eremit.dk
Sti: Forside > Forfatterindeks > KHB > Kjøbenhavn i Aarene 1536-1660, anden del.

Kjøbenhavns Historie og Beskrivelse IV

Kjøbenhavn i Aarene 1536-1660
    - anden del, kap. XI

Kbh., G. E. C. Gad, 1885

Oluf Nielsen (1838-1896)


Denne eTekst er en nøjagtig kopi af teksten i den originale trykte udgave. Teksten er fremstillet med OCR teknik hos eremit.dk. Teksten er udgivet til undervisning og forskning, og kan frit bruges til sådanne ikke kommercielle formål.

Ændringer i forhold til originalen: I den trykte udgave er kapitel XI fejlagtigt angivet som kapitel X.


<-Forrige . Indholdsfortegnelse . Næste->

408

XI. Den gamle By og dens Udvidelse.

Den ældre Inddeling Rodemaal fik efterhaanden Navnet Kvarter; dog bruges Rodemaal endnu 1664 1). Der var følgende 8: Øster, Strand, Snares, Vester, Nørre, Klædebo, Frimands, Kjøbmager; hertil kom Rosengaard Kvarter, der nævnes 1620 og allerede da ses at have omfattet Pustervig, Landemærket, Springgade og Egnen der omkring 2), men det bliver dog først i Grundtaxten 1668, at det ny Kvarter træder officielt frem med Navnet Rosenborg Kvarter; den stærke Bebyggelse af den gamle Rosengaard gjorde, at Kjøbmager Kvarter maatte deles. Et tiende Kvarter opkom efter den gamle Østervolds Nedbrydelse, og den ny Stad udenfor denne fik Navnet S. Anne Kvarter, der nævnes 1659.

I første Del af nærværende Skrift er der givet en Fortegnelse over de gamle Gader og deres Oprindelse; her skal derfor kun medtages de, der er opkomne i den Tid, vi her behandler, eller Tiden fra 1536 til 1660.

Af en Fortegnelse fra 1620 over hvad der i hver Gade skulde gives til dens Renholdelse 3), ses det, hvilke Gader, der ansaas for de fornemste, i alle Fald hvilke der var de bredeste, da Afgiftens Forskel maatte afhænge af Bredden. Størst Afgift gaves i Store Færgestræde, Ved Stranden, Højbrostræde og Amagertorv. Dernæst kom Østergade, Købmagergade til Skidenstræde, Nytorv fra Raadhuset til Brolæggerstræde (derimod gaves paa samme Torvs søndre og vestre Side kun det halve), Gammeltorv, Vestergade, Nørregade, Klædeboderne og Skoboderne. Det tredie Trin udgjorde Kongensgade, Læderstræde, Lille Færgestræde, Naboløs, Snaregade, Magstræde, Brolæggerstræde, Kompagnistræde, Badstuestræde mellem Kompagni- og Brolæggerstræde, Skindergade, Klosterstræde og Hyskenstræde. Det fjerde Trin dan-

__________

1) K. D. III 607.

2) K. D. IV 772.

3) K. D. II 619 flg.


409

nedes af Kirkestræde, Pilestræde til Mynten, Vandmøllestræde, Raadhusstræde, Farvegade, Kannikestræde, Badstuestræde fra Skoboderne til Brolæggerstræde, Løvestræde. Det femte Trin udgjorde Lille Kirkestræde, Vognmandgade, Myntergade, Antonistræde, Pilestræde, Grønnegade, Kristen Bernekovstræde, Østervold, Ulkegade, Vingaardsstræde, Anders Hansens Stræde, Helliggejststræde, Klareboderne, Sigvard Beks Boder, langs Stranden fra Vejerhuset til Vandkunsten, Endeløsstræde, Knagerøgstræde, Kattesund, Vestervold, Teglgaardsstræde, Larslejsstræde, Klokkerhøjen, Studiestræde, S. Pedersstræde, Lars Bjørnsensstræde, Fiolstræde, Rosengaarden, Peder Hvitfeldtsstræde, Skidenstræde, Mikkel Vibes Gade, Madtorvet, Kærlingbrønden, Næbdybet. De allerringeste var en Gang fra Magstræde til Vandhuset og alle andre Gange.

Den Udparcellering af Grundene i den nordlige og østlige Del af Byen, der havde begyndt før Reformationen, vedblev efter denne. Saaledes bebyggedes Skidenstrædes nordlige Side, medens dets sydlige Side for største Delen var ubebygget indtil ind i det 18. Aarh., idet her højst var et Par Bagbygninger til Gaardene i Store Kannikestræde og langs Universitetets og Præstegaardens Grund Var den Plads, der var udlagt til Præsteenker og som siden blev botanisk Have. Gaden deltes i Store Skidenstræde, der gik fra Fiolstræde til Nørregade, og Lille Skidenstræde, der gik til Købmagergade; saaledes hed de længe, om man end af et Udtryk i Jordebogen 1581 skulde antage, at Lille Skidenstræde har gaaet til Nørregade 1). Endnu ved Aar 1530 var det væsenlig Haver, der laa paa Skidenstrædes Nordside. Der var øst for Fiolstræde afdelt Grunde paa 48 Alens Længde og 17 Alens Bredde til Skidenstræde; i det mindste var der 3 saadanne, der tilhørte Kapitlet og var udlejede til 3 Kanniker; Østen op til dem var Hr. Johan Urnes Have, der

__________

1) K. D. I 506.


410

ogsaa gik bagved dem ud til Fiolstræde; denne Grund havde han købt af Byen 1527 1). Denne Hr. Johan Urnes Have har altsaa begyndt med Nr. 26 i Fiolstræde, men dette og de følgende Huse til Nr. 32 var tidligere alene Smaahuse, der altsaa er Parceller af en større Grund. Den sidste finder vi i Nr. 34 (Linden), hvis Grund ses at have gaaet baade til Skidenstræde og Peder Hvitfeldtsstræde og var saa stor, at den en Tid kunde bruges som Kirkegaard.

Paa Hjørnet af Nørregade laa Seniorum Alters Gaard, østen op til den solgte Byen 1523 en Gaard til Jep Nielsen. 1543 laa i denne Del af Gaden Anne Niels Stemps Boder, østen op dertil 5 Boder, som Peder Godske mageskiftede til Universitetet og østen op dertil Joakim Beks Boder 2); det var altsaa en Række Smaahuse, her laa ligeoverfor det nuv. zoologiske Museum.

Fiolstræde, der tidligere alene hed Strædet, der løber til Kantorens Port, har Navn efter de Haver, det løb igennem, idet det opnævntes efter Planten Viol. Lille Fiolstræde har ikke oprindelig været Gade, ti paa Reformationstiden stødte Degnegaarden og Kantorgaarden sammen, og det er først noget efter denne Tid, at den blev udlagt som Stræde 3). Det er anlagt 1545, ti i dette Aar opføres i Universitetets Regnskab Udgifter til en Lergaard ud til det ny Stræde hos Dr. Kristierns Residens og til dets Brolægning, nemlig 20 Læs Kampesten for 8 Mk., Sand for 2 Mk., 3 Mk. til Brolæggerne, 20 Sk. til 2 Karle, som bar til, 12 Sk. til 2 Karle, som ryddede Gaden, og 2 Sk. til Badstuepenge (Drikkepenge). Da Dr. Kristierns Residens var Degnegaarden (Lille Fiolstrædes Østside) kan ved det ny Stræde kun menes Lille Fiolstræde 4). Fiolstræde nævnes næppe med sit nuv. Navn før 1570, da Byen giver Skøde paa den øde Plads i det nordøstlige Hjørne af Violstræde, det er nuv. Nr. 48 5). Man

__________

1) K. D. I 340, 370, IV 444-45.

2) K. D. I 336, 403.

3) Se 3 Del S. 6 flg.

4) D. Mag. 3. R. VI 25.

5) K. D. I 351, 493. Suhms Sml. II 3 4.


411

kan se, at Navnet da endnu ikke havde fæstnet sig, ti i nogle Optegnelser fra samme Aar af en Universitetspedel siges, at han bode i "Fiolstræde eller Lavendelstræde, som og kaldes Skidenstræde".

Peder Hvitfeldtstræde har Navn efter Adelsmanden Peder Hvitfeldt, der 1558-81 har ejet en Gaard i Kjøbmager Kvarter, i hvilket Strædet da laa. Han var Ejer af Engestofte paa Laaland og var Norges Riges Kansler 1547-65, gift med Anne Jørgensdatter Urne og døde 1584 1). Det ses nu, at den ovenfor nævnte Hr. Johan Urnes Have ogsaa har strakt sig om Hjørnet af Peder Hvitfeldtstræde, ti han ejede Boder her, og norden op til disse laa en Gaard, der tilhørte Iver Lange, ogsaa Adelsmand, hvilken Gaard ogsaa mod vest grænsede op til Hr. Johan Urnes Have. 1581 nævnes 5 Boder paa Rosengaarden og i Peder Hvitfeldtstræde 2), hvoraf ses, at her næsten udelukkende har været Smaahuse. Johan Urnes Søn var Peder Hvitfeldts Svigerfader og Johan Urnes Boder bliver de samme som Peder Hvitfeldts Boder. Disse er byggede i Udkanten af en større Ejendom, og denne har altsaa været den nys nævnte store Gaard ud til Fiolstræde.

Som Fortsættelse af Peder Hvitfeldtstræde gik Mikkel Vibes Gade, der dog er noget ældre end Borgmester Mikkel Vibes Tid 3), efter hvem den er opnævnt; han købte nemlig 1608 Vognmændenes Lavshus i S. Gertrudstræde, og da han vel har opført ny Bygninger paa Grunden, fik Gaden Navn efter ham. Den gik saaledes, at Kultorvets vestlige Side var Gadens vestlige Side, medens dens østlige Side senere nedlagdes til Dannelse af dette Torv.

Pustervig var et lille kort endeløst Stræde, der paa den ene Side stødte op til S. Gertruds Gaard og formodenlig oprindelig har været en Indkørsel til dennes Baggaard.

1625 nævnes en stor Gaard, der var 86 Alen langs

__________

1) Se om ham Personalhist. Tdskr. IV 120.

2) K. D. I 514.

3) Den var til 1510. K. D. VI 5.


412

Kjøbmagergade og af samme Længde langs Pustervig 1), denne Grund laa sønden for Strædet; norden for dette nævnes 1573 en anden Grund, hvoraf det ses, at S. Gertruds Gaard ikke dengang har naat helt til Pustervig. Magistraten solgte da nemlig en Grund, der hed Dybet, og denne Grund afstod Køberen igen til Ejeren af S. Gertruds Gaard 2); den maa altsaa have optaget den nordlige Side af Pustervig og da det var en ubebygget Jord, er det muligt, at den engang virkelig har været et Dyb eller et Vandhul, og paa den Maade kunde Gaden jo nok have Navn efter en virkelig Vig, idet Stadsgraven, der gik tæt herved, muligvis her som flere Steder har dannet en Oversvømmelse indenfor Voldene; derimod kan det underlige Ord Puster ikke forklares af Dansk, ti der er nok et Ord Pus, der betyder Morads og i det 16. Aarh. skrives putz 3), men lige saa lidt, som det har været udtalt saaledes, lige saa lidt har det kunnet omformes til Pust. Ifølge Wagenaers Søkort 1582 var Poesterwyck Bugten ved Byen Poest i Pommerns østlige Del, og herefter har Strædet nok Navn, idet Ejeren af Grunden paa dets sydlige Side enten har opnævnt sin Gaard efter den udenlandske Lokalitet eller Strædets Beskaffenhed kan have fremkaldt en Sammenligning som f. Ex. nuv. Kongens Nytorv med Hallandsaas mellem Skaane og Halland.

Aabenraa var fra først af en Del af Vognmandgade, men 1604 siges: "8 Lejeboder liggendes udi Vognmandgade oppe imod Volden, som kaldes Aabenraad"; det er Gaden og ikke Boderne, der hedder Aabenraad, hvilket udtrykkelig fremgaar af en Gengivelse af samme Skøde, hvor Gaden kaldes Aabenraad 4). 1609 kaldes den Aabenrae 5). Det er altsaa den Del af Vognmandgade, der laa norden for Landemærket, der fik Navnet, men om dette er Aabenraad eller Aabenraa, er usikkert. Snarest kunde man antage, at det er Køb-

__________

1) K. D. III 46.

2) K. D. I 353.

3) K. D. I 341, 343.

4) K. D. II 782, 803.

5) K. D. II 555.


413

staden Aabenraa, efter hvilken et Hus her et opnævnt, hvis Navn saa er overført paa det hele, men paa den anden Side kunde, den sidste Stavelse være Rad, en Huslænge, der nok kunde udtales Raa eller Raad, og et saadant Navn kunde fra en forfalden Ejendom overføres paa hele Gaden, der var lidet bebygget og førend de gamle Fæstningsværkers Nedlæggelse kun et lille Stykke Stræde med smaa Huse. 1645 kaldes et Hus her Hundehuset, hvilket tyder hen paa en usel Bebyggelse.

Paa den anden Side af Landemærket og Slippen (den yderste Ende af Landemærket), hvilken sidste maa være fremkommen efter Fæstningsværkernes Nedlæggelse, altsaa efter 1650, laa Vognmandgade, i senere Tider forvansket til Vognmagergade, der gik lige ud til Møntergade. Den nævnes med dette Navn 1568 1), men det er uvist, hvoraf den bar Navn; af Vognmændenes Lavshus er det ikke.

Lille Brøndstræde var oprindelig Voldgade og bevarede endnu i forrige Aarhundrede Navnet "Bag Østervold". Store Brøndstræde hed først Lille Vognmandgade, saaledes 1583 2), men da der 1584 var bleven opsat den murede Brønd i Volden, der ansaas for en stor Velgærning for Borgerne, fik Gaden efter denne Navnet Brøndstræde, men selve Brønden forsvandt ved Voldens Nedrivelse ved Midten af det 17. Aarhundrede. Strædet hed ogsaa Kærlingbrønden, ti at dette Stræde laa i den Egn, ses af Kjøbenhavns Bygningsregnskab for 1620, hvor det betegnes som liggende ved Lønporten 3).

Springgade fik Navn efter Byens Avlsgaard, der tidligere havde været Avlsgaard til Helligaands Hospital, hvor der var Staldrum til fremmede Heste og hvor Byens Tyre og Hingste var opstaldede, deraf Navnet, der nylig er afskaffet og afløst af Pilestræde 4).

__________

1) K. D. I 442.

2) K. D. I 540.

3) 3. Del S. 87, 195, 4. Del S. 139.

4) Se 1. Del S. 97, 3. Del S. 94-95.


414

Møntergade er som Gade ældre, men den fik først sit Navn, da S. Klare Kloster straks efter Reformationen omdannedes til en kgl. Mønt, og da dens store Grund udparcelleredes i Aarene 1631-50, opstod Gaden Gammelmønt.

Det er foran S. 82 vist, hvorledes denne Gade opstod, og hvorledes Grunde der bortsolgtes i nys nævnte Aar. Naar det sammesteds nævnes, at Kristian IV 1625 befalede, at Boderne paa Mønten skulde tækkes, saa var det ikke ældre Boder, der var Tale om. Kongen lod netop bygge en Række Boder i Gammelmønt, deraf 4 1625; 1631 havde han 34 der, af hvilke de 16 lejefrit var bebode af Haandværkere i Tugthuset og de andre udlejedes for 8 Rdl. hver. Det var dog ikke videre respektable Folk, ti om den ene af disse Lejere hedder det 1631, at han formedelst letfærdig og ruffersk Husholdning af Stadens Øvrighed er Menigheden forvist, og om en anden, at han blev "for sin grove Forseelse af Tyveri her i Staden justificeret og sin Boslod forbrudt". Allerede 1620 tales om 13 Vaaninger paa 2 Loft og 5 paa 1 Loft og om det lange ny Kornhus, der blev ombygget til en Klandermølle 1), der laa i et Par Huses Afstand fra det vestre Hjørne af Gammelmønt og Møntergade.

Et Stykke af Gammelmønt var dog allerede Stræde i tidligere Tid. 4. Sept. 1577 skøder Kongen til Jakob Høyer en Grund med 19 Alens Bredde til Pilestræde og 105 Alens Længde langs det lille Stræde, der løber ud med Klare Møntermur (nu Sværtegade); paa den anden Side laa Fru Mette Rosenkrandses Gaard 2). Denne Grund er Sværtegade Nr. 2-8, der endnu har fælles Matrikelnumer, og gaar omtrent lige til Gammelmønt. Mette Rosenkrandses Gaard er nuv. Nr. 36 og maaske tillige 34 i Pilestræde. 1572 skødede Byen hende en Grund 7 Alen bred og 33 Alen lang i Strækningen mellem Antonistræde og Grønnegade, "som tilforn var et øde og for Vandflod og Dynd et ubrugeligt Stræde".

__________

1) Kbh. Bygningsregnskaber.

2) K. D. II 379.


415

1582 fik Mikkel von Kemnitz ogsaa af Byen Skøde paa en Grund, der maa være Fortsættelse af dette Stræde, ti den var 8 Alen bred og 29 Alen lang og laa østen op til hans Gaard i Antonistræde, der laa paa Hjørnet af nuv. Gammelmønt 1). Den af Jakob Høyer købte Grund var ikke saa lang, at den gik ud til Gammelmønt (eller hvad Strædet nu hed), og her havde Mette Rosenkrands formodenlig allerede det gamle Stræde i Eje, ligesom hun havde det udenfor sin egen Grund; hvad hun købte var hvad der laa bagved hendes Naboerske Magdalene Arildsdatters Grund, hvorved hun opnaade at have en privat Udkørsel til Sværtegade og Antonistræde, hvilket dog nogle Aar efter hindredes ved det Køb, Mikkel von Kemnitz gjorde. I ethvert Tilfælde er det sikkert, at der mellem Antonistræde og Klare Møntermur var et Stræde fra langt ældre Tid. Paa den anden Side af det af hende købte Stræde laa Jørgen Pedersens Have, der maa være den Grund, der gaar ud til Didrik Badskærs Gang og Grønnegade og altsaa da synes at vise, at det omtalte moradsige Stræde ikke var hvad man kunde kalde en Gade, men alene en Kørevej igennem Haver og sumpede Grunde.

Sværtegade, der er et nyere Navn og tidligere hed Lille Regnegade, var oprindelig et Stræde udenfor Gæthuset, hvorefter det fik Navnet Gæthusstræde 2).

Store Regnegade er lagt igennem Møntens Grund; de første Grunde der bortsolgtes af Frederik III 1650 og 1651 3). I disse Skøder kaldes den Renegade og den rene Gade; Navnet Regnfanggade forekommer ogsaa, saa det er muligt, at den er opnævnt efter Planten Regnfang.

Didrik Badskærsgang har Navn efter Didrik Johansen Badskær, der var Raadmand 1631-42 4). Denne Gade er opstaaet ved, at der laa en stor Grund, der begrænsedes af den, Grønnegade, Gammelmønt og Regnegade og 1661

__________

1) K. D. VI 141, 179.

2) 4. Del S. 81-83.

3) K. D. I 352, 376.

4) 3. Del S. 238-39.


416

ejedes af Ove Gjedde; paa den anden Side af Strædet har Grunden formodenlig tilhørt Didrik Badskær og Gangen var bebygget med Smaahuse bagved hans Gaard. Senere er Ove Gjeddes Gaard udparcelleret, men endnu i Begyndelsen af dette Aarhundrede var der en anselig Gaard med Indkørsel gennem en Mur i Gammelmønt og Hovedbygningen laa frit bag i Gaardspladsen med Bagside til Gangen, hvor man endnu ser en gammel Bygning indfattet med Medailloner.

Førend den gamle Østervolds Nedlæggelse, var Grønnegade ikke nær saa lang som nu; saaledes solgtes 1647 og 1650 2 Grunde her fra Kronen 1). Den Gade, der nu hedder Ny Adelgade og tidligere hed Lille Grønnegade og er anlagt paa de gamle Fæstningsværker, nævnes 1650 2).

Kristen Bernekovstræde, der nævnes 1620 3), har Navn efter den navnkundige Helt, der efter Sagnet frelste Kristian IV's Liv i Slaget paa Skællinge Hede, hvor han selv faldt. At Sagnet er nyt og at Kongen ikke har staaet i Taknemlighedsgæld til Kristian Barnekov, er paavist af C. Bricka 4); tværtimod var hans Enke og Børn i Gæld, som han havde paadraget sig under Bestyrelsen af sit Len, hvorfor disse maatte optage Laan for at tilfredsstille Kongen, hvad denne ganske vist ikke vilde have kunnet tillade sig imod dens Efterladte, der havde frelst hans Liv. 1618 kom Kongen igen i Besiddelse af dette Gældsbevis paa 2000 Daler, som han derpaa opsagde til hurtig Indbetaling. Naar vi nu ser Kongen 1636 i Besiddelse af en stor Gaard med Grunde langs den ene Side af Kristen Bernekovstræde, maa man fristes til at antage, at det netop er Kristian Barnekovs Gaard, dog har Kongen ikke faaet den af hans Arvinger, men i Betaling af Renteskriver Anders Olufsen for dennes Gæld. Det var en meget dyb Grund, med Façade til Østergade paa 33 Alen, men Grunden fulgte nu Kristen Bernekovstræde til Grønnegade

__________

1) K. D. III 292, 343.

2) K. D. III 323.

3) K. D. II 620.

4) Hist. Tidssk. 4. R. III 1 flg.


417

og gik 34 Alen ned ad denne; paa denne Grund stod 27 "Vaaninger" eller Smaahuse 1). Strædet er altsaa ikke nogen ældre Gade, men er opstaaet ved de nævnte Lejehuses Anlæg. Ejendommen solgtes 1636 til den rige Købmand Rasmus Jensen.

Ved samme Tid er Peder Madsens Gang opstaaet, der i vor Tid afløstes af Ny Østergade. Den nys nævnte Ejendom grænsede paa den ene Side til Erhart Trompeters Ejendom med dennes og Peder Madsens Huse, der gik lige til Grønnegade. Erhart Trompeter havde altsaa en Række Huse nærmest ved Østergade og Peder Madsen nærmest ved Grønnegade, men da Peder Madsen var mere bekendt end Trompeteren, fik Gangen Navn efter hans Boder. Han var Kæmner 1615-16, Oldermand for Rodemestrene 1610, var ellers Kræmmer og havde en Bryggergaard i Snaregade.

Pilestrædes Vestside var næsten overalt Baggrunde til de store Gaarde paa Købmagergade; ud til det vendte som en Følge heraf mange Haver, saa dette Stræde længe bevarede et landligt Præg. Dog havde mange Grundejere bygget Lejehuse, og efterhaanden frasolgtes de. Derimod bestod Pilestrædes Østside af Forhuse, og ikke faa af disse havde Dybde til de bagved liggende Gader og var af stor Udstrækning. Pilestræde var dog fra gammel Tid brolagt, ti 1605 fik Byfogden Befaling, at eftersom det gjordes højlig fornødent, at det blev optaget og paa ny igen brolagt, skulde han lade dette foretage ved første Lejlighed og opkræve Udgifterne derved hos Grundejerne 2).

Paa den anden Side af Østergade var Skipperboderne, anlagte i Kristian IV's Tid. De Forandringer, der er sket med den gamle Bremerholm, er udførlig omtalte foran S. 90-97.

Det er ogsaa foran S. 231-32 omtalt, hvorledes Børsen blev bygget og derpaa Nybørs i Aarene 1648-53, der 1654

__________

1) K. D. III 165-66.

2) K. D. V 3-4.


418

nævnes som Henrik Müllers store grundmurede Huse og Pakhuse 1). Forandringerne med Slotsholmen er omtalte S. 198-201. Ogsaa Byens Forøgelse ved Stranden omkring Vejerhuset, Magstræde og Snaregade er omtalt S. 193-94, Vandkunsten og Farvergade 3. Del S. 361 og Gravbrøndstræde 3. Del S. 55.

En Udvidelse fik Byen ved Graabrødreklosters Nedlæggelse kort efter Reformationen. En Redegørelse for dettes Udparcellering er vel ikke aldeles uden Interesse. Et fast Holdepunkt har vi i Løvstræde Nr. 1, af hvilket en Del tilligemed Nr. 3, der nu er en Del af Postgaarden, er den Ejendom, som Knud Alsing havde 1581 og hvorpaa han fik Fæstebrev 1572 2). Hans Grund var 47 Alen til Løvstræde og 48 Alen til Helligaands Hospitals Havemur; paa vestre Ende, der var 41 Alen lang, stødte den op til Erik Basses Gaard. Denne sidste Gaard, der endnu tilhørte Erik Basse 1581, var 1600 gaaet over til Anders Bentsen og er nu Nr. 5, men dette er uden al Tvivl kun en Del af den oprindelige Grund, Op til denne har stødt en anden Adelsgaard, der maa have naaet lige til Niels Hemmingsensgade, ti i Skødet paa Tugthuset 1650 ses dette her at have stødt op til Jørgen Brahes Gaard 3). Jørgen Brahe afløste Aar 1595 sin Jordskyld af 3 Daler med en Kapital af 100 Dlr. 4). Sparekassens Gaard, der blev Præstegaard 1619, købtes af Steffen (?) Brahe 5), formodenlig som en Parcel af Jørgen Brahes Gaard.

Det nuværende Løvstræde (i.e.: Løvestræde) har enten været en meget smal Smøge (det findes afsat paa Grundtegningen fra Frederik II's Tid), eller ogsaa har det ikke gaaet helt ud til Købmagergade. Kristian IV skriver i sin Kalender 6): 18. Marts 1620 gav jeg Knud Grubbe 1600 Daler in Specie for en Gaard i Kjøbenhavn, hvilken jeg lod afbryde og lægge

__________

1) Encomion regni Dan. S. 154.

2) Afskrevet i Resens Haandskrift om Vartov Hospital.

3) K. D. III 325, 326.

4) K. D. II 485.

5) Foran S. 68.

6) Nyt hist. Tidskr. IV 232.


419

til en Plads, hvor som jeg lagde en Gade af Kjøbmagergade i Løvstrædet". Det er vel den Gaard, for hvilken Ejler Grubbe 1581 opføres som Ejer og som maa have haft Grund lige til Kjøbmagergade.

Løvstræde Nr. 6-14 har sandsynligvis været 1 Ejendom, vistnok den, der 1607 og 1609 ejedes af Korfits Thott. Nr. 30 i Niels Hemmingsensgade er vel den Gaard, der 1581 ejedes af Johan, 1600 og 1607 af Knud Venstermand. Disse Grunde var ved 1650 samlede paa 1 Haand og tilhørte Iver Vind. 1581 ejede Iver Vinds Fader, kgl. Sekretær Jakob Vind, en Gaard i Graabrødre, men Sønnen maa have udvidet den ved Køb af Nabogrunde, ti hans Ejendom gik nær hen imod Skindergade.

1581 ejedes en Gaard her af Jakob Ulfeldt, 1600 og 1607 af Mogens Ulfeldt; den laa i Løvstræde og havde baade gamle og ny Huse og var lagt sammen med en anden Gaard i Skindergade, hvor der var et nyt Hus, som Mogens Ulfeldt lod bygge. Hans Søn Jakob solgte begge Gaarde 1618 til Rigens Kansler Jakob Ulfeldt 1). Denne Gaard falder sikkert sammen med den, som sidstnævntes Søn Korfits Ulfeldt ejede, dog fik han den ikke som Arv, men købte en Del af den 1637 af Johan Braem 2); til Skindergade var nemlig kun den lille Plads, som nu Kejsergade indtager, de andre Bygninger og Haver optog hele nuv. Graabrødretorv, der blev oprettet, da det hele sløjfedes med Jorden paa Grund af Ulfeldts Forræderi, saa kun hvad der var selve Gaden Løvstræde ikke vedkom Ulfeldts Ejendom. Hvad der nu ligger paa Graabrødretorv, laa dengang i Skindergade, og det var altsaa kun Haver, der laa ud til det nuværende Torv eller, som det var dengang, Ulfeldts Ejendom.

Hvad der nu ligger imellem Kejsergade og Trompetergangen, ud til Graabrødretorv, var 1581 2 Gaarde, den ene

__________

1) K. D. IV 767.

2) Se Birket Smith Leonore Kristine I 87 og XXXVII.


420

tilhørende Niels Rosenkrands, den anden Korfits Tønnesen (Viffert); den første ejedes 1600 af Mads Eriksen Vaspyrd, 1607 af dennes Arvinger; den anden 1607 af Breide Rantzau. Efter 1660 blev de sammenlagte til 1 Gaard, men blev siden igen udstykkede.

Paa den anden Side af Kejsergade laa en stor Gaard, der ved 1660 tilhørte Sekretær Meyer, nu Graabrødretorv Nr. 12-16 med mere; den var 1581 2 Gaarde, den ene tilhørende Axel Tønnesen (Viffert), men 1607 delt mellem Eske Brok og Hr. Albert Skeel; den anden betegnes 1581-1607 som Sognepræstens Gaard til Helligaands Kirke.

Paa den anden Side af Torvet eller Løvstræde var nuv. Nr. 13 henlagt til Kapellanen ved Helligaands Kirke og her fik henved Midten af det 17. Aarh. Organisten Bolig. Op til denne Gaard stødte det lille Stræde, der førte til Stenboderne og paa den anden Side laa Prisonen (nu Nr. 11). Førend denne Husrække blev omdannet til Brug for Børnehuset 1), laa her flere Gaarde, vistnok meget uregelret. Saaledes købte Kongen 1623 en Gaard østen for den nævnte Kapellanbolig, sønden for Gaden (Løvstræde) og sønden næst op til Prisonen, vesten op til den Plads, hvor fordum Helligaands Hospitals Ladehus havde staaet og Hans Majestæt havde ladet bygge det store ny Hus mellem Børnehuset og Løvstræde; ifølge et Skøde fra 1619 stod dette Ladehus endnu i sidstnævnte Aar; det gik ikke helt til nuv. Niels Hemmingsensgade, ti 1622 fik Kongen af Knud Urne en Grund ved det omtalte ny Hus, men gav ham en anden Grund tæt derved i Mageskifte. Det maa være en Del af den Ejendom, hvortil Axel Urne opføres som Ejer 1581. 1628 havde Rentemester Kristoffer Urne samme Gaard 2); han var i et Par Aar Tilsynsmand ved Børnehuset 3). At slutte af Skødet paa Børnehuset maa senere Kristoffer Urnes

__________

1) Se Tredie Del S. 376.

2) K. D. II 665, III 75.

3) Tredie Del S. 383.


421

Gaard være optaget deri, idet der tydelig staar, at hele Grunden langs Løvstræde (nu Graabrødretorv) til Tugthusporten (nu Niels Hemmingsensgade) tilhørte Børnehuset 1650 1).

I Herman Zesterfleths Rejsebeskrivelse Aar 1600 bemærkes, at paa Amagertorv bode de mest formuende Indbyggere; her saa man en Mængde Mennesker, baade indfødte og fremmede, og her var stadig Færdsel 2). Naar man betragter de Ejendomme, der nu indtager de ulige Numre paa Torvet, ser vi, at de alle gik ud til Læderstræde, til hvilken Gade der formodenlig var Haver foruden Stalde og Pakhuse. Husenes Ejere var ansete Købmænd. Nr. 1 ejedes 1581 af Arnt Kempe, Nr. 3 af Mads Lampe, Nr. 5 af Henrik Struchmand, Nr. 7 af Mikkel Bager, Nr. 9 kaldes Hans Bøses Gaard efter den bekendte Borgmester fra Grevefejdens Tid. Nr. 21 ejedes i Kristian IV's Tid af Raadmand Peder Karlsen, der solgte den til Raadmand Johan Bøcher von Delden, efter hvis Fallit den 1635 gik over til Kongen. Nr. 23 tilhørte 1625 Povl Dam Skræder og 1638 Johan Wust, Nr. 25 tilhørte 1581 Jørgen Persen og tilfaldt siden Kongen i Gælds Betaling efter Mønsterskriver Hans Simonsen. Han lod derpaa sin Frille Karen Andersdatter bo her og skænkede den til hendes Søn Hans Ulrik Gyldenløve 1624, men solgte den Aaret efter til Borgmester Jørgen Danielsen, der 1638 afhændede den til Jørgen Vind til Gundestrup, hvis Enke Ingeborg Ulfstand besad den endnu 1652; faa Aar efter ejedes den af den ansete Købmand Kort Henrik Merker. Den beskrives som et grundmuret Hus paa 3 Loft. Nr. 27 var 1479 skænket Helligaands Hospital af Bernt Hakenberg, tilhørte 1547 vistnok Kort Finke, 1581 Lisabet Stratmands,

__________

1) Det er først efter en ofte gentagen Prøvelse med Aars Mellemrum og Iagttagelse af Jordskyldens Fordeling til Vartov af Grundene, der har været meget forskelligt sammenlagte og splittede i Tidernes Løb, at ovenstaaende Undersøgelse om Graabrødre har kunnet foretages.

2) Suhms Ny Sml. III 98.


422

1607 Povl Andersen, 1618 Kristoffer von Norden, 1638 Jørgen Kandestøber og 1661 Ditmer Bøfke. Det var ogsaa et grundmuret Hus. Nr. 29 tilhørte 1618 Oluf Rosensparre, 1661 Oluf Rosenkrands, Nr. 31 1572 Mogens Torbensen, og Nr. 33 var "det store Stenhus og Gaard paa Gamle Fisketorv næst østen op til Hyskenstræde", som var opbygget af Kristoffer Rosenkrands til Bjørnholm, skødedes 1572 af dennes Søsterdatter Frue Gertrud Krabbe til Frederik II, der her 1574 havde et Harniskkammer, idet Kongens Kældersvend Jesper Skammelsen fik en Bolig "under Harniskkamret i det store Stenhus paa Amagertorv, som tilforn havde tilhørt Kristoffer Nielsen Rosenkrands" 1). 1580 angives Naturalydelser til Plattenslageren paa Amagertorv og 1595 beskikkes en Polermester ved Kongens Rustkamre "paa Slottet og udi Byen" 2). Rustkamret her blev først ophævet 1604, da alt Inventarium blev flyttet til Tøjhuset 3), og det er næppe tvivlsomt, at det er denne Gaard og ikke nogen anden paa samme Torv, hvor der ellers i Frederik II's Tid var adskillige Harniskkamre.

Paa Grund af de Ridderspil, der holdtes paa Amagertorv ved festlige Lejligheder, var det af Interesse for Kongen at have Ejendomme her. 1565 solgte han en Gaard norden for Torvet med 16 1/2 Alens Bredde til Gaden men 131 Alens Længde til Andreas Lorich. Denne Gaard kaldtes Kongens Rustkammer, og Køberen skulde være forpligtet til at opbygge den med god Købstedbygning og skulde indrette i den ny Bygning for Kongen og hans Efterfølgere et godt og bekvemt Rustkammer, hvori der var Plads til Rende- og Stikketøj. Videre skulde han ud til Torvet bygge et godt stort Kammer eller en Sal, hvor Kongen og andre, der var hos ham, kunde have Ophold, naar Kongen eller hans Efterkommere Konger i Danmark "noget Ridderspil med Renden,

__________

1) K. D. II 344.

2) K. D. IV 648, 723.

3) O. Blom, Christian IV's Artilleri S. 6 og 338-45.


423

Stikken, Turneren eller udi andre Maader forordinerendes og bestillendes vorder", men naar Ridderspillet havde Ende, maatte Andreas Lorich bruge Salen til sin egen Nytte og Fordel; det tillodes ham ogsaa at bygge Gaarden sammen med en Naboejendom, hvis han kunde faa denne til Købs 1). Man maa antage, at samme Gaard er udvidet og siden kommen igen til Kongen, ti 1570 skødede Kongen en Gaard norden for Amagertorv til Movrids Podebusk, med 26 1/2 Alens Bredde til Gaden. I dette Skøde forbeholdt Kongen sig ved ovenomtalte Festligheder et bekvemt Kammer til et Harniskkammer til at have Rende- og Stikketøj i og en Stue ud til Torvet, hvor Kongen og hans Efterfølgere og fremmede Fyrster og Herrer med deres Tjenere kunde staa og se paa Ridderspillet 2). Det er aabenbart, at det er samme Gaard, som ovennævnte. Den stødte med Haven ud til Peder Bildes Have, formodenlig Nr. 11 paa Købmagergade, og har været Nr. 6 (Hafnias Gaard), ti Bredden stemmer overens med denne Gaards 3). Nr. 6 tilhørte 1602 Niels Bilde og kom siden i Borgmester Mathias Hansens Besiddelse, der opførte den nuværende Bygning.

Kongen havde flere Ejendomme i Nabolavet, ti 1594 fik Slotsherren Befaling om at indrette og forbedre den Gaard, som er givet Henrik Rammel til hans Vaaning og Værelse; ogsaa her har været Rustkammer, ti Rustmesteren fik Befaling om at udtage de Rustninger, der befandtes, og lægge dem paa Rustkamret hos de andre Rustninger, samt give Henrik Rammel Nøglen til Huset 4). Der var altsaa 2 Rustkamre, men det her nævnte er kun et mindre. Det er vistnok denne Gaard, som Kongen 1602 solgte til Guldsmed Didrik Fyring; den havde Niels Bildes Gaard paa den østre og Søren Lademagers Gaard paa vestre Side og havde 16 1/2 Alens Bredde til Gaden, 139 Alens Længde og stødte med

__________

1) K. D. II 329.

2) K. D. I 448.

3) Se Nyt hist. Tdskr. V 269.

4) K. D. IV 718-19.


424

Haven bagud til afgangne Oluf Bildes Grund (Nr. 11 paa Kjøbmagergade) 1). Denne Gaard er nuv. Nr. 8, der 1645 tilhørte Henrik Bischof, 1661 dennes Enke. Den Gaard, Søren Lademager bebode 1602, altsaa nu Nr. 10, siges 1620 at være gaaet over til Klavs Johansen, 1645 bode her Jokum v. Slesing og 1661 Mathias Rudolf Reinfanck.

Nr. 4 er samlet af 2 Grunde, af hvilke den ene 1609 tilhørte Johan Schyrmand og den anden Sten Bildes Enke. 1633 ejedes de af Remmert Pedersen og Boldevin Blankfort, hvilken sidste havde lejet den ud til Mathias Kloumand. Nr. 2 eller Hjørnehuset til Kjøbmagergade ejedes 1609 af Villum Køster, 1620-61 af Henrik Ratke. Nr. 12 tilhørte 1609 og 1620 Raadmand Mogens Mikkelsen, 1633 Adolf Frederik Røtker, der samme Aar med sin Hustru Lisbet Mortensdatter blev fritaget for al Byens Tyngde, 1645 Klædekammerskriver Knud Kristensen. Grunden var saa stor, at den havde Porthus ud til Store Helliggeststræde. Huset er nu sammenbygget med Nr. 10. Nr. 14 var det lybske Herberg og er foran omtalt. Det havde Grund ud til Lille Helliggeststræde, hvor der var 10 Boder. Det tilhørte, foruden de ovenfor S. 333 nævnte Ejere, 1633 Verner Kloumann og 1645 dennes Enke. Nr. 16, Sigbrits forrige Ejendom eller Hjørnet af Niels Hemmingsensgade var en mindre Ejendom, men Parceller af den kom vist til det Lybske Herberg, da det fra gammel Tid af var en stor Ejendom 2). Alle disse Gaarde var forsynede med Handelsboder, Drikkeboder og Klædebænke, af hvilke der blev ydet Afgift til Staden. 1516 stødte Sigbrits Gaard op til Hr. Anders Bildes Gaard 3), denne var maaske Nr. 6, der 100 Aar efter tilhørte Familien Bille. Sigbrits Gaard ses 1530 at være udstykket og Hr. Mogens Gøye fik 1530 en Parcel. 1546 ses det, at der til Gaarden hørte 2 Boder op til

__________

1) K. D. II 516.

2) Se Første Del S. 146.

3) K. D. I 405, 467, II 207, 236.


425

Kirkegaardsristen eller L. Helliggeststræde. Mogens Gøyes Datter Birgitte Gøye skænkede Gaarden til Fru Birgitte Rosenkrands, Sten Brahes Hustru, der fik en Rigsretsdom paa Gaarden 1577.

Amagertorv, Højbrostræde og Store Færgestræde, Stranden fra Fortunstræde til Snaregade, Vimmelskaftet, Klædeboderne og Gammeltorv var Byens egenlige Handelsstrøg, hvor de store Købmænd havde Udsalgssteder. Her var ogsaa mange større Gaarde; de paa Amagertorv gik oftest ud til Læderstræde. Der var endog fra gammel Tid af saa dybe Grunde, at en f. Ex. naade fra Vimmelskaftet til Brolæggerstræde; det var den Ejendom, der laa i det Hjørne, som Gaden dannede, idet den forenede sig med Skovbogade førend Nygades Anlæg. Vikaren Peder Henriksen, hans Moder og Broder lejer 1547 af Universitetet en Gaard i Skoboderne i Vraaen, østen op til hans Vikarieresidens og som strakte sig i Længden til Brolæggerstræde; hans nævnte Residens siges 1540 ogsaa at ligge i Vraaen 1). Denne Vraa i Skoboderne er følgelig det samme som den i det 14. Aarh, nævnte Sudervraa 2).

Flere af Borgerskabets Gaarde er omtalte i det foregaaende. Mange af dem var vel ret store med Udgang til 2 Gader og af og til med Haver, men inde i Byens Midte maatte man mere se paa det nyttige end det behagelige, saa de aabne Pladser til de smaa Gader efterhaanden bebyggedes med "Boder" eller "Vaaninger" for Smaafolk.

Gaarde med stor Udstrækning var dog i Særdeleshed de, der tilhørte Adelen, hvis fornemste Medlemmer var nødsagede til at have faste Ejendomme i Kongens Residensstad. Det er vist især fra Frederik II's Tid, at den Mængde store Gaarde opstod, som vi finder længe efter, men ogsaa fra en ældre Tid finder vi mange Adelsgaarde i Kjøbenhavn. Disse laa næsten altid i hvad der dengang var Byens Udkanter,

__________

1) K. D. VI 33, 66.

2) Første Del S. 138.


426

Handelsgaardene var dyre og der kunde man ikke indrette sig landligt med Have, Stald og Rum til stort Tjenerskab. Efter Reformationen blev der Lejlighed til Erhvervelse af store Grunde; vi har set foran, hvorledes Graabrødrekloster udskiftedes til Adelsmænd, og det samme blev Tilfældet med Rosengaarden og alle andre gamle Havegrunde indenfor Voldene.

En prægtig Ejendom var den gamle S. Gertruds Gaard, der laa paa Hjørnet af Pustervig og daværende S. Gertrudsstræde, nu Kultorvet. Den blev af Frederik I skødet til Ridder Johan Bjørn og ejedes 1573 af Otto Brokkenhus, der var Rentemester 1569-74 og 1556 havde dræbt Borgmester Anders Hansen. Han døde 1594 1), men havde længe forinden afhændet denne Gaard, der 1581 ejedes af Kansleren Niels Kaas, der ogsaa døde 1594.

Siden tilhørte den Gert Rantzau, allerede 1600, da Herman Zesterfleth fortæller, at det var en prægtig Gaard med en af Byens fornemste Haver. Den blev da bebot af en Westfaler, men om Helligdagene havde Borgerne Lov til at spadsere i Haven og more sig paa bedste Maade. I samme Gaard bode ogsaa Kongens Broder Prins Ulrik, der her havde sine 16 Heste staaende. Den Rejsende besaa Prinsens lille Rustkammer og fandt der en lille, men kostbar Samling af Vaaben i fransk Stil, og Prinsens Skræder fremviste den Klædning, Prinsen havde baaret ved Kongens Kroning og som var prydet med Perler, Guld og Ædelstene, ligesom andre af hans Silke-Klæder og Kapper, broderede med Guld og Perler 2).

Gert Rantzaus Slægtning Henrik Rantzau til Møgelkjær beholdt Gaarden, vistnok lige til han døde 1674 som Stiftamtmand i Aarhus. Den omtales 1661 og 1668 som Henrik Rantzaus Gaard og Have med 6 Boder bag i Haven

__________

1) Se om ham hist. Tidskr. 4. R. IV 446.

2) Suhms Ny Sml. III 100-1.


427

i Aabenraa. Rantzau købte 1651 den Grund, hvor nu den reformerte Kirke ligger, saa han havde udvidet Grunden betydeligt; 1689 tilhørte S. Gertrud Sekretær Johan Sechman, da havde han bygget 8 smaa Huse ud til Pustervig og et Par ud til Aabenraa, men forøvrigt bestod Haven for en stor Del, lige til Hauserplads blev anlagt, om end en Del var fraskilt. Den gamle S. Gertruds Gaards Grænse kan ikke ses bestemt, ti den blev efter 1689 lagt sammen med en anden større Gaard med Have i Pustervig, og førend den Tid haves ingen Opmaaling af Grunden.

I Herman von Zesterfleths Rejse 1600 1) omtales ogsaa Kansler Kristian Friises Palais som næsten kongeligt, men det laa ikke bekvemt. Det laa i Store Kannikestræde og omfattede omtrent 11,000 Kvadrat-Alen eller hele Grunden fra Borchs Kollegium til Kjøbmagergade. Den egenlige Hovedbygning synes senere at have ligget lige op til nys nævnte Kollegium, men indtil 1567 gik lige op til dette et Stræde mellem Skidenstræde og Kannikestræde, 8 Alen bredt, hvilket Kansleren Johan Friis til Hesselager dette Aar købte af Byen og lagde sammen med sin egen Grund 2). Johan Friis havde dog oprindelig ikke den hele Grund, saadan som hans Brodersøn Kristian Friis, men det er enten ham eller sidstnævnte, der har sammenkøbt alle Grundene lige til Kjøbmagergade. 1618 solgtes hele Ejendommen til Kommunitetet 3), og Regensen blev anlagt paa den østlige Del, hvorpaa det øvrige længe dannede en anselig Gaard med stor Have ud til Skidenstræde. I de opgivne Maal paa Grundene er der en Del Forvirring, og det er vanskeligt at oplyse det hele Forhold nøjagtigt 4). Den Tid, Johan Friis bode her, er Gaardens Glansperiode, der saa smukt er skildret i et af vor historiske Literaturs klassiske Værker 5). Her

1) Suhms ny Saml. III 100.

2) K. D. I 437.

3) D. Saml. VI 131-33.

4) Se Meiborg Borgerlige Huse S. 80 flg.

5) Wegener: Om Anders Sørensen Vedel 2. Udg. S. 57 flg.


428

fortælles om de underholdende Samtaler, der faldt ved Kanslerens Bord. "Det var paa den Tid en smuk Skik hos de fornemme Herrer at forædle Spisebordets Nydelser ved videnskabelige Samtaler. Bordbønnen, som altid begyndte Maaltidets Time, havde vel foranlediget denne Skik; naar Bønnen først havde ligesom paatrykt Selskabet en alvorligere Stemning, saa var Overgangen let til en religiøs og derfra til en almindelig videnskabelig Underholdning. Ved Kanslerens Bord spiste Vedel tidt med Peder Oxe, Niels Kaas og andre store Herrer, og naar Samtalen der ret ofte faldt paa den danske og fremmede Landes Historie, saa havde vistnok Vedel noget at meddele og Gæsterne et og andet at fortælle, men Johan Friis selv havde øst saa dybt af Livet og af Bøger, at han var nærved at overgaa dem alle. Vedel siger i sin Ligprædiken over ham: "det var synderlig Lyst at høre paa ham, naar han begyndte at repetere og fortælle de gamle Historier baade af vore danske og udlændiske Krøniker, at man kunde ikke noksom forundre sig paa den statelige Ihukommelse."

Paa Østergades højre Side var der mange dybe Grunde, der gik ud til Gaderne bagved. "Hotel d'Angleterre" tilhørte paa Frederik II's Tid Hak Holgersen Ulfsstand og hans Hustru Anne Parsberg, den tilfaldt efter dem Hans Skovgaards Børn 1) og tilhørte 1661 Joakim Gersdorf; Grunden omfattede Nr. 2-10 paa Østergade. I nuværende Nr. 12-16 bode 1661 Regitse Grubbe; de 2 Huse var Lejevaaninger. I Nr. 18 bode 1661 Axel Sehested, samme Aar ejede Otto Krag Nr. 24, Niels Trolle Nr. 52 og Henrik Müller Nr. 54.

I Pilestræde Nr. 11, der som en ubebygget Grund 1458 var skænket til S. Nikolaj Kirke, bode 1581 Albert Friis, siden Fru Karen Bryske, Iver Lunges Enke 2). I Nr. 13-15 bode 1661 Regitse Urne, i Nr. 10 Regitse

__________

1) K. D. I 557-58.

2) K. D. IV 59-60.


429

Bilde, i Nr. 36 Holger Rosenkrands, hvis Grund gik langs hele Sværtegade.

Paa Kjøbmagergade gik, hvor Silkegade nu er, en Gaard med Baggrund til Pilestræde, hvortil de fleste Grunde i Gaden strakte sig. Den havde tilhørt Herluf Trolle og kom siden til Eske Brok, der solgte den til Kongen til Anlæg af Silkegade. Den havde Adelsgaarde paa begge Sider, ti 1566 laa sønden for den Jomfru Dorethe Gøyes Gaard og norden for den Jomfru Ingeborg Bildes Gaard 1).

En gammel Hovedgaard var Peder Oxes Gaard paa Kjøbmagergade, der 1544 tilhørte hans Fader Johan Oxe og 1558 ham selv; allerede i det 15. Aarh. tilhørte den Familien. Hovedbygningen laa til Kjøbmagergade, langs Klareboderne var opbygget en Række Lejehuse, Peder Oxes Boder, i hvilke 1565 bl. a. bode Jakob Støvlemager. Omtrent 1568 viste Magistraten ham den Villighed at unde ham en lille Jord i Pilestræde indenfor Rendestenen til at rette hans Grund med paa Hjørnet af Klareboderne. Ud imod Pilestræde havde han følgelig sin Have. I en gammel Dagbog findes: "Anno 1570 den 12. Septembris faldt Peder Oxes Lysthus ned om Aftenen, der Klokken var ved 9 slet, som var 100 Alen i Længden. Den menige Almue fik at sige, at den Onde skulde have nedslaget det" 2). Denne Gaard vedblev at tilhøre Beboerne af Gisselfeldt indtil Kaj Lykkes Fald og hans Godsers Konfiskering. Man maa næsten antage, at Gaarden er bleven nedbrudt, ti i Grundtaxterne efter 1661 kan den ikke findes, og dens Have maa være købt af en af de tilstødende Grundejere.

Nuv. Nr. 32-38 paa Kjøbmagergade paa begge Sider af Kronprinsensgade var endnu 1689 4 Gaarde, af hvilke den sydligste 1661 tilhørte Hannibal Sehested og 1668 Hans Lindenov, næst op til den mod nord bode 1661 Frederik

__________

1) Se S. 9.

2) D. Mag. 3. R. VI 20, 266. Første Del S. 210. Tredie Del S. 44. Rørdams Monum. II 481. K. D. 1443-44. Suhms Sml. II 3, 4.


430

Urne, de to andre var mindre Gaarde. Disse blev siden sammenlagte til det store Reventlovske Hotel, der først blev udskiftet for en 100 Aar siden, saa det ikke er muligt nu at bestemme de ældre Grundes Størrelse, da vi ikke har Opmaalinger ældre end 1756.

Nr. 42 og hele Nordsiden af Klareboderne med Undtagelse af Hjørnehuset (Nr. 40) tilhørte til 1625 Otto Brahe 1) og kom samme Aar i Tage Thotts Besiddelse, hvori den endnu var 1661. Nr. 44 (det gamle Vajsenhus) tilhørte 1625 Klavs Daa og 1661 Hans Friis. Nr. 50 (den tidligere Porcellænsfabrik) ejedes 1581 af Hartvig Bille, 1600 og 1607 af Ebbe Munk. Jørgen Marsvin ejede en Gaard, til hvilken der i hans Forfædres Tid havde hørt en Jord, der brugtes som Agevej til hans Gaard; da nu Byen 1568 ønskede samme Vej, fik han i dens Sted en 5-600 Kv. Alen Jord i Vederlag. Den omtalte Agevej er sikkert Springgade, der saa ved denne Tid er udlagt til offentlig Gade. Ti Marsvinernes Gaard var en stor Del af den Grund, hvorpaa Trinitatis Kirke blev bygget, hvilket ses af et Skøde paa den, udstedt 1622 af Birgitte Marsvin, Frederik Ulfeldts Enke, til Kristian IV, der 1625 solgte den til Bartholomæus Haagensen; den havde 19 Alens Bredde til Gaden og var 190 Alen lang ned til Byens Avlsgaard 2). Den laa dog imellem 2 andre Gaarde; dens Hovedbygning er vistnok en Del af Nr. 52 paa Kjøbmagergade, men Jorden maa have omfattet det meste af hvad der siden blev Trinitatis Kirkegaard.

Nr. 3 i Suhmsgade tilhørte 1661 Flemming Ulfeldt; Gaarden laa da i Landemærket; op til denne stødte Ida Lindenovs Gaard; denne sidste var en meget stor Grund paa over 1/2 Td. Land, der omfattede det meste af hvad der ligger mellem Suhmsgade, Hauserplads og Aabenraa. I Grønnegade laa Ove Gjeddes Gaard, der er omtalt foran.

__________

1) K. D. III 42, 48.

2) K. D. I 351, II 705, III 46-47.


431

Paa Kjøbmagergades vestre Side ejede Peder Bilde 1570 Nr. 11, men 1532 tilhørte den Oluf Rosenkrands. Paa samme Side købte Hr. Mogens Gyldenstjerne 1544 Viborg Biskops Gaard, der var 101 Alen dyb og strakte sig bagtil op til Hr. Anders Bildes Grund, der vistnok har været paa Amagertorv. 1558 købte han en Grund sønden op til samme Gaard 1). Eskil Oxe købte 1553 en Gaard, der havde tilhørt Jørgen Brahe, og vel er den nuværende Postgaard, ti den siges at ligge næst op til det Stræde, der gaar til Helliggesthus, indtil Fru Anna Hr. Johan Urnes Boder. Der staar uheldigvis ikke, hvilken Side af Strædet det er 2). 1661 ejedes Postgaarden af Theodorus Lente. Jørgen Reetz havde samme Aar Nr. 49 og Skindergade Nr. 2, Vincens Bilde Nr. 55 og Nr. 4 i Peder Hvitfeldtstræde, Lene Rud Nr. 67-69 ud til Kultorvet.

Det er foran omtalt, hvorledes Peder Hvitfeldtstrædes ene Side er Boder til en stor Adelsgaard i Fiolstræde. En Gaard i Skidenstræde tilhørte 1661 Otto Stensen Brahe og er Krystalgade Nr. 4-14 med 4 Vaaninger i Peder Hvitfeldtstræde. Hvorledes det gamle Graabrødrekloster ogsaa ydede Gaarde for Adelen, er omtalt foran. I Skindergade Nr. 6-8 bode 1661 Vibeke Thott, og i samme Gade havde Jørgen Friis og Erik Rosenkrands Gaarde. Nørregade Nr. 41 og Nørrevold Nr. 50 ejedes 1661 af Otto Povisk, Nørregade Nr. 28 af Sofie Rantzau. Nytorv Nr. 5 tilbørte 1661 Frands Brokkenhus.

Hvor Raad- og Domhuset staar, fandtes 1610 en stor Adelsgaard, der af Knud Gyldenstjerne blev skødet til Kristian IV; der hørte dertil Have, hvori der stod en Badstue, foruden 11 Boder ud til Nytorv, 6 Boder til Kattesund og 2 til S. Klemensstræde, saa Grunden altsaa har været ikke lidt større end Raadhusets nu. Efterat Nytorv var blevet indrettet, var dette følgelig en værdifuld Grund. Kongen

__________

1) K. D. II 262-63, VI 94.

2) K. D. VI 84.


432

skænkede den 1620 til sin 9aarige uægte Søn Kristian Ulrik Gyldenløve og det blev overdraget hans Tugtemester Jens Dinesen Jersin at modtage Husleje og anden Indtægt af Gaarden. 1626 var der i det hele 24 Vaaninger og Boder; i dette Aar solgte Kongen det hele til Proviantskriver Bartholomæus Haagensen med 108 Alens Façade til Nytorv og 137 til Kattesund. 1661 tilhørte Gaarden Mogens Friis. Førend Nytorvs Indrettelse sagdes de her liggende Grunde at ligge i Kattesund, som det ses af Uddrag af Skøder paa dem til den ældre Knud Gyldenstjerne 1536-45 1).

Nr. 35 i S. Pedersstræde tilhørte 1581 Ide Munk og 1600 Oluf Rosensparre. Nr. 21 i Larsbjørnstræde tilhørte 1607 Kristoffer Bille, men regnedes da for at ligge i S. Pedersstræde, saa Grunden har været meget større end nu.

Paa Vestergade fik Hr. Johan Urne 1525 en Gaard østen for Vallensbæk Kirkes Gaard og vesten for Abbedens Gaard i Sorø 2). Da den første nu er Nr. 28-30, er Johan Urnes Gaard Nr. 26.

I Helligkorsstræde ejede Pros Munds Frue en Gaard 1661, nu Nr. 22 i Frederiksberggade, Hjørnet af Ny Kattesund, og den Del af Vartov, der er nærmest ved Volden, tilhørte Peder Vibe.

1581 havde Lave Broks Frue en Gaard i Brolæggerstræde; hun var Enke og hed Margrete Bille til Vemmetofte (død 1595). Denne Gaard laa paa det vestre Hjørne (Gadenumer 9) af lille Knagerøgstræde (Knabrostræde), ud til hvilket der var 5 smaa Vaaninger. Gaarden blev nedbrudt af en senere Ejer Jørgen Timian, Murmester, der delte den i 2 Gaarde, af hvilke den ene laa paa Hjørnet af Knabrostræde, den anden vesten derfor, men efter 1728 samledes de til 1 Gaard igen. Da Lave Brok ogsaa havde

__________

1) K. D. II 566, 626, III 50.

2) K. D. VI 14-15.

3) K. D. IV 435-55.


433

en Gaard i Kompagnistræde, er det formodenlig en, der stødte op til ovennævnte, saa det blev en Grund mellem 2 eller 3 Gader, han havde 1).

Kompagnistræde Nr. 13, der var et med Nr. 12 i Snaregade og i gamle Dage havde tilhørt Rønnoverne, ejedes 1584 af Jørgen Urne og 1661 af Kjeld Krag. I Kompagnistræde tilhørte 1578 en Gaard, der gik ud til Magstræde, Karl Bryske; den laa østen op til en Gaard, der havde tilhørt Andvorskov Kloster og nu blev overladt Hofprædikanten og som var den anden Grund fra Raadhusstræde.

Paa Amagertorv ejede Ide Skeel 1661 Nr. 18 og Kirstine Munk 1656 Nr. 22, der 1661 tilhørte Anne Rammel. Axel Urup ejede Nr. 40 i Vimmelskaftet.

Af nyere Oprindelse var Gaardene paa Slotsholmen og Bag Børsen, hvor det i Frederik III's Tid blev meget fornemt at bo.

Ved Stranden (Gammelstrand) ejede og bebode Kristoffer Valkendorf en Gaard, som hans Brodersøn 1602 solgte til Kristian IV og som formodenlig er den, der siden indrettedes til Ostindisk Kompagnihus 2). 1620 nævnes Kongens 2 ny Huse ved Stranden, hvor Johan Ettersen bode i det ene og Gert Frølich i det andet, og kgl. Majestæts Gæstegaard ved Stranden, som det ostindiske Kompagni har forhyret 3). Gammelstrand Nr. 48 ejedes 1583 og 1600 af Holger Rosenkrands.

Paa Højbroplads Nr. 19 (Dr. Plougs Gaard) bode 1661 Oluf Parsberg. Nr. 6 tilhørte 1600 og 1607 Sivert Bek, Nr. 4 og Læderstræde Nr. 1 1581 Erik Rosenkrands. I Vingaardstræde Nr. 2 og Kongens Nytorv Nr. 13 bode 1661 Henrik Bjelke (Hotel du Nord), i samme Gade tilhørte Nr. 4-6 (Vingaarden) Erik Krag. Vingaardsstræde Nr. 1-3

__________

1) K. D. I 489, 523.

2) K. D. I 563. Foran S. 228.

3) Kbnhv. Bygningsregnskab.


434

og mange Grunde til Reverensgade Jens Juel, Nr. 5 i samme Gade Knud Ulfeldt, Kongens Nytorv Nr. 15 Kristoffer Urne, Lille Kongensgade Nr. 1 Melkior Oldelands Frue og Kongens Nytorv Nr. 19-21 Jørgen Rosenkrands.

De sidste Gaarde havde, som omtalt, Haver ud mod Volden, og efter dennes Nedlæggelse paa dens Plads, hvor nu Torvet er. I Holger Jakobsens Rejsejournal 1) omtales 1674: "Paa Kongens Torv, tilforn Hallandsaas kaldet, er Niels Rosenkrandses prægtige Have, fuld af udenlandske Urter. Jeg har haft samme Gavn af den som af en botanisk Have, den vi endnu mangler." Disse Haver blev igen inddragne i Kristian V's Tid.

Østergade Nr. 15 med Bagside til Kongensgade tilhørte 1581 og 1600 Erik Lykke, 1607 dennes Enke Margrete Gøye.

Der kunde endnu nævnes mange flere store Ejendomme. Det er en Selvfølge, at de Gaarde, her er betegnede som Adelsgaarde, ogsaa kunde komme i Borgeres Besiddelse, og at der ikke var knyttet nogen Betingelse til deres Ejere om, at disse kun maatte tilhøre den fribaarne Stand. Det var ikke til Fordel for Kommunen at have mange Adelsgaarder da der af dem ikke ydedes megen Deltagelse i Byens Tynge og Udgifter.

I Modsætning til de store Gaarde stod Gangene, der var snevre Gyder, bepakkede med smaa Huse. Disse Gange skiftede ofte Navn efter deres Ejere, men undertiden vedblev Navnet, naar en tidligere Ejer eller Gangens Opbygger havde været af særlig Anseelse. 1661 nævnes i Vingaardsstræde mange saadanne Gange, af hvilke 1645 nævnes Karen Iver Povlsens Gang (Iver Povlsen var Borgmester 1615-22), Hans Havemans Boder, den vestlige Side af Holmensgade mellem Vingaardsstræde og Dybensgade, Anders Sørensens Gang (efter Renteskriver Anders Sørensen), der var ved

__________

1) Suhms Ny Sml. III 183.


435

Nr. 19 i Vingaardsstræde, Jokum Trompeters Gang, senere alene kaldet Trompetergangen, var ved nuværende Gadenumer 21. En anden Gang hed siden Murmestergangen, og senere Smedensgang (der endnu bestaar), Bødkergangen var imellem nuv. Gadenumer 8 og 10. Peder Rodes Gang, der maaske er det samme som Hans Havemans Boder, var imellem nuv. Nr. 13 og 15 og Holmensgade Nr. 27.

Grønnegaard nævnes endnu 1645 paa Hjørnet af Farvergade og Raadhusstræde. Daniel Bundtmagers Gaard i Farvergade er vistnok det samme som Hans Mandixens Vaaninger, der er nuv. Nr. 16, Henrik Fyrens Gaard, senere Villum Fyrens Gang eller alene Fyrens Gang, nu Nr. 7-11 i Mikkelbryggersgade og Nr. 14 og 16 i Kattesund. Ved Vestervold laa 1645 Jens Jensens Vaaninger, og det ses af Grundtaxten 1661, at Klokkerhøjen eller Vestervold mellem Lars Lejstræde og Nørreport var en hel Samling af Smaahuse, nemlig Dr. Peder Resens 3 Vaaninger, Frederik Thuresens 9, M. Hans Zoegas og Klavs Kandestøbers 7, Strange Trønners 10 og 3 andre. Husene i Teglgaardsstræde var endnu 1661 ikke andet end "Vaaninger".

I Rosengaarden nævnes 1645 Anders Sværdfegers Gang, der vistnok 1668 hed Lave Thomesens Gang, senere Anders Pedersens Gang, ved Nr. 11. I Fiolstræde hed Nr. 34-36 Kandestøberens Gang og Kandestøbergaarden.

Fra Læderstræde til Stranden gik Nissestræde, nu Nr. 34 ved Gammelstrand. Den var lukket paa begge Ender med en Port, der blev nedhugget 1639 efter Statholderens Befaling. Det er maaske dette Stræde, der 1620 kaldes Sivert Beks Boder, ti kgl. Rentemester Sivert Bek ejede en stor Gaard ud til Højbrostræde og med Baggrund ud til Læderstræde (ikke Hjørnestedet). I Nærheden deraf var Anders Hansens Stræde, der ogsaa kunde være det samme som Nissestræde eller Nissegangen 1).

__________

1) K. D. II 620, III 53, V 787.


436

I S. Pedersstræde nævnes 1552 og 1558 Kjerlinggaarden, der formodenlig ogsaa har været en Gaard med Smaahuse 1). Et Navn, der har nogen Lighed med dette, er Skvaldergaarden, hvilket Navn maa være et Øgenavn og udledes af Skvalder, Sladder. Skvaldergade nævnes 1645, men den kaldes ellers længe Skvaldergaarden. Af andre Gaarde for fattige Folk nævnes Pølsegaarden, nu Nr. 3 og 5 i Mikkelbryggersgade, der bestod af 12 Lejevaaninger, da den 1676 købtes af Fattigvæsenet. Smækkenborg var en Gang, der gik ud fra Lavendelstræde og laa saaledes, at f. Ex. Nr. 4 i Mikkelbryggersgade gik ud dertil med sin Baggaard. Perlegaarden er nuv. Nr. 4 og en Del af Nr. 2 i Farvergade, Raadhusstræde Nr. 6. Den nordre Side af Lille Brøndstræde hed 1661 Jens Jensens Gang.

De Fæstningsværker, som Byen havde faaet i Frederik I's Tid, beholdt den længe temmelig uforandrede, ti hvad der forbedredes derpaa i den øvrige Del af det 16. Aarh. havde næppe stort at sige 2). 1558 arbejdes der dog paa at gøre Gravene 100 Sko brede, 20 Sko dybe og Vandstanden 6 til 7 Alen istedenfor 3 Alen. 1567 siges i et Kongebrev, at Volden og anden Befæstning var meget forfalden og der bevilgedes derfor Magistraten en Afgift af hver Skæppe Malt, der bryggedes, hvilken skulde anvendes til Befæstningen. Aaret efter gjorde nogle Landsknægte Mytteri udenfor Byen og gik ind i denne om Natten paa de Steder, hvor den ikke var befæstet, "hvilket ikke alene er spotteligt og forhaanligt, men er og at befrygte, at det udi Fremtiden udi lige Maade kan vederfares". Der paalagdes derfor en Afgift af hver Gaard i Byen til Fæstningens Udbedring, og de svenske Fanger blev sendte hid for at tjene deres Underholdning ved at hjælpe med.

Dette Arbejde havde dog ingen Art, ti 1572 hedder det

__________

1) D. Mag. 3 R. VI 248, 265.

2) Hovedkilden til Befæstningens Historie er Lassens Skrift om dette Emne.


437

igen, at Befæstningen er forfalden og at der burde tænkes paa at gøre noget i Tide, hvis der skulde komme noget paa. Borgerne klagede i Marts næste Aar over Udgifterne under Dyrtiden og Arbejdet blev opsat til bedre Tider. Først 1581, nogle Aar efter Krigens Ophør, toges der fat paany. Der lagdes en Skat paa alle Gaarde undtagen Gejstlighedens, og selv af Adelens maatte der ydes et halvt Aars Husleje.

Dette Arbejde er det, der tillægges Kristoffer Valkendorf, om hvem det siges, at han 1581 "har ladet begynde ved Nørreport med at sætte Volden om til Østerport med stor Kamp og ladet færdiggøre og arbejde paa Volden. Desligeste har han ladet gøre den Skanse og Hvælvingen og Mur i Nørreport og har selv givet dertil af sin Penning og har haft sine egne Arbejdskarle hver Dag paa Volden i Arbejde med Borgerne, at det skulde gaa for sig."

Saa storartet, som det lyder i denne Beretning, har Arbejdet dog nok ikke været, det er næppe noget nyt, der er kommet til, men der er alene bødet paa det gamle. Hovedarbejdet har været ved Nørreport, men med Hensyn til Portene havde allerede Kristian III begyndt at gøre store Forandringer til deres Sikring. 1539-40 har der nemlig været gjort meget Arbejde ved samme Port og Kongen lod paa egen Bekostning bygge en "Dvenger", et rundt Taarn i Muren, tæt derved. Udenfor Porten anlagdes en Bastion eller Rundel og i dennes yderste Del byggedes et Porttaarn. 1581 er dernæst den inderste Porthvælving opbygget, der er fra Frederik II's Tid 1) og var en højst mærkelig Bygning med mange Spir og Gavle, der fremtræder paa flere Prospekter.

1543 blev Stenene fra Muren omkring det forrige S. Klare Kloster anvendt til en Rundel foran Vesterport, og 1546 fik Byen Eftergivelse af 1 Aars Byskat paa Grund af Udgifter til samme Rundel. Østerport er formodenlig om-

__________

1) Jfr. 3. Del S. 357.


438

bygget ved samme Tid og paa samme Maade, idet den paa Grundtegningen fra Frederik II's Tid ses at have 2 Porttaarne som de andre Porte. 1543 blev der bygget en Vold imellem Østerport og Bremerholm, der endte med et Vagthus, der ses at ligge op til et meget sumpet Terræn, omtrent ved den nuværende Studenterforeningsbygning, og her gik Gravene ikke engang helt til Stranden. Voldene laa endnu lige op til den gamle Bymur og de i denne fra gammel Tid bevarede Taarne med spidse Tag stod endnu. Sønden for Vesterport var der endnu i Kristian IV's Ungdom ikke gjort stor Forandring, ti Kongen skriver selv 1641 1): "Byens Befæstning i gamle Dage bestod fra Vesterport indtil Farvegaarden i en Mantelmur med en ringe Vold bag, saa at 2 ikke kunde gaa hinanden derpaa forbi, som endnu noksom kan eragtes af de Haver, som ligger langs Graven indentil. Fra Farveriet indtil Vandkunsten bestod Fæstningen i et Plankeværk, ligesom det er, hvoraf endnu et Stykke findes oppe imod Vandkunsten".

Altsaa, den nuværende Husrække paa Halmtorvet var Voldgade, udenfor denne stod den nævnte Mantelmur og udenfor denne løb Graven. Muren endte i det Taarn, der stod i det nuv. Vartovs Gaard og i sin Tid blev overladt Tyge Brahe, og derfra var der Planker til Vandkunsten. Udenfor Taarnet drejede Gravens Løb sig, saaledes at det løb udenfor Plankerne og langs nuv. Løngangsstræde ned til Vandmøllen paa Vandkunsten, hvorfra Vandet igen løb ud i Havet, der da gik meget længer op imod Magstræde end nu og oversvømmede Stormgade og Gaderne sønden derfor. Efter dette Vandløb hed Løngangsstræde en Tid Møllebækstræde 2).

Det ses af den gamle Grundtegning fra Frederik II's Tid, at Graven ved Østervold var temmelig bred og at Vandet flere Steder stod indenfor Volden. Derfor lod Valken-

__________

1) Breve 1641-44 S. 40.

2) K. D. VI 500, jfr. 3 Del S. 361 flg.


439

dorf 1584 mure en Hvælving i Volden ved Mønten, vel omtrent ud for Møntergade, "at Vandet kan have sit Udløb fra mange Gader og af Byen, som tilforn stod i stor Synk og Urenlighed i Gaderne, fordi Vandet kunde ikke tilforn have sit Udløb af Gaderne". Det berettes saaledes fra 1527 om en Jord, at den er "en Pus og staar Vand paa op til en Mands Bæltested" og 1529 nævnes "en liden Pus sønden for Klare" 1). Paa lignende Maade omtales ogsaa ovenfor det Stræde, der laa hvor en Del af Gammelmønt nu er.

Befæstningskunsten skred frem i Tidernes Løb og derfor foretog Kongen fra 1606 af og i mange følgende Aar en Række Arbejder, der havde til Øjemed at ændre alle Voldens Bastioner eller Rundele efter den ny Tids Krav. Det første, der maatte foretages, var at fortsætte Befæstningen over Bremerholm, der tildels laa aaben for en angribende Fjende. Østerport blev nedreven og en ny opført noget længer ude paa nuv. Kongens Nytorv, dens Porttaarn blev tækket med Skifer; Graven blev gjort bredere og ført helt ud til Stranden bagved Ankersmedien, den nuv. Holmens Kirke. Tæt sønden for Porten blev muret en Kam til at holde Vandet tilbage i Graven. Imellem Porten og Ankersmedien var Vold med 1 Bastion, der ligesom alle de andre nu indrettedes med 3 Hjørner og lige Linier, medens de ældre var runde. Denne gamle Grav har vi endnu i vore Dage set førend Gammelholms Bebyggelse gaa fra Stranden til det kgl. Theater, hvor nu en Del af Gaden Holmens Kanal er. Over Graven gjordes en hvælvet Bro med Indgang til Holmen tæt ved Holmens Kirke. Paa Grund af Kalmarkrigen stansede Arbejdet 1610-13, men optoges efter Freden paany med Kraft.

Da Tøjhuset var blevet bygget med Havnen indenfor, maatte Indsejlingen til denne ogsaa dækkes; derfor anlagdes en Skanse foran Tøjhusets sydostlige Gavl, hvor Stedet endnu

__________

1) K. D. I 341, 343.


440

kaldes Søbatteriet 1), og langs Stranden paa Slotsholmen fra Tøjhuset byggedes 2 Rundele, den ene bag Svovlhuset, der blev nedrevet og i dets Sted opført det kgl. Bryggers, der toges i Brug 1607 og endnu staar som den store Bygning med det høje røde Tegltag ud til Frederiksholms Kanal 2); den anden Rundel var udenfor Slotsherrens Stald eller omtrent ved Prinsensbro ligefor Ny Vestergade. Ved denne Tid er ogsaa gjort en Bro over Kanalen til Vandkunsten, den saakaldte Løngang, der oprindelig var en aaben Bro; ti det er vistnok 1628, at den blev forsynet med Tag. I Bygningsregnskabet for dette Aar opføres 7000 Tagsten, 63800 Mursten og 68 Læster Kalk til "den lange Løngang ved Vandkunsten". Da den blev nedreven 1668, beskrives den saaledes 3): "Den var grundmuret fra Kongens Stald lige ved Slottet hen ud over Stranden og paa Volden ved Vandkunsten og var takt med Tagsten, og havde den saadan Grund af store Kampesten, at det var at undre. Til Gulv over løs Fylding inden udi var et ganske Cementgulv, saa langt som Løngangen var, og laa dette Gulv saa fast, at mangesteds under Gulvet var Fyldingen ganske sunken fra, dog var dette Cementgulv ikke sunket paa en Sten, i hvor ofte kgl. Majestæt derover med store Vogne og Heste havde faret og hvor haardt derover kunde være rumlet, synderlig af de store Stykker (Kanoner), som der inde laa paa Gulvet og saa idelig fyrede udi Stormens Tid, at endog, der de nedbrød Løngangen og optog Grunden, da kunde de næppe hugge en Sten hel fra Kalken og fra andre Sten, hvilket vi saa for vore Øjne med stor Forundring". Løngangsbroen var til Skade for Havnen; 1658 klager Borgerne over Havnens Opfylding, hvilket mest foraarsagedes af Strømmens Stoppelse ved Løngangen, og Kongen lovede at raade Bod herpaa. 1635 skulde der gøres en Vej fra Proviantgaarden til Løn-

__________

1) Blom: Christian IV's Artilleri S. 9.

2) Jfr. Blom a. St. S. 11.

3) K. D. V 762.


441

gangen, at man ad denne kunde køre til Mølle, hvorfor en Smedemølle og andre smaa Huse skulde nedrives 1).

Imellem Vandmøllen og Løngangen var en Plads, hvor Byens Baade og Fiskeriredskaber laa, der ind til Skarnholmens Bebyggelse havde ligget paa denne. Her havde Borgerne villet fylde Havnen op indtil Løngangen og havde begyndt paa en Bro "fra Byens Vandhus eller gemene Sekret" over til Stalden paa Slotsholmen, hvorover Kongen var stødt, da der dertil skulde bruges det Fyld, som han vilde bruge paa Kristianshavn, og han hævdede sin Ret til den omtalte Plads, selv om den var opfyldt af Byens Skarnagere 2). Dette maa være den Grund, hvor siden Nybrogade blev ført igennem.

Paa den anden Side af Slotsholmen grode Skarnholmen sammen med denne 3), og imellem Højbro og Rentekamret laa en stor Grund i Vandet, der 1633-34 blev forenet med Slotsholmen; i disse 2 Aar anvendtes til "den store Grund imellem Renteriet og Højbro" 40000 Mursten, 20000 Klinker, 45 Læster Kalk m. m. 4). Her er altsaa opført en Bygning; 1638 nævnes Vagthuset ved Enden af Raadhuset (paa Slotspladsen).

Ved Vandmøllen (Vandkunsten) byggedes der 1613 paa et firkantet Krudttaarn ved Enden af Løngangen. Det var dog ældre, da det nævnes 1603 5). Senere nævnes Krudttaarne eller Krudtkamre over eller ved alle 3 Porte. 1620 nævnes Vindeltrappen ved den tydske Kirke og Krudttaarnet der ovenpaa. Hvor Løngangsstrædes sydlige Side nu er, lagdes en Vold ud mod den daværende Strand, 7 Alen høj

__________

1) K. D. I 689, 695, V 177. Medens dette skrives, opgraves (April 1885) den saakaldte Vandport, en Hvælving udenfor Studiestræde gennem Volden til at lægge Vandledningerne igennem. Denne Vandport er muret 1668 af Stenene fra Løngangen, der ogsaa blev benyttede til den ny Vesterport. (Se K. D. V 736).

2) Christian IV's Breve 1641-44, S. 42-43.

3) Foran S. 199.

4) Kbhvns. Bygningsregnskab.

5) K. D. IV 763.


442

med et Brystværn paa 3 Alen. Det gamle Taarn i Vartovs Gaard blev nedbrudt mellem 1615 og 1618 og der blev bygget en Bastion med 2 Hjørner. Over Graven anlagdes en Kam, der skulde dæmme for Vandet i Graven. Ved denne Lejlighed er Vestervold bygget længer ud og Halmtorvet fremkommet som en aaben Plads, ligesom den yderste Del af Vartov i længre Tid ikke var bebygget. Disse Grunde lejedes først ud til Deltagerne i Klædekompagniet og var siden Havegrunde 1), indtil Halmtorvet blev en offentlig Plads og dets sydligste Del blev Vartov Hospitals Kirkegaard.

Ved Vestervold var en Del Haver. Lavendelstræde har sit Navn af de derværende Havegrunde med smaa Huse til Gaden. Nuv. Nr. 4-8 og et Par Steder ved Hjørnet af Lavendelstræde tilhørte Borgmester Kristoffer Hansen, men der maa have hørt mere Grund dertil, end det fremgaar af Opmaalingsbøgerne, ti 1649 blev en Indskrift opsat i hans Have af Thomas Bartholin, der mindede om, at her i fordums Tid havde været S. Klemens Kirkegaard 2). I Frederik III's Tid blev der imellem Vesterport og Løngangsstræde brudt Hul i Volden, for at Dronningen kunde køre ud i sin Have (Tivoli med Omegn), hvilken Aabning man 1657 lukkede med Palissader.

Bastionen ved Vesterport blev ogsaa udvidet og selve Porten fik et anseligere Ydre, idet den prydedes med en Portal af hugne Sten, med Maling og Forgyldning. Ogsaa ved Siden af Vesterport anlagdes 1618 en Kam til at dæmme for Vandet, idet noget af Vandet her lededes indenfor Volden og drev den omtrent 1607 anlagte Vandmølle ved Vesterport 3). Paa Bastionen ved Porten anlagdes en Kat, en Skanse, der hævede sig over den øvrige Vold og altsaa gjorde det muligt at skyde længer ud i Omgivelserne end

__________

1) Se K. D. I 495.

2) Resens Inscriptiones S. 261-62.

3) Se foran S. 155.


443

med de lavere stillede Kanoner. Fra Vester- til Nørreport forhøjedes Volden til 7 Alen. Arbejdet paa Helmers Bastion eller Jermers Skanse begyndte allerede 1607 og Udførelsen af dette blev paalagt Kjøbenhavns Borgere, af hvem der blev udskrevet en Skat, men selve Byens Kasse kom i en Gæld derved, som 24 Aar efter ikke var betalt Kongen, der havde ydet Forskud. Den gamle Mur uden om Volden blev først nedbrudt her 1618 tilligemed nogle af Taarnene, det vil sige deres øverste Del, ti det nederste af Hanetaarnet stod indtil for en halv Snes Aar siden skjult af Volden og 1641 befaler Kongen Magistraten at istandsætte Taget paa Jermer Skanse 1), hvilket Taarn ogsaa kom frem i Maj 1885.

Saaledes fortsattes Arbejdet paa hele den øvrige Del af Byens Omkreds. Nørreports Bastion udvidedes, og imellem den og Østerport lagdes 3 Bastioner; de 2 af disse hed S. Klare Skanse og Skansen ved Lønporten, i hvis Nærhed der ogsaa var en Kam til Opdæmning af Vandet og en mindre Port til Udgang for Kongen til Rosenborg.

I Gammelmønt lidt fra Møntergade havde Admiral Klavs Daa indrettet sig en Kørevej op paa Volden 2).

__________

1) Christian IV's Breve 1641-44, S. 137.

2) Gadenumer 18-22 i Gammelmønt var en Tid Bolig for Slotspræsten, hvis Haves Bagside stødte op til Baadsmændenes Sygehus; denne Præstebolig blev solgt 1656 (K. D. III 461-62). 1647 skødede Kongen til Underskriver Anders Nielsen en Grund mellem Sygehusets Plads og Gammelmønt, der ud til sidstnævnte Gade "gik 32 1/2 Alen mellem Slotspræstens Have og den Lønvej, som afgangne Klavs Daa brugte, naar han vilde age eller ride paa Volden hen til Bremerholm" (K. D. III 272). 1661 nævnes Anders Nielsens Gang og Have med et Hus, 1668 hans Have og 2 Lejevaaninger. Det er dog sandsynligt, at der er noget unøjagtigt ved det opgivne Maal, ti paa dette Sted findes endnu en Gang, Vismergangen, imellem Nr. 32 og 34, der førte ind til en meget stor Have. Det er denne Have, Anders Nielsen ejede 1661, medens han ikke havde anden Grund til Gammelmønt end Vismergangen; Nr. 24-32 i Gaden var Smaahuse for sig. Denne Have tilhørte 1694 Peter Bertelsen [ fortsat side 444 ] Vismer, efter hvem Gangen og Haven har faaet Navn, og 1708 købte Morten Børgesen Varbjerg det "Hus, Ejendom og Haveplads, Stadt Vismar kaldet", der af hans Enke 1711 skødedes Helligaands Kirke til Begravelsesplads. En stor Del af Grunden var sikkert tilhørende Baadsmændenes Sygehus, hvilken Grund Anders Nielsen maa have erhvervet mellem 1647 og 1651, ti efter Skødet var det ikke ret megen Jord, han fik. Han købte nemlig 1651 en Grund mellem denne og Gotersgade, nu Gadenumer 45-47 (K. D. III 359). Klavs Daa var Rigsadmiral 1629-41, og hans Opkørsel til Volden gik saaledes over Baadsmandssygehusets Grund, der har gaaet ud til den gamle Vold; den yderste Bygrænse paa dette Sted ses af, at Nr. 32-36 i Møntergade er solgt af Kongen efter de gamle Fæstningsværkers Nedrivelse.


444

Inden denne Befæstning var helt færdig, begyndte Kongen paa Anlægget af Kristianshavn, der ogsaa forsynedes med Fæstningsværker, 2 Skanser imod Kjøbenhavn til at beherske Indløbet i Havnen paa begge Sider af Knippelsbro og 3 paa de andre Sider.

Samtidig fattede Kongen en anden Plan, at gøre Søerne til Grave. Allerede 1606 befaler han Magistraten at opdæmme S. Jørgens Sø, der nu var ganske tør, hvilket kunde komme Byen til mærkelig Skade og Afbræk, hvis et uforventet fjendtligt Angreb skulde ske. Magistraten fik dog formodenlig Udsættelse, idetmindste søgte den Kongen derom kort efter 1), og det var først, da denne 1619 erhvervede sig alle 3 Søer, at han kunde tænke paa at bevare Herredømmet over disse. Det hedder sig i Skødet, at Søerne skulde vedblive at høre til Byen, og at Kongen alene forbeholdt sig Fiskeriet, men de skulde "være og blive Byens Grave" 2). Samtidig tilbyttede han sig Kalvehaven eller Jorden mellem S. Jørgens Sø og Stranden 3), som han nu kunde befæste, som han vilde, ligesom den ny Ladegaards Anlæg ogsaa blev en Del af det ny Forehavende. Det varede dog nogle Aar, inden Værket kom helt til Udførelse,

__________

1) K. D. I 566, 568.

2) K. D. I 595.

3) Foran S. 355.


445

men det er tydeligt, at Planen allerede har været paatænkt 1619.

Det første Arbejde, der blev foretaget, var den saakaldte S. Anne Bygning, eller Opfyldningsarbejder omkring S. Anne Bro i Egnen mellem S. Anne Plads og Kastellet, hvor den nuværende Toldbod kunde tages i Brug omtrent 1630 1).

Dette Værk tog sin Begyndelse i Dec. 1626, da Bønder blev tilsagte til at køre hugne Sten fra Amager til S. Anne Bro. 1627 anvendtes der 10000 Mursten til Blokhuset paa Rævshalen 2). Næste Aar opføres i Bygningsregnskaberne under en særlig Rubrik, S. Anne Bygning: "Til det ny Pæleværk, at forbruge imellem Plankerne 130 Par islandske Vanter, 3 Par islandske Hoser, 9 Alen 1 Kvarter gammelt Klæde, 319 Alen islandsk Vadmel og 700 Alen skaansk Vadmel". 1629 tog man alvorligere fat, idet det tidligere Arbejde alene havde været Forberedelser til Inddæmninger. I nogle samtidige Optegnelser fortælles ved Aar 1629 3), at Kjøbenhavn begyndte at udvides fra Østervold til S. Anne Bro. Det var nemlig i dette Aar, de første Arbejder blev gjorte paa den ny Vold. I de nævnte Regnskaber findes saaledes: "19-24 Oktober 18 Personer har gravet i Marken, der Hans Majestæt afmaalte Volden ved den ny S. Anne Bygning; 14-19. Dec. 58 Personer gravet udi et Dige, som Hans Majestæt lod grave fra den nørre Port og ned til S. Anne Bro. 32 Personer har arbejdet udi den Grøft, som Hans Majestæt lod grave fra Nørreport til S. Anne Bro".

Ved S. Anne Bro arbejdedes ivrig, der nedbukkedes Pæle, der opgravedes Stene i Marken og førtes dertil, der lagdes Dæmninger og sænkedes Stenkister, anlagdes Vandmøller til at drive Vandet ud; ved det yderste Blokhus nedrammedes Pæle, en Bro lagdes ved det islandske Kompagnihus og Dæmninger opførtes udenfor dette.

__________

1) Foran S. 190. Om S. Anne Bro se S. 203.

2) Jfr. S. 202-03.

3) Rørdams Mon. II 731.


446

Samme Arbejde fortsattes uafbrudt de følgende Aar, 1631 omtales Vagter, som stod Nat og Dag paa de 2 Dæmninger ved S. Anne, og det ydre Hornværk nævnes. Man vedblev stadig at kløve Sten til Dæmningerne og der var desuden opført Stalde og Værksteder. 1633 nævnes det gamle Kalkhus, en Bro ved Skansen, det ny Kalkhus, Bro ved Kompagniets Dæmning, der var ganske fordærvet og brøstfældig, 2 smaa Broer paa Kongens Vej mellem Skanserne, den Bedding, der skal staa paa den yderste Dæmning ved S. Anne ny Værk osv. Endnu 1634 vedblev Arbejdet her, men det blev ikke drevet saa stærkt. 1635 tales endnu om at nedsætte Stenkister ved S. Anne Bro og om en Dæmning med Pæleværk fra Toldboden og langs indenfor de store Stenkister; 1636 omtales en Dæmning, Voldmesteren opfylder med Jord paa den nordre Side langs den Grund, som er begyndt at lægges under det "Rogall" Hus ved S. Anne Bro (Toldboden?). 1638 arbejdedes her lidet og de følgende Aar næppe andet end med Reparationer.

Toldboden kom i Brug ved 1630 1); idet den var anlagt paa en opfyldt Grund i Stranden, var den længe det mest fremskudte Punkt her. Der blev opført Blokhus paa Amagersiden, og derved fremkom et smalt Indløb, der skulde beherskes af Kastellet, der i Hovedsagen er det Værk, der udførtes ved S. Anne Bro. Naar Kongen 1629 lader en Snedker gøre Model til et nyt Slot ved S. Anne Bro, er det vistnok netop indenfor Kastellets Volde, han vil have dette opført, der kan ikke tænkes noget andet Sted, hvor der paa den Tid var nogen Mening i at bygge Slot.

Det var ikke nok med at bygge Kastellet, der dog ikke blev saa fuldkomment, at det forblev at være andet end en Skanse; det er nok det, der menes, naar det under Krigen 1645 befales at besætte "Batteriet" med Kanoner og Mandskab, og 1653 skulde der tilvejebringes Skansekurve

__________

1) Foran S. 190.


447

til "det ny Batteri ved Toldboden" 1). Det skulde ogsaa forenes med Byens øvrige Befæstning. Som Hovedværn skulde Søerne anses og en Række Skanser skulde forbinde Kastellet med Enden af Sortedamssø, dog blev disse noget af det sidste, der blev gjort, da de ikke var færdige 1645. Her var ogsaa lavt og sumpet, ligesom Afløbet af Sortedamssø i Stranden afgav et naturligt Værn. Derimod var Vejen ved Enden af nævnte Sø allerede bleven beskyttet af det ny Vartov Hospital, der var lagt foran den som en lille Fæstning, igennem hvis Vold enhver Vejfarende maatte. Dette Hospital var fuldendt 1630 2), saa Byen var sikret for uventet Anfald fra den Kant.

Prins Kristian yndede ikke denne Befæstning. Han skriver til Korfits Ulfeldt 23. Maj 1642: "Jeg haver fornemmet, at Hans Majestæt haver afstukket det Værk uden om Byen. Det var godt, om man hørte manges Mening, som forstod det" 3).

Nutiden dømmer anderledes. Kaptejn A. Wolff viser i sine historiske Oplysninger om Kjøbenhavns Befæstning (Tidsskrift for Krigsvæsen 1884 S. 490), at Kristian IV's Linie fra 1645 kunde have frelst Kjøbenhavn 1807.

Ved den anden Ende af Sortedamssø anlagdes Ravnsborg Skanse, der skulde bekostes af Byen og til hvilken Kongen 1631 befalede Magistraten at anvende den Sum, der kunde komme ind ved at sælge Byens Ejendomme paa Amagertorv, hvilket dog ikke skede. Dette Værk blev trukket i Langdrag og var ikke fuldendt 1645, ligesaa lidt som en Port, der skulde aflukke for Færdselen over Peblingebroen.

Den næste Adgang til Byen var ad Peblingedammen eller Ladegaardsvejen, hvor Ladegaarden blev anlagt ligesom Vartov som en Fæstning. Afløbet af Ladegaardens Grave, der fyldtes fra Aaen, førtes langs S. Jørgens Sø i en Grav

__________

1) K. D. V 285, 357.

2) Tredie Del S. 55.

3) Origines Hafn. S. 247-48.


448

foran en Vold og gik i en buet Linie med en Mængde Bastioner over Vesterbro mod Stranden, i den senere Rosenaas Løb. Bastionerne var aldeles tydelige for 50 Aar siden og ses f. Ex. paa Schlegels Kort fra 1834 over Stadens Jorder; ved Lille Istedgade er de ikke endnu helt usynlige. Dette Arbejde blev paalagt Byen 1629. Vejen ud af Vesterport førte gennem denne Vold, der var forsynet med en Port.

Dette Forehavende at lade Søerne være Kjøbenhavns Grave blev desværre ikke gennemført. Havde man sløjfet de gamle Volde og anlagt tidssvarende indenfor Søerne, vilde Byen have haft Lejlighed til Udvidelse.

Da man formodenlig har frygtet for, at den ny Befæstnings Omfang vilde gøre den vanskelig at forsvare, tog man, inden den var fuldendt, den Beslutning, at forbedre Fæstningsværkerne ved tildels at beholde de gamle. 1642 bevilgede Rigsraadet et nyt Skattepaalæg for hele Landet, ogsaa paa Adelens Gods, af særligt Hensyn til Kongen "ikke som nogen Pligt, men som et Tegn paa deres Affektion imod Hans Majestæt, der "synderlig havde ladet sig befalde", at Kjøbenhavn var det rette Sted, hvor en "god, real Fæstning" skulde opbygges til Landets Forsvar. Hovedvolden skulde bestaa i en Vold og Grav fra Nørreport uden om Rosenborg og til Kastellet, saadan som Volden laa til vore Dage og for en Del ligger endnu. Planen hertil var allerede lagt 1629, da Kongen i December lod grave et Dige og en Grøft fra Nørreport til S. Anne Bro 1); det var dette Dige og denne Grøft, der nu skulde udføres videre.

Der blev ogsaa arbejdet med Kraft og det uden Tøven endnu samme Aar, og da Krigen med Sverig truede Staden 1645, blev Borgerne tilholdte at fuldføre Arbejdet ved Nørreport. 1647 blev Axel Urup udnævnt til at have Overtilsyn med Fæstningsværkerne, og ny Skattepaalæg bragte Pengene tilveje. Axel Urup efterfulgtes 1656 af Henning Quitzov.

__________

1) Bygningsregnskabet 1629.


449

Medens disse Arbejder, der endnu var meget ufuldkomne 1658, stod paa, sløjfede man de gamle Volde og Grave fra Nørre- til Østerport og ned mod Holmens Kirke. Dette foregik i Aarene 1643-45. Nørreport flyttedes fra Enden af Nørregade til Enden af Frederiksborggade, der blev anlagt som en Fortsættelse af Mikkel Vibes Gade. Den er vistnok færdig 1656, da der betaltes for at overstryge den med rødt og hvidt; naar der allerede 1650 omtales Grunde ved den ny Nørreport, siges dermed ikke, at den er færdig. 1656 blev ogsaa den gamle Bro over Graven ved Nørreport nedbrudt.

Den ny Østerport har vistnok været færdig 1647, ti da befaledes det at flytte Portnerens Hus fra den gamle til den ny Østerport og at bygge et Vagthus ved den sidste 1). Da Porten blev nedreven, Gravene og Volden sløjfede, men Grundene ikke udlagdes til bestemte Personer, fordi der skulde være aaben Plads, blev her i lang Tid et ufremkommeligt Uføre med Høje og Dale, som man skæmtvis kaldte Hallandsaas efter Bjergstrækningen mellem Skaane og Halland, et Navn, der bevaredes længe efter at Kongens Nytorv var blevet reguleret 2). Det ses af Regnskaber, at der var mange Kvinder, der gjorde Voldarbejde; de fik 1647 6 Skl. lybsk om Dagen, Mænd 8, men Soldater 5 Skl. Da 1 Skl. lybsk er 6 2/3 Øre, var Daglønnen for Mænd altsaa 53 Øre om Dagen, nu er den vel det firdobbelte for samme Slags Arbejde.

Da de ny Volde udenfor Portene ikke holdtes i Hævd, udstædte Kongen 1656 en Anordning om deres Fredning 3). Hvis Vagten eller nogen anden fandt Svin eller Geder paa Volden, skulde Angiveren have deres halve Værdi og Sygehuset den halve. Heste, Øksne, Kør, Faar, Høns og Gæs, der gik uden Hyrde indenfor de udenbys Volde og Søerne, skulde ved tredie Optagelse ligeledes være forbrudte, og løb

__________

1) K. D. V 312.

2) Christian V's Tageregister S. 60.

3) K. D. III 459-60. 29


450

de løbsk, raaatte de skydes eller fanges paa hvad Maade, man bedst kunde. De, som beskadigede Fæstningsværkerne, eller gravede Ler eller Sand indenfor disse paa Steder, der ikke var deres Ejendom, skulde staa til Rette efter Stadsretten som de, der forargede Byens Værn. Møllerne paa de andre Volde maatte ikke have løsgaaende Høns og Svin eller køre uden paa den afstukne Vej, ligesom de skulde være ansvarlige for de Gangstier, som Folk gjorde over Voldene for at hente Vand.

De nævnte Forandringer med Fæstningsværkerne fremkaldte en Række Udvidelser af Byen. Da Kongen, som vi har set, allerede 1629 ved en simpel Grøft og et Dige indkastede det, som siden blev Ny Kjøbenhavn, der væsenlig var de Haver, han havde afkøbt Borgerne 1606, betegnede han derved, at det var hans Øjemed at forene dette Omraade med Byen. En Del af disse Haver anvendte han til Anlæg af Rosenborg og dens Have, der regnes for at være fuldendt 1625. Det byggedes selv som en lille Fæstning med Grave omkring, men det kunde dog kun have liden Betydning som Punkt i Byens Forsvar, hvorfor det ogsaa siden kom til ligge indenfor Byens Volde.

I den paatænkte ny Bydel anlagdes derefter Toldboden ved 1630. 1625 var der lagt Planer til Nyboder og den runde S. Anne Kirke og faa Aar efter begyndte Opførelsen af de første, der kaldtes S. Anne Boder eller de ny Baadsmandsvaaninger. 28. Jan. 1631 paalagde Kongen en Afgift i 3 Aar af alle Skibe til deres Opførelse. Kongen havde overvejet den store Skade, som Handelen og Søfarten led ved den aarlige Udskrivning af Baadsmænd, hvorfor man kunde frygte for, at de bedste Søfolk efterhaanden vilde forlade deres Fædreland, og derfor havde han i Sinde at danne et fast Korps af Søfolk med fri Bolig 1).

Man kunde maaske længe have været uvis om det Aar,

__________

1) K. D. V 121.


451

da Nyboders Anlæg begyndte, hvis ikke Tilfældet var kommet til Hjælp. I Antegnelser til Kjøbenhavns Toldregnskab 1632-33 (i Geh. Ark.) findes en Seddel med Opskrift: "Arbejde, som Mester Jørgen Thimian har gjort med de ny Baadsmandsvaaninger". Af de følgende Notitser ses, at Jørgen Thimian i (Bygningsskriver) Jonas Heinemarks Tid gjorde 63 Vaaninger og fra 17. Juni 1633 til 23. Januar 1635 68 Vaaninger, for hver skulde han have 40 Rdl. De Penge, der var ham udbetalte herfor, var: 1631 960, 1632 1400, 1633 1710, 1634 950 og han havde desuden tilgode 220 Rdl. 1631 er der altsaa bygget 24, 1632 35, 1633 42, 1634 24 og desuden 6, der vel først er blevne helt færdige i Jan. 1635. Endvidere findes i Kjøbenhavns Bygningsregnskab fra 14. Maj 1631 Udgifter til Voldmesteren for at grave Fundamenter og jevne Grunden under de ny Baadsmandsvaaninger.

Jørgen Thimian var Murmester og ejede en Gaard paa Hjørnet af Brolæggerstræde og Knabrostræde 1). I Foraaret 1635 blev Leveringen af Kalk og Sten overdraget til Voldmester Thomas Hansen 2). Der haves ogsaa andensteds fra Oplysning om, at der byggedes 1631, ti i 2 Breve fra dette Aar yttrer Kongen sin Utaalmodighed over, at Arbejdet gaar saa langsomt og at Boderne ikke vilde blive færdige i 60 Aar, hvis man blev saaledes ved; det var ganske umuligt at lade dem bygge op saaledes, som der var begyndt. Men at de netop var begyndte i dette Aar 1631, veed vi kun af ovennævnte Optegnelser. Følgelig kostede hver Bolig mere end 40 Rdl., men denne Sum var Murmesterens Løn, Materialerne leverede Kongen selv.

1635 byggedes 20 Vaaninger i den 7., 9 i den 8. og 18 i den 9. Længe. I dette Aar fik Jørgen Thimian alene i Arbejdsløn omtrent 200 Rdl. hver Maaned.

__________

1) Han er omtalt oftere foran.

2) Christian IV's Breve v. Bricka og Fridericia 1632-85 S. 375.


452

9. Jan. 1636 sluttede Kongen Overenskomst med Tolder Villum Mortensen i Helsingør, Jørgen Andersen, Borger sammesteds, og Jakob Madsen paa Kristianshavn om Opførelsen af de Boliger, der stod tilbage, saaledes at de afholdt alle Udgifter imod en Betaling af 220 Rdl. for hver Bolig. Samme Sommer skulde 100 Boliger være færdige inden 3 Uger efter Mikkelsdag og de andre inden Vinteren. Naar en Række Huse var opført, skulde de synes, om de var saa godt byggede som de, der tidligere var opførte.

Af Regnskaber ses, at der 1637 opfyldtes Grund til 4 Længer Huse og 1 Tværgade, ialt til 172 Vaaninger. 1638 opbyggedes 130 og 1639 105 Vaaninger. Ialt regnes det oprindelige Nyboders Huses Tal til 600, saa der endnu i nogle Aar maa have været arbejdet derpaa. Jøvrigt henvises til H. D. Lind: Nyboder og dets Beboere, 1882, i hvilket Skrift alt, hvad der vides om Nyboder, er samlet med stor Flid.

Da Nyboder var færdige, begyndte man 1640 paa Kirken, men den blev aldrig fuldendt 1). 1641 befalede Kongen, at der skulde tænkes paa Navn til Stræderne, at Kirken skulde hedde S. Anne Kirke og Byen der omkring følgelig S. Anne By. Han skriver videre: "Der skal ogsaa tænkes paa, hvorledes Justitien sammesteds kan holdes i Agt, førend man faar Harm derfor af disse Dannemænd, som allerede findes deri, ti de kan gøre alt det, de vil, og ingen kan faa at vide, hvem der gør det" 2).

26. Marts 1650 befalede Kongen 3), at de, der mistede deres Grunde paa Grund af Byens Fæstningsværkers Udvidelse eller paa Grund af Planen for den ny Bys Gader, Stræder og Pladser, skulde have andre Grunde udvist, og Byens Marker skulde da vige for disse ny Haver. I den ny By skulde enhver brolægge for sin Grund og inden 3

__________

1) Se S. 119.

2) Christian IV's Breve ved Bricka og Fridericia 1641-45 S. 27.

3) K. D. III 327-28.


453

Aar forsyne denne med lovlig Købstedsbygning, men ved den forordnede Kanal bygge Bolværk inden 2 Aar. Adelen skulde der forundes Plads til Borgegaard, Staldgaard og Haver, naar der byggedes inden en bestemt Tid, ligesom de af Borgerskabet, som vilde bygge Staldrum, ogsaa kunde faa større Plads og noget Haverum.

Da den gamle Østervold var sløjfet, var Byens Areal indenfor Voldene blevet udvidet til det dobbelte og det gjaldt nu at skaffe Bebyggelse paa de øde Strækninger, der, som omtalt, næsten alle tilhørte Kongen. 29. Maj samme Aar 1) udlovede Frederik III forskellige Privilegier for dem, der vilde bygge i den ny By. For det første fik de alle de Friheder og Rettigheder, som Kjøbenhavns Indbyggere var i Besiddelse af. Dernæst fik de 12 Aars Frihed for Skat og Indkvartering, baade naar de byggede fra ny af og naar de til Udlæg af Gader og Pladser maatte afbryde ældre Huse og bygge paany, ligesom de i samme Tid fik Toldfrihed for Bygningsmaterialier. De, som vilde opfylde Stranden paa de Steder, der i Planen for Bebyggelsen hed Kongens og Dronningens Dam, eller vilde udgrave Kongens, Dronningens og Prinsens Kanal, fik 15 Aars Frihed for Skat og Indkvartering og maatte nyde al Fordel af deres Fortov ud til Havnene og Kanalerne med Bolværkspenge af de der liggende Skibe. Det blev forbudt at opføre Bygninger ud paa Gaden indtil Rendestenen, men enhver, der vilde have Skur, Udbygninger eller Svibuer udenfor sit Hus, skulde indvige paa sin egen Grund, at Gaden ubehindret kunde beholde sin Bredde. I den ny By var der altsaa ikke Tale om Grundejernes Ret til Fortovet, der efterhaanden gik over til at anses for Kommunens ligesaa vel som selve Gaden.

1656 lod Kongen Magistraten tilskrive, at eftersom en Del ikke rettede sig efter Forordningen med Hensyn til at lægge Stenbro paa Fortovene udenfor deres ny Byggepladser,

__________

1) K. D. III 335.


454

skulde saadanne Folk alvorlig tilholdes at udføre dette endnu i samme Aars Sommer 1).

Med Hensyn til Grundene fik Axel Urup 11. Januar 1650 Befaling til at bruge de Kampesten, der blev opgravede af de ny Grave, til at lægge Grundvolden med til de ny Porte og, saa snart det var muligt om Foraaret, begynde paa Afstikning af Byggegrunde og Gader 2). Den Plan, som var lagt for de ny Gader, var i Hovedsagen den, der blev fulgt 1662, da Frederik III overdrog Indretningen af den ny By til Henrik Ruse, men den første Plan blev dog ændret i flere Henseender, ligesom Henrik Ruses Gader fik de Navne, de har endnu, medens de fra først af tildels havde andre. I den første Plan var saaledes ikke Kongens Nytorv optaget i sin nuværende Størrelse. Fra de Huse, der nu staar langs dets Vestside, gik store Haver ud, og paa de andre Sider blev den gamle Forstad staaende. Der skulde en enevældig Konge til uden Hensyn at borttage de gamle Huse og uden videre fratage Borgerne de Havepladser, de og deres Forfædre havde besiddet i maaske 100 Aar. Derfor blev den gamle Forstads Gader staaende foreløbig, ja selv i Ruses Tid bevaredes Store Strandstræde, Helsingørsgade og den skæve Vej gennem Nyboder, hvilke ifølge Planerne skulde være gjorte til lige Gader eller aldeles være forsvundne.

De omtalte Kanaler nævnes kun i Skøder som Dronningens og Prinsens, hvorimod Kongens Kanal ikke forekommer; de blev dog aldrig fuldførte. Prinsens Kanal skulde fra Stranden gaa op omtrent hvor nu Fredericiagade gaar og Dronningens Kanal omtrent hvor Amaliegade er. Kongens Kanal skulde formodenlig graves, hvor siden Nyhavn blev lagt, eller ogsaa skulde det være Forlængelse af Dronningens Kanal, men der blev endnu dengang ikke bortsolgt Grunde ud til den. I en lige Linie, for en Del over de gamle Grave og Volde, lagdes Kongensgade, nuværende Gotersgade,

__________

1) K. D. V 397.

2) K. D. V 330.


455

og Gaderne i den gamle By blev forlængede ud til denne; derved blev Grønnegade, Regnegade, Møntergade, Store Brøndstræde længre og Lille Brøndstræde bevarede længe som oprindelig Voldgade Navnet Bag Volden. Aabenraa, der var en kort Gade, forlængedes ogsaa. Omkring Nørreport blev et stort Stykke indtaget i Byen.

Rosenborggade fik Navn efter Rosenborg Slot; det meste af denne Gades Nordside skødedes til Kongens Destillerer Niels Holst, der ogsaa fik den østlige Side af Tornebuskegade. Det meste af Gadens Sydside fik Henrik Rantzau. Tornebuskegade var fra først Navnet paa Aabenraas Forlængelse; naar Henrik Rantzau derfor 1651 fik en Grund ud til denne, Ny Kongensgade og Rosenborggade, er det den Grund, hvor nu Reformeret Kirke findes 1). Senere var der endog Tale om helt at nedlægge Gaden 2).

Frederiksborggade blev egenlig en Fortsættelse af Mikkel Vibes Gade, men den blev anlagt bredere end denne, da den blev Hovedgade til den ny Nørreport. Den ældste Frederiksborggade gik kun fra Rosenborggade til Porten, idet Mikkel Vibes Gade hidtil havde gaaet ud til Nørrevold. Det var først længe efter, at den forlængedes over nuv. Kultorv.

S. Gertrudsstræde blev forlænget til Rosenborggade, idet det før næppe gik stort længer end langs Kultorvets Østside, saa at det meste af hvad der nu hedder S. Gertrudstræde er det ny Stræde og det gamle er Kultorvet. Saaledes bortskødes 1655 en Grund i det ny S. Gertrudstræde.

Parallel med Kongensgade skulde gaa Prinsensgade, hvoraf endnu en Strækning er bevaret mellem Adel- og Borgergade; Kongensgade og Prinsensgade blev gennemskaarne af Adelsgade (nu Adelgade), Borgergade, der har beholdt baade Plads og Navn, Gotersgade, nu Store Kongensgade, og Norgesgade, nu Bredgade. Derimod blev Dronningensgade, nu Dronningens Tværgade, først anlagt efter 1660. Paa den

__________

1) K. D. III 359.

2) K. D. III 578.


456

anden Side af Prinsens Kanal udvistes Slesviggade, Holstensgade, Stormarngade, Ditmarskensgade og ved Enden af dem ud mod Kastellet Danmarks Torv, Norges Torv, Venders Torv og Goters Torv. Ogsaa nævnes Sølvgade, Rigensgade, der vistnok egenlig er Rygensgade, i Nærheden af denne Herregade osv. Disse projekterede Gadeanlæg har ikke stor Interesse, da de fleste igen forandredes i Ruses ny Plan. Det er først ved denne, at der kom ordenlig Enhed i Udførelsen, og stor Bebyggelse kom ikke i Stand endnu; Grundene blev vel bortskødede, men det er formodenlig kun i de Gader, der blev bevarede i den ny Plan, at der kom ordenlige Husrækker eller større Gaarde. Naar man læser Grundtaxten fra 1661, ser man, hvor lidet der i Grunden var udført. Endnu 1661 ses det, at de gamle Landeveje er bevarede paa dette Strøg; i et Skøde paa en meget stor Grund 1) i Gotersgade (Store Kongensgade) med 246 Alens Længde langs den store Stenbro, hedder det, at den aabne Plads foran Huset maa forblive aaben, saa længe den store Stenbro er ved Magt, men hvis denne engang skulde optages og forlægges paa et andet Sted, maatte Pladsen forblive ved den omtalte Grund. Denne Stenbro er aabenbart den gamle Landevej ud ad Nyboder til. Saa lidt var der i Virkeligheden gjort i de 11 Aar, men hvordan kunde Kongen ogsaa skaffe Midlerne tilveje i saa pengeknappe Tider, hvor man maatte opbyde alt til Landets og Byens Forsvar? Det store Torv (nu Kongens Nytorv) var paatænkt 1651 2).

1647 bortsolgte Kongen en Del af de Grunde, hvor den gamle Vold mellem Østerport og Holmens Kirke laa. I Skøderne betegnes de som liggende ved Holmens Port, med den ene Ende vendte de ud til en Gade (Hummergade og Laxegade) og med den anden mod Revieren (Kanalen), der bevaredes til vore Dage. I de følgende Aar ændres Betegnelsen "ved Holmens Port" til "ved Holmens Kanal" eller

__________

1) K. D. III 552.

2) K. D. III 377.


457

"tvært over for Holmen". De bortskødede Grunde, der næsten alle havde 25 Alens Bredde til Kanalen, gik fra det østre Hjørne af Holmensgade til henimod Kongens Nytorv. I Grundtaxten 1661 kaldes de Østervold, 1668 Gamle Østervold og 1689 "Ved Holmens Revier". Der blev ogsaa dengang bortsolgt en Del af nuv. Kongens Nytorv, saaledes fik Henrik Bjelke, der ejede nuv. Hotel du Nord, Skøde paa Grunde lige til Graven, nemlig 66 Alen fra Gaarden til den Stenkam, der stod i Graven, og 103 Alen langs med Graven. Hans Nabo, Kristoffer Urne, der ejede Nr; 15, fik 67 Alens Længde fra Gaarden til Kanalen og 33 Alen langs denne.

Holmens Port var Indgangen til Holmen gennem Volden ligeoverfor Holmens Gade. Det er vel denne der menes, naar Kongen 1634 befaler at lade gøre en Vej og Port bagind paa Holmen, at de, der bode ved S. Anne, kunde møde i rette Tid 1). Vi saa endnu i vore Dage, naar Holmens Folk om Morgenen gik paa Holmen, at de sædvanlig kom igennem Holmensgade, der vel ogsaa var den nærmeste Vej fra Nyboder, ti den nyere Indgang til Holmen var ogsaa omtrent hvor den gamle var; Holmensgade, der ikke forekommer med Navn førend 1660, har formodenlig Navn af, at den var den egenlige Færdselsvej til Holmen.

__________

1) K. D. V 157.


__________


[Tom side]

[458]

<-Forrige . Indholdsfortegnelse . Næste->

Opdateret: lør mar 5 19:48:57 CET 2005
Publiceret: lør mar 5 19:48:54 CET 2005
© eremit.dk 2001 - 2010 . Må frit anvendes og citeres med kildeangivelse
Kontakt:

Creative Commons License
Dette værk er licensieret under en Creative Commons Navngivelse-Ikke-kommerciel-Ingen bearbejdelser 2.5 Danmark Licens.

Valid HTML 4.01 Transitional  Valid CSS!
Sidens top