forbeholdt sig denne Afgift. Saadan Jordskyld blev dog ofte enten afløst eller eftergiven, undertiden blev den ved Ejendomssalg lagt fra en større Ejendom til en mindre i en helt anden Gade, hvilket dog ikke blev anset for lovligt og i historisk Henseende er aldeles utilladeligt, da man derved taber enhver Traad til Oplysning om ældre stedlige Forhold.

I de knappe Tider i Midten af det 17. Aarh. gjorde

__________

1) K. D. IV. 562.

2) Foran S. 91. Det er Hr. Oberstløjtnant O. Blom, der har henledet min Opmærksomhed paa denne Opfattelse.

3) Første Del S. 219.

4) K. D. I 483-86.

5) Se foran S. 332.

6) Se foran S. 365.

7) Se Tredie Del S. 271.

8) Se Første Del S. 142.


368

Byens Kasse store Forstrækninger til Kronen, saaledes 1645 af 12000 Rdl. til Lønning for Garnisonen i Malmø og 9602 Rdl. til Afbetaling af de hvervede Ryttere, Aar 1650 til Proviant for 4 Kompagnier 747 Rdl 5 Mrk. Herfor fik Byen i Udlæg for de 14899 Rdl. 4 Mrk. Gods i Skaane, nemlig foruden en Mængde Bøndergods S. Peders Klosters Hovedgaard, som Byen dog solgte igen 1654 til Peder Hansen Korsør for 1800 Rdl., da dens Vedligeholdelse kostede for meget. Resten var 1659 med Renter løben op til 10727 Rdl. 4 Mrk. 12 Sk., hvilken store Sum Byen vistnok aldrig fik, ligesom den ved Skaanes Tab 1660 ogsaa gik Glip af de skaanske Ejendomme. Videre havde Byen tilgode hos Kronen fra 1645 for Indkvartering 44660 Rdl. 4 Mrk. 10 Sk., af hvilke Penge den sikkert aldrig saa en eneste Hvid. Alt dette Tilgodehavende gik op mod Bistrup Gods, der ellers anses som en kgl. Gave, men ikke var andet end simpelt Udlæg for lovligt Tilgodehavende. Byen kom ej heller til at yde saa store Tilskud uden selv at maatte gøre Gæld, ti i Aarene 1650-60 havde den maattet laane omtrent 6000 Rdl., der væsenlig maa tænkes paadragne ved Forstrækningerne til Kronen; efter Belejringen var Byens Gæld over 9000 Rdl 1).

__________

1) K. D. I 496.


__________


<-Forrige . Indholdsfortegnelse . Næste->

Opdateret: tir mar 1 20:02:11 CET 2005
Publiceret: tir mar 1 20:02:08 CET 2005
© eremit.dk 2001 - 2010 . Må frit anvendes og citeres med kildeangivelse
Kontakt:

Creative Commons License
Dette værk er licensieret under en Creative Commons Navngivelse-Ikke-kommerciel-Ingen bearbejdelser 2.5 Danmark Licens.

Valid HTML 4.01 Transitional  Valid CSS!
Sidens top