eremit.dk
Sti: Forside > Forfatterindeks > KHB > Kjøbenhavn i Aarene 1536-1660, første del.

Kjøbenhavns Historie og Beskrivelse III

Kjøbenhavn i Aarene 1536-1660
    - første del, kap. VIII

Kbh., G. E. C. Gad, 1881

Oluf Nielsen (1838-1896)


Denne eTekst er en nøjagtig kopi af teksten i den originale trykte udgave. Teksten er fremstillet med OCR teknik hos eremit.dk. Teksten er udgivet til undervisning og forskning, og kan frit bruges til sådanne ikke kommercielle formål.


<-Forrige . Indholdsfortegnelse . Næste->

VIII. Borgerlige Ombud.

Vi har allerede foran omtalt de Krav, der stilledes til Borgerne i Henseende til Nattevagt i Gaderne, men en ikke mindre personlig Byrde var Forpligtelsen til Deltagelse i Borgervæbningen eller Byens Forsvar mod ydre Fjender. Ogsaa til Landets almindelige Forsvar maatte Kjøbenhavn yde Mandskab, undertiden endog en Borgmester og en Raadmand som dettes Førere 2), men det Mandskab, der leveredes hertil, var vistnok mest Lejefolk. Til at deltage i Borgervæbningen var derimod enhver Borger forpligtet.

Ifølge Mønsterregistret af 30. Avgust 1588 3) var der udskrevet følgende Tal Personer af hvert Kvarter:

__________

2) Se P. V. Jakobsens Afh. i Nyt hist. Tidskr. I 129-236, især S. 143, 145, 150, 164, 165, 168, 172, 174, 183-85, 189.

3) Endnu utrykt, i Geh. Ark.

[294]

295

Øster Kvarter 239 }
}
414. Fændrik Peder Skrædder. }
}
}
}
}
}
}
}
}
Høvedsmand
Hans von
Hamborg
Strand       -- 175
Snarens     -- 165 }
}
357. Fændrik Peder Munk.
Vester        -- 192
Nørre         -- 280 }
}
440. Fændrik Peder Frandsen
Klædebo     -- 160
Kødmanger -- 255 }
}
430. Fændrik Karsten Rytter.
Frimands     -- 175
___________    
Ialt 1641

Hver Ejendom var taxeret for et visst Tal Personer (1, 2 eller 3) og et visst Slags Vaaben; de fleste (1134) var Hageskytter med Rør (Bøsser), dernæst kom Harnisker, altsaa Folk i Jern og Plade (277), 132 mødte med Federspyd (korte Spyd), 21 med Slagsværd og 77 med Hellebarder. De, der var taxerede for Harnisker eller Slagsværd, var kun de fornemste Borgere, der næsten altid tillige ydede en Hageskytte. Af Underbefalingsmænd nævnes nogle Feltvebler, men næppe dem alle.

Kjøbenhavns Væbning var af saa stor Betydning, at en Statsembedsmand blev dens Fører, idet det 1590 blev paalagt Rigens Profos at føre Borgerne i Marken, naar de skulde mønstres, og stille dem i Slagorden 1). Det er dog tvivlsomt, om han var den egenlige "Hopmand", han var sikkert denne overordnet, vist er det i alle Fald, at de Høvedsmænd, der nævnes senere, var Borgere. Naar der var Udsigt til urolige Tider, lod Kongen foretage Mønstring paa Borgerskabet, saaledes udkom der 18. Avg. 1573 den Befaling 1), at alle menige Borgere, der ikke var gamle eller skrøbelige, alle Tjenestesvende og andre Folk, der var "værgagtige", skulde "staffere" sig med lange Rør, Spyd (Spidse), Hellebarder, Kaarder (Degner) og andre gode Værger og lade sig mønstre af dem, som Kongen udsendte, og Byskriveren skulde optage en Fortegnelse over dem.

__________

1) Rosenvinge: Gl. d. Domme IV 217.

2) K. D. I 455-56.


296

Ingen af dem maatte derefter forlade Staden, at de straks, hvis der kom noget paa, kunde møde paa de Steder, hvor de blev tilsagte, siden lade sig bruge til Lands eller Vands, hvor det gjordes fornødent, og hjælpe til med at afværge Kongens og Rigets saa vel som deres egen Skade og Fordærv. Det var dog næppe Kongens Mening at bruge hele Byens vaabendygtige Mandskab til Udbud, da der saa ingen var til at forsvare Staden selv. Af en mere tiltalende Natur var den Mønstring, der blev holdt 1590 ved den skotske Kong Jakob den Andens Ankomst, ved hvilken Lejlighed Byen maatte laane 90 lange Rør, 1 Hellebard, 2 Federspyd og 7 Krudtflasker i Kongens Tøjhus 1). Ved højtidelige Lejligheder traadte altid Borgerskabet under Vaaben og opstilledes langs de Gader, igennem hvilke der gik Processioner. Der var dog imidlertid sikkert Mønstring mindst 1 Gang om Aaret 2), ti i nogle Antegnelser til de nu ikke længer tilstedeværende Stadsregnskaber findes saadanne oftere omtalte, saaledes 1608-09: "49 Daler 1 Mk. 1 Sk. er givet Trommeslagerne og Piberne og til anden Omkostning under alle 4 Faner ("Fendlin") paa sidste Mønstring". 1609-10: "78 Daler er givet Fændrikker, Trommeslagere, Pibere saa og for Øl til Mønstringen, bør ikke at passere uden Trommeslagerens og Piberens Løn. 30 Daler er udgivet og bekostet paa en Fændriks Klædning, kan ikke passere". 1611-12 ses der at være under Krigen med Sverig holdt Vagt paa Volden, ti da nævnes: "1400 Mursten er forbrugt til Skorstene udi Vagthusene paa Volden, at forfare, hvor Stenene er henkomne, der forskrevne Skorstene blev afbrudte". "18 Daler givet for 6 Tdr. Rostokker Øl, som paa Mønstringen med Fændrikken og Befelingshebberne er fordrukket". "30 Daler er givet Peder Karlsen for en Fændriks Klædning." "12 1/2 Mk. er givet for 1 Tde. Rostokker

__________

1) K. D. IV 734.

2) Om aarlig Mønstring er en kgl. Befaling af 29. Sept. 1554, se Jakobsen i Nyt hist. Tidskr. I 223.


297

Øl, som er fordrukket paa Mønstringen". 1612-13: "Pibere og Trommeslagere er givet hver 1 Dir. om Dagen, er 1/2 Daler for meget". 1613-14: "13 Dlr. 24 Sk. er bekostet paa et Vagthus at hugge og opsætte og er ikke formeldt, hvor mange Bindinger det har været". "Hvis Rostokker Øl, Fændrikkerne tilholder sig, skal gøres Forordning paa". 1614-15: "196 Daler givet Thomas Lorck for 98 Kasjakker 1) (Kapper) til Byens Behov; at erfare, om saadanne er udgivne til fattige Borgere, og om de dennem siden igen har betalt og hvor samme Penge er henkomne, og saafremt samme Kasjakker ikke er komne til fattige Borgere, da at forklare, hvor de er henkomne". 1615-16 afgjordes Spørgsmaalet om Øllet, men Udgiften til en Fændriks Klædning vilde Revisionen vedblivende ikke lade passere: "Er bevilget af Borgmestre og Raad 1 Td. Rostokker Øl under hver Fane, skal haves i Agt. Sammeledes hver Fændrik 30 Dlr. til en Klædning bør ikke at godtgøres, uanset her er godt Folk nok udi Byen, som har Formue at klæde sig selv".

Som det ses ovenfor, kunde der somme Tider være Tale om at levere de fattige Borgere Klædninger, der formodenlig skulde være nogenlunde ensartede. Hvad Vaaben angik, da maatte Borgerne selv holde sig med dem. Det hedder saaledes i Vævernes Lavsskraa 1550, at alle Brødrene skulde være pligtige "til at holde Rustning udi al Skikkelighed baade med Harnisk, Speds (Spyd), Hellebarder, Halvhager og anden Del, som de kunne tjene Kongen med, naar Behov gøres, hver efter sin Evne og Formue" 2). Og i Vandtsnidernes Skraa af 1592 bruges de samme Ord, dog er der af Vaaben endnu tilføjet Stormhuer og lange Rør istedenfor Halvhager. Oldermændene i disse Lav skulde holde Register over hvilke Vaaben enhver var sat for, og det var forbundet med Bøde at forsømme noget i saa Henseende 3).

__________

1) Samme Ord som Kasseking, fransk casaquin.

2) K. D. II 294

3) K. D. II 463.


298

Af en Vedtægt fra 1610 1) ses det, at alle de Borgere, der skulde deltage i Væbningen, var fordelte i Roder, hver paa 10 Mand, af hvilke en var deres Formand eller Rodemester (Rotmester). Naar der skulde mønstres, rørtes Trommen i alle Gaderne og da skulde enhver af de menige, der kaldtes Rotgeseller, gøre sig "paa det bedste og sirligste" færdig, saa han bevæbnet kunde være foran sin Rodemesters Dør, inden Trommen gik anden Gang, og naar den rørtes tredje Gang, gik hver Rode til Fændrikkens Bolig med de Vaaben og Værger, som enhver var taxeret for. Udenfor Fændrikkens Dør opstilledes nu hele den Styrke, der hørte under hans Kommando, og man marsjerede derpaa i Geled ("Led") udaf Byen eller hvor man ellers skulde hen, og efter endt Exercits marsjerede atter hele Skaren ind i Byen, hvor Høvedsmanden ("Hopmanden") derpaa aftakkede den, hvorefter Fændrikken først blev fulgt hjem og derpaa hver Rodemester af sit Mandskab. Det var strengt forbudt Musketerere og Hageskytter at skyde uden Tilladelse, ligesom ingen paa Marsjen maatte træde ud af Geleddet, langt mindre begive sig til Driks paa Gader eller i Huse, "paa det ingen Ulejlighed deraf skal foraarsages, men hver at holde sig ædruelig og skikkelig og være Hopmanden og "Befelhebberne" udi alle billige Maader hørig og lydig". For Overtrædelser betaltes Bøder, der deltes i 3 Dele, den ene til Kongen og Byen, den anden til Hopmanden og Fændrikkerne og Befelhebberne, den tredje til alle Rodemestrene. Fra en nær paafølgende Tid haves en Fortegnelse over alle Befalingsmænd 2), hvoraf ses, at der var en "Hopmand" Peder Andersen med hans Løjtnant Mathias Klavsen, af hvem Væbningen, der bestod af 4 Faner, kommanderedes. Ved hver Fane var der en Fændrik, en Fører og 4 Underbefalingsmænd, men det er ikke optegnet, hvor stort Mandskabet var.

__________

1) K. D. I 582-83.

2) K. D. I 590-91.


299

Under den svenske Krig 1644 udgav Magistraten en Samling Bestemmelser 1) om Borgervæbningens Vagt, "den store Vagt", saaledes kaldet i Modsætning til "den lille Vagt" eller den sædvanlige Politivagt; disse Vedtægter blev igen fornyde 1657. Af dem ses det, at Hærens Benævnelser er trængte ind, der tales baade om Kaptejn og Korporaler. Ethvert Korporalskab skulde nu møde ved Korporalens Bolig og han skulde føre dem til den forordnede Samlingsplads, naar Trommen rørtes anden Gang. Kun de Borgere, der var bortrejste, syge, skrøbelige, gamle eller havde andet lovligt Forfald, turde udeblive og det kun naar de i Tide havde tilkendegivet det for Kaptejnen, men i saa Fald skulde de sende en anden i deres Sted, der om Vintren skulde have 2 Mk., om Somren 1 1/2 Mk. for Nat og Dag, hvis det var en der lod sig leje; det var imidlertid af Vigtighed, at man sendte en Person, paa hvem man kunde stole, ti hvis han forsaa sig, blev ikke alene han straffet, men ogsaa hans "Principal".

Af det samlede Mandskab blev der nu udtaget Skildvagter, der stod omkring paa Volden og i Portene og som blev afløste hver Time. Det var disse strengt forbudt at samtale med nogen og der var Livsstraf forbunden med at afskyde sin Musket om Natten uden Aarsag. Hvis nogen vilde stjæle sig over Volden eller i Mørke komme ham for nær, skulde han først 3 Gange raabe: Wer da og kalde paa Korporalen og da først give Ild. Det øvrige Mandskab af Korporalskabet, der opholdt sig i Vagthuse eller Corps de Garder, skulde da ile til med ladte Geværer og brændende Lunte, fra de andre Vagthuse skulde man hurtig skaffe sig Underretning om, hvad der var paa Færde, og først komme til Hjælp med den halve Rode, samt ufortøvet give Officererne paa Hovedvagten tilkende, hvad Skudet betydede. Der har saaledes været en Hovedvagt, hvor Officererne op-

__________

1) K. D. V 264-71.


300

holdt sig, medens hver Rode af Mandskabet havde sin Corps de Garde omkring paa Volden. Paa Volden gik jevnlig Runder omkring, og naar den kom til en Corps de Garde, der hver ogsaa havde sin Skildvagt, kom hele Mandskabet ud i det fulde Gevær og med brændende Lunter, og Runden maatte sige Løsenet til Korporalen, der ikke maatte aabenbare Ordet for andre end Kongen, Prinsen, Rigens Hovmester eller en af Borgmestrene, hvilke alle agtedes for Hovedrunde. Paa Vagten var forbudt al overflødig Drik og Fylderi, Dobbel, Spil, Sværgen og Banden, ej heller maatte nogen lade hente til sig Øl, Vin eller Brændevin, men hvad man behøvede af Mad, Øl, Ildebrændsel og Lys, skulde man forsyne sig med, førend det blev mørkt og Vagten var sat. Drukkenskab straffedes strengt, en Borger fængsledes i Corps de Garden, en lejet Person (Hyrling) i Raadstuekældren, indtil der blev holdt Krigsret. Det var forbundet med Dødsstraf at bruge Vaaben mod hinanden paa Vagt, og for at forebygge ulykkelige Hændelser var det forbudt at affyre sin Bøsse efter Vagten paa Volden, foran Raadhuset, paa Gaden eller i sit Hus, men det maatte kun ske imod et Maal, der var opstillet paa Volden. Vagten i Portene skulde nøje give Agt paa fremmede og ubekendte Folk, maatte ikke tage noget af hvad der fandtes paa de Vogne, der kørte igennem, ej heller overfalde nogen uforskyldt med Hug, Slag eller ubeskedne Ord, dog maatte det staa enhver frit for godvillig at give Vagten et Stykke Brænde.

Foruden Varetagelsen af Byens Forsvar og Bevogtning, paahvilede der Borgerne en flittig Deltagelse i de offentlige Forsamlinger, idet de nemlig baade skulde møde paa Bytinget og paa Raadhuset, paa det sidste Sted dog næppe uden særlig Tilsigelse. Manglen paa Tingbøger og Raadstueprotokoller gør det imidlertid umuligt at sige, hvor stor Deltagelsen var i det offentlige Liv, det var dog næppe uden naar der holdtes Bursprog, at det var enhver Borger


301

paalagt at møde 1). Saaledes som Sagen fremtræder i de bevarede Dokumenter, ses det imidlertid, at Fuldmagter til at handle paa Stadens Vegne ikke er udstædte af hele Menigheden, men af udvalgte Borgere. Førend Reformationen hedder det om saadanne Fuldmagter, at de er givne af et vist Tal, (30, 32 eller et andet Tal) af de mest agtede Borgere med menige Almues og Indbyggernes Fuldbyrd og Samtykke 2), og det er ikke klart, om saadanne Folk forud er tilsagte eller om de paa Mødet er udvalgte af Forsamlingen. Da Magistraten 1525 fik Fuldmagt til at købe Serridslev Mark, var det de 28 Oldermænd og Stolsbrødre for Lavene, der udstædte Brevet, efterat de havde været forsamlede paa Raadhuset med flere af deres Medborgere 3). Da Byen 1542 skulde sende 2 Mænd til Ringsted for at vælge Prins Fredrik til sin Faders Efterfølger, blev Fuldmagten, foruden af Magistraten og Byfogden, udstædt af Rodemestrenes 2 Oldermænd og 12 Lavsoldermænd 4). Til Prins Kristians Valg 1584 udstædtes Fuldmagten af 4 Raadmænd, Byfogden, de 2 Kæmnere, 16 Borgere, Oldermanden for Rodemestrene og 13 Lavsoldermænd 5). 1584 var Væverne, Snedkerne og Bødkerne repræsenterede, medens de ikke var dette 1542, og Oldermændene for Vandtsniderne og Kræmmerne nævnes ikke, derimod er de 16 Borgere, der nævnes foran Lavene, Byens store Handlende, der nu ikke nøjedes med at sende deres Oldermænd og følgelig aldeles beherskede Valget; Borgeraristokratiet har faaet Overmagten over Haandværkerne. Ved Tronfølgervalget 1608 mødte et lignende Tal Mænd som 1584, men da 1648 Fredrik III blev valgt og hyldet 6), udstædtes Fuldmagten af 3 Raadmænd, Byfogden, de 2 Kæmnere og 23 Borgere, af

__________

1) Om Forholdet i Helsingør og Randers, se Jakobsen i Hist. Tidskr. V 112 flg. Det er dog tydeligt, at Kjøbenhavns kommunale Forfatning var ikke lidet forskellig fra Helsingørs.

2) Se Kjøhenhavn i Middelaldren S. 82.

3) K. D. I 357.

4) K. D. I 401.

5) K. D. I 546.

6) K. D. I 663, 666-67.


302

hvilke de fleste genkendes som Stadens første Handlende, Oldermanden for Rodemestrene og 18 Lavsoldermænd, idet nu Skipperne, Possementmagerne, Malerne, Tømmermændene, Murmestrene og Glarmestrene var komne til som ny Lav, medens Remsniderne ikke mere repræsenteredes; ved Hyldingen 1648 repræsenteredes Bogbinderlavet som det 19., men der mødte kun 22 Borgere udenfor Lavene, væsenlig de samme som ved Udvælgelsen.

Ved det sidste Tronfølgervalg af den senere Kristian V 1650 mødte 20 Borgere, der alle havde været med ved Valget 1648, og 19 Lavsoldermænd.

Det ses heraf, at det fra først af var Lavene, der havde den egenlige Indflydelse, men at Handelsstanden efter 1542 har faaet en saa overvældende Indflydelse, at den ikke lod sig nøje med at sende sine Oldermænd, men sendte flere af sine Medlemmer end alle de andre Borgere tilsammen.

Ved andre Lejligheder mødte udvalgte fra hvert af Byens Kvarterer, som det kunde synes i Forhold til Folkemængden, da Tallet er stigende. Dette ses ved 3 Forhandlinger, nemlig 1539 og 1567, da Magistraten fik udvist en bestemt Mark, og 1659, da der skulde foretages Valg af de 32 Mænd. Da var Tallet saaledes fordelt 1):

  1539 1567 1659 Grundtaxten 1661
Øster Kvarter 4 5 7 82000
Strand      -- 7 7 17 99000
Snarens    -- 3 4 11 49000
Vester       -- 4 6 4 35000
Nørre        -- 5 6 5 44000
Klædebo   -- 7 3 6 47000
Købmager -- 4 7 9 89000
Frimands   -- 5 5 10 54000
  __________________________  
  39 43 69  

__________

1) K. D. I 396, 440-41, 704-05


303

De, der mødte 1659, var imidlertid "de fornemste" 1) Borgere i Staden og synes saaledes vel ikke at kunne være valgte i Forhold til Folkemængden, ti som Repræsentanter for Lavene mødte her ogsaa Lavsoldermændene, 14 i Tallet, men Tallet staar dog noget i Forhold til Grundtaxten af 1661, idet de nøjest taxerede Kvarterer valgte det største Tal. Ved de 2 foregaaende Lejligheder var der sikkert mange Haandværkere mellem de udvalgte. Fremgangen i Tallet 39-43-69 synes dog at staa i Forbindelse med Byens Tilvækst. Ved andre Lejligheder fremkommer andre Tal; da saaledes Magistraten 1620 traadte sammen med flere Borgere forat udarbejde en Instrux for Kæmneren, var disses Tal 31 2), hvoraf dog de 7 forhenværende Kæmnere, sikkert alle fornemme Borgere, og da 1627 et Tal Borgere paa Raadhuset opsatte ny Vedtægter for Vagttjenesten, var deres Tal 40. 1528 mødte ved Afhændelsen af en af Byens Grunde foruden Rodemestrene 32 af Menighedens Mænd 3). Derimod var det 56 Borgere, der 1619 indvilgede i Søernes Afstaaelse til Kongen 4). Med Hensyn til Byens Regnskaber hedder det, at disse hvert Aar blev aflagte i Borgmestre og Raads og de Dannemænds Overværelse af Menigheden, som der plejede til at tages 5). Ved denne Lejlighed trakterede Byen med Øl. Om disse Mænd er valgte efter Kvarterer, vides ikke, men der maa dog være en Mening med, at udvalgte Borgere ved forskellige Lejligheder nævnes kvartervis. Maaske bestod endnu de fra ældre Tider bekendte Rodemaalsstævner 6), hvor hvert Kvarter holdt særegne Sammenkomster, endnu beskikkedes jo 2 Rodemestre for hvert Rodemaal, der hvert havde sin Afdeling i Væbningen, sine Brandredskaber og deslige. Endnu inden den ny Kommunalordning 1659 udvalgtes i Belejringen 1658 4 Mænd af hvert Kvarter, "gode gamle Borgere", "vise og forstandige

__________

1) K. D. I 704.

2) K. D. I 625.

3) K. D. I 638. III 37.

4) K. D. I 594.

5) K. D. II 404.

6) Kbnh. i Middelaldren S. 81.


304

Mænd", der paa forskellig Maade skulde varetage Borgernes Tarv 1). Vi er altsaa ikke i Stand til at vide, efter hvilke Regler Borgere udvalgtes til at møde i mere ualmindelige offentlige Anliggender, medens der ved almindelige Lejligheder, saasom paa Tinget og især ved de Raadstuemøder, hvor der oplæstes Forordninger og kommunale Vedtægter, de saakaldte Bursprog 2), sikkert mødte en stor Forsamling.

Der var imidlertid mange andre Maader, hvorpaa man personlig maatte opfylde sin Borgerpligt, den saakaldte Byens Tynge. For denne var Apothekerne fritagne, fordi de skulde passe deres Bod, og vi ser ved enkelte Privilegier for disse, hvori Byens Tynge bestod foruden Skatter og Afgifter, Deltagelse i Vagt og Væbning; Apothekerne var altsaa fritagne for at være: Tingmænd, Rodemestre, Synsmænd, Vurderingsmænd, Kæmnere, Kirkeværger, Fattigforstandere, Nævnsmænd, at kræve Tyrepenge "eller andet saadant" 3). Tingmændene eller Stokkemændene skulde sidde paa Tinget og vidne om Rigtigheden af de paa Tinget udstædte Dokumenter, de er omtalte foran S. 251. Synsmænd blev udmeldte paa Tinge til at optage Syn i tvivlsomme Tilfælde, der ikke kunde afgøres ved Dom, førend en beedet Synsforretning forelaa. Vurderingsmænd skulde taxere Ejendomme til deres rette Værdi. Nævnsmænd var de 12 Mænd, der bode nærmest den sigtede og som skulde ved deres Ed fælde eller værge ham. Til Tingmænd, Synsmænd og Vurderingsmænd valgtes vistnok oftest kun simple Borgere, ligesom til at indkræve Tyrepenge, til at ombære Tavler i Kirkerne, de saakaldte Tavlemænd, og deslige. Derimod var Kirkeværger, Fattigforstandere, Overformyndere og Havneherrer ansete Borgere, men da disse nærmere vil blive omtalte i senere Afsnit, saa vil vi her endnu kun omhandle Kæmnere og Rodemestre.

__________

1) Hjørrings Lejrespoliti.

2) Foran S. 134.

3) K. D. II 134.


305

Kæmneren var indtil Forordningen af 5. April 1581, som ovenfor S. 164 er omtalt, et Medlem af Magistraten, men da bestemtes, at to af Byens Borgere skulde udnævnes dertil, saaledes at hvert Aar den ene gik af, men der intet var i Vejen for, at man kunde vedblive i flere Aar, naar man selv ønskede det. 1. Maj 1620 udarbejdede et Udvalg af forhenværende Kæmnere og 24 af de bedste og ældste Borgere en Instrux forat tilvejebringe Ensformighed i Regnskaberne. Disse skulde som hidtil regnes fra Philippi Jacobi Dag (1. Maj) og til Aarsdagen derefter og deri indføres hele Byens Inventarium, hvilket den afgaaende Kæmner i 2 Borgeres og den svorne Byskrivers Nærværelse skulde levere den tiltrædende. Dernæst skulde der indføres al Byens visse Indkomst, nemlig Leje af Byens Ejendomme indenfor Portene, Jordskyld af Grunde indenfor Portene, Leje af Hytter og Skur udenfor Husenes Vandfald og Fodstykker paa Byens Grund, Leje og Jordskyld af Haver og Grunde udenfor Portene, hvorved skulde indføres Renten af de 300 Rdl., som Kongen 1607 betalte for Jordskyld af Haverne mellem Øster og Nørre Port, "hvilket nu er Hans Majestæts Have", Renten af 700 Rdl., som Byskriverens Residens paa Gammeltorv blev solgt for, og af 40 Rdl. for Jordskyld af Vognmændenes Lavshus, som Mikkel Vibe frikøbte; Lejen af Borgervangen, Vognmandsvangen, Blegdamme. Reberbaner, Møllebakker, Bundgarns Stade og af alle dem, der havde noget i Leje af Byen; den aarlige Byskat, der indførtes særskilt for hvert Rodemaal; den aarlige Skat af dem, som bode udenfor de 3 Porte efter hvers Brug og Næring; Græsbed af Kvæg paa Byens Fang opført med Ejernes Navne; iligemaade skulde de Folk, der bode udenfor Portene, indføres, hvorfra de var komne, hvor og i hvilket Stræde og Hus de bode, hvad deres Idræt, Handel "og Næring var, paa det man bedre kunde vide, hvad for Selskab der aarlig nedsatte sig i Byens Forstæder, og at Kæmneren ved sin tilordnede Tjener og Pligtsfoged altid kunde holde et rigtigt og fuldkommet


306

Mandtal, ligesom om, hvor mange Stykker Kvæg hver holdt paa Byens Fang.

Foruden den visse Indtægt skulde i Regnskabet indføres den uvisse, nemlig Græspenge for Heste og Hopper paa Marken, Afgift af Byens Fold og af den nys begyndte Tørvegrøft, Gæsteskud af Fremmede, Indtægt af arvingløst og forbrudt Gods, af Rømningsgods, Byens halve Del af Sjette Penge af Gods, der førtes ud af Riget, af Pakker, Kister og Kramgods, Penge, der udrededes for at købe sig fri for Kæmnerens og for Rodemesterens Bestilling, for Vandrender, der blev indlagte i Gaardene, Sagefald og forskellige andre Indtægter, ligesom der skulde indføres, hvad Kæmneren og Havnens Forstandere laante af hinanden.

Som Udgift skulde opføres Byskatten og Afgiften af Serridslev Mark, ialt 113 Dlr., Byens daglige Tjeneres Løn, Jordskyld af andres Jorder, som Byen havde i Brug, Renten af 700 Dlr. for den Ejendom i Kattesund, som Byen købte af Vor Frue Skole til Bolig for Byens Tjenere, der havde mistet Boligerne i Raadhusgaarden, da denne blev udlagt til Nytorv; anden Gæld; Forbedring paa Træbroer, Stenbroer og Veje uden for Portene og for Byens Bygning (Befæstning).

For alle Udgifter skulde Kæmneren tage Kvittering og beregne alt efter den trykte Myntordning med 80 Sk. eller 4 danske Mark til en Daler. Da han skulde staa i Forskud for forskellige Udgifter, maatte han, "efterdi Kæmneriet er Borgerskabet som en Besværing i deres Hus og Næring til Forsømmelse, hver udi 2 Aar paalagt", og Kæmneren ikke altid fik sit Tilgodehavende til S. Valborg Dag og ofte aldeles mistede dette eller fik det sent, have Udsættelse til Mikkelsdag med at klarere Regnskaberne. Vagtskriveren skulde "vare" Regnskabet paa Byens Vegne, ligesom Kæmneren fremdeles maatte holde en Karl. Med Hensyn til Ejerskifte af Ejendomme udenfor Portene skulde han give god Agt paa, at saadant blev optegnet bag i hvert


307

Regnskab, ligesom om forfaldne Huse og øde Jorder, om Bagere og Bryggere, Brolægningen af Gader og Stræder efter kgl. Forordninger 1).

24. Juli 1643 fik Kæmneren en ny Instrux. Det hedder i denne, at efterat man 1630 havde været foraarsaget til for en viss Løn at tilforordne én kontinuerlig Kæmner, saa erfarede man dog nu imod al Forhaabning, at samme velmente Betænkende i Længden mere og mere blev misbrugt formedelst Egenvilje, og det blev nu bestemt, at der, som i Aarene 1581-1630, skulde udtages 2 af Borgerne, der hver skulde være Kæmner i 2 Åar, saaledes at kun en af dem gik af om Aaret.

Det bestemtes heri som deres Pligt at tage Vare paa Byens Indtægter og Udgifter. De skulde derfor være tilstede paa Bytinget i Anledning af Bødernes Aftingning forat ramme Byens yderste Bedste og skulde være med til at besegle Tingsvidner, Skøder og deslige, ligesom de til Tinge og Raadhus skulde paatale Byens Rettighed. Om hvad der paa Byens Vegne skulde bygges og repareres, skulde de give Magistraten tilkende, have Opsyn dermed og siden lade 16 Dannemænd besigtige det, naar det var færdigt. Nu som hidtil skulde de have en Pligtsfoged, der lønnedes af Byen, til at have Tilsyn med Arbejdsfolkene, dog maatte der ikke betros ham mere end en Pligtsfoged vedkom. Til nærmere Underretning var nu Jordebogen fra 1620 paa ny gennemset 2), ligesaa en Fortegnelse fra 1632 af 16 Mænd paa Skur, Udbygninger og udenbys Pladser. Derpaa opregnes de forskellige Indtægts- og Udgiftsposter, som vedkom Regnskabet, men paa Grund af disse kom Kæmnerne til at have saa mange Forretninger, at det blev en meget byrdefuld Post. De skulde bl. a. indkræve Skatterne til Befæstningen, hvorfor Rodemestrene hvert Fjerdingaar skulde mødes med dem med deres Mandtal paa Husejerne og gøre Af-

__________

1) K. D. I 625-30.

2) Er afskreven i Resens Saml.


308

regning for hvad de havde oppebaaret; hvis da nogen resterede af de Folk, der ikke hørte under Borgmestre og Raad, skulde Kæmnerne give Rigens Hovmester det tilkende, at denne kunde befale Byfogden at inddrive Pengene i Kongens Navn. Ogsaa med Hensyn til overordenlige Skatter skulde de paaminde Rodemestrene at indkræve disse og indbetale Pengene efterhaanden paa Raadhuset til 2 dertil beskikkede Borgere, der igen leverede dem til Kæmnerne. De skulde tage Vare paa Avlsgaarden og sørge for, at der og hos Borgerne var det lovbefalede Staldrum. Det paahvilede dem og Byfogden at have Tilsyn med Gadernes Brolægning, men da hver havde sin Bestilling at passe, de ej heller kunde have Kendskab til alle Gader fra den ene Ende af Byen til den anden, "det og er daglig for Øjnene at se, hvad Skade det har gjort udi Kjøbenhavn, nogle uagtsomme og vanvittige Brolæggere dermed at lade raade og paa egen Haand fortfare uden et Hoved, som dem først, hvad de gøre skulde, afpasser og foreviser, og at Stenene ret paa sine Kanter bliver lagt udi ren tør Sand og vel støtter og ikke udi anden Jord og Skarn, hvad først forekommer, og derfor næsten hvert andet Aar igen maa opbrydes og omlægges, Byens Indbyggere til stor unødig Tynge og Besværing, saavelsom mange Huse og Gaarde slet til Ruin imod Privilegierne", skulde man se at opdrive en Person, der altid kunde lade sig finde hos Brolæggerne og en Gang eller oftere hver Uge gaa igennem alle Gader og Stræder og med 24 Timers Varsel advare Beboerne om at have Sand i Forraad, medens han selv skulde forordne Brolæggere. Hvis samme Mand tillige kunde have Tilsyn med Voldene, vilde det være en stor Fordel, om Brøst derpaa straks kunde udbedres. Kæmneren skulde have i god Agt, at ingen Geder, Faar eller Kvæg kom paa Volden; det var Vagten paa denne og i Portene befalet at paase, at sligt ikke skede, under dens Løns eller Stillings Fortabelse. Kæmneren skulde ogsaa forsyne Vagten i Portene med Krudt og Bly til at


309

skyde paa Hunde og Høns, der kom paa Volden, og man fik 4 Sk. for hver Hund man skød; ligeledes skulde Kæmneren straks give tilkende, om der var nogen Brøst paa Stakitterne ved Volden, ved hvilke saadanne "skadelige Tingester" saameget bedre kunde holdes fra Volden. Til Gadernes Renholdelse brugte Kæmneren Underfogden, hvis Løn 1630 var forøget med 20 Daler; denne skulde ogsaa paa Kæmnerens Vegne have Tilsyn med Vognmændene. Kæmneren skulde tilligemed Byfogden have tilbørligt Indseende med Bagerne og Bryggerne og udenfor Portene og inde i Byen med Skifte af de Ejere, af hvis Grunde der tilkom Byen Jordskyld. Han skulde ogsaa flittig paaminde de 16 Rodemestre, at de efterkom deres Instrux.

I det hele ses det, at det var en stor Byrde, som blev paalagt Kæmneren, der let kunde tilsætte sin Formue, foruden det store Næringstab, han led ved et helt Aar at maatte forsømme sin Forretning. Det var derfor tilladt at frikøbe sig for Bestillingen, sandsynligvis for en temlig betydelig Sum. Kæmneren havde kun en lovlig Indtægt, idet Teglgaardsvangen udenfor Nørreport, det nuværende Blaagaardskvarter, var lagt til Bestillingen, men da Statholder Gabel købte denne omtrent ved 1660, fik Kæmneren i Stedet 60 Daler om Aaret. Det ses ovenfor, at man ogsaa en Tid har anset det for bedre at beskikke en lønnet Kæmner, men dette fandt kun Sted i Aarene 1630-43.

Da det maaske kan have nogen Interesse at have en Fortegnelse over Kæmnerne, meddeles her en Liste over disse efter Resen:

Anders Krogmager og Erik Klemensen 1580-82. Søren Flue 1582-83. Lavrids Bing 1583-84. Søren Flue 1584-85. Knud Kræmmer 1585-88. Rasmus Jonsen 1588-89. Hans Reinholtsen 1589-90. Lavrids Overskærer 1590-91. Niels Hansen 1592-93. Mikkel Thomsen 1593-94. Niels Jensen 1594-95. Johan Badskær 1595-96. Søren Lademager 1596-97. Frands Lavrsen


310

1597-98. Rasmus Trane 1598-99. Herman Borgraf 1599-1600. Hans Madsen 1600-01. Povl Krag 1601-02. Haagen Jørgensen 1602-03. Bertel Kristensen 1603-04. Søren Nielsen Islænder 1604-05. Niels Hansen Skriver 1605-06. Peder Steffensen 1606-07. Jeronimus Garbes 1607-08. Jakob Adsersen 1608-09. Søren Itzen 1609-10. Melkior Hansen 1610-11. Bernt thor Schyren 1611-12. Lavrids Hansen 1612-13. Mogens Nielsen 1613-14. Mads Nilausen 1614-15. Peder Madsen 1615-16. Isaak Koruidsen Thild 1616-17. Jens Nielsen 1617-18. Rasmus Tønnesen 1618-19. Klavs Lavridsen 1619-20. Henrik Berner 1620-21. Mikkel Pedersen 1621-22. Morten Thunge 1622-23. Niels Kristensen 1623-25. Peder Nielsen Brod 1625-26. Jens Rasmussen 1626-27. Peder Pedersen 1627-28. Ukendt 1628-29. Hans Jensen 1629-30. Lavrids Bendtsen 1630-31. Peder Mortensen 1631-34. Peder Mikkelsen 1634-38. Søren Sørensen 1639-40. Peder Kristensen 1640-43, Lavrids Jensen 1643-44. Anders Hopner 1644-45. Jens Thomsen 1645-46. Niels Nielsen 1646-47. Kasper Grot 1647-48. Thomas Jensen 1648-49. Rasmus Hansen Munk 1649-50. Ditlev Witt 1650-51. Arnold Dyssel 1651-52. Ditlev Witt 1652-54. Kristen Jensen 1654-55. Thomas Nielsen 1655-59. Peder Rasmussen Juel 1659-63.

Den af Byens Bestillinger, der har vist den stærkeste Livskraft fra Middelaldren til vore Dage, er Rodemesterembedet. Der var 2 Rodemestre i hvert af Byens Rodemaal eller Kvarterer og de dannede som et særskilt Lav, der allerede optræder som saadant ved Hyldingen 1542. 1584 fik de et særeget Signet. De ny optagne Medlemmer blev der afkrævet "hemmelige Forpligtelser, og de beskattedes med Indgangspenge, ubillige Brødepenge, Ølskat og overalt med umaadelig Drik, foruden anden usædvanlig Paafund og Plage, Gud almægtigste til Fortørnelse og dem selv til Undergang og Fordærvelse", hvorfor mange Borgere, især


311

Haandværksmænd købte sig fri for denne Bestilling, der var en af dem, der gik paa Omgang og som ingen kunde vægre sig ved at overtage. Disse Misbrug afskaffede Magistraten 3. Nov. 1606 og gav en Vedtægt for de 16 Rodemestre af følgende Indhold: Det havde fra gammel Tid været Skik, at hver Rodemester skulde tjene i 2 Aar, hvilket ogsaa skulde vedvare, men da det undertiden paa Grund af Dødsfald kunde ske, at der næsten paa én Tid blev antaget 2 i et Rodemaal, der altsaa kun vidste ringe Besked, skulde herefter en ny tilskikkes, naar en havde været Rodemester i 1 Aar, forat den yngre i det første Aar kunde lære af den ældre. Magistraten tilskikkede dem en Oldermand, der kunde tilsige dem til Møde paa Kongens og Byens Vegne; han maatte ogsaa have sig en Stolsbroder til Hjælp. Ingen ny Rodemester skulde herefter sværge Oldermanden eller de andre Rodemestre nogen Ed, men naar han havde faaet Magistratens Udnævnelse ("Seddel"), skulde han gaa til Oldermanden og give ham "Haandfæstning" at være ham lydig og følgagtig efter den Ed, han havde gjort Magistraten. Naar han lagde 3 Dlr. i Lavets Bøsse og gav en Dlr. til Oldermanden, til Skriveren og de Fattiges Bøsse, skulde han aldeles ikke yderligere besværes med Lavsindgang, Drik, Skænk, Penge eller Penges Værd, ej heller skulde der for hans Skyld gøres nogen Forsamling "enten Gækkeløb med Bjeldekanden langs Gaden eller i saa Maade". Den sidst indtagne skulde tilsige til Samling, naar Oldermanden paabød.

De Pligter, der ifølge nævnte Instrux paahvilede Rodemestrene, var følgende:

De skulde have den almægtigste Gud for Øjne, udrette deres Bestilling med Flid og Troskab, afvende hvad der var skadeligt og befordre Kongens, Byens og Menighedens Gavn og Bedste, ikke forskaane nogen for lovligt Paalæg for Gunst, Gave, Vild (Partiskhed) og Venskab, ej heller af Had og Avind ulovlig beskatte nogen.


312

I hvert Rodemaal skulde de flittig agte paa Borgerskabets og Menigmands Vilkaar og Lejlighed og ved forefaldende Anledning sandfærdig give Magistraten Oplysning herom. De skulde have Opsyn med, hvor Fremmede og Udlændinge husedes og hæledes, og optegne dem, der husede "Huddestude, Løsgængere og Selvfødinger", "fordi det er skadeligt og fordærveligt Gesinde, hvilke imod kgl. Majestæts Mandat ikke bør at lides". Ved Mikkelsdagstider, naar Rodemestrene gik om i Kvartererne, og paa andre Tider skulde der flittig ransages efter saadanne Folks Lejlighed. Ved Mandtallene skulde opgives enhvers Haandværk, Idræt og Bolig, fordi der fandtes mange, der ikke skattede 4 Sk. og alligevel havde den største Frihed med Høkeri, Køb og Forprang. Med Indkvartering af Kongens Folk skulde de forholde sig oprigtig og ikke skjule for hverandre, hvor mange hver havde i sit Rodemaal. Den aarlige Skat skulde de inddrive og indbetale til Kæmneren, ligesom de med Billighed skulde fordele Byens Arbejde til Borgerne. Opkom Ildebrand, skulde hver møde med 2 Læderspande, der tilhørte hvert Rodemaal, der ogsaa havde sine Fyrstiger og sine Hager med Byens Mærke paa, hvilke Tømmermænd, Vognmænd og Dragere skulde være pligtige at føre til Stedet, hvor der var Ildsvaade; Redskabernes Vedligeholdelse paahvilede Kæmneren. Hver Mikkelsdag, naar Mandtallet var skrevet, og hver Paaske, naar Folk var flyttede, skulde de gøre Fortegnelse over ulovlige Ildsteder og paaminde Borgerskabet om at holde deres Brønde vedlige, ved Sommertide skulde de tilholde alle dem, der havde Brønde i deres Gaarde, at tilkendegive dette paa Porte og Døre, og de, som ikke havde Brønde, skulde sætte Vand i Tønder udenfor Dørene, som det fra gammel Tid havde været sædvanligt. Ved Ildebrand om Natten skulde de tilsige dem, der bode i Hjørnehuse, at hænge Løgter over Gaderne med tændte Lys i, at Folk, som vankede frem og tilbage, kunde kendes, paa hvilken Tid Vagtmesteren efter sin Instrux ogsaa skulde


313

have Tilsyn paa Volden og hos Portvægterne, saavelsom ved Ilden; det hændtes nemlig ved saadanne Lejligheder, at der forsamledes "allehaande gemen Folk og løs Selskab, som mere er geneget at gøre Skade og forkomme bedrøvede Folks Gods end at redde og Ildfare at afstille, udi hvilke Tider man og maa befrygte for Forræderi og anden Ulejlighed". Naar Rodemestrene syntes at "ske forkort" af Oldermanden, skulde de henvende sig til den Borgmester, som befalede deres Rodemaal 1). Byens "hemmelige Ærender" var det dem strengelig forbudt at aabenbare for nogen 2).

16. Jan. 1632 fik Rodemestrene en rigtig Lavsskraa om deres indbyrdes Forhold 3). Efter almindelige Bestemmelser om Stævner og forskellige Ting, der stemmer overens med Haandværkernes Lavsskraaer, hedder det, at de 2 Gange om Aaret ved Mortensdags Tid, naar Skatten var indkrævet og leveret Kæmneren, og ved S. Valborg Dag, naar Folk var flyttede, maatte de efter andre ærlige Samfunds Sædvane holde Adelstævne i det Hus, der laa dem belejligst, og da "udi fastende Sammenkommelse" (inden man havde nydt noget) oplæse denne Ordning, dernæst forhandle det forløbne halve Aars uafklarede Handel og Urigtighed imellem dem indbyrdes og først da holde sig lystige med de Penge, der var indkomne som Bøder; dog maatte de ingen anden Drik bruge end Øl, som de førend Gildet skulde lade indlægge, saa at de aldeles intet skulde lade hente udenfor Huset i Kander "ved Gadeløb". Den, der spildte mere Øl end det, der kunde dækkes med en Haand, skulde bøde 4 Sk., men gjorde han det modvillig, 1 Daler. Ellers maatte der intet drikkes ved andre Sammenkomster, og hvis Oldermanden eller nogen af Rodemestrene fandtes saa dristig, at han lod hente Øl eller anden Drik til Oldermandens Hus, skulde han

__________

1) Man maa heraf slutte, at hver Borgmester i visse Tilfælde havde særligt Tilsyn med sin Del af Staden.

2) K. D. II 536-41.

3) K. D. III 104-08.


314

give Bøde. Ligeledes var det forbundet med Straf, naar Oldermanden med Rodemestrene gik i andre Huse eller paa fremmede Pladser forat drikke, førend de havde forrettet Magistratens Befaling og Ærende paa Kongens Vegne; ej heller skulde Rodemestrene ved deres Optagelse eller Afgang "bedrikkes" eller deres Øl proberes, ligesaa lidt som dette skulde ske, naar Oldermanden fratraadte eller indsattes, "fordi Rodemestres Lav synes ligere deraf at være et Drikkeselskab end Rodemestres Forsamling, hvilket og er gemene Borgere til stor Skade og Forsømmelse". Rodemestrene skulde ikke give hverandre Pasbord (Afsked) indbyrdes, men ligesom enhver tilskikkedes ved Magistratens skriftlige Befaling, saaledes skulde han af Magistraten have Afsked i Oldermandens og den Rodemesters Nærværelse, der tjente med ham, og den svorne Skriver (Byskriveren) skulde efter gammel Sædvane skrive paa hans Seddel. Rodemestrenes Indsegl eller Signet, der blev givet dem ved Kongens Hylding 1584, skulde ikke mere bruges i saa Maade, men gæmmes i deres Lavs Bøsse, idet det altsaa ikke mere var tilladt Rodemesterlavet selv at give sine Medlemmer Afsked.

Det var ikke alene Opkrævning af Skatterne og de dermed i Forbindellse staaende Mandtalslister over Borgerne, der paahvilede Rodemestrene, men de var ogsaa en Slags Repræsentanter for Borgerskabet ved forskellige Lejligheder, navnlig i alt, hvad der vedkom Stadens Pengevæsen. Det var saaledes dem, der i Forening med udvalgte Borgere var tilstede ved Aflæggelsen af Stadens Regnskab, og ved Afhændelse af Jorder og andre Grundejendomme maatte de ogsaa give deres Samtykke; idet der var 2 i hvert Kvarter, fremtraadte de saaledes som Stemmer fra Byens forskellige Dele. Det er ovenfor S. 312 omtalt, hvorledes man tog dem i Brug i Politiets Tjeneste, navnlig ved Ildebrand, derimod er den Mening urigtig, at de var Befalingsmænd ved Borgervæbningen, hvis Korporaler ogsaa kaldtes Rodemestre, der ikke maa forveksles med disse (se S. 298).


315

Ligesom Kæmnerne kunde Rodemestrene købe sig fri for Bestillingen, men det hedder herom 1580 1), "at der er ingen Pendinge i saa Maade annammet udi nogle Aar, siden den Ordning er gjort, at ingen skulde være længer Rodemester end 1 Aar". 1581 blev det dog, som nævnt, bestemt, at man skulde være det i 2 Aar.

__________

1) K. D. I 397.


__________


<-Forrige . Indholdsfortegnelse . Næste->

Opdateret: søn feb 6 20:55:50 CET 2005
Publiceret: søn feb 6 20:55:48 CET 2005
© eremit.dk 2001 - 2010 . Må frit anvendes og citeres med kildeangivelse
Kontakt:

Creative Commons License
Dette værk er licensieret under en Creative Commons Navngivelse-Ikke-kommerciel-Ingen bearbejdelser 2.5 Danmark Licens.

Valid HTML 4.01 Transitional  Valid CSS!
Sidens top