eremit.dk
Sti: Forside > Forfatterindeks > KHB > Kjøbenhavn i Aarene 1536-1660, første del.

Kjøbenhavns Historie og Beskrivelse III

Kjøbenhavn i Aarene 1536-1660
    - første del, kap. IX

Kbh., G. E. C. Gad, 1881

Oluf Nielsen (1838-1896)


Denne eTekst er en nøjagtig kopi af teksten i den originale trykte udgave. Teksten er fremstillet med OCR teknik hos eremit.dk. Teksten er udgivet til undervisning og forskning, og kan frit bruges til sådanne ikke kommercielle formål.


<-Forrige . Indholdsfortegnelse . Næste->

IX. Skoler.

Som Arv fra den katholske Tid havde Staden Vor Frue Latinskole, men de Midler, hvorved den var bleven underholdt, gik tabt i Omvæltningens Tid, idet den hidtil havde staaet under Domkapitlets Bestyrelse. Ved Universitetsfundatsen 1539 bestemtes det, at Rektoren eller "Skolemesteren" tillige skulde være Lektor ved Universitetet i Musik, og han er formodenlig ogsaa straks efter Reformationen tilligemed en Hører bleven beskikket til at lede Korsangen i Vor Frue Kirke, ligesom 2 Hørere forestod Degnetjenesten ved Stadens 2 andre Sognekirker; et Par andre Hørere og nogle af de ældste Disciple var Løbedegne ved de nærmeste Landsbykirker. Herved og ved Indtægterne for Ligbegængelser var der tarvelig sørget for Skolens Underhold.

Det er optegnet, at Skolen blev opbygget 1545, men derom findes ingen nærmere Underretning, saa dette betvivles af Skolens nyeste Historieskriver 2). Da Børneskolen, den almindelige eller den partikulære Skole, som den kaldtes, var af stor Betydning som Stadens eneste Skole - i alle Fald

__________

2) I Dr. H. Rørdams Universitetshistorie 1536-1621, I-III, behandles udførligt Skolens Historie, hvoraf ovenstaaende i flere Punkter er et Uddrag. Om Skolens Fundationer og Legater findes et lidet paaagtet Skrift i Folio af Borgmester H. C. Hersleb 1775. Resens Haandskrift, Vor Frue Skole, i Raadstuearkivet, er ogsaa en vigtig Kilde, tilligemed de sammesteds bevarede Regnskaber.

[315]

316

har vi ingen Efterretning om nogen anden saa tidlig - blev den ogsaa opfattet som vedkommende hele Kommunen, et Forhold, der ikke fandt Sted ved Landets andre store Latinskoler, der havde bevaret deres gamle Indtægter og ellers var Kommunerne aldeles uvedkommende som gejstlige Stiftelser. I Aaret 1548 holdtes et Møde i Borgmester Peder Jensens Stue, hvor det blev vedtaget af Kirkeværgerne ved de 3 Sognekirker med Hensyn til Skolen og den Gaard eller de Huse, hvor Skolemesteren og Hørerne bode, at alle Kirkerne skulde hjælpe til deres Bygning og Vedligeholdelse, Vor Frue Kirke med 41, Helligaands Kirke med 35 og St. Nikolaj Kirke med 24 p. C. Dette Forhold vedblev, uagtet Helligaands Kirkeværger allerede 1569 mente, at deres Kirke var sat for højt, da S. Nikolaj Kirke var rigere paa Indkomst, indtil 1665, da Forholdet blev omvendt, idet der blev paalagt Helligaands Kirke 24 og S. Nikolaj Kirke 35 p. C.; 1723 blev der atter gjort Forandring heri, saaledes at Vor Frue Kirke fik 33, S. Nikolaj 27, Helligaands 20 og Trinitatis Kirke 20 p. C. 1).

I ovennævnte Forhold deltog Kirkerne i Opførelsen af en ny Skole 1599, men Udgifterne oversteg deres Evne, hvorfor flere Adelsmænd og forskellige andre gav et stort Tilskud paa 2800 Rdl. Denne Bygning opførtes lidt østligere end den gamle, nemlig op til Kirkegaardens Rist imod Skindergade, altsaa den østlige Del af den nuværende Soldins Stiftelse, paa samme Sted, hvor den skotske Postejbager bode, ved hvis Hus det store Opløb mellem Skotter og Tyskere begyndte 1519 2). Det var sikkert dette Stenhus paa Kirkegaarden, der omtrent 1550 var blevet frataget Steffen Bager og lagt til Skolen 3), hvis Plads dog snart igen blev for lille; ti 1589 var første Klasse og de 2 Forberedelsesklasser paa Loftet. Til denne ny Bygning gav Kongen ogsaa 13 Boder

__________

1) Se nævnte Skrift af Hersleb.

2) Anden Del, S. 64. Resens Haandskrift.

3) Rørdam, II, 700.


317

i Kattesund, der tildels stod hvor det nuv. Raad- og Domhus staar og som solgtes til Kommunen 1610, foruden andre Indtægter. Denne Skolebygning var 1625 saa forfalden, at det hedder i en Indstilling fra dette Aar, at Muren og Bjælkerne paa den ene Side var nærved at falde ned; der stod saa fuldt med Sne og Vand i Lektierne, at Hørerne ikke kunde gaa med tørre Fødder. Da Skolemesteren og Hørerne ikke bode paa Skolen, kom de saa sent, at den bedste Del af Timen var forbi, hvorfor Skolen ogsaa var næsten tom for Disciple, da ingen havde Lyst til at sætte sine Børn deri, fordi ingen lærte noget. Desuden klagedes over Lemfældighed med Hensyn til Straffe 1). Skolemesteren havde fra først af som Embedsbolig i Studiestræde en gammel Vikarieresidens, men 1578 befalede Kongen at undersøge, om et Hus ved Siden af Skolen, der tilhørte de Fattige, ikke kunde ombyttes med denne Residens; dette kom dog ikke til Udførelse ligesaa lidt som Kristoffer Valkendorfs Plan 1582 at købe en Gaard, der bebodes af Baltser Bogfører. Det var først 1634, at der opførtes en Bolig for Skolemesteren, Konrektoren og de 3 øverste Hørere i den vestlige Del af nuv. Soldins Stiftelse, ligesom Skolen var dennes østlige Del; Embedsboligen var sikkert opført paa den Plads, hvor den ældre Skolebygning havde staaet.

Som Tilsyn beskikkedes 1562 2 Professorer, der kaldtes Skoleinspektører og hvis Opgave det var at paase Undervisningens rette Gang. Dertil kom endnu 1572 et andet Tilsyn, der knyttede Skolen særlig til Byens verdslige Styrelse, idet Kongen paabød, at de 2 ældste Raadmænd og Sognepræsterne skulde indkræve og oppebære, hvad Folk i deres Testamenter eller paa anden Maade gav til fattige Peblinge og Skolepersoner, sørge for at det blev uddelt til disse og at der blev gjort klart Regnskab derfor. 2 Aar efter fik Biskop Povl Madsen og Professor Niels Hemmingsen kgl. Befaling om tilligemed

__________

1) Kirkehist. Saml. 3 R. III, 8.


318

nogle Borgmestre og Raadmænd aarlig at visitere Skolen, idet de havde flittigt Tilsyn med, at Skolebørnene øvedes og forfremmedes i boglige Kunster og at der holdtes Hørere (Lokater), der var duelige og vinskibelige og flittig vilde og kunde undervise Skolebørnene. Ved den Tid begyndte Indtægterne at tiltage, idet Skolens Lærere, ifølge kgl. Befaling af 8. Nov. 1554, blev delagtige i Indkomsterne af det inddragne Vikariegods 1). Desuden tilfaldt der Skolen fra Tid til anden Legater. Den første, der gav noget, var vistnok Raadmand Albert Kristensen 2), og 1570 stiftede Søhelten Peder Skram et Legat paa 12 Daler aarlig, der af Sognepræsterne til Vor Frue og Helligaands Kirker skulde anvendes til at købe Sko og Hoser for, hvilke de saa skulde uddele iblandt "de fattige hjælpeløse Peblinger, de som ingen anden Hjælp har, anden end som de af Armod nødes til at gaa om Byen efter deres Føde" 3). Peder Skram havde en stor "Gaard i København, der i Gavebrevet siges at ligge i Læderstræde tværs overfor Kompagniet, men som ogsaa gik ud mod Stranden; af den sydlige Halvdel af Gaarden skulde ovennævnte aarlige Afgift tages i Leje. Peder Skrams Arvinger opfyldte ikke hans Bestemmelse og solgte Gaarden 1608 til Morten Bornholm, der 1615 tilkendtes til at udrede Afgiften og betale Restancerne. Det ses andensteds, at P. Skrams Gaard laa vesten for Marcus Hesses Gaard 4), der gik ud til Snaregade, men den er ikke den samme som den Markvard Rønnov ejede i tidligere Tid, nemlig Snaregade Nr. 12 5), ti denne tilhørte 1584 Jørgen Urne 6). Rigshovmester Peder Oxe stiftede 1574 et Legat paa 1000 Dlr., for hvis Renter der hvert Aars Mortensdag skulde uddeles Sko og Klæder til fattige Peblinge, og nogle Aar efter gav hans Søster Fru Inger Oxe 400 Daler i samme Øjemed, hvilket Exempel fulgtes af flere baade adelige og borgerlige.

__________

1) Se foran S. 24.

2) Se foran S. 228-29.

3) Gavebrevet er trykt i Rørdams Mon. II, 90-92.

4) K. D. I, 515.

5) Kbh. i Middelalderen, S. 210.

6) K. D. I, 545.


319

Det var ikke mange Tillokkelser, den videnskabelige Bane frembød i hine Tider. Den fattige Student kunde kun under store Savn fuldende sine Studier, men langt værre var de stakkels Skoledrenge stillede, der allerede som smaa maatte føle Armodens Tryk. Af nogle Regnskaber, der endnu er bevarede i Afskrift, over den Fordeling, som den ene af de Raadmænd, der havde Skolens Legater og Peblingenes andre Indtægter under Opsigt, foretog af Klæder og Sko 1), ses det, at 1580 var hele Indtægten 31 Dlr, 6 Sk. Enhver, der fik Almisse, fik 1 Par Sko og 1 Mk., saaledes i dette Aar 40 københavnske, 10 sælandske, 5 fynske Disciple. Desuden købtes der Klæde og Vadmel til Vomper (Vams), Bukser, uldne Skjorter og Strømper (de sidste ogsaa af Vadmel). Skræderlønnen var just ikke stor: 8 Sk. for en Vompe, 8 for en ulden Skjorte, 5 for et Par Bukser, 3 for et Par Hoser. Der anskaffedes ogsaa 1 Kjortel, der kostede 8 Sk. at sy; et Par Sko kostede 1 Mk. Næste Aar uddeltes 47 Par Sko og 4 Kjortler foruden andet Tøj. 1582 var Indtægten vokset noget; da købtes for 10 Dlr., som Kristoffer Valkendorf havde givet, et Stykke Gørløst Klæde 2), hvoraf der gjordes 6 Kjortler. Nu kom en ny Udgift, ikke til de syde Strømper, men til islandske Hoser. 1587 var Indtægten bleven betydelig større ved Hjælp af de nedenfor omtalte Ligpenge, der da var 62 Dlr., og der anskaffedes 92 Vomper, 47 Uldskjorter og 47 Par Bukser; da var Skolen ogsaa udvidet, ti der omtales foruden de 6 Lejser (Klasser), af hvilke den 6te var Skolemesterens eller Mesterlektien, ogsaa Donatlektien og Abc-Lektien, hvis Disciple kaldtes Donatister og Abcdarii. Da var der 136, der nød Almisse, 1588 var der 177 og 1589 174. 1588 købte man sort og grønt Gørløst Klæde til Vomper og Bukser, 1589 brugte man ogsaa "Norderklæde"; i det sidste Aar var man bleven saa velhavende, at man

__________

1) Disse Regnskaber lod P. Resen afskrive efter Orig. i Bispearkivet.

2) Klæde fra Gørlitz.


320

kande anskaffe 16 Kapper til de 2 øverste Klasser og Duxen i fjerde.

Nu fattes Regnskaberne indtil 1647, i hvilket Aar 304 fik Klæder, 1648 var der 309, 1650: 355, 1653: 255, 1654: 120, 1655: 168, 1656: 181. I de højere Klasser lavedes Klædningerne af Klæde, i de nederste af Vadmel. Donatlejsen hed da Sinke og Abclejsen nederste eller liden Sinkelejse.

Vi ser heraf det store Tal paa Disciple, ti alle var følgelig ikke fattige, saa man nok kan lægge et ikke lidet Tal til det nævnte. Af Bestemmelserne fra 1577 om Ligbegængelser ses, at en Lejse regnedes for 40 Peblinge, saa man paa den Tid kunde regne Tallet til over 300. Peder Palladius siger en 40 Aar tidligere: "Der er halvtredje hundrede dejlige Peblinge paa denne Dag, ogsaa Bønderbørn, udi Kjøbenhavns Skole; deres Forældre hjælpe mindst til deres Føde, de faa den alligevel. Gud være Lov, Gud forser dem vel, de hellige Engle ere hos dem, gode gudfrygtige Borgere forse dem med Hus og Almisse, saa dem skader dog intet." Det er interessant at se. hvorledes den lærde Skole i Medfør af Kirkeordinansen 1537 har været nødsaget til at begynde med den første Elementærundervisning, der ellers kun meddeltes i den fornemme Skrive- og Regneskole, der vist ikke var for den fattiges Børn. Der var ogsaa et stort Tal i de mindste Klasser, saaledes var der alene af fattige 1647: 133 i begge Sinkelektier, næste Aar endog 140. Til dem sendte saaledes den mindre velstaaende Borger sine Børn, naar han da satte Pris paa Lærdom, og havde derved foruden den fri Undervisning den Fordel, at Børnene baade fik Klæder og tildels fri Kost, ti Peblingernes Tiggeri var det eneste lovlige. Det hedder saaledes i en Forordning af 1587, at det ikke skulde være forment fattige Folks Børn, som gik til Skole, at bede deres Brød for Godtfolks Døre, som det havde været sædvanligt hidtil, ligesom at søge Hjælp hos fremmede Folk i deres Herberger. Dog maatte saadanne Degne eller Peblinge ikke løbe efter fremmede vejfarende Folk paa Gaderne eller uden-


321

for Byen, for hvilken Overtrædelse Skolemesteren først anden Gang skulde straffe dem med Ris og tredje Gang forvise dem af Skolen og Byen. Dog maatte det ved Markeder eller anden stor Forsamling tillades nogle at besøge Godtfolk med deres "David" (formodenlig en Figur, hvormed de legitimerede sig) og Bækken.

Da Konventhuset i Silkegade indstiftedes 1630, bestemtes det, at de fattige Skolebørn, som plejede at gaa for Døre, naar de kom fra Skole, herefter en Gang om Ugen istedenfor skulde samles paa Konventhuset og der faa saa megen Almisse af Brød og Smør, som de kunde hjælpe sig med den Uge 1); hvad de fik, gav de saa til deres Værter at gæmme, men Øl blev indlagt paa Skolen, at enhver kunde tappe deraf, saa ofte han var tørstig. Ved denne Bestemmelse blev den Skik altsaa ophævet, at Skolebørnene gik omkring og tiggede Brød, ligesom der ej heller mere maatte skænkes for dem, naar de sang for Lig. Det var imidlertid besværligt for dem at møde paa Konventhuset, og der kom Klager over at deres Husværter ikke handlede saa redelig med deres Udspisning, som de burde, hvorfor der blev forordnet en Bager, der hver Uge skulde levere det fornødne Brød i Skolen, saaledes at enhver, der trængte, hver Dag kunde faa Brød for 1 Skilling og Smør dertil, og Bryggerne leverede det Øl, der behøvedes, som det synes frit; desuden fik hver trængende af Rektoren 2 Skilling til om Ugen, hvilke Penge de fik ugevis. Endelig blev Disciplene i de øverste Lektier "af Borgerskabet antagne at skulle gaa i deres Huse til Maaltids Tid og der spises (bespises), at der var den Borger, som tog sig 2 fattige Skoledisciple an paa bemeldte Maade, andre 1, der var tvende, som tog en osv. Derudi gik Professorer og Præsterne de andre for med godt Exempel".

__________

1) Det var ved et kgl. Gavebrev paa over 23000 Rdl. til de Fattige, at det bestemtes, at ogsaa de fattige Skolebørn skulde blive delagtige i Ydelserne fra Konventhuset. Om Skolens Del heri se nævnte Skrift af Hersleb, S. 4-5.


322

Biskop Hans Povlsen Resen var især en Velgører mod de stakkels Drenge. 1630 stiftede han et Legat paa 1000 Rdl. til Uddeling af Brød, hvilket kaldtes Resenii Brød, og 1634 et andet af samme Størrelse til Smør, hvilket dog ophørte 1650, da ogsaa de sidste Penge blev bestemte til at købe Brød for. Hans Sønnesøn Præsident Peder Resen forøgede endnu Kapitalen med 1000 Rdl. 1675 1).

Bedst stillede var de 12 "Degne", hvem Kristian III gav fri Kost fra Provianthuset, "hvilken de selv hentede og lod koge for sig udi et Hus hos godt Folk". Senere blev de bespiste i Kommunitetet 2); til Gengæld skulde de forrette Sangen i Slotskirken, naar Kongen ikke var tilstede, ti ellers udførtes den af de kgl. Sangere. Disse kaldtes Davidsdegne, hvilket Navn oprindelig maa have Hentydning til Kong Davids Sangværk; de kunde ogsaa bruges ved Ligbegængelser ved Holmens Kirke under visse Forbehold, men 1659 blev det befalet, at hvem der vilde bruge dem der, skulde sørge for at Begravelsen var færdig Kl. 1, saa Davidsdegnene til dette Klokkesiet kunde forføje sig til Skolen 3).

Det var iøvrigt en gammel Skik ved fornemme Begravelser at lade Skolens Personer følge i Processionen og i Aaret 1577 vedtoges der visse Bestemmelser herom 4), hvoraf det ses, at dels kunde en enkelt Lektie tilsiges, hver med sin Lærer, idet hver Klasse havde sin, der underviste i alle Fag, dels mødte hele Skolen. Der var ogsaa Disciple, der sang over Graven, hvilke kaldtes Notarii. De Penge, der kom ind herfor, deltes i 4 Dele, den ene til Skolemesteren, de 2 til Hørerne og den fjerde til Peblingerne, men de 8 Sk., som Notarerne fik, tilfaldt disse alene. Denne Indtægt af Begravelser var sikkert den væsenligste for Hørerne og Disciplene, og den er Skyld i, at der efter 1577 kunde uddeles saa rigeligt af Klædningsstykker som det skede, ti

__________

1) Resens Haandskrift.

2) Dette fandt ikke Sted 1671 (Suhms Ny Saml. III, 181).

3) K. D. III, 485.

4) K. D. I, 465.


323

førend dette Aar fik Børnene vistnok intet, saasom det var paa Grund af det Tab, Skolemesteren led ved Fordelingen, at der bevilgedes ham 1581 Kongetienden af Fanefjord paa Møn.

Ved Mortensdagstid og Jul gik Disciplene omkring og sang for Folks Døre. Dette var ikke en uordnet Skare Drenge, der gik og gjorde Spektakler, men Rektoren delte dem i Afdelinger, hver med en "Præses", der skulde lede Sangen og modtage de indkommende Gaver, og med en "Collector" eller "Judas", der skulde gemme Pengene. Ligeledes var der et Par Notarer, der skulde optegne, hvor meget der kom ind og hvem der opførte sig usømmelig. Det var befalet dem at staa stille i Rækkerne og taalmodig vente paa Gaverne, og de maatte ikke tale andet end Latin, hverken i Byen eller naar de kom hen paa Slottets Bro, hvor der synes at være skænket dem Almisse fra Slottet. Det var sikkert ogsaa kun latinske Sange, de sang, ti det var kun ved deres Kendskab til de døde Sprog, at de bevarede deres Overvægt fremfor andre Børn, og ved deres halv gejstlige Dragt og den Mulighed, at de kunde komme til i Fremtiden at beklæde gejstlige Embeder, at Samtiden fandt, at det var en Gud velbehagelig Gerning at hjælpe saadanne fremfor andre Fattige. To Gange om Dagen maatte Disciplene møde til Korsang i Vor Frue Kirke, dog ikke alle paa en Gang, men kun 2 Klasser ad Gangen.

Medens saaledes Undervisningen ofte blev afbrudt, saa gaves der paa den anden Side ingen Ferier. I et Brev fra Biskop Hans Mikkelsen i Odense til Kansler Kristian Friis andrager Biskoppen, "at Skolerne ikke skulle opgives i Hundedagene, efterdi det er aldeles ufornødent og Disciplene saa vel som deres Forældre have af saadan Hjemlov stor Skade". 15. Feb. 1621 udkom dernæst en kgl. Forordning, hvorved Sommerferien blev forbudt, "efterdi saadant fast forhindrer Ungdommens Studering" 1). Borgmester Lambert

__________

1) Kirkehist. Sml. 3 R. II 706, 737.


324

Jensen i Nyborg sendte 1645 sin 16aarige Søn til Kjøbenhavns Latinskole og optegner selv herom, at han "gik der udi Skolen og ikke maatte komme hjem, førend Anno 1650, der han da, Gud være Lov, er bleven Student" 1). -

I Kristian III's Kirkeordinans 1539 hedder det: "Udi hver Købstad skal være aleneste én Skole og alle hine andre Pugeskoler, som her og der holdes, skulle aflægges, saa skal hun deles i flere adskillige Lektier, at der kan gøres Skelned (Skilsmisse) paa Børnene, ikke skal der heller andet læres i dem end Latin, fordi Latinskoler fordærves gærne af de danske og tydske Skoler".

Det forudsættes altsaa herved, at der tidligere har været andre Skoler i Købstæderne end de latinske, og man skulde synes, at her var et udtrykkeligt Forbud mod Oprettelse af andre Skoler end de lærde. Dette er dog ikke Tilfældet, Forbudet gælder alene private Skoler, ti lidt nedenfor i Ordinansen hedder det; "Skriverskoler, som man dem holder for Drenge og Piger og andre de, der ikke duer til at lære Latin, maa Øvrigheden forsørge, dog skulle Forstanderne til samme Skoler se til mere, at sand Gudfrygtighed maa samme Børn saa efter Haanden indgydes og indgrundes af Børnelærdommen".

Det blev altsaa Øvrighedens Opgave at oprette Skoler for Børn, der alene skulde undervise i de simplere Elementærkundskaber, de saakaldte Skrive- og Regneskoler, og der er ingen Tvivl om, at en saadan Skole snart er bleven oprettet i Kjøbenhavn, om det end først er en Snes Aar efter, vi finder den nævnt. 1560 udkom nemlig "en ny konstig Regnebog" forfattet af Anders Olsen, "som holder Regne- og Skriveskole udi Kjøbenhavn". Det et vist ikke meget oftere, den findes nævnt, og de mere formuende Købmænd sendte deres Børn til Tydskland eller til mere navnkundige Skoler. Henimod Aarhundredets Ende var der i Ribe en

__________

1) Pers. Tidskr. I 89.


325

bekendt "Skriveskole", der forestodes af en Raadmandssøn fra Byen, Peder Pedersen Trellund, der drev sin Skole, i hvilken han endog underviste i at skrive Tydsk, op til et stort Ry, saa endog Biskoppen og andre Standspersoner satte deres smaa Sønner og Døtre i Lære hos ham. I Ribe havde han en Underlærer, der efter Datidens jevne Sprogbrug kaldtes hans "Dreng". Peder Trellund forfattede i Haandskrift et Skrift kaldet Skrivekunst, skrevet paa Pergament og tilsendt Kongen, der 1591 benaadede ham med 30 Daler aarlig af Riberhus. Han forstod sig ogsaa paa at skrive paa Marmor, saa man baade har Ligstene fra hans Haand og en Tavle, der nu findes paa en Jydsk Altertavle. Hans Dygtighed maa have været bekendt i videre Kredse udover hans Fødeby, ti 1599 blev han Skolemester i Kjøbenhavn; 22. Marts dette Aar bevilgede Kongen ham nemlig 1/2 Læst Rug og 1/2 Læst Byg aarlig af Kjøbenhavns Slot, da han "haver lovet og sig paataget at ville holde en Skriverskole her udi vor Købsted Kjøbenhavn og Ungdommen til at skrive og regne informere og optugte". Denne kongelige Benaadning er altsaa falden umiddelbart efter hans Kaldelse hertil, i hvilken Stilling han forblev til sin Død 28. Jan. 1612 1). Han holdt formodenlig Skole i den Gaard, han ejede vesten for Raadhuset. Hans Skole her maa ogsaa have været i god Ry, ti 1606 sendtes en adelig Dreng Hans Krabbe til hans "fornemme tydske og danske Skole" 2).

1609-20 nævnes en Rasmus Nielsen Skoleholder 8), der lejede en Gaard i Raadhusstræde, hvor han bode 1620.

1609 ejede Skolemester Rasmus Jørgensen en Gaard paa Amagertorv 4).

__________

1) Om P. Trellund, se Kinchs Oplysninger i Saml. til jydsk Hist. og Top. III 191-97. VIII 46-48.

2) Gjellerup og Bricka: Den danske Adel S. 506.

3) K. D. I 607. II 558.

4) K. D. II 563.


326

15. Avg. 1633 lejede Johan von Schlessel, "Indvaaner og Skolemester i Kjøbenhavn", Universitetets Gaard norden for Skoboderne, vesten op til Kristoffer Munks Gaard. 2 Aar efter, 18. April 1635, lejede han, der her kalder sig "Skoleholder", en Gaard paa Hjørnet af Skoboderne og Klosterstræde og som Kristoffer Munk senest ibode; han bebode saaledes de 2 Gaarde i Vimmelskaftet, der laa nærmest vesten op til Klosterstræde. 13. April 1643 lejede Ditmer Bøfke Hjørnegaarden, "som min Svoger Jokum von Schlesell senest iboet har". 2. Jan. 1643 ejede "Jochum van Schleitzell" derimod en Bryggergaard paa Amagertorv 1), men om disse Mænd er Peder Trellunds Efterfølgere eller private Skoleholdere, vides ikke. I ethvert Tilfælde havde de næppe Ære af deres Skoler, ti Magistraten maatte igen søge til Ribe forat finde en duelig Lærer. Peder Trellunds Søn, Villum Pedersen Trellund 2), var dansk Skoleholder i Ribe, og blev kaldet af Magistraten i Kjøbenhavn 6. Avg. 1639. Hans Kaldsbrev lyder saaledes:

"Vi Borgmestre og Raad udi Kjøbenhavn gøre vitterligt, at vi paa forskrevne Kjøbenhavns Bys og Menigheds Vegne haver bestilt og antaget saa og hermed bestiller og antager ærlig og velagte Mand Villum Pedersen Trellund, Borger og Indvaaner udi Ribe, her udi Staden en Skole at anrette og holde og derudi Ungdommen i danske og tydske Maal at læse og skrive, saavelsom udi Regnekonsten instituere og undervise, og til større Ungdommens Forfremmelse foruden sig selv en bekvem Person til Medhjelp eller Hører selv forskaffe og underholde og sig i alle Maader hermed saadan Flid og Vinskibelighed anvende, som han for Gud og alle Godtfolk kan forsvare efter hans derpaa til os udgivne Reverses videre Formelding, og for samme Villum

__________

1) K. D. III 239.

2) Han maa iøvrigt have nydt en lærd Opdragelse, ti han er vistnok den Søn af P. Trellund, der fik Tilladelse til at komme i Sorø Skole.


327

Trellunds tro og flittige Tjeneste haver vi hannem paa Byens Vegne lovet og tilsagt og hermed love og tilsige: Først et frit Hus med efterhaanden fornøden Bygning at holde Ved Magt og Lige, som hannem til samme sin Forretning tjenligt og bekvemmeligt være kan. For det andet et halv hundrede Rigsdaler til Besolding om Aaret, som Byens Kæmner hannem derom aarligen, imeden og al den Stund han samme Bestilling betjener, erlægge skal, og derforuden sin Løn og Rettighed af dennem, som Børn til hannem sættendes vorder, selv at fordre og oppebære, som ret og billigt eragtes kan. For det tredie, at han paa Øvrigheds gode Behag for al borgerlig og Byens Tynge, i hvad som helst det være kan, skal være fri og forskaanet, og skal denne hans Bestalling sin Anfang fra Paaskedag førstkommendes 1640 gevinde, hvorefter Byens Kæmner, som nu er eller herefter kommendes vorder, sig haver at rette og forholde".

I Resens Samlinger findes følgende Oplysninger om Skolen, udskrevne af en gammel Skoleprotokol fra den Tid:

"Eftersom udi denne By og Menighed indtil des for en dygtig Skolemester, som godt Folks Børn udi Skriven og Regnen paa Tydsk og Dansk, saa og udi Bogholden lære og undervise kunde, stor Mangel og Brøst været haver, saa mange derudover med stor Bekostning og Pengespilde deres Børn derudi at oplæres udenlands at forskikke foraarsaget været haver og en Part for stor Penges Udgift ringe nok der lært bleven, og paa det saadant kunde ved bedre og bekvemligere Midler forekommes, da haver Borgmestre og Raad efter kgl. Majestæts naadigste Befaling og en Del af Borgerskabets egen Begæring ærlig og velagt Mand Villum Pedersen Trellund fra Ribe og hid til Byen forskreven, som sig her sammesteds for en Skolemester udi danske og tydske Sprog Godtfolks Børn med Regnen og Skriven at informere skal lade bruge, saa og udi Bogholderi dennem, dertil Lyst haver, at lære og undervise, og paa det hannem ej alene


328

en bekvemmelig Plads til slig Skoleholden forskaffes kunde, men og at Natmesterens Gang fra Tugthuset over Helliggejetes Kirkegaard afskaffes og igennem en anden Plads heden forordnes, da haver Borgmestre og Raad med en Del af Borgerskabet for godt og raadeligt eragtet et Køb med Iver Kjær, Borger her sammesteds, om tvende hans Vaaninger liggendes der ved Kirken næst fra hans Port og ud til Kirkegaarden til forskrevne Skoles og Pladses Fornødenhed afslutte og hannem paa den ganske Bys Vegne derfor 1800 Rdl. tilsagt, som hannem til Paaske førstkommendes skal blive erlagt, og efterdi Byen saadan en Summa Penge nu at tilvejebringe ikke ved Middel er og forskrevne Hus til den ganske Menigheds Nytte her sammesteds købes og vedligeholdes skal, da er saaledes derom berammet og for godt anset, at det ganske hæderlige Borgerskab om en mulig Hjælp dertil besøges skal, at hver noget dertil godvilligen give vilde, forhaabendes det hæderlige Borgerskab til dette velmente Værk sig med en god Vilje lader behjælpelig finde og udi denne Bog, saavelsom de tilforn deres gode Rundhed haver antegnet, iligemaader deres Hjælp skrive".

Det ses heraf, at Skolen havde været i Forfald, men at den nu fremstod som hvad vi nu vilde kalde en Realskole, ved hvilken Børn, der var bestemte til Handel, kunde uddanne sig. I sin ældre Skikkelse var Skolen vel ej heller bestemt for andre end mere velhavende Borgere, der selv kunde yde Skolepenge, medens de fattige Borgerbørn næppe kunde søge andensteds hen end i Latinskolen, hvor de kunde faa fri Undervisning og nyde Godt af Stipendier og andre Indtægter.

De 2 smaa Huse, Byen ved denne Lejlighed købte, betegnes i Skødet af 25. Feb. 1641 at ligge norden for Amagertorv, østen for Iver Kjærs egen Gaard og vesten for Helligaands Kirkegaard, de ydede en Jordskyld af 13 Mk. aarlig til Helligaands Hospital. Men de de ikke var skikkede til Skolebrug, blev de nedrevne og der blev opført til Gaden


329

et Hus i et Værelse og en hvælvet Port, hvorigennem Natmanden kunde have sin Gang til Børnehuset; inde i Gaarden blev bygget et Bindingsværks Hus paa 18 Fag, hvori indrettedes Sengekammer, Køkken, Spisekammer, Brøggers og Stald; Gulvet i alle Værelser blev belagt med gode velbrændte, glasserede Astrag (Fliser), Køkkenet med Fjæle, Bryggers og Stald med Kampesten, hvilket medførte en Udgift af 1200 Dlr. Den omtalte hvælvede Gang under Skolen, der betegnes som liggende vesten for Kapellet, købtes 1654 tilligemed en Mur, der skilte Skolens Bryggers fra Tugthuset, af Helligaands Kirke, der da var bleven Ejer af det nuværende Begravelseskapel og dets Omgivelse; det er altsaa den Grund, der nu ligger mellem Begravelseskapellet og Gaden. Skrive- og Regneskolen eller, som den ogsaa kaldtes, den danske Skole, laa mellem de saakaldte Stenboder, der laa sønden op til Helligaandskirke og som forsvandt efter Ildebranden 1728, efterat de tidligere var blevne ombyggede til større Huse, med Undtagelse af de 2 Ejendomme mellem Klosterstræde og nuværende St. Helliggejststræde; den østligste af disse 2 er den Gaard, fornævnte Iver Kjær ejede, og da Skolen stødte umiddelbart op til denne, har Skolen ligget netop hvor nu Enden af Store Helliggejststræde (tidligere Kokkegade) og Amagertorv støder sammen.

Villum Trellund 1) var Lærer ved Skolen over 23 Aar indtil sin Død (1662). Om Skolens videre Skæbne beretter Resen: "Derefter var der ingen Skoleholder paa nogle Aars Tid; siden kaldede Magistraten dertil Johan Hildebrand, en Svensker, som gav sig an for en italiensk Skrivemester og Bogholder og befandtes anderledes, og blev derfor ikkun i Bestillingen 5 Fjerdingaar og af Magistraten kasseret.

__________

1) Om ham findes flere Oplysninger af J. Kinch i Saml. til Jydsk Hist. og Top. VIII 51-53. 1652 udgav han et Skrift om Helbredelse for Blodsot, hvori han anbefaler Malurt som et Universalmiddel, ved hvilket han havde frelst flere tusende Menneskers Liv.


330

Efter en rum Tids Forløb blev Jens Jensen Aar 1664 den 1. Februar, som havde ikke aleneste været i Tjeneste paa 4 Aars Tid hos Villum Trellund, men og derforuden i 10 Aars Tid undervist Ungdommen her udi Staden udi Bogholderi og praktisk Regning".

Under Stadens trykkede Forhold under Kristian V maatte den efterhaanden afhænde sine Ejendomme, og den danske Skole solgtes 1682 ved offentlig Avktion for 4500 Sletdaler til Kæmner Hans Levesen.

14. Juni 1653 nævnes Peder Simonsen Aarup som dansk Skolemester, idet han da købte en Gaard i Store Kannikestræde 1); han har formodenlig haft Bevilling paa en anden Skole, forskellig fra den ovennævnte. Han er dog ikke længe vedbleven med sit Skolehold, ti 1659-68 nævnes han som Universitetspedel 2).

Hvor længe der har bestaaet en tydsk Skole i Staden, vides ikke, men den er vel først fra Fredrik II's Tid, da Indvandringen af fordrevne tydske Familier blev saa stærk, at den endog fremkaldte Oprettelsen af en egen tydsk Menighed. Det vides ej heller, om Skolen var aldeles privat eller oprettet under Øvrighedens Tilsyn, men sikkert er det, at den bestod 1575. I dette Aar beskikkede Kongen nemlig Theophilus Neovinus (Nævinus, Norvinus, Neoninus) "tydsk Skolemester i vor Kjøbsted Kjøbenhavn" til hver Søndag og andre Højtidsdage at besøge den tydske Kirke (S. Klare) med nogle af hans Disciple og der forestaa Korsangen, i hvilket Øjemed han skulde lære dem tydske Salmer og anden Kirkesang; han skulde tillige være Klokker ved Kirken og fik derfor af Kongen 40 gamle Daler om Aaret og frit Hus eller Huslejehjælp. 1590 fik han sin aarlige Løn forhøjet til 50 Dlr. og desuden en sædvanlig Klædning

__________

1) Arn. Magn. Dipl. Fasc. 17, 29.

2) Rørdam: Studenternes Deltagelse i Kjøbenhavns Forsvar S. 136. K. D. I 749. II 825.


331

som en af Kongens Kantorer 1). Han døde imidlertid 7. April samme Aar og Hans Mariager blev hans Eftermand som Degn eller Kantor, sandsynligvis ogsaa som Skolemester. 1591 fik denne Brev paa det første ledige Vikarie i Roskilde Domkirke istedenfor det, han havde haft i Aarhus 2). Efter hans Død kom Iver Ravn 1617 og Johan Andreas Køhne 1643 3), hvilke dog vistnok alene beklædte Stillingen som Klokker og Kantor, ti 1603 nævnes Ulrik Theuber som tydsk Skolemester; han var gift med Kristoffer Koks Datter 4). I Privilegierne for den tydske Kirke af 27. Marts 1641 5) hedder det, at naar den kunde blive formuende, skulde den lade bygge en tydsk Skole, hvori Ungdommen kunde lære at skrive og regne, saa og at synge tydske Psalmer, som baade kunde synges i Koret og bruges for Lig, saa Guds og Kirkens Tjeneste desto bedre derved kunde forfremmes. Allerede 1643 fik Skolen en grundmuret Bygning, hvilket berettes saaledes i Resens Haandskrift om Skolerne: "Aar 1643 er den tydske Skole ved Hans kgl. Majestæt Christiani Qvarti Kammersekretær Hr. Fredrik Gynter befordret til en grundmuret Bygning paa Nørregade ved den tydske Kirke, hvorudi da bode en Bager ved Navn Jokum Bluhm, men siden den tydske Kirkes Kantor. Til dens Bygning har Statholder Korfits Ulfeld, Kammersekretær Fredrik Gynter, Jokum Bøyesen, Doktor Sperling og Filip Borneman givet og foræret en god Summa Penge". Skolen er altsaa samme Ejendom som den, der i Grundtaxterne betegnes som den tydske Kantors Gaard paa Nørregade, men denne brændte 1728 og Grunden udlagdes til S. Petri Kirkegaard,

En fransk Skole oprettedes 1588 af Ludvig Petters fra Braband; "efterdi saadan Skole til des her udi Riget ikke har været brugelig, skal han deraf ikke kunne

__________

1) K. D. II 349-50, 449-50.

2) K. D. II 460.

3) Meddel, fra Rsntek. Ark. 1872 S. 180, 1873-76 S. 200. K. D. II 606.

4) K. D. IV 766.

5) K. D. III 215.


332

sig underholde, begærendes derfor, vi udi forskrevne hans godmenende Forsæt ville komme ham med noget til Hjælp til Underholdning, da paa det forskrevne fransoske Skole saa vel her udi Riget, som udi andre Riger, Lande og Steder kunde komme udi Brug og samme Tungemaal læres af Ungdommen iblandt vore Undersaatter, dem til gode og Riget til bedste", bevilgede Kongen ham 28. Juli 1588 50 Daler aarlig til Underholdning og Husleje, derimod skulde han "være forpligtet bemeldte Skole saa at holde, at hans Flid og Ungdommens Forbedring, som han tager til Lære udi forskrevne fransoske Skole, kan fornemmes og Vi kunne spørge, at hvis (hvad) Vi, som forskrevet staar, har naadigst for den Skyld ham bevilget, ikke bliver forgæves".

Aaret efter beskikkedes Ludvig Petters til fransosk Skolemester hos Prinsesserne med 100 Daler aarlig Løn, 48 Daler i Maanedspenge, 12 Daler til Husleje foruden Hofklædning, hvormed formodenlig den tidligere Bevilling er gaaet ind 1), og vi hører ikke mere Tale om hans Skole, der vel ogsaa er ophørt, men dog vidner om, hvorledes Smagen for det franske Sprog ligesom for franske Moder begyndte at trænge igennem. Hos Adelen havde man allerede begyndt at sende sine Sønner til Frankrig for Sprogets Skyld, og Henrik Ranzau havde allerede 1570 en fransk Sproglærer til sine Sønner, ligesom der 1593 holdtes Forelæsning paa Universitetet over det franske Sprog af en Franskmand; den uadelige M. Chr. Mackabæus taler i et Brev af 1596 om at lade sine Sønner rejse forat lære Fransk 2).

Imidlertid var Kendskabet til det franske Sprog endnu ikke optaget som Tegn paa Dannelse, og i Ogiers Rejseberetning 1634 berettes, at han foruden Kongens Døtre kun traf 2 danske Damer, der talte fransk, og selv Hertug

__________

1) K. D. II 433-35. Af Grundtvigs Meddelels. fra Rentek. Ark. 1873-76 S. 203 ses, at han var i sidstnævnte Stilling til 1593.

2) Rørdam: Univ. Hist. II 311. III 390, Aktstykker dertil S. 422.


333

Filip af Glüksborgs Gemalinde og Prinsesse Magdalene Sybille kunde kun tale med ham ved Tolk 1).

Formodenlig er der holdt flere private Skoler, især Pugeskoler, men vi kender ikke noget dertil. 1617 vilde en Islænder Thorlak Thorkildsen oprette en Skole og henvendte sig derfor til Universitetet, om dette vilde vedblive at anse ham for Student og lade ham høre under Universitetets Jurisdiktion, hvorved han blev forskaanet for Skatter og andre borgerlige Byrder, hvilket tilstodes, naar han vilde holde sig fra nogen borgerlig Næring. Fremdeles tillod Universitetet ham at oprette "en liden Børneskole", "en dansk og latine Skole", men dog paa den Betingelse, at han ikke holdt de Børn, der lærte Latin, under sin Disciplin og Lærdom længer, end til de kunde de første Begyndelsesgrunde, saaledes at de kunde begynde paa Læsebogen ("Donat") i Latinskolen 2). Det var altsaa en Pugeskole for smaa Børn, men den havde ikke lang Levetid. Thorlak Thorkildsen blev 1621 Præst i Hvidovre og døde Aaret efter 3).

Om Holmens Skole haves den Underretning, at Kirkens første Kapellan, Hr. Jens Andersen, havde Befaling til at oprette en Skole, men denne kom næppe i Gang, og Skolen kan egenlig først siges at være stiftet 17. Sept. 1628 af Kristian IV. Ved Bremerholms Laage eller Indgangen til Holmen, tæt ved Holmens Kirke, omtrent hvor Søkortarkivet stod i vore Dage, havde Kongen indrettet et Sygehus for Holmens Folk, men da det var for lidet, bestemte han det til en Skolebygning. Skolemesteren gav han Maanedskost lige med Kongens Skippere, men saa skulde han til Gengæld undervise 12 halvvoksne Skibsdrenge ("Pødicker") i Læsning, Skrivning og Begyndelsen af Regnekonsten i halvandet Aar og efter den Tid andre 12 og saa fremdeles.

__________

1) Schlegels Saml. II 1. 144, 175. 2. 49.

2) K. D. I 592-93.

3) Om ham se Kirkehist. Saml. 3 R. I 810-12.


334

Han maatte dog gærne tage andre Børn i Skole, af hvilke han skulde have 2 Skilling om Ugen af hver; naar der ringedes for Lig i Holmens Kirke, skulde han desuden dele med Degnen 1) de 2 Mk., der gaves derfor. Naar Børnene havde gjort saadan Fremgang, at de kunde synge for Lig, skulde Skolemesteren synge med dem og følge til Graven ligesom Børnene i Børnehuset, hvorfor han skulde have 2 Mk., af hvilke han skulde anvende den ene til Papir til Børnene, dog skulde ingen være forpligtet til netop at benytte denne Skoles Personer ved Begravelser. Tilsynet med Skolen skulde forestaas af Sognepræsten og Kapellanen ved Bremerholm; Sognepræsten og Admiralen paa Bremerholm skulde have Indseende med, at der tilforordnedes skikkelige Personer til Skolemestre 2).

5. Sept. 1635 fik Anders Jørgensen, "Holmens Skolemester og Degn til Holmens Kirke", Tilladelse til med sine Skolebørn at besøge Sognets Folk med Musik Mortensaften og andre Højtidsaftener, dog maatte han ikke fordriste sig til at komme til andre end de nævnte. Den Særret, som Disciplene i Vor Frue Latinskole havde haft til at synge ved Ligbegængelser, maatte snart bringe de 2 Skoler i et spændt Forhold til hinanden, og allerede 1635 vilde Skolemesteren ved Vor Frue Skole formene ham at have en Medhjælper ved Kirketjenesten og ved at synge for Lig, ligesom at musicere i Holmens Kirke, men Kongen bød hin at lade denne "umolesteret". 1647 kom der en Overenskomst i Stand, ifølge hvilken de 12 Davidsdegne ej heller maatte tilbyde at gøre Tjeneste med Lig, men at det skulde staa enhver frit for, fra hvilken Skole han vilde have Sang. Davidsdegnene skulde altid ledsages af en Hører forat forekomme Uorden og Klagemaal, da Holmens Skolemester ingen Myndighed havde over dem. Brugtes der Sang fra begge

__________

1) Senere var Skolemester og Degn samme Person.

2) K. D. III 74.


335

Skoler, skulde Indtægten deles. Sang ved Brudevielse skulde derimod alene forrettes af Davidsdegnene og ikke af Holmens Skole 1).

18. Sept. 1655 bevilgede Kongen Kristen Sørensen Vedel, Skolemester og Sognedegn ved Holmens Kirke, samme Løn som hans Formand fra hans Ansættelse 24. Okt. 1654, og Frihed for borgerlig Skat og Tynge.

Denne Skole omtales i J. L. Wolf, Encomion Regni Danici S. 158-59 saaledes: "Hos denne Holmens Kirke og Kirkegaard er ogsaa en Skole oprettet og stiftet, udi hvilken Ungdommen af Holmens Sogn undervises og tilholdes at læse og skrive, hvilke som og med Skolemesteren og en Hører varer paa Tjenesten med Sang udi Kirken at gaa for Lig, som er udi Holmens Sogn de, som udi Kirken og Kirkegaarden begraves". Den anden Lærer eller Høreren var tillige Graver ved Holmens Kirkegaard.

1663 flyttedes Skolen til Nr. 20 ved Holmens Kanal, det vestre Hjørnested til Holmensgade; her var endnu Holmens Skole 1763. En forgyldt Indskrift over Døren gav Meddelelse om Skolens Stiftelse, Flytning og Udbedringer 2).

En anden Skole for Holmens Folk blev af Kristian IV anlagt i Nyboder. 6. Sept. 1649 udnævntes Lavrids Rolandsen til Skolemester i de ny Baadsmandsboder med en Løn af 30 Daler kurant og en Skipperkost 3). Det er vistnok denne Skole, der har bestaaet til vore Dage som Søetatens Skole.

Ved Siden af Skolen ved Holmens Kirke oprettede Kristian IV 1647 en Navigationsskole, hvor, som det siges i Encomion Regni Danici S. 159 "Hans Majestæts Pøcker og Koffardi Skibsfolk saavelsom andre unge Karle,

__________

1) Om Davidsdegnene, se foran S. 322.

2) K. D. III 147, 273, 448, 485. V 171, se iøvrigt Hofmans Fund. IX 364-82.

3) K. D. III 317. J. L. Wolf, Encomion Regni Dan. S. 376. Sml. Suhms Ny Saml. III 182. Om Skolens senere Tilstand, se Hofmans Fund. IX 382-84.


336

som dertil Lyst haver, informeres kunne". Samme Aar beskikkedes Bagge Wandal til at informere Ungdommen ved Bremerholm i Navigation, hvorpaa han 1. Avg. 1648 fik Fredrik III's Stadfæstelse. Han skulde have samme Løn som en Skipper og Kost som 2 Skippere, han maatte ogsaa sejle for Skipper, naar det gjordes fornøden; Instrumenter til Ungdommens Undervisning maatte han dog selv skaffe sig. 16. Maj 1652 fik han Tilladelse til i daværende Nr. 18 (i Størrestræde) "som han nu ibor og Skole udi holder, eftersom hans Instrumenter af Flytning fordærves, at blive boende saa længe Kongen behøver hans Tjeneste" 1). Dette Hus er det samme som det, hvori Holmens Skole har faaet Plads 1663. Bagge Wandal forestod endnu Skolen omtrent 1674 2).

Skolerne i Børnehusene omtales i næste Kapitel.

__________

1) K. D. III 305, 399-400.

2) Suhms Ny Saml. III 182.


__________


<-Forrige . Indholdsfortegnelse . Næste->

Opdateret: tor feb 10 21:22:15 CET 2005
Publiceret: tor feb 10 21:22:12 CET 2005
© eremit.dk 2001 - 2010 . Må frit anvendes og citeres med kildeangivelse
Kontakt:

Creative Commons License
Dette værk er licensieret under en Creative Commons Navngivelse-Ikke-kommerciel-Ingen bearbejdelser 2.5 Danmark Licens.

Valid HTML 4.01 Transitional  Valid CSS!
Sidens top