eremit.dk
Sti: Forside > Forfatterindeks > KHB > Kjøbenhavn i Aarene 1536-1660, anden del.

Kjøbenhavns Historie og Beskrivelse IV

Kjøbenhavn i Aarene 1536-1660
    - anden del, kap. VI

Kbh., G. E. C. Gad, 1885

Oluf Nielsen (1838-1896)


Denne eTekst er en nøjagtig kopi af teksten i den originale trykte udgave. Teksten er fremstillet med OCR teknik hos eremit.dk. Teksten er udgivet til undervisning og forskning, og kan frit bruges til sådanne ikke kommercielle formål.


<-Forrige . Indholdsfortegnelse . Næste->

VI. Det danske Kompagni og andre offentlige Forlystelser.

Et Samfund i Staden, hvis fornemste Øjemed var dets Medlemmers Forlystelse, var det danske Kompagni, der bestaar endnu som det kgl. Skydeselskab 2).

Indtil Kjøbenhavns Ildebrand 1728 saas følgende Indskrift paa nuværende Nr. 16 i Kompagnistræde 3):

__________

2) Paa Grund af Opdagelsen af Selskabets ældste Gildeskraa gives her Selskabets Historie fra dets første Begyndelse, uagtet dets ældste Forhold allerede er behandlede i Første Del S. 226 flg.

3) Resens Inscriptiones S. 288.

[289]

290

Denne Huus kaldis den Danske Compagni
For Brøderskab som boer der udi.
Hellig Trefoldigheds Laug kaldis det oc med Ære,
Derfor bør ingen u-ærlig der at være.
Gud giffve dennem alle, som her gaar ind oc ud,
at elske hver andre af Sind oc Hu.

CONCORDIA RES PARVÆ CRESCUNT
DISCORDIA MAGNÆ DILABVNTUR 1).
1591.


Det er uvist, om ovenstaaende Indskrift stod nedenunder følgende, over eller paa den ene Side af Porten, men paa den anden Side af Porten stod 2) : "Aar 1592 Lod Matts Hansen oc Henrich Rogentin dette Huus bygge oc renovere paa alle Compagnietz Brødres bekostning". Aarsagen til de forskellige Aarstal 1591 og 1592 er sandsynligvis, at den første Sten indmuredes 1591, men den anden først 1592, da hele Bygningen var færdig. Grunden, hvorpaa dette Hus var opført, gik ud til Brolæggerstræde, til hvilket der, som det hedder i et Lejebrev fra 1543, var Agterudgang af Kompagniet. Kompagniet har sikkert haft Ejendommen siden sin første Stiftelse, hvilket ikke alene ses af et af Oldermændene udstædt Fæstebrev 1459 paa en Grund østen for Kompagniet, men af en gammel Efterretning i det Haandskrift, hvori den ældste Skraa er indført. Det siges nemlig der: "Dette Kompagnis grundmurede Hus, som staar langs inden i Gaarden, har været til Aar 1447, da Kong Kristoffer Bavarus var Konge i Danmark". Sandsynligvis har der paa den Tid, dette Haandskrift er forfattet, sikkert i Slutningen af det 17. Aarhundrede, været en Indskrift med dette Aarstal, eller det er alene en Slutning af Forfatteren, idet han

__________

1) Ved Samdrægtighed vokser smaa Ting, ved Uenighed styrter store Ting sammen.

2) P. Resens Manuskript til anden Udgave af Inscriptiones.


291

kun vil sige, at Huset var ligesaa gammelt som den ældste Skraa, men ikke, at det netop var bygget det Aar. Tiden, da Optegnelsen, der kun er bevaret i Afskrift, er forfattet, ses af den Notits om Bygningen fra 1592: "Udi dette Kompagni er holdt i mange Aar Hellig Trefoldigheds Lav og Broderskab, Juledrik, Pinsedrik og Papegøjekonges Gæstebud indtil Aar -, da er og siden holdt de fornemste Bryllupper derudi indtil Aar 1676, 77, 78, 79, er det brugt til svenske Fanger".

Et Helligtrefoldigheds Lav bestod allerede 1275 for Skrædere og Overskærere (Klædekræmmere), med Kristi Legems Dag som Lavets særlige Helgendag, hvilken ogsaa var Festdag for Remsnidere og Pungmagere, ligesom for Skydeselskabet. Der kom en Tid, uvist naar, men i alle Fald var det Tilfældet i første Halvdel af det 15de Aarhundrede, da Købmænd og Haandværkere ikke længer kunde være i samme Lav, hvorfor Skræderne skilte sig fra Klædekræmmerne. En Levning af den gamle Forbindelse er det vistnok, at Skræderhuset eller Skrædernes Lavshus 1543 laa i Brolæggerstræde lige overfor Kompagniets Grund. De danske Klædekræmmere og andre Købmænd har formodenlig førend danske Kompagnis Stiftelse været Medlemmer af det fornemme S. Eriks Gilde eller af det tydske Kompagni.

Om S. Eriks Gilde er kun lidet bekendt foruden det, at det ejede betydelige Ejendomme, der 1538 skænkedes til Helligaands Hospital. Imidlertid maa Præsten Anders Hjørring 1670 have set dets Skraa, af hvilken han giver følgende Uddrag 1). "Dette Gilde skal have været et Kompagnihus udi Kjøbenhavn, hvor ikke aleneste de formuende Borgere med Borgmester og Raad, men endog Konger og kgl. Børn saa og de fornemste af Adel, sønderlig høje Ministri og Betjente som og andre. Hvo af Adelen ligeledes som og de Gejstlige, hvo der vilde, gav sig i Kompagni som Brødre

__________

1) Gl. kgl. Sml. 8. Nr. 3644.


292

og Søstre, og hvo, der blev indskreven, gav første Gang en hæderlig Diskretion til Gildehuset, som vi nu kalder Kompagni; en Del deraf blev forvaret til at hjælpe dem i Nød, som af Kompagniets Brødre og Søstre blev ærlig forarmede, og dem hæderlig at stæde Begravelse af Gildespengene, en Del blev brugt til at fortære udi Lystigheds Selskab, naar Brødrene kom sammen. Ingen af Brødrene maatte gøre Gilde, saa ofte de vilde, paa Kompagniets Bekostning, men havde visse Tider indbyrdes vedtagne, naar de skulde samles, og da blev alle Brødre og Søstre hæderlig indbudne ved tvende af Brødrene, som sidst udi Kompagniet var indskrevne. Der var 2 af de fornemste Borgere med 2 af Raadet i Kjøbenhavn Skaffere, der stod for Indtægt og Udgift derfor at gøre Regnskab. De skulde og lade tilbyde, hvo de vilde have i Kompagni eller Gildeslag, dog ingen uden de var ærlige og uberøgtede, ti de vilde ikke have nogen berøgtede i ringeste Maade i Gilde med sig. Dette Gilde eller Kompagni tog saa til baade i Mængde og udi Indkomme, at det omsider kom til Forlening at opholde dem rundelig, som dermed blev forlenede, og dersom nogen blev forarmet, som var Broder eller Søster i dette Kompagni, da blev han hjulpen og forsynet af Kompagniet. Saadan var S. Eriks Gilde udi de papistiske Tider. Efter den Maade var og Byens Kompagnihus funderet og var nogen Stund i Begyndelse og Værk, at baade Konger og kgl. Børn saa og Adel og Gejstlige og Verdslige var derudi indskrevne Brødre og Søstre, men nu er der intet mere at skrive om. S. Eriks Gildesbrødre havde samlet noget, som Hospitalet kom til Nytte, men de, som forvaltede Kjøbenhavns Kompagni, skrives intet med saadant Exempel".

Siden det 14de Aarh., og maaske længer, havde der her i Kjøbenhavn bestaaet et tydsk Kompagni, helliget Trefoldigheden, hvis Medlemmer væsenlig var de fremmede Købmænd, der var i Besiddelse af omtrent hele Handelen. Som Efterligning af dette og i Modsætning dertil forat samle


293

den nationale Købmandsstand, oprettedes det danske Kompagni, uvist naar, ti i Kristoffer af Bayerns Stadsret 1443 omtales det, at Byfoged, Borgmestre og Raadmænd skulde indsætte dets Oldermænd. Det var altsaa til i dette Aar, men endnu uden Organisation og faste Vedtægter, og det varede nogle Aar endnu, inden det rigtig kom i Stand. Den ældste Skraa indledes nemlig med de Ord, at Tirsdagen næst før Pinse (23. Maj) 1447 var tilstede udi det danske Kompagni Høvedsmanden paa Kjøbenhavns Hus Evert Moltke, de 2 Borgmestre og 8 Raadmænd, 11 ved Navn nævnte Borgere "og mange flere Brødre", der "lod læse vort Skraa og ransage Artikel fra Artikel, da finde vi det saa til en Forbedrelse og Lavets Bestandelse blive skulde, som her efter skrevet stander". Kompagniet var altsaa stiftet før den Tid, Brødrene mødtes i deres Kompagnihus, men Vedtægterne var ikke fæstnede førend denne Dag, da de blev vedtagne. Man kan altsaa sætte Stiftelsesdagen som 23. Maj 1447, for saa vidt som Kompagniet ikke før den Dag havde nogen lovlig vedtagen Skraa.

Formaalet for det danske Kompagni var ikke fælles Handelsforetagender, hvorfor der i dets Skraa ej heller omtales Forhold udenfor Lavsmøderne, og det var deri forskelligt fra Lavene, at det ikke havde noget materielt Foretagende for Øje. Det var alene en selskabelig Forening for Stadens første Borgere, altsaa navnlig for Handelsstanden, og da Magistraten udtoges af denne, var dens Medlemmer sikkert ogsaa altid Medlemmer af Kompagniet, og derved kom dette vistnok oftere til at spille en Rolle som Støtte for Borgmestere og Raad imod den lavere Borgerstand, ligesom med Hensyn til Valget af Magistratspersoner, der sikkert her som andre Steder vil findes væsenlig udgaaende fra indbyrdes beslægtede Familier. Skønt det danske Kompagni er dannet i Modsætning til det tydske, saa er det dog ikke i sin Begyndelse nationalt paa den Maade, at det var særlig danske og dansktalende Folk, der var Medlemmer. Det er saaledes


294

betegnende, at dets første Oldermand Bernt Vagn var en Tydsker, der skrev Indledningen til Skraaen paa Tydsk, og hvem véd, om selve Skraaen ikke var affattet paa dette Sprog, hvad vi dog ikke nu kan se, da Skraaen, som vi har den, er en Afskrifts Afskrift.

Da Kompagniet særlig var stillet under Øvrighedens Tilsyn, kom der i flere Tilfælde til at bestaa et Fællesskab mellem det og Magistraten, saa det faar Udseende af, at Staden er den egenlige Ejer af Kompagniets Ejendele.

Naar saaledes Selskabets Broderbog fra 1620 i forrige Aarhundrede blev opbevaret i Raadstuearkivet og maatte udlaanes derfra, hver Gang der skulde gøres ny Tilføjelser, eller naar den af Kristian III 1542 skænkede Papegøje med Sølvkæde og andre Kostbarheder bevaredes paa Raadstuen, hvor den blev bortstjaalen 1701, kunde dette tyde paa Byens eller Magistratens Medejendomsret. At disse Sager kunde være komne til Raadhuset efter Kompagnihusets Salg, er nemlig ikke Tilfældet, ti Resen beretter allerede 1681, at den opbevaredes paa Raadhuset, og Kompagnihuset blev først afhændet 1682. Kompagnihuset er imidlertid aldrig opført blandt Byens Ejendomme førend den Tid, men saa meget mere maa man undres over, at de Penge, der indkom for det, 7065 Rdl., anvendtes til Betaling af Byens Gæld. Paa den Tid har man altsaa dog ment, at det tilhørte Byen, i ethvert Tilfælde paa Grund af at Selskabet da i mange Aar havde været anset som opløst.

I den ældste Broderbog fandtes alle Stifterne og en lang Række Medlemmer indførte, ligesom bagerst en Dødsliste over afdøde Brødre. Denne sidste blev næppe ført længer end en halv Snes Aar efter Kompagniets Oprettelse, Listen over Brødrene næppe Aarhundredet ud. Iblandt Brødrene maa nævnes først Kong Kristoffer af Bayern, "unser genedige Frav die Køniginne", hvilket maa være hans og Kristiern I's Dronning, Dorothea, "de hertuginne Sophia", der kunde være den senere Fredrik I's Hustru,


295

hvem han havde ægtet 1518, medens han endnu var Hertug, men i saa Tilfælde er hendes Navn indført noget senere end de Navne, der stod nærmest omkring; 1527 omtales Udgifter til "den Kost, som gjordes i Danske Kompagni, der vor naadige Herre Konning Frederik med hans naadige højbaarne Fyrstinde Dronning Sofie og flere Herrer og Fruer vare til" 1). Fremdeles findes Rigets fornemste Mænd, Ridderne Oluf Axelsen (Thott), Mogens Ebbesen (Galt), Jon Karlsen, Axel Bydelsbak, Johan Frille, Bjørn Olufsen, Aage Axelsen (Thott), Bjørn Johansen, Mogens Jensen og flere Kanniker i Roskilde, Kannikerne i Kjøbenhavns Domkapitel, Borgmestere og Raadmænd, Byfogder og en Mængde Borgere, der næppe alle var Købmænd, ti der nævnes Guldsmede, Hatfiltere, Drejere, Pelsere, Bagere, Bryggere, Sudere, Skomagere, Smede, Bundtmagere, Skrædere, Grydestøbere, Værkmestere, Skippere, Tømmermænd, Teglslagere, Glasmestere, Bødkere, Klokkemagere, Bundtmagere, Kandestøbere, Toldere, Bartskærer, Kedelbødere, Kokke, altsaa Folk af alle Livsstillinger; i Skraaen indskrænkes Medlemmerne ej heller til en bestemt Stand, men det ses endog bestemt, at S. Knuds Gildebrødre eller Vognmændene kunde være Medlemmer. Hovedformaalet var Skydeøvelser og selskabelige Glæder, og der er som omtalt aldeles ikke Tale om, at det har været et Handelskompagni, men idet Magistraten og dermed de fornemste Købmænd var Medlemmer, og dette var det eneste Gilde, som Købmandsstanden særlig kunde holde sig til, bliver Danske Kompagni det, som det ansaas for en Ære at optages i, tilmed da det særlig begunstigedes af Kongerne og den højere Adel. De Borgere udenfor Købmandsstanden, der var Medlemmer, var dog forsvindende i Tal og kunde ikke lade deres forskellige Lavs Interesser faa nogen Indflydelse; det var sikkert de mest ansete, hver i sit Haandværk. Ti at det var Kongens Hovedformaal, at Kompagniet særlig

__________

1) K. D. I 341.


296

skulde være et Købmandsgilde, ses af de forskellige Bestemmelser om, at Brødrene i tydske Kompagni skulde indtræde i dette 1). Derved faar Kompagniet ogsaa et Slags politisk Betydning, idet det bliver et nationalt Samfund, der optræder som Modsætning til det fremmede, og med Skydeøvelserne har sikkert ogsaa været det Formaal forbundet, at uddanne Medlemmerne til dygtige Skytter, naar det gjaldt Forsvaret af deres Stad og deres Fædreland. Om Kristiern I og hans 2 nærmeste Efterfølgere har været Brødre i Kompagniet vides ikke; men det vilde dog være underligt, om Kong Hans og Kristiern II ikke havde været det, navnlig den første. Som ovenfor formodet, er det maaske Fredrik I's Dronning, der ligesom sin Svigermoder var Medlem. Derimod oprandt en glimrende Periode, da Kristian III 1542 blev Broder tilligemed 14 af Rigets fornemste Adelsmænd; Aaret efter blev endnu optaget 7 Adelsmænd. 1556 blev Fredrik II Broder tilligemed 23 Adelsmænd, og 1573 optoges Slotsherren Morten Venstermand, Biskop Povl Madsen og en Mængde af de Højlærde og Stadens Gejstlighed.

Den gamle Broderbog, der begyndte 1542, er ikke til mere, men blev fornyet 1620, og i denne Kopi er ikke optaget de ældre Brødre af Borgerstanden, hvis Navne ikke havde Interesse mere, men først fra 1576 findes Navnene paa alle Brødrene. 1620 gjorde man sig Umage for at opspørge, hvilke ældre Brødre der endnu var levende, og i en Fortegnelse over disse opføres 8 fra 1574, men ifølge Broderbogen var de 2 optagne 1576, 1 1580, 2 1582, 3 i 1583, saa Listen fra 1620 ikke er nøjagtig i Aarstallene. Man ser, at Brødre blev optagne baade i Juledrik og Pinsedrik, og at Selskabet vedblev at være i Flor et Par Aar ind i Fredrik III's Regeringstid. 26. Juni 1595 i Pinsedrik blev denne Konge og hans Broder Hertug Ulrik Brødre. 1620 er der vistnok foregaaet en Omordning af Selskabet, idet

__________

1) Første Del. S. 217.


297

Broderbogen blev omskreven, de ældre Medlemmer indførte i en Fortegnelse og Afskrift taget af Skraaen fra 1582. 11. Juni 1622 i Pinsedrik blev den udvalgte Prins Kristian, der som udvalgt Konge kaldtes Kristian V, Broder, og det er optegnet, at han var tilstede ved Pinsedrik 1626 og da Otto Kruse 3. Paaskedag 1627 gjorde sit Papegøjegæstebud i Kompagniet 1). 1629 i Juledrik blev Hertug Ulrik og 3. Juledag 1650 Fredrik III Brødre. Indtil den Tid havde der været en stadig Tilgang af Medlemmer, men nu stansede Kompagniets Virksomhed; der blev vel stadig udnævnt Oldermænd, men de havde intet at gøre, ti det hedder i Broderbogen: "Fra 1650 og til 1664 er ingen Samfund af Brødrene holdt, hvorover Broderskabet næsten er bortdød, hvad Borgerskabet belanger".

Kongerne begunstigede Kompagniet paa flere Maader. Om Kristian III berettes følgende af Resen:

"Aar 1542 har Kong Kristian III højpriselig Ihukommelse givet til det danske Kompagni en forgyldt Sølvkæde med en forgyldt Papegøje derudi hængende, paa hvilken ene Side er Kong Kristian III's Effigies med Glas bedækket og paa den anden Side en Kalcedon; paa Stenen staar J. S., uden Tvivl er det Guldsmedens Navn, og paa den anden Side af Grenen ovenbemeldte Aarstal, hvilken Kæde og Papegøje vejer 26 Lod og 1 1/2 Kvintin.

Aarligen efter Pinsedagstider skød Adel og Borgerskabet, ja undertiden Kongen selv til en Papegøje opsat paa en høj Stang uden Vesterport, og naar dette skede, da hvo der vandt, blev kaldet Papegøjekonge, og han skulde bære den om sin Hals den Dag fra Stedet, hvor de skød i saa Maader tilmaals, ind i det danske Kompagni, hvor blev holdt den Dag et Gæstebud, som kaldtes Papegøjekongens Gæstebud, hvorom videre kan læses i det danske Kompagnis

__________

1) Ved Prinsens Begravelse 1647 blev Kompagniet overladt Kongen til deri at bespise Følget (K. D. V. 316).


298

Forklaring 1). Denne Kæde, siden i det danske Kompagni nu ikke bruges enten saadanne eller andre Gæstebud, er paa Raadstuen i Gæmme". 1701 blev den bortstjaalen fra Kæmnerens Kontor, hvor den da bevaredes.

Fredrik II bevilgede 14. Feb. 1580, at Kompagniet aarlig fri for Accise maatte indføre 10 Læster Rostokker Øl 2).

9. Jan. 1640 fik Henrik Busmand Kok kgl. Stadfæstelse paa Eneret til at koge i Kompagniet ved Bryllupper og andre Gæstebud, dog maatte han ikke fordriste sig til at gøre Brug af dette Privilegium ved Adelens Bryllupper, med mindre det blev forlangt af ham.

Under Pesten 1625 ophævede Kongen den Skik, at Brødrene blev tilsagte til at bære en afdød Medbroder til Graven, men det paalagdes dem at forordne nogle visse Personer, som for en billig Pris kunde bære de afdøde baade i og udenfor Kompagniet.

Af andre Kostbarheder var der 4 Sølvbægere med Laag, betegnede med Borgmester Mikkel Vibes Navnetræk og Bomærke og Aarstallet 1613. Disse 4 Bægere opføres af Resen som skænkede til det danske Kompagni, men i forrige Aarhundrede henregnedes de til Raadstuens Inventarium. Ved Magistratens Resolution af 15. Nov. 1786 blev de 2 Bægere overdragne til Skydeselskabet, medens de 2 andre er vedblevne at tilhøre Magistraten. Ved Forhandlingerne om denne Overgivelse hed det sig, at der var gammel Tradition om, at de 4 Bægere var givne til Skydeselskabet, forat de 4 Borgmestre kunde drikke af dem ved Festerne.

Skydebanen var 1578 udenfor Vesterport, men næppe ret langt udenfor denne. Senere stod Papegøjestangen ved Teglgaarden i Egnen omkring Nyboder, hvilket ses af Prospektet fra 1598 i Pontoppidans Origines S. 230, men flyttedes vistnok 1616-17 udenfor Peblingebroen tilligemed

__________

1) Desværre er Resens Beretning om Kompagniet ikke bevaret.

2) K. D. I 475-76, III 208, V 86.


299

Teglgaarden 1). Den er næppe, hvad man kunde antage, flyttet til Mikkel Vibes Kro, der blev oprettet 1619, ti Øjemedet med dennes Skydebane var ikke Kompagniets Skydning, men den var anlagt forat Borgerne i Almindelighed her kunde øve sig, ti 25. April 1625 udstædte Kongen en Befaling til Magistraten, at "eftersom vi forfarer, Skydebanen i det Gæsteherberg uden Vesterport at forsømmes og Borgerskabet den ikke saa flittig at søge, som forordnet var, ville Vi, at I forskrevne Borgerskab tilholder, at de forskrevne Skydebane søger efter den derom gjorte Forordning, anseende, at den er anstiftet, at de sig skulle exercere med deres Gevær at omgaas". Da Kroen ogsaa snart forfaldt og Kompagniet forblev i Kraft, ses det, at de 2 Indretninger ikke stod i Forbindelse med hinanden.

Det er ogsaa usikkert, om den lange Vej mellem Haverne ved Enden af Sortedamssø, der ved 1650 blev udlagt til Pallemaille og Skydebane, var anlagt for Kompagniets Skyld; i alle Fald blev den ikke benyttet af dette, da det netop ved den Tid standsede.

De gamle Vedtægter fra 1447 vedblev at være i Kraft lige til 1582, selvfølgelig med Undtagelse af hvad der vedkom Helgendyrkelsen. De vigtigste Bestemmelser heri var følgende:

Byfogden og Magistraten skulde beskikke en Oldermand, og Ingen kunde undslaa sig for at modtage denne Stilling, uden at give Bøde. Der var, som det ses af nogle af Kompagniet udfærdigede Breve, lige fra Selskabets ældste Tid 2 Oldermænd, men den ene, der her forudsættes som en Selvfølge, var altid Medlem af Magistraten, saaledes som det bestemt udsiges i Skraaen af 1582. Som Medlemmer kunde baade Mænd og Kvinder optages, de første mod at give i Indgang en rinsk Gylden, de sidste skulde give en let Gylden. Medlemmerne, der som i andre Lag hed Brødre og Søstre, maatte ved Kompagniets Gilder hver indbyde en

__________

1) K. D. I 469, 597.


300

uberøgtet Gæst, og skulde betale for denne og bøde for hvad han forbrød, men Folk, der havde været Medlemmer tilforn, maatte ikke indbydes; Brødrene skulde da give Plads paa Bænken for den indbudne Gæst. De aarlige Sammenkomster eller Adeldrik var Jul, Fastelavn og Pinse, ved hvilke alle skulde møde, og selv den fraværende skulde give 1/2 Td. Øl, undtagen de af S. Knuds Gildebrødre, der søgte til deres eget Gilde. De Brødre, der tillige var Brødre i Tydsk Kompagni, maatte dog drikke i dette den ene Højtid eller skulde give det halve Ølskud, hvad vi vilde kalde Kontingent. Ølskudet skulde være betalt, inden Gildet var forbi, alene Oldermanden maatte have 2 fri Gæster.

Var et Medlem dødt, tilsagde Oldermanden nogle af Brødrene til at følge til Graven og til at ofre til den afdødes Sjælemesse. Efter de 3 Adeldrik skulde Kompagniet holde Begængelse for de afdøde, og alle Medlemmerne skulde ofre til 3 Sjælemesser hver Gang.

Til Opretholdelse af Orden ved Møderne var der mange Bestemmelser, navnlig var det forbudt at bære Vaaben eller Knippel, og der gaves Bøder enten for naar man af Drukkenskab spildte en Skaal Øl eller opførte sig paa en usømmelig Maade, begyndte Kiv og Trætte, slog Øl i sin Medbroders Ansigt, slog ham Kindhest eller tog ham ilde om hans Næse, eller i Vrede drog Sværd i Kompagniets Hus og Gaard. Det var følgelig meget strafværdigt at gøre Oldermanden Ulyd, give ham onde Ord, trænge ham fra hans Sæde eller være ham ulydig, som naar der blev skænket længer end han ønskede, eller den, der var tilsagt til at skænke eller til at hjælpe med at købe Øl, udeblev. Oldermanden skulde afgøre indbyrdes Stridigheder, og ingen maatte anklage sin Medbroder for Retten, førend Oldermanden havde søgt at forlige Parterne.

Det var uvedkommende forbudt at komme i Kompagnihuset, og naar der kom Bud til en af Brødrene, skulde dette straks fjerne sig. At doble var aldeles forbudt, og


301

væddede man om noget, skulde det indlægges i Lavshuset til alle Brødres Nytte, baade Stingeøl og Redeøl eller hvad det var.

Lavets Skriver havde en aarlig Løn af 12 Sk., men han og hans Hustru havde fri Drik til alle Adeldrik.

Naar der var Dans i Kompagniet, tilsagde Oldermanden ogsaa Brødrene at danse, og den, der ikke vilde, maatte bøde. Hellig Legems Dag (2. Torsdag efter Pinse) gik Brødrene i Procession, og nogle Brødre blev tilsagte at bære Lys, andre til at bære Peld (Baldakin) over Guds Legeme.

Naar en Broder giftede sig, skulde han give 1 Td. Øl for sin Brudetønde, af hvilken de Brødre, der var Medlemmer den næst foregaaende Adeldrik, havde fri Drik. Brødrene kunde benytte Kompagnihuset til Bryllup og Værtskab for en bestemt Betaling, men andre skulde give dobbelt.

Majgilder holdtes ogsaa; Majgreven skulde give 6 Tdr. Øl og havde saa fri Drik ved alle 3 Adeldrik for sig og 2 Kvinder. Oldermanden kunde ogsaa tilsige Brødre til at ride af By efter Maj eller grønne Grene.

Hvad der imidlertid ved denne gamle Gildeskraa er af størst Interesse er, at Kompagniet allerede dengang holdt Papegøjeskydning. Den, der afskød Papegøjen, skulde have en Guldring til 2 rinske Gyldens Værd og skulde give 6 Tdr. Øl, men kunde saa drikke frit ved alle 3 Adeldrik, første Gang med 4, senere med 2 kvindelige Gæster. Kom han i nogen Vinkælder og fandt sine Medbrødre der, skulde de betale første Omgang for ham. Alle Brødre, der var ved Helbred, skulde skyde til Papegøjen, hver med sin egen Armbørst (Laasbue), men skulde, førend de skød, lægge 2 Engelske (Mønt) i Hatten. I de 3 første Omgange maatte Ingen skyde mere end 1 Skud, men var Papegøjen da ikke skudt ned, maatte man skyde, saa tit man vilde. Brødre, der var vanføre og ikke formaade at skyde, maatte dog drikke med, naar de ogsaa gav 2 Engelske.


302

1504 vedtoges det kun at optage dem, der ikke var i noget Lav og var ærlige Folk, Dannemænd, Dannesvende, Dannekvinder eller Jomfruer. 1514 bestemte man, at den Broder, der lejede Kompagnihuset til Bryllup eller Gilde, skulde give 1 Mk., en udenbys Mand 2 Mk., men Gilderne 12 Sk. 1515 skulde Bysvende og Fogedsvende foran S. Sørens Billede, der stod i Salens nørre Ende, hvor Borgmestere og Raad sad, S. Søren til Lov, Hæder og Ære, holde Vokslys tændte om Jul og Fastelavn 1). Fastelavn var her Festdag for andre end Brødrene, ti 1519 bestemtes det, at vilde Smedesvende, Bagersvende og andre Embedsfolk danse i Kompagniet ved denne Højtid, skulde der skænkes for dem her, og de skulde ikke som hidtil have en Tønde Øl med sig, naar de gik. Altsaa gjorde Haandværkssvende fra deres eget Gilde Besøg her ved Fastelavnsgildet, formodenlig formummede og i Optog, men det har kun været Besøg, ti ellers vilde der ikke have været Tale om, at de tog Øl med sig.

1582 var denne Gildeskraa forældet; de gamle Bestemmelser om Processioner og Sjælemesser passede ikke mere, Bøderne, der i den katholske Tid ofte betaltes i Voks til Vokslys foran Helgenbilleder, var ikke mere tidssvarende og derfor omskrev man Skraaen efter Tidens Lejlighed. Det fremgaar af den ny Skraa, at de fleste Paragrafer af den gamle er optagne deri, med Undtagelse af dem, der ikke længer passede i et protestantisk Samfund, og med nogen Forskel i Bødernes Størrelse.

Her er ogsaa optaget den gamle Bestemmelse, at, hvis en Broder blev vist ud af Laget og siden af Overmod djærvedes til at gaa ind igen, skulde han rulles ud paa en Tønde. Det samme gjaldt Snyltegæster.

De ny Bestemmelser angik nærmest Kompagniets Fester. Naar saaledes den, der førte Fordansen, dansede med en

__________

1) Her er Afskriften uforstaalig, men det er klart, at de selv skulde gøre en eller anden Ting om Vinteren, som ikke var nødvendig i Pinsen.


303

ærlig Dannekvinde (gift Kone), skulde alle de andre meddansende danse med ærlige Dannekvinder; tog han en Pige, skulde de andre tage Piger. Fordanseren skulde altid føre Dansen op ad Huset, enten han begyndte foroven eller forneden, og ingen maatte danse i modsat Retning. Naar Fordansen skulde føres med Fakler, maatte ingen optage nogen Hustru eller Pige af Sædet, førend de 2 Fordansere havde optaget den Kvinde, som Oldermanden og Skafferne havde befalet dem at optage til Fordans.

Naar ved Skydningen Papegøjen var afskudt, skulde alle Brødrene følge Papegøjekongen tilbage til Kompagnihuset, hvor der da straks blev oplagt 4 Tønder godt Tydskøl af Lavets Øl, ligesom man straks skulde sende Bud efter det Øl, om hvilket der var indgaaet Væddemaal med Papegøjekongen. Denne skulde, selv lade Papegøjestangen nedtage, levere den næste Aar i Marken og lade den oprejse paa egen Bekostning. Naar samme Person 3 Aar i Træk havde nedskudt Papegøjen, skulde dens Værd udbetales ham.

Et Par Dage før Majfesten skulde Oldermændene tilsige Brødrene til Stævne forat tage Beslutning, om der skulde kejses Majgreve eller ej, at enhver kunde have Heste og andre Ting i Beredskab. Naar Brødrene saa var redne ud, skulde Borgmestrene med Oldermændene og nogle af de gamle Majgrever ride ud fra Hoben og kejse en til Majgreve, der ikke havde været det tilforn, og ham hædrede Kompagniet med en gylden Krans paa hans Hat til en Værdi af 2 Daler. Majgreven havde efter gammel Sædvane Ret til Fordans og til at drikke frit ved alle Adeldrik med 2 Gæster. Engang skulde han gøre et Gilde, hvortil han gav 1/2 Læst godt Tydskøl, ligesom han da majede Huset og betalte Bægrene og Spillemændene. Ved dette Gilde skulde alle de Brødre, der var udredne ved Majfesten, møde med deres Hustruer og Døtre i Kompagniet, "at gøre sig glade med deres Majgreve". Hvis Kongen vilde "forydmyge sig" at komme til denne Aftendans eller Brødrene indbød nogen af Adelen


304

eller af de Lærde ved Universitetet, skulde Majgreven dog ikke yderligere besværes, men Omkostningerne skulde udredes af Lavets Penge.

Brødrene blev i hine Tider, da der ingen Løgter var paa Gaderne, hentede af Drenge (Karle) med Løgter, der skulde vente paa deres Husbonde i Stegerset og der have Ild og dansk Øl til Skællighed. Kvinderne ledsagedes til Kompagniet af deres Tjenestepiger, men disse skulde straks gaa hjem igen.

Brødrene skulde i øvrigt understøtte hinanden i paakommende Tilfælde; naar saaledes nogen led ubodelig Skade af Ildebrand, Sø og Sand, skulde Brødrene komme ham til Hjælp, ligesom Selskabets Bøsse ogsaa kunde yde Understøttelse. Blev nogen Broder saa arm, at han nødtes til at tigge, og dette ikke af egen Forsømmelighed, var alle Brødrene ligefrem pligtige til at hjælpe hver efter sin Formue. Var en Broder eller Søster død, skulde alle Medlemmer efter Tilsigelse møde paa Kompagniet paa Begravelsesdagen førend Kl. 12 og i Procession gaa til den Dødes Hus og følge efter Kisten til Begravelsesstedet, "fordi det er den sidste Velgærning, man kan bevise sin Broder eller Søster udi denne Verden".

Kompagnihuset kunde lejes ud til Fester. En Borger, der ikke var Broder, skulde give 3, en udenbys uadelig Mand 5, en Adelsmand 20 Daler for Bryllup, og vilde nogen af Adel gøre andet Gæstebud, kostede det 10 Daler, men kun Adelsmænd maatte drage (tapetsere) Huset ved Bryllupper anderledes end det var gammel Sædvane 1). Det er bekendt nok, hvor meget Kompagniet blev benyttet i den Retning, baade af Konger og Adelen.

Hvad der er bekendt om offentlige Forlystelser udenfor Danske Kompagni er meget lidt. Hvert Lav havde følgelig sine Fester, og det er tilfældigt, at sligt kun sjælden omtales.

__________

1) De 2 gamle Skraaer er aftrykte i K. D. VI 155-76.


305

Det ses ovenfor, at Haandværkssvende benyttede sig af Fastelavnsgilderne i Danske Kompagni til at skaffe sig en Drik Øl fra de mere velstaaende. Om Smedesvende bestemmes det 1554, at de skulde yde Betalingen for Fastelavns Drik inden første Søndag i Fasten, og at den, der blev kejst til Majgreve og ikke vilde eller kastede Kransen, skulde bøde 1 Td. Øl og 4 Sk. i Bøssen. De skulde dog have Tilladelse af Magistraten og Byfogden til at danse om Fastelavn eller føre Maj i By om Somren. De havde om Fastelavn en særegen Sværddans, ti det hedder, at den, der slap Haandfanget paa Sværdet, skulde bøde en Fjerding Øl, og slap nogen Odden eller faldt over et Sværd, skulde han bøde 1 Sk., men tabte han sin Hue, en Hvid 1).

Skuespil kendte man ikke endnu i denne Periode, uden de oftest latinske Komedier, som Disciplene i Latinskolen ved enkelte Lejligheder spillede, men naar der var Fester i Kongehuset, var hele Byen som Deltager, og da var der nok at se baade af Processioner, Dystrenden og andet Ridderspil, foruden Tumlen i Gaderne af de mange Fremmede. Det maa ogsaa her bemærkes, at en Sal paa Raadhuset hed "Komediantsalen".

Etatsraad Johan Monrad fortæller i sin Biografi 2) som Minde fra sin Skoletid, der faldt mellem 1650 og 1656, om den Glæde Kjøbenhavnerne havde af Haverne udenfor Byen: "Min Barndoms fornøjeligste Tider i min Skolegang var om Somren i de dejlige Haver udenfor Byen, i den Forstad, som blev siden opbrændt ved Belejringen. Min Moder skikkede mig altid Penge, og jeg med mine andre Skolekammerater, men jeg dog mest alene, lod mig traktere i disse Haver med Faaremælk og anden Mælk, Smør og Brød eller anden Mad og Frugt efter Aarstiden i de smukke Lysthuse, som der var i den Have, som hed Stokholm, og de andre dernæst hos

__________

1) K. D. II 303-5.

2) Udg. af Dr. J. G. Burman Becker, S. 12-13.


306

ved den ny Kirke. Hvor den ny Kirkegaard 1) om Søndagen var fuld af Folk, saa Jorden var som skjult af dem, idet alle Folk, Mænd og Kvinder med deres Børn og Tjenestefolk gik ud af Kjøbenhavn og satte sig over hele Kirkegaarden, som var fuld af store Lindetræer, og fik Mad og lod hente til sig af de omliggende Haver. Fornemme Folk lod sig traktere i Haverne."

Den nævnte Have Stokholm nævnes i Jordebogen 1620 som liggende udenfor Nørreport norden for Adelvejen og vesten for Kirkegaarden som tilhørende Rasmus Klemensen Drager, medens den forhen tilhørte Boghandler Mag. Hans Aalborg. 1682 nævnes vesten for Landevejen mellem Sortedam og Voldene "en Plads, som tilforn kaldtes Stokholm, tilhører Lavrids N. i Vandløse" 2), Denne Grund kan forfølges til Nutiden, idet det var det Vænge, der indtil for faa Aar siden grænsede lige øst op til Kommunehospitalets Grund og var en Gartnerhave, men nu er forsvunden forat give Plads for Gadeanlæg; det laa paa den østlige Side af Afløbet af Sortedamssøen, den senere saakaldte Peymanns Rende.

Fra sin Studentertid omtaler Johan Monrad ogsaa, at man søgte ud til Ladegaarden, og han omtaler især en lille Have ved Nørreport, hvor han og hans gode Venner var særlige Stamgæster, hvor de sad under de grønne Træer og sang gamle Kæmpeviser. "Men jeg var aldrig mere fornøjet, end naar jeg var alene, og naar jeg ret vilde divertere mig, saa havde jeg nogle visse Huse, som til Edingers i Kongensgade (Vinhandler), hos Hans Filips paa Østergade (Vinhandler, nu Nr. 35) eller hos den gamle Tydskølsvrager paa Vestergade, som var en meget fornemme Mand og Inspektør og Tolder over alt det fremmede Øl, som blev

__________

1) Monrad har paa begge Steder ved en Uagtsomhed skrevet S. Peders Kirke og Kirkegaard, og det er et ret mærkeligt Træf, at der i Nærheden af S. Peders Kirke paa Frue Kirkegaard var et Hus ved Siden af Præstegaarden, der ogsaa hed Stokholm (K. D. I 506).

2) K. D. I 623, 782.


307

indført. Han var gammel og uden Børn, men meget lystig og høflig og holdt intet Ølsalg i sit Hus, men solgte til Vinhandlere alene i Fade fremmed Øl, og denne Mand, som hed Mads Persen, havde det rareste tydske Øl og skøn Mjød henlagt for sig selv, og blev mig altid forundt en Stue aparte, naar jeg vilde komme derhen. (Han bode i nuv. Nr. 6). Saa og det Trakterhus paa Nørregade, hvor Maden var altid saa delikat, saa og til Mogenses i Kappadocia, hvor altid en Stue aparte blev mig indrømmet, ligesaa i Dyrkøb og i Godtkøb (paa Nørregade ved Siden af S. Petri Kirke) og hos Johan Lehns (Vinhandler i Klædeboderne Nr. 36, hvilket Sted vistnok var det der hed Dyrkøb), retan den største Stue neden eller Salen ovenpaa".


__________


<-Forrige . Indholdsfortegnelse . Næste->

Opdateret:
Publiceret:
© eremit.dk 2001 - 2010 . Må frit anvendes og citeres med kildeangivelse
Kontakt:

Creative Commons License
Dette værk er licensieret under en Creative Commons Navngivelse-Ikke-kommerciel-Ingen bearbejdelser 2.5 Danmark Licens.

Valid HTML 4.01 Transitional  Valid CSS!
Sidens top