eremit.dk
Sti: Forside > Forfatterindeks > KHB > Kjøbenhavn i Aarene 1536-1660, anden del.

Kjøbenhavns Historie og Beskrivelse IV

Kjøbenhavn i Aarene 1536-1660
    - anden del, kap. II

Kbh., G. E. C. Gad, 1885

Oluf Nielsen (1838-1896)


Denne eTekst er en nøjagtig kopi af teksten i den originale trykte udgave. Teksten er fremstillet med OCR teknik hos eremit.dk. Teksten er udgivet til undervisning og forskning, og kan frit bruges til sådanne ikke kommercielle formål.


<-Forrige . Indholdsfortegnelse . Næste->

II. Kirkevæsen.

Ved Kjøbenhavns Overgivelse til Kristian III 1536 blev Menighedens Ret til selv at kalde sin Præst, hvilken havde bestaaet i de foregaaende Gæringsaar, indskrænket til, at Kaldelsen ikke var gyldig uden kgl. Stadfæstelse. Ved Kirkeordinansen 1539 henlagdes i Købstæderne Præsternes Kaldelse til Magistraten, der her i Kjøbenhavn altsaa fik Patronatsret til Helligaands og S. Nikolaj Kirker, medens Vor Frue Kirke hørte under Universitetet. Det hedder dog i Magistratens Kaldsbreve, at Borgmestere og Raadmænd "med menige Sognemænd næst Guds Paakaldelse saa og efter Kongens naadigste Vilje og Kirkeordinansens Indhold", var blevne "til ens" om at kalde Vedkommende. Det siges ogsaa i Kaldsbrevet, at Præsten aarlig skulde oppebære sin Løn ved 2 af Sognemændene, hvem han betrode til at indkræve den Mikkels- og Paaskedag, eftersom Kjøbenhavns Menighed

__________

3) Se 3. Del S. 18.

[28]

29

havde vedtaget og samtykket og det hidtil var sket. Det synes af flere Forhandlinger at fremgaa, at der ved hver Præstekaldelse blev afgjort, hvor stor Løn der skulde paalignes Menigheden foruden den Indtægt, Præsten havde i Jordskyld af det gamle Vikariegods og i uvisse Indtægter.

Kapellanerne derimod kaldtes af de Medlemmer af Magistraten, der bode i Sognet, af Sognepræsten og Kirkeværgerne, men det hedder ogsaa i deres Kaldsbreve, at man havde raadslaaet med de ældste og bedste Mænd i Sognet.

Ved Vor Frue Kirke var der oprindelig 2 Kapellaner, men ved Helligaands Kirke kun 1, og fra først af var der ogsaa kun 1 ved S. Nikolaj Kirke; fra Begyndelsen af det 17. Aarh. var her allerede 2, en øverste og underste Kapellan. Nogen Tid forinden var der dog beskikket en personel Kapellan, der fik en meget beskeden Stilling. Det hedder herom i en gammel Raadstueprotokol: "Anno 1575 eller ved det Pas har Sognepræsten til S. Nikolaj Kirke Mester Anders Mariager og Hr. Hans Skonning, Kapellan sammesteds, begæret af Sognemændene, at de maatte antage en Medtjener til Underkapellan, hvilket og blev dem bevilget for det store Overløb, som de havde med Holmens Folk at skrifte og berette, item var Hr. Hans Skonning en gammel og skrøbelig Mand, var bleven hæs, saa han ikke længer kunde synge Messe for Altret, dog skulde Sognepræsten og den øverste Kapellan selv lønne deres Medtjener den Underkapellan".

I Feb. 1578 forfattedes en Formular, som Underkapellanen skulde underskrive, hvori han forpligtede sig til at være villig og flittig i sin Tjeneste og nøjes med den Løn, der var ham lovet, nemlig 5 gamle Daler af hver af de 2 Præster, af Kirkeværgerne 5 og af Slottet 15 Dlr., der var bevilget M. Anders Mariager, ialt 30 gamle Daler, og hvis de 15 Daler fra Slottet ikke skulde blive bevilgede fremdeles, vilde han være tilfreds med de 15 Daler i det hele. Da han ikke blev kaldet til noget vist Kapellani, forpligtede han sig til aldeles ingen Kirketjeneste at ville gøre


30

enten med at besøge Syge, med Ligprædiken og deslige, uden han blev bedet derom af Præsterne eller deres Folk, paa det deres Løn og Besolding med Offer eller andet af den Aarsag ikke skulde formindskes.

Der skede dog af og til en Indskrænkning i Magistratens Kaldsret, naar Kongen selv kaldte en eller anden Sognepræst. Hertil var nu intet at sige, men Universitetets Eneret til Vor Frue Kirke var altid Magistraten en Torn i Øjnene, hvorom der nærmere vil blive Tale under Vor Frue Kirke.

Med Hensyn til Naadensaaret sluttede Sognepræster og Kapellaner 1616 den Overenskomst, at i det første Aar efter Forflyttelse eller Dødsfald tilfaldt hele den visse Indtægt og Højtidsofret den afgangne Præst eller hans Arvinger, men Smaaofret og de uvisse Indtægter tilfaldt Efterfølgeren eller den, der midlertidig forestod Tjenesten. 1)

Skønt det var Luthers Ønske, at der daglig prædikedes i Kirkerne, saa paalægger Kirkeordinansen dog kun Onsdags og Fredags-Gudstjeneste, men tillægger dog, at man kunde tage 2 Dage til, "naar aabenbar Nødtørftighed sig begiver". Latinskolens Disciple mødte 2 Gange daglig til Korsang i Vor Frue Kirke, formodenlig tidlig om Morgenen og om Eftermiddagen. 2). Ovennævnte Onsdags- og Fredags-Gudstjeneste var almindelig hele Landet over i Købstæderne og vedvarede længe, men det synes, at Fredagsgudstjenesten fra først af alene har været holdt i Helligaands Kirke, ti 1576 paalægger Kongen Biskoppen at henlægge den til Vor Frue Kirke "for stor Rum og Plads Skyld, at flere kunne søge did". 3) Onsdagsgudstjenesten har sikkert været holdt i alle Sognekirkerne, ti det er visst, at den holdtes i S. Nikolaj Kirke. 1616 ses det, at der i S. Nikolaj Kirke ogsaa var Fredagsgudstjeneste og "Katekismi Ugeprædiken". Guds-

__________

1) Krkhist. Sml. 3. R. I 471.

2) Rørdams Univ. Hist. II 706.

3) Smstds. II 729-30.


31

tjenesten paa nævnte Dage har ikke været den saakaldte Ugeprædiken eller Bedeprædiken, der holdtes i den tidlige Morgenstund, men har været senere paa Dagen og maa have været talrig besøgt. Ugeprædiken, der sædvanlig forveksles med Fredagsgudstjenesten, var af en særlig Oprindelse. Med Hensyn til denne beretter J. L. Wolf 1654 1), at Kristian III i Helligaands Kirke havde forordnet "daglige Tjeneste og Ugeprædiken, hvilken som endnu ved lige holdes, og prædiker hver Sogneherre foruden Kirkens egen Sognepræst hver sin Uge fra 6 slet om Morgenen til 7 slet", videre taler han om "de som holdes samme Dag udi Ugen i Vor Frue Kirke fra 5 slet om Morgenen til 6 slet af Kapellanerne". Efter dette skulde man tro, at der hver Dag i Ugen holdtes Gudstjeneste i Vor Frue Kirke fra 5 til 6 og i Helligaands Kirke fra 6 til 7. Arild Hvitfeldt siger ogsaa 2) i Anledning af det Gejstligheden tillagte Vikariegods 3), at Kristian III 1537 bestemte, "at der skulde holdes en daglig Tjeneste og Ugeprædiken udi Helliggestes Kirke, hvilken endnu (1597) ved Magt holdes", "og skulde hver Sognepræst prædike sin Uge og udi Vor Frue Kirke om Morgenen hver Kapellan sin Uge". Det ses imidlertid, at der i de nævnte Angivelser er flere Unøjagtigheder. Af Fattigordinanserne 1549 og 1553 fremgaar det, at der da endnu kun holdtes en Bedeprædiken i Vor Frue Kirke om Onsdagen, men at der sidstnævnte Aar netop var Tale om at indrette flere Bedeprædikener i de andre Kirker i 1 til 3 Dage om Ugen 4). Der er næppe Spørgsmaal om, at den nævnte Ugeprædiken er oprettet af Kristian III, og det er sikkert sket, da Kongen 1554 henlagde Vikariegodset til Gejstlighedens Underholdning, baade Hvitfeldt og J. L. Wolf sætter de 2 Ting i Forbindelse med hinanden, men sætter kun Tiden derfor for tidlig 5). Det er alene Onsdagsprædiken

__________

1) Encomion regni Dan. S. 370.

2) Frederik I's Krønike S. 230.

3) Se 3. Del S. 23 flg.

4) Foran S. 2 og 7.

5) 3. Del S. 23-24.


32

i Vor Frue Kirke, der er fra 1537, og det var ved denne, at Kapellanerne maatte skiftes til at prædike, altsaa kun 1 Gang hver Uge. Ved Omtalen af Tavleombæringen til de Fattige (foran S. 20) ses, at der 1630 kun var Syvslagsprædiken denne ene Dag i Vor Frue Kirke (og den tydske Kirke) og alene Mandag, Tirsdag og Torsdag i Helligaands Kirke, og der kan altsaa paa J. L. Wolfs Tid ikke have været anden Ugegudstjeneste end denne, saa hans Efterretning vistnok hviler paa en Trykfejl, f. Eks. "samme Dag" istedetfor "en Dag". Vi finder ej heller nogensinde denne Gudstjeneste omtalt paa anden Maade eller paa andre Dage. Uagtet "alle ordentlige Ugeprædikener" overalt i Landet afskaffedes ved Reskr. 1. Maj 1739, paabød Reskr. af 15. Maj 1739 derimod, at Syvsletsprædikenerne i Kjøbenhavn skulde vedblive af den Grund, at der var legeret noget af en og anden til deres Holdelse og fordi de flittig besøgtes. Af Reskr. 6. Feb. 1756 ses det, at Syvsletsprædiken de 3 Dage i Helligaands Kirke begyndte Kl. 6 1/4 og den om Onsdagen i Vor Frue Kirke Kl. 7 3/4, hvilken Tid skulde vedblive undtagen i Fasten, derimod bestemte Reskr. 23. Maj 1760 at "Gudstjenesten i Ugen", der nu begyndte Kl. 7, ligesom Onsdagsprædiken i de andre Kirker herefter skulde begynde Kl. 8. Først ved Reskr. 14. Marts 1806 ophævedes Syvsletsprædiken i Helligaands Kirke, imod at Sognepræsterne hver i sin Kirke holdt Kathekisation om Onsdagen fra Kl. 12 til 1; denne sidste er jo alt for længe siden afskaffet, medens Sognepræsterne endnu nyder den derfor bestemte Indtægt, der efter vore Forhold dog er meget ringe.

Med Hensyn til Prædiken sluttede Præsterne i Kjøbenhavn 1644 en Vedtægt 1), hvis Hovedindhold er følgende:

Om Søndagen skulde ved Morgengudstjenesten Prædiken være endt 3 Kvarter til 6, saaledes at Menigheden kunde gaa hjem Kl. 6. Samme Varighed skulde de andre Prædikener

__________

1) Ny kirkehist. Saml. I 659-61.


33

have, der paa Søgnedage holdtes mellem 5 og 6. Den næste Gudstjeneste begyndte Kl. halv 8, og da skulde Prædiken være endt Kl. halv 10, saa Tjenesten kunde være endt Kl. 10 j hvilket ogsaa skulde gælde om Gudstjenesten om Søgnedage. Prædiken Kl. 12 1) skulde ende 3 Kvarter til 1, ligesom Aftensangsprædiken ej heller maatte vare længer end 3 Kvarter, saaledes at den endte Kl. 3, men hvis der, hvad ofte var Tilfældet, var Ligtale, maatte Aftensangsprædiken kun vare 1/2 Time.

De Prædikener, som Sognepræsterne paa Omgang holdt i Helligaands Kirke, skulde ende Kl. 7, naar Gudstjenesten begyndte Kl. 6, men i den mørke Tid af Aaret Kl. 8 1/4 naar Gudstjenesten begyndte 7 1/4. Onsdagsprædiken i Vor Frue Kirke skulde ende Kl. 8, naar Gudstjenesten begyndte Kl. 6, men naar den begyndte Kl. 7 1/4, da 8 3/4.

Ligprædiken maatte i Almindelighed kun vare 1/2 Time, men var den over en mere anset Mand, 3 Kvarter; over en fortjent Mand, især et Medlem af Magistraten, maatte der dog tales en hel Time. Med Hensyn til Brudevielser, der holdtes om Søndagen, skulde der sørges for, at Brudeparret kom saa betids, at Vielsen i det seneste kunde være endt 1 Kvarter over 10, og Præsterne skulde undgaa i Almindelighed den vidtløftige Tiltale, der brugtes ved ansete Folks Bryllup. Ogsaa ved Barnedaab skulde man undgaa Forhaling. Klokkeren skulde gøre Præsten opmærksom paa Klokkeslettet og maatte ikke stille Uret galt, ligesom han skulde gøre Biskoppen opmærksom paa Overtrædelser af Tiden; handlede han derimod, skulde han stævnes for Retten og straffes som Overtræder af Kongens Mandater, ligeledes skulde de Præster, der handlede imod disse Bestemmelser, straffes som Overtrædere af gejstlige og kongelige Love.

__________

1) Tolvprædiken i Vor Frue Kirke, der endnu holdtes 1654, er ifølge J. L. Wolff (Encomion S. 146) indrettet af Kristian III.


34

Der var saaledes Adgang for Kjøbenhavnerne til at høre Prædiken hver Dag i Ugen med Undtagelse af Lørdagen, da der var Skriftemaal i hver Kirke forud for Søndagens Altergang. Hovedgudstjenesten var dog Søndag Formiddag, og da maatte ikke gærne nogen forsømme at møde i sin Sognekirke. Det paalægges saaledes 1554 Smedesvendene at holde saa mange Helligdage, som der er Messe og Prædiken i alle Sognekirker, og da høre Guds Ord og Prædiken og holde sig skikkelig og gudfrygtig, som børligt er. Ifølge Rebslagernes Lavsskraa 1564 skulde hver Mester give Bøde, naar han forsømte sin Søndagsprædiken før Middag, og enhver skulde holde sine Svende til det samme, "saa at Mesteren kan høre godt om dem". Med de samme Ord paalægges det i den følgende Tid Snedkerne, Sejlmagerne og Skrædersvendene. Endnu 1623 formanes Slagterne til at vænne deres Folk til Kirkegang og Guds Ords Hørelse og til Afholdelse fra Drukkenskab, Letfærdigheds Ord og Tale, "som ofte desværre iblandt dem sker, Gud til Fortørnelse og Menigheden til Forargelse". 1) Der var derfor sikkert fuldt i Stadens Kirker om Søndagen, ligesom nu, kunde man sige, men Menigheden var en anden, ti medens det nu væsenlig kun er en Del af de mere velhavende, der søger Kirken, var det den Gang alle Klasser, og var Tonen i det daglige Liv i hin Tid maaske mere raa end nu, var Sindet dog paa en anderledes inderlig Maade end nu gennem hele Samfundet henvendt paa Evigheden.

Peder Palladius giver os i sin Visitatsbog i saa Henseende en Skildring af Tankegangen hos de fattige Fiskere. Han fortæller nemlig 2) "om vore fattige Naboer og Genboer noget nær ved 80 fattige Fiskere, som stode ude paa Isen, imellem Skibene og Saltholm og stangede Aal udi deres retfangen Arbejde og Bjerring og vidste dem ingen Livsfare udi

__________

1) K. D. II 305, 321, 364, 456, 586, 748.

2) P. Palladii Visitatsbog S. 23-24.


35

al Verden, førend det ganske Stykke Is, som de stode paa, brast ned paa alle Sider omkring dem og de kom udi Havet til deres Bæltested og fløde saa hen ud ad Havet paa Isen tilsammen, indtil de bleve adskilte, nogle til dette Liv og somme til det evige Liv, fordi somme bleve reddede og kom op til Amager, somme til Saltholmen og somme fløde end hen paa Isangel (Isflager) omkring Malmø hen imod Falsterbo og kom ind til Malmø igen og Vandet blev trykket af dem, saa de bleve end ved Livet og kom hjem igen, men 28 eller 29 fattige Fiskere druknede og døde udi det Vand; deres fattige Hustruer og Børn leve efter paa denne Dag i Kjøbenhavn.

"Den Tid, de vare saa tilsammen og fløde hen paa Isen, da maatte man høre, som de sagde os for, der hjem kom, hvilke der havde hørt Guds hellige Ord flittelig udi Kjøbenhavn, som vi vel maa give Kjøbenhavns Indbyggere det Lov, at de høre saa gærne Guds Ord og søge saa samdrægtelig til Prædiken, som de gøre udi nogen By udi Danmarks Rige, hver Købsted ufortalt, hvilket jeg siger eder og andre til et godt Exempel og Eftersyn. Der var en iblandt de fattige Fiskere ved Navn Hans Bentsen, født udi Odense, min gamle Discipel med salig Ihukommelse, han og nogle andre raabte til deres Stalbrødre og sagde: "kære Brødre og gode Naboer, lader os ikke falde udi Mishaab, for vi skulle dø udi dette Vand. Lader os nu se, om vi have nogen Tid hørt Guds Ord udi vor Livstid, det vil nu gælde, vi se den visse Død for vore Øjne, her maa vi blive, det maa ikke andet være", og begyndte at synge den Sang, som vi nu synge før Prædiken: Nu bede vi den Hellig Aand. Det var af Hjertet de sang. Der denne var ude, da sang de denne Sang over deres egen Død, som vi synge over Lig, naar vi det jorde: Med Glæde og Fred far jeg nu hen. Der var fuld liden Glæde paa Færde med dem, hvo der vilde skue dette Kød og Blod og hvo der havde set, hvor de for hen, men den Glæde var udi deres Hjerter, at de havde flittelige


36

hørt Guds Ord i deres Velmagt, derfor kunde de nu sætte Tro dertil og trøste dem dermed og vidste vel, at deres Sjæl skulde ikke fordømmes, alligevel deres Legemer skulde ligge og kastes og sænkes udi det Vand til Dommedag. Derfor vare de saa frimodige og faldt der bedre (længer) inde paa Isen paa deres Knæ op indtil Armhulerne udi Vandet og bade Gud, at han vilde tage dem bort udi god Tid og sagde til hverandre: "Kære Brødre og gode Naboer, hvilke Gud vil endnu spare, at I kunde komme hjem igen fra denne Havsnød, siger vore fattige Hustruer og Børn gode Natter og ser dem til gode for Guds Skyld, medens vi maa ikke mere komme hjem til dem her udi Verden". Saa sagde de hverandre gode Natter og faldt saa fra hverandre paa Stykker Is og sank der hen udi Guds Vold og Naade."

Denne Begivenhed foregik vel saa nær ovenpaa den bevægede religiøse Tid, i hvilken alle tog Del, men den religiøse Grundtone vedblev gennem mange Tider og alle Stænder. Dette ses i ethvert Skrift, i enhver Optegnelse, i enhver Indskrift, kort sagt det var Tidens Aand. Var Troen end forbunden med Overtro, var den dog langt at foretrække for den Vantro, der ikke kan se ud over Døden, og sank det religiøse Liv end ofte hen i Sneverhjertethed og Aandløshed, stod dette Liv dog højere end den Materialisme, der ikke søger noget bedre Formaal end Livets Nydelser.

Her er ikke Stedet at gaa videre ind paa kirkelige Forhold, der var fælles for hele Landet, men en nærmere Omtale maa vi dog gøre af de Bestemmelser, der angik de 3 Begivenheder, ved hvilke ethvert Menneske da som nu var nødt til at komme i Berøring med Kirken, nemlig Barnedaab, Bryllup og Begravelse.

Barnedaab foregik i den Tid ligesom Bryllupper alene i Kirken om Søndagen. Der maatte ikke bedes mere end 5 Faddere, til Drenge 3 Mænd og til Piger 3 Kvinder. Ofte gentages Forbud mod at gøre Barselkost eller Gilde, enten førend eller efter Daaben, eller medens Moderen laa


37

syg, ja det var endog forbudt at sende Mad eller Drikke til Barselkvinder, uden alene som Almisse til en Fattig, men slige Forbud blev næppe overholdt 1).

Brudevielser foregik ved en af Formiddagsgudstjenesterne om Søndagen. Af en Fremmeds Rejsebeskrivelse 1629 ser vi, hvorledes en saadan Akt foregik som en Del af den almindelige Gudstjeneste 2).

"Statholderens Niece Frøken Lindenovs Bryllupsceremoni begyndte i Vor Frue Kirke Kl. 9 om Morgnen. Hun traadte først ind i Kirken ledsaget af Statholderen og fulgt af 12 unge Piger, der var smykkede efter Landets Skik, Hovedpynten en Perlekrans, hvis Skikkelse er som en Bispehue, undtagen at den gaar fra Panden omkring den øverste Del af Hovedet. De ere klædte i Silketøj, med Kappe over Skuldrene af Klæde foret med Silke ligesom med Slør med sort Broderi. Bruden havde et Smykke paa Panden temmelig ophøjet, hendes Haar var redt bagved Hovedet, hendes Klædning var syt af et Stykke ligesom de Kammerkapper, som vore fornemste Damer bære, naar de klæde sig af. Statholderen stillede sig ved Indgangen til Korsdøren og lod hende staa helt alene med Ansigtet vendt mod Alteret, hvor hun forblev godt et Kvarter ventende paa Brudgommen, som traadte ind ledsaget af 25 eller 30 Adelsmænd af hans Paarørende eller Venner, som gik foran ham. Da han kom nær ved Bruden, satte han sig paa højre Side og gav hende Haanden som Hilsen. Prinsen, fulgt af 20 Adelsmænd, satte sig paa den første Bænk paa højre Haand nærved Korsdøren. Koret var prydet med 2 store Tæpper af karmoisinrødt Fløjel, besat med Guldstjerner. Alle de Adelige tog Sæde paa de følgende Bænke, paa samme Side i Skibet fra Korsdøren til Kirkens Ende, og paa venstre Side sad alle Fruer

__________

1) K. D. I 475, 587, 634-35.

2) Les voyages de M. les Hayes S. 70-78. Man maa dog huske paa, at dette var et adeligt Bryllup, hvor Klædedragten var kostbarere end det var Borgerlige tilladt at bære.


38

og Jomfruer, paa hvilke de oftere havde Øjenene henvendte end paa Ceremonien. Jeg saa 3 meget smukke Ansigter, skøn dannet Legemsform og de smukkeste Hænder. En Dreng paa 10 Aar, Søn af en Dame fra Holsten, var ligesom en Sol, ti han havde det smukkeste og yndigste Ansigt, som man kan se. Jeg taler om ham her, fordi han var Genstand for alle Kvinders Blik, der beundrede ham som en Mærkværdighed.

"Til Brudgommen og Bruden, der sad, som jeg har sagt, nærmede Præsten sig og efter at have sagt Vielsesordene tog han Ringen fra Brudgommens Haand og satte den paa Brudens Finger, holdt derpaa en Tale paa en halv Time og vendte saa tilbage til Altret forat fuldende Messen, som var begyndt og naat lige til det første Credo. Derpaa nærmede Brudeparret sig til Altret forat sætte sig paa de der stillede Stole. Førend Altergangen steg Præsten endnu en Gang op paa Prædikestolen og holdt en Prædiken paa en Time, vendte siden tilbage til Altret og fuldendte Messen. Han løftede alene den ene Haand og saaledes endte Messen med Musik og Orgelspil tilsidst. Præsten kommunicerede Brudeparret under begge Skikkelser; han er klædt som vore Præster, naar de uddele Nadveren. Under Messen døbte man 3 Børn, hvorved der foretoges de samme Ceremonier som hos os og det siges, at i Nødsfald kan Børn blive hjemmedøbte som i den romerske Kirke. 1)

"Da Gudstjenesten var forbi, samlede hele Selskabet sig i et offentligt Hus, der er bestemt for Brylluppers Holdelse (Danske Kompagni?), hvor Gæstebudet var beredt. Man satte sig til at drikke og Festen varede i 3 Dage, i hvilken Tid man drak uafladelig, ti de er altid 20 eller 30, der gør

__________

1) Det er tydeligt at Forf. har misforstaaet Gudstjenesten. Det var en almindelig Søndag, hvor Kirken var fyldt af andre end Brudefølget og hvor der efter endt Prædiken baade var Altergang og Barnedaab. Det mærkelige er, at Brudevielsen foretoges førend den øvrige Gudstjeneste.


39

hinanden Selskab. De, som blive drukne, sove Rusen ud i 2 eller 3 Timer og vende saa tilbage forat drikke. Prinsen blev fuld 5 eller 6 Gange og Statholderen ligesaa, ti om Tirsdagen, da jeg fik ham at se, var han endnu drukken. Kvinderne og Mændene danse paa tydsk, men falde af og til, ti man maa altid drikke. Da Aftnen kom, blev Bruden klædt i Natdragt og lagt paa Sengen foran Selskabet, Brudgommen derimod var helt paaklædt og tog alene sin Nathue og lagde sig ved hendes Side; det er kun en rent unyttig Ceremoni, ti de staar begge op igen foran Selskabet og vende tilbage til Drikkegildet, men nogen Tid efter gaa de for Alvor bort sammen.

"For nogen Tid siden plejede Bryllupper at ske i Husene hos forskellige Adelige, men Kongen, der er Pave og Patriark i sit Kongerige, har befalet at Bryllupper skal ske i Kirken, af hvad Stand og Kaar saa Ægtefolkene er. Man giver intet i Medgift til de Piger, der har Forældre, og Brudgommen tager hende med hendes Rettigheder, Forældrene berøve sig selv intet førend deres Død og give alene Klæder og Linned."

Ved Bryllupper udfoldedes en stor Overdaadighed, hvorfor Magistraten 1579 søgte at sætte en Grænse 1), idet den efter Kongens Reces kun tillod en Borgmester, Raadmand eller Købmand til Bryllup at byde 24 Par med deres Børn og voksne Døtre, iblandt hvilke 24 Par ogsaa skulde være regnet Forgangskvinderne, der dragede Stuerne med Tæpper og opvartede ved Bordet; desuden maatte de bede 12 unge Karle, hvilke alle efter gammel Sædvane fulgte Brudeparret til Kirke, spiste til Middag i Brudgommens Hus og om Aftenen mødte paa Kompagniet eller Raadhuset til Dans. Om Mandagen maatte dette gentage sig, og det stod Brudgommen frit for endnu om Tirsdagen at bede sine Venner til sig i sit eget Hus til Middags- eller Aftensmaaltid.

__________

1) K. D. I 473-75.


40

En Haandværksmand maatte bede 12 Par og 6 unge Karle, men maatte ikke gøre Tirsdagsgilde, og der er ikke Tale om, at man kunde komme paa Raadhuset eller i Kompagniet.

Forgangskvindernes Tal maatte ikke overstige 6-10. Det var Skik at bede dem tilligemed unge Karle og Piger og andre til Fredagsgilde før Brylluppet, naar Kvinderne havde draget Salen, men efter endt Forretning skulde de gaa hjem. En anden Lystighed, som Brudgommen om Lørdagen havde, idet han indbød alle de unge Karle til Bartskærens Hus, hvor de paa hans Bekostning blev vaskede og ragede, blev afskaffet ved samme Lejlighed.

Det regnes Kristoffer Valkendorf til Fortjeneste, at han igen 1582 indskærpede denne Befaling og lod en Tavle opslaa paa Raadhuset til almindelig Underretning, hvor det tillige blev forbudt at bruge anden Drik end tydsk og dansk Øl ved saadanne Lejligheder. Det hedder, at Overflødigheden havde saaledes taget Overhaand, at "hvad den rige vilde gøre, det vilde den fattige ligesaa gøre, saa at mange, som var noget ved deres Næring og Bjerring, gjorde saa stor Omkost, at de siden maatte sælge Huse og Gaarde og bleve Stavkarle og ikke kunde rejse dem derefter" 1).

Til Trolovelse og Fæstensøl maatte bedes 8 Par, men Folk af ringe Stand maatte lade sig trolove i Sognepræstens og 3 Par ærlige Folks Nærværelse og dermed være forskaanede for unødig Omkostning.

Naar en Husbonde vilde gøre sit Tyendes Bryllup, maatte der bedes 12 Par, men ingen Forgangskvinder eller unge Karle; hvad de bad mindre, var deres egen Ære og Gavn. Brudeparret skulde her møde ved første Gudstjeneste Kl. 5, og Bruden skulde gaa imellem to Borgerdøtre eller 2 andre ærlige Piger; hendes Hoved maatte være smykket med en Perlesnor, der maatte ingen Brudestol (en

__________

1) K. D. I 541-42.


41

Stol i Kirken med Himmel over) 1) beredes, og Brylluppet maatte kun vare 1 Dag; Guld og Smykker, som Bruden bar mere end Perlesnoren, skulde være forfaldne til Hospitalet.

Det var forbudt tjenesteløse Folk, Arbejdere, Daglønnere, Selvfødinger og deres Lige at "omstryge" den hele By og Menighed forat samle Penge til deres Bryllupper. Saadanne Folk maatte kun bede 6 Par til at følge til Brudevielsen til første Gudstjeneste; en uberygtet Brud maatte da gaa med flettet Haar uden Smykker imellem 2 andre Piger.

Der maatte ikke koges mere end 6 Retter Mad til noget Bryllup, og Maaltidet maatte ikke vare længer end fra Kl. 11 til 3. Væggene maatte ikke drages med flamske Tæpper højere end 1/2 Klædes Bredde, og der maatte kun bruges Silketøj over Brudeparret og Brudesengen 2). Senere blev det tilladt at drikke Vin til Bryllupper. 1621 tillodes det dem, der maatte byde 24 Par Folk og gav 2 Mk. eller derover i almindelig Skat, at skænke til Fæstensøl 1/2 Arne og til Bryllup 2 Arner rinsk Vin og dertil dansk Øl, men hvis Herrer eller fornemme Adelspersoner var tilstede og der behøvedes mere Vin, var dette tilladt "efter Maadelighed". Andre Borgere, der gav 1 Mk. i Skat, maatte alene skænke Øl 3). Senere blev det aldeles forbudt at skænke Vin ved Bryllupper, men 1630 tillod Kongen det atter for det fornemste Borgerskab, men med Magistratens Tilladelse og imod at der gaves 20 Rdl. til Kongen, Staden og de Fattige 4). Fra disse Luxusforordninger skede dog mange Afvigelser, idet Kongen ofte tillod Folk baade at drikke Vin og at byde flere Folk, end det ellers var tilladt.

Til og fra Kirken ledsagedes Brudeskaren af Musik, hvorpaa Taarnmanden paa Slottet havde Eneret; enten mødte han ene eller selvtredie ved almindelige Bryllupper,

__________

1) Borgerdøtres Brudestol maatte være prydet med flamske Hynder og Tæpper.

2) Forordning af 1610. K. D. I 584-87.

3) K. D. I 634-35.

4) K. D. III 97-98.


42

men ved de fornemme sikkert selv femte, ti for Bryllupper i Kompagniet og Ledsagelsen til Kirken fik han 10 Dlr., i Lavshusene 6, i Borgerhuse 4, men alene for Ledsagelsen til og fra Kirke 1 og 3 Dlr. 1)

Ved fornemme Bryllupper lod man Kirkens Klokker kime, ja selv naar Brudefolkene gik i Kirke om Mandagen, altsaa til Bedeprædiken, blev der kimet, og naar det var meget stort, lod man de store Klokker kime for sig, hvilket gav Klokkeren dobbelt Indtægt 2).

Til Brug ved fornemme Bryllupper skænkede Dronning Dorothea 1557 et Brudesmykke af forgyldt Sølv til at bære paa Brystet. Midt i Smykket er Fuglen Phoenix, der holder en stor rund Saphir foran sig, nedenunder denne er en Amethyst, ovenover en Saphir, ved den venstre Side en Saphir, ved den højre en bøhmisk Diamant, midt imellem disse er Dronningens emaillerede Vaaben, det saksiske, med Aarstallet, og desuden er det prydet med Løvværk, hvori er indfattet 9 norske Perler. Dette Smykke tilhørte Raadstuen og er vistnok alene benyttet til Brude af den fornemme Borgerstand, der havde Lov og Raad til at benytte Raadhussalen. Til denne havde sikkert Borgerstanden udenfor Købmændene og Bryggerne ikke Adgang og det var aabenbart en Misbrug, der skulde stanses ved en Forordning af 1624 1), naar det her forbydes den lavere Borgerstand at holde Bryllupper paa Raadstuen. I Resens Tid 1682 hørte Brudesmykket til Stadens Oldsager og brugtes ikke mere, og 1859 er det med andre Ting udlaant til foreløbig Opbevaring paa Rosenborg.

Det fornemme Borgerskab holdt altsaa Bryllupsgildet paa Raadhuset, og da det danske Kompagni 1591 filr sin store Gaard i Kompagnistræde opbygget af ny, blev her ogsaa indrettet saa store Rum, at Pladsen overgik dem paa

__________

1) K. D. II 717. III 135-36.

2) K. D. I 432.

3) Holbergs Danm. Hist. II 693.


43

Raadhuset. Haandværksstanden, af hvilken ikke mange blev Medlemmer af Kompagniet, der var et Købmandsgilde, maatte derimod holde sine Fester i Hjemmet, indtil ogsaa flere Lavshuse blev indrettede dertil.

I en Tid, da Ligene forblev i Hjemmet til Begravelsen, foregik denne hurtig efter Døden; det var ikke Skik og Brug at ligge Lig længer end en Dag over, ja det hedder endog i en Magistratsvedtægt 1578, at intet Lig maatte blive staaende over Jorden længre end 1 Nat, men skulde med det allersnareste bestædes til sit Lejersted. I dette Aar grasserede dog Pesten; af Magistratspersonernes Dødsliste ses det, at indtil omtrent 1615 var det almindeligt at holde Ligbegængelse den 3. Dag efter Døden, efter den Tid den 4. til 6. Dag og efter 1630 den 8. Dag, dog med mange Undtagelser 1). Den Skik, at baade Sørgekvinder og Ligfølget gik ind i Huset "at trøste og lade sig skænke", blev ved ovennævnte Lejlighed aldeles forbudt, men kun de nærmeste Venner og Frænder, som fulgte nærmest Liget, skulde samles udenfor den Afdødes Dør, og de, der vilde gøre de Efterladte den Ære at følge tilbage igen, "maa gøre deres Reverens udenfor Døren og saa hver at gaa sin Vej uden Skænk eller Indbud".

Efter Liget fulgte 3 eller 2 Par Sørgekvinder efter Fornemheden og disse gik med deres Kaaber over Hovedet eller rettere med en Hovedsmue eller Hætte, der var fastgjort paa Kaaben 2). Efter dem kom det mandlige Følge

__________

1) Adelen derimod laa længe Lig, se Begtrup i Hist. geneal. Arkiv, S. 213.

2) 1607 blev det forbudt i Ribe, at andre end Enker maatte gaa i Kirke med Kaaben over Hovedet og 1668 blev det forbudt i Varde, fordi man benyttede dette Skjul til at sove i Kirken. (Kinchs Ribe Byes Hist. og Beskr. efter Ref. S. 262. Denne Skik vedvarede længe paa Landet. I Rinds Herreds Krønike (Jydske Saml. II 79) omtales endnu fra ca. 1700, at Koner gik med sorte Kaaber over sig til Kirke, med brede Kraver, og den, der ikke havde Raad til Kraverne, tog et sort Skørt over Hovedet. Endnu brugte gamle Koner dette 1740. Paa [ fortsat side 44 ] Drejø bestod i forrige Aarhundrede den Skik at Enken i Sørgetiden tog sit sorte Skjørt over Hovedet, naar hun gik i Kirke. (Fabricius, Drejø Sogns Beskr. S. 94.) Paa Før var Kaabehætterne endnu i Brug 1769, se D. Atlas V, Afb. til S. 728.


44

og dernæst Kvinderne. Foran Liget gik Skolens Personer med en Hører i Spidsen og sang Salmer. Al Begravelse foregik paa samme Tid. nemlig Kl. 1, og da ringedes der i Sognets Kirke, men det paalagdes Klokkeren ikke at ringe "en ubillig eller for lang Ringen, men passelig, paa det at sygt og skrøbeligt Folk ikke skulde derfor forskrækkes, som tit hertil sket er, ti lang Ringen er den Afdøde intet gavnligt, ej heller dem nytteligt, som igen leve, og Almuen véd dog uden den langvarige Ringen nu bedre en viss Time, naar de Dødes Lig skulle begraves, end tilforn" 1).

1610 blev det alene tilladt 6 eller 7 Mænd af den nærmeste Slægt og 4 Par Kvinder, der bar Kaaberne paa Hovedet, at gaa ind i Sørgehuset, skønt det hidtil havde været almindeligt, at den største Del af Følget blev indbudt baade før og efter Begravelsen 2). Klokkerne udlejede Kirkernes Ligklæder, det saakaldte Peld eller Tjeld til at brede over Kisten; et lignende Ligklæde ejede Skolen 3).

Til nærmere Oplysning gives her en Skildring af en Ligbegængelse, som en Udlænding var Vidne til 1629 4).

"Først gik Præsten 5) med sine Skoledrenge forat søge Liget i Sørgehuset. Dette bliver lagt i en Kiste med et sort Fløjels Klæde over og bæres af 12 sortklædte Mænd. Skoledrengene gaa foran og synge Psalmer paa Modersmaalet. Præsten 5) er den sidste lige foran Liget og synger ogsaa. Efter Liget følge Arvingerne klædte i Sorg, enhver bærer en stor Kappe, som ligger i 3 Folder over Nakken. Slægtningene og de Indbudte følge, Koner og Piger gaa for sig i nogen Afstand fra Mændene, med et hvidt Slør over

__________

1) K. D. I 471-72. Her omtales Hovedsmuekaaberne.

2) K. D. I 587.

3) K. D. I 431, 466.

4) Les voyages de Msr. les Hayes S. 66-88.

5) Han mener Skolemesteren.


45

Hovedet. De gaa 2 og 2 i skøn Orden. Naar de ere komne i Kirken, sættes Liget paa Jorden og man beder til Gud, der har givet den Døde Hvile til Dommedag. Deres Bøn er kun kort, ti de tro ikke, at den hjælper den Afdødes Sjæl. Derpaa skilles de og gaa ikke bort i Procession, men begive sig straks til Hjemmet, hvor et Maaltid er beredt og hvor hele Selskabet sætter sig til Bords, og man drikker efter Landets Skik paa den Dødes Sundhed".

I Pesttid var Bestemmelsen strengere; idet det saaledes 1592 alene tillodes Ligbærerne at gaa ind i Huset. Ved en Forordning af 1652 i Anledning af den Pest, der da grasserede, forbydes det at lade Liget af Personer af Gejstligheden, Magistraten, Kongens fornemste Betjente og af de fornemste Kjøbmænd staa ubegravet i Huset over 4 eller 6 Dage, andre skulde lade deres Lig begrave den anden eller tredje Dag. Ved de førstnævntes Begravelse maatte der ikke indbydes flere i Huset end 4 eller 6 Par Mænd og lige saa mange Kvinder af nærmeste Frændskab, som kunde følge til Kirken og tilbage igen, ved andre Indbyggeres derimod kun 3 eller 4 Par af hvert Slags, og forat Ligprædiken ikke skulde opholdes for længe, skulde Kvinderne følge straks efter Processionen. Bedemanden maatte ikke bede flere til at bære end det var nødvendigt, og der maatte maadelig skænkes for dem, men efter Begravelsen maatte der ingen videre Bekostning gøres enten med Mad eller Drikke eller nogle Gæster bedes om Aftenen. Til at brede Ligbaaren maatte der ikke bedes mere end 4 Dannekvinder. Klokken 1 skulde Klokkeringningen begynde, og da skulde Skolemesteren forføje sig til Huset med sine Disciple, hvor de straks skulde lade Baaren brede og Liget udbære. Det var alene de nævnte fornemme Folk tilladt at have hele Skolen foran Liget med latinsk og dansk Sang, eftersom enhver begærede, og Disciple med Kapper paa, men andre Borgere skulde lade sig nøje med en Klasse ("den gemene Skole"). For et fornemt Lig maatte ikke ringes længer end 1/2 Time eller,


46

hvis Vejen var lang, 3 Kvarter. Var der Lig til flere Kirker, skulde der først ringes til Vor Frue, dernæst til Helligaands, saa til S. Nikolaj, dernæst til Holmens og endelig til tydsk Kirke. Præsterne maatte ikke gøre Ligprædiken længre end 2 eller i det højeste 3 Kvarter, hvorfor Testamenterne eller de Afdødes Levnedsløb skulde forfattes saa kortfattet som muligt 1).

De Fornemme og enhver, der nogenlunde havde Raad, havde sit Begravelssted indenfor sin Sognekirkes Mure, hvor et saadant kunde nedarves i flere hundrede Aar. Ellers begravedes man i de smaa Kirkegaarde, der omgav enhver Kirke og som i Tidernes Løb blev forfærdelig overfyldte, men der kunde ikke være Tale om, at nogen med sin gode Vilje lod sig begrave andensteds. Det var kun i Pesttid, at den fattige Befolkning blev jordet i Kirkegaarden udenfor Nørreport, om hvilken senere. Selv i saadanne Tider var der ingen, der gav Afkald paa Familiens Gravsted i eller ved Siden af Kirken.

Vi gaar nu over til en nærmere Omtale af Kirkerne, først de 3 Sognekirker, Vor Frue, Helligaands og S. Nikolaj, dernæst den tydske Menigheds Kirke, Holmens, Kirken udenfor Nørreport og S. Anna rotunda.

Vor Frue Kirke 2). Vel havde Kirkens Indre ved Billedstormen og ved dens senere fuldstændige Overgang til luthersk Kirke sikkert mistet alle de ærværdige Levninger fra en ældre Tid, som kunde have Hentydning til en Tilbedelse af Jomfru Marie og Helgene, men alligevel frembød den gotiske Kirkebygning med det høje Taarn og de mange Kapeller, der omgav den paa alle Sider og som ved en eller anden Lejlighed blev sammenbyggede, saaledes at de kom til at danne 2 Yderskibe, et imponerende Skue. Idet Kjøben-

__________

1) K. D. III 402-4, 429-31, IV 711-12.

2) Hovedkilden til Vor Frue Kirkes Historie i dette Tidsrum er Dr. H. Rørdams Efterretninger i Universitetets Historie, Kirkeh. Saml. 3. R. I og Resens Inseriptiones Hafnienses.


47

havn 1537 blev Bispesæde, kom Vor Frue Kirke til at blive Sælands og dermed hele Danmarks Hovedkirke. Derfor blev Kroninger ogsaa holdt her i en lang Aarrække, ligesom flere kgl. Personer blev bisatte her i kortere eller længre Tid. Der var rigtignok nu ikke mere Brug for det pragtfulde Apparat med det tilhørende Domkapitel, der hørte til en Stiftskirke, Kjøbenhavns Kapitel blev aldeles ophævet og Gudstjenesten i Kirken blev alene overgivet til en Sognepræst og 2 Kapellaner, men ved Indvielsen af de første evangeliske Biskopper kan Vor Frue Kirke tillige siges at være bleven indviet til at være Landets fornemste Kirke. I Kristian III's Universitetsfundats omtales den ogsaa som "denne skønne Kirke", og i et Kongebrev af 13. Jan. 1568 paalægges det Biskopperne i Danmark at lade Sognepræsterne følge den Skik og Brug, som fulgtes i Vor Frue Kirke, og det siges deri udtrykkelig, at allerede Kristian III havde ladet udgaa en Ordinans om Kirketjeneste og "befalet at alle Superintendenterne over al Riget i alting skulde rette dem derefter, at alle Kirkens Ceremonier skulde bruges og holdes efter den Ordning og Skik, som holdes udi Vor Frue Kirke"; den nævnte Ordinans er vel ikke til mere, men det er i alle Fald klart, at Vor Frue Kirke allerede i Kristian III's Tid blev anset for Normalkirke. Da der 17. Novbr. 1577 udstædtes Befaling om Ordning af Stolestaderne forat forhindre den "Uskikkelighed", at Mænd stod i Stol sammen med Kvinder, hed det sig i den kgl. Befaling, at denne Kirke var "saa godt som Hovedkirken for andre her udi Riget"; iøvrigt var denne Ordning allerede da foregaaet i Roskilde Domkirke, og Kjøbenhavns andre Kirker fulgte Exemplet 1583; ogsaa mange Landsbykirker fik ny Stolestader i disse Aar.

Da det 1539 blev bestemt, at Universitetets Rektor og Dekaner tilligemed 4 Borgmestre og 10 Sognemænd skulde udvælge de 2 Kirkeværger, nemlig en Borger og en Professor, der hvert Aar skulde aflægge Regnskab i Nærværelse af


48

Rektoren, Dekanerne og de 4 Borgmestre, skulde man synes, at der dog var meddelt Magistraten en Del i Patronatsretten, da Kirkeordinansen ellers overalt gav Købstædernes Borgmestre og Raad Ret til Kaldelse af Præster og da Kirken var en Sognekirke, der for en Del var traadt i Steden for de ved Reformationen nedlagte S. Klemens og S. Peders Kirker. Præsten lønnedes af Sognefolkene, og Kirkens faste Indtægter blev med de andre Kirkers Indtægter optegnede i Valkendorfs Pergaments Jordebog, der blev overgivet Magistraten. Kongen havde udtrykkelig skænket Borgmestre og Raad og ingen anden den store Klokke i Taarnet, der kaldtes Kongens Klokke, og Magistraten havde hidtil til hele Byens Gavn haft Taarnet under sin Styrelse og forsynet det med Kurer og Nattevægtere.

Denne Magistratens Opfattelse, der ogsaa styrkedes ved at alle Kongebreve om Kirken var stilede baade til den og Universitetet, gjorde den gældende i et Andragende til Kongen i Marts 1620 1). Det siges ved samme Lejlighed, at man havde haft god Enighed indtil 1598, da Mag. Kristen Jensen Guldager blev kaldet. Denne Mand var anbefalet af Kansleren og han fik alle Professorernes Stemmer, men 2 Borgmestre og 2 Raadmænd, der var bosatte i Sognet, var ogsaa tilkaldte, dog de vilde ikke afgive deres Stemmer, førend de havde talt med deres Kolleger i Raadet. Magistraten satte sig nu imod, at Universitetet gav et skriftligt Kald, den vilde have, at Præsten skulde "kaldes i Koret", det vil sige paa sædvanlig Vis af Udvalgte af Menigheden, og vilde ellers ikke være med til at bevilge ham Løn, medens somme Professorer mente, at man allerede havde gjort Magistraten større Indrømmelser, end man var pligtig, og at man straks skulde udstede Kaldsbrev. Magistraten vedblev med sit, at naar Professorerne alene havde Herligheden med

__________

1) Rørdam, Aktst. til Univ. Hist. S. 719-22.


49

Kaldelsen, maatte de ogsaa selv skaffe Lønnen, men der blev intet Hensyn taget hertil, Kaldsbrevet blev udstædt alene i Universitetets Navn og Professorerne bevægede bagefter Rigens Hovmester til at formaa Magistraten til at forhjælpe Præsten til hans Løn og raade den til at holde Venskab med Universitetet. Magistraten fik endnu kgl. Tilhold om at søge sin Ret paa nærmest kommende Herredag, efter at Kongen først havde kaldt 4 Professorer og de 4 Borgmestre op paa Slottet og tilkendegivet, at Professorerne alene skulde kalde Sognepræsten og kun lade de Borgmestre og Raadmænd, der bode i Sognet, dette vide 1). 1608 befalede Kongen at kalde Peder Skjelderup, og Universitetet sendte Bud til de 2 Raadmænd, der bode i Sognet, og bad dem om at samtykke Kaldelsen, "saaledes at saadant sker med deres Vilje og Vidskab" 2). De følgende Kaldsbreve indeholder, at det er Professorerne, der kalder, tilligemed Raadmændene eller Borgmester og Raadmænd i Sognet deres "Vidskab", eftersom der da tilfældigvis var Medlemmer af Magistraten, der bode i Sognet 3), og det synes i det hele at være gaaet nogenlunde fredeligt af, vel væsenlig fordi Magistraten ikke har haft noget at indvende imod de kaldte Mænds Personer; dog førtes 1626 en Del Underhandlinger med Borgmester Jakob Mikkelsen, der mente, at Borgmester og Raad i Sognet skulde være tilstede ved Kaldelsen, da Tilhørernes Mening burde erfares og det ikke var ens at prædike for Lærde og Ulærde. 1630 kom Sagen til endelig Afgørelse tilligemed andet Mellemværende, idet en Herredagsdom af 20. Juli tilkendte Professorerne Kaldsret, saaledes at de for Enigheds Skyld skulde tilkendegive Kaldelsen for saa mange Borgmestere og Raadmænd, som var bosiddende i Sognet 4).

__________

1) Ny kirkehist. Saml. V 100-11. Kirkehist. Saml. 3. R. I 467-68, 496.

2) Smstds. 3 R. I 393.

3) Smstds. 478-79, 489.

4) Smstds. 461-62, 492-501.


50

Kirken havde siden Reformationstiden 2 Kapellaner. 1573 blev Hvidovre Sognekald forenet med det første Kapellani, dog saaledes, at Præsten maatte forblive boende i Kjøbenhavn. Dette bestod til 1596, da Universitetet kaldte en Præst, der ikke var Kapellan. 1625 mistede den anden Kapellan en Del af sit Embede, idet han hidtil havde besørget Bønderne i Kjøbenhavns Birk, der søgte Vor Frue Kirke, men da der ikke var Plads i Kirken til dem og de derfor om Søndagen slog sig til Drik, henlagdes Bønderne i Valby og Vigerslev til Hvidovre Kirke, hvor de hidtil havde haft deres Begravelse, men de skulde vedblive at yde Tiende til Vor Frue Sognepræst 1). 1628 ansattes en tredie Kapellan, der tillige var Sognepræst i Hvidovre og ved den ny Kirke udenfor Nørreport. Kapellanerne skulde kaldes af Universitetet, hvilket ses af, at da Sognepræsten Mag. Peder Skjelderup 1611 kaldte en Kapellan og lod ham ordinere, tog Universitetet ham dette ilde op, idet det mente, at han havde handlet imod sin Forpligt at ville raadføre sig med sine Patroner, naar nogen Medtjener skulde annammes, og Sognepræsten maatte gøre skriftlig Afbigt 2). Det indførtes senere i Sognepræsternes Kaldsbreve, at de ikke selv havde Magt til at kalde Kapellaner, men skulde annamme dem af Universitetet og maatte ikke tage nogen særlig Forpligtelse af dem 3).

Ogsaa med Hensyn til Værgerne kunde det komme til Strid mellem Professorerne og Magistraten. Saaledes havde den borgerlige Værge 1619 begæret sin Afsked, da han ikke maatte nyde Tiendedelen af Kirkens uvisse Indtægter, og Borgmestrene gav ved et Møde i Kirkens Kor tilkende, at der var sket dem Spot, idet Professorerne uden deres Minde havde sagt ham af med hans Værgemaal. Sagen endte dog

__________

1) Kirkehist. Saml. 3 R. I 803-15.

2) Smstds. S. 397-400, 470.

3) Smstds. S. 479.


51

i Mindelighed ved at Universitetet indbød Borgmestrene og 10 Sognemænd til at vælge en ny Kirkeværge 1).

Med Taarnblæseren gik det ikke bedre, idet Universitetet 1623 vilde paa egen Haand give Beskikkelse, og vilde ikke godkende Magistratens Bestalling, da han lønnedes af Kirken, og det endte med, at Universitetet sejrede, idet Taarnblæseren tillige var Graver ved den ny Kirke udenfor Nørreport, der tilhørte Universitetet. Ved Herredagsdommen 1630 blev det afgjort, at hvis han forsaa sig som Taarnblæser, maatte han afsættes af Magistraten og en anden indsættes af Kirkeværgerne, men forsaa han sig som Graver, skulde han afsættes af Kirkeværgerne 2).

1622 havde Universitetet nemlig beskikket en "Husmand" paa Vor Frue Kirketaarn med Løn af 20 Dlr. Derfor skulde han være forpligtet til hver fulde Time om Natten, naar Kurerne paa Taarnet efter Sædvane havde raabt, at blæse med Trompeter eller Skalmejer ud af de Huller i Taarnet, hvorigennem det bedst kunde høres over Byen, et Salmevers, som det efter Tidens Lejlighed blev sunget i Kirkerne. Natten skulde begynde, naar det havde ringet paa Vagt, og ende, naar det havde ringet af Vagt 3).

Med Hensyn til Klokkeren blev det 1609 bestemt, at denne skulde "holde sig udi skikkelige Klæder med lang Kjortel". 1624 blev Taksten for Ringning med Klokkerne sat ligelig med de andre Kirkers 4).

I Aaret 1555 underkastedes Kirken en stor Restavration, der kostede 2604 Mk.; der blev idetmindste opsat 1 Hvælving, om ikke alle Kirkens Hvælvinger blev ombyggede; en Hvælving blev efter J. L. Wolfs Beretning i dette Aar prydet med en kunstig Maling, hvor "den ene Bue den anden udi Arbejde og Mønster ikke lig er, hvorfor de, som sig paa Konsten forstaar og med Flid det agter, meget for-

__________

1) Kirkehist. Saml. 3 R. I 409-17.

2) Smstds. 447-51, 499.

3) Smstds. 477-78.

4) Smstds. 395, 452-53.


52

undre". Denne Maling kostede 103 Mk. Efter en Optegnelse af Langebek (Excerpter Nr. 43) var der paa Korhvælvingen bl. a. afbildet et Rettersted med Økse og Blok. Kirkens Piller blev ogsaa malede af en af de Konstnere, der malede Hvælvingen. Der blev opsat en ny Klokke til at ringe 10 og 5 med i det lille Spir, Borgmestre og Raad fik særegne Stole, hvori Stadens Vaaben var indskaaret, ligesom Kongen og Dronningen fik deres. Sønden for Kirken indrettedes formodenlig af et eller flere af de ældre Kapeller det saakaldte Konventhus, hvor der holdtes gejstlig Ret og hvor, de kjøbenhavnske Præster siden holdt deres Forsamlinger.

1559 blev Hovedspiret fornyt, Taarnet istandsat og forsynet med en ny Klokke, for en Del ved Indsamling af frivillige Bidrag i Menigheden. Da det var forbundet med Livsfare at arbejde paa Spiret, lovede Kirkeværgerne at tilvejebringe gode Stilladser, og hvis saa nogen faldt ned og slog sig ihjel, skulde hans Efterlevende ingen Ret have til at kræve Bøder, men hans Dagløn skulde lægges paa hans Bryst, og dermed skulde man være kvit; beholdt han derimod Livet, skulde Kirken hjælpe ham til Bartskær. Aaret efter opførtes et Pulpitur i Koret, hvortil Kongen gav noget Panel og Tømmer fra Esrom Kloster, ligeledes forbedredes Orgelet og 1561 blev Uret "beredt af ny". I en Optegnelse om Familien Lym hedder det: "Da den prægtige Staffering, Malning og Renovering paa den meget høje og største Hvælving over Midtgangen udi Vor Frue Kirke imod høj lovlig Ihukommelse Kong Frederik II'di Kroning Anno 1560 blev foretagen, ere og mange adelige Familiers Vaaben i lige Maade paa Væggen fra Koret af og til Enden paa begge Sider malede". Fra den katholske Tid havde der i Kirken bestaaet en Ildpande, hvorved fattige Folk kunde holde sig varme om Vintren, og en kgl. Befaling af 7. Nov. 1552 paabød, at Indtægten af den Gaard i Studiestræde, der var henlagt til Pandens Vedligeholdelse, fremdeles skulde


53

anvendes dertil; 1562 gav Ridder Niels Lange og hans Broder Gunde Lange som Arvinger efter Stifteren af Ildpanden Dr. Erik Nielsen Afkald paa deres Ret til Gaarden i Studiestræde, saalænge Afgiften deraf blev brugt til Ildpandens Vedligeholdelse. Ildpanden afskaffedes 1607 paa Grund af den Støj, der opstod, naar Folk trængte sig sammen omkring den.

1563 blev det vedtaget igen at opsætte nogle lange Skamler med magelig Indgang, "at fattige Folk ubehindret og desbedre kunde sig der til Guds Ord forføje og indlade". Disse Skamler (Bænke) havde altsaa en Tid været tagne bort. 1564 blev der bekostet ny Stole for Professorerne. 1569 blev der kostet en Del paa Kongens Stol, men den største Udgift var paa en ny Altertavle, dog ikke den, der nævnes af J. L. Wolf, naar han taler om Kirkens "meget forgyldte, kostelige og højberømmelig udskaarne og med halvslaget fint Guld forgyldte Altertavle og Kor" ; den kostede 200 Daler og udarbejdedes af Mester Hans Maler. Formodenlig er det kort i Forvejen, Kirken fik en ny Prædikestol, der ogsaa var "kostelig forgyldt og udskaaren", ti 1567 var den gamle ført ud til det ny Begravelseskapel udenfor Nørreport.

25. Avgust 1573 slog Lynet ned i Kirken, men formodenlig uden at gøre videre Skade; derimod ramtes Taarnet af Lynet i Febr. 1585, Uret blev ødelagt og der gik Ild i Taarnkamret, hvor Vagten opholdt sig. 1591 fik Kirken et nyt Orgel, der kostede 1356 Daler, og 1621 talte man om at anskaffe et Sangværk 1). 1595 var Kirkens Spir brøstfældigt og da Kirkens egen Indtægt ikke var tilstrækkelig, gav Kongen 500 Daler til dets Forbedring og han skal selv være stegen op forat se, hvorledes det kunde forsynes med Jærnankere, hvis det ikke har været ved en senere Lejlighed. Det blev dog nedtaget nogle Aar efter og 1609-10 opsat et nyt, 100 Alen højt, foruden en 14 Alen lang Jærnstang

__________

1) 1747 fik Kirken det Sangværk, der var i S. Nikolaj Kirke.


[54]

55

med en forgyldt Krone. Ved dette kobbertakte Spir, der kunde øjnes i mange Miles Afstand, fik Vor Frue Kirke en Prydelse, der gjorde den til Landets skønneste. Hosstaaende Afbildning viser os Kirken, som den saa ud efter denne Restavration; det høje Spirs kolossale Overvægt over Kirkens Skib mildnedes ved Anbringelse af 4 mindre Spir i hvert af Taarnets 4 Hjørner, 28 Alen høje. Men da 1628 et af dem nedblæste, blev de andre ogsaa tagne ned, hvorved noget af Skønheden tabte sig, som det ses paa omstaaende Prospekt af Byen, set fra nuværende Nørrebro, fra Kristian V's Tid.

1604 prydedes Kirken med Luthers og Melanchtons Billeder. 1622 anskaffedes en ny støbt Døbefont, 1625 en ny Altertavle og Prædikestol og 1627 lovede Borgerskabet 1000 Daler til Opsættelse af et Pulpitur med Kongens og Universitetets Vaaben.

I Kirken hang de Faner, der var erobrede i Syvaars-krigen mod Sverig, men de blev nedtagne ved Kristian IV's Kroning, ligeledes fandtes her de, der blev tagne i Svenskekrigen 1611-13, ligesom der i Rochi Kapel opbevaredes 4 Rytterfaner, som Fredrik II havde taget i Ditmarsken 1).

Af Epitafier fandtes paa Korets nordre Væg over: Peder Oxe, Rigens Hovmester, død 1575 2), Biskop Hans Povlsen Resen, død 1638, Kristoffer Valkendorf, død 1601, af Alabast, Hr. Otto Rud, død 1560, Biskop Hans Hansen Resen, død 1653, Biskop Lavrids Mortensen Scavenius, død 1655, Professor Kaspar Bartholin, død 1629; paa Korets søndre Væg over: Biskop Peder Vinstrup, død 1614, Kansler Johan Friis til Hesselager, død 1570, af Alabast, Kansler

__________

1) Encomion regni Dan. S. 336-37.

2) Over Peder Oxe og Otto Rud var der bygget opstaaende Gravmæler, hvorfor deres Arvinger 1576 fik Befaling om at tage dem ned, da det var Gravmæler, der kun tilkom Herrer og Fyrster og de tilmed stod paa det Sted i Koret, hvor Konger og fremmede Fyrster skulde have Sæde ved Kroninger. (K. D. IV 617-20.)


[56]

57

Kristian Friis til Borreby, død 1616, Kansler Kristen Thomsen Sehested, død 1657, Professor Hans Rasmussen Brochmand, død 1638, Professor Niels Skandorf, død 1645; i Korets Omgang over: Professor Thomas Bang, død 1661, Professor Anders Lemvig, død 1603, Professor Jakob Madsen Aarhus, død 1586, Professor Peder Capitaneus, død 1557, Professor Kristen Longomontanus, død 1638, Professor Johannes Machabæus, død 1557, Professor Kort Aslaksen, død 1624, Biskop Povl Madsens Hustru, død 1578, Tolder Frands Villumsen, død 1573, Evert Bild til Ravnholt, død 1567, Professor Søren Pedersen Kalundborg, død 1657, Borgmester Jakob Mikkelsen, død 1644, Borgmester Arild Hakes Hustru og Søn, døde 1565 og 1561; i Skibets Midtgang over: Professor Hans Frandsen, død 1584, Professor Kristiern Thorkelsen Morsing, død 1560, Professor Niels Pedersen, død 1634, Hr. Jørgen Podebusk til Krastrup, og hans Hustru Ermegaard Bilde (deres Anetavle), Albert Oxe til Nielstrup, død 1577, Søren Sørensen, Slotsskriver paa Helsingborg Slot, død 1618, kgl. Sekretær Filip Julius Bornemann, død 1652, Borgmester Iver Povlsen, Renteskriver Kristen Hammer, død 1609, Raadmand Lavrids Hansen, død 1628, Hans Johansen Lindenov til Fobislet, død 1568, Fredrik og Morten Barnekov, døde 1570 og 1577, Professor Klavs Plum, død 1649, Fru Mette Oxe, død 1536, Jørgen Brade til Tostrup, død 1565, Professor Hans Frandsen, død 1584; i Sidegangene: Okulist Bruno Jacobi, Klavs Olsen Meklenborg, død 1619, Professor Peder Sørensen, død 1615. I Rochi Kapel over: Dr. O. Vorms Hustru Dorothea Fincke, død 1628, Professor Thomas Fincke, død 1656, dennes Hustru Søster Iversdatter, død 1614, Professor Kristen Ostenfeldt, død 1654, Professor Johannes Pratensis, død 1576, Sognepræst Hans Thomesen, død 1573, Professor Peder Sørensen, død 1602, Rektor Lavrids Villadsen, død 1576.

I Gulvet i Koret fandtes Ligstene over: Niels Ulfstand til Barsebæk, død 1575, kgl. Sekretær Jesper Brokmand,


58

død 1562, Biskop Jesper Brokmand, Biskop Povl Madsen, død 1590, Kristoffer Valkendorf, Hr. Mogens Gyldenstjerne, død 1569, og Fru Anna Sparre, død 1564, Jørgen Rud til Enggaard, ihjelslagen 1584, Hr. Peder Oxe, død 1575 og Fru Mette Rosenkrands, Biskop Hans Albertsen, død 1569, Marsk Melchior Rantzau, død 1539, Hr. Korfits Ulfeldt, død 1563, Kansler Johan Friis, Mogens Gøye, død 1586, Biskop Peder Palladius, død 1560, Admiral Otto Rud, død 1565, og Fru Pernille Oxe, kgl. Livlæge Prof. Peder Capitaneus, død 1557, Biskop Hans Hansen Resen, Professor Hans Rasmussen Brokmand, død 1638, Otto Hvitfeldt, død 1559.

I Korets Omgang over: Professor Anders Lemvig, død 1603, Margrete Fiuren, død 1628, Hans Svendsen, Professor Kristen Sørensen Longomontanus, Student Jens Rasmussen, død 1600, Væbner (og Borgmester) Niels Vider, død 1425, Sognepræst Mads Knudsen, død 1568, Professor Hans Sascerides, død 1594, Hans Jensen Alanus's Hustru Helene Mortensdatter, død 1615, Professor Peder Gelstrup, død 1630, Professor Kort Aslaksen, død 1624, Hofpræst Kristian Jensen, død 1635, Niels Druckenbrodt, Kannik i Lund, død 1587, Vide Hansens Hustru Inger Sørensdatter, død 1624, Professor Kristen Mikkelsen, død 1592, Borgmester Jakob Mikkelsen, død 1644, Dorothea Mikkelsdatter og Hans Olufsen, døde 1578, Sognepræst Rasmus Katholms Hustru Elisabet Hasebart, død 1575, Dorothea Hasebart, død 1590, Livlæge Jakob Hasebart, død 1607, Thomas Jæger, død 1597, Professor Søren Pedersen Kalundborg, død 1657.

I Skibets Midtgang over: Dr. Peder Vinstrups Hustru Marine Espensdatter, Sebastian Schwendi, død 1563, Peder Godske til Lidemark, død 1557, Hr. Niels Hermansens Hustru i Førslev, død 1626, Professor Vulfgang Rhuman, død 1637, Professor Niels Pedersen, Borgmester Iver Povlsen, Jens Rasmand Brokmand, død 1652, Kristen og Benedikte Hetting, døde 1651.


59

I Sideskibene over: Mag. Jens Dolmers Hustru og Børn, Borgmester Oluf Madsen.

I Rochi Kapel over: Jørgen Rosengaard, dræbt af sin Broder 1532, Raadmand Mikkel Sørensen, Professor Thomas Fincke, Barbara Paludan, Professor Johannes Pratensis, Mag. Lavrids Pedersen, død 1592, Prof. O. Worms Hustru og Børn, Peder Sønniksen, død 1567, Professor Jakob Bording, død 1560, Professor Jakob Fabricius, død 1652.

Af Lysekronerne var en givet 1601 af Marie Madsdatter Vedel, Enke efter Francois Jostens Wip, en givet 1635 af Kristen Pedersen og hans Hustru Maren Svensdatter og en 1618 af Dorothea Doktors at hænge over hendes salig Husbonde Dr. Anders Lemvigs og hendes Brødres Grav.

Af Klokker havde Kirken i Resens Tid den saakaldte Frimandsklokke, givet af Kristian Hansen 1501, hvilket et latinsk Vers paa den angav. Den havde formodenlig Navn af Frimands Kvarter eller maaske var Frimand Giverens Tilnavn; Raadmand Hans Friman nævnes 1519. Dernæst den saakaldte Kongens Klokke, som Fredrik II gav Borgmestre og Raad 1581 og som først var støbt 1527; dernæst blev den omstøbt 1646; Vagtklokken, der ringede af og i Vagt Morgen og Aften, var støbt 1651; Tolvklokken og Pinken; alle disse var i det store Taarn. I det lille Taarn var Femklokken, støbt 1574, Seksklokken, støbt 1611, og Pinken 1).

Præstegaarden og Kapellanboligerne er omtalte i 3die Del S. 18-20.

Helligaands Kirke. Det er oftere i dette Skrift omtalt, hvorledes denne Kirke oprindelig har dannet den ene Fløj af det gamle Helligaands Hospital og at den er ombygget 1469, medens der ingen Oplysning findes om, hvor

__________

1) Pinke var formodenlig en lille Klokke; at pinke betyder at slaa med smaa og hastige Slag paa Metal, f. Eks. Kobber.


60

gammel den oprindelig er 1); dog er det sandsynligt, at den er lige saa gammel som Hospitalet, altsaa fra omtrent Aar 1300, men af det oprindelige er der næppe meget tilbage 2). Da Hospitalet i Aaret 1530 blev en verdslig Stiftelse under Magistraten, havde man ikke Brug for Kirken som Tilbehør til dette, og den er formodenlig allerede fra Foraaret samme Aar taget i Brug af en af Stadens 4 evangeliske Prædikanter, ligesom der under Herredagen samme Sommer prædikedes i den 2 Gange daglig. Siden 1530 har den saaledes været evangelisk Kirke, og da Omordningen af Kirkevæsenet foregik 1537, blev den en af de 3 Sognekirker. Ved denne Lejlighed blev den løst fra enhver Forbindelse med Hospitalet, men Døren ind til Sygestuen, det nuværende Begravelseskapel, blev dog ved at bestaa, indtil Børnehuset 1606 blev indrettet i de gamle Hospitalsbygninger, da den blev tilmuret og Døbefonten stillet foran.

Kirken laa ikke som nu frit ud til Vimmelskaftet, men her var 1528 indtaget et stort Stykke af Gaden til Bebyggelse, først med Boder, men disse blev efterhaanden til større Gaarde, der dog bevarede Navnet Stenboderne 3), indtil Ildebranden 1728 igen gengav Gaden dens oprindelige Bredde.

Den ene Adgang til Kirken var fra Lille Helliggeststræde, der ikke oprindelig var almindelig Færdselsvej. Saaledes siges 1546 den østre Hjørnegaard mellem dette og

__________

1) Se Første Del S. 175, 181-82. Anden Del S. 106 og 108. Tredie Del S. 4. Om hele Kirkens Historie kan ventelig snart imødeses et større Værk med Text af Dr. Mollerup.

2) Den Stil, hvori det nuværende Begravelseskapel er opført, tyder paa, at dette maa stamme fra Hospitalets ældste Tid. Naar man sammenligner denne Bygning med de Tegninger af de 2 gamle Klosterkirker i Dargun og Colbaz i Nordtydskland, der er meddelte af Prof. J. Kornerup i Aarbøger for nord. Oldk. 1881 S. 8 og 24, vil man finde saa stor Lighed, at det er tydeligt, at Begravelseskapellet ikke kan være særdeles mange Aar yngre end disse, der er opførte i det 13. Aarh.

3) Første Del S. 144.


61

Amagertorv at ligge op til Helliggesthus Kirkes sydøsterste Rist 1); her var altsaa paa den Tid en Port med en Rist som sædvanlig paa Kirkegaarde. Den anden Adgang til Kirken maa have været gennem en Port i Stenboderne ved Siden af det lille Stræde, hvortil man kom gennem Porten i den danske Skole og som gik langs med den Mur, der skilte Kirken og Klostret fra Naboejendommene. Paa dette Sted har der været en Port, ti det er berettet, at den senere Raadmand Thomas Lorck 1612 opførte den "vestre Kirkegaardsport" af hugne Sten og forsynet med hans Navn og Mærke. Kirkegaarden har været meget lille; den omfattede kun Grunden mellem Kirken og de nævnte Stenboder og den Strækning, der laa østen for Kirken og østen for det Hus, der gik fra Sakristiet op imod den nuværende Arbejderbank. Derimod bevaredes Firkanten mellem dette sidste Hus, Begravelseskapellet og Kirken endnu længe som Urtegaard for Hospitalet, og det var først, da Børnehuset blev indrettet her, at Urtegaarden ved Skøde af 24. Okt. 1607 tilfaldt Kirken som Begravelsesplads, eftersom mange Sognemænd havde beklaget sig over at "deres Kirkegaard skal være saa ganske snæver og eng og udi den sidste Pestilenses Tid, her udi Byen grasserede, saa forgravet, saa at de har ganske ringe Plads til de Døde at begrave, der udi Sognet dør og udi Herren hensover". Kongen tillod nu, at der i Urtegaarden maatte begraves Afdøde fra Sognet, dog med visse Forsigtighedsregler under Smitsoter for Børnenes Skyld i Børnehuset 2). Den lille Grund vesten for Begravelseskapellet købte Kirken først 1654 3). Derimod led Kirkens Omraade en Del Indskrænkning, da Lille Helliggeststræde blev Gade, hvilket næppe er sket førend i den senere Del af Kristian IV's Regering, maaske først efter 1650, da Kirken ved Børnehusets Ophævelse kom i Besiddelse af den Bygning, der i sin Tid havde været det lille Helliggesthus og som gik

__________

1) K. D. I 405.

2) Tredie Del S. 378. K. D. I 547-48.

3) Tredie Del S. 329.


62

fra Sakristiet op mod Arbejderbanken, hvilken Bygning blev nedbrudt til Kirkegaardens Udvidelse 1). Herved har Kirken kunnet undvære hvad der gik tabt ved Anlægget af Strædet, der nu kunde forbinde Løvstræde med Amagertorv, efterat Tugthusporten havde ophørt at være en privat Indkørsel. Det er saaledes kun lidt efter lidt, at Kirken er kommen til at blive Ejer af de Grunde, der omgiver den, og som i den katholske Tid havde tilhørt det gamle Hospital, hvis Kirke den var.

Kirken havde som taarnløs ikke noget fremtrædende Ydre og kunde paa Grund af de nævnte Stenboder ikke rigtig træde frem for Øjet. Det var "derfor en god Gærning, som Kristoffer Valkendorf fik sat i Værk, da han 1582 paalagde Kirkeværgerne at lade opbygge et Taarn, hvortil han selv gav baade Penge, Kalk og Sten. Da Stadens rigeste Købmænd bode i Sognet, har Menigheden formodenlig selv kunnet udrede Udgiften til denne kostbare Bygning, ti vi hører ikke, som ved den samtidige Opførelse af S. Nikolaj Kirkes Taarn, Tale om Vanskeligheder 2). Dog bevilgede Kongen Sognemændene 1593 Tømmer fra Norge til Spiret paa Taarnet 3), og næste Aar i Juli Maaned blev det færdigt, ti i Spirets runde Kugle, der stod paa en Jærnstang, og som blev nedtaget 1671 forat repareres, var følgende Indskrift: Anno Christianeæ epochæ MDXCIV, ab inauguratione Christiani IV X, pastore ecclesiæ huius Jona Jacobi Venusino, adilibus vero Severino Andreæ f. et Henrico Rogentino, mense Qvintili summa manus huic operi imposita est. Man benyttede sikkert endnu Klokkestabel, da det Lynnedslag, der 2. Febr. 1585 slog ned i Vor Frue Kirkes Taarn, revnede Kirkens største Klokke i 4 Dele 4). En ny

__________

1) Tredie Del S. 383. Naar der 1635 tales om 2 Stræder til Børnehuset (K. D. III 164) er det ene Løvstræde eller snarest Graabrødrestræde.

2) 1583 gav Sognemændene saaledes til Taarnet 226 Rdl. samt Tømmer, Kalk og Sten (Hofm. Fund. IX 213).

3) Norske Rigreg. III 272.

4) Rørdams Monumenta I 654.


63

Klokke blev støbt 1589 af Borchardt Gelgeter. En anden Klokke, helliget Trefoldigheden, er støbt 1640 af Klavs van Dam 1). I Taarnet blev anbragt et Ur med 4 Skiver, saa man i lang Afstand i den Tid, da Husene var lavere end nu, kunde vide Klokkeslettet. Dette Ur var i det 17. Aarh. Byens Normalur. En Tid var der stor Uregel-

Helligaandskirke 1594.

mæssighed i Tidens Beregning, ti et Kongebrev af 20. Marts 1643 udsiger, at da Kongen daglig erfarede, "alle Sejerværkerne her udi vor Købsted Kjøbenhavn at gange ganske urigtigen og ingen at følges ad", skulde de herefter stilles efter Klokken paa Slottet under tilbørlig Straf. 1562 blev

__________

1) Resens Inscr. S. 141-42. K. D. I 431. V 261.


64

Urene stillede efter Vor Frue Klokke. Nu blev Helligaands Ur Normalur; saaledes hedder det 1651 i Købmændenes og Kræmmernes Lavsskraa, at de ved deres Sammenkomst skulde rette sig efter dette, "efterdi Helliggestes Kirke er fast midt udi Byen". I de 32 Mænds Artikler paalægges det ogsaa, at "enhver til den tilsagte Tid efter Helliggestes Klokke at regne at komme tilstede" 1) I Forbindelse med dette Ur stod et Klokkespil, der hver hele og halve Time Nat og Dag spillede et Salmevers. Disse 19 Klokker var gjorte i Campen af Henrik Vestrinck i Aarene 1647-48 2).

Ved Taarnets Opførelse var Kirken dog vistnok kommen i daarlige Formuesomstændigheder, og det er formodenlig derfor, der findes optegnet forskellige Pengegaver dertil. Saaledes gav Peder Graatop 1595 400 Mk., Jens Vibe 1596 200 Sletdlr., 10. Dec. 1601 en Del af Sognefolkene til Orglet 259 Rdl. 6 Sk. og 2 Skpd. Bly, Barbara Peder Perlestikkers 1605 300 Rdl.; af senere Velgørere nævnes Brygger Niels Mikkelsen 1618 med 160 Rdl. til Lys i den af ham skænkede Lysekrone, Niels Jensen Skriver gav 1615 130 Rdl. for et Begravelsessted og 1620 testamenterede han Kirken 150 Kroner, Helmer Rohde 1616 50 Dlr. til noget Kobbertag paa Kirken og Margrethe Rasmusdatter "den gule Brasen" 200 Rdl., Else Andersdatter, Søren Kristensens Enke 1618 200 Rdl., Peder Ammisbøl 1619 200 Rdl. og Proviantsforvalter Klavs Michelborg 400 Rdl., hvilke 600 Rdl. brugtes til Indkøb af en Præstegaard, Reinhold Rohde gav 1620 50 Rdl., Bager Jens Kristensen Grøn 1621 200 Rdl., Esaias Fleischer for Tilladelse til at opsætte et Epitafium 300 Rdl., Præsten i Vartov Hr. Anders Mathisen 1653 100 Rdl., Kirsten Frederik Frederiksens 1654 200 Rdl. og Kristoffer Svenke 200 Sldlr., Peder Kristensen 1658 100 Sldlr. 3)

__________

1) K. D. I 707. III 384.

2) Ifølge Slanges Kristian IV's Hist. S. 1203 bekostedes Sangspillet af Kongen og begyndte Juledag 1643 (1648 ?).

3) Register over Fundationer 1743, i Raadstuearkivet; Sml. Hofmans Fund. IX 213-15.


65

Henimod Midten af det 17. Aarh. blev Kirken smukt prydet, ti J. L. Wolf beretter 1654, at Kirkens Hvælvinger var "med mange forgyldte Stjerner stadselig sirede og beprydede nu, som den ikke tilforn været har". Han ved ogsaa at fortælle om Kirkens Lysekroner: "Over Kirkens Korsdør er at se en Havfrues Efterlignelse af Messing støbt meget stor, paa hvis Hoved et stort Vokslys kan staa og et udi hver hendes Haand og 2 udi hendes Svans" (denne var skænket af Brygger Niels Mikkelsen); "desforuden hænger der udi den store brede Gang trende store herlige Messing-Kroner og Pillerne med store Messing-Arme beprydede" 1). En af Lysekronerne var givet af Borgmester Hans Nansen og Hustru, en af Borgmester Mathias Hansen, en af Raadmand Peder Andersen; denne sidste havde 15 Piber. Døbefonten var skænket 1609 af Raadmand Peder Andersen Randulf, hvorfor han fik frit Gravsted. Prædikestolen var skænket af Adam Bødker og Vendele von Delden, hvis anden Mand Borgmester Mathias Hansen lod den opsætte. En Fløjels Messehagel var skænket af Rigens Hovmester Eske Bilde. Raadmand Jens Vibe gav 1596 en Sølvkande til at hente Messevin i, der vejede 103 Lod, og Borgmester Hans Nansen gav 1654 en Sølvkande paa 185 Lod.

Følgende Epitafier oftest med Portræter og adelige Vaaben eller Bomærker fandtes i Kirken 3). I Koret over: Otto Brahe, der faldt 1611, Axel Urnes Frue Anna Rosensparre, Knud Urne til Aarsmark, død 1622, og hans Frue Margrete Grubbe, Borgmester Marcus Hes, Lage Brok, der faldt 1566, Eske Bilde, død 1552, Herolden Peder Frandsen Riber og Hustru Katrine Syben, Sognepræsten Peder Pedersen Hie, død 1625; i Kirkens midterste Gang over: Borgmester Peder Munk Jakobsen, Peder Valentinsen Kniphof, Borger og Kirkeværge, død 1624, Raadmand Peder Karlsen og deres

__________

1) K. D. I 707. III 384.

2) Encomion regni Dan. S. 370.

3) Resens Inscriptiones S. 117-42. 5


66

Hustru Anna Kristensdatter Vibe; i den ene Sidegang over: Mester Hans Lange, Bartskær og Stadshauptmand, med Hustrue og Børn, og i den anden Sidegang over Borgmester Peder Andersen, Tøj mester Kristoffer Svenke, død 1653, med Hustruer, Kristen Vibe, død 1605, og Goske Wedinghusen fra Osnabrügge, død 1619.

I Gulvet laa mange Ligstene, saaledes i Koret over Borgmester Peder Villadsen, Raadmand Lavrids Mogensen, Mads Jensen, død 1565, med Hustru, Eske Bilde, Rigens Hovmester, død 1552, Erik Monrad, Biskop i Ribe, død 1650, Raadmand og Kirkeværge Lavrids Mikkelsen, Hans Reinholtsen og Hustru, døde 1601, Niels Bilde til Ellinge, død 1590, Peder Frandsen, Kongens Herold, død 1608, med Hustru, Borgmester Anders Godske, Peder Pedersen Hie, Sognepræst, død 1625, Borgmestrene Peder Jensen og Marcus Hes, samt disses Hustruer; i Kirkens midterste Gang over: Raadmand Kristen Eskesen, Jens Vibe, død 1594, Niels Føerd, Bogfører, død 1584, Anna Jørgens, død 1559, Raadmand Knud Jørgensen, Raadmand Jørgen Braad, Borgmester Søren Kristensen med 2 Sønner, Raadmand Anders Lavridsen, Borgmester Peder Munk Jakobsen; i den ene Sidegang Sognepræst M. Peder Duus, død 1558, i den anden over Lave Brok til Estrup, Katrine Tankred Lejels Hustru, død 1610, Peder Jakobsen, dræbt 1564, og Hustru, Kristen Vibe, død 1605, tilligemed 2 Sønner, Godske og Johan Vedinghusen. Af aabne Begravelser var kun 1 før 1660 nemlig for kgl. Køgemester Kaspar Gerstorf, død 1658.

Udvendig paa Kirkens Mur var Epitafier over Raadmand Peder Syndesen, Henrik Potthof, død 1578, Apotheker Villum von Unna, død 1580, med Hustru, og Fredrik von Unna, død 1590. Da disse er begravne i Urtegaarden, har man altsaa dog benyttet denne til Begravelse før 1606, men har følgelig hver Gang maattet indhente Hospitalets Tilladelse.

Da Tugthuset blev solgt 1650, købte Kirken, som nævnt, de 2 tilstødende Fløje, af hvilke den østligste blev ned


67

reven, medens den vestligste er bevaret til vore Dage som Begravelseskapel. Dets gamle Forbindelse med Kirken blev igen fornyt og Døbefonten flyttet bort fra den tilmurede Dør. Det blev indviet 3. Avg. 1651 og det første Lig begravet den 17. Juni 1652 1).

Begravelseskapellet ved Helligaands Kirke.

Over Indgangen blev opsat følgende Indskrift:

Alle Ting til Guds Ære. 1. Cor. 10.

Der Hans Nansen var Borgmester, M. Anders Hansen Sognepræst her til Menigheden, Niels Hansen, Peder Pedersen, Jakob Andersen, Herman Turesen (Resen har urigtig Svendsen), Henrik Isaksen, Raadmænd, Kristen Jensen Bek og Lavrids Mikkelsen Kirkens Forstandere, alle i denne Helligaands Sogn residerende, er denne meget hæderlig og yndelig Sted Kirken til Forvidelse, Zirat og Gavn og mange Guds Børns

__________

1) Encomion regni Dan. S. 373.


68

Legemers hæderlig Hvilested og Sovekammer med Kirkens Middel købt og tilforhandlet.

Kirken havde sikkert et saadant Begravelseskapel haardt nødig, ti den var vistnok aldeles overfyldt med Begravelser. Det er nok ved denne Lejlighed, at Hvælvingerne er anbragte, ti disse har næppe været her i Tugthusets Tid.

Præstegaarden var i det gamle Graabrødre Klosters Bygninger 1547 og 1581 1), men 1619 købte Kirken Steffen Brahes Gaard til Præsteresidens. Det var formodenlig allerede da Sparekassens nuværende Gaard i Niels Hemmingsensgade (Tugthusporten), men Grunden var da saa stor, at den gik helt til Løvstræde. Dog er der det mærkelige derved, at i Skødet paa Tugthuset 1650 2) nævnes her ikke Præsteresidensen, men Jørgen Brahes Grund; dog var Præstegaarden da maaske kun et Stykke deraf og siden er det hele købt.

Kapellanbolig var oprindelig Nr. 13 paa Graabrødretorv, hvor den var 1635 3), men her bode Organisten allerede 1650 og 1661 bode den ene Kapellan i Klosterstræde, nu Nr. 12 og Nr. 34 i Valkendorfsgade, den anden i Tugthusporten, hvor Gaarden efter 1728 blev udlagt til at danne den Gade, der hed Kokkegade, nu den Del af Valkendorfs Gade, der støder op til Kirkegaarden; denne Bolig kan dog først være taget i Brug efter 1650, da den førend den Tid har været en Del af Tugthuset.

Til Kapellanerne testamenteredes 1655 200 Rdl. af Apotheker Esaias Fleischer og 100 Rdl. af Maren Surbek Henrik Berners Enke.

S. Nikolaj Kirke. Paa Reformationstiden var S. Nikolaj Kirke af en ikke uanselig Størrelse, den havde 2 Kapeller og et Spir midt over Skibet. I sit Indre var den mørk, idet de gamle smaa Vinduer fra dens første Op-

__________

1) K. D. I 415, 523.

2) K. D. III 325.

3) K. D. I 650.


69

byggelses Tid endnu var bevarede og Lyset fra disse dæmpedes senere meget af Pulpiturer.

Kirkens daarlige Lysforhold fremkaldte flere Uordener, hvorfor Borgmester Mikkel Vibe og hans Hustru skænkede Kirken 1616 16 Messing Lysearme, af hvilke de 2 hver havde 2 Piber. Det hedder i Gavebrevet 1): "Eftersom udi S. Nikolaj Kirke om Vintertide udi Froprædiken mellem 5 og 6 Klokken, naar Gudstjeneste skal forrettes, er meget mørkt og samme Kirke formedelst bortskyldig Gæld og daglig Bygning ikke har Forraad at lade opsætte Piber med Lys paa Pillerne, at Almuen kunde se hverandre, naar de komme tilsammen at høre Guds Ord, hvorudover en Part løse Gesinde og skælmske Mennesker sig nogle Gange udi saadant Mørke have understaaet at berøve og fratage Kvindfolk og unge Børn deres Hatte, Huer og andre Klæder, med mere Bulder og Ulempe, som udi Kirken ikke bør at lides". De 2 dobbelte Arme skulde være udenfor Borgmester og Raads Stole og ved Kvindestolen lige overfor Prædikestolen, de 2 i Koret, 6 i den store Gang midt i Kirken og 6 i de smalle Gange langs Sidemurene. Til Lys skænkede han en Kapital paa 200 Rdl., for hvis Renter der skulde købes Skillingslys, der fra 8. Okt. til 12. Febr. skulde tændes til Froprædiken hver Søndag, Onsdag og Fredag, saavelsom paa Helligdage og naar Katekismi Ugeprædiken forefaldt. Dette Mørke gav ogsaa Anledning til andre uhyggelige Begivenheder; saaledes fortæller en Krønike om den nordiske Syvaarskrig 2) om en panisk Skræk, der samme Søndag havde grebet Menigheden i en Kirke i Stokholm, og den, der var samlet i S. Nikolaj Kirke. Om denne sidste fortælles der, "at ret som Præsten stod midt i Prædiken, kom der lige slig en Forskrækkelse iblandt Almuen, saa at de allesammen trængtes ud af Døren, og ingen vidste, hvorudaf det kom eller hvad paa Færde-

__________

1) Hofmanns Fundatser IX 254-56.

2) Rørdams Mon. II 367.


70

var, og Præsten blev alene staaende paa Prædikestolen og maatte saa give al Kirketjeneste over".

J. L. Wolf fortæller herom følgende 1): "Det har sig tildraget 1567, at udi S. Nikolaj Kirke er en gammel Kvinde fremkommen, som efter foregaaende Trolovelse vilde lade sig vi ved hendes 7de Mand, hvilket, der det røgtedes, da holdt alle Folk udi Kjøbenhavn det meget for vidunderligt, hvorfor at mange kom til Kirken om Morgenen til Froprædiken at ville se derpaa, og der Vielsen for Korsdøren efter Prædiken skulde angaa, da trængte alle Folk sig til at ville se den unge Mand og den gamle udlevede Kvinde, hvilket gav en meget stor Bulder, Opløb og Trængsel, at Præsten næppelig kunde have Fred og Ro til at vi dem sammen, saadan en stor Trængsel var der den Tid for Korsdøren at ville se den unge Mand og den meget gamle udlevede Kvinde, at den ene den anden ruskede og tuskede. Der den gamle Kvinde det saa, blev hun vred og sagde, saa de, der omkring var, det hørte: Jeg skal faa eder idag 8 Dage andet at tage vare end mig. En Part, som det hørte, gave sig ingen længer Tanke derom, men andre lagde disse Ord paa Hjerte, men se hvad der skede, og ligesom hun truede og sagde, saa gik det og. Søndagen derefter da gjorde hun det saa med Troldoms Kunst til Højmesse, at der blev et stort Mørke og Oprør udi Kirken, at ingen kunde mærke, hvorfra det kom, derved alle forskrækkedes og den ene sig imod den anden vilde forsvare, somme søgte udi saa stor Mangfoldighed til Dørene at udkomme, saa Kapper og Kaaber ginge udi Løbet, en Part derudover bleve knugede, traadte og trængte, at de langsomlig Tid det ikke forvinde kunde, og mange gave sig ud af Vinduerne. Der Almuen kom sig noget igen, erindrede de dem, hvad Ord de tilforn havde hørt af hende, der hun forgangen Søndag var Brud, hvilke Ord de gave Øvrigheden her udi Staden tilkende, hvorefter

__________

1) Encomion regni Dan. 382-83.


71

blev befalet at tage hende og hensætte hende, da efter hendes egen Bekendelse om dette og andet mere ondt, som hun udrettet havde, blev hun med andre flere, som hun udlagde, her for Kjøbenhavn brændt".

Aar 1560 29. Okt. led Kirken stor Skade ved et Lynnedslag, der Kl. 10 1/2 Formiddag slog ned igennem Hvælvingen og ødelagde Højaltret tilligemed Altertavlen, der var skænket af Møntmester Povl Fechtel. Natten derefter blev der saa stort Højvande, som ikke havde været her i lang Tid. Samme Lyn slog ned i Kirketaarnet i Malmø 1).

Det er tidligere i dette Skrift 2) omtalt, hvorledes der paa Reformationstiden var tilvejebragt en Sum Penge, en Del Mursten og Kalk til Opbyggelse af et Taarn, men dette og meget andet fravendtes Kirken i de urolige Brydningsaar. Planen med dette Byggeforetagende blev imidlertid ikke opgivet, men det var dog først Kristoffer Valkendorf, hvis Energi gav Anledning til Arbejdets Fremme. Om ham hedder det nemlig i en gammel Optegnelse 3): "Anno 1582 haver han tænkt Kjøbenhavns Ære og Forfremmelse ikke udi 1 Maade, men i mange Maader: Saa har han beset og overvejet Lejligheden Kirkerne til Ære, Prydelse og Gavn og straks befalet Kirkeværgerne til S. Nikolaj Sogn, at de skulde begynde og antage at lade bygge det Taarn ved S. Nikolaj Kirke, hvilket straks blev begyndt baade med Fundamenten og siden fremdeles med Muren, og gav han selv dertil de første Penninge, desligeste Kalk og Sten og har selv tit og ofte ganget op paa Muren til Murmesterne og undervist dem derudi".

Han har altsaa faaet en Kollekt istand og selv gjort Begyndelsen ved at tegne sig for Bidrag. Da nogle Midler var sikrede, lod han straks begynde paa Arbejdet, idet han lod staa til, om de nødvendige Midler ikke skulde komme

__________

1) Rørdam Mon. I 384, 647. II 535.

2) Første Del S. 162.

3) K. D. I 540-41.


72

ind under dette. Nær var man dog bleven nødsaget til at stanse, ti der kom ikke tilstrækkelige Penge ind; da udstedte Kongen 27. Maj 1586 1), sandsynligvis ved Valkendorfs Paavirkning, et Brev til 61 Adelspersoner, der ejede en eller flere Gaarde i S. Nikolaj Sogn, i hvilket de opfordredes til at yde Bidrag til Taarnet, naar Kirkeværgerne eller deres Fuldmægtige kom til dem, efter deres Lejlighed og Guds Vilje; menige Sognemænd i S. Nikolaj Sogn havde nemlig givet tilkende, hvorledes de havde for nogen Tid siden foretaget sig at bygge et Kirketaarn og omtrent var blevne færdige med Halvparten men nu maatte opgive Arbejdet af "Uformue", med mindre de kunde faa Hjælp af andre gode Kristne, hvorfor de dels havde begæret, at Kongen vilde komme dem til Hjælp, dels at han vilde udstæde Opfordring til de Medlemmer af Adelen, der havde Gaarde i Sognet.

Dette har formodenlig baaret Frugt, ti Taarnet maa være fuldendt 1591, hvilket Aarstal endnu findes paa det. Kongen ydede Hjælp i Form af Tømmer, som han 1591 udskrev fra Norge 2). Spirets Bygning varede imidlertid endnu ikke faa Aar, ti 9. April 1611 skødede Kirkens Værger de 2 næstøverste Stole i Kirken, en paa Mands- og en paa Kvindesiden, til Statholder Breide Rantzau, til Tak fordi han "af hans Fromhed og gudfrygtige Betænkende har givet og foræret til S. Nikolaj Kirke til det store Spirs Opbyggelse og Bekostning 1000 Rdl., hvilke forskrevne 1000 Rdl. vi nu straks til Kirkens Behov og Spirs Bygning have annammet og oppebaaret paa Kirkens Vegne" 3). Ved det hele Foretagende kom Kirken desuagtet i stor Gæld, der i lang Tid sved til den. Det var imidlertid ikke længe, man kunde glæde sig over det ny Spir, ti i en forfærdelig Storm en Nat i Januar 1628 4) ved Kl. 1 blæste det store Spir ned og

__________

1) K. D. IV 673-74.

2) Norske Rigsreg. III 176.

3) K. D. II 581-82.

4) I J. L. Wolff: Diarium siges Natten mellem [ fortsat side 73 ] 18. og 19. Jan., i O. Worm hist. Optegnelse, (Rørdams Mon. II 730 staar 8. Jan. Naar derimod i Udgaven af Sivert Grubbes Dagbog i D. Mag. 4. R. IV 71 siges at det Nikolaj Kirketaarn, der styrtede ned 10. Febr. 1625, var det i Kjøbenhavn, er dette urigtigt. Det maa være en anden Kirke her menes.


73

faldt paa langs over Kirken, hvorved det slog Hvælvingen itu. Det var samme Storm, der nedblæste Vor Frue Kirkes Spir og Ladegaarden, foruden anden Skade, den gjorde. Der maatte altsaa foretages en stor Ombygning og Kirkens Indre vandt derved, ti som J. L. Wolf siger 1): "før den Tid var den en mørk Kirke, hvorefter den siden igen under hendes forstandige Kirkeværger er bleven meget herligere bygget og repareret, end den tilforn var". Derimod varede det mange Aar, inden Taarnet igen fik et lignende Spir, idet der alene byggedes en Kuppel med et lille Spir ovenpaa Taarnet, indtil det fik et nyt højt Spir i Aarene 1663-66.

Samtidig med det store Spirs Opbyggelse blev foretaget en Udvidelse af Kirken, idet der opførtes et nyt Kapel mod Syd, formodenlig ved Indgangen, foruden det Kapel, der var i Forvejen; ligeledes er det vel ved denne Lejlighed at der blev opsat Pulpitur i den vestlige Ende. De indsamlede Penge var ikke tilstrækkelige og Kirken kom i stor Gæld, der ikke kunde afbetales af dens aarlige Indkomst, ej heller var den i Stand til at sørge for sin Vedligeholdelse. For i Tide at raade Bod herpaa udstædte Kongen 6. Dec. 1606 en Forordning om Stolestaderne 2), ifølge hvilken der i Fremtiden af hver Plads paa hver Side af den mellemste Gang fra Koret til Pulpituret skulde gives (en Gang for alle) 2 Rdl., af hver Plads i Stolene langs Ydermurene, i nordre Kapel og under Pulpituret 1 Rdl., men da man ikke saa godt kunde høre Præsten og se Altret i "det nybygte søndre og nordre Kapel" 3), maatte Kirkeværgerne udleje Stolene der, ligesom dem paa Pulpituret, forneden i Taarnet og op

__________

1) Eucomion regni Dan. 382.

2) K. D. II 542.

3) Det er formodenlig alene det søndre Kapel, der er nybygget.


74

imod Koret for den Pris, de kunde faa; de, som vilde bruge smaa Stole fastgjorte ved andre Stole, enten paa Gulvet eller i Gangen, skulde give 1/2 Rdl. Der skulde tages ny Fæstebreve paa Stolestaderne, enten man havde gamle Breve og Hævd derpaa eller ej, og naar nogen Ihændehaver af saadanne døde, skulde Stolene igen tilfalde Kirken, da det var ubilligt at Fremmede, der bode udenfor Sognet, skulde tilegne sig saadan Arveret for ringe Køb; derimod skulde Livsarvinger være nærmest til at fæste deres Forældres Stole. Det skulde ligeledes være forbudt Lejerne at afhænde Stolestader til andre; og hvert fjerde Aar, regnet fra det Aar, Stolene først blev fæstede, skulde der gives en Ortsdaler (1/4 Daler) til Kirken, og hvis denne ikke ydedes inden det femte Aars Forløb, skulde Pladsen være forbrudt til Kirken.

Ved den ny Restavrering efter Taarnets Nedstyrtning 1628 kom Kirken igen i Forlegenhed og der maatte paany tys til at forhøje Afgiften af Stolestaderne. 6. Febr. 1630 1) bestemte Kongen "eftersom forskrevne S. Nikolaj Kirke nu uformodenlig er formedelst sin ny Opbygning og Reparation inden og uden Kirken kommen udi stor Udgift, sammeledes Kirkens Huse, som Kirkens Tjenere ibo, ere meget brøstfældige og fornøden at være i Tide at maa bygges, hvilket hverken Kirkens Beholdning, ej heller godt Folks Liberalitet og endnu overblevne Gaver skal kunne udstaa den store Bekostning, som baade allerede anvendt er og nødvendig skal anvendes", at af hvert Stolestade, som Sognefolkene ejede ud til Kirkegulvet, skulde gives 6 Rdl., ved Murene og i Nørre Kapel 3 Rdl., paa Pulpituret 1 Rdl. og af en Klap eller Overslag 1/2 Rdl.; udensogns Folk skulde give det dobbelte. Inden en Maaned efter offentlig Tillysning skulde Ihændehaverne fremlægge deres Adkomstbreve paa Stole-

__________

1) K. D. III 94-95.


75

staderne hos Kirkeværgerne, at de kunde føres til Bogs, og de, paa hvilke der ingen Breve var, skulde falde tilbage til Kirken.

Ved Gavebrev af 26. Jan. 1633 skænkede Hans Holstes Enke Anna Kirken 4000 Rdl., de 3000 "Kirken og hendes Ornamenter til Underholdning, Bygning og Forbedring", og Renterne af 1000 Rdl. til Deling hver Juleaften mellem Sognepræsten og de 2 Kapellaner. Hun bad Kongen om at være Kirkens Fader og Forsvar og Magistraten, at den vilde beskytte den, saa der ej skede Kirken nogen Uret, som de vilde forsvare for Gud paa Dommedag. Men hvis nogen af hendes Slægt vilde paaanke hendes Gavebrev, ønskede hun over dem alt det Mørke og alle de Plager, den hellige Skrift omtaler 1).

Foruden denne betydelige Gave tilfaldt der Kirken forskellige andre, formodenlig i Anledning af betydelige Reparationer. 1644 gav saaledes Klejnsmed Hans Henrik 100 Rdl. til Altrets Reparation, Dorthe Bernts i Ulkegade 300 Sletdl., Drager Kristen Munk 200 Rdl., Faktor Johan Bram 500 Rdl., Kirsten Jørgen Fingerlings 300 Rdl. og et Stykke Gyldenstykke til et Alterklæde, Klejnsmed Peter Heil 200 Rdl., Kræmmer Hans Lange 100 Rdl., Margrete Henrik Rosenmeyers 500 Rdl., Købmand Rasmus Jensen 500 Rdl., Nille Berntsdatter, Renteskriver Niels Nielsens 500 Rdl. 1652 skede ogsaa en større Indsamling, idet Hans Hofmand skænkede 955 Sldlr., Skipper Oluf Olufsen 400 Sldlr., hans Enke en Lysearm og 100 Rdl., Hylleborg Henrik Ratkens 300 Sldlr., Dr. Henrik Fiuren 500 Rdl., imod at Kirken skulde vedligeholde hans

__________

1) Hofmans Fund. IX 260-61. Hendes Mand er død 1623, og det siges i Pers. Tdskr. I 195 at det er ham, der gav Pengene. Han var saa rig, at hans Datter fik 30,000 Rdl. i Medgift, da hun blev gift med den berygtede Mads Ravn i Køge, der døde i Blaataarn 1636 som beskyldt for at have forgivet sin Datter, der var trolovet med den rige Gødert Bram. (F. Carlsen: Gl. Køgegaard II S. 131 flg.)


76

Grav, Kathrine Johan Meyers 200 RdL, Ditlev Vibes Enke 200 Rdl. og til Lys 33 Rdl. 2 Mk.

Iøvrigt var der allerede ifølge kgl. Befaling af 17. April 1578 sket en Ordning af Stolestaderne. I det kgl. Brev udsiges det, at "udi Nikolaj Kirke skal findes megen Uskikkelighed med Stolestad, saa at Mandspersoner mangesteds staa udi Stole med Kvinderne og Kvinderne med Mændene, og efterdi her udi Byen sønderlig for andensteds her udi Riget bør med sligt at holdes ordenligt og skikkeligt udi Kirkerne baade udi den og andre Maader, at andre kunde tage Exempel af og sligt efterfølge", hvorfor der her skulde følges den Ordning, som var indført i Vor Frue Kirke, at Mændene sad ved den ene Side og Kvinderne ved den anden 1).

Havde Kirken Indtægt af sine Stolestader, havde den ikke mindre af Begravelser; der var saaledes 1656 190 Familiebegravelser under Kirkens Gulv, nemlig under Koret 18, i dets søndre Omgang 15 og i dets nordre Omgang 20, i den mellemste Kirkegang 46, i den søndre Sidegang 32, i den nordre Sidegang 32, i det søndre Kapel 21, i det nordre Kapel 16 og i Taarnet 10 2). Hvert af disse Rum indeholdt flere Lig, saa Luften vistnok efter vore Begreber ikke kunde kaldes sund, men Nikolaj Kirke var i saa Henseende ikke værre stillet end de andre kjøbenhavnske Kirker.

Af Kirkens Prydelser kan mærkes de 24 Kobbertavler mellem Pillerne i Koret, hvorpaa var afbildet det gamle Testamentes Fædre og Profeter samt Evangelisterne og Apostlene, og paa 2 Steder mellem disse Kristian IV's Chiffer med Krone, hvoraf ses, at disse Prydelser er indsatte i hans Tid. Udvendig paa Kirkens Sydside var en Solskive af Kobber 3 1/2 Alen høj, indrettes af Longomontanus 3).

__________

1) K. D. IV 631.

2) Pers. Tidskr. I 192-223.

3) Den danske Vitruvius S. 71.


77

Kirken prydedes af følgende Epitafier. I Koret over: Cornelius Lerches Hustru Søster Fuiren, Borgmester Mikkel Vibe; i Korets Omgang, over en unævnt sat af App. Geher og den Afdødes ældste Datters Mand J. F. Cervinus, Morten von Stenvinkel, Prinsens Arkitekt og Skildrer, død 1640, Hans von Stenvinkel, Kongens General Arkitekt og Bygmester, død 1639, Kapellanen Hr. Mads Mikkelsen, død 1635, og Hr. Jakob Sørensen Glud, død 1644, Peter Actscilling og Ditlev Witte, opsat 1659 af deres Enke, Floris Reinholtsen, død 1641, Klædekammerforvalter Knud Kristensen, død 1647, Konrad von Busch, død 1625, Lorens von Meulengracht, død 1630, og Rasmus Jensen, død 1648, opsat af deres Enke, Henrik Rasmussen, opsat 1640; i Kirkens Midtgang over Sognepræst Mag. Jens Pedersen Vinstrup, død 1558, Klavs Soll, Materialskriver paa Bremerholm, død 1628, Købmand Steffen Rohde, død 1638, Henrik Fuiren, død 1624, Dr. Jørgen Fuiren, død 1628, Dr. Henrik Fuiren, død 1659, Inger Jakobsdatter Leth, Sognepræsten M. Mads Jensen Medelfarts Hustru, død 1616, Jens Tjellevsen til Østraad, død 1559, kgl. Kammertjener Vilhelm Dop, død 1628, Verner Klauman, død 1640; i den ene Sidegang over Daniel Rudel, død 1564, Bernt Schult, død 1619, Hans Mortensen Rosbor, død 1607; i det nørre Kapel Klokker Niels Jensen, død 1583, Mikkel Lavridsen Neb, der i 66 Aar havde ladet sig bruge af 3 Konger til Lands og Vands, død 1609; i den anden Sidegang over Kapellanen siden Slotspræst Menelaus Povlsen, død 1626, Apotheker Peter Venske, død 1590, Herman von Ham, død 1625, Tyge Pedersen Rafn, død 1635, og Hans Meisen, død 1652, opsat af begges Enke; i det søndre Kapel over Søren Andersen Bødker, død 1612.

Følgende Ligstene fandtes i Koret: over Møntmester Andreas Metzner, død 1596, Ove Høg til Todbøl, død 1628, Borgmester Mikkel Vibe og Hustru, Køkkenskriver Fester Walter, død 1652; i Korets Omgang: over Borgmester paa


78

Kristianshavn Rasmus Rasmussen, død 1656, Generalbygraester Hans von Stenvinkel, død 1639, Kapellan Jakob Sørensen Glud, død 1644; i Midtgangen over kgl. Kammertjener Villum Dop, død 1628, Raadmand Didrik Bartskær, Henrik Fuiren; i den ene Sidegang over kgl. Renteskriver Jens Therstensen, død 1625, Raadmand Klavs Johansen, Lavrids Povlsen, død 1654, Sølvpop Jens Andersen, død 1642; i den anden Sidegang over Raadmand Erik Klemensen; i det søndre Kapel: over Mels Skavbos Datter Sofie, død 1608, Mester Hans Brochmand, død 1606, Sognepræsten Mag. Jakob Nielsen, død 1571.

Desuden fandtes en stor Mængde aabne Begravelser, paa hvis Kister der ofte var lange Indskrifter, og rundt om i Kirkens Gulv var nedsat en Mængde Lig. En Fortegnelse over Gravstederne har jeg meddelt i Personalhistorisk Tidskrift I.

Af Klokker havde Kirken en med Aarstal 1520 og Dekanus Knud Valkendorfs Navn, støbt af Johannes Fastenove, en anden støbt af samme Mand med Aarstal 1511; denne sidste blev ødelagt ved det store Taarns Nedstyrtning og omstøbt 1628 af Felix Fux. En Klokke med Aarstal 1655 var støbt af Claus von Dam, og Kongen gav Malmen dertil, en fra 1657 er støbt af Borkardt Gelgiesser.

Et Benhus var efter Indskriften opført 1629 af Hans Tregaard og hans Hustru Maria Johan Fuirens Datter "Gud til Ære og afdøde kristne Menneskers opgravne og adspredte Ben til Hvile og Forvaring hos Guds Hus" 1).

Kirken var berømt ved sit Orgel, om hvilket J. L. Wolf siger 2) at dets Lige ikke var i Danmark undtagen paa Fredriksborg. Foruden om Søn- og Helligdage "legedes" der derpaa hver Mandag, Onsdag og Fredag om Eftermiddagen, i Sommermaanederne fra 4 til 5 og i Vinter-

__________

1) Resens Inscriptiones Hafn. 142-85.

2) Encomion regni Dan. 382.


79

maanederne fra 3 til 4, "mange skønne Stykker og Psalmer, paa hvilke Timer Vinter og Sommer mange fornemme Folk sig da til Kirke forføjer og det med Lyst adhøre". I Slutningen af Kristian IV's Tid var Jørgen Lorents Organist, hvilken havde et anset Navn som Musiker og Orgelbygger.

J. L. Wolf roser ogsaa Kirken for dens smukt malte Kor og for den smukke Bygning rundt omkring Koret. Altret var bekostet af den rige Hans Holst, der døde 1623, men det ses foran at Altret paany ombyggedes 1644. Hans Holst havde ogsaa bekostet Daaben. Byfoged Klavs Ravn skænkede Kirken en Sølvoblatæske paa 86 Lod 1).

Hvad Kirkegaarden angaar, var dens Tilstand en Tid ikke god. Et Kongebrev af 15. Marts 1564 2) udsiger, "at der nu over samme Kirkegaard er lagt hver Mands Vej med Riden, Agen og i andre Maader, desligeste Tømmer og anden Del der henlægges, Huse sammenbygges, med anden Utilbørlighed og Urenhed, som paa slige Steder usømmeligt er", hvorfor Kirkeværgerne fik Befaling til at indhegne Kirkegaarden i dens Længde og Brede og at gøre de nødvendige Porte og Rister, saa Svin og Fæ maatte udelukkes og ingen Ride- og Agevej blive derover, at Kirkegaarden kunde holdes ren og ubesmittet.

Med Hensyn til Kirkens Ejendomme udstædtes 2 Gange, nemlig 1574 og 1607 kgl. Befalinger om at Jordskylden rigtig skulde udredes, at Kirken ikke skulde lide nogen Skade 3).

Præstegaarden laa paa Kirkegaarden og var en stor Grund, der gik ud til Dybensgade, paa omtrent 1900 Kvadratalen, det er nu Nr. 25 i Vingaardsstræde (Nikolaj Arbejdshus) og Nr. 22 i Dybensgade. Af de 2 Kapellanboliger laa den ene mellem Østergade og Lille Kongensgade, nu Nr. 49 paa Østergade og Nr. 44 i Lille Kongens-

__________

1) Pers. Tidskr. I 195, 198.

2) K. D. I 434-35.

3) K. D. II 345, 546.


80

gade, den anden er Del af nuværende Nr. 1 i Admiralgade paa Hjørnet af Vingaardsstræde; op til denne laa Organistboligen og Klokkerboligen, ogsaa en Del af Nr. 1.

1579 fik Sognepræsten M. Anders Mariager Brev paa Kongetienden af Hammer Sogn i Sæland, desuden havde han om Aaret 15 Daler fra Slottet, "for Umage han har med vort Folk", foruden det samme aarlige Deputat fra Provianthuset som de 2 andre Sognepræster 1).

Kapellanen Hr. Hans Skaaning havde i nogle Aar 1564 og 1568 Kongetienden af Ølstykke Sogn. Kapellanen Hr. Povl Andersen fik 1589 Brev paa Lyngby Korntiende og af Provianthuset 1 Okse, 2 Svin, 3 Lam, 1 Fd. Smør, 1 Td. Sild, 4 Vog Bergfisk, 1 Pd. Rug og 1 Pd. Malt aarlig 2).

Den tydske Menighed. Nogen saadan fandtes ikke i den katholske Tid, og da var det ej heller nødvendigt at adskille den kristne Menighed efter Nationaliteter, idet Kirkesproget var Latin. Var de tydske Kjøbmænd da særlig knyttede til nogen gejstlig Stiftelse, var det til Graabrødre Kloster. Efter Reformationen blev Forholdet anderledes, men det varede dog mange Aar, inden det blev nødvendigt at grunde en særlig tydsk Kirke.

Den store Plads, som havde tilhørt S. Klare Kloster, tilfaldt Kronen ved Reformationen; Grunden gik mellem Møntergade og Sværtegade paa den ene, og fra den gamle Østervold til noget over nuværende Gammelmønt paa den anden Led. Den var omgiven af en Mur, der 1543 skulde nedrives, da Kongen skænkede den til Byen til at bygge en Runddel foran Vesterport 3). Dog blev meget af den staaende længe efter. Vi vilde ikke vide, hvad Grunden og Bygningerne brugtes til i Kristian III's Tid, hvis J. L. Wolfs Ord stod til Troende, at Klostret af Kong Frederik II blev "beskikket at bruges til et Hus at støbe Stykker og Klokker

__________

1) K. D. II 385. IV 643, 647.

2) K. D. II 439. IV 582, 592.

3) Lassens Aktst. til Kbhvn.s Befæstnings Hist. S. 12.


81

udi, hvor inde udi Klostret Rotgieteren bode, og blev der ogsaa inde møntet Penge, hvorefter den Plads siden blev kaldet den gamle Mønt og Gaden Møntergade og det Stræde mellem den Plads og Købmagergaden kaldet Klareboder". Hvad Mønten angaar, da kaldes Klare Kloster allerede 1543 "Eders Majestæts Møntergaard" og Helligaands Hospital ejede 1547 11 Ejendomme "norden for Mønten"; disse betegnes endnu 1581 som liggende "ved Mønten" 1), saa der ingen Tvivl er om, at Klostret allerede tidlig i Kristian III's Tid blev Mønt. Dog har Mønten i nogle Aar været i Holmens Kirkes Kor, 1563-64 nævnes i Rentemesterens Regnskab Mønteren paa Holmen, 1564 nævnes Møntmesteren paa Holmen 2) og 1583 kaldes Holmens Bro "Broen over Havnen mellem Slotspladsen og Mønten" 3), saa det er sandsynligt, at her ikke har været Mønt mellem 1563 og 1583, men at Ejendommen lige fuldt har beholdt Navnet. Det er ogsaa sikkert, at Povl Fechtels Boder, der endnu ligger i Møntergade paa deres gamle Plads, stødte op til Mønten og var en Del af Klare Klosters Grund, idet Kongen 1570 udstedte Skøde paa Grunden 4). De af Johanne Albert von Gochs stiftede Sjæleboder paa den anden Side af Møntergade kaldes 1587 Sjæleboderne ved Mønten og samme Aar muredes en Hvælving i Volden ved Mønten. 1558 lader Kongen Gaden omkring Mønten brolægge 5). Paa Sydsiden begrændsedes Pladsen endnu 1577 af en Mur, ti da solgte Kongen en Gaard i Pilestræde (Sværtegade Nr. 2, 4, 6, 8), der mod øst og syd grænsede til Fru Mette Rosenkrandses Gaard og Have, men mod Nord strakte sig langs "det lidet Stræde, som løber ud med Klare Møntermur 6). Paa Møntergaarden bode 1558 Møntmester Povl Fechtel 7), men Møntmesteren har efter hans Tid faaet en anden Bolig, ti 26. Avg.

__________

1) K. D. I 418, 524.

2) Ny D. Mag. V 66.

3) Rentem. Regnsk. Medd. af Hr. Mejborg.

4) Tredie Del S. 348.

5) K. D. I 542. III 29.

6) K. D. II 379.

7) K. D. IV. 562. (Se om ham 3. Del S. 348-49.)


82

1593 fik Lensmanden Underretning om, at Kongen havde antaget Andreas Metzner som Møntmester og at han straks paa Foraaret skulde "begynde og anrette" dette Værk; der skulde derfor indrettes bekvem Bolig og Værelse til ham i Møntergaarden, hvor nu Kongens Bøssestøber bode, ved Siden af denne, og indrettes Ovne og andet fornødent til ham 1).

I den gamle S. Peders Kirke havde Kongen indrettet et Gæthus eller Kanon- og Klokkestøberi 2), formodenlig meget kort efter 1536. Da denne Kirke imidlertid 1586 indrettedes til Brug for den tydske Menighed, flyttedes Støberiet til Møntergaarden 3), hvor Mønten ikke havde været brugt i nogen Tid, men fra 1593 har der altsaa her været baade Mønt og Gæthus, hvilket vedvarede til henimod Aar 1620. Omkring sidstnævnte Aar var det, at S. Klare Kirke, der 1574-85 havde været Kirke for den tydske Menighed og som derpaa blev Bolig for Bøssestøberen og 1593 for Møntmesteren, blev nedreven 4). Endnu 1625 befalede Kongen, at Boderne paa Mønten skulde tækkes 5), hvoraf det ses, at der endnu var Beboelse her, med mindre Kongen mener Sjæleboderne eller Povl Fechtels Boder.

Ved samme Tid, eller i Aarene 1631-50, udparcelleredes Grundene paa den gamle Mønterplads, Gaden Gammelmønt fremstod og Mønt og Gæthus er saaledes flyttede til et andet Sted. At dette er Tilfældet for Møntens Vedkommende, ses tydeligt af, at den udparcellerede Grund allerede 1631 kaldes den gamle Mønt. At her længe vedblev at være store ubebyggede Pladser, ses af J. L. Volfs Beretning 6): "Førend den Krig imellem Danmark og Sverig

__________

1) K. D. IV 717.

2) De kgl. Bøssestøbere fra 1523-1655 omtales i O. Blom: Christian IV's Artilleri, S. 144-45, 175-76.

3) If. Rentemesterens Regnskab (medd. af Hr. Mejborg,) anskaffedes 1586 Mursten til S. Klare Kirkes Behov, "som nu er forordnet til Kgl. Majestæts Bøssestøbers Hus".

4) At dette er sket før 1631 ses af Tredie Del S. 344.

5) Kristian IV's Breve ved Molbech, S. 217.

6) Encomion S. 374.


83

(1611), da var Hans Majestæt, højlovlig Ihukommelse, bleven til Sinds paa den Plads igen en Kirke at ville fundere og lade opsætte, højlovlig Ihukommelse Dronning Anna Katrine, som da levede, til et udødeligt Navn udi Danmark, til hvilken Bygning Fundamenten og Grundvolden blev lagt, men som Krigen angik, fik den Bygning ingen Fremgang, og imidlertid Krigen varede, da bortkaldte Vor Herre den salig højlovlige Dronning af Verden, dermed blev det som det tilforn var, og samme Plads til andre borgerlige Bygninger af Henrik Müller forvendt og bebygget". Henrik Müllers ny Vaaninger i Møntergade nævnes i Grundtaxterne 1661-89, og er nu Nr. 4-14 i Møntergade 1).

I Aaret 1620 laa Mønten i Pilestræde og ligeledes 1630, da Holger Rosenkrands fik Tilladelse til at lægge en Vandrende fra den ny Post i Mønten til sin Gaard 2). Det er formodenlig ogsaa her, at Møntmester Peter Grüner fik Bolig, idet Kongen 1632 overdrog ham de øverste "Losamenter" i Kongens "Møntehus", medens de nederste alene skulde bruges til Mønten 3).

1634 var Gæthuset paa samme Sted som Mønten 1630, ti i førstnævnte Aar nævnes en Ejendom i Strædet mellem Holger Rosenkrandses Gaard og Gæthuset (Sværtegade) og 1640 omtales 4) Vandrenderne fra Gæthuset til Holger Rosenkrandses Gaard. Hvad der 1630 hed Mønten, hed altsaa 1640 Gæthuset. Gæthuset var i Pilestræde endnu 1668 og det fremgaar af Grundtaxterne at det var nuværende Nr. 40-48 i Pilestræde 5).

Strædet næst op til hed 1661 Gæthusstræde 6), nuværende Sværtegade, der tidligere ogsaa hed Lille Regnegade.

__________

1) K. D. I 761. II 833. III 722-23.

2) I Christian IV's Breve omtales 1633 Rotgiteren i Pilestræde (S. 75, 117).

3) K. D. II 620. III 97, 112. Jfr. ovenfor Strædet mellem Mette Rosenkrandses Gaard og Klare Møntermur 1577.

4) K. D. III 137, 212. H. Rosenkrandses Gaard var Sværtegade 2, 4, 6, 8.

5) K. D. I 769. II 833.

6) K. D. I 757.


84

I Aarene 1631-50 nævnes 3 Gange "Klandermøllen", i det ene Brev fra 1631 en Grund tvært over for denne Mølle "paa den gamle Mønterplads" eller "paa den gamle Mønt" 1), hvormed vistnok maa forstaas Mønten i Pilestræde, der i saa Fald har gaaet henimod Hjørnet af Møntergade. Mønten er derfra formodenlig flyttet til Slottet; 1653 nævnes "Mønten for vort Slot Kjøbenhavn" 2). 1661 var Møntergaarden i David Skolemesters Gaard, Nr. 26 paa Købmagergade 3).

Uagtet den verdslige Brug af det gamle S. Klare Kloster, blev Kirken dog staaende og var formodenlig ubenyttet, da Fredrik II 1574 overlod den til Brug for de mange Tydskere, der da opholdt sig i Kjøbenhavn, og som var fordrevne fra deres Hjem paa Grund af Religionsforfølgelser. Kongen havde allerede Aaret i Forvejen tænkt paa at indrette S. Peders Kirke til Brug for Tydskerne, idet han 18. Marts befalede Lensmanden at afbryde nogle af de Huse og Vaaninger, der var satte omkring Kirkegaarden, da Kongen var tilsinds nu igen at lade holde Tjeneste i denne Kirke, der hidtil havde staaet øde 4), men af ubekendte Grunde kom dette endnu dengang ikke i Stand. Derimod indrettedes S. Klare Kirke dertil. 20. Febr. 1575 gav Kongen Mag. Lavrids Pedersen et Kaldsbrev, hvoraf man kan se, at han havde været i Virksomhed allerede siden Mikkelsdag 1574. Han kaldes derved til Præst "til den ny Kirke, som vi have ladet tilfly udi vor Købsted Kjøbenhavn", og Kongen lovede ham en Løn af 200 Daler og et Deputat af 4 Pd. Rug, 6 Pd. Malt, 1 Td. Smør, 1 Okse, 12 Sider Flæsk, 10 Lam, 20 Gæs og 80 Læs Brænde og gav ham desuden Ventebrev paa det første ledige Kanonikat i Roskilde Domkirke. Der var allerede oprettet en tydsk Skole 5), ti 31. Marts 1575 beskikker Kongen den tydske Skolemester Theophilus Nor-

__________

1) K. D. III 102, 117, 325.

2) K. D. III 410.

3) K. D. I 756

4) K. D. IV 610.

5) Se 3. Del S. 330.


85

vinus til Kantor, "eftersom vi Gud almægtigste til Lov og Ære og fremmede og udlændiske Folk til Gavn og Bedste, som ikke forstaa danske Tungemaal, have ladet anrette en Kirke udi vor Købsted Kjøbenhavn, hvor udi skal holdes hver Søndag og andre højtidelige Dage tydsk Prædiken og Tjeneste" 1). Da S. Ibs Kirke i Roskilde skulde nedbrydes, befalede Kongen, at dens 2 Klokker skulde føres til den ny tydske Kirke, men da det 1580 igen tillodes S. Ibs Kirke at blive ved Magt, blev den ene Klokke, som den tydske Kirke ikke brugte, ført tilbage igen 2). 1575 lod Kongen Antonius Kontrafejer forfærdige en Altertavle 3).

Det er allerede paavist tidligere i dette Skrift 4), at S. Klare Kirke endnu brugtes som tydsk Kirke 1581, men nogle Aar efter indrettedes S. Peders Kirke dertil. Foruden i Braunii Theatrum Urbium omtales det ogsaa i en latinsk Danmarks Beskrivelse fra 1591 5), at 1586 blev S. Peders Kirke istandsat af Kongen og gjort til Sognekirke for de Tydskere, der opholdt sig i Kjøbenhavn. Dette fremgaar ogsaa af Grundtvigs Meddel. fra Rentek. Arkivet 1873-76 S. 199 6). Af Rentemester-Regnskaberne 7) ses det, at Hans Stenvinkel i Somren 1585 renoverede S. Peders Kirke, "at der kan holdes Tjeneste udi Guds Ord som i de andre Sognekirker her i Byen." 1586-87 arbejdede Hans Stenvinkel paa Kirkens Taarn 7), men det er næppe blevet færdigt, ti vel fremstilles det paa Afbildningen i Theatrum Urbium fra 1587 med et slank Spir, men paa et Prospekt fra 1596 vises det endnu ufuldendt. Det var nemlig beskadiget ved et Lynnedslag 1567 8). Det blev i Virkeligheden først

__________

1) K. D. II 348-50.

2) K. D. IV 637-38.

3) Rentem. Rgnsk. (medd. af Hr. Mejborg).

4) 1. Del. S. 158.

5) Suhms Saml. II 2, 116.

6) Ogsaa i Rentem. Regnsk. (Meddel, af Hr. Mejborg) nævnes 1584 den tydske Prædiker udi S. Klare.

7) Meddel, af Hr. Mejborg.

8) Den Tegning, der findes i Boldts, hvad den ældre Tid angaar meget fejlfulde, Skrift om Kirken 1875, S. 12, er ikke Gengivelse af denne Kirke.


86

færdigt 1609, da der blev opsat et Spir paa 60 Alen, takt med Skifer.

M. Lavrids Pedersens Efterfølger forpligtede sig ved sin Kaldelse 1581 til at være Biskoppen i Sæland hørig og lydig 1). Under en af hans Efterfølgere, Mag. Johan Kraft, Forfatter af "Pæan Danicus", der indeholder mange vigtige Bidrag til en Skildring af Danmark i hans Tid, 1593-1616, hedder det, at i hans Tid var ingen Diakon eller Kollega (Kapellan) ved den tydske Kirke paa Grund af Tilhørernes ringe Tal 2).

16. Juli 1613 udstædte Kongen en Forordning angaaende Kirken. Der havde i de senere Aar været megen Kivagtighed blandt Kvinderne om Stolestaderne, hvorfor det blev paalagt Sognepræsten og de 2 Kirkeværger at gøre en bestemt Ordning med at stille Stolene bekvemt og hver Paaske og Mikkelsdag indkræve 1 Mk. eller mere af hvert Stolestade, dog skulde disses Lejere selv bekoste Døren og Laasen. Indtil den Tid har der altsaa alene været aabne Stole. Taget, Vinduerne og Muren omkring Kirkegaarden skulde gøres i Stand, og Træ, Sten og andre Ting, der var ophobede ved Muren, skulde fjernes. Udenfor Koret var aabent imod Nørregade, men her skulde sættes Stakit og der maatte opføres smalle Kramboder, ved hvis Udleje Kirkens Indtægt kunde forhøjes. Naar saaledes Kirkens Indtægter var forbedrede ved Stolestadepenge, Bodleje og Tavlepenge, skulde lidt efter lidt den forfaldne Præsteresidens opbygges og forsynes med Bagerhus og Stald, Værgerne skulde ogsaa betale Degnen i Husleje 12 Rdl., forat Præsten kunde bo ved Kirken i Degnens Residens.

Naar der saaledes blev Præstegaard ved Kirken, vides ikke, men 21. Dec. 1655 gav Frederik III Kirken Skøde paa den Gaard ved samme Kirke, som Sognepræsten da ibode. Over Døren kom en Indskrift til at staa, der op-

__________

1) Ny Kirkehist. Sml. III 846.

2) Smstds. III 145.


87

lyste, at Gaarden var skænket af Kongen og at de Ældste Albert Itzen, Gerhard Høkel og Georg Witte indrettede den til Præstens Brug 1656. Den laa paa Nørregade og er nuværende Nr. 21 1).

Under Trediveaarskrigen 1618-48 kom en stærk Tilstrømning af Tydskere, hvorved altsaa Søgningen til Kirken igen tiltog. Kongen lod opføre en Tilbygning, saa den blev en Korskirke. Det ses af et Kongebrev af 5. Sept. 1623, "at vi naadigst fundere den tydske Kirke til vore Silkevævere og andre udlændiske Folk, som her sammesteds for os nogen Manufaktur af Silke, Uldent, Linned eller andet saadant gør og forarbejder, hvor dem skal gøres Tjeneste med Guds Ords Prædiken, Sakramenternes Uddelelse, Brudevielser, Begravelser og al anden gejstlig Tjeneste og skal dem udi den ny Bygning, Korskirken kaldet, som til samme tydske Kirke skal opsættes, og ellers til Fornødenhed Stolestader udvises". Biskoppen tilligemed Sognepræsten og de Ældste skulde forordne 6 Forstandere, som skulde have de Fremmedes Nødtørftighed, Gavn og Bedste flittig i Agt. Der skulde ombæres 2 Tavler i Kirken, den ene til Menighedens Fattige. Den øverste Rentemester og Biskoppen skulde aarlig overhøre Kirkens Regnskab 2).

Herom siger J. L. Wolf 3), at "den gode Herre Kong Kristian IV denne S. Peders Kirke til en almindelig Sognekirke bevilgede, at udi den ligesom udi andre Sognekirker udi Kjøbenhavn om Søndage, Helligdage, Onsdage og Bededage skulde prædikes og forrettes alle de Tjenester (foruden Froprædiken), som til en almindelig Sognekirke hører, som udi andre Kirker i Kjøbenhavn. Samme Kirkes Sognefolk og Tilhørere de bo paa adskillige Steder inden og uden for Kjøbenhavn udi de andre Kirkesogne. Til denne øde S. Peders Kirkes Optagelse igen anvendte Hans kgl. Majestæt, højlovlig

__________

1) K. D. II 591-92. III 449.

2) K. D. II 743.

3) Encomion regni Dan. S. 366-67.


88

Ihukommelse, altid meget, tilhjalp at komme i Brug igen og lod Kirken til en udvortes Sirat Muren, som det store anselige Spir staar paa, renovere, forhøje og forbedre, og saa derefter lod H. M. Spiret, som er 60 Alen højt, bekoste og opsætte og med Skifersten betække foruden ellers inden udi meget forbedre. Men siden at Hans M. samtykte den til en almindelig Sognekirke for den tydske Nation, da formedelst Folkenes Mangfoldighed og aarlige Tilladelse samles og gives der meget, hvorved Kirkeværgerne Kirken meget herligen uden saa vel som inden udi prægtelig bepryder og forbedrer med Daab, Orgelværk, Pulpitur kostelig formalet og stafferet og skønne Messing Kroner ophængt og med Arme beprydede. Der inde er og at se Hans Majestæts (Fredrik III) og Dronningens herlig beprydede Stol, som for Deres Majestæter gjort er, eftersom D. M. til Prædiken om Søndages, Helligdages Aftentjeneste og om Onsdagen pleje gærne at komme."

Ved Gudstjenesten for de indvandrede Fremmede var formodenlig optaget Kirkeskikke, der var afvigende fra de danske; derfor paabød Kongen 51. Okt. 1632, at Præsten med Ugeprædiken og Kirketjenesten forholdt sig efter Kirkeordinansen, "saa at det kan gaa skikkelig og ret til, som det sig bør udi alle Maader" 1). Den næsten daglige Gudstjeneste i Stadens andre Sognekirker blev altsaa herved indført ogsaa i den tydske.

1623 blev det nødvendigt for Præsten at faa en Medhjælper og dertil antog man først en uordineret Student, der kunde prædike til Aftensang, men 1625 ordineredes en Kapellan, der ogsaa kaldtes "Kollega", men han blev lønnet af Menigheden.

Der var dog meget tilbage, inden Kirken blev forsynet som andre Kirker. 1630 søgte Menighedens Ældste og Forstandere saaledes Kongen bl. a. om 2), at Kongen vilde unde

__________

1) K. D. V. 51.

2) Rørdam i Ny kirkehisi Sml. III 146-47.


89

dem Hjælp til at anskaffe Klokker, ti Taarnet havde hidtil været anvendt til anden Brug og Menigheden havde ikke kunnet ringes sammen; samme Aar fik Kirken en Klokke.

Ved samme Tid er foretaget store Ombygninger, ti 21. Nov. 1632 opfordredes Kirkerne i Sælands Stift til at laane den 4-500 Speciedaler til dens Bygning, og nogle Aar efter fik den et gammelt Orgel, der stod i Kirken paa Kronborg 1).

27. Marts 1641 fik Menigheden særlige Privilegier af Kongen. Sognepræsten skulde efter gammel Brug kaldes af Kongen og lønnes af dennes Rentekammer, medens Menigheden selv maatte holde og lønne Kapellan. Der skulde altid være tilforordnet 2 Ældste og 2 Kirkeværger, de første valgtes paa Livstid, de sidste paa 4 Aar. Kirkeværgerne skulde tages af saadanne, der søgte den tydske Kirke og der brugte Sakramenterne. Statholderen eller i hans Fraværelse den øverste Rentemester skulde have Inspektion over Kirken og i Forening med de 2 Ældste overhøre Regnskaberne. I denne Kirke maatte der ligesom i de andre Sognekirker døbes, Nadveren uddeles, Vielser foretages, Lig begraves, man maatte ringe med Klokkerne og sælge Begravelser; Kirken og de, der holdt sig dertil, skulde i det hele have de Rettigheder som andre Sognekirker havde. Det skulde være Menigheden frit for at bruge Sognepræsten eller Kapellanen, baade ved Barnedaab, Vielse og Ligprædiken, saa det herefter kunde gaa til som tilforn og der kunde være saa meget større Enighed mellem Sognepræst og Kapellan og de kunde foregaa deres Tilhørere med et godt Exempel 2).

Af Epitafier fandtes i Koret over: Johan Bram, død 1646, med Hustru, i Kirkens Midtgang over Jørgen Pettersøn,

__________

1) K. D. V 131, 201.

2) K. D. III 214-15, Om Kirken og dens Præster kan jævnføres H. Rørdam i Ny kirkehist. Sml. III 142-51.


90

død 1637, Kaptejn Bapst, død 1629, i den ene Sidegang over Ulrik von Grinroht, saksisk Kammerjunker, død 1634, Klavs Brøger, Dronningens Kammertjener, død 1654, i den anden Sidegang over Postmester Henrik Blum, død 1628, Oberst Frands Jakob Bech, død 1628, Klavs Krogern, Dronningens Kammertjener, død 1654, Bartskær Peter Scønaa, død 1648, og Hustru, Paulus Biske, islandsk Kompagnis Rebslager, hans Børn, døde 1626.

Ligstene fandtes i Koret over: Kansleren Jakob Ulfelds Datter Anna, Fru Juliane Elisabeth von Reichow, Hovmesterinde for Kongens Børn, død 1652, Sognepræst Bernhard Meier, død 1634, Fru Sofie Hedevig von Blixen, de kgl. Frøkeners Hovmesterinde, død 1643; i Skibets Midtgang over: Dr. Petrus Payngk, død 1645, Ægidius Rulant Rutgers Søn, død 1628, Alhed Jostes, død 1644; i den ene Sidegang over Kongens Kirurg Marius Schmiden, død 1657.

Pulpituret er opført 1640 for Penge, som Johan Bram havde efterladt Kirken, og hans Broder Gødert Bram lod opsætte et Æredigt paa 18 Vers.

Af Klokker havde Kirken 4, den ene støbt 1630 af Felix Fux, den anden støbt af Hans Kemmer 1631 og skænket "von etlichen christlichen Gesellen in Copenhagen", den tredie støbt 1646 af Klavs von Dam og den fjerde af samme 1649 og skænket af Kong Fredrik III 1).

Holmens Kirke. Oprettelsen af en særegen Kirke for Holmen eller Bremerholm staar i Forbindelse med Bebyggelsen af denne Holm, efterat den var gjort landfast med Stadens Grund. Man har i Almindelighed dannet sig en Forestilling om at Breinerholmen var den Jord, der laa sønden for den i vore Dage opfyldte Holmens Kanal. Denne Opfattelse er urigtig, ti da Grundene sønden for Vingaardstræde blev bortsolgte i Frederik I's Tid, grænsede disse mod Syd til Stranden eller "det Dyb, som løber mellem

__________

1) Resens Inscriptiones S. 213-35.


91

Staden og Bremerholm", eller de betegnedes at ligge mellem Vingaarden og Bremerholm 1); imellem Boldhusgade og Hotel Royal laa 1557 "den lille Holm, der maa være en opfyldt Grund og hvis Tilstedeværelse viser, at her var Vand og Grænsen mellem Bremerholm og Staden. Det ses ogsaa af nævnte Skøder, at man paa den Tid begyndte at inddæmme Jorden mellem disse Jorder og Bremerholm, og der kom den Tid, da Dybet var udfyldt, saa at Bremerholmen var landfast med Byens Grund, hvilket vistnok skede i Kristian III's Tid. Det er ogsaa paa Bremerholms Grund, det i denne Konges Tid saakaldte Gamle Tøjhus var bygget og det er derfor af Vigtighed at faa dets Beliggenhed nøje bestemt, hvilket sker paa følgende Maade. 16. Jan. 1574 gav Kongen Peder Munk til Estvadgaard Vildmosen i Vendsyssel i Mageskifte for en Gaard og 2 Boder, som Otto Stisen tilforn havde haft i Værge, liggende paa Hjørnet af Nikolaj lille Kirkestræde (Fortunstræde) og Admiralstræde, langs det første Stræde 18 3/4 Al., langs det sidste ca. 55 Alen, indtil "den lille Holm" 2). 23. Febr. 1557 tillod Kongen, at den Jord og Plads imellem Ridder Hr. Lave Brades Gaard og det gamle Tøjhus herefter skulde blive til Borgeres og menige Indbyggeres Gavn og Bedste til at ind- og udskibe deres Gods paa; Borgmestere og Raad skulde inden Paaske et Aar opfylde og brolægge Pladsen, men maatte ingen Bygning sætte derpaa, da den alene skulde bruges af den menige Mand til at skibe Gods ind og ud paa. Pladsen var altsaa ikke nogen Del af Byens Havn. Grundens Længde var langs det Stræde, der løber fra S. Nikolaj Kirkegaard og ud til Bremerholmen (Admiralstræde) fra Otto Stisens Hjørnestolpe og over imod Hjørnet paa Kongens gamle Tøjhus c. 43 Alen, ud mod samme Tøjhus i Øst og Vest 88 Alen, fra Lave Brades Arvingers Hjørnestolpe og til Admiralstræde 102 Alen,

__________

1) Kjøbenhavn i Middelaldren S. 265-67.

2) K. D. III 30.

3) K. D. I 457.


92

paa den vestre Ende ud med Dybet fra Holmen mod Syd og til Byens Bolværk 66 Alen 1). Den sidstnævnte Grund er altsaa den, der i det førstnævnte Skøde kaldes "den lille Holm", der var en Levning fra den Tid, da Havnen her skar sig ind og skilte Bremerholmen fra Stadens Grund. Ved den i sidst omtalte Skøde nævnte Holm menes derimod alene Bremerholm, paa hvilken det gamle Tøjhus oprindelig laa. Naar vi nu sammenlægger Maalene paa Otto Stisens og den Grund, Byen fik Brev paa, da naar vi fra Fortunstræde til Hjørnegrunden af Admiralstræde og nuværende Boldhusgade, og af et gammelt Grundrids fra Frederik II's Tid ses det, at der laa en stor Bygning netop paa dette Sted, men saaledes at den gik tværs over Boldhusgade, der da ikke var til; denne Bygning betegnes paa Grundridset som Kongens Boldhus og er altsaa samme Bygning som det gamle Tøjhus, der i samtidige Dokumenter ogsaa kaldes den gamle Smedje 2).

Den omtalte Gaard, der tilhørte Lave Brade, er netop samme Ejendom som nuværende "Hotel Royal".

28. Maj 1565 fik Byen Skøde paa ovenomtalte Grund til fuld Ejendom, men da Magistraten fik i Sinde at bebygge den og dette vilde være til Skade for Admiralgaarden (nemlig ved at hindre Udsigten derfra til Havnen), saa fik Kristoffer Valkendorf Befaling om at afkøbe Byen Jorden, hvilket ogsaa kom i Stand, idet Magistraten 20. Marts 1579 afhændede den til Kongen for 1000 Daler, hvilket formodenlig var den Sum, for hvilken Byen tidligere havde købt den 3).

Det gamle Tøjhus laa, som det ses af Grundtegningen fra Fredrik II's Tid, altsaa tværs over Østerenden af nuværende Boldhusgade og betegnes her allerede som Boldhus, hvortil det saaledes er omdannet, efterat Kongen havde faaet

__________

1) K. D. II 308.

2) Kjøbeohavn i Middelaldren S. 270.

3) K. D. I 354-55, 472-73. II 327-28. IV 634-35.


93

et nyt Tøjhus ved Slottet. 1625 var Boldhusgade anlagt og nævnes da som den Gade, der løber fra Stranden og op udi Kongens ny Boder. Kongen afhænder nemlig i dette Aar en Gaard mellem Boldhusets Mur og Stranden, hvilket er Nr. 6 og 8 Ved Stranden, til Sukkerbager Henrik Karstensen 1). 1627 solgte Kongen til Niels Pedersen en Grund østen op dertil, paa hvilken en Del af Boldhuset stod, hvilken Grund viser sig at være det østre Hjørnehus mellem Boldhusgade og Admiralgade og alle Grundene i Admiralgade lige til Størrestræde, langs dette og langs Stranden 2); den sydlige Del af Admiralgade er ved denne Lejlighed formodenlig udlagt til Gade. Hjørnehuset mellem Boldhusgade og Admiralgade nævnes i Grundtaxterne 1661 og 1668 som liggende "ved gamle Boldhus", ligesom da denne Gaards Ejer 1681 indtraadte i Brandkompagniet, betegnede han sin Gaard som liggende udi Admiralgade næst ved den gamle Boldhusplads 3). Da Henrik Müller 1648 fik Privilegium paa at oprette et Boldhus paa Slotspladsen, var det gamle Boldhus vistnok ikke til mere og 1627 er der sikkert gjort en Begyndelse til dets Nedlæggelse, selve Pladsen var vistnok netop den Grund, Niels Pedersen fik mellem Admiralgade og Stranden, og selve Boldhuset, der laa for en Del midt i Boldhusgade, er formodenlig nedrevet. Dog var dette endnu i Brug 1634 ved Prins Kristians Bryllup, Idet Franskmanden Ogier omtaler sit Besøg der, dog det er ikke længer Kongens Boldhus, men en Privatmands, ti der vilde nu ikke længer være Plads andensteds i Nærheden paa Grund af Skipperboderne. Paa Prospektet af 1619 ser man Boldhuset som en lang lav Bygning med et hvælvet Tag.

Naar Kristian III 1558 paabyder at bebygge en Jord paa S. Nikolaj Kirkegaard og paa Bremerholmen at sætte Tømmermænd udi og andre Slotstjenere, da er det tydeligt, ifølge hvad vi ved om Resultatet af Kongens Befaling, at

__________

1) K. D. III 45.

2) K. D. III 69.

3) K. D. III 765.


94

Bremerholm her forstaas ved Grunde i Nærheden af S. Nikolaj Kirkegaard. 1559 er der allerede Tale om, at Befalingen er udført paa S. Nikolaj Kirkegaard, ti Kongen befaler Mogens Gyldenstjerne at overlade Steffen Sejermager en ny Bod der og forbyder ham at love disse ny Boder til Nogen, førend Kongen selv kommer til Staden 1). Disse Boder paa Kirkegaarden har ligget i Forlængelsen af Vingaardstræde og strakte sig henimod Admiralgaarden. Denne nævnes 1574 og findes ogsaa betegnet paa Grundtegningen af Staden fra omtrent samme Tid; den er opbygget til Bolig for Admiralen, men ikke for den særlige Befalingsmand paa Bremerholm, til hvilken Post Lavrids Kruse først udnævntes 1578 2). Admiralgaarden strakte sig imellem Vingaardstræde, Dybensgade og Admiralgade og ses paa Prospektet af 1618 som en høj Bygning, der paa Midten er forsynet med et rundt Taarn.

Aar 1600 gav Magistraten tilkende, at der for nogen Tid siden havde været et almindeligt aabent Stræde fra Vingaardstræde ud igennem Holmen, igennem hvilket Vandet fra Arilds Tid havde haft sit Udløb over Holmen ud i Stranden imellem Haven og den Gaard, Admiralen plejede at besidde; dette var for nogle Aar siden forandret, idet Byen med stor Omkostning havde ladet mure en Rende igennem Jorden fra S. Nikolaj Kirkegaard gennem Lille Kirkestræde (Fortunstræde), men samme Rende blev ofte tilstoppet og Vandet vilde ikke løbe den Vej, da Jordsmonnet var for højt, hvorved meget Vand og Urenlighed daglig formeredes i Gaderne, saa mange blev nødte til at forhøje Gaderne foran deres Huse og Døre over Fodstykkerne, og mange beklagede sig over, at deres Kældre blev fordærvede ved, at Vandet i Gaderne ikke kunde have sit fri Udløb. Derfor tillod Kongen, at Strædet igen maatte aabnes og Vandet faa sit gamle Udløb, men saa vidt Renden strakte

__________

1) K. D. IV 564.

2) Garde Sømagtens Historie 1861 S. 92.


95

sig over Holmen (Bremerholmen), skulde den mures med Hvælving over, og dette skulde ske paa Byens Bekostning og fremtidige Vedligeholdelse 1). 1602 skødede Kongen til Niels Malmø, Befalingsmand paa Bremerholm, det Hus han selv ibode vesten op til det Stræde bag Admiralgaarden, der nu var indtaget til Haven, imellem 2 Boder, der bebodes af 2 kgl. Skippere 2). Af flere Skødebreve indtil 1624 fremgaar det, at der da gik et Stræde østen og et sønden for Admiralgaarden, hvori der var Boliger for Kongens Skippere; disse Boder betegnes som liggende "ved Holmen for Kjøbenhavns Slot" 3); det ses heraf, at Holmensgade og Dybensgade allerede da var begyndte at bebygges.

En Admiralgaard var endnu til 1658, ti da bevilgedes der Niels Juel den Haveplads med Damme og anden Tilbehøring, som ligger ved den vor Gaard herudi Byen, som han er forordnet og bevilget at bo udi 4), men det er ikke den gamle Admiralgaard, her menes, ti i Grundtaxten 1661 findes den udparcelleret i 4 Dele; denne laa vistnok paa nuværende Kongens Nytorv. Naar den gamle Admiralgaard blev nedlagt, er ubekendt.

Hvad der laa mellem Dybensgade og nuværende Holmens Kanal indrettedes i det 16. Aarhundrede til en kgl. Urtehave og til ridderlige Idrætter. Herman Zesterfleth nævner i sin Rejseberetning 1600 Kongens Have nær ved Ankersmedien og han siger om den: "den er temmelig smuk, deri er Ringrenden" 5). Det sidste foregik vel alene paa den Del, der var nærmest ved Boldhuset. Slottets Kaalhave omtales 1580 og det er formodenlig til den, at Kongen 1595 lod forskrive Træer og Urter fra Holland med en Skipper. Ved samme Tid, under Forberedelserne til Kroningen, tillod Kongen Urtegaardsmanden at antage for en Tid en Svend

__________

1) K. D. II 510-11.

2) K. D. II 514.

3) K. D. II 527. 528, 533, 558, 763, 764. Det er urigtigt, naar disse i K. D. betegnes som liggende paa Slotsholmen.

4) K. D. III 475-76.

5) Suhms Sml. III 99.


96

mere end dem, han allerede havde. 1590 beskikkede Kongen Henrik Lyben til Urtegaardsmand i begge Haverne for Slottet, af hvilke den ene udtrykkelig betegnes som liggende paa Holmen; 1602 udnævntes Hans Kønig 1). Istedenfor at de gamle Bygrave ved Østerport i ældre Tid var udmundede i det ofte omtalte Dyb, der skilte den gamle Bremerholm fra Staden, saa blev efter Dybets Udfyldning Graven forlænget udenom Kongens Have, hvoraf den Kanal var en Levning, der i vore Dage blev tilkastet og som adskilte, hvad vi kaldte Holmen, fra Staden. Denne Kanal er formodenlig gravet i Kristian III's Tid og den bevirkede at det alene blev den Del af Holmen, hvor Kongens Skibsbyggeri dreves, der fik Navn af Holmen eller Bremerholmen. Det gamle Tøjhuses Beliggenhed tyder paa at Værkstederne i ældre Tid har ligget omkring dette.

Da Kristian IV havde opbygget Rosenborg, blev der mindre Brug for Haven paa Holmen; derimod steg i Tidernes Løb Trangen til Friboliger for hans Søfolk og Hoftjenere, hvis Tal meget var forøget i Forhold til de ældre Tiders Fornødenhed. Derfor blev Haven udlagt til Boliger for Søfolkene, og de saakaldte Skipperboder opbyggedes. 1620 omtales de Mænd, som bo udi kgl. Majestæts nybygte Huse udi Holmens Sogn, hvis Hustruer brugte stort Høkeri og Forprang 2). Ved den Tid var Husene altsaa byggede, men det er ikke sket længe før, ti paa Prospektet fra 1618 ses endnu den ubebyggede Plads sønden for Admiralgaarden, paa hvilke der græssede Køer. Endnu 1625 omtales det, at det var Skik at Holmens Folk lugede og arbejdede i Kongens Køkkenhave 3), men det er usikkert, om der da endnu var Have paa Holmen; i ethvert Tilfælde var denne Skik sikkert overleveret fra den ældre Tid.

__________

1) K. D. II 447, 512. IV 648, 719, 722.

2) K. D. IV 772.

3) Christian IV's Breve ved Molbech S. 217.


97

Skipperboderne, ogsaa benævnte Kongens Boder for Bremerholm, Kongens Huse ved Holmen, indtog de 3 Gader Delfinstræde eller Dybensgade (ogsaa kaldet Dybet til Minde om det opfyldte Dyb), Laxestræde og Hummerstræde foruden Skipperstræde, der var Husrækken lige overfor Holmens Kirke, Der var 11 Boliger i sidstnævnte Stræde fra Admiralgade til Skvaldergade, hvilke 2 Gader her var Skipperbodernes Grænse, ti 1650 og 1651 købte Kristoffer Gabel hele denne Husrække af Kongen tilligemed den tilsvarende Række paa 10 Vaaninger ud til Hummerstræde 1), hvilke nu er Nr. 28-40 ved Holmens Kanal; men det ses, at paa Hummerstrædes nordre Side gik Skipperboderne fra Admiralgade til Nillikegade, der havde Skipperboder med Numrene 1-40, medens de i Holmens Kanal gik fra Nr. 1-11 fra Admiralgade til Hjørnet af Skvaldergade. Hvad Laxestræde angik, da omtales 1658 en Grund i det forlængede Laxestræde, hvilket er den Del imellem Nellikegade og Reverensgade, hvor der altsaa ikke til den Tid havde været bebygget 2).

Ulkegade strakte sig fra Lille Kongensgade til Vingaardstræde og var et gammelt Stræde, ti 1580 nævnes nogle Boder her, der tilhørte Kapitlets Fællesgods 3) Derimod nævnes Holmensgade, der var dens Fortsættelse, ikke.

Yed Betragtning af Holmens Kirke fremtræder først det paafaldende, at den ikke er bygget som andre Kirker med Koret i øst, men at dette ligger i sydvest. Dette tyder paa, at Bygningen oprindelig havde en anden Bestemmelse 4), og herom oplyses man ogsaa af en Indskrift paa Altertavlen, der er opsat 1661 og som begynder saaledes: "Udi Christiani Qvarti Tid Anno 1619 den 5. Septembris er denne Sted indvit til Kirke af Dr. Hans Povlsen Resen, Biskop i Sæland, efterat den tilforn havde været en Smedie

__________

1) K. D. III. 330, 357. Jfr. I 734.

2) K. D. III 480.

3) K. D. I. 536.

4) Nutiden holder i denne Retning ikke over den kirkelige Tradition; i S. Matthæus Kirke paa Vesterbro er Koret i Vest.


98

udi den nordøst Ende og kaldtes den store Smedie (som nu er paa Holmen), og udi den sydvest Ende haver været en Mønt, som nu Koret er, ovenpaa samme Mønt var en Navigationsskole". Hvad Mønten angaar, da omtales Mønten paa Holmen 1564, Aaret efterat Bygningen er bleven opført, og den har vistnok været det lige til 1593, da Mønten igen flyttedes til S. Klare Kloster paa Gammelmønt 1). Dog vedblev Bygningen længe at hedde Mønten. Mønt har her ikke været samtidig med Navigationsskolen, der oprettedes fra først af if. kgl. Befaling af 5. Maj 1619, da Kongen gav Styrmand Joris Carolus Bestalling til at undervise Kongens Styrmænd og andre Skibsfolk i at forstaa Søkort, Skibsinstrumenter, Søbøger, Søtider og andet, foruden i Læsning, Skrivning og Regning, mod en Løn af 300 Rdl. 2) Det er sandsynligvis denne Skole, der holdtes ovenover den forrige Mønt.

J. L. Wolf fortæller derimod 3) 1654: "var der tilforn, som nu Kirken er, udi højlovlig Kong Fredrik den Andens Tid (1563) den store Ankersmedie bygget 4), og det som nu Koret er, der bode Mesteren for samme Smedie, og førend det endnu blev Kirken til et Kor forordnet, da var det udi nogle Aar kgl. Majestæts Toldbod". Det synes at fremgaa af sidstnævnte Ytringer, at Mesteren for Smedien bode i Koret indtil 1619 og at Koret ikke straks indrettedes i denne Bygning, hvor der først blev Toldbod. Dette træder ikke i Modstrid med Indskriften paa Altertavlen, da der godt samtidig med, at Toldboden var for neden, kan have været et Rum foroven til "Navigationsskolen", der ikke tog stor Plads op. Der er ej heller noget i Vejen for, at Smedemesteren har bot i Bygningen samtidig med at der var Møntværksted for neden, saa de 2 Efterretninger vistnok er lige paalidelige og istedenfor at modsige udfylder hinanden.

__________

1) Foran S. 81-82.

2) Sæl. Reg. XVI 425-26. Dette Brev mindedes jeg ikke ved Navigationsskolens Hist. i 3. D. S. 335.

3) Encomion Regni Dan. S. 158

4) Af Rentem. Regnskaberne ses det, at der byggedes paa den 1562-63 (Medd. af Hr. Mejborg).


99

Vi véd med Vished af den ovennævnte Indskrift fra den 1661 opsatte Altertavle, at der i Aarene 1640-41 blev foretaget en stor Udvidelse af Kirken, og det er da, at det nuværende Kor blev indrettet i den 2-etages Bygning med Gavlen ud mod Vandet, ved hvilken Lejlighed Kirken fik sit Stukloft, sine første 2 Rader Pulpiturer og Stolestader. Ved den store Restavration af Kirken 1872 fik man et klart Begreb om Kirkens Bygningsmaade, hvorfor her meddeles efter en avtentisk Beretning de ved denne Lejlighed fremkomne Oplysninger 1).

"Vilde man nøjere gøre sig Rede for, hvor meget af Smedien der var benyttet, og paa hvilken Maade den var bragt i Forbindelse med den ovenomtalte toetages Bygning, da havde dette sine Vanskeligheder, selv om man raadspurgte Planer og Afbildninger fra Slutningen af det 16de og Begyndelsen af det 17de Aarhundrede. Det kunde nemlig efter disse, som for største Delen findes samlede i Resens Atlas Danicus, synes tvivlsomt, om de to Bygninger have haft samme Brede, og om den mod Vandet vendende Gavl er bleven staaende. Da Beretningen om Kirkens Bygning lader denne begynde fra nordost, fristes man til at tænke sig den Gavl, der vender imod Studenterforeningen, som den ældste. Dette er imidlertid ikke Tilfældet; ti sammenligner man Kirkens fire Gavle, da viser det sig, at den sydvestlige adskiller sig fra de andre baade med Hensyn til de arkitektoniske Former og den til disse anvendte Sandsten. Den har regelret profilerede Gesimser, den underste baaren af Kragsten og Pilastre af Bremersandsten, hvorimod de andre Gavles Gesimser aabenbart ere en slet Efterligning af Børsen i gullandsk Sandsten, og Pilastrenes Kannalering m. m. røber den største Raahed. Kort og godt, disse tre Gavle ere slette Kopier af Sydvestgavlen. Det ses fremdeles af de

__________

1) Dagbladet 4. Jan. 1873.


100

ovenomtalte Prospekter, at den forhenværende Toldbod havde en snørklet Gavl imod Vandet, og det kan da vel betragtes som givet, at Kristian IV har rejst Nordostgavlen til samme Højde, saa at Kirketaget kom i Flugt med Taget paa den toetages Bygning. Dette stadfæstedes ogsaa af Kirkemurenes Beskaffenhed i den østre Ende. Det viste sig nemlig, at disse til en Højde af 6 1/2 Alen fra Gesimsen vare sammenflikkede af gamle Munkesten, og at der ovenover staar en regelmæssig Mur af noget tyndere røde Sten. Saavel i Gavlen som ud mod Størrestræde (Holmens Kanal) havde denne Kristian IV's første Kirke Sandstens-Vinduer. Af disse ere nu kun de fire Gavlvinduer bevarede. Mod Syd var der Vinduer af samme Slags som de øvrige i Kirken, maaske havde Kirken oprindelig kun Vinduer i Gavlen og til Gaden. Hvor langt den strakte sig henimod Kanalen, kan heller ikke med Vished afgøres, men at dømme efter en lodret Fuge, som syntes at angive Hjørnet af den toetages Bygning, har det været udover Korset til 4 Alen paa den anden Side af det ottekantede lille Trappetaarn. Kirkens indre Udseende inden Ombygningen er ubekendt, men den har neppe havt det nuværende fladbuede Stukloft, thi der siges udtrykkelig, at den blev "med dette Dønnekeværk beprydet 1640". Hvor Døren var, vides ikke heller, maaske sad den i Siden mod Gaden; Nordostgavlen har aldrig før nu havt nogen Hoveddør eller været bestemt til at ses. Sandstensportalen mod Størrestræde (Holmens Kanal) er ældre end Kirkens Ombygning. Det viste sig nemlig, da den nedtoges for at omhugges, at der paa Frisens Bagside var hugget en Hulkehl med en halv Musling for hver Ende, noget Lignende, som man undertiden ser mellem Bjælkehovederne paa gamle Bindingsværks-Bygninger. Man kan heraf slutte, at Kristian IV ved Ombygningen har benyttet en ældre Dør og kun tilføjet Gesims og Topstykke, hin var aabenbart forkludret og dette i en senere mere barok Stil end selve Dørindfatningen med dens Diamant-


101

kvadrer. Men om Døren oprindelig tilhørte Bygningen ved Vandet, den til Kirke forandrede Smedie eller en anden Bygning, kan vel neppe oplyses.

"Korsfløjene blev tilbyggede af gule Flensborgersten, som man ved den Tid først begyndte at anvende. For at skjule Materialets Forskellighed blev hele Kirken pudset og først malet gul, siden ved en Reparation i Begyndelsen af forrige Aarhundrede rød. Der var Spor af lignende Indfatninger om Vinduerne som dem, der nu ere anbragte. Taget var oprindelig tækket med Skifer, Spiret med Spaan, senere med Bly, hvoraf findes Levninger. Den smukke Fløjstang er fra Kristian IV's Tid, men selve Fløjen fornyedes under Frederik IV. Holmens Kirke var da uimodsigelig en af Kristian IV's Godtkøbsbygninger, som ikke er at undre paa, naar man betænker, i hvilket Forfald Rigets Pengevæsen var mod Slutningen af hans Regering. Dengang Ombygningen begyndte, var "den faste Stok"'s Flytning fra Skipperboderne til Nyboder bestemt, og den mærkelige St. Anna Rotunda allerede under Bygning. Det er rimeligt nok, at denne skulde have været Marinens, og at Holmens Kirke blev forandret til Bedste for Slottets Folk og Byens Borgere, men Kongens Død og den snart derpaa følgende svenske Krig gjorde Ende paa disse Planer. Anna Rotunda blev nedreven, - Holmens Kirke fik Lov til at staa og beholde sin Menighed, som rigtignok siden den Tid er bleven adskillig forøget."

Den nys nævnte Ombygning af Kirken 1640-41 kostede Kongen dog mere, end han kunde udrede. 1646 befaler han Kirkeværgerne efterhaanden at betale Glarmesterens Enke Penge for Vinduerne, da det var billigt at Kirken selv udredede denne Sum, "efterdi vi selv have ladet bekoste Kirken og den opbygge og forfærdige", ja endnu 1650 maatte Frederik III udstede en lignende Befaling 1). Kirkens For-

__________

1) K. D. III 270. V 338-39.


102

muesforhold var imidlertid slette og 1646 befalede Kongen, at Fiskalen paa Holmen skulde indkræve dens Tilgodehavende. 1653 maatte Holmens Fattiges Forstandere afgive en Kapital paa 1600 Rdl. til Kirken, eftersom de Fattiges Midler fornemlig var tilvoksede af Kirkeblokken og Skibsbøsserne og det ellers var Skik og Brug, at Kirketjenerne og Kirken nød en Del af Tavlepengene 1).

1646 tillod Kongen Organisten ved S. Nikolaj Kirke at opsætte et Orgel i Holmens Kirke, dog uden nogen Omkostning for Kongen, imod at han selv handlede med Menigheden om den Løn, han selv eller en anden dygtig Person skulde have forat betjene dette "Orreværk". 1653 købte Kirken dog Orglet til sin egen Ejendom 2).

Forat skaffe Kirken Indtægt fastsattes 1647 en Takst for Stolestaderne, saaledes at Rigens Raad, Rigens Admiral, Sekretæren i Kancelliet, Rentemesteren, Øversten over Artilleriet, deres Frøkener, Fruer og Jomfruer gav efter eget Behag, Skibskaptejner, Løjtnanter, Skrivere ved Provianthuset, Tøjhuset, Bryggerset og Holmen, Haandværkernes fornemste Mester, Underskriveren 1 Rdl., Skippere og Skibsskrivere 1 Sletdaler, osv. nedad, nogle 3 Mk., andre 2 Mk. Næste Aar fik Jean de Clerque Tilladelse til at have Stolestade her, uagtet han bode ved Børsen og altsaa hørte til Kristianshavns Menighed 3).

1646 fastsattes ogsaa en bestemt Takst for Begravelsessteder, hvad enten de var i Koret (40 Rdl.), i Gangen fra Koret til midt i Kirken (15 Rdl.), i Gangen fra Indgangen (12 Rdl.), i Gangen til Orgelet (10 Rdl.), i Gangen ud til Kirkegaarden (8 Rdl.) eller paa den ny Kirkegaard, hvor Graven for et stort Lig kostede 2 eller 1 Rd., for et lille Lig 3 Mk. Aaret efter vedtoges et Begravelsesreglement, hvoraf ses, hvad der skulde gives for Klokkeringning og til Holmens

__________

1) K. D. V 295, 367.

2) K. D. III 263, 353, 409.

3) K. D. III 275, 294. V. 298.


103

Skolemester og Skoledrenge forat synge foran Liget, og hvad Graveren skulde have. Paa de Fattige skulde Præsten kaste Muld for intet, og den, der havde tjent Kongen længe og vel som Officer eller paa andre Maader og var i yderste Armod, skulde have baade Præstens og Skolens Tjeneste saavelsom Klokkeringning frit. Saa ofte Præsten uden Betaling holdt "en liden Sermon" efter noget Lig, skulde Skolemesteren lade de Pøkker (Skibsdrenge), som kunde synge, møde paa Kirkegaarden og synge en Salme før og efter Talen 1).

1646 tillod Kongen Holmens Admiral, Præsterne og de fornemste Sognemænd at beskikke 2 Kirkeværger, der skulde have samme Myndighed som andre Kirkeværger i Kjøbenhavn 2).

Holmens Menighed blev først fastsat ved kgl. Befaling 7. Dec. 1617, hvorved det paalagdes alle Kongens Skibsfolk, Kaptejner, Skippere, Styr- og Baadsmænd og alle andre, der havde deres Tjeneste at forrette paa Holmen og ved Flaaden, at holde den Kirke, Kongen havde ladet fundere paa Bremerholm, for deres rette Sognekirke og der søge Sakramenterne og anden Kirketjeneste 3). Menigheden er altsaa oprettet, inden Kirken kom i Stand paa dette Sted, saa der i et Par Aar maa være holdt Gudstjeneste et andet Sted paa Holmen. 26. Nov. 1617 indviede Biskop Hans Resen nemlig til den Brug det Hus paa Bremerholm, hvori Holmens Folk, der fik Naturalforplejning, hidtil havde holdt Maaltid 4).

Da Holmens Kirke var kommen i Skik, udvidede Kongen dens Menighed, idet han 12. Okt. 1623 befalede alle sine Skibs- og Arkeliefolk, saasom Kaptejner, Skippere, Styrmænd, Bøsseskytter, Baadsmænd, Haandværksfolk og alle andre, der tjente paa Flaaden, saa vel som alle Skrivere og alle andre, der betjente Bremerholm, Arkeliet, Provianthuset, Bryggerset og Vognstalden, at holde den for deres rette Sognekirke med at høre Prædiken, lade Børn døbe, celebrere Alterens Sakra-

__________

1) K. D. III 269, 274

2) K. D. III 269-70.

3) K. D. V 28-29.

4) Hofmans Fund. IX 309.


Parti ved Holmens Kirke 1620.

[104-105]

106

mente og indgaa Ægteskab. Dette gentoges 19. Maj 1632, 14. April 1649 og 7. Maj 1660; i sidstnævnte Befaling bestemmes desuden, at de, som bode i Skipperboderne ved Kirken, hvad enten disse var solgte eller ikke til Private, skulde søge til Holmens Kirke 1)

Af Epitafier fandtes i Kirken et over Jakob Madsen, Borgmester paa Kristianshavn, død 1653, og i Skibet over Kirkeværgen Gabriel Jakobsens Søn, død 1658, og af Ligstene i Koret over Renteskriver Niels Jensen Bjørn, død 1653, i Skibet over Kaptejn Peder Gorresen, død 1653, Kaptejn Jan Jansen og Villads Kristensen, død 1653. I Koret er begravet Kirkens første Præst M. Niels Mikkelsen, der døde 1645, der efter Kongens Ønske skulde være den første, der blev begravet i Kirken.

Kirken var prydet med forskellige Vers, saaledes et over Indgangen, et over Fattigbøssen, et langt Vers i Koret. En Lysekrone var givet 1656 af Kirkeværgen Niels Olsen, en 1657 af Hans Hermansen, 2 af Kirkeværgen Gabriel Jakobsen 1658 og 1659 og 1 af Skipperlavet, der 1659 havde givet 500 Rdl. dertil 2).

Med Hensyn til Kirkegaard befalede Kongen 1632, at ingen af Sognets Menighed skulde begraves i Kirkegaarden udenfor Nørreport, men i den ny Kirkegaard, som Kongen havde givet Holmens Sogn. Denne Kirkegaard laa paa Holmen, men noget fra Kirken og vistnok omtrent hvor nu det kgl. Theater staar.

1646 og 1647 nævnes den ny Kirkegaard udenfor Kirken, hvor en Grav kostede det dobbelte mod i den gamle Kirkegaard 3). 1660 blev der sat en Mur uden om denne Kirkegaard. 1660 fik Kirken af Kongen Skøde paa en Grund

__________

1) K. D. II 744, III 110, 313, 501.

2) Resens Inscr. S. 183-98.

3) K. D. III 110, 269, 274. Det ses af Ny Kirkehist. Sml. I 355 at nogle af Holmens Folk 1622 hørte til den Ny Kirke uden for Nørreport, sandsynligvis fordi de bode udenfor Portene.


107

udenfor Kirkens Indgang og ud til Holmens Kanal, hvor Kirken fik Ret til at oppebære Bolværkspenge 1).

Præsten fik 17. Jan. 1618 anvist et aarligt Deputat fra Provianthuset af 4 Pd. Rug, 5 Pd. Byg, 1/2 Td. Smør, 3 Tdr. Nødekød, 1/2 Skpd. Flæsk, 2 Td. Sild, 2 Td. Torsk, 13 Lpd. Bergfisk, 2 Td. Gryn, 2 Td. Ærter. 29. Maj 1639 forøgedes dette med 240 Kurantdaler til Løn og Husleje. 1656 bestemmes samme Løn, dog er Pengesummen kun 200 Rdl., sandsynligvis fordi der da var udvist Præstegaard 2). Til Vin og Brød var henlagt et Vikariat ved Lunds Domkapitel, men 1643 bestemtes 70 Rdl. til Lys, Vin og Brød 3).

1641 befaler Kongen, at Klokkerens Gaard skulde udvises til Præstegaard og repareres, hvis den blev funden tjenlig til dette Øjemed, imod at Klokkeren fik en af Skipperboderne; der tales dog allerede 1629 om Kronens Gaard, "som er Holms Residens og Præstegaard", men denne har altsaa faaet anden Anvendelse 4).

Fra Menighedens første Tid har der været ansat en Kapellan, der saaledes nævnes 1628 i Anledning af Tilsyn med Holmens Skole. 1634 tillodes det den gamle Sognepræst at lade en af Kongens Skibspræster eller en Student, der havde sin Attestats og dog skulde øve sig, forrette Onsdags Kathekismus og Froprædiken i Kirken. 1643 var der 2 faste Kapellaner, der hver fik halv saa meget som Sognepræsten af Præstepengene af Skipperboderne og Nyboder. Kapellanbolig var i Laxegade.

Klokkeren, der tillige var Degn, fik 1618 10 Rdl. i Løn, desuden 6 Alen Klæde og 6 Alen Foderdug. Han var tillige Skolemester ved Holmens Skole 6).

Sognepræsten var Provst for Skibspræsterne, der var sognepligtige til Kirken og hver Lørdag, naar de ikke var

__________

1) K. D. III 507-8.

2) K. D. II 607, III 195, 449-50.

3) K. D. V 238, 260.

4) K. D. III 93, 609, V 233.

5) K. D. III 74, V 151, 260.

6) K. D. II 607, III 195. 3. Del S. 334-35.


108

tilsøs, fra Kl. 12-2 hver skulde kathekisere med Pødikerne eller Skibsdrengene.

Kirken udenfor Nørreport 1). I den Pest, som hærjede Kjøbenhavn 1546, fandt man paa at begrave Ligene, formodenlig dog alene de Fattiges, i en særlig Kirkegaard udenfor Nørreport, paa det Sted, der for ældre Kjøbenhavnere kan betegnes som i det Hjørne, der dannedes ved at Vejen straks udenfor Graven først gik mod Vest og derpaa mod Nord. At Aaret er rigtigt, vides foruden af J. L. Wolfs Oplysning tillige af den Omstændighed, at Byen 1546 udgav 10 Mk. for Tømmer til den ny Kirkegaard 2). Siden blev Kirkegaarden næppe videre brugt, førend den ved Kristian III's Omsorg blev sat under bedre Ordning. Den borgerlige Værge ved Vor Frue Kirke Lavrids Madsen Bøssestøber 3) har efterladt en Beretning om Kirkegaarden, der her meddeles som Vidnesbyrd om hin Tids smaa Forhold:

"Anno Domini 1556 da stod den ny Kirkegaard øde og uordineret, saa naar Kong Kristian salig med Gud tit og ofte drog ud ad Nørreport til Esrom og Helsingør og andensteds, ihvor Hans Naade havde Lyst at drage, saa han altid, at der gik Faar og Øg og anden Urenhed paa forskrevne Kirkegaard, hvilket Hans kgl. Majestæt var ikke vel tilfreds med. Saa sendte han Bud efter Kirkeværgerne udi Vor Frue Kirke, at de skulde komme op til Hans k. M. Den Tid, jeg kom op til Hans Naade, da tilspurgte han mig, hvi den forskrevne Kirkegaard stod saa uordineret og øde og ikke holdtes ved Magt og Hævd, som kristne Menneskers Lig skulde begraves udi, da svarede jeg saa: "Naadigste Herre, vi ville faa Raad dertil, at den skal blive vel flyet, saa at det skal gaa vel til". Da befalede Hans Naade mig, at jeg skulde lade et Plankeværk slaa derom, hvilket jeg

__________

1) Hovedkilden er Dr. H. Rørdams Meddelelse i Ny kirkehist. Saml. I 353-87, hvor ogsaa Lavrids Madsen Bøssestøbers Beretning er trykt.

2) K. D. I 347.

3) Se om ham 3. Del S. 224-25.


109

svarede til: "Naadigste Konning, det skal gærne ske, og med det allerførste". Da svarede Hans Naade: "Lad det saa ske, vi ville med Guds Hjælp, om vi leve, lade gøre en Mur deromkring".

"Da lod jeg straks samme Plankeværk omkring, saa at forskrevne Kirkegaard blev færdig, og holdt jeg Ordning og Skik paa forskrevne Kirkegaard i 8 samfulde Aar fra Anno 1556 og til Anno 1564. Saa bad jeg de andre Kirkeværger udi midlertid, at de skulde og have Tilsyn dertil, saa agtede de der intet om og menendes saa, at det havde intet paa sig. Da tog jeg mig og udi Sinde, at jeg ikke heller vilde agte det, hvilket jeg fik ogsaa Lykke til, saa at det ikke duede dert (meget). Men Anno 1564 begyndte den store Pestilense at regnere her i Kjøbenhavn, da raadede Graverne selv der ude og holdt der ingen Ordning og Skik, men skikkede sig utilbørligen".

Magistraten havde dog allerede 1562 givet en Instruks for Graveren paa Kirkegaarden, til hvem den havde ladet opføre en Bolig. Det var ham strengelig forbudt under Livsstraf at holde Dobbel og Drik og at huse og dølge Skarnsfolk. og "Uryggeløse". Han tilligemed Vægteren i Vor Frue Taarn skulde grave Gravene i en viss Dybde og maatte ikke uden Nødvendighed førend efter 7 Aars Forløb grave i de ældre Begravelser. Dem, der var saa fattige, at de ikke kunde betale, skulde de vise, hvorledes de skulde bære sig ad og ikke paa en Fodsbred grave sig ind paa et andet Gravsted. Naar Gravene sank, skulde de jevne dem lige med Jorden og skulde oprykke Ukrudt, men plante Aske- og Lindetræer omkring Kirkegaarden. 1566 bestemtes Taksten til 5 Sk. af de Grave, de Husarmes Forstandere lod grave, 6 Sk. af andre Fattige, af formuende Folk 8 Sk. og om Vintren 12 Sk. 1)

__________

1) K. D. I 432-33.


110

Vi vender nu tilbage til M. Lavrids Madsens Beretning: "Saa var der en Graver med Navn Steffen og var Taarnvægter i Vor Frue Taarn, hvilken der grov ned udi de Grave, som friske Lig laa udi, saa var forskrefne Steffen uskikkelig og slog Laaget op af Kisterne og hug en Hakke udi de døde Mennesker Kroppe og bad dem staa op udi tusend "Kneffles" 1) Navn og sagde: "I have længe nok ligget her". Saa var der nogle derhos, som saa, at det gik saa til, hvilke der gjorde som andre Trappedrejere og klagede paa Slottet og ikke vilde give Borgmester og Raad det tilkende.

Da havde Herrerne paa Slottet Bud efter Borgmester Anders Godske og Anders Skriver og gav dem denne Sag tilkende og tilspurgte dem, hvi at der ikke var god Skik og Tilsyn derude. Saa ginge de derfra op til Borgmester og Raad, som sad paa Raadhuset, og talte de mig haardt til og fik min Løn, som mig burde at have, fordi at jeg havde saa slaget Haanden af forskrevne Kirkegaard, endog at de andre Kirkeværger ikke vilde tage Vare derpaa med mig. Saa gav Borgmester og Raad Befaling, at jeg skulde holde Skik og Ordning derude. Da svarede jeg saa, at jeg vilde gærne gøre det, at der ikke skulde klages mere paa den Kirkegaard end paa de andre, dersom de vilde tilholde de andre Kirkeværger at ville tage Vare med mig, hvilket de lovede og tilsagde, at det skulde saa ske. Da kom ingen af forskrevne Kirkeværger derud at tilse med mig, men vare saare trodsige og vilde det ikke gøre, men de lode, at det havde intet mere paa sig.

Saa gik jeg ud og saa til, og da saa jeg, at det gik uskikkelig til, at Graverne ikke grove Liggravene dybe nok, saa gik jeg til min naadigste Konning paa Slottet. Saa gav Hans Høj mægtighed mig et Maal, hvor dyb hver Grav skulde være, saa lod jeg gøre 4 Maal efter det Maal, som kgl. Maj.

__________

1) Svensk Knefvel, Djævel.


111

overantvordede mig tilforn 1558 og lod dem siden brænde med Stadens Brænde (Mærke), at de skulde altid have dem til rede, paa det at Gravene kunde blive dybe nok. Saa blev dem antvordet forskrevne Maal af Kjøbenhavns Raadhus, baade dem paa den ny Kirkegaard og Klokkerne her i Byen, hvilket Klokkerne agtede intet, men mente, at det havde intet paa sig.

Item men der den første Plads paa Kirkegaarden blev fuld begraven, saa gav jeg Borgmester og Raad det tilkende paa Kjøbenhavns Raadhus, saa raadsloge de dem tilhobe, hvor de kunde faa en anden Plads til Kirkegaarden enten for den ene Ende eller for den anden. Saa viste de mig og Oluf Hammer derud paa forskrevne Kirkegaard, at vi skulde bese, hvor nytteligst var. Saa besaa vi begge Enderne, da var det ikke belejligt eller kunde skikke sig vel. Da besaa vi nogle Haver paa den østre Side, som hørte nogle Borgere til her i Byen, dernæst ginge vi paa Raadhus, der vi havde beset det, og gav Borgmester og Raad det tilkende, at vi havde beset det efter deres Befaling, saa var det ikke belejligt og kunde ikke tjene at tage ind ved Enderne, fordi at det blev for langt, men den aller belejligste Plads der var, det er de Haver østen for forskrevne Kirkegaard, som før er omtalt.

Saa lod Borgmester og Raad sende Bud efter dem, som Haverne tilhørte, om de vilde velvilligen afstaa samme Haver, og Borgmester og Raad lovede og tilsagde at give dem en anden Plads igen. Da svarede de igen, efterdi det skal være til kristne Menneskers Ligs Begravelse, da ville vi afbryde samme Hegn velvilligen; saa førte de det hjem uden Eve Hattemagers, hun vilde ikke gærne, fordi at hun havde der en smuk Have med Træer og Hus oppaa, og klagede tit og ofte, at hun havde kostet der meget oppaa. Derfor gav Borgmester og Raad mig Befaling, at jeg skulde handle med hende, at hun vilde være tilfreds og intet klage, hvilket jeg gjorde efter hendes fulde Nøje og gav hende Penge for


112

forskrevne Hus og Frihed, som fandtes i mit Regnskab, hvilket jeg gjorde med de Højlærde og Kirkeværger og nogle af Sognemændene.

Der den Tid var sket, at de havde veget Haverne, saa gav Borgmester og Raad mig Befaling, at jeg skulde planke det ind saa vel som det andet, saa gik jeg ned til Højbro og søgte efter Tømmer, da stod Kristen Jepsen udi sin Dør. Da sagde jeg til ham : "Kristen, kommer med mig, jeg har noget at snakke med eder, som ligger Magt paa, saa er det, at Borgmester og Raad har givet mig Befaling og de andre Kirkeværger at vi skulle planke den ny Kirkegaard ind hvad der fattes". Da svarede han: "Det er godt og vil gærne gøre efter de Dannemænds Befaling hvad mig muligt er". Saa fulgte han mig hen til Jørgen Skræders, og der købte vi Tømmer til Stolper, Fødder og Slaaer, og da lovede forskrevne Kristen Jepsen, at han vilde staa bi med mig, at vi skulde faa det vel færdigt og vel flyet, og gik en Gang ud paa Kirkegaarden med mig, saa kom Vor Herre imidlertid og kaldte ham.

Siden fik jeg ingen anden Bistand af de andre Kirkeværger, og naar jeg bad dem, da skøttede de der intet om. Men den Tid, Kirkegaardeu var nu vel flyet og jevnet paa det gamle Stykke, saa gik jeg derud dagligen og saa til, at der ikke skulde findes Brøst, som der tilforn gjorde; saa kom jeg derud og samme Tid faldt der en stor Slapsne og Regn, saa kom der 4 eller 6 Dannekvinder og mødte mig paa samme Tid og sagde: "Gud have Lov, I have nu flyet Kirkegaarden vel og vi vel behager ham". Saa vare de begærendes af mig med slige Ord og Tale og bad mig for Guds Skyld, at naar de skulde følge de Dødes Lig derud, at de maatte faa et Hus at kunne staa i Tørre at høre Guds Ord og at faa nogen Fortrøstning at gaa hjem med, fordi Præsten stod her ude og for stor Sne og Regn kunde ingen Fortrøstning give os. Da svarede jeg de Dannekvinder saa, at det var ikke min Gærning, men at jeg vilde forespørge


113

mig hos Borgmester og Raad, fik jeg Befaling, vilde jeg gøre, hvad mig muligt var.

Saa kom jeg hjem i mit Hus til Middagen, da kom der andre gode fromme Dannekvinder og godt Folk, som havde det samme Ærende og Hverv til mig, som de andre tilforn havde, og samme Tid var Oluf Hammer med mig og hørte samme deres Begæring baade (begge) Gange. Derefter gik jeg paa Raadhus og gav Borgmester og Raad de Dannekvinders Begæring tilkende. Da svarede Borgmester Anders Godske dertil: "Ser til, at I kunde fly Folket et Skur, at de kunde staa derunder". Da svarede jeg: "Nej, Borgmester, det tjener ikke, da blev derom spurgt." Da svarede Borgmester og Raad samdrægtelig saa, at det var godt, at der blev noget bygget, som kunde være anseendes. Da svarede Borgmester Anders Godske: "Efterdi at Borgmester og Raad har nu samtykket, da skriver de Højlærde til, efterdi at de ere ikke hjemme 1), og hører deres Vilje". Saa skrev jeg dem Meningen til om samme Sag, at de vilde give deres gode Raad dertil. Saa skrev de tilbage igen og behagede det vel og bad mig, at jeg skulde gaa paa Slottet til Herrerne og give dem det tilkende. Saa gav jeg de gode Herrer tilkende, som var Hr. Mogens Gyldenstjerne og Jens Trudsen, som spurgte mig til, hvem det skulde bygge. Da svarede jeg dem saa, at der var gjort en Taxering paa af de Dannemænd, som var Kirkeværger paa den Tid, og nogle af de Højlærde, som var hos paa den Tid, saa at alle 3 Sognekirkerne her i Byen skulde bekoste, da svarede og samtykte [de] efter de gode Herrers og Dannemænds Bevilling."

Derefter Anno 1565 begyndte paa Kirkens Bygning paa den ny Kirkegaard udenfor Nørreport og har bygget og forbedret paa hende, som hun staar til Syne. Item der Bygningen var fuldkommen paa forskrevne Kirke Anno 1566 og paa den almindelige Bys Skole og paa Skolemesters Residens-

__________

1) De var paa Grund af Pesten i Roskilde.


114

gaard og Boder, da gav jeg Borgmester Jesper Olsen tilkende, at han vilde vel gøre og lade Borgmester og Raad tilsige og desligeste at de Kirkeværger her i Byen af Helliggesthus og S. Nikolaj Sogne maatte samles her i samme Sted. Da mødte Lybbert Strodtmand af S. Nikolaj Sogn, og Henrik van Møesen var ikke tilstede, og Hans Olsen og Hans Didriksen, Kirkeværger til Helliggesthus Kirke, da satte jeg min Sag udi Rette for Borgmester og Raad og for Kirkeværger om forskrevne Bygning, og da var jeg begærendes af Borgmester og Raad, at de vilde lægge de Dannemænd fore, at de vilde betale deres Anpart i den Bygning, som forskrevet staar, efterdi at den Bygning er gjort alle 3 Kirker til det bedste, ti at der var ikke Rum udi deres Kirkegaarde til at begrave de Lig, som falder udi Sognene".

Her stanser Lavrids Madsens Beretning midt i et Ord. Vi maa derfor fortsætte efter andre Kilder.

Allerede 1548 var der truffet den Overenskomst, at den ny Kirkegaard skulde være fælles for alle 3 Sognekirker og at de i et visst Forhold skulde deltage i dens Vedligeholdelse, ligesom i Latinskolens 1), hvilket blev fornyet 1569 2), Omkostningerne ved det ny Kapel beløb sig til til 3476 Mk., der var forstrakte af Vor Frue Kirke, men inden 4 Aar skulde godtgøres denne af de andre Kirker. Paa en Grundtegning fra Slutningen af det 16de Aarh. (efter 1579) fremstilles Kapellet liggende omtrent midt i Kirkegaarden, der ses at være omhegnet med Træer. Da man for en halv Snes Aar siden omdannede Egnen mellem Sortedamsø og Byen til Bebyggelse, kunde man se de store Grundsten, hvor Kapellet havde staaet. Det var opført af Bindingsværk og brugtes alene til Ligprædikener 3).

Beboernes Tal udenfor Portene voksede imidlertid, saa man paatænkte at danne en særegen Menighed for For-

__________

1) Se 3. Del S. 316.

2) K. D. I 422-23, 444-46.

3) Encomion regni Dan. S. 381.


115

stæderne. Oprindelig ønskede Kristian IV 1618 at bygge en udenfor Vesterport, hvis Sognepræst tillige skulde være Præst ved Vartov Hospital 1), men i Universitetets Kaldsbrev til Thor Rasmussen 8. Jan. 1623 som Præst i Hvidovre gives der ham Udsigt til at forene dermed Embedet som Præst i Forstæderne 2). 30. Marts 1623 befalede Kongen Universitetet at lade paa Vor Frue Kirkes Bekostning opbygge en Kirke af Grundmur, halvanden Stens Tykkelse, paa Kirkegaarden udenfor Nørreport og sørge for at den blev færdig samme Sommer. Kirken havde imidlertid ikke Penge til Raadighed, og Magistraten nægtede at deltage. Man optog en Synsforretning over det gamle Kapel, der var 35 Alen langt og 11 1/2 Alen bredt og var af stærkt Tømmer, saa det godt kunde staa, og foreslog derfor at sætte en Grundmur under og bygge et Kapel til, men Bygmesteren mente at Mantelmur dude ikke, saa hvis der skulde bygges, skulde det være fra Grunden af. Da Kansleren nu tilbød at skaffe Tømmer fra Gulland, lovede Universitetet i September 1623 straks at føre Grundsten til. I det følgende Aar viste man ogsaa den Iver fra Universitetets Side, at det bestemte, at den ny Kirke skulde have Vor Frue Kirkes Altertavle, men Kirken var endnu ikke færdig. Kongen var sikkert den, der mest drev paa Arbejdet; faa Dage før han drog med Hæren til Tydskland 1625, udstædte han 3 Breve angaaende den ny Kirke, hvori han bestemte, at den skulde have et Taarn og at Kaldsretten skulde tilhøre Universitetet, Slotsbefalingsmanden paa Ladegaardens Vegne og de 4 bedste Borgere i Sognet. Dernæst kaldte han Hr. Thor Rasmussen i Hvidovre til tillige at være Præst ved den ny Menighed, men han kom aldrig til at prædike i den ny Kirke, idet han 1627 blev beskikket til Generalprovst paa Gulland.

Det varede længe endnu, inden den blev færdig; i Somren 1627, da en ny Bygmester maatte overtage Værket, var der

__________

1) Se 3. Del S. 53.

2) Kirkehist. Sml. 3 R. I 813.


116

hverken Kalk eller Sten i Forraad, og først i April 1628 stod det hele færdigt. Det var dog vistnok en noget tarvelig Bygning paa Grund af pengeknappe Tider. Taarnet blev takt med Spaan. Over Indgangen stod Kristian IV's Navnetræk og ved Siden Vor Frue Kirkes og Universitetets Vaaben tilligemed en latinsk Indskrift, der forkyndte, at Kirken var opført paa kgl. Befaling og paa Vor Frue Kirkes Bekostning. En Del Inventarium fattedes, men Klokke havde Kongen skænket 1627 med det Paalæg, at den skulde ringe af og i Vagt hver Morgen Kl. 4 og hver Aften Kl. 8. Kirken blev indviet 18. Juni 1628 og da først blev det gamle Kapel nedbrudt. 1634 fik Kirken et Ur med 4 Solskiver. 1646 bevilgedes der en Tavle i Kirken til at indsamle Penge til at købe et Orgel for.

Hr. Thor Rasmussens Efterfølger i Hvidovre blev ikke straks Præst ved den ny Kirke, men 26. Maj 1628 bestemte Kongen, at Sognepræsterne og Kapellanerne ved Vor Frue Kirke maatte lønne endnu en Kapellan og at den ny Kirke maatte betjenes af en af de 3 Kapellaner, der skulde bo ved Kirken i den Præstegaard, der var anlagt derved. Hver Søndag og Fredag skulde han holde Højmesse, men til Aftensang og Onsdagsprædiken skulde Biskoppen anordne enten Kapellanerne, Hørerne ved Skolen eller Studenter. Begravelsespengene skulde tilfalde Kirken selv, men iøvrigt skulde den ikke have selvstændige Kirkeværger, men staa under Vor Frue Kirkes Værger. Man kom imidlertid til det Resultat, at det var rigtigst alligevel at forene Embedet med det i Hvidovre, og Professorerne kaldte derfor 14. Juni 1628 Sognepræsten Hr. Peder Nielsen Sæby til tredie Kapellan ved Vor Frue Kirke og Sognepræst ved den ny Kirke, og det blev bestemt, at Gudstjenesten her skulde begynde en hel eller halv Time før den begyndte i Byen, for at Præsten ikke skulde komme for sent til Hvidovre. Forbindelsen med dette Kald vedblev, saa længe Kirken bestod.


117

Præstens Indtægter af dette Embede var iøvrigt indskrænket, saa han ikke engang maatte faa den Betaling, der kom ind for hans Ligtaler, noget Menigheden flere Gange klagede over, men aldrig opnaade. Ogsaa klagedes der over, at Menigheden formindskedes, saaledes 1646, at nogle søgte den tydske Kirke, og 1648, at Folkene paa Rosenborg søgte Byens Kirker, da de ny Fæstningsværker gjorde Vejen for lang, og at mange Huse blev nedbrudte og Beboerne flyttede ind i Byen. Vel fik Amagerne paa Ladegaardsmarken (Ny Hollænderby) 18. Maj 1652 Befaling til at søge denne Kirke, men dette fandt kun Sted en ganske kort Tid, og samme Dag paalægges det alle udenbys Beboere at søge den ny Kirke som deres rette Sognekirke, men snart efter klagede Præsten igen over, at Husene udenfor Nørreport blev nedbrudte til Byens Befæstning.

Præstegaarden var vist ikke heller ret tiltalende at bo i. 1624 havde Kongen tilskødet Vor Frue Kirke et Hus norden for Kirkegaarden og sønden for det Stræde, "som løber fra Dammen udi Øster", at bruges til en Præstegaard 1), men 1650 var den saa forfalden, at Præsten søgte om Tilladelse til at leje den ud og flytte ind i et Sted, der hed Emaus 2), der omtrent har ligget lige overfor Kirken paa den anden Side af Landevejen.

Da Kirken var bleven Sognekirke, fik den ogsaa en særlig Kirkegaard, der var forskellig fra den gamle Pestkirkegaard; 17. Nov. 1637 befalede Kongen Biskoppen at sørge for at den blev indviet, men der maatte ingen begraves i den uden Statholderen Korfits Ulfelds Tilladelse 3). Af nogle Bestemmelser om Begravelser i Pesttid fra 1652

__________

1) K. D. II 776-77. Der gik altsaa en Vej langs indenfor Søen og op til denne stødte Præstens Grund, som det endnu ses paa et noget senere Grundrids.

2) If. K. D. II 282 laa Emaus 206 Alen fra Peblingesøen paa venstre Haand af Vejen, der førte ud af Nørreport, og dens Grund stødte op til Pesthuset.

3) K. D. V. 204.


118

og 1654 skulde det synes, som om Kirken dog ogsaa var bestemt til Ligbegængelse for Pestdøde 1). Om man benyttede den ny Kirkegaard til ogsaa at begrave Forbrydere i, ses ikke bestemt, da der ved Udtrykket den ny Kirkegaard ogsaa kan menes den gamle Pestkirkegaard 2), der vedblev at bestaa, ti det anføres dog som en særlig Forhaanelse, at Kristian IV's Frille, der døde straks efter Kongen, "blev udført i en slet (uden Prydelser) Ligkiste paa en gammel Arbejdsvogn og blev begravet om Aftenen paa den ny Kirkegaard udenfor Nørreport iblandt de Grave, hvor de, som blev henrettede, var begravne" 3).

Da Forstæderne 11. Avgust 1658 blev stukne i Brand for at hindre Fjenden i at søge Ly der, gik "den ny Kirke" ogsaa til Grunde ifølge kgl. Befaling af 9. og 11. Avgust, saa man ikke engang fik Tid til at redde Klokkerne, og Stenene blev efterhaanden under Belejringen bortstjaalne. Der blev nu ikke i henved 200 Aar Tale om at opføre den paa ny og den Dag idag venter Strækningen mellem de gamle Grave og Søerne paa sin Kirke.

Paa den Strækning mellem Volden, Sølvgade og Rigensgade, snarest nærmest sidstnævnte Gade, begyndte Kristian IV en ny Kirke, den saakaldte S. Anna rotunda, der dog aldrig blev fuldendt, og som Jens Lavridsen Wolf beskriver saaledes 4): "Udenfor Hans Majestæts Have (Rosenborg) ser man den ny underlige Kirke, som staar i Bygning, hvis Skabelon er nedenfor trind som et Kompas med alle sine Streger, hvor der over hver Streg er muret og gjort en Hvælving paa Jorden, paa hvilken Hvælving alle Stolene nede udi samme Kirke sættes og gøres skal, og er udenpaa Kirken en Dør til hver Hvælving at gaa ind og ud af; samme Kirkes Skabelon er med 12 Gavle." Kirken var altsaa endnu ufuldendt 1654 og blev aldrig færdig; det var

__________

1) K. D. III 403, 430.

2) K. D. V 209.

3) Suhms Ny Saml. I 102.

4) Encomion regni Dan. S. 375.


119

en af Kristian IV's Bygninger, der paa Grund af pengeknappe Tider aldrig fuldendtes, uagtet man en Tid var saa vidt, at der endog var udnævnt en Præst til Kirken. 26. April 1643 udstædte Kongen et Kaldsbrev til Sognepræsten i Karleby paa Falster Marcus Kristensen til at være Sognepræst til "den ny Kirke, som vi naadigst lader bygge her udenfor vor Købsted Kjøbenhavn, og naar forskrevne Kirke bliver færdig, ville vi naadigst videre Anordning lade gøre, hvad hannem skal gives til Besolding." Han tiltraadte dog af gode Grunde aldrig Embedet. 1)

Allerede 1625 havde Kongen givet Befaling til at udvise en Plads udenfor Østerport (den gamle) til en Kirkegaard, "hvor og i Fremtiden kunde bekvemmeligen en Kirke sættes, og det imellem Svovlhuset og Vejen", dog saaledes, at det kunde være uden Forhindring for den Skanse, som Kongen vilde lade bygge ved S. Anne Bro, og ej heller til Forhindring for de Huse, der mulig kunde blive byggede der 2). Pladsen blev derfor lagt afsides, saa den kom til at ligge tæt indenfor den Vold omkring den ny By, der sikkert allerede da var paatænkt.

I Somren 1640 begyndte man at mure paa Kirken 3) og 1. Nov. samme Aar udstædte Kongen Befaling til forskellige Lensmænd om at lade opsamle store Kampesten til at hugge Piller af, hvorpaa Kongen vilde lade Stenhuggeren drage til Stedet for at hugge dem til 4). Udgifterne til denne og Trinitatis Kirke udrededes af Afgifter, der var paalagte alle velhavende Kirker i Landet 5), men Kirken blev som omtalt tildrig fuldendt. Paa Prospekter fra Frederik III's Tid indtager den en fremragende Plads i Stadens østlige Del, ja paa nogle udenlandske, der er senere end dens Nedrivelse, har den endog en kæmpemæssig Størrelse.

Dens Øjemed var at være Sognekirke for den ny By udenfor Østerport, hvor der nærmest Porten og navnlig paa

__________

1) K. D. III 246.

2) K. D. V 77.

3) J. L. Wolf Diarium S. 589.

4) K. D. V 230.

5) K. D. V 191, 237, 244, 263.


120

det nuv. Kongens Nytorv var flere Gader, af hvilke Store Strandstræde endnu er en Levning; der var ogsaa en Bredgade omtrent hvor den nuv. Gade af samme Navn gaar; senere kom Nyboder til, men det var Kristian IV's Plan at faa hele Ny Kjøbenhavn bebygget, dog ikke paa den Maade, som hans Efterfølger fik det gennemført. Men da man efter Belejringen 1658-60 fandt, at Trinitatis Kirke passende kunde anvendes dertil, bestemte Kongen 14. Juni 1660, at dennes Sogn tildels skulde bestaa af "de Huse og Gaarde, som tilforn ere forordnede til den runde S. Anne Kirke" og Dagen efter tillod Kongen Magistraten paa Kristianshavn, at den maatte hente Sten fra Kirken 1). I Febr. (Skødet af 17. April) 1662 købte den berømte Ingeniør Henrik Rüse den runde Kirkes Grund, der var af temmelig betydelig Størrelse, nemlig 322 Alen mod Syd, 384 Alen langs Volden, 180 Alen mod Nord og 358 Alen mod Øst. Man mente, at han vilde benytte Kirken til Bopæl, men allerede i Marts beretter den svenske Resident, at Rüse flittig arbejdede paa Kirkens Nedbrydelse, hvorover Almuen var ikke lidet bedrøvet, "baade fordi denne ad pios usus opførte Bygning saaledes profaneredes og for den Præsumption man gør sig, at der stikker noget andet under og at man deraf vilde uformærket sætte dem en Kapsun paa Næsen" 2), hvormed formodenlig sigtes til, at man mente, Stenene skulde anvendes til det Kastel, der var Borgerskabet saa meget imod. I Grundtaxten 1668 findes opført: Generalmajor Rus en Gaard, som den runde Kirke stod, med 4 Vaaninger, samt en vidt begreben indgravet Plads", hvilket 1689 betegnes som "Manufakturhuset". I Mellemtiden er Grunden altsaa igen gaaet over til Kongen, der har anlagt Guldhuset i Rigensgade paa noget af Pladsen. Derimod var Hjørnegrunden, hvor nu Kasernen staar, øde endnu 1755, og paa en bevaret Grund-

__________

1) K. D. III 502, 503.

2) Beckers Saml. I 278, 282. K. D. III 557.


121

tegning fra dette Åar kaldes denne Plads St. Anne Kirkegaard og indtog 25555 [] Alen.

Af andre Kirker skal her alene nævnes Hellig Trefoldigheds Kirke eller Trinitatis Kirke, til hvilken den første Sten blev lagt 7. Juli 1637 og som fuldendtes i Juli 1651 og indviedes Trinitatis Søndag 1656, dog ikke til Sognekirke, men til Studenterkirke. Da den først blev Sognekirke efter 1660 og altsaa nærmest henhører under et senere Tidsrum, vil vi paa dette Sted ikke omtale den nærmere 1). Ej heller Slotskirken skal her omtales. Tugthuskirken og Vartov Hospitalskirke er omtalte i 3. Del S. 55, 74-76, 370-71 og 385-86.

Oplysninger om Gejstlighedens Personer vilde føre os for vidt i dette Skrift. For Kortheds Skyld skal her alene henvises til Wibergs Præstehistorie og de der nævnte Kilder.

__________

Vi har under Kirkerne nævnt de Epitafier, der er omtalte i Resens Inscriptiones Hafnienses. Der er dog adskillige udeladte, hvilke her meddeles efter et Haandskrift fra det 17. Aarh. 2), dels som Prøve paa Stilen, dels som Tillæg til Resens Skrift.

Vor Frue Kirke.

Denne Taffle haffver Peder Heselberg ladet opsette kircken till Zirat oc hans sl. broder Jens Hesselberg, døde 1644 dend 23. novemb., med sin sl. hustru Maren Christensdaater, døde 1641 dend 1. Augusti, till ihu Kommelse.

__________

Ao. 1575 dend 21 Julii døde Erlig oc Velagt Mand Diderich van Nys, som afflede med sin hustrue Maren Matzdatter en Søn oc en daater. Ao. 1583 dend 18 Nov. døde Erlig oc Velagt Mand Hendrich Christoffersen, som affled med hans hustru Maren Matzdaater en Søn. Ao. 1599 dend

__________

1) Om dens Bygning findes en Artikel af F. R. Friis i Illustreret Tidende Nr. 1038, 17. Avg. 1879.

2) Ny kgl. Samling paa det kgl. Bibliothek, Nr. 684 i Kvart.


122

7 Junij døde Erlig og Velagt Mand Frantz Jostsen Wippe. Ao. 1578 dend 20. Novemb. døde S. Arild Didrichsen, som ligger her begraffuet. Ao. 1576 dend 9. Augusti døde S. Maren Didrichsdater. Gud giffue dennem en salig opstandelse.

__________

Anno 1622 lod Erlig oc Velagt Mand Skipper Christen Andersøn med sin Kiere hustru Maren Lauridtzdaater bekoste denne Taffle offuer denne begraffuelsis Sted oc giffuet denne Messing Arm her neden for, Gud till ære oc Kircken till gaffn oc Prydelse.

__________

Her ligger begraffuit Erlig oc Gudfryctige Quinde Karen Peder Knudsøns, som er føed i Kiøge Ao. 1574 dend 6. Martii oc leffuede med hendis hosbonde 16 Aar, afflet tilsammen 12 børn. Oc er hun hensoffuet i Herren Anno 1607 dend 10. Augusti i hendis alders 33 Aar. Gud giffue hende en glædelig Opstandelse. 1609.

__________

Helligaands Kirke.

Her neden ligger Begraffuen Erlig och Welforstandig Mand Niels Jensøn Riber, fordum Borger her i Kiøbenhaffn, Som Salig i Herren hensoff den 16. Decembr. 1620. Iligemaade hans Kiere hustru Erlig och Gudfrychtig Qvinde Magdalene Nielsdaatter, som Herren Saligen bortkallede den 4. Decembr. 1639 udi hendis Alders 68 Aar, med deris wnge Søn, Som døde den 6. octobr. 1606. Gud giffue dennem en glædelig Opstandelse.

__________

Her huiler Erlig och Welagt Mand Hans Rode, fød i Statin, som her i Kiøbenhaffn i sit Alders 34 Aar salig hensoff i Herren 1620 den 22. Octobr., och hans Broder Erlig och welagt Mand Reinholt Rode sin Salige hustrue Ingeborg Lauritzdaatter, som døde den 24 Novembr. 1632 med 5 Sønner.

__________


123

Her neden huiler Erlig och Gudfrychtig qvinde Alheit Christoffer Dirichsøns hendis salig liig, som Gud kallede af denne Werden her i Kiøbenhaffn til den æwige Himmelsche roe den 27. Decembr. 1619. Gud giffue hende en gledelig Opstandelse.

__________

S. Nikolaj Kirke.

Her neden for hviler Floritz Reinerdtzøn, Barnfød her udi Kiøbenhaffn, fordum Borger och Segellegger her sammesteds, døde den 8. Septemb. 1641 udi hans Alders 50 Aar, hans effterleffuendes hustru Mette Søffrensd. med Salig Floritzis Arffuinger haffuer hannem, disligeste och Mettes forige Hosbunde Christian Thøgersøn, som døde 1616 den 8. Novembr. udi hans Alders 65 Aar, som ligger begraffuen paa Wor Frue Kirckegaard med deris Søn, dennem begge til Ære och Kircken til Zirat dette monument ladet opsette.

__________

Dend Erlige Welfornemme och nu Salige Mand Knud Christensøn, fordum Ko. May. forvalter paa Kledekammeret her i Kiøbenhaffn, fød i Haffuerslund i Holsten Ao. 1584 den 8. Maii, død 1647 den 25. Aprilis, sampt begge hans salige hustruer, den første Sophie Catherine Wichmandsdatter, fød til Stade 1600 den 4. Junii, huilcken udi Echteskab fød hannem en Søn och en daatter, døde 1626 den 1. Julii. Den anden Salig Elizabeth Johansdaatter, fød i Kiøbenhaffn 1601, den 14. Julii, udi Echteskab ufruchtsommelig, døde 1646 den 2. Septembr. til en Christelig och Kierlig hukomelse haffuer denne Salige Mands tvende offuerleffuende døtre Margrette och Dorothea ladet dette Epitaphium bekaaste 1648.

__________

Her under er Begraffuen den Erlig och welagt Mand Conrad v. Busch, som hensoff i Herren den 10. Augusti Anno 1625.

Dette Epitaphium haffuer Bartholomæus Haagensøn och hans hustrue Margrette Hendrichsdaatter bekaasted och Oprettet 1628.

__________


124

Her huiler Erlige och welfornemme Mend s. Lorents von Meulengracht, som den 10. Maij Ao. 1630 udi hans alders 34 Aar, och Rasmus Jensøn, som den 10. Octobr. 1648 udi hans Alders 45 udi Herren hersoffuede, begge Borgere och fornemme Handelsmend her i Kiøbenhaffn, thil huis Ære och kierlige Ihukommelse deres effterlatte kiære hustrue Erlig, dydig och Gud frychtig qvinde Karen Pedersdaatter haffuer ladet dette epitaphium opsette, som och nu her huiler wed døden affgangen den 26. febr. 1654 udi hendis alders 45 Aar. Gud giffue dennem samptlig en ærefuld Opstandelse.

__________

Dette Epitaphium haffuer Erlig och Gudfrychtig qvinde Margrette Peder Carlsøns daatter, Salig Henrich Rosenmeyers effterleffuerske, men hendes kiere børn til en christelig ihukomelse och Gudelig Kierligheds beteelse opsette Anno 1640.

__________

Her neden wnder ligger begraffuen Erlig och welfornemme Mand, Hermand von Hamb, Borger och Handelsmand her i Staden, som døde 1625 den 23. Maii i hans Alders 69 Aar, saa och hans thvende Hustruer Erlige och Gudfrychtige qvinder Gertrud Aarendtzdatter, som døde 1605. 15 Octobr. och Karen Pedersdatter, som døde 1637 den 12 Julii, aff huilcke hand leffuede med den 1 udi 22 Aar och afflede med hende, 15 børn, 7 Sønner, 8 døttre. Den anden 16 Aar 9 M. og afflede med hende 9 Børn, 7 sønner och 2 døttre. Gud giffue dennem en ærefuld opstandelse.

__________

Her neden for dette Epitaphium ligger begraffuen Erlig och Welagt Mand, Salig hos Gud, Søffren Andersøn Bødicker, som døde Anno 1612 den 8. Martii, huis Siel Gud haffuer til en glædelig Opstandelse, Och haffuer hans effterleffuende kiere hustrue Kirsten Andersdatter och begge deris Kiere børn den ladet bekaaste til hukomelse och Kirchen til prydelse.

__________


125

Anno 1625 Henrich Fuiren der Junger hat dies Epitaphium Sehlichen Agnete Wilhelms Tochtern, so den 8 Aug. Anno 1619 im Herren entschlaffen, wie auch den anwesenden Kirstina Peters tochtern seinen lieben hausfrawen vnd dero lieben Kindern In besondern Ehren auffrichten lassen, der Auch selbst in Gott verscheiden den 12 Novembr. 1631.

__________

Der achtbar wnd furnehme Georg Fingerlin gewesener Burger und Handelsmand Alhier in Kopenhagen, ist geboren Anno 1604 den 5 Janvarii in der Kayserliche Reiches stadt Vlm von furnehme Eltern vnd ist Anno 1630 von dannen Anhero kommen vnd nach Gottes schichung Ao. 1636 in den Heiligen Ehstandt gethreten mit der Ehr- vnd thugentreichen Fraw Christina Peterstochter, das auch achtbaren vnd furnehme S. Heinrich Fuiren des Jungeren nachgelasne wittbe, und mit ihr christlig gelebet bis Ao. 1639 den 19 Octobr., da ihn der gnediger Gott von dieser welt abegefodert, Seines Alters 34 Jahr 9 Monat, 14 Tage. Dieses Epitaphium hat Christina Peterstochter ihren S. Ehemand zu Ehrlicher gedechtnis auffrichtet lassen.

__________

Gud til ære, Kirchen til Zirat, Skipper Niels Oluffsøn och Lisabeth Hansdaatter til en christelig Ihukommelse Bekaasted.

__________

Anno 1611 den 24 Novembr. døde Erlig och Gudfrychtig Qvinde Karen Willadtzdatter, Erlige Mand Bernt Schuldts hustrue, och waar hun først i de h. Echteschab med Erlig Mand Engelbrecht Meyer udi 2 Aar och døde hand udi Norge udi Ragerswig Anno 1576 den 12 Novembr. och er begraffuen udi Malon Kircke, och haffuer Bernt Schuldt och hun leffuit samen udi 33 1/2 Aar, och ligger hun her begraffuen. Huis Siele Gud giffue paa den yderste dag med Alle tro Christne en glædlig Opstandelse.

__________


126

Anno 1619 Julii den 5 dag døde Erlig och Welagt Mand Bernt Schult Borger her i Kiøbenhaffn, var fød i Westvalen til Frehtte, der mand skreff 1544. hans Alder 75 Aar. Gud giffue hannem en gledlig Opstandelse.

__________

Her ligger begraffuen Erlig och Welagt karl Hans Mortensøn Rosborig, som war fød her i Kiøbenhaffn Ao. 1563 den 4 Novembr. Och haffuer Gud henkaldet hannem den 14 Septembr. Ao. 1607. hans Alder waar 44 Aar.

__________

Anno 1634 hat Johan Dabelstein Burger Alhier dis Epitaphium Seiner Seeligen hausfrawen Mariæ Dreyers zum gedenchtnusze auffrichten lassen. Sie starb im Jahr 1633. den 4 Novembr. ihrers Alter 21 Jahr.

__________

Her ligger begraffuit Erlige och Gudfrychte Qvinde Dorethe Povelsdaatter barnfød i Kiøbenhaffn, som var Sl. M. Anders Hadeler Echtehustru, och leffuede de samen i 10 Aar, saa Kallede Gud hannem Aff dette ælende, och døde hun Aar 1614 den 10 Maji i sin sidste feyerste tid och Alder 70 Aar, och huiler hun wnder dend steen hoes Sl. M. Anders sine Been. Haffuer erlig och welagt Mand Henrich Thomasøn Balbier ladet sette denne taffle sin Sl. Moder Søster til ære paa hender egen bekaastning Ao. 1616.

__________

Vivent mortui, interfecti me resurgent. Esa. 26. Ao. 1624. F. Glem. J. - S. Niels Jensøns, fordum Klockers i Kiøbenhaffn, och hans hustrue Anne Eschildsdaatter Epitaphium, som døde Aar 1583 den 29 Augusti, hun døde Aar 1583 den 3 Augusti.


__________


<-Forrige . Indholdsfortegnelse . Næste->

Opdateret: søn feb 20 15:36:26 CET 2005
Publiceret: søn feb 20 15:36:24 CET 2005
© eremit.dk 2001 - 2010 . Må frit anvendes og citeres med kildeangivelse
Kontakt:

Creative Commons License
Dette værk er licensieret under en Creative Commons Navngivelse-Ikke-kommerciel-Ingen bearbejdelser 2.5 Danmark Licens.

Valid HTML 4.01 Transitional  Valid CSS!
Sidens top