eremit.dk
Sti: Forside > Forfatterindeks > KHB > Kjøbenhavn i Aarene 1536-1660, anden del.

Kjøbenhavns Historie og Beskrivelse IV

Kjøbenhavn i Aarene 1536-1660
    - anden del, kap. V

Kbh., G. E. C. Gad, 1885

Oluf Nielsen (1838-1896)


Denne eTekst er en nøjagtig kopi af teksten i den originale trykte udgave. Teksten er fremstillet med OCR teknik hos eremit.dk. Teksten er udgivet til undervisning og forskning, og kan frit bruges til sådanne ikke kommercielle formål.

Ændringer i forhold til originalen: I den trykte udgave er dette kapitel ikke nummereret. Pladseret som det er mellem kapitel 4 og 6, får det nummer 5.


<-Forrige . Indholdsfortegnelse . Næste->

247

V. Kristianshavn som selvstændig Købstad 1).

Hvor Kristianshavn ligger, var i fordums Tider dels Vand, dels lav Strandbred, og det var forbundet med Besværlighed for Amagerne, der siden Kristjern II's Tid forsynede Staden med Grønsager, at komme til Staden, da de altid maatte sejle. Paa et gammelt Prospekt fra 1587 i Braunii Theatrum Urbium ses paa det Sted, hvor Brogade nu er, en lang stensat Dæmning med Kørevej, der gik ud i Vandet til en lille Holm, paa hvilken der holder en Vogn, og der ses en Baad sejle mellem Holmen og Kjøbenhavn, hvorved der antydes den eneste Forbindelsesvej med Kjøbenhavn. Hvor langt Dæmningen har ført ud, kan man ikke se, men længer end til Brogades Ende har den ikke gaaet; Brogade var endnu længe efter Kristianshavns Anlæg ikke andet end en Dæmning med Vand paa begge Sider, og dens Opfylding hørte ikke med til den oprindelige Plan for Kristianshavns Bebyggelse. Paa vestre Side af Dæmningen var Grønnegaards Havn, Kjøbenhavns gamle Vinterlejehavn, og paa østre Side det vilde Hav.

De første Spor af nogen Købstads Anlæg her finder man i en kgl. Befaling af 4. Juli 1618 2), hvori Kristian IV paalægger en Skat over hele Danmark, "eftersom Vi naadigst have for godt anset her paa vort Land Amager en Befæstning at lade forfærdige, vor Skibsflaade, Tøjhus, Slottet og den gamle By, som største Magt paaliggende er, til Defension og Forsikring". Man ser altsaa, at det første Formaal var Forsvaret af Kjøbenhavn og dens Havn, men samtidig fremstod Ønskeligheden af at bebygge den paatænkte Fæstning. Kongen lod da et Kort udarbejde over den By, han

__________

1) Kilderne til Kristianshavns Hist. er dels K. D., dels 2 Haandskrifter af Resen, det ene trykt i K. D. III 783-99, det andet, mest indeholdende Afskrifter af Brevskaber, begge i Raadstuearkivet.

2) K. D. V 30-31.


248

vilde have anlagt, idet der blev lagt 6 Gader paa langs og 4 Gader paa tværs med omtrent samme Afstand mellem hinanden indbyrdes. Yderst laa langs Stranden Strandgade, der ikke tænktes bebygget paa den nordre Side, i 96 Alens Afstand derfra Kongensgade, i samme Afstand de 2 Overgader, hver paa sin Side af en Kanal, der gennemskar Staden, dernæst Dronningensgade, Prinsensgade og Amagergade, ogsaa i en Afstand fra hinanden af 96 Alen. Paa tværs gik Sofiegade, Torvegade, S. Annegade og Baadsmandsgade, omtrent 200 Alen fra hinanden. Mange af disse Grunde laa vel under Vandet og mange var i ethvert Tilfælde i en Tilstand, saa man ikke kunde bygge derpaa. Kongen lod selv ved Pæle afmærke, hvad der skulde bebygges, lod ogsaa selv noget af Grunden opfylde og gjorde en Begyndelse med Opførelse af nogle Huse. I Kongens Skrivkalender er opført, at han 23. Marts 1618 gav Johan Sem 1000 Rdl. paa det Arbejde, han skulde gøre paa Amager, og at han 16. April fik en lignende Sum 1).

Af største Vigtighed var det at faa den ny By, der straks fik Navnet Kristianshavn efter Kongen, forbunden med Kjøbenhavn ved en Bro, og denne var sikkert det første Arbejde, der blev udført. "Den store Amagerbro", som den almindeligst kaldtes, blev bygget i Aarene 1618-20, og først da kunde der tages rigtig fat paa Opfyldingen.

Kongen havde dog førend dens Fuldendelse, 5. April 1619, udstædt sin første Opfordring til Byens Bebyggelse, idet han lovede enhver, der havde indtaget en Grund, Skøde paa denne til evig Arv og Ejendom, fri for Jordskyld, dog paa den Betingelse, at der blev opsat god Købstedbygning efter Stedets Lejlighed. Indbyggerne fik 12 Aars Frihed for al borgerlig Skat og Tynge og 7 Aars Frihed for al Udførselstold. Endelig lovede han at give Byen gode Købstedsprivilegier, naar den var bebygget og Husene besatte med Folk 2).

__________

1) Nyt hist. Tidskr. IV 232.

2) K. D. I 593-94.


249

Den første, vi ser benytte sig af Opfordringen, var den driftige kjøbenhavnske Borgmester Mikkel Vibe, der tilligemed flere unævnte Borgere 14. April 1619 fik Tilladelse til at lade bygge en Pramkanal, i hvilken de med Baade og Pramme kunde lægge til ved Strandgade 1). Den Grund, som Mikkel Vibe 7. Jan. 1622 fik Skøde paa, er nu Nr. 30 og 32 i Strandgade og den tilsvarende Grund ud til Kongensgade med det mellemliggende Stykke ud til S. Annegade.

Saa godt som alle de af Kongen bortskødede Grunde gik ud til 2 Gader og havde altsaa en Længde af 96 Alen, Breden var oftest 48 Alen, men undertiden 24 eller 96 Alen. Mikkel Vibe var den første, der fik Skøde paa nogen Grund, saa den nævnte maa anses for Kristianshavns ældste. Samtidig fik han en anden langs Sofiegade og mellem 2 andre Gader, men det angives ikke nærmere hvor 2). Det hedder i disse Skøder, at han selv havde ladet "forfylde og indhegne" Grundene.

I Stadens første Tid og mest ved Skøder fra 1623 blev Grundene mellem Strandgade og Kongensgade (Vildersgade) bortskødede, men skønt alle Byens Pladser af Navn havde Ejere, fik kun Faa virkeligt Skøde, saaledes i 1622 paa en Grund mellem Kongensgade og Overgade, 2 mellem Overgade og Dronningensgade og 2 mellem Prinsensgade og Amagergade. Derefter afhændedes de fleste Grunde mellem 1640 og 1650, men der forblev længe store ubebyggede Strækninger indenfor Kristianshavns Volde. Hvad der blev solgt, blev efter den kgl. Befaling snart bebygget med nogle Bygninger, og det var vistnok Tilfældet almindelig, at man byggede en større Bygning ud til den ene Gade, men smaa Lejehuse ud til den anden, hvilke sidste i Tidernes Løb frasolgtes som særegne Ejendomme, men endnu findes flere Ejendomme paa Kristianshavn med deres oprindelige Grundmaal og med Haveplads ud til Baggaden. Der er i de første Aar arbejdet ivrigt, ti i et Konge-

__________

1) K. D. II 612-13.

2) K. D. II 668-65, jfr. dog S. 257 og 258.


250

brev af 28. Okt. 1623 (hos Resen) siges, at Kongen i nogle Aar havde erfaret, at Kjøbenhavn og Kristianshavn ikke kunde holdes vedlige uden fremmed Hvede, Rug, Mel og Skibsbrød, "og det for det store Tilløb af Folk og Indvaanere, som til denne By dagligen sker", hvorfor han gav Tilladelse til fri Indførsel heraf.

26. Avg. 1624 1) udstædte Kongen Befaling til Kjøbenhavns Magistrat, at den skulde tilholde de Borgere, der havde taget Pladser i Kristianshavn, straks at begynde at bygge eller ogsaa optage Dom over, om de ikke var pligtige at gøre dette, og samtidig befaledes 7 Adelsmænd straks at sætte Bygninger i Værk, da det skede Kongen sønderlig til Vilje. De 7 Adelsmænd var Breide Rantzou, men da han imidlertid var død, hans Arvinger, Hr. Anders Bilde, Hr. Jens Sparre, Falk Lykke, Sigvart Grubbe, Frederik Friis og Sigvart Bek, og deres Grunde kan for største Delen vises, ti Anders Bildes gik mellem Torvegade, Strandgade og Kongensgade, næst op til denne Jens Sparres og paa den anden Side af Sofiegade, der da gik helt igjennem, Rantzaus. Sigvart Grubbes var imellem Prinsensgade og Amagergade, Sigvart Beks var maaske den, som Joakim Bek 1641 fik Skøde paa, og var den store Grund mellem Kongens-, St. Anne-, Baadsmandsgade og Overgade. Frederik Frises kendes ikke, mem Falk Lykkes ses nedenfor S. 258 at være Børnehuset, der siges at skulle have tilhørt Kaj Lykke 2). Frederik Friis har formodenlig ikke kunnet formaa at faa nogen Grund opfyldt og har derfor ikke faaet Skøde. Det er mærkeligt at se saa mange Adelsmænd deltage i et saadant Foretagende, men Kristianshavns Anlæg var et patriotisk Foretagende, og

__________

1) K. D. V 68-69.

2) Det er nemlig vistnok en Forveksling, at det har været Kaj Lykkes Gaard, idet man alene har vidst, at den engang har tilhørt en af Navnet Lykke. Allerede inden Kaj Lykkes Fald ejede Kongen Gaarden, ti 3. Novbr. 1657 nævnes Kongens Tugthus her (K. D. III 473).


251

dertil har der dog altid været Folk, som havde Lyst og Evne til at anvende noget.

Det var dog ikke stort over 20 Personer, der fik Skøde paa de 60 Grunde før 1640, men da disse Grunde var saa store, kunde der alligevel i Løbet af en Snes Aar paa dem fremstaa ikke saa faa Huse.

Samtidig lod Kongen, som omtalt, arbejde paa Opfyldingen; saaledes befalede han 1624 Bønderne i Lenet og Universitetets Bønder at møde og hjælpe med, naar Høsten var forbi. 1627 fik Bønderne paa Amager lignende Paabud. 1635 bød Kongen derimod Lensmanden Niels Trolle alvorlig at tilholde dem, der havde ubebyggede Grunde, at de lod deres Grunde og Fortov opfylde, at Vandet paa Grund af deres Forsømmelse ikke gjorde deres Naboer Skade 1).

Det gik imidlertid langsomt nok med Bebyggelsen. 7. Juni 1639 befalede Kongen Niels Trolle, at hvis nogen efter hans Tilsigelse vægrede sig ved inden Aar og Dag at bebygge sin Grund, skulde Niels Trolle overdrage den til en anden og ellers ramme alle Midler, hvorved Byen med det forderligste kunde vorde bebygget, og nogle Dage efter fik Korfits Ulfeldt Befaling om at lade Byfogden i Kjøbenhavn ved Retten tiltale de Borgere eller deres Arvinger, der havde lovet at bygge efter den ældre Afridsning med deres egne Paategninger, som Niels Trolle skulde fremvise paa Tinge, og hvis de ikke gjorde det inden Aar og Dag, skulde Pladserne forundes andre, men hvis da Ingen vilde antage disse, skulde de første Ihændehavere eller deres Arvinger eller de, der havde købt Grunde, være forpligtede til at bygge, hvis de ikke vilde lide Tiltale med Udlæg i deres Bo for hvad Bygningen kunde koste. Dette har dog formodenlig frugtet, og det gælder vel de senere bortskødede Grunde, naar lignende Paabud udstædtes 23. Dec. 1651 og 24. Nov. 1657 2).

__________

1) K. D. I 650. III 63. V 69.

2) K. D. I 682. III 358-59. V 217, 218, 416.


252

1634 var Byen imidlertid saa bebygget, at den kunde blive et eget Retsomraade. 4. Juli 1634 beskikkede Kongen Johan Lavridsen til Byfoged med en særegen Instruks, hvori det bl. a. paalægges ham at forhøre alle Sager hver Tirsdag paa Bytinget eller paa det Sted, som Kongens Befalingsmand havde udvist ham; han skulde holde en klar og rigtig Tingbog, der hvert Aar skulde indlægges paa Slottet i Lensmandens Forvaring; skede der Manddrab, skulde han gøre sig sin yderste Flid for at gribe Drabsmanden; Byens Tjener skulde han tilholde at have Tilsyn med, at Gader og Stræder holdtes rene, ligesom han selv skulde have Indseende dermed, ligesom med at Stenbroen var jevn. Var der Sager, som han var tvivlraadig at dømme i eller som var saa vigtige, at han ikke selv trøstede sig til at afsige nogen Dom, skulde han begære af dem, der var tilforordnede, at de skulde dømme med ham, og hvis nogen besværede sig over hans og hans Bisidderes Dom, skulde denne indstævnes for Kongens Rentemestre og Befalingsmanden paa Slottet. Til Løn skulde han have 80 Rdl. og en sædvanlig Hofklædning, og Bysvenden 34 Rdl. 19. Juli s. A. fik Lensmanden Niels Trolle Befaling om at udvise et Sted, hvor Byting kunde holdes og Retten sidde, og forskaffe Byfogden et Sted, hvor Misdædere og andre modvillige kunde sættes i Fængsel; desuden skulde han forordne en Kæmner for Byen og nogle vederhæftige og forstandige Dannemænd, der skulde dømme og sidde i Retten, naar vigtige og tvivlagtige Sager forefaldt. Under samme Dag fik Niels Trolle og Rentemestrene Befaling til at dømme i de Sager, der var paakendte af Byfogden og appelleredes til en højere Domstol 1).

Der var endnu ingen Byskriver, men 7. Jan. 1636 tilskrev Kpngen Niels Trolle, at da der ingen Byskriver var, hvorover alting gik meget urigtig til i Tingbogen, saa i en, saa i en anden Maade, skulde han forhøre sig om en Person,

__________

1) K. D. III 127-29, 154-55.


253

der var dygtig dertil, ligeledes om Ansættelse af en Bysvend til 1). Embedet blev derpaa forenet med Birkeskriverens paa Amager.

Endelig indgik Kristianshavn fuldstændig i Købstedernes Række, idet Kongen 22. Maj 1639 bød Niels Trolle at forordne en Borgmester og 3 Raadmænd, indtil Byen tog mere til paa Borgere og Indbyggere; Kongen tillod ogsaa at benytte Blaataarn som Fængsel, indtil Byen selv kunde forsyne sig med et 2).

Da Byen fik Magistrat, maa den ogsaa have faaet et Raadhus; dette er endnu til paa Hjørnet af Strandgade og Torvegade. I Paludans Beskrivelse af Kristianshavn 1791, S. 27, siges, at der i Kælderen endnu var Spor af Fængsler og at Højesterets Aabning endnu da blev forkyndt ved Herolder og Trompeter udenfor denne Gaard, ligesom udenfor Bispegaarden, som Minde om den Tid, de havde været Raadhuse.

Nogle Uger efter fik Byen sine første Privilegier af 8. Juni 1639, ved hvilke den fik et særeget Vaaben, nemlig et blaat Taarn med 3 Kroner og en Fane ved hver Side. Her lovede Kongen med det første at lade Byen forsyne med Præst og Kirke, hvortil Borgerne skulde give Bidrag ligesom Borgerne i Kjøbenhavn, og kunde det ikke forslaa, vilde Kongen yde Tilskud. Der skulde være 2 Borgmestre, 6 Raadmænd, Byfoged, Kæmner, Byskriver og anden Øvrighed, som i andre Købsteder i Sæland, og Kongen vilde med det første beskikke en egen Stadsret. Indbyggerne skulde nyde samme Friheder og Privilegier som Indbyggerne i Helsingør. De danske Byer paa Amager skulde være forpligtede til hver Torsdag at holde Torvedag paa Kristianshavns Torv, men Hollænderbyen skulde som hidtil holde Torvedag i Kjøbenhavn. Indbyggerne bevilgedes der fri Fædrift til deres Kvæg paa Fælleden paa Amager, "som gaar langs

__________

1) K. D. V 183.

2) K. D. V 216-16.


254

ud med Stranden paa baade (begge) Sider". Lensmanden paa Kjøbenhavns Slot skulde udenfor Porten paa begge Sider af Vejen og afsides udvise Kaalhaver; dog skulde Lysthuse sættes ud imod Vejen, saa de stod paa begge Sider langs denne. I 12 Aar skulde Indbyggerne nyde Frihed for al Skat, Told, Indkvartering og anden Tynge, Besværing, Penges Udgift eller Bekostning. Skipperne og de, der nærede sig af Søen, maatte fragtes af Kjøbenhavns Borgere og hvem der vilde benytte dem. Kristianshavns Borgere skulde være forpligtede til at bygge gode og ustraffelige Borgerhuse og Boder med Tegltage og anvende Flid paa at faa Byen besat og bebygget med det første 1).

Foruden disse Privilegier, der nærmest vedkom Byens Ophøjelse til Købsted, fik Indbyggerne 3 Dage efter følgende andre: De, deres Arvinger og Efterkommere skulde alene nyde alle de Havne, de allerede havde gravet eller herefter gravede for deres Fortov, kun forbeholdt Kongen sig Vinterlejepenge af Skibe, saavidt som han sædvanlig oppebar af Kjøbenhavns egne Havne. Enhver maatte for sit Fortov gøre sig Kanalen, der løb gennem Byen, saa nyttig han kunde, indtil Midtstrømmen, men skulde være forpligtet til at vedligeholde Kanalen med Bolværk. Der maatte antages fremmede Folk af andre Nationer, der begærede at nedsætte sig, dog ingen af nogen fremmed Religion og som derved foraarsagede Forargelse i Menigheden. Ingen Haandværksmand skulde besværes med nogen Skraa eller Lavsret. Borgerne skulde ikke være forpligtede til at vedligeholde Volde, Porte, Grave eller Broer eller det ringeste, der hørte til Befæstningen, indtil Byen tiltog saadan, at den kunde udholde saadan Omkostning, hvilket i Fremtiden skulde erfares af de forordnede kgl. Kommissarier, dog Broerne vilde Kongen vedblive at vedligeholde, da han selv oppebar Bropenge af Amager Bønder. Bagerne i Kjøbenhavn maatte ikke sælge Brød i

__________

1) K. D. I 653-54.


255

Kristianshavn, ej heller omvendt. Borgmestere, Raadmænd og Byfoged skulde i alle Forsamlinger sidde og gaa næst efter Kjøbenhavns Borgmestere, Raadmænd og Byfoged. Det ferske Vand i Byen skulde altid holdes vedlige af Kongen, dog skulde enhver, der havde Evne og ejede Gaard og Grund, betale efter den derom givne Ordinans 1).

Disse sidste Privilegier blev imidlertid først udstædte nogle Aar efter; Originalens egenlige Datum er 19. Marts 1642, uagtet Privilegiet allerede er indført i Kancelliets Kopibog 11. Juni 1639. Disse Privilegier er stadfæstede 2 Gange af Frederik III 5. Feb. 1649 og 23. Dec. 1651, men 24. Marts 1659 og 24. Juni 1661 fik Kristianshavn de samme udvidede Privilegier som Kjøbenhavn og navnlig den at være Stabelstad i Sæland, saaledes at ingen Varer fra fremmede Steder maatte indføres til nogen Købsted, men skulde først oplægges enten i Kjøbenhavn eller der 2).

Endnu 1635 var der ikke meget bebygget, ti af en Synsforretning af 27. Juli 3) ses det, hvad der paa den Tid var opfyldt. Den lyder saaledes:

1. Først Strandgaden. 1. Et Hus ved Broen, kgl. Majestæt har ladet bygge og kaldes Toldboden og er Hans Majestæt afhandlet, som nu tilhører Hans Knip, er noget bebygget og ikke aldeles. 2. Klavs Condevin 4), som nu tilhører Mathis Klavsen, er bebygget Halvparten til Strandgaden, med Havnen. 3. Jakob von der Mølen, som nu ejer Rasmus Jensen Hellekande, bebygget til Kongensgade bagtil 5 Vaaninger og intet bebygget til Strandgaden. 4. Kort von Busch, som nu ejer Jakob Jensen, er bebygget i lige Maade til Kongensgade bagtil med 5 Vaaninger og intet bygget til Strandgaden. 5. Klavs Soll, som nu ejer Markus Radebant og i lige Maade som de forrige 2 Pladser og intet fortil

__________

1) K. D. I 656-58. III 199-200.

2) K. D. I 669, 674, 698, 702, 771.

3) Geh. Ark. Aflev. fra Kanc. Skab 9, 12 G.

4) Her begynder Synet ved Baadsmandsstræde.


256

bygget. 6. Mikkel Vibe 1), som nu ejer Mester Daniel Sincklar, er fuld bygget ud til Strandgaden og bagtil Kongensgade opfyldt og indhegnet. 7. Velb. Otto Lindenov, som nu ejer Sivert Grubbe og er fuldt bebygget ud til Strandgaden og bag til Kongensgade opfyldt og indhegnet. 8. Hr. Jens Sparre, som nu ejer Nikkel Kok, er fuldt bebygget ud til Strandgaden og bag til Kongensgade er aabent Vand og ligger øde. 9. Hr. Anders Bilde, som nu ejer Jan Jansen, er bebygget en Fjerdepart ud til Lille Torvegade og et Hus bag i Gaarden, ud til Kongensgade ligger øde. 10. Hr. Statholders 2) 2 Pladser, som Knud Erlandsen nu tilhører og er ubebyggede, men har solgt den tredie Part af samme 2 Pladser til Niels Hansen Malmø. 11. Johan Semb, som tilhører Mester Davids Arvinger, Halvparten bebygget til Strandgaden og med en Have indhegnet til Kongensgade. 12. Johan de Villums Plads, som ejer Mester Davids Arvinger, ligger slet øde og ubebygget. 13. Velb. Jens Juels 3) til Kjeldgaard, hans Plads ligger slet øde og ubebygget. 14. Jakob Mikkelsen, Borgmester i Kjøbenhavn, ligger slet øde og ubebygget. 15. Velb. Sivert Beks Plads slet øde ubebygget.

(De følgende Grunde laa imellem Kongensgade, nu Vildersgade, og Overgaden neden Vandet, og begynder først ligeoverfor Nr. 13-15).

16. Daniel Sincklars Plads fra Nedergade og til Kongensgade, slet øde og ubebygget. 17. Velb. Kristoffer Vinds derhos og slet øde og ubebygget. 18. Velb. Kristoffer Urnes Plads og derhos, slet øde og ubebygget. 19. Jens Munks Plads, og imellem Kongensgade og Nedergade, slet øde, ubebygget. 20. Peder Nielsens 4) Plads fra Nedergade og til

__________

1) Her begynder Grundene mellem S. Annegade og Torvegade.

2) Her begynder Grundene mellem Torvegade og Sofiegade.

3) De følgende 3 Pladser gik vistnok paa den anden Side af Sofiegade og til Stranden.

4) Her begynder vistnok Grundene mellem Sofiegade og Torvegade.


257

Kongensgade, slet øde, ubebygget. 21. Vilhelm Peitersens Plads er bebygget Halvparten til Nedergaden, til Kongensgade øde 1). 22. Mikkel Vibes Plads derhos aldeles øde. 23. Thomas Lorks Plads derhos, aldeles øde. 24. Gilles Peitersens Plads er til Kongensgade forfyldt og ikke indhegnet, som nu tilhører Maren Lamberts. 25. Karl Thisen van der Bom 2), som nu tilhører Hans Mandixen, er Halvparten bebygget til Lille Torvegade og den anden Halvpart indhegnet. 26. Johan Hermansen, som nu tilkommer Kasper Rotkops Arvinger, ligger aldeles øde. 27. Johan Selwert, som tilhørte M. Steffen og er opfyldt og ligger øde. 28. Johan Lavridsens Plads er bebygget til alle 3 Gader 3). 29. Kgl. Majestæts Plads fra S. Annegade og til Volden (i.e.: Baadsmandsstræde) staar fuld med Vand.

(De følgende Grunde laa mellem Overgaden oven Vandet og Dronningensgade og begynder ved Baadsmandsstræde).

30. Kgl. Majestæts Plads paa den anden Side Revieren fra S. Annegade og til Volden, ubebygget. 31. Fra S. Annegade og til Torvet 3 Pladser, tilhøre velb. Falk Lykke, og er intet uden et lidet Hus paabygget og ellers intet indhegnet. 32. Fra Torvet og til S. Sofiegade tilkommer Condevin en Plads, ubebygget. 33. Abraham de la Haye en Plads, ubebygget. 34. Kristian Pedersen den 3dje Plads, ubebygget. 35. Frederik Gynters Plads, ubebygget og ikke indhegnet. 36 4). Knud Markussens Plads til Dronningensgade, 3 Vaaninger bebygget og bagtil indhegnet. 37. Anders Olufsens Plads er bebygget baade til Overgaden og Dronningensgade. 38. Herman Hegerfelds Plads, som strækker sig til Volden, ubebygget.

(De følgende Grunde gik imellem Dronningensgade og

__________

1) Dette er vistnok Grosserer Heerings Gaard.

2) Her begynder Grundene mellem Torvegade og S. Annegade.

3) nemlig Kongensgade, Overgaden og S. Annegade.

4) De følgende Grunde maa have gaaet mellem S. Sofiegade og Volden.


258

Prinsensgade og begynder først med dem mellem Volden og Sofiegade).

39. Johan Postes Plads er indhegnet med en Have. 40. Mikkel Vibes Plads er bebygget langs S. Sofiegade, neden og bag opgravet, dog indhegnet. 41 1). Niels Jakobsen, Klavs Bach Tømmermand, Hans Veger (og en til, der var død), alle 4 paa 1 Plads, ubebygget og uindhegnet. 42. Nok findes en Plads næst ved, som Ingen er tilskreven. 43. Morten van der Medens Plads, og er ubebygget og ikke indhegnet. 44. Tage Andersens Plads, som og ligger øde, ubebygget, 45. En Plads næst norden Store Torvegade, som Ingen findes tilskreven. 46. Herman Hegerfelds 2), som og ligger øde ubebygget. 47. Kirkens Plads næst hos forskrevne 2 Pladser. 48. Kgl. Majestæts Plads mellem Kirkens Plads og Volden, ubebygget 3).

(De følgende Grunde gik imellem Prinsensgade og Amagergade, den første imellem S. Annegade og Volden (Baadsmandsstræde).

49. Kgl. Majestæts Plads imellem Mads Povlsens Plads og Volden. 50. Mads Povlsens 4) Plads er bebygget med Boder ud til Prinsensgade og til Amagerstræde ubebygget. 51. Balister Berners Plads ligger øde. 52. Iver Povlsens Plads og ligger øde. 52. Sivert Grubbes 5) 2 Pladser øde. 54. Nicolaus Svabes Pladser er 2 bebygget ud til alle 3 Gader. 55. En Plads for Enden af disse Pladser strækker sig fra S. Sofiegade og til Volden og findes Ingen tilskreven.

(De næste Grunde gik imellem Amagergade og Volden).

56. Peder Galts Plads lige for Skansen, hvorpaa er bygget en Hestemølle, og tilhører nu Jan Jansen. 57. Niels

__________

1) De følgende Grunde maa have været imellem Sofiegade og S. Torvegade.

2) De følgende Grunde imellem Torvegade og S. Annegade.

3) Dette er den nuværende Kirke og Kirkegaard.

4) De følgende Grunde gik imellem S. Annegade og Torvegade.

5) Denne og følgende Plads gik imellem Torvegade og S. Sofiegade.


259

Sørensens Plads ubebygget og øde. 58. Vilhelm Doppes 2 Pladser næst inden Porten staar slet øde. 59. Johan Sembs tvende Pladser ved den anden Side Porten ligger og øde. 60. Sammeledes befindes 2 Pladser fra ham og til Søndervoldstræde, som Ingen er tilskreven og ligger øde.

Det ses heraf, at paa den Tid var der endnu meget lidet bebygget paa Kristianshavn og at man efterkom Kongens Befaling om Bebyggelse paa den næmmeste Maade, idet man lod sig nøje med at opføre smaa Huse ud til de mindre Gader, medens selv Strandgade saa godt som kun havde Huse imellem S. Annegade og Torvegade.

Efterat Byen var bleven rigtig Købstad, blev der igen Søgning efter Byggepladser, og nu finder vi atter en Række ny Skøder paa større og mindre Grunde. Firkanten mellem Dronningensgade, Sofiegade, Prinsensgade og Torvegade bortskødede Kongen saaledes i 15 Dele, med en Mængde smaa Facader ud til de 2 førstnævnte Gader, men iøvrigt var de fleste Grunde endnu store og ud til 2 Gader; de fleste, der modtog Skøder, var kjøbenhavnske Borgere. Under de forvirrede Forhold, der let kunde opstaa ved at de Grunde, paa hvilke der gaves Skøde, ofte ikke var opfyldte, kunde det ske, at Folk ulovlig byggede, som da der 1640 anlagdes Sag mod Hans Jensen, der uden Tilladelse havde opført Boder og Vaaninger 1).

Nogen selvstændig Stadsret fik Byen dog ikke, men 7. Jan. 1641 bestemtes det, at den skulde rette sig indtil videre efter Kjøbenhavns. Dens Retsomraade udvidedes ogsaa, idet Kongen 9. Jan. 1641 befalede, at saavel Børsmesteren som de, der bode ved Børsen og paa Slotspladsen, skulde svare til og under Kristianshavn, saa længe Byen var under Kjøbenhavns Slot 2). Kongen havde nemlig 1. Maj 1635 befalet Lensmanden Niels Trolle at annamme Kristianshavn i Forsvar ligesom Køge og holde Indbyggerne ved Lov

__________

1) K. D. V 231.

2) K. D. I 655.


260

og Ret. 2. Maj 1641 fik derimod Korfits Ulfeldt som Statholder Kristianshavn under sin "Kommando". Med Hensyn til den Overret, som Rentemestrene skulde danne, blev Melkior Oldeland 16. Okt. 1640 beskikket i Steden for Jørgen Vind, der ønskede sig forskaanet 1).

Efter Korfits Ulfeldt var Joakim Gersdorf i Egenskab af Statholder Byens Forsvar fra 1648 2) indtil Enevoldsmagtens Indførelse.

Vi har set, at Kongen i Privilegierne af 8. Juni 1639 lovede at forsyne Byen med en Kirke. 18. Feb. 1635 havde Kongen befalet Kirkerne i Sælands Stift at yde 2000 Speciedaler dertil, og 16. Juni 1639 lod han Niels Trolle modtage 1844 Rdl. af Professor Niels Povlsen af de Penge, denne havde i Gæmme til at opføre Trinitatis Kirke for; for disse Penge skulde Niels Trolle lade opbygge et Hus, der var 60 Alen langt og som siden, naar den rette Kirke blev færdig, kunde bruges til Skole, Præstens og Kapellanens Bolig 3). Kongen formanede Niels Trolle til Sparsomlighed i Udstyrelsen, lod ham købe 2 Klokker til at ringe med til Kirke og for Lig og skænkede et gammelt Fløjels Alterklæde og Messehagel fra Slotskirken 4). 19. Jan. 1657 skænkede Kongen Kirken endnu Beholdningen af Kirkerne paa Møn.

Kirken blev indviet 22. Maj 1640 af Biskop Jesper Brochmand, men den blev efterhaanden meget brøstfældig, da

__________

1) K. D. V. 166, 228, 236.

2) K. D. III 793.

3) Paludan siger i sin Beskrivelse af Kristianshavn S. 60, at Kirken stod paa Hjørnet (hvilket) af S. Annegade og Prinsensgade, og at den 28. Juni 1708 solgtes til Niels Møller for 462 Rdl. I Mandtalslister har jeg ikke fundet Niels Møller, men det kan ikke siges, at Bloch Suhr har Ret, naar han paastaar, at Kirken laa, hvor Rolighed ligger. Ovenfor S. 258 Nr. 47 ses det, at den har ligget lige overfor Frelsers Kirke, der langt ind i forrige Aarhundrede endnu ejede den Grund, hvorpaa Veterinærskolen siden kom til at ligge og som da formentes at have været bestemt til Boliger for Præster og Kirkebetjente (Paludan S. 49).

4) K. D. V 163, 219, 220, 221.


261

Grunden ikke var fast; der blev derfor ej heller Lig begravet heri. Til en ny Kirke havde Kristian IV allerede ladet lægge nogle Grundsten, formodenlig i Nærheden af Trækirken, men paa Grund af de besværlige Tider kom den ikke videre. Kristian V skænkede 9. Sept. 1672 en Plads ved Enden af Lille Torvegade, eller der hvor nu Torvegade er mellem Strandgade og den ny Knippelsbro, til en ny Kirkeplads, der i det Øjemed blev indhegnet, men paa Grund af Krigstiden blev der ej heller noget af denne Bygning. Da denne Grund var en Del af den gamle Grønnegaards Havn, fremkaldte dette en Indsigelse fra en formentlig Ejers Side, der er omtalt foran S. 186. Nogle Aar senere, 1682, blev Grundstenen lagt til den nuværende Kirke, der kom til at ligge i Nærheden af den gamle Trækirke. Kirkens Kar kom siden til Abel Katrines Stiftelse, hvor de endnu findes.

Kirken ejede et Hus med Have og Frugttræer i Prinsensgade, i sin Tid bygget af Møntmester N. Svabe, der skænkedes dertil 7. Juni 1659 af Mette Jordemoder sal. Hans Pedersens paa den Betingelse, at hun blev hæderlig begravet paa Kirkens Bekostning og at Kirken efter hendes Død holdt et Pigebarn, som hun for Guds Skyld havde taget til sig, med nødvendige Klæder og Føde og at hun selv i sin Levetid blev forskaanet for Indkvartering. Et andet Hus fik Kirken 1665 ved Indførsel efter Jakob Jensen, Tolder i Præstø.

Tavler gik omkring i Kirken Søndag og Fredag; om Søndagen ved Froprædiken 2 til Kirken, 1 til de Fattige og en til Kvæsthuset; ved Tolvprædiken en for den anden Præst og en for Kirken; ved Aftensang en for de Fattige; om Fredagen ved Froprædiken en for den anden Præst, ved Højmesse en for den øverste Præst. Kirkens Penge blev lagt i Kirkens Blok, der aabnedes 4 Gange om Aaret, og deraf fik den øverste Præst om Aaret 60 Sletdaler, Skolemesteren 50, Klokkeren 35, Organisten 50, Drengen, som traadte Bælgen, 1.


262

De ny Forhold ved Kirken gav snart Anledning til Strid, og Biskop Jesper Brochmand tilligemed Sognepræsten og Magistraten afgjorde 19. Nov. 1640 følgende Poster:

Med Hensyn til Husarme og fattige Skolebørn skulde der gøres Undersøgelse om Tallet, deres Fødested, Alder, Længden af deres Ophold her, deres Sygdom og Skrøbelighed. Til at lindre deres Trang var der de fattiges Tavle i Kirken, hvad enhver Husfader kunde faa samlet i sit Hus i de Fattiges Bøsse, Bøder i Retten, Hjælp af enhver formuende Borger, for hvis Skyld der var indrettet en særlig Bog, hvori enhver kunde optegne, hvad han vilde give aarlig.

Der skulde gøres Overslag over, hvor meget man hver Uge behøvede at uddele til fattige Skolebørn. Magistraten lovede at ville hjælpe til at formaa Borgerskabet til at give dem Penge eller Mad, "naar som helst de besøger og anmoder dem ved deres gudelige Sang tvende Gange om Ugen, nemlig Søndagen og Torsdagen". De Penge, de saaledes samlede, lagdes i en Bøsse med Laas for, og Maden skulde straks uddeles i Skolen til dem, der havde samlet den.

Til Præstens Medhjælpere blev udnævnt Raadmand Jens Povlsen og Kirkeværgen Henning Smed.

Stolestaderne i Kirken skulde fordeles inden Jul, "baade at Tilhørerne betages den Undskyldning, de bruge undertiden, at de ikke gaa i Kirken, saa og Kirkens Gavn og Gode derved søges".

Med Hensyn til Fremmede, der vilde nedsætte sig her, skulde det iagttages, at de fra Biskoppen og Sognepræsten havde skriftligt Bevis om deres Religions og Gudsdyrkelses Beskaffenhed.

Klokkeren vilde ikke underordne sig Skolemesteren, men lovede nu med Ed at rette sig efter ham. Klokkeren gjorde ogsaa "Indpas" i Skolemesterens Offer, men nu blev det anordnet, at Skolemesteren beskikkede en anden i sit Sted, naar han enten for Musik eller andet Tilfælde ikke selv kunde findes i Degnestolen, og denne skulde da oppebære


263

hans Offer. Derimod blev Klokkeren fri for at indkræve Degnepenge, men Skolemesteren skulde selv indkræve dem 8 Dage, førend Klokkeren begyndte at indkræve Klokkerpenge. Med Hensyn til Skolepenge skulde Skolemesteren tage de 2 Dele og Klokkeren en Del.

Naar alle Klokkerne ringede for Lig, skulde der gives 8 Mk., for 2 Klokker 6 Mk., men naar der ringedes alene med de 2 smaa, 4 Mk., af hvilke Skolemesteren fik det halve, Klokkeren 1/4 og Skolen 1/4.

Endelig underhandledes der om Helligbrøde "paa det flittigste at straffe hvis Arbejd og "Trælle" der gøres og drives om Søndagen, Festdage og Bededage, medens Gudstjeneste forrettes, saasom Guds Ord og kgl. Majestæts Forordninger sligt udtrykkeligen og alvorligen befaler".

Den første Sognepræst, der beskikkedes, var Mag. Erik Bredal, der hidtil havde været Rektor ved Latinskolen i Nykøbing paa Falster; han kaldedes af Kongen 9. Jan. 1640 baade til dansk og tydsk Sognepræst, idet han fra Kl. 6-8 om Søndagen, Fredagen og alle Festdage skulde prædike paa tysk, men fra 8-10 paa dansk. Kongen vilde give ham Skibspræsts Løn, nemlig 170 Kurantdaler, indtil Byen tiltog saa meget, at den selv kunde underholde en Sognepræst. Samtidig befalede Kongen Biskoppen at lade en Student prædike paa dansk hver Onsdag Morgen og til Aftensang paa alle Søn- og Festdage, da det vilde falde Sognepræsten for tungt alene at forrette hele Tjenesten; en saadan Student skulde da have fortrinlig Adgang til Præstekald.

Det varede imidlertid ikke ret længe, inden Gudstjenesten ordnedes paa en anden Maade, ti 1641 blev den 26aarige Mathias Vincke fra Meklenborg ordineret til særlig tydsk Sognepræst; en stor Del af Indbyggerne var nemlig Tydskere og Hollændere, der formodenlig ikke var tilfredse med Prædiken af en danskfødt Mand, men denne Ansættelse af 2

__________

1) K. D. III 209. V 221-22.


264

sideordnede Præster ved samme Kirke gav Anledning til megen forargelig Strid. Frederik III tænkte ogsaa paa Opførelse af en særlig tydsk Kirke, idet han 1662 paalagde en ugenlig Afgift af et Theater til en saadan Kirkes Bygning, men en saadan kom først til Udførelse henved 100 Aar efter 1).

Mag. Erik Bredal blev 1643 Biskop i Tronhjem, og 22. Jan. 1643 kaldte Kongen Niels Augesen, hidtil Sognepræst i Varberg i Halland. Efter ham kom Rasmus Byssing, der hidtil havde været Præst ved den tydske Menighed 2).

Rasmus Ryssing fra Haderslev var 3. Nov. 1654 bleven ordineret som tydsk Præst og havde ikke altid haft god Forstaaelse med sin danske Kollega. Saaledes fik Biskoppen 28. Avg. 1656 kgl. Befaling om at tilholde ham at forholde sig rolig og fredsommelig mod sin Sognepræst 3).

Hr. Rasmus Byssing kaldtes til Sognepræst af Kongen 21. Sept. 1659, men denne Kaldelse var ikke efter Borgerskabets Ønske. Der er bevaret et Brev fra 2 Rodemestre til Magistraten af 9. Okt. 1659, hvori de klager over deres egen Møje og Besværing og over at en stor Del Indbyggere var misfornøjede med ikke at faa Svar paa en Supplik om selv at maatte kalde Præst, hvorfor de mente, at Byens Privilegier var svækkede, andre truede med at forlade Staden, naar Portene var blevne aabnede og Belejringen hævet, ti de nød intet godt for deres Møje, og de opsætsige nød bedst Fred; som Følge heraf søgte de 2 Rodemestre om Fritagelse for deres Tjeneste.

Dagen efter indgav 3 Medlemmer af Magistraten, Jens Sørensen, Hans Sørensen og Hans Johansen, et Andragende til Kongen, at Kaldsretten var lovet Indbyggerne, men da nogle havde hørt, at den tydske Kapellan vilde indtrænge sig i Kaldet, havde den største Del af de danske Indbyggere overgivet Magistraten en Ansøgning til Kongen. Det

__________

1) K. D. III 571.

2) K. D. III 243, 493-94.

3) K. D. V 403.


265

erfaredes nu, at den tydske Kapellan Dagen i Forvejen havde læst sit kongelige Kaldsbrev fra Prædikestolen, hvorover den største Del af den danske Almue var bleven mærkelig "utaalmodig", idet den mente at have ventet og forskyldt bedre "Genegenhed" i denne Tid og at de ny Privilegier var svækkede. Hvis Kongen ikke vilde forandre sin Kaldelse, ønskede man derfor Tilladelse til at søge hvilken anden ærlig Præstemand man lystede, naar man ikke vilde lade sig betjene af Hr. Rasmus Byssing.

Et Par Aar efter kom dette Andragende de 2 dalevende Magistratsmedlemmer dyrt at staa, ti 10. April 1662 fik Generalfiskalen Søren Cornerup Befaling at tiltale dem for Forseelse mod Kongens Højhed, og Generalfiskalen indstillede baade Magistraten og hele Menigheden til at bøde Voldsbøder for at have anmasset sig Rettighed til Præstekaldet. Byens Privilegier skulde hjemfalde til Kongen, fordi Indbyggerne havde pukket imod Kongen; de Øvrighedspersoner og Borgere, der i Krigstiden, da de var bevæbnede Soldater, havde ladet falde de mange Ukvemsord, burde straffes efter Krigsartiklerne paa Liv og Formue, især Hovedmændene. De paagældende blev derpaa indstævnede for Bytinget, hvor Kjøbenhavns Byfoged Klavs Iversen Ravn fungerede som Sættedommer, men han frikendte de anklagede. For en Kommissionsdom faldt Sagen derimod anderledes ud, og Borgmester Hans Sørensen og Raadmand Hans Johansen blev kastede i Blaataarn, da Kommissionen dømte paa Kongens Naade og Unaade 1). Deres Fængsling varede vel ikke ret længe, men Kristianshavn fik Syn for Sagn paa Betydningen af at være en fri Stad og fri Rigens Stand og paa at Borgerskabet under Enevoldsherredømmet ikke var bedre stillet end Adelen.

Da Rasmus Byssing selv var bleven dansk Sognepræst, holdt han paa det strengeste paa sine Rettigheder. Han fik

__________

1) P. W. Beckers Saml. til Danmarks Hist. I 301-6.


266

nu selv meget mod sit Ønske en dansk Kapellan beskikket 1660, der lønnedes af Menigheden 1), men da der samme Aar ansattes en tydsk Præst, blev Kapellanen igen afskaffet 1663, og først 1683 fik Mag. Rasmus Byssing en personel Kapellan, som han selv skulde lønne.

Den tydske Præst, der kaldtes i Somren 1660 af den tydske Menighed, var Mathias Hildebrandt, der tillige var Præst i Ny Hollænderby (Frederiksberg), og han fik Kongens Stadfæstelse paa den Betingelse, at Menigheden selv lønnede ham. Han blev 1663 tillige Præst for Garden og er altsaa Kjøbenhavns ældste Garnisonspræst. Det er derfor, det 24. Dec. 1667 blev befalet, at Gardernes Standarter skulde ophænges i Kristianshavns Kirke, naar nogen af dem afgik ved Døden.

Grunden til Stridighederne laa i, at der ikke fra først af var afstukket visse Grænser for enhver Præsts Myndighed; den danske Præst betragtede den tydske som sin Kapellan, og den tydske, der var selvstændig kaldet af den tydske Menighed, vilde ikke underordne sig. Indtægterne, der var knappe paa begge Sider, var det vanskeligt at enes om. Efter megen Strid forligedes begge Parterne ved Biskoppens Mellemkomst 2. Maj 1665 om følgende Punkter:

Enhver beholdt den Tjeneste, han hidtil havde haft, men da Mathias Hildebrandt ikke gjorde Tjeneste ved Højmessen paa Grund af sit Embede i Ny Hollænderby, lovede han at hjælpe Sognepræsten i andre Maader med saa god en Vilje, som naar han selv i Trang kunde begære hans Hjælp. Med Hensyn til Accidenser skulde Hr. Rasmus Byssing have dem, der faldt ved Højmesse, og Hr. Mathias dem, der faldt ved Froprædiken, undtagen naar ved Brudevielse den ene Person var dansk og den anden tydsk, da skulde Ofret deles. Da alle i Sognet burde erkende Hr. Rasmus for deres Sognepræst, lovede Hr. Mathias ikke at hindre ham i Offer og

__________

1) K. D. V 718.


267

Præstepenge hos de tydske Indbyggere, men meget mere at tale og søge hans Bedste, og han lovede ingen at ville betjene, førend de havde været hos Hr. Rasmus og var blevne indskrevne i Kirkebogen. Hr. Rasmus lovede at søge Hr. Mathiases Bedste og lade ham betjene alt, hvad der skulde ske paa tydsk, om Folkene ellers begærede hans Tjeneste og han ikke var "occuperet" andensteds. Ingen af dem vilde tvinge nogen enten til Froprædiken eller Højmesse.

Hvad der blev givet af Livgarden, udenfor Skriftepenge, der gaves Hr. Mathias, skulde deles mellem begge, hvem af dem der end besørgede Tjenesten. 2 Aar efter brød Striden ud paany og endtes først ved Hildebrandts Død 1).

Da Kirken ikke var skikket til at have Begravelser indenfor sine Mure, skede der ofte Fritagelser for Forpligtelsen til at begraves ved sin Sognekirke, dog imod at yde Kirken paa Kristianshavn, hvad der tilkom den. Saaledes fik Borgmester Jakob Madsen 1647 og Johan Johansen 1649 kgl. Tilladelse til at have Begravelsesplads i Holmens Kirke, ligesom Jean de Clerque, der bode ved Børsen, 1648 fik Skøde paa et Stolestade i samme Kirke for sin Hustru 2).

Samtidig med Kirken indrettedes ogsaa en Skole, ikke hvad vi kalder en Almueskole, men nærmest en Kirkeskole og halv Latinskole. Den første Lærer Dines Sørensen eller, som han kaldes paa sin Latin i Kaldsbrevet, Dionysius Severini Hafniensis, blev kaldet 20. Nov. 1640 af Lensmanden Niels Trolle. Han skulde hver Søn- og Helligdag baade ved Højmesse og Aftensang, hver Fredag ved begge Messer, begge Bededags Prædikener og ellers altid, naar der holdtes Prædiken og skulde synges, enten i egen Person eller i lovligt Forfald ved en anden bestyre Sangen, saa aldeles ingen Uskikkelighed blev begaaet. Han skulde antage sig Ungdommens

__________

1) Se Ny kirkehist. Saml. III 154-58. Bloch Suhr, Vor Frelsers Kirkes og Gejstligheds Historie S. 1-23. K. D. III 628-30.

2) K. D. III 288, 294, 312.


268

Undervisning i Skolen, baade Pigers og Drenges, baade i tydsk og dansk Sprog, i Katekismus og andre danske Bøger, i Skrivning, Regning, "ja desforuden instituere saa mange af Drengebørnene, som det begærer og dertil ere dygtige, saa vidt i Fundamentis Artium, at de i tredie eller fjerde Lektie udi andre Skoler sig kunde forsvare"; desuden skulde han holde dem til Sang og Musik, saa de skikkelig og sømmelig kunde synge for Lig og ellers i Kirken hjælpe til med Sangen. Han skulde rette sig efter Sognepræsten og føre et gudfrygtigt og skikkeligt Levned saavel i sit Hus som i Kirken og Skolen. Til Løn skulde han have Offer, Degnepenge 2 Gange om Aaret, Skolegæld af Disciplene, Betaling for at "hensynge" Lig, 30 Sletdaler af Kirketjenernes Tavle og inden næstkommende Voldermisse (første Maj) forsynes af Menigheden med frit Hus, hvilket tilligemed Skolen skulde vedligeholdes af Kirkens Tavle, undtagen Forfald paa Vinduer og Tag, hvilke han selv skulde istandsætte. Til Varme og Lys bevilgedes der ham desuden 20 Sletdaler af Kjøbenhavns Tavlepenge.

19. Nov. 1640 fastsattes af Biskop Jesper Brochmand i Forening med Sognepræsten og Magistraten, at Skolemesteren skulde undervise om Somren fra 6-9 og om Vinteren 7-10 og 12-3 om Eftermiddagen. I Kirken skulde han møde, inden det havde ringet tredie Gang, tilligemed Disciplene, der sømmelig og ordenlig skulde følges til og fra Kirken; men disse skulde allerede møde, naar det ringede første Gang, og da skulde der forelæses dem enten af Katekismus eller Præstens Text. "Paa det Børnene uden Bulder og Stimen saa vel som med Ærbødighed i Kirken og Skolen sig kunde te og anstille, da skal Skolemesteren og hans Medtjener holde Børnene til med sammenlagte Hænder, bøjede Knæ og ydmyg Andagt at omgaas med Katekismus, med Psalmesang, med Prædiken at tilhøre og Bønner at forrette, og med Straf holde derover, naar nogen derimod bryder,


269

hvortil ogsaa tjene Corycæi, af Disciplene tilforordnede, og saa mange af Disciplene, som kunne det fatte, skulle tilvænnes at gøre Regnskab for nogen Del af Prædiken, de danske for den danske, de tydske for den tydske". Løverdag og Torsdag Eftermiddag havde Skolen fri til Kl. 2, da Disciplene skulde forføje sig til Kirken til Korsang førend Skriftemaal.

Naar Skolemesteren eller hans Medtjener forsømte i Skolen, skulde de give i Bøde 1 Mk. for hver Time til fattige Skolebørn.

Til Hjælp til Skolebygningen lovede Niels Trolle 20 og Joakim Beck 10 Speciedaler

1647 fik Peder Nielsen, Medtjener til Kirken og Skolen, Skøde paa et Hus i Prinsensgade 1).

1667 beskikkedes Kristen Sørensen Sæby til Hører ved Skolen og Klokker ved Kirken 2). I dette Aar hed "Rektoren" Jakob Klucher.

17. Jan. 1652 skænkede Mag. Anders Hansen Guntzau og hans Hustru Apollone Marcusdatter Skolen 100 Rdl. ifølge et Løfte, han havde gjort i Orange 1647 og i Paris 1648 under 2 hidsige Sygdomme, hvormed han i 5 Maaneder var saa hjemsøgt, at Doctores medicinæ tvivlede om hans Liv; da lovede han en saadan Gave, hvis Gud vilde vise ham den Naade, at han i dette Liv maatte se sine bedagede Forældre i Live og Velstand. Renten af Kapitalen skulde tilfalde en fattig Discipel til Klæder mod Vinteren.

30. April 1655 skænkede han efter en haard Sygdom igen 100 Sletdaler til de fattige Skolebørn og lige saa meget til fattige Husarme.

De Fattige ejede 2 Huse paa 7 Fag tværs overfor Kirken, der skænkedes 16. Jan. 1654 af Dorthe Lavridsdatter, født i Helsingør, Enke efter Mogens Kristensen, Borgmester i Holbæk, og 2 Huse paa 8 Fag i S. Sofiegade,

__________

1) K. D. I 661.

2) K. D. III 653.


270

skænkede 1651 af Hans Jensen, Handelsmand paa Kristianshavn. Af Kapitaler fik de 1675 Kapital og Rente af en Bøde, der 1655 blev paalagt en Franskmand Maturin Esuart. M. Anders Guntzaus Moder skænkede 1658 50 Sletdaler, der 1676 af ham blev indbetalt med 100 Sldlr. 28. Sept. 1655 skænkede hun, der hed Bodil Madsdatter, Enke efter Hans Andersen, Borger i Halmstad, 50 Rdl., ligesom hendes afdøde Mand havde 1653 givet 100 Daler til at bekoste de fattiges Jordefærd og Begravelse fri uden Betaling. De 50 Daler, som hun gav, var til at bekoste Kiste og Lagen til et fattigt Lig. 1680 ejede de Fattige 1926 Sletdaler 1 Mk.

I Henseende til borgerlig Næring var Havnene af størst Vigtighed, men det var ofte vanskeligt at vide, hvor langt Vedkommende havde Lov til at inddæmme af Stranden. 1635 beskikkedes der en Kommission til at undersøge, hvor vidt enhver efter Privilegierne kunde tilholde sig i Havnen, og navnlig havde David Balfour, der her nedenfor nævnes, ikke alene indtaget af Stranden, men endog tilegnet sig den Del af Strandgaden, der gik forbi hans Hus 1).

Strandgade var Kristianshavns Hovedgade, og den havde endnu i Slutningen af det 17de Aarhundrede det samme Præg som ved dens Anlæg, at den kun var bebygget paa den søndre Side, medens Stranden gik op til den nordre. Enhver Grundejer i Strandgade havde Fortovsret til den Del af Stranden, der var udenfor hans Grund, altsaa paa den anden Side af Gaden, og dette var af en umaadelig Betydning for Kristianshavn, idet der var anlagt ligesaa mange "Havne" eller Lossepladser, som der var Grunde. Ved disse Havne var det, at Kristianshavn fik sin første Erhverv. Det er af Interesse at se disse Havne i Forhold til Nutiden, og vi vil derfor betragte de forskellige Grunde i Strandgade noget nærmere, idet vi gaar ud fra de nu brugelige Gade-

__________

1) K. D. V 181.


271

numre, men det maa stadig erindres, at Grundene da alle gik ud til Kongensgade (nu Vildersgade).

Nr. 4-6 blev 16. Okt. 1630 tilskødet Statholder Frands Rantzau, der 7. Dec. s. Aar solgte Grunden til Knud Erlandsen; de følgende Ejere var 1642 Hans Jensen, samme Aar Naman Hjort, 1653 Borgmester Jens Sørensen, der fik Skøde af den forriges Kreditorer, Peter Børting 1668 1), Brygger Svend Andersen 1673.

Nr. 8-14 var 2 Grunde, af hvilke den ene først indtoges af Kongens Ingeniør Johan Sem, men David Balfour fik Skøde 11. Feb. 1624; den anden Grund var indtagen af Johan de Villum, men David Balfour fik kgl. Skøde ogsaa paa den 5. Juli 1634. Denne Plads ejedes i Frederik III's Tid af den store Købmand Jonas Trellund.

De 2 nævnte Grunde laa indenfor Grønnegaards Havn, der begrænsedes af den Dæmning, der førte til Knippelsbro eller nuværende Brogade, men Havnen blev efterhaanden udfyldt, dog ansaas den ikke som tilhørende Grundenes Ejere.

De følgende Grunde ligger alle østen for Torvegade.

Nr. 16-20 tilskødedes 17. Juli 1633 Ridder Anders Bille, ejedes senere af Jens Jensen og 1680 af Karl van Mander 2).

Nr. 22-24 tilskødedes 6. Juni 1623 Ridder Jens Sparre til Sparresholm, siden Nikkel Kok 1642, Jonas Heinemark, 10. Marts 1663 fik Offe Skade Grunden udvidet til Kongensgade, den tilhørte 1680 Admiral Kort Adelaer. Ved 1680 var Havnen her nu kun et Fortov.

Nr. 26-28 indtoges først af Otto Lindenov, siden af Sigvart Grubbe, men først Joakim Bek til Gladsaxe fik kgl. Skøde 19. Juni 1642, siden ejedes Grunden af Peter Lütze

__________

1) Jfr. foran S. 186-88.

2) Af et Skøde fra 1683 ses, at hele den vestlige Side af Brogade lige til Knippelsbro var inddæmmet paa denne Ejendoms Fortov og 1679 tilhørte Karl v. Manders Enke.


272

i Forening først med Hans Hopner, siden med Herman Brecklin.

Nr. 30-32 skødedes Borgmester Mikkel Vibe 7. Jan. 1622; senere Ejere var Daniel Sincklar, Raadmand Hans Johansen, Peter Lütze, Hans Hopner, derefter Herman Brecklin.

Nr. 34 tilskødedes 18. Marts 1623 Skriver paa Bremerholm Klavs Soll; her var c. 1680 Rentemester Henrik Møllers Havn.

Nr. 36-44 er nu saa omlagte, at de gamle Grænser ikke fremtræder, men nærmest ved Nr. 34 var en Grund af 42 Alens Bredde, der 14. Maj 1623 skødedes til Kort Busk, senere tilhørte Jakob Jensen og c. 1680 havde udenfor sig Henrik Møllers Havn. Op hertil laa Perlestikker Jakob thor Mølens Grund, 42 Alen bred, hvorpaa der ikke findes Skøde; den tilhørte siden Rasmus Jensen Hellekande, der fik kgl. Skøde 15. Maj 1640, c. 1680 Niels Sørensen. Op hertil stødte en Grund paa 48 Alens Bredde, der var indtagen af Klavs Condevin, men som Johan Post 3. April 1623 fik kgl. Skøde paa til Saltkompagniets Brug, siden tilhørte den Hans Jensen og var c. 1680 Jokum Irgens Havn.

Det var ogsaa i Strandgade, at Stadens anseligste Bygninger laa, ti naar Resen vil nævne "de største og bedste" Gaarde, nævner han Jonas Trellunds (Nr. 8-14), Admiral Adelaers (Nr. 22-24) og Jokum Irgens (Nr. 44).

I Strandgades vestligste Del laa endnu Laboratoriet, hvis Grund gik lige til Overgaden neden Vandet og som tidligere havde tilhørt Feltherre Hans Schack. Her var i Frederik III's og Kristian V's Tid Krudtværk, "mere gavnlig end herlig", siger Resen, idet det var sprunget i Luften 2 Gange, 1 Gang ved Lynild, 1 Gang ved Uforsigtighed 1682, ved hvilken Lejlighed mange Tage og Vinduer i Byen blev ødelagte.

Ved Kristianshavns Indlemmelse i Kjøbenhavn svarede Strandgade altsaa endnu til sit Navn og var Gaden langs Stranden. I Grundtaxten 1689 nævnes dog allerede 11 Huse


273

ved Langebro, hvoraf ses, at nuværende Brogade (oprindelig Langebrogade) da var ved at vokse frem.

Foruden Havnene ved Strandgade havde enhver, der bode ved Kanalen, der gik midt igennem Byen, sit Bolværk og Ret over Vandet til Midtstrømmen, men denne Kanal har næppe været af stor Betydning. 6. Dec. 1657, under Belejringen, befalede Kongen at tillukke Kanalen eller Revieren, som den kaldtes, med en Bom om Natten, saa ingen Baade kunde komme ud, men det var rigtignok i Krigstid 1).

Paa en Grund i Grønnegaards Havn stod en Figur, halv Menneske og halv Svane, som Kristian IV 1611 førte hertil fra Kalmar. Denne kaldtes Byens Vartegn og stod vistnok til ind i dette Aarhundrede, i alle Fald til 1794.

Kristianshavns Magistrat oppebar Accise af Havnene lige til 1655, men i en Retstrætte med Kjøbenhavn om Havnene omkring Børsen gjorde den sidste Bys Magistrat gældende, at Kristianshavns Privilegier ikke gav denne By Rettighed til andre Havne end til dem, Indbyggerne selv havde ladet grave, og til Kanalen igennem Byen, og at Kristianshavns Magistrat ej heller kunde bevise med kgl. Privilegier, at den havde nogen Ret til saadan Accise og Bropenge, som den havde paabudt at udgive, og hertil sluttede sig Rigens Raads Dom af 13. Juli 1655 2). Det varede dog kun faa Maaneder, inden Kongen, 9. Nov. 1655, tillod Magistraten "til Byens Vedligeholdelse og Forbedring" at oppebære Søslings Accise af hvad, der opskibedes i deres By, og Vinterlejepenge af overliggende Skibe i Havnen, ligesom det tilforn havde været bevilget Kjøbenhavn 3).

Der kom dog af og til Rivninger med Kjøbenhavn; saaledes klagede Magistraten 1668 over, at Acciseskriveren i Kjøbenhavn Jakob von Ham forbød Ejeren af nogle 100 Tdr. Havre og 1/2 Skibsladning Vin, der var oplagt i Hans Sørensens Gaard, at betale Accise til andre end Kjøbenhavn.

__________

1) K. D. V 418.

2) K. D. I 680-81.

3) K. D. III 448-49.


274

Magistraten tilføjede, at den og Borgerskabet "søger ikke andet end at leve i bedste Enighed med alle og enhver i Kjøbenhavn", og kunde ikke tro, at denne Stads Magistrat havde givet Jakob v. Ham Ordre til en saadan Handlemaade. Kjøbenhavns Magistrat gav sig god Tid og svarede først 3 Maaneder efter, at den ikke vidste, at de paa Kristianshavn havde Ret til anden Accise end af de Varer, der opskibedes i deres Kanal og deres "selv gjorte og bekostede" Havne, og kun til Havnepenge af de Skibe, der sammesteds overvintrede, men at Kjøbenhavn var berettiget til hele Strømmen imellem Sæland og Amager, der havde tilhørt Kjøbenhavn, før Kristianshavn blev grundlagt; af alle Varer, der indlossedes indenfor Rævshale Søtønde, gaves Havnetold paa Kjøbenhavns Accisebod, ligesom af alle Varer, der udlossedes paa Strømmen. De Skibe, der lossede i Kristianshavns Kanal eller gravede Strømme og hvis Varer oplagdes paa Kristianshavn, betalte ikke Accise paa Kjøbenhavns Toldbod, men den Ejendom, som forrige Borgmester Hans Sørensen havde ved Amagerbro (Knippelsbro), og som det var alle vitterligt at have været Kjøbenhavns Toldbod 1), var bygget i en fri Strøm, som altid havde henhørt til Kjøbenhavn; alle Skibe, der laa her, havde altid hidtil upaaanket ydet Accise til Kjøbenhavn. Hvis Kristianshavn vilde tilegne sig mere Rettighed til Strømmen, maatte der haves Kongens udførlige Tilladelse med Alenmaals Opgivelse, da Strømmen mere behøvede Udvidelse og Oprydning end Opfyldning. "Efter den Tid lod Magistraten paa Kristianshavn Magistraten i Kjøbenhavn i Ro for Accisen, som blev endeligen ophævet ved Toldrullen", skriver Resen.

1649 blev Bønderne paa Amager fritagne for her at yde Bartholomæi Told, eller den Told, der i den gamle

__________

1) Dette Hus er det Hans Knip i sin Tid bebode se S. 275 og 1653 var der Strid om Grunden mellem en tidligere Ejer Jonas Heinemark og Hans Sørensen (K. D. V 361-62).


275

Fisketid (Okt.-Nov.) betaltes i Kjøbenhavn og ved samme Tid ogsaa afskaffedes der 1).

Den nuværende Knippelsbro hed i officielle Dokumenter aldrig andet end Amagerbro, den lange Bro eller Kristianshavns Bro, og dette vedblev ind i forrige Aarhundrede. I Langebeks Excerpter findes endog paa en Seddel følgende af ham opkastede Spørgsmaal: "Hedder Kristianshavns Bro ikke ogsaa Knippelsbro"? Dette er imidlertid et ældgammelt Navn. I H. O. Scheels Krigens Skueplads 1785 S. 209 nævnes det efter et Kort i Krigsarkivet, at der ved Siden af Broen paa Kristianshavns Side stod et Hus, der tilhørte en ved Navn Hans Knip, hvorfor Scheel antager, at Broen først hed Knips Bro. I Olufsens Collectanea 1829 S. 86 fortælles efter den for sin store Hukommelse og mangehaande Viden bekendte Professor Abraham Kall, at en Mand ved Navn Knip besørgede Overfarten over Vandet med Baade, medens Broen stod under Bygning, og at det blev en Talemaade, naar man gik over med hans Baade, at man gik over Knips Bro. Dette er imidlertid ikke Tilfældet, derimod er det sikkert nok, at der kort efter at Broen blev bygget, blev opført en Toldbod ved Enden af den, at Kongen solgte denne 1630 og at Hans Knip købte den gamle Toldbod 1633 2), hvorpaa han fik kgl. Stadfæstelse 2. Maj 1641, hvilket ogsaa kunde være nødvendigt, idet Ejeren af en Grund i Strandgade, nu Nr. 22-24, Fru Sidsel Parsberg, mente, at Huset stod paa hendes Grund og Fortov 3). Det er altsaa sikkert nok, at Hans Knip, der ikke var Færgemand, men Raadmand paa Kristianshavn, ejede Huset ved Broens Ende, og det er ligesaa vist, at han havde en Art Overherredømme over Broen, ti 1637 forbød han de Skibe at gaa igennem den, der havde ligget om Vinteren i Grønnegaards Havn, førend de

__________

1) K. D. III 318.

2) Foran S. 190.

3) K. D. III 220. V 138. Ovenfor S. 274 er det omtalt, hvorledes Huset med dets Bolværk længe vedblev at regnes under Kjøbenhavn.


276

betalte Vinterlejepenge. 1) Han var altsaa Havnefoged. Baade paa den ene og den anden Maade kan man i daglig Tale have talt om Knipsbro, og dette Navn er vedblevet at være det folkelige Navn, der først over 100 Aar efter trængte igennem i skriftlige Optegnelser, men da er det allerede forvandlet fra Knipsbro til det meningsløse Knippelsbro, efter en Art Folkeetymologi, som om Broen skulde være bygget af Knipler. Til Broens Vedligeholdelse havde Kongen paalagt Havnepenge. 21 Feb. 1620 befalede han nemlig Tolderen Jakob Mikkelsen, at "eftersom vi nu have ladet forfærdige nogle ny Brokar under den lange Bro over til Kristianshavn, Havnene og Opskibningen paa begge Sider til Bedste og Bestyrkelse," skulde han tage de samme Penge af de Skibe, der laa ved den, som Magistraten i Kjøbenhavn oppebar af Stadens Havne 2). Denne Havneafgift gik siden over til Kristianshavs Magistrat, og det var derfor Hans Knip kunde lukke Broen.

Fra den Tid, da Broen blev bygget, har man en udateret Optegnelse: "Hollænderne paa Amager, som menlig om Ugen bruger og søger Torv her i Kjøbenhavn, kunne og ville til Broen at holde vedlige med imellem dette og samme Land udgive aarligen til hver Termin og til hvem de skulle leveres efter Øvrigheds Befaling Penge 80 Daler Kurant. De danske, som i lige Maade i Ugen bruge deres Handel og med Torvevarer hidkommer, kunne og ville dertil aarligen udgive Penge 60 Daler, Summa 140 Daler."

Endnu 1625 befalede Kongen, at enhver Sandbaad i Kjøbenhavn skulde levere en Ladning Sand til at opfylde Broen med. 20. April 1656 sluttede Kongen den Overenskomst med Hans Sørensen om Vedligeholdelsen af de 3 Broer paa Kristianshavn, at ingen Skibe maatte fortøjes ved "Amagerbro" eller dens Fundament under 20 Rdl.'s Bøde til Hans Sørensen, og den bevirkede Skade skulde desuden oprettes, ej heller maatte nogen fordriste sig til at age større

__________

1) K. D. I. 651.

2) K. D. V. 37.


277

Vognlæs, end 2 Heste kunde drage. Den Skade, der blev foraarsaget ved ulykkelige Hændelser, ved Ild og Vandflod, var Hans Sørensen ikke forpligtet til at gøre istand. Opvarterne ved Vindebroen skulde han have under Befaling, men ikke lønne dem. Han maatte afskaffe alle de Hytter, der var paa Brokarrene, paa Grund af den Fare, der opstod for Ildebrand, og i deres Sted selv opbygge saadan "Absconsel," for sig og sine Arvinger, der kunde anses for mere gavnlig for Broens Fundament. For Tilsyn med Broen skulde han straks oppebære 500 Rdl., som Hans Hansen paa Kristianshavn paa sidste Herredag var tildømt at betale, og de Penge, som forledet Aar var oppebaarne af Amager Land til Broen, hvilke Penge han aarlig herefter skulde nyde. Broens Forvaltning skulde han forestaa sin Livstid, men Brokarrene skulde han tilbørlig reparere og siden vedligeholde. 1659 udviste Kongen 10 Egetræer af Dragør Lund til Broens Istandsættelse 1)

Det ses altsaa, at Broerne væsenlig holdtes vedlige ved en Skat, der var paalagt Beboerne af Amager, der jo maatte benytte dem alle 3, ti 3 Broer maatte der nødvendig være fra Stadens første Begyndelse, nemlig, foruden Knippelsbro, den over Kanalen ved Torvegade og den over Graven udenfor Porten. Vejen udenfor Porten maatte Amagerne ogsaa besørge, ti 6. Dec. 1657 befalede Kongen Frands Brokkenhus at tilholde dem at opfylde og brolægge Vejen og siden forsvarlig holde den vedlige 2).

10. Marts 1661 befalede Kongen Vagten i Garnisonen paa Kristianshavn Dag og Nat at afværge den Skade, der tilføjedes den lange Amagerbro af Skibsfolk ved Fortøjning af Skibe eller i andre Maader, ja Vagten skulde endog selv staa til Rette for Tyveri, som blev begaaet paa eller ved Broen, og forhindre den skadelige Fart og "Strippen" derpaa efter besat Vagt ved Nattetid af ukendte Personer.

__________

1) K. D. III 458. V. 398, 629.

2) K. D. V. 418.


278

18. Marts 1667 blev der paalagt 50 Rdl's. Bøde for Skibe, der laa saa nær op til Broen, at den baade for oven paa "Læneværket" og for neden paa Fundamentet blev svækket og fordærvet, hvilket blev gentaget 2. Juni 1670 1). 15. Sept. 1663 fik Borgmester Iver Kaspersen Befaling til strax at lade den lange Bro istandsætte, hvortil han skulde tage Pengene af Broens Midler.

5. Nov. 1669 steg Vandet under en svær Storm saa højt, som det ikke havde været siden 1643, og det trængte ind i alle Kældre ved Børsen og Stranden. Næste Dag kunde Bønderne paa Amager ikke bringe noget til Torvs, ti Vandet gik op over Dæmningen ved Knippelsbro, saa flere Mennesker druknede, da de vilde forsøge at køre over den 2). Om det er hertil Resen sigter eller der er forefaldet andre lignende Ulykkestilfælde, vides ikke, naar han efterat have fortalt om, hvorledes mange havde ment at Anlæget af Broen var umuligt og en forgæves Idræt, siger, at Broen alligevel blev tryg og sikker nok for dem, som forsigtigen begive sig derover, "ti at der i stor Storm og Blæst eller anden ulykkelig Tilfælde undertiden Heste, undertiden Kuske er væltet derudover ned i Stranden, er mere enten Folkenes egen Uforsigtighed eller Guds forborgne Domme, der og kan ramme En paa den faste Jord, end som Broen at tilskrive".

Den første Beskikkelse af Magistrat og Byfoged er ovenfor omtalt, ligesom ogsaa den Forlegenhed nogle af dens Medlemmer kom i paa Grund af uforsigtige Ytringer imod Kongen 1659.

1660 var der en Kvinde, der brugte ærerørige Udtalelser imod Magistraten, men Kongen tillod den at vedblive i sin Bestilling, indtil Sagen var afgjort ved Bytinget. Blev Parterne ikke tilfredse med den Dom, der faldt, vilde Kongen beskikke Kommissairer som Overdommere 3).

__________

1) K. D. III. 655.

2) P. W. Beckers Saml. II. 275.

3) K. D. V. 689-90. VI. 355.


279

Borgmestre har været følgende 1):

1. Jakob Hansen Drejer, født i Halmstad, fra 14. Juli 1641 til 30. Sept. 1646.

2. Jakob Madsen, født i Visby paa Gulland, fra 14. Juli 1641 til sin Død 21. Maj 1653.

3. Naman Hjort, fra 17. Febr. 1647 til 12. Decbr. 1650.

4. Rasmus Rasmussen, fra 2. Juni 1652 til 12. Decbr. 1655.

5. Jens Sørensen, fra 13. Juli 1653 til 7. Novbr. 1659.

6. Hans Sørensen, fra 15. Okt. 1656 til 3. Juli 1662.

7. Kristian Spormand, fra 24. Sept. 1662 til Okt. 1674.

8. Iver Kaspersen Schøller, fra 24. Sept. 1662 til Okt. 1674.

Raadmænd:

1. Jens Povlsen, fra 14. Juli 1641 til 25. Juni 1645.

2. Naman Hjort, fra 14. Juli 1641 til 17. Febr. 1647, da han blev Borgmester.

3. Hans Knip, fra 14. Juli 1641 til 27. Okt. 1647.

4. Henrik Ditlefsen, fra 14. Juli 1641 til 7. Febr. 1644.

5. Bastian Jakobsen, fra 2. Juni 1652 til 3. Maj 1654.

6. Hieronimus Kohl, fra 2. Juni 1652 til sin Død i Marts 1672.

7. Hans Johansen, fra 2. Juni 1652 til 3. Juli 1662.

8. Peder Lutzen, fra 15. Okt. 1656 til Okt. 1674.

Magistratens Enker blev 14. Marts 1658 forskaanede for al borgerlig og Bys Tynge, saa længe de var Enker 2).

En Medhjælper, som Byfogden fik, er den saakaldte Underfoged, der var som Repræsentant for den udøvende Politimyndighed, medens Byfogden nærmest var den dømmende. Ifølge hans Instrux, saaledes som Gudmand Andersen fik den af Magistraten 4. Maj 1664, skulde han tiltale og ved Retten forfølge alle dem, der misbrugte eller overtraadte de kgl. Mandater, aabne Breve, Statuter og Skikkelser, enten ved

__________

1) Uagtet der i den kgl. Befaling af 22. Maj 1639 siges, at der foreløbig kun (skal udnævnes 1 Borgmester og 3 Raadmænd, saa ses det dog at der alligevel efter Priv. af 8. Juni 1639 er valgt 2 Borgmestre og 4 Raadmænd.

2) K. D. III. 476.


280

Fæstensøl, Bryllupper, Fadderbeden, Ligfølge, Klædedragt og deslige. Haandværkere og især Slagtere, Bryggere, Bagere, Skomagere og Vognmænd skulde han ikke forskaane, naar de forsaa sig imod deres Artikler, Taxter og Vedtægter. Han skulde undersøge, om nogen brugte falsk og urigtigt Maal og Vægt enten i Slagterboder, Bagerhuse, Høkerboder, Kældre eller Kroer, og især have i Agt, at ingen holdt aabne Kældre eller udtappede nogen Slags Drik, langt mindre arbejdede eller kørte med Arbejdsvogne om Søndagen, Fredagen eller andre Helligdage under Prædiken, ligesom have Tilsyn med, om indført Smør, Talg, Honning eller andet havde sin rette Vægt. Han skulde, saa ofte som muligt, besøge alle Bagere, Slagtere, Vintappere og Boder og erfare, om Brød og Kød var lovligt og udvejedes med ret Vægt, og i det hele have Tilsyn med om den gemene Mand og Almue skede Skæl og Ret af Haandværksfolk, ligeledes at Vognmænd ikke aftvang nogen ubillig Vognleje. Hvor han fik at vide, at der indenfor eller udenfor Byen, saa vidt Byfreden strakte sig, foregik Mord, Mandslet, Slagsmaal eller nogen anden ulovlig og letfærdig Gærning, hvoraf Kongen eller Byen burde have Bøder, skulde han straks tilkendegive dette for Byfogden eller Kæmneren, at disse kunde paatale Sagen.

Baade selv og ved Hjælp af andre skulde han have flittigt Opsyn med, at ingen Høker, Høkerske eller Torvpranger opkøbte noget indenfor eller udenfor Porten eller ved Stranden, Fetallie, Korn, Svin, Lam, Gæs, Høns, Ænder, Æg, fersk Fisk eller andet, der skulde føres til Torv og Marked, førend Klokken var slaaet 9, at andre Indbyggere kunde forsyne sig. Han skulde tiltale dem, der indtog fremmede Folk i Herberg uden Angivelse. 2 Gange om Aaret skulde han med 2 vederhæftige Borgere undersøge alle Ildsteder og tilholde vedkommende straks at istandsætte og renholde, hvor der fandtes Brøst, og hvis nogen Skorsten var farlig, skulde de slaa dem ned, at Folk derved kunde tvinges til at lade dem forfærdige tilbørlig, for hvilken Umage hvert Ildsteds


281

Ejer aarlig skulde give ham 4 Sk., om ikke nogen "af Diskretion" vilde give ham mere.

Hvis nogen imod Privilegierne hensad uden Borgerskab og brugte sit Haandværk eller sin borgerlige Næring, skulde han lade ham tilsige til at sværge Borgerskab, ligeledes paase, at Ingen handlede med Gæsters Penge. Hvert halve Aar skulde han paa Kæmnerens Vegne til Stadens Nytte indkræve Femtedelen af den Husleje, som Stadens Indbyggere ellers skulde udgive til deres udenbys Husherre.

Raadstuetjenerne og Fogedsvendene skulde være ham tjenstvillige og følgagtige baade med at føre de Personer for Retten, der var brøstfældige, og med uden Betaling at stævne og fremkalde Vidnesbyrd. Han maatte aldeles ingen Sager aftinge eller fuldende hemmelig for sig selv eller med Rettergang i sit Hus. For denne Tjeneste fik han 30 Sletdaler og 1/5 af alt Sagefald af Sager, han førte for Retten.

8. Nov. 1636 blev det forbudt at lade løse Svin gaa paa Kristianshavn, og de, der fandtes herefter, skulde være forbrudte til Vartov Hospital 1).

13. April 1668 fritog Kongen Borgerskabet for at holde den store Vagt 2) og bestemte, at det alene skulde holde den lille Vagt, saaledes at alle Beboerne uden Undtagelse aarlig skulde give 12 Sk. af hvert 100 Rdl., som Husene var taxerede for, og for disse Penge skulde holdes 6 dygtige og væragtige Personer, som skulde staa under Magistratens Tilsyn og om Natten gaa igennem alle Gader forat styre og afværge al Ulempe og Skade baade paa Gaderne og i Husene. Satte nogen sig op imod dem og deraf fik Skade, skulde Vagten i alle Maader være angerløs.

Den første Byfoged var som nævnt 1) Johan Lavridsen fra 1634. 2) Oluf Stensen, beskikket 30. Juni 1636. 3) Peder Jensen Hellekrands beskikket 9. Maj 1654, døde i Oktober samme Aar. 4) Søren Pedersen fra 17. Okt. 1654 til sin

__________

1) K. D. V. 194.

2) Tredie Del S. 299.


282

Død i Feb. 1658. 5) Ingvald Karstensen, fra 16. Marts 1658 til 27. Okt. 1663. 6) Harder Bulche, fra Nov. 1663 til sin Død 29. Marts 1664. 7) Samuel Thomesen, fra 26. April 1664 til 20. Marts 1666, da han afstod Bestillingen til 8) Anders Nielsen, der døde i Feb. 1668. 9) David Spormand, fra 10. Marts 1668 til sin Død i Okt. samme Aar. 10) Erik Pedersen Grøn, fra 17. Nov. 1668 til Okt. 1674, da Byen kom under Kjøbenhavn; han døde i Helsingør 4. Feb. 1677. 11) Peder Villadsen, fra 3. Nov. 1674. Byfogderne var tillige Birkefogder paa Amager og havde derfor indtil 1659 en Gaard paa Amager 1).

By- og Raadstueskrivere var 1) Povl Klavsen 1636-38. 2) Hans Pedersen, fra 1638 til sin Død i Okt. 1654. 3) Jakob Esbensen, fra 14. Nov. 1654 til sin Død i Marts 1659. 4) Hans Andersen Rønne, fra 5. Marts 1659 (efter Resen), men hans Bestalling er først udfærdiget 21. Maj 1664 2).

Underfogder var. 1) Niels Ibsen, fra først af til 1654. 2) Rasmus Mikkelsen. 3) Hans Kristoffersen. 4) Hans Thomesen Spend. 5) Erik Pedersen Grøn, 1660-61, blev 1664 Byfoged i Fyn og 1668 her. 6) Gudmand Andersen, 1664. 7) Povl Ibsen 1666. 8) Sejer Eriksen Grøn 1673.

Det Vand, der skulde hentes af gravede Brønde i en saa opfyldt Jordbund, var følgelig udrikkeligt, hvorfor Kristian IV allerede i Stadens ældste Tid Aar 1633 indledede Vandet fra Peblingesøen i en Hovedrende gennem Kalveboderne over Slotspladsen langs den østre Side af Børsen til Knippelsbro, hvor der paa Havets Bund lagdes Blyrender over til Kristianshavn under den stærke Strøm, hvilket af Samtiden ansaas med stor Forundring. Paa Torvet blev anbragt en Post, der hed den blaa Post, og paa Hjørnet af Strandgade og Lille Torvegade var en anden i Resens Tid. Fra Torvet lod Indbyggerne lægge Render ind i deres Huse, hvorfor

__________

1) K. D. V. 627.

2) K. D. III. 610.


283

hver gav 24 Rdl. 24. Feb. 1654 tillod Kongen Magistraten at indlede Vand fra Vestergraven eller den vestlige Del af Stadsgraven ogsaa imod Betaling af 24 Rdl. af hver Portion Vand 1).

Med Hensyn til Handelen udstædte Kongen 19. April 1641 et Søpas for Peder Gregersens Skib i Henhold til den Bestemmelse i Privilegierne, at Borgerne i 12 Aar havde fri Sejlads paa alle Kongens og Kronens Havne, Strømme og Toldsteder fri for al Told og anden Udgift 2).

Mange Handlende var der næppe i Stadens ældste Periode. Kongen bestemte 1636, at der skulde bygges 6 Boder med nogle smaa Boværelser hos til fremmede Kræmmere 3). Der var dog ved den Tid saa mange Købmænd paa Kristianshavn, at disse kunde deltage i Købet af Børsen. Den største var dog Jakob Madsen. I Fredrik III's Tid var her den rige Handelsmand Jonas Trellund.

12. Nov. 1646 indgav Borgerne en Klage til Kongen, over, at Underfogden i Kjøbenhavn formente dem paa Akseltorvet der at købe hvad de behøvede til deres Proviant og Huses Fornødenhed og havde saaledes nylig frataget en fattig Kvinde en Gaas og et Par Høns, hvilket var imod Kongens Privilegier, da der ikke kunde holdes Akseltorv paa Kristianshavn. Hertil svarede Kjøbenhavns Magistrat, at ifølge Kjøbenhavns Privilegier maatte Gæst ikke handle med Gæst og at der ikke var bevilliget Kristianshavn nogen Frihed paa Kjøbenhavns Akseltorv, men tvært imod skulde de danske Byer paa Amager torve der. Det vilde ogsaa være en Uret, om de, der ikke hjalp med til at bære Byens Tynge og Besvær, skulde have saadan Handelsfrihed.

Kristianshavnerne maatte derefter holde sig til deres eget Torv.

Oprindelig var Haandværkerne fri for Lavstvang, hvilket var bestemt i Privilegierne af 19. Marts 1642.

__________

1) K. D. I. 675 V. 153.

2) K. D. I. 656.

3) K. D. V. 188.


284

Kjøbenhavs Haandværkere vilde dog tiltage sig en Myndighed her, men Kongen befalede 2. Maj. 1635 Magistraten i Kjøbenhavn at forordne "at Haandværksfolkene udi Kristianshavn boende ikke gøres noget Indpas enten paa Svende at holde eller andet af dennem udi Kjøbenhavn boende" 1).

1646 beklagede Snedkerne sig for Kongen over, at Snedkermestrene i Kjøbenhavn ikke agtede dem værdige til at udlære Drenge og vilde ikke have disse i Arbejde, saa de efter Haandværkets Brug kunde blive behøvlede efter gammel Sædvane. Naar nogen Svend havde arbejdet hos dem og tog Arbejde i Kjøbenhavn, gik de andre Svende fra deres Arbejde, da der ikke var noget Lav paa Kristianshavn. Kongen befalede derpaa Byfogden i Kjøbenhavn at tiltale Snedkerlavet der, og 25. Nov. 1646 afsagdes der en Kendelse. Snedkerne i Kjøbenhavn undskyldte sig med, at vedkommende Drengs Mester ikke selv havde vist sig, at man kunde erfare, om Drengen virkelig var udlært, og erklærede, at de aldeles ikke kunde mindes at have foragtet deres kristianshavnske Medbrødre, hvorfor Retten frikendte dem, indtil de lovlig kunde blive overbeviste. 10. Marts 1647 blev begge Parterne forligte paa Kristianshavns Raadhus, saaledes at man lovede at holde godt, fredeligt og naboeligt Venskab, og Snedkerne i Kjøbenhavn vilde herefter tillade de kristianshavnske Svende, der blev Mestere, at udhænge deres eget Bræt og Skilt, og de i Kristianshavn lovede ikke at taale nogen Bønhaser, men enhver skulde fremvise sit Ægtebrev og Lærebrev, førend han nedsatte sig her.

11. Maj 1653 fik Skomagerne Lavsartikler, 4. Marts 1657 Linnedvæverne, 2. Okt. 1667 Skræderne.

30. Marts 1661 stillede Kongen Vognmændene i begge Byer lige, saa det stod enhver frit for at tage Vognmand fra hvilket Sted han vilde 2). Dette syntes de kjøbenhavnske imidlertid ikke om, de rev Læsset af de kristians-

__________

1) K. D. V. 166.

2) K. D. III. 522.


285

havnske Vogne, og Kongen udstædte 18. Sept. samme Aar en ny Befaling, at Vognmændene i Kjøbenhavn ikke maatte gøre dem noget Indpas i at tage Fragt fra Kjøbenhavn til andre Steder, hvorimod hver By kun maatte bruge sine egne til Gadekørsel, med mindre de selv indbyrdes kunde blive enige.

Med Hensyn til Guldsmedene er der en Skrivelse fra dem af 14. Okt. 1665 til Magistraten i Stavanger, at en Guldsmed Frands Wulf Smit, der opholdt sig der, ikke alene for sin egen Person var bleven Uhøflighed bevist af Guldsmedene i Stavanger, men disse havde endog understaaet sig "med største Ufornuft" at skælde dem alle paa Kristianshavn for Bønhaser og sagt, at ingen ærlig Karl vilde drikke af Kande med dem, der havde arbejdet paa Kristianshavn. Da de nu ikke havde saadanne Beviser, at de kunde lade vedkommende tiltale ved Generalfiskalen, bad de Magistraten i Stavanger om i Frands Wulf Smits Nærværelse at stævne Guldsmedene for sig og alvorlig revse dem for saadan ubetænksom Tale. Forat enhver i Stavanger kunde vide, at det var Crimen læsæ Majestatis at tale ilde paa noget Haandværk i Kristianshavn, saa sendte de Afskrift af nogle Artikler i Helsingørs Stadsret, hvoraf kunde forstaas, at Guldsmedene og andre burde ikke at tale de Ord, som kunde bringe dem fra al deres Velfærd. Det synes ikke, at Magistraten i Stavanger har følt sig ret ydmyget ved Kristianshavns Guldsmedes høje Værdighed, ti der er næppe kommet Svar, hvilket ellers sikkert havde været bevaret.

Slagterne fik 4. Maj 1674 Tilladelse til at have Boder ved Børsen "langs Muren fra Hvælvingen og til den nederste Ende af Børsens Nedgang paa den østre Side, tvært over for Holmens Kirke."

8. Nov. 1636 gav Kongen Henrik Ditlevsen Privilegium paa at være eneste Bartskær, for saa vidt som Bart kærerne i Kjøbenhavn ved Overhøring fandt, at han var saa dygtig og saaledes forstod sin Kunst, at Menigheden


286

kunde betros ham i hvad hans Kunst angik 1). 1668 var her saa mange Bartskærere, at de kunde danne et Lav, der 21. Okt. fik de samme Artikler som de i København. 9. Feb. 1643 fik Johannes Conradus Saurius Tilladelse til at nedsætte sig her og bruge sin Kunst hos dem, der behøvede ham 2), men om han var Bartskær eller en Slags Speciallæge, er ikke godt at vide.

At der dreves Skibsbyggeri her i Kristian IV's Tid er udenfor al Tvivl, saaledes fritog Kongen 22. Marts 1642 de Tømmermænd, der arbejdede paa de Skibe, som Rasmus Jensen med det første vilde lade opbygge for Kjøbenhavn og Kristianshavn, for kgl. Tjeneste og Udskrivning 3). Rasmus Jensen Hellekande ejede en Grund i Strandgade. Kongens Skibsbygger David Balfour havde ogsaa Skibsværfter ved den gamle Grønnegaards Havn, hvor han havde indtaget et Stykke af Strandgade til "et Fortov og Skibsbyggerplads", se ovenfor S. 270. 1656 fik David de Neel 12 Aars Eneret til at sælge Master, Spir og Rundholter i Kjøbenhavn og Kristianshavn og Tilladelse til med hvert af Kongens Koffardiskibe, der sendtes til Norge efter Tømmer, at faa 4 Master med 4).

Med Hensyn til Bagerne forbød en kgl. Forordning af 10. Sept. 1635 dem paa Kristianshavn eller Bønderne paa Amager at indføre Brød til Kjøbenhavn, ligesaa lidt som Bagerne i Kjøbenhavn maatte føre Brød hertil, men det stod enhver Borger i de 2 Byer frit for selv at hente Brød, hvor han vilde. 1649 udvistes der Bagerne en anden Plads end den, de hidtil havde haft til at udsælge Brød paa 5).

Den første Mølle paa Volden anlagdes 1646, da Steffen Meyer fik Skøde paa en Grund i den vestre Rundel under Volden, hvor han havde ladet oprejse en Vejrmølle, hvoraf han aarlig skulde yde i Rentekamret 8 Rdl. 1652 fik Hans Hoppe Skøde paa en Møllebanke i det søndre Bolværk.

__________

1) K. D. V. 193-94.

2) K. D. III. 244.

3) K. D. III. 229.

4) K. D. III. 450-51.

5) K. D. III. 149, V. 323.


287

Den sidstnæste Møller fik 1665 Tilladelse til med egne Heste og Vogn at hente og tilbageføre det Korn, som man i Kjøbenhavn vilde lade male hos ham. En lignende Bevilling med 1 Hest og 1 Vogn fik 1666 en Møller udenfor Kristianshavns Port 1). Mølleri udenfor Porten laa paa Byens Grund.

Af Ølbryggere havde Kristianshavn 19 i 1689. 13. Dec. 1660 gav Kongen Privilegium til Anders Wern paa at brygge et nyt Slags Øl, som han selv havde opfundet, og forbød alle andre i Danmark at "gøre saadanne ny Inventioner af Køller og Ildebrand deri at bruge, ej heller saadan Maner af Varme til Malt derved eller derover at tørre 2).

25. Nov. 1660 fik Herman Jæger, Handelsmand i Amsterdam, Eneret til i 10 Aar i alle Kongens Riger og Lande at oprette et Sæbesyderi, og han og hans Mestersvend forskaanedes i den Tid for al borgerlig og Bys Tynge. 1662 fik han Tilladelse til at bo og bygge paa Kristianshavn og der drive sin Handel og Negotie baade med Sæbe og andet. 25. Marts 1663 fik han ny Privilegier 3). Dette Sæbesyderi er nuværende Nr. 26 i Strandgade.

En Oliemølle stod 1689 i Enhorns Bastion.

Den bekendte Kunst-Kaspar, Kasper Herbach bode en Tid her, ti 29. Juni 1661 blev han fritaget for virkelig Indkvartering og anden borgerlig Besværing baade i Freds- og Fejdetid mod at give 10 Sletdaler til "den som til Byens Indkomst at annamme forordnet vorder" 4).

1. Okt. 1661 beskikkedes Anders Jørgensen Bager til Prokurator til at betjene godt Folk i Kjøbenhavn og Kristianshavn og paa Landet i, hvad de udi retfærdige Sager til Tinge eller Raadstue ved Retten kan have at udføre 5).

1646 blev der udvist en Plads udenfor Porten til en Reberbane, hvoraf Kongen aarlig skulde have 1 Rdl. 6)

__________

1) K. D. III. 263, 389, 633, 640.

2) K. D. III. 508.

3) K. D. III. 506, 535, 560, 579.

4) K. D. III. 534.

5) K. D. III. 541.

6) K. D. V. 295.


288

1689 var der blandt Husejerne 19 Bryggere, 11 Brændevinsbrændere, 9 Vævere, 6 Smede, 6 Skrædere, 5 Tømmermænd, 4 Bagere, 4 Snedkere, 3 Murmestere, 3 Vognmænd, 3 Skomagere, 2 Gørtlere, 2 Destillerere, 2 Slagtere, 2 Bødkere, 1 Hjulmand, 1 Blokkedrejer, 1 Sukkerbager, 1 Urtekræmmer, 1 Remsnider, 1 Tobakspinder, 1 Hattemager, 1 Rebslager, 1 Vintapper, 1 Sporemager, 1 Brolægger, 1 Klejnsmed, 1 Guldsmed.

Kristianshavn var befæstet fra sin første Begyndelse, men formodenlig aldrig videre stærkt, hvilket ej heller var nødvendigt, da Havet gik lige op til Volden, undtagen det lille Stykke mellem. Dronningensgade og Amagergade. Naar der derfor i nogle Skøder tales om en Skanse ved Stranden 1), kan man ikke vide hvor den har været. Det var først 1668, man begyndte paa den nuværende Befæstning, ved at opfylde Stranden til den nuværende Langebro og derpaa bygge Volde 2). 1669 siges 3 ny Bolværker at være opkastede, hvilket er de 3 mellem Amagerport og Langebro, nemlig Elefanten, Panteren og Enhorns Bolværk, og de følgende Aar blev det hele Værk fuldendt 3).

I et Andragende til Kongen fra Kjøbenhavns Magistrat af 17. Juli 1650 4) slaar man allerede paa den Streng at forene de 2 Byer. Paa Grund af de forskellige Jurisdiktioner kunde man ikke have tilbørligt Tilsyn med det Underslæb og Indpas, som blev begaaet i Handelen af Fremmede til Svækkelse af Borgernes Næring. Begge Byer havde ens og fælles Næring og Handel, saa at hvad Næring, der søgte til Kristianshavn, gik fra Kjøbenhavn, hvorover der ofte opkom Trætte mellem Indbyggerne. Man bad Kongen om, naar Kristianshavns Frihedsaar var ude, at den da maatte indkorporeres i Kjøbenhavn. De særlige Friheder, der var givne Beboerne omkring Børsen, der ogsaa var lagte under

__________

1) K. D. III. 473. V. 323.

2) Se den udførlige Beskrivelse i K. D. V. 757 flg.

3) P. W. Beckers Sml. II. 235, 270, 275.

4) Geh-Ark. Aflev. fra Kanc. Arkiv. Skab 9, 12 A.


289

Kristianshavn, var særlig til Kjøbenhavns Afbræk og store Skade.

Kristianshavns Indlemmelse i Kjøbenhavn kom ogsaa paa Tale 1658, da Kjøbenhavns Borgerskab søgte Kongen om Tilladelse "al Ulempe derved at forekomme baade for Fæstningens og Kommerciens Skyld, eftersom da formodes god Enighed og bedre Fortrolighed, ti de indkøber dog paa Kjøbenhavns Torve deres meste Underholdning og af Kjøbenhavns Indvaanere sig nærer, men der alene at være i Byen en kgl. Byfoged, at svare sine Domme for Borgmestere og Raad i Kjøbenhavn, som i forrige Tider skede" 1).

Dette skede dog ikke *dengang, men ved Reskript af 15. Okt. 1674, da Kristianshavn blev "indkorporeret og indlivet" i Kjøbenhavn og dens Magistrat; ved Reskript af 23. Nov. 1674 stilledes Kristianshavns 2 Borgerkompagnier under Kjøbenhavns Stadshauptmand, men først ved Reskript af 31. Januar 1685 nedlagdes Bytinget, og Kristianshavn kom ogsaa i retslig Henseende ind under Kjøbenhavn.

__________

1) K. D. I 689, 693.


__________


<-Forrige . Indholdsfortegnelse . Næste->

Opdateret: søn feb 27 14:09:00 CET 2005
Publiceret: søn feb 27 14:08:57 CET 2005
© eremit.dk 2001 - 2010 . Må frit anvendes og citeres med kildeangivelse
Kontakt:

Creative Commons License
Dette værk er licensieret under en Creative Commons Navngivelse-Ikke-kommerciel-Ingen bearbejdelser 2.5 Danmark Licens.

Valid HTML 4.01 Transitional  Valid CSS!
Sidens top