eremit.dk
Sti: Forside > Forfatterindeks > KHB > Kjøbenhavn i Aarene 1536-1660, anden del.

Kjøbenhavns Historie og Beskrivelse IV

Kjøbenhavn i Aarene 1536-1660
    - anden del, kap. X

Kbh., G. E. C. Gad, 1885

Oluf Nielsen (1838-1896)


Denne eTekst er en nøjagtig kopi af teksten i den originale trykte udgave. Teksten er fremstillet med OCR teknik hos eremit.dk. Teksten er udgivet til undervisning og forskning, og kan frit bruges til sådanne ikke kommercielle formål.

Ændringer i forhold til originalen: I den trykte udgave er kapitel X fejlagtigt angivet som kapitel IX


<-Forrige . Indholdsfortegnelse . Næste->

X. Forstæderne.

Saa længe der var de store ubebyggede Strækninger indenfor Stadens Volde, var der ingen Anledning for nogen til at flytte udenfor. Den store Rosengaard afgav længe Havepladser for mange Borgere, der saa, efterhaanden som den blev bebygget, søgte Havepladser nærmest udenfor Voldene, hvor der hidtil havde været Pløjejord, og Pløjejorden maatte da fjerne sig. Rosengaarden og de øde Pladser omkring S. Nikolaj Kirke kan vel siges at være bebyggede noget over Midten af det 16. Aarh., og der blev efterhaanden Trang til at flytte ud af Byen. Vejrmøller og Byens Teglovn havde

[381]

382

tidligere vist Vejen og 1546 kom de Fattiges Kirkegaard udenfor Nørreport.

Nogen egenlig Bebyggelse af Grundene udenfor Portene kom dog først i Stand ved en kgl. Befaling af 1. Okt. 1567 1). Magistraten havde nemlig berettet, hvorledes der udenfor Staden laa nogle Haver og øde Jorder, der tilhørte Byen, og at mange begærede at faa af disse Grunde til Ejendom imod at lade dem indhegne og sætte god Købstadsbygning derpaa, hvori Kongen ogsaa indvilligede, dog saaledes at Grundene ordenlig skulde afmaales og skikkelige Gader og Stræder lægges imellem dem; Køberne skulde da opføre god Købstadsbygning derpaa med Huse, Tegltag og Plankeværk.

Det varede ikke længe, inden der skede en ikke ubetydelig Udflytning, hvilket ogsaa kan ses af en Grundtegning af Staden fra Fredrik II's Tid, hvor der udenfor Byen, navnlig i Strækningen fra Jermers Skanse til Østerport findes en Mængde Havepladser afsatte med Indhegninger og Huse med mellemliggende Stræder; den største Bebyggelse var dog ifølge denne nærmest udenfor Nørreport i Nærheden af Kirkegaarden og Kapellet. De Folk, der flyttede ud, tiltog sig imidlertid forskellige Friheder, hvorfor Kæmneren 1570 paa Bytinget advarede dem, at enten skulde de inden Aar og Dag flytte ind i Byen igen eller ogsaa have Magistratens Tilladelse til at bo der og desuden tage Del i Kongens og Byens Tynge, ligesom om de sad indenfor Portene. Desuden maatte ingen fordriste sig til at afhænde deres Kaalhaver eller Træhaver til nogen inden- eller udenbys Mand uden med Magistratens Samtykke, ved hvilket Paabud man vilde bevare et Tilsyn, med hvilke Folk der kom til at bo paa Stadens Grund og sikre sig imod, at fremmede efterhaanden kunde erhverve sig store Dele af denne. Det skulde ogsaa

__________

1) K. D. I 438-39.


383

være Beboerne forbudt at holde løse Hunde, da disses Ejere skulde staa til Rette for den Skade de gjorde 1).

Det var ikke nok med, at Beboerne vilde undslaa sig for at varetage deres Borgerpligter, men først i Marts 1575 udstædtes en kgl. Befaling til Lensmanden Morten Venstermand, at der bode meget Folk udenfor Kjøbenhavn i de Haver og Boder, som tilhørte en Del af Borgerne der sammesteds, "og skal det mesten Delen være et løst Folk og Selskab, som fast uddrage af Byen af den Aarsag, at de ikke kunne lyde et kristeligt Regimente og Øvrighed, men heller ville bo udenfor Byen, paa det de der kunne bruge deres ukristelige Handel og Levned og befris for Skat og anden Tynge;" paa det altsaa ingen Guds Fortørnelse i saa Maade skulde opvækkes, vilde Kongen at der herefter aldeles ingen Folk skulde bo udenfor Byen i Haver, Huse eller Boder, og han bød Magistraten at lade de daværende Beboere udflytte inden den 1. Maj; hvis nogen fandtes der efter den Dag, skulde Ejendommen inddrages under Slottet som andet forbrudt Gods 2).

Denne Befaling gjorde imidlertid saa stort Indgreb i de bestaaende Forhold, at Magistraten indgik med et Andragende for Kongen, at der var mange Borgere, der havde deres Kvæg og Fodring udenfor Byen for Ildebrands og Urenligheds Skyld og derfor ønskede Tilladelse til alene at maatte holde en gammel Mand eller Kvinde i saadanne Huse, der kunde se deres Kvæg og Haver tilgode, hvilket Kongen tillod under 28. April, dog saaledes at vedkommende Borgere paa Raadhuset skulde gaa i Borgen for Magistraten, at deres Husfolk ikke skulde føre noget uskikkeligt Levned enten med Ølsalg, Horeri eller anden Løsagtighed, da de i modsat Fald skulde have forbrudt deres Hus og Have 3).

Næste Aar gjorde Kongen endnu en Indrømmelse; det nys omtalte Forbud var hans Undersaatter, der havde

__________

1) K. D. I 446-47.

2) K. D. IV 613.

3) K. D. IV 614-15.


384

bygget udenfor Byen, til mærkelig Skade og Besværing, og mange fattige Folk, som ikke formaade at udgive stor Husleje, kunde ogsaa have stor Hjælp, hvis disse Huse og Boder maatte forblive ved Magt, og Kongen tillod derfor 16. Feb. 1576, at der nok maatte bo Folk her, men Værterne skulde sige god for dem paa Raadhuset, at de ikke i nogen Maade vilde skikke og forholde sig utilbørlig, og deres Navne skulde indføres i Stadsbogen; kom der siden Klage over dem, skulde Husenes eller Bodernes Ejere staa til rette herfor. Det var dem ogsaa forbudt at tappe Øl til Salg, ligesom de skulde deltage i den borgerlige og Byens Tynge som de indenbys Beboere. Magistraten skulde holde grangivelig Opsigt med, at alting derude gik kristelig og ret til, og alvorlig holde over, at ingen Uskikkelighed brugtes eller øvedes her, saaledes som det tilforn var sket 1).

Nu hører man ikke Tale om Forstaden i nogle Aar, men et Kongebrev af 22. Sept. 1584 giver en uhyggelig Skildring af Livet derude. Kongen var kommen i Forfaring, hvorledes der uden al Forskel indtoges adskillige løse og letfærdige Partier, uden at det blev ransaget, hvorfra de kom eller hvorledes deres Forhold var, hvorfor der fandtes mange utilbørlige Personer og i adskillige Maader tildrog sig megen utilbørlig Handel med Drukkenskab, Løsagtighed, Tyveri og Manddrab, hvorover Gud maatte fortørnes og Menneskene lide Forargelse og Skade; derfor bød Kongen at Værterne skulde møde med deres Husfolk for Magistraten, naar de blev tilsagte, og forpligte sig til, at disse skulde skikke sig ærlig og tilbørlig i al Levned og Lejlighed og at de ikke vitterlig indtog eller herbergede løse og letfærdige Folk. Hvis det herefter befandtes, at der bode Folk, der ikke var angivne for Borgmestere og Raad og for hvem der ikke var gjort slig Forpligtelse, skulde Ejerne af Husene og Boderne bøde 20 Mrk. til Kongen og lige saa meget til Byen og

__________

1) K. D. I 460-61.


385

Lejerne desuden straffes, enten paa deres Gods efter deres Formue eller paa Livet med Fængsel eller paa anden Maade efter Lejligheden. Da mange af Adelen ogsaa havde Ejendomme udenfor Byen og de ikke var saa meget tilstede, at de selv kunde have Tilsyn, skulde Magistraten en Gang om Aaret kalde deres Husfolk for sig, undersøge deres Lejlighed og foreholde dem, at de skulde skikke sig tilbørlig og ikke maatte indtage noget løst Parti i deres Huse 1).

Det er underligt med hin Tids Paabud, i hvilke der trues med strenge Straffe og som dog ikke overholdes. 1587 hedder det i et Kongebrev, "at ingen Tid mere Uskikkelighed, end nu er, har været udi samme Huse, saa at nu skal holdes derudi uden Besked unge og gamle Haandværksfolk og andre, bruges Køb og Salg, holdes andre Folk til Huse, hos dem udsælges der tydsk Øl og anden Drik, over det megen Løsagtighed og utilbørligt Levned der at bedrives til Guds store Fortørnelse og Menneskene til Forargelse", hvorfor Kongen gentog den gamle Befaling, at der i hvert Hus ikke maatte bo uden et Par gamle Folk, som havde et godt ærligt Rygte og ikke maatte tage nogen i Huset, ej heller skænke Øl eller anden Drik; Overtrædelse heraf skulde straffes med Forbrydelse af de Huse og Haver, hvor noget ulovligt foregik 2).

Ved Befalinger, udstædte af Regeringsraadet 1591 og 1592, indskærpes de ældre Forordninger og af den sidste ses det, at det paa den Tid endnu ikke var tilladt at have andre end en gammel Mand eller Kvinde i hvert Hus 3). Alligevel trivedes her al Slags Uorden. 1601 omtales en Beværtningshave udenfor Østerport, hvor nogle Adelsmænd kom i Strid og fortsatte denne, da de sent om Aftenen vilde ride hjem, ved hvilken Lejlighed en af dem, David von der

__________

1) K. D. II 421-22.

2) K. D. II 430-31.

3) K. D. II 473-74, IV 705.


386

Osten, blev saaret af Kristoffer Lunge og kørt til en Bartskær, hvor han døde om Natten 1).

I en Jordebog fra 1581 2) har vi en lang Fortegnelse over Haverne udenfor Portene, men man kan ikke se, hvor mange Huse der var. Dette fremgaar mere af en Grundtegning fra omtrent samme Tid, hvor der ses mange Huse mellem Haverne.

Den Forstad, der først blev bebygget, var sikkert den udenfor Østerport, hvor der paa nævnte Grundtegning ses en Del Ladebygninger og deslige Huse, men 1622 bode dog allerede 163 Familier udenfor Nørreport og 110 udenfor Vesterport, næsten alle fattige Folk 3).

I en Jordebog fra 1620 4) opregnes alle Stræderne udenfor Portene med Opgivelse af de Personer, der ejede Haver og Huse der. Den begynder med Østerport og opregner der en Række Stræder og Veje, som vi tildels kan kende endnu. Vi maa mindes, at Stadsvolden og Stadsgraven gik udenfor den nuværende Husrække paa Kongens Nytorv ved Østergade og at Østerport altsaa stod et Stykke ude paa Torvet. Det var lige udenfor Vindebroen ved Porten, at Forstaden dannede sig.

1645 var der ikke liden Bebyggelse udenfor Østerport 5); der nævnes saaledes foruden nogle Smaahuse: Johan Vejers Boder, M. Henriks Bod, Peder Mortensens Hus, Borgmester Hans Nikkelsens Boder, Herman Wustes Boder, Dr. Klavs Plums Boder (paa 2 Steder), Hans Havemans Boder, Borgmester Fin Nielsens Boder (paa 3 Steder), Peter Apothekers Boder, Anne Gert Meyers Boder, Peter Motzfeldts Boder (paa 2 Steder), Lavrids Hammers Boder, Niels Nielsen Rulps Boder, Didrik Smits Boder, Jokum von Holtens Boder, Henrik Jakobsens Boder, Hans Terkelsens Boder, Henrik Ratkes Boder, Nikolaus Møntmesters Boder, Morten Pedersens Boder,

__________

1) D. Mag. IV 337-44.

2) K. D. I 495.

3) K. D. I 630.

4) K. D. I 611 flg.

5) K. D. VI 327 flg.


387

Mag. Suhms Boder. Hver af disse saakaldte Boder blev udlejet til Smaafolk, i nogle var der 18 Familier, saa det har været hele Rækker af smaa Huse, der efter Datidens Skik var byggede som Nyboders Huse, med særlig Indgang for hver eller for 2 Familier, idet der ikke var mere end 1 Etage. De laa dog for det meste samlede tæt udenfor Østerport, fra hvilken der gik Stræder i forskellige Retninger.

Disse Stræder lærer vi at kende af Jordebøger fra 1620 og 1633 1) og ved at sammenligne dem med senere Tiders Jordebøger, i hvilke nogle af Grundene kan genkendes, kan vi nogenlunde se, hvor Stræderne gik. Først gik Adelvejen eller den egenlige Landevej, der førte fra Porten og drejede til venstre, langs Graven til nuværende Store Kongensgade, hvorfra den gik ud ad Nyboder til. Dernæst nævnes S. Anne Stræde. Her nævnes 1620 Borgmester Knud Markvardsens Have, østen og sønden for Strædet, tilhørte 1633 Hans Frich, er nu en Del af det Thottske Palais; Strædet begyndte altsaa endel vestligere end S. Anne-Plads nu. Her laa ogsaa Nille Klavs Condevins Blegeplads, hvor hun 1645 havde et Hus, hvori der bode en Blegmand; dette er nu den Plads østen for Garnisons Kirke, hvor Store og Lille Strandstræde støder sammen og af hvilken, uvist hvorfor, Petri Kirke indtil for nogle Aar siden ydede de samme 18 Skl. i Jordskyld, som Nille Baltsers. Hvor Garnisons Kirke staar, var Borgmester Fin Nielsens Hus og Have, der ved hans Enkes anden Mand kom til Etatsraad Lerche, der solgte Grunden til Kirkens Anlæg.

"Den brede Gade fra Marken ned imod Bysens Grav". Her laa Hans Nikkelsens Boder, Henrik Ratkes Boder og

__________

1) K. D. VI 611 flg, VI 218 flg. Naar disse sammenlignes med de enkelte Grunde, der endnu er bevarede i Kæmnerregnskaberne og navnlig med Oplysninger i det for 1676-77, S. 53 og 239 (Thottske Samling paa det kgl. Bibl. Nr. 714 Fol.), kan man udfinde Beliggenheden af en Del af dem.


388

Hans Terkelsens Boder. Den førstes Have tilhørte 1620 Herman Hegerfeldt og tidligere Hans von Andersen, nu Bredgade Nr. 27-31. Henrik Ratkes Have tilhørte Niels Paaske, 1620 dennes Datter Kirstine Dr. Hasebarts, nu Bredgade Nr. 33-37. Gaden gik i en krum Linie ud fra det nuv. Hjørne af Gotersgade og Store Kongensgade og ned mod St. Anne Gade.

"Det brolagte Stræde for Adelvejen". Deri laa Dr. Klavs Plums Have 1620 og 1633, som han arvede efter sin Fader, Byfoged Peder Frandsen, er nu en Del af Thotts Palais. Maaske er det samme Have, der siden tilhørte Birgitte Niels Villumsens, ti om denne hedder det udtrykkelig, at den var udlagt til samme Ejendom 1). Herman Borggrafs Have, 1633 Didrik Eigenhofs, nu Store Strandstræde Nr. 4 og Bredgade Nr. 2 (den Collinske Gaard er den ene). 7 Haver, nemlig Hans Holstes, Lyder Braskes, Margrete Kristen Albertsens, Mandrup Parsbergs, Margrete Apothekers, Villum Doppes, Gert Meyers og Johan Mummes, nævnes 1674 som udlagte til Dronningens Have, altsaa Amalienborg eller hvad der ligger norden for St. Anne Plads; det brolagte Stræde er saaledes Store Strandstræde der var fortsat langt længre end nu; de fleste af de nævnte Grunde siges at gaa ud til 2 Gader, den anden er vistnok S. Anne Gade. Af et Skøde af 1621 2) ses det, at Mandrup Parsberg sælger sin Have udenfor Østerport til Peter Motzfeldt med 2 Boder paa den søndre Side ud til Stranden og 4 paa den nørre Side ud til S. Anne Gade.

I "Strædet som løber til Stranden" var 1620 Jørgen Danielsens Have, siden udlagt til Kongens Nytorv, Herman Wustes Boder og Have, nu Nyhavn Gadenumer 59-69, Kvæsthusgade Gadenumer 4, Herman v. Deldens Have ud til 2 Stræder, nu Store Strandstræde Gadenumer 14-16, Jost Losekils Have og Mikkel Vibes Ladegaard, begge udlagte

__________

1) K. D. VI. 363.

2) K. D. I 633.


389

til Kongens Nytorv. Dette Stræde har saaledes gaaet omtrent hvor nu Nyhavn er.

Endelig nævnes Grunde "Østen for kgl. Majestæts Seglhus" (der laa hvor nu Theatret er). Deri var Herman von Deldens Kaalhave og Boder, der nu er Nr. 4-8 og 5-11 i Toldbodgade, Lavrids Hemmingsens Hustrus Boder og Have, nu Toldbodgade Nr. 10 og Lille Strandstræde 16-18, Anders Lædertovers og Peder Nielsens Have, nu Toldbodgade Nr. 12-18 og Lille Strandstræde Nr. 20. Knud Markvardsen Borgmester havde opfyldt en rum Plads af Stranden, der 1674 siges at være Dronningens Huse ved Reberbanen eller ved nuv. Amaliegade. I det hele ses det, at de fleste af disse Grunde gik til Stranden og at deres Besiddere havde inddæmmet store Pladser allerede 1633. Dette Stræde er altsaa Lille Strandstræde, der da begyndte ved nuv. Charlottenborg. En Del af Charlottenborg var 1644 en Lyst- og Køkkenhave, der betegnes som liggende imellem Seglhuset og Reberbanen og med Lysthuse, Bygning, Borde og Bænke skænkedes af Kristian IV til hans Frille Vibeke Kruse 1), efter hvem den arvedes af hendes Søn Ulrik Kristian Gyldenløve. I en Kommissions Betænkning 1682 om Trinitatis Sogns Udstrækning 2) siges om Stræderne udenfor Østerport:

"Ved Holmen, hvor Hans høje Excellences Gaard nu er bygget (i.e.: Charlottenborg) løb samme Tid (nemlig førend Gaderne i Ny Kjøbenhavn blev lagte igennem) det lille Strandstræde til den islandske Reberbane.

"Dernæst lige ud for gamle Østerport var Store Strandstræde og stødte med Reberbanen tilsammen og strækkede sig langs den samme og bestod da udi adskillige Frugthaver med nogle smaa Huse bebygget.

"Fra Holmen for begge disse Gader indtil Merles Hus for Kongensgade var en Længde Huse bygget langs med

__________

1) K. D. III 254.

2) Søren Mathisens Samlinger om Trinitatis Kirke i Raadstuearkivet, tildels trykt i Orig. Hafn.


390

Byens Grave, hvilke Huse formedelst Kongens Torv, nu kaldet, blev nedbrudt.

"Fra Merles Hus var en krum Gade, udi den nederste Ende hel bred, samme blev kaldet Bredgaden. Samme Merles Hus stod ligefor en Gade, som nu kaldes Ny Kongensgade; bemeldte Gade var ubebygget og bestod ganske udi Haver og med nogle smaa Huse og da Admiral Kristoffer Lindenovs Hus.

"Fra forskrevne Merles Hus løb skraat til og igennem de ny Skipperboder en ganske ubebygget Gade med idel Haver. Atter fra forskrevne Merles Hus løb en Gade langs med Eders kgl. Majestæts Have, hvilken med ringe Huse paa den ene Side var bebygget, som endnu er at se, og havde alt dette Navn af S. Anne. Udenfor, rundt omkring dette, saa og de ny Boder, var en ganske øde og overgravet Mark, hvilken da intet særdeles Navn havde. Samme Tid var ellers derpaa de ny Gader afstukne til at komme udi Værk, saa og nogle Huse af de ny Boder og paa den ny Helsingørsport begyndt at arbejdes."

Her tales altsaa om Tiden ved 1650.

Det omtalte Merles Hus, hvis Grund oprindelig var skødet til Hieronimus Pohl og paa Grund af de ny Gaders Regulering 1651 var bleven opmaalt paany, blev tildels nedrevet omtrent 1663 1) ved Udlæggelsen af Gotersgade og Store Kongensgade; som Vederlag for hvad der var mistet fik Nikolaj Merle, eller som han hed Merlow, sin Grund bestemt saaledes, at den langs Kongens Nytorv fik 69 Alen og langs Gothersgade 96 Alen; den omfatter altsaa nu Kongens Nytorv fra Hjørnet af Gotersgade til Ny Adelgade og Gotersgade Nr. 1-11.

Efter at Fæstningsværkerne var flyttede, opkom udenfor den ny Østerport en hel ny Forstad, om hvilken J. L. Wolf 2) fortæller 1654: "Imellem Ny Kjøbenhavn og Ho-

__________

1) K. D. VI 380.

2) Encomion S. 378.


391

spitalet (Vartov) udenfor den ny Østerport bygges nu og opsættes paa begge Sider den alfare Vej mange skønne Huse, 2 og 3 Loft høje, med anselige Gavle og store Haver hos 1)."

1620 var der allerede udenfor Nørreport en hel Forstad med en Mængde Stræder mellem Gravene og Søerne. Hvor Gyldenløvesgade nu er, løb Vandet fra Peblingesøen ind i Gravene og over dette Vandløb var en hvælvet Bro tæt udenfor Graven. Norden for Broen, lodret paa Peblingesøen, løb 4 Stræder mellem Havepladser, men uden at det ses, om her var fast Beboelse. Det femte Stræde, der her kaldes det ny og som gik "ret i vester" fra Nørreport til Peblingesøen, ses derimod at have Beboelser, i det her ikke alene omtales Bygninger men ogsaa "Boder". Dernæst nævnes Adelvejen fra Byens Plads og Fortov og som paa sin nordre Side havde Kirkegaarden. Endnu var der et Stræde nordvest ud mod Kirkegaarden. Der bode allerede 1622 163 Familier udenfor Nørreport.

1633 ses der at være Boder i det tredie Stræde; i "det ny Stræde" nævnes foruden Pesthuset 4 Huse og 3 Personer, der ejede Boder, men der siges ogsaa, at nogle Jorder der var udlagte til dem, der havde mistet Huse og Haver, der var afbrudte til Voldens og Befæstningens Behov; man har nemlig tidligere bygget lige tæt udenfor Stadsgraven. Sønden for Adelvejen nævnes 1 Mand, der havde Boder, 3, der havde Huse, og 1 grundmuret Gaard. Norden for Adelvejen, vesten for Kirkegaarden nævnes 1 Hus. Langs en Vej, der har gaaet fra Adelvejen ad Østerbro imellem Sortedamssø og Gravene, og sønden for den, havde 2 Mænd Boder og 1 en "Vaaning". Mange af de Grunde, der alene nævnes som Haver, kan dog godt have haft Lejehuse; Lysthuse og lignende Bygninger opføres sikkert ikke i Jordebøgerne.

Fra 1645 faar vi et tydeligere Begreb om Bebyggelsen, ti

__________

1) Jfr. foran S. 361.


392

der bode 137 Familier her, der betalte Kopskat, foruden de Fattige, der ikke nævnes. Her var 14 Beboere, der bode i deres egne Huse, men desuden var der hele Husrækker, hvor Smaafolk bode til Leje; disse var Konrad Possementmagers Boder til 13, Henrik Dreyers Hus til 21, Johan Eriksens Hus til 28, Johan Eriksens Boder til 16, Jens Hvids Boder til 7, Jens Kjeldsens Hus til 15 og Johan Funks Hus til 23 Familier 1). I O. Sperlings Selvbiografi 2) omtales her det Hus, hvor Dina Winhofers Moder bode i en snæver Gyde imellem nogle Haver.

Bebyggelsen var allerede saa stærk 1618, at man kunde tænke paa Opførelse af en Kirke, hvilket dog først længe efter blev til Virkelighed 3). 1624 fik en Brygger Tilladelse til at bruge sin Næring udenfor Nørreport. Man begyndte endog at drage udenfor Søerne, ti 1630 fæstede Jakob Qvirinsen de Kock en Grund norden for Peblingesøen, østen for Teglgaarden og vesten for den alfare Vej (nu Nørrebrogade), ialt henved 4 Tdr. Land 4).

I Anledning af en omstridt Grund mellem Acciseboden og Sortedamssø, gav Magistraten 1. Sept. 1717 følgende Beskrivelse af den gamle Forstad:

"Før Forstaden for Kjøbenhavn in Augusti Anno 1658 blev afbrændt, da stod Stadens Nørreport af Tømmerværk bygget lige for samme Gade, som den siden af Murværk blev bygget og endnu ligger, og var da paa den højre Haand, naar man kom ud af Ravelinen, ved Vejen over Peblingebroen først en bred Plads med Landevejen, som gik uden om Staden. Derhos laa den Kirke, som kaldtes Ny Kirke, med en stor Kirkegaard, hvor da udenfor samme Kirkegaard var alfar Vej til de Ejendomme, som laa udenfor, item Stræder imellem de der liggende Huse og Ejendomme, derefter længer ud mod Sortedam laa denne om-

__________

1) K. D. VI 333-39.

2) Ved Birket Smith S. 158.

3) Foran S. 115 flg.

4) K. D. I 646, II 759.


393

tvistede Blegdam eller Plads, som er udenfor bemeldte Accisebod" osv. 1).

1614 er Forstaden udenfor Vesterport bygget, siger en samtidig Optegnelse 2), hvilket er et Vidnesbyrd om, at der indtil da ikke har været anden Bebyggelse der end Vejrmøllerne og Slagterhuset. Det var dog ikke Lystejendomme, men Boder for Smaafolk, af hvilke der 1622 allerede var 110 Familier, der næsten alle bode til Leje. Af Jordebogen for 1620 3) ses det, at der gik en Række Haver udenfor Stadsgraven ned imod Stranden og dernæst paa begge Sider af Landevejen, hvad vi nu kalder Gamle Kongevej, der gik lige til Vesterport. 1645 var der 112 Familier, der ydede Kopskat 4), saa Beboernes Tal ikke er blevet videre forøget, men da var her alt en Del forandret, idet der var lagt ny Veje og Beboerne nærmest ved Gravene havde maattet flytte for de ny Fæstningsværkers Skyld.

Vejen udenfor Vesterport er gamle Kongevej, der som omtalt gik lige til Vesterport for Enden af Vestergade. 1624 fik Magistraten kgl. Befaling om, at da der for nogen Tid siden var gjort den Anordning, at nogle Huse for Vesterporten skulde forflyttes til andre Steder saa og en Bro siden udenfor samme Port at skulle lægges, skulde den straks sætte dette i Værk. Som en Følge af Brolægningen hed gamle Kongevej Stenbroen eller den lange Stenbro og udenfor Søen S. Jørgens Stenbro. Fra den udgik følgelig forskellige Veje baade ned mod Stranden og til andre Sider imellem Haverne. 1623 tillod Magistraten Ejerne at tillukke 2 Stræder eller Køreveje 5).

Foruden Haver og Smaahuse var der ogsaa forskelligt Næringsbrug udenfor Vesterport, Vejrmøllerne, Slagterhuset, Reberbanerne er foran omtalte. 1615 bortfæstede Magi-

__________

1) Magistratens Kopibog.

2) Wolfs Diarium S. 574. Ligeledes i O. Wormii: De prima origine et fama Hafniæ. (Ny kgl. Saml. 671 a.)

3) K. D. I 615 flg.

4) K. D. VI 336-39.

5) K. D. I 637.


394

straten en Jord norden for Adelvejen, der her ogsaa kaldes Stenbroen 1).

I et Regnskab nævnes 1620 "det store Farverihus, som er opbygget ved Kalvehavens Dæmning", tilhørende Kongen. Da Peblingesøens Dæmning er Ladegaardsvejen mellem Søerne, er Kalvehavens Dæmning Gamle Kongevej sønden for S. Jørgens Sø.

I sine senere Regeringsaar begyndte Kristian IV at bortsælge Grunde af Kalvehaven og det efter en viss Plan ved Anlæg af ny Veje. 1634 fik Hans Mandixen en Jord imellem den ny Vej, Hans Majestæt naadigst vil lade fundere, og den alfare Vej, som nu bruges, og langs ud med den Tværvej, som skal gaa fra den ny Vej og til den gamle Vej 2). Denne Grund kan genkendes og er væsenlig hvad der til for faa Aar siden hed Trommesalen. Man havde altsaa da i Sinde at lægge Vesterbrogade igennem og forene den med Gamle Kongevej ved den Tværvej, der siden kom til at blive en Del af Farimagsvej.

Da endel Borgere havde mistet deres Haver paa Grund af Fæstningsværkernes Udvidelse, lige udenfor de gamle Grave, fik de Udlæg i Kalvehaven 1649 og følgende Aar. Af de Skøder, som Kongen har udgivet derpaa, ses det, at de ny Gader da allerede var udlagte; Gamle Kongevej havde faaet Navn af Roskildegade, og hvad der siden hed Vesterbro hed Beltgade; samtidig med dens Anlæg blev den sikkert brolagt, hvoraf Navnet, ti selv Landeveje blev i hine Tider brolagte. Forbindelsesvejen mellem dem (Farimagsvej) kaldtes Amagergade. 1645 tillod Kongen nogle Grundejere at flytte deres Plankeværker ud til Vejen til Ladegaarden, hvad enten Kongen nu hermed mener Gamle Kongevej eller Farimagsvej, der fra Vesterbro vel var den nærmeste Vej til Ladegaardsvejen og saaledes allerede var anlagt i dette Aar, ti det er rimeligt, at de ny Veje allerede var færdige,

__________

1) K. D. II 604.

2) K. D. III 189.


395

førend der udstædtes Skøder paa Grunde ved dem. Kongen befalede 1647 Magistraten at gøre Vejene udenfor Vesterport istand, "saa at man om Høsten der kan komme fort", og mener, at det var bedst at fortinge dette Arbejde med en og samme Mand 1). De af Kongen saaledes bortsolgte Jorder gik til Rosenaaen og ikke ud over denne, hvilket viser, at denne var Kalvehavens Grænse 2). Udenfor denne laa der paa Byens Grund førend 1658 næppe andet end Mikkel Vibes Kro og en enkelt Vejrmølle, og de fleste Huse laa vistnok omkring ved den nuv. Frihedsstøtte, dog laa der ogsaa nogle længer ude. Ved Enden af S. Jørgens Sø laa store Lysthaver, tilhørende fornemme Borgere. Nærmest indenfor Rosenaaen blev i Frederik III's Tid anlagt et Garveri.

Nærmest ved Byen anlagde Frederik III's Dronning, i den Del af Kalvehaven hvor Tivoli er, og langt længer ud, en Lysthave, Dronningens Have, der ses paa Tegninger fra Belejringens Tid og selv paa Tegninger fra en senere Tid ses Spor af Damme og Lysthuse. Endnu 1657 blev der opført en Bygning 3).

Forstæderne vedblev at være et lidet anset Kvarter af Byen, der var ingen Tilsyn og allehaande Skarnsfolk tyde derud, især bode her mange Fuskere eller Folk, der gik Lavene i Næringen og her kunde unddrage sig Skattepligten. 1640 fik Lensmanden og Magistraten Befaling, at eftersom ifølge en kgl. Forordning ingen Bonde maatte opholde sig i Kjøbenhavn længer end til KL 12, saa satte de sig i Forstæderne til Drik, hvorfor de Skyldige skulde paagribes, sættes i Slottets Fængsel og tilbørlig straffes 4). En af Grundene til, at Valby og Vigerslev, der hidtil havde hørt til Vor Frue Sogn, fik Hvidovre og ikke den ny Kirke udenfor Nørreport til Sognekirke, var den, at hindre dem i

__________

1) K. D. V 290, 302.

2) Se Skøderne i 3 Bind af Diplomatariet.

3) K. D. V 407, 408, 418.

4) K. D. V 227-28.


396

at forledes til Drik, hvilket lige saa let kunde ske ved den ny Kirke, som om den var inde i Byen 1).

Det er foran omtalt 2), hvorledes Kongen 1620 købte S. Jørgens Gaard og S. Jørgens Mark af Vartov Hospital for selv at bruge den som Avlsgaard, da den ældre Nyby Ladegaard laa noget langt borte, nemlig omtrent hvor nu Godthaab og Stormly ligger paa Godthaabsvej, ved hvilke Ejendomme der er fundet Grundvold deraf. Man skulde næsten tro, hvis man ikke bestemt vidste det modsatte, at Kongen allerede havde bygget en Avlsgaard ved S. Jørgen meget tidligere, ti i et Regnskab fra 1606-7 for Tugthuset nævnes Faareuld, der var annammet af Morten Sølvpop, "Foged i den ny kgl. Majestæts Avlsgaard udenfor Nørreport". Hvis Morten Sølvpop var den samme som Morten Vesling, der 1609 forpagtede S. Jørgens Gaard paa 10 Aar 3), kunde det rigtignok tænkes, at han igen havde overdraget Forpagtningen til Kongen eller alene havde handlet paa dennes Vegne.

Da Kongen havde faaet Gaarden til Ejendom, var dens ældre Mark ikke tilstrækkelig og han nedlagde derfor Solbjerg By, der laa omtrent i nuv. Smallegade i Frederiksberg. 8. Febr. 1621 bestemte Kongen, at Sognepræsten ved Vor Frue Kirke aarlig skulde have en Sum Penge af Rentekamret og noget Korn af Provianthuset, "eftersom vi naadigst for godt har anset Solbjerg Bys tilliggende Jord og Ejendom at lade bruge til Avl under vor Ladegaard" 4). Degnen ved Vor Frue Kirke fik ogsaa Godtgørelse af Rentekamret. Nyby Ladegaard blev dernæst nedlagt, og dens Jorder, der maa have ligget i Frederiksberg Sogns nordvestligste Del, henlagte til den ny Ladegaard. Man skulde tro, at den endnu bestod 1623, da Folkeholdet der bestemtes til 1 Foged, 2 Vognsvende, der skulde skiftes til at tage Vare paa Svinene,

__________

1) Kirkehist Saml., 3 R. I 814.

2) Tredie Del S. 54. Skødet udstædt 1. Jan. 1621, K. D. I 631.

3) K. D. I 575-76.

4) K. D. II 645, V 99, 130.


397

2 Mælkedejer, 1 Malkepige til hver 18 Kør, 1 Røgter for hvert 100 Kør. Tærskerne skulde være paa Akkord (Pundtærskere, som de hed i Jylland i min Barndom, et Pund er 4 Tdr. Byg); der bode desuden Husmænd paa Vangene. Dog er her sikkert en Fejl i Kancelliets Kopibog; her maa læses Ny Ladegaard og ikke Nyby 1). Endvidere har Islemark været udlagt til Fædrift; det hedder 1655, at den hidtil havde været udforpagtet og at Kongen selv vilde bruge den, men dette er efter Ladegaardens Udforpagtning 2). Ogsaa Kongens Enghave er fratagen Bønderne i Valby; den var 1653 pantsat, men Kongen vilde da selv tage den i Brug. Foruden disse Marker drev Kristian IV under Ladegaarden Jonstrup Vang, Kongseng ved Køge Kro og Engen Thostholm, som blev slaaet af Roskilde Borgere. Disse Marker blev igen skilte fra Ladegaarden, da den udforpagtedes 3). Allerede inden Kongen fik Skøde paa S. Jørgens Gaard, afsluttede han 9. Dec. 1620 en Overenskomst med 2 Tømmermænd om Opførelsen af "en stor Lade", 100 Bindinger lang, 30 Alen bred, 15 Alen høj og takt med Brædder. Det ses, at denne "Lade" skulde være Stald, ti der er Tale om, at Tømmermændene selv skulde forfærdige Krybberne. For hver Binding at hugge, oprejse og "tilfulde" skulde de have 10 1/2 Dlr. og Kongen vilde give dem Folk til at oprejse Huset, naar det var færdigt, og Vogne til at føre Tømmeret til Stedet. Det ses, at Kongen allerede i Oktober havde ladet arbejde paa at "sidslaa" Tømmeret 4). Denne Lade har ikke været solid bygget, ti den blæste om i Januar 1628, hvorved meget Kvæg omkom.

I Bygningsregnskabet for 1622 ses det, at Murmester Kristoffer Flek arbejdede paa den store ny Ladegaard mellem Nørre- og Vesterport. Tømmerstilladset er altsaa nu oprejst og der blev muret mellem Stolperne. Der tales samme Aar

__________

1) K. D. V 60.

2) K. D. V 386.

3) K. D. V 277, 360.

4) K. D. II 642-43.


398

om den store Port. 1623 nævnes den tydske Mælkestue og 4 store Hønseovne. 1625 nævnes ogsaa den danske Mælkedejes Stue, og Taget paa den gamle Ladegaard forbedres, det vil sige, at S. Jørgens Gaard Stod endnu og blev benyttet. Det var nemlig endnu kun den store Staldbygning og Lade, der var færdig. Kongen vilde imidlertid danne en herskabelig Hovedgaard ud af Ladegaarden, hvorfor man fra 1630 finder følgende Udgift: "Kampesten leverede at sætte i Grundvolden, som den store Hans Majestæts Ladegaard skal bygges paa her for Kjøbenhavn". Arbejdet ved denne forestodes af Mester Fitt. Det er sikkert da, at den anselige Hovedbygning er bleven opført, der ses paa Tegningen hos Pufendorf over Kjøbenhavns Belejring som en stor 3 Etages Bygning af Grundmur, medens den øvrige Del af Ladegaarden viser sig som opbrændt, eftersom den var Bindingsværk. Ladegaarden omtales af J. L. Wolf 1654 1), der lovpriser dens "mægtige og anselige grundmurede ypperlige Bygning med Gemakker, Kornhus, Lade, Lo, Fæhus og Stalde, som saadant et Sted bekvemme og fornødne er; man der med stor Lyst kan se, hvor der nogle hundrede Stude kan staldes og fodres, foruden Kør, Faar og Svin, som der mangfoldig tillægges og holdes kan". Den var omgivet af Grave, der var fyldte med Vand fra Ladegaardsaaen og som igen strømmede ud i et gravet Vandløb, der gik som Forgrav for en Vold udenfor S. Jørgenssø og over Vesterbrogade fortsattes ud til Stranden. Det er dette Vandløb, der med noget ændret Løb hedder Rosenaaen og nu mest er en underjordisk Spildevandsledning. Ladegaardens Fæstningsværker ses endnu paa Grundtegninger fra Begyndelsen af dette Aarhundrede, og endnu er deres Levninger ikke helt udslettede.

1623 er Bygningen tagen i Brug, idet der 20. Juni dette Aar blev givet en Instrux for Rasmus Jensen som

__________

1) Encomion S. 364-65.


399

Foged paa Ladegaarden 1). Heraf ses, at man malkede 3 Gange om Dagen, og Kvæget blev drevet hjem, efterat der var ringet med Klokken. Naar Malkepigerne ikke havde noget at gøre ved Mælken, skulde de spinde, og de maåtte ikke tage imod Besøg. Det blev ej heller tilstedet nogen at komme ind for at købe Mælk, Smør eller Ost, men dette skulde føres til Torvet. Den første Artikel i Instruxen indeholder, at Fogden ikke alene selv flittig skulde besøge Kirken, men ogsaa holde Folkene dertil. Hans Løn var 26 Dlr. og 3 Dlr. hver Maaned i Kostpenge. Da Lønningen begyndte 12 April, har vi altsaa den Dag, da Gaardens Drift begyndte. Overtilsynet med Ladegaarden paahvilede Slotsherren og Slotsfogden 2). Kristian IV tog sig dog selv af Enkelthederne, som da han 1641 selv fæster Mejerske og Malkepiger; det ses af hans Brev herom, at Mejersken selv kørte til Torvet paa Torvedage og skulde lægge de indkomne Penge i en Bøsse 3).

Jorderne dyrkedes af Kronens Bønder i Kjøbenhavns Len. 1640 fik Slotsherren Befaling om at bortfæste Tienderne til Bønderne. Da Ladegaarden 1645 blev bortforpagtet, blev Bønderne tilholdte ved Ridefogderne og Bønderfogderne til at vedblive med at gøre Arbejde efter Tilsigelse, og 4 Aar efter fik de alvorlig Befaling om i rette Tid uden nogen Forsømmelse at forrette det Arbejde med Pløjen, Saaen, Høsten og andet, som de var pligtige til og tilforn havde gjort, at der ikke skulde gives billig Aarsag til Beklagelse over dem. Efter Ladegaardens Nedlæggelse fik de Frihed for alt Hoveri imod en aarlig Afgift af 1200 Rdlr., foreløbig paa 1 Aar 4).

1645 udforpagtede Kongen Ladegaarden paa 3 Aar til Peder Svenske. Han overtog Besætningen og Inventariet og fik Brugsret af to smaa Fiskedamme og gav en aarlig Afgift af

__________

1) K. D. II 741-43.

2) K. D. III 203.

3) Christian IV's Breve ved Bricka og Fridericia, 1641-45, S. 33.

4) K. D. V 224, 276, 325, 340.


400

2200 Rdl., og desuden skulde han betale 100 Læs Brænde, som Lensmanden skulde udvise ham af Kronens Skove, ligesom ogsaa Masken til Køerne fra Kongens Bryghus. Hvis det forlangtes, skulde han til Kapitelstaxt levere Kornavlen paa Kongens Provianthus ligesom Mælk og Smør. Han maatte ikke bortsælge Halmen, men skulde fodre den op paa Stedet. Bygningerne skulde Kongen holde vedlige. Denne Forpagtning blev fornyet indtil 1651, da Ladegaarden fik en anden Bestemmelse. Han beholdt dog endnu Græsningen i nogen Tid efter 1).

1647 var der Tale om, at Plankeværket om Svinehaven var ødelagt og 1656 synes Taget at være meget brøstfældigt, ti der paalagdes en Afgift af Bønderne i Lenet af 1 Trave Langhalm af hver Gaard, og hvis det ikke var nok, da lige saa meget til 2).

Peder Svenske hed egenlig Peder Kristensen, og var ingen Svensker men en brav Jyde, der havde gjort Tjeneste i Kalmarkrigen og deraf fik Tilhavnet for at skælnes fra en anden Mand af samme Navn. Han var en Tid Kammertjener hos Kristian IV's Sønner Frederik og Ulrik, fik siden baade Kjøbenhavns og Frederiksborg Ladegaarde i Forpagtning og købte 1652 Krogerup, der efter hans Død gik over til hans Svigersøn Hans Rostgaard, ogsaa en Jydsk Bondesøn. Peder Svenskes Hustru Anne Jensdatter var en Datter af Bonden Jens Iversen fra Bandsbøl i Vestjylland i Hemmet Sogn og Broderdatter af Biskop Iver Hemmet i Ribe. Fra samme Egn som hun var den under Kjøbenhavns Belejring bekendte Jens Lassen, siden Landsdommer og stor Ejendomsbesidder, hvem Hans Rostgaard kalder Svoger; han har formodenlig været beslægtet med Peder Svenskes Hustru. Peder Svenskes underholdende Samtale beskrives af Hans Rostgaards Biograf Lavrids Thura, der beretter om hans levende

__________

1) K. D. I 660, III 255-256, 308-309, 353-354, V 323, 361.

2) K. D. V 306, 399.


401

Skildring af Fortidens Hændelser og hvorledes han aftegnede Krigens Gang med Vin, som var spildt paa Bordet. Peder Kristensen er dog især mærkelig ved at være Fader til den trofaste, modige Dannekvinde, der blev Hans Rostgaards Hustru, hvis Forhold under hendes Mands farefulde Hengivenhed for Frederik III er bekendt.

1651 blev der gjort en stor Forandring med Ladegaarden. Alt hvad der nu hedder Frederiksberg Sogn havde i 30 Aar været en eneste stor Mark, hvilket i vore Dage næsten synes utroligt, naar man ser, hvorledes her Hus paa Hus daglig skyder sig i Vejret. Kongen overdrog nemlig nu til 20 Hollændere fra Amager hele Ladegaardens Mark som Ejendom for aarlig Afgift af 700 Rdl. eller Naturalydelse af Kalve, Lam, Smør og Mælk til Hofholdningen til en bestemt Pris, en Kalv paa 1 Maaned for 4 Rdl., et Lam for 1 Rdl., et Pund Smør for 8 Sk., en Pot sød Mælk for 1 Sk., en Pot sur Mælk for det halve. Befalingsmanden paa Slottet skulde desuden som hidtil til sin Husholdning have hver Uge 4 Pund Smør, 16 Potter sur Mælk, 12 Potter sød Mælk. Derimod skulde Amagerne være forpligtede til at opbygge en By paa 20 Gaarde og de skulde der nyde de samme Privilegier, som deres Forfædre i Hollænderbyen paa Amager. De skulde være fri for enhver Slags Tiende, Hoveri og Ægt, undtagen Kongens Fadebursrejser. Om Somren skulde det Kvæg, der indkøbtes til Slagtning til Hofholdningen, græsse paa deres Mark 8-14 Dage, ligesom de om Vintren skulde have det paa Foder som i Peder Svenskes Tid, dog vilde Kongen lempe sig efter dem. De store Huse paa Ladegaarden maatte de foreløbig bruge, men de smaa Huse maatte de nedbryde og bruge til deres ny Gaarde. Kongen lovede dem ogsaa Hjælp til at bygge en Kirke for 1).

Den By, som de umiddelbart efter opførte, var den først

__________

1) K. D. III 372-73.


402

saakaldte Ny Hollænderby eller Ny Amager, siden Frederiksberg By eller Alleegade, altsaa omtrent paa samme Sted, som Solbjerg havde ligget. Paa et Sted kom der dog et Anlæg, der ikke skyldtes Amagere, nemlig den Krudtmølle, som blev anlagt ved Grøndals Bro af Tøjmester Peter Kalthof og efter ham hed Kalthuset. Om denne Oprindelse til Kalthusets Navn giver Resen Underretning 1682 (Ferske- og Brøndvands Bog, S. 109).

Foreløbig blev det anvist Hollænderne at søge den ny Kirke udenfor Nørreport, men 1652 fik de allerede, egen Kirke; 1654 tillod Kongen dem at underhandle med Præsten i Rødovre om, at han i nogen Tid skulde forrette Gudstjeneste for dem, indtil de bedre kom paa Fod og selv kunde kalde og underholde en Præst 1). De fik dog Mathias Hildebrandt, der 1660 tillige blev tydsk Præst paa Kristianshavn. Kirken laa lige overfor den nuværende, der hvor Haveselskabets Have nylig har faaet Plads.

Det var vistnok ikke saa let for Nybyggerne at komme i Gang, ti 3. Decbr. 1652 klager Kongen over, at de ikke efterkom deres Forpligtelser med Hensyn til at fodre Kongens Øksne og Faar eller levere Smør til Hofholdningen, men 1657 fik de Godtgørelse i deres Afgifter for begge Dele 2).

Under Kongens Pengeforlegenheder var Hollændernes Stilling dog noget usikker. 1658 fik den omtalte Peter Kalthof Anvisning paa Landgilden og 1659 pantsattes den til 4 Vinhandlere, der tillige fik Tilladelse til at forhandle med Hollænderne om Afstaaelse af noget af Marken, en Tilladelse der siden blev skæbnesvanger for disse. Endnu værre saa det ud, da Kjøbenhavns Borgere i Maj og Avgust 1658 fik Kongens Tilsagn om som Godtgørelse for de Jorder, der var udlagte til Fæstningsværkerne, at faa det tilbage af Ladegaardens Mark, der tidligere havde hørt til S. Jørgens Gaard 3).

__________

1) Ny kirkehist. Sml. III 161-63. K. D. V 351, 378.

2) K. D. V 356, 416.

3) K. D. I 688, 695, III 481, 493.


403

Dette vilde have været til større Fordel for Kjøbenhavns Kommune, end det paa den Tid vilde have været til Skade for Hollænderbyen, og vilde have hindret de mange Ulemper, der følger af, at en fremmed Kommune gaar saa nær ind mod Byen, som det siden har været Tilfældet.

Hollænderne havde ikke selve Ladegaarden længer end et Aars Tid, ti 13. Jan. 1653 overlod Kongen den til Bolig for 50 bømiske Klædemagere, der ventedes herind, men de kom ikke 1). Ved Svenskernes Ankomst i Avgust 1658 gik Ladegaarden tilligemed Forstæderne op i Luer, og 14. April 1660 udstædte Kongen Befaling om at vurdere Grunden med en lille Jord derved, der hed Svanehaven 2). Der blev dog endnu længe staaende Levninger af Hovedbygningen, ti 1683 udlejede Kongen til kgl. Musikant Joh. Alter "den nederste Stok af forrige Ladegaards Hus fra det Gemak, som har været vor elskelige, kære Hr. Fader, sal. Ihukommelse, hans Kammers, og langs ned igennem med den ganske Ladegaards Plads, som der nu forefindes med Volde, Grave og Parker" 3).

Fra gammel Tid af havde Byen de 3 Hovedveje, Gamle Kongevej til Solbjerg og Valby og videre til Roskilde og Køge, Peblingedammen, hvorover Færdselen gik, naar man kom ud af Nørreport, og som var Kirkevejen for Serridslev Bønder, og Sortedams Dæmning; da i det 16 Aarh. Peblingebroen var bleven opført, fik man en Landevej lige for denne; den var en Plankebro, der 1624 blev gjort istand 4). Kjøbenhavn laa i en Udkant af Sæland og noget udenfor de gamle Landeveje, der fra Oldtiden af havde forbundet Rigets vigtigste Stæder, hvorfor de fleste Veje, der førte til Byen, vistnok var meget maadelige. En eneste Undtagelse var Forbindelsesvejen med Roskilde, der nødvendig maatte være farbar, hvorimod de andre Veje kun knyttede Staden til Omegnens Landsbyer.

__________

1) Foran S. 331.

2) K. D. I 715.

3) Danske Saml. VI 301.

4) K. D. V 70.


404

I Frederik II's Tid blev Forholdene anderledes. 1571 fik Lensmanden Befaling om at gøre Vejene gode og forbedre Stenbroerne, hvor de var opkørte, samt bygge Broer over Vejene med stærke Pæle, tykke Bulfjælle og faste Rækværker, saa vejfarende Folk kunde komme frem uden Fare; især skulde han straks istandsætte Vejen mellen Kjøbenhavn og Vindbyholt, søndenfor Fakse, hvor Kongen havde en Gæstegaard; det var altsaa Køgevejen, der skulde forbedres; den gik over Valby, Vigerslev, Avedøre og fulgte Stranden fra Store Vejleaa; i forrige Aarhundrede lagdes den i en Bue over Flaskekroen langs Stranden. 1574 udstædtes Befaling om, at da alle Veje i Sæland var meget smalle, saa man kun med stort Besvær kunde komme frem, skulde de udvides, ligesom Vognene skulde gøres saa brede som jydske Vogne; over onde Vejler og Bække skulde der lægges Stenbro. Da Vejene og Stenbroerne i Kjøbenhavns Len 1597 var meget opkørte og fordærvede, fik Bønderne Befaling om at gøre dem istand 1).

Ogsaa Vejen til Roskilde gik over Valby; paa Valby Bakke eller Bjerg, som det da kaldtes, blev 1617 bygget en Bolig for en Skovrider eller, som han hed, Hederider for Kjøbenhavns Len 2). Hvad der nu hedder Damhussøen, hed oprindelig Dammen, ti Rødovres ældste Navn er Ovre ved Dammen; siden hed Søen Langvadsdam, det vil sige Langvasedam, efter den lange, opkastede Vej eller Vase langs denne, der var til meget Bryderi for Vejfarende, især efterat Dammen var bleven Hovedsted for Kjøbenhavns Vandforsyning. 1622 fik Bønderne i Lenet Befaling om at gøre Vejen istand mellem Valby og Langvadsdam og 1633 hedder det, at samme "Vej og Stenbro" er ganske forkørt og fordærvet, hvorfor det skulde overvejes, om det ikke kunde paalægges Bønderne i Kjøbenhavn, Roskilde og Tryggevælde Len,

__________

1) K. D. IV 602, 608, 752.

2) K. D. V 49, 136, 143, 206, 225, 226.


405

mellem hvilke Arbejdet var fordelt, at yde en aarlig. Afgift til "Broens" Vedligeholdelse. Brolægningen ved Dammen var endnu 1638 og 1640 i saa slet Tilstand, at Kongen maatte true Bønderne med Straf som kgl. Befalingers Overtrædere.

1641 lod Kongen udlægge en Kongevej til Roskilde, og der blev bygget Huse ved de Led, der skulde aflukke Vejen for uvedkommende; det ene Hus er vistnok den senere Hedehuskro. 1647 var Kongen misfornøjet med, at Vejen ikke gjordes saa bred, at 2 Vogne kunde komme forbi hinanden, og at Grøfterne ikke gjordes lige; der skulde gøres Render til at lede Vandet bort under Vejen, og til at fylde Hullerne skulde bruges Jorden af Grøfterne, hvilket nok ikke er heldigt. Vejen fra Valby til Kjøbenhavn skulde lægges ligefrem ud med Gærdet og ikke gaa i Krinkelkroge saa langt mod Stranden, som den gjorde. For saa vidt der i samme Brev tales om, at Vejen gik mellem Valby og Peblingesøen, maa det sidste Navn være Fejlskrift for S. Jørgens Sø 1). Da denne Vej var en Kongevej, der ikke maatte befærdes af Folk i Almindelighed, er det ogsaa nok muligt, at den Del deraf, der var nærmest ved Byen, en Tid ej heller var aaben for almindelig Færdsel, idet samtidig med Roskildevejens Anlæg den nuværende Vesterbrogade blev anlagt med Navnet Beltgade, ti førend dennes Anlæg var, hvad vi nu kalder Gamle Kongevej, den eneste Adgang til Vesterport og kunde ikke blive Kongevej over Byens Grund, men efterat Kristian IV havde købt Kalvehaven og S. Jørgens Mark, gik ogsaa den nærmeste Del af denne Vej over Kongens Jorder, hvorfor han kunde forbeholde sig den alene, naar han skaffede en anden Hovedvej til Vesterport. Gamle Kongevej er ogsaa et Navn, man forgæves vil lede om førend 1660, saa det ganske sikkert skylder Kristian IV sit Navn, skønt denne Konge vilde have den kaldt Roskildegade.

__________

1) K. D. V 234, 235, 245, 311.


406

Paa den anden Side af Damhussøen gik Vejen ikke, som den omtrent 1770 blev lagt, over Glostrup og Høje Tostrup, men over Herstedvester, hvor der paa Halvvejen laa en "Roskilde Kro", forbi Trippendals Galge og Snubbe Kors.

Frederik II havde anlagt en ny Vej, Da nogle af Kaadhed havde slaaet Mile- og Halvmilepælene om, blev der 1586 ansat en Mand, der kunde have Tilsyn med dem, og der byggedes et Hus til ham ved Vejen 1). Denne Vej maa være den til Frederiksborg, ti 1577 skriver Kongen, at han til Bedste for Bønderne og den menige Mand vilde lade lægge Stenbro udenfor Kjøbenhavn paa Frederiksborgvejen til det Led, hvor den onde og slemme Vejle plejer at være 2). Stenbrolægning var nemlig paa den Tid nødvendig paa Landeveje, hvor Jorden var noget sumpet og altsaa den største Del af Aaret ufremkommelig; hvor den var sandet, maatte man finde sig deri med Taalmodighed. Siden, da Rosenborg var bleven anlagt, gik Frederiksborgvejen lige dertil og ud af en Lønport i Volden ved Slottet; den gik ad Østerbro gennem Ny Vartov og ad nuværende Østre Allee, der dog vistnok ikke gik saa lige som nu, hvilket nok først er sket 1668, da det fortælles, at der blev anlagt en lige Kongevej fra Frederiksdal til Kjøbenhavn 3). 1647 kom der Befaling om at forbedre Vejen, og der skulde gøres brede Grøfter paa begge Sider af den mellem Ny Vartov og Stadens Fæstningsværker. Imellem Sortedamssøen og Byen var Stenbro. 4). Forbi Emdruplund Sø var det vanskeligt at komme; den tilhørte Vandvæsenet, og Magistraten maatte bekoste Dæmningen, som Kongens Vej gik over; Søen hedder nu Lundehussøen og ved den laa 1647 Fuglehuset 5). I Bygningsregnskabet for 1630 omtales kgl. Majestæts Bygning ved Emdruplund. Mon her blev indrettet en "Fogelherdt og anden Vejdeværk", som den Frederik II 1573 lod anlægge

__________

1) K. D. IV 671.

2) K. D. IV 624.

3) K. D. V 768.

4) K. D. V 308, 309, 317.

5) K. D. IV 603, V 301.


407

ved Tibberup og Ibstrup? En Del af Vejen var ikke farbar for alle; formodenlig gik de almindelige Veje ved Siden, ti andre Folk end Kongen maatte følgelig ogsaa køre fra By til By. Det var dog en Fristelse at køre paa Vejen, hvilket ikke kunde forhindres ved, at det 1603 befaledes at grave Grøfter over den og tillukke Portene og Leddene under Kongens Fraværelse; det samme skede 1649, og 1656 blev det lyst paa alle Ting og Prædikestole, at ingen maatte driste sig til at køre paa Kongens Vej uden de, der havde Nøgle, hvis de ikke vilde miste deres Heste; den siges nemlig ved idelig Kørsel at være "ganske ruineret" 1).

1652 beskikkedes en Mand til at have Tilsyn med samme Vej. Naar der var Brøst paa Vejen, skulde han tilkendegive Bondefogderne dette, men Flikkeri med Tømmer og Brædder skulde han selv lade udføre. Han fik frit Hus ved Vejens Midte og Løn af 200 Daler, saa han var altsaa en Art Vejinspektør. Ved de andre Huse ved Kongevejen skulde han paase, at Beboerne holdt dem vedlige 2). Disse Huse laa ved Portene og Leddene og blev for, en Del siden til Kroer; et saadant er endnu bevaret i Store Vibenshus, der oprindelig laa paa Vejens Grund og ikke hørte under Kjøbenhavn førend ved Reskript af 25. Nov. 1773 3). Det er urigtigt, at dette Huses Oprindelse stod i Forbindelse med Borgmester Mikkel Vibe, men hvor det har sit Navn fra, vides ikke. Ved Lundehuset var der ogsaa et Porthus.

__________

1) K. D. IV 766, V 324, 397.

2) K. D. III 395-96.

3) Oplysninger om Vibenshuses Forhold til Byen findes i Sagerne til Rentek. Skr. 9 Marts 1723.


__________


<-Forrige . Indholdsfortegnelse . Næste->

Opdateret: tor mar 3 19:21:36 CET 2005
Publiceret: tor mar 3 19:21:33 CET 2005
© eremit.dk 2001 - 2010 . Må frit anvendes og citeres med kildeangivelse
Kontakt:

Creative Commons License
Dette værk er licensieret under en Creative Commons Navngivelse-Ikke-kommerciel-Ingen bearbejdelser 2.5 Danmark Licens.

Valid HTML 4.01 Transitional  Valid CSS!
Sidens top