eremit.dk
Sti: Forside > Forfatterindeks > KHB > Kjøbenhavn i Aarene 1536-1660, første del.

Kjøbenhavns Historie og Beskrivelse III

Kjøbenhavn i Aarene 1536-1660
    - første del, kap. VII

Kbh., G. E. C. Gad, 1881

Oluf Nielsen (1838-1896)


Denne eTekst er en nøjagtig kopi af teksten i den originale trykte udgave. Teksten er fremstillet med OCR teknik hos eremit.dk. Teksten er udgivet til undervisning og forskning, og kan frit bruges til sådanne ikke kommercielle formål.


<-Forrige . Indholdsfortegnelse . Næste->

246

VII. Retsplejen, Politiet og forskellige Stadsbestillinger.

Medens det i det hele ikke er ganske let at paavise Forskellen mellem de Sager, der paadømtes af Magistraten og af Byfogden, saa er der dog et Hovedmoment, der gør sig gældende, nemlig Hensynet til Sagefaldet eller de retslige Bøder. Det var Byfogdens Pligt at paase, at Kongen fik sin Del af Bøderne, og derfor skulde alle de Sager, der kunde yde en saadan Indtægt, afgøres paa Bytinget, hvor Byfogden beklædte Forsædet, medens alle andre Sager sikkert hørte under Borgmestre og Raads Domstol paa Raadstuen. Naar Byfogden tillige fik Tilsyn med Gader og Veje, var det fordi disses Farbarhed ogsaa var Kongen magtpaaliggende. Vigtige og vanskelige Sager blev imidlertid henlagte under Magistratens Afgørelse og da maatte Byfogden ogsaa være tilstede forat paase Kongens Ret, ligesom Stadens Kæmner og Byskriveren paa Bytinget tog Vare paa at der ikke blev aftinget Sager, hvorved Byen kunde tabe i Indtægt. I alle Sager, hvor der var Deling af Bøder mellem Staden og Kongen, kunde i det hele ingen af Parterne handle uden i Overensstemmelse med den anden. Disse Forhold fremkaldte selvfølgelig oftere Stridigheder; ovenfor S. 131-33 er nærmere omtalt en saadan fra 1592.

Naar en Byfoged blev udnævnt, maatte han møde paa Slottet og aflægge Ed for Statholderen eller Rigens Hovmester; han blev derefter ført af Slotsherren til Raadhuset, hvor Magistraten var forsamlet paa Raadstuen. Her holdt Slotsherren derpaa en kort Tale, hvorved han gav tilkende, at det var Kongens Vilje, at vedkommende skulde annammes som en kgl. Byfoged og at man skulde agte og holde ham for en saadan. Derpaa førte Slotsherren ham til Bytinget i Procession fulgt af Borgmestre og Raad, medens nogle store Sværd blev baarne foran som Byfogdens Symbol. Paa det aabne Ting, der kunde overskues fra hele Gammeltorv, satte Borgmestre og Raad sig nu paa Tingstokkene, medens Slots-


247

herren med den ny Byfoged ved Siden staaende forkyndte den forsamlede Almue Øjemedet med sin Tilstedeværelse, befalede alle og enhver at være den ny Byfoged hørig og lydig i hans Embede paa kgl. Majestæts Vegne og foreholdt ham selv med en "vidtløftig herlig Oratz" hans Ed og Pligt 1).

Den første Instrux for Byfogden findes at være udstædt 1. Nov. 1584 for Albert Pedersen; den er dog ganske kortfattet; foruden almindelige Fordringer af Troskab mod Kongen og Kronen hedder det, at han skal have flittigt Tilsyn med alle Kongens Sager, som forefalder der i Byen, og klarlig lade optegne alle Sager, som falder om Aaret, lade dem forfølge "paa fersk Fod" og ingen af dem lade falde eller aftinge uden Dom, "om de ere noget store". I Kongens Fraværelse skulde han i alle Maader rette sig efter Rentemester Kristoffer Valkendorf. I Peder Frandsens Instrux af 13. Maj 1589 paalægges det, at Sager om Manddrab, Slagsmaal, vitterlig Gæld, Tyveri, Skændsord eller hvad det være kunde, i hvilke der kunde tilfalde Kongen nogen Sagefald og Rettighed, skulde han forhøre paa Bytinget i Kæmnerens og Tingmændenes Nærværelse og paase, at Kongen fik hvad der tilkom ham. Dersom der kom ham Sager for, "som ere tvivlraadige at dømme udi" eller saa vigtige, at han ikke alene dristede sig til at dømme deri, skulde han begære af Borgmestre og Raad, at de efter Recessen dømte med ham i de Sager, som tilkom dem, hvori de ikke burde vægre sig. Han maatte ikke lade sig Bøder aftinge uden Kæmnerens Indvilgelse, da der tilkom Byen en Del deraf. Hverken smaa eller store Sager maatte han stævne for sig i sit Hus, men de skulde alle forhøres hver Mandag paa Bytinget eller, om de var saa vigtige at han ikke kunde dømme derpaa, paa Raadhuset for Borgmestre og Raad. Han skulde ikke have Magt til at eftergive Sager, hvor smaa de end

__________

1) Efter Resens Beskrivelse af Jens Movridsens Indsættelse 1660.


248

kunde være, uden med Anklagerens Vilje og saaledes af Kongen og Byen fik sin Rettighed. Han skulde holde en klar og rigtig Tingbog, hvori alle Sager skulde klarlig indføres med al Omstændighed, saavidt som det gjordes Behov, og den skulde han aarlig indlægge paa Raadhuset i Borgmestrenes og Byens Forvaring. Skede der Manddrab, skulde han gøre sig den størst mulige Flid for, at Manddraberen kunde blive greben. Med Gaders og Stræders Renholdelse skulde han have Tilsyn og skulde uden Eftergivelse straffe dem, der ikke holdt Gaderne rene foran deres Døre. Efterdi Kongen forfarede, at fast allevegne i Byen Gaderne og Stenbroerne var meget ujevne, saa der paa den ene Side var højt, paa den anden lavt, somme Steder ogsaa en eller flere Stene laa ovenpaa hinanden, saa man kun med stor Besværlighed kunde færdes derover, undertiden endog Vogne blev sønderbrudte, naar den ene mødte den anden og paa saadanne ujevne Veje maatte vige for hinanden, skulde han tilsige og tilkalde dem, hvem Gaderne tilhørte og for hvis Døre og Fortov slig Brøst fandtes, at de inden en viss Tid lod Brolægningen forandre. Hvis saadan Brøst fandtes foran nogen, af Adelens Gaarde og Brolægningen ikke blev forbedret, skulde han lade den bekoste paa Kongens og Byens Vegne og beslaglægge af Huslejen af de paagældende Gaarde den Sum, dette kostede, "paa det at jo endeligen her udi Byen maa blive gode, jevne Gader og Stenbroer, saa menige Mand kan uden saadan Besværlighed, som nu findes, fremkomme". Han skulde end videre gøre Regnskab for Kronens Sagefald og udi alle Maader være villig og flittig at lade sig bruge i Kongens Bestilling i Byen, hvor han blev tilsagt.

Peder Andersens Instrux af 8. Juni 1597 var ligelydende med denne, men indeholdt tillige, at han ikke maatte rekvirere Vogne eller befordre nogen dermed, uden dem, der havde Pas fra Kongen, Hovmesteren eller fra andre, som havde Befaling paa Kongens Vegne 1).

__________

1) K. D. II 423-24, 437-39, 493-95. III 85-87.


249

I Eske Jensens Instrux 31. Juli 1629 er der den Forandring, at han skulde tilholde Underfogden at have Tilsyn med Gadernes Renholdelse, ligeledes indeholdes det samme i Klavs Ravns Instrux af 22. Marts 1638, endogsaa ordret den samme Beskrivelse af Gadernes ujevne Tilstand, som om der i de 50 Aar aldeles ingen Forbedring var sket. I den sidste findes dog tillige den Bestemmelse, at Underfogden skulde være en skikkelig (duelig) Mand, som kunde være dygtig til at dømme i de Sager, Byfogden skulde dømme i, naar han var forhindret Ved Svaghed eller af andre lovlige Tilfælde 1).

I et Brudstykke af en udateret Instrux 2), der vistnok er fra det 16de Aarh., forbydes det Byfogden at aftinge Sager hjemme i sit Hus, men han skulde gøre dette hver Mandag og Fredag, naar der var holdt Ting og Raadstue. Han maatte ikke udgive Befalingssedler til Borgerskabet, meget mindre understaa sig at beskikke Formyndere eller gøre Mageskiftes Kontrakter, "hvorudover stor Urigtighed kunde foraarsages, ti mange af Borgerskabet eller deres efterladte Børn og Arvinger befindes udi saadant meget at være skede for kort og bragte udi stor Misforstand, mens det Borgmestre og Raad og den svorne Stadsskriver at vedkomme, som af Arilds Tid har været, ti saadant ikke hos Byfogden, som efterhaanden og afsættes, søges eller efterspørges, men hos Borgmestre og Raad paa Raadstuen, foruden hvis Vilje eller Videnskab intet præjudicerligt imod Borgerskabet maa foretages, efterdi de (Borgerne) for Borgmestre og Raad paa Vore og Byens Vegne aflægge deres borgerlige Ed og Forpligt". Meget minere maatte Byfogden understaa sig ulovlig at hæfte eller fængslig anholde nogen Borger.

Naar Fremmede eller Udlændinge døde enten i Byen eller Forstæderne, skulde Byfogden tilsige foruden sine egne Folk ogsaa Raadets og Byens Kæmner samt den svorne

__________

1) K. D. III 85-87.

2) Resens Hdskr. Kbnh. Raadst. osv. S. 356-57.


250

Byskriver, at de i andre ærlige Borgeres Nærværelse kunde registrere og forsegle Boet, saa alting dermed kunde tilgaa uden al Mistanke, Kongen og Kronen samt Arvingerne uden Skade.

Han skulde baade selv med Flid have Tilsyn med Bagerne saavelsom holde Underfogden dertil, saa de bagte godt ustraffeligt Brød efter Borgmestres og Raads Befaling, ligeledes med Vægten baade hos dem og Slagterne.

Det er ved Omtalen af Magistraten 1) nævnt, hvor vanskeligt det var at afgjøre, hvad der hørte under Magistraten eller under Byfogden og at der 1606 gjordes Forsøg paa at bestemme hver Parts Omraade noget nærmere. Byfogden skulde selv efterse alle Sedlerne, ved hvilke Folk stævnedes for Tinget, forat hans Tjenere ikke ham uafvidende skulde stævne for ham store Sager "som ham kan være for vigtige at dømme udi". Men de Sager, han havde stævnet for Tinget, maatte han nu paa ingen Maade vise fra sig til Raadhuset, førend han selv havde dømt deri og givet Dommen skriftlig, ej heller maatte han uden Magistratens Vilje forrette Sager paa Bytinget, som var begyndte paa Raadhuset. 1606 blev Onsdagen gjort til en ny Retsdag paa Raadhuset for almindelige Sager, og da skulde Byfogden Kl. 8 om Morgenen møde paa Raadhuset tilligemed Magistraten, ligesom han og Fogedsvendene ogsaa maatte være tilstede ved Magistratens Ret om Fredagen. 6. Nov. 1635 bestemtes der, at da Byfogden ofte fik Befaling om at paatale Kongens Sager, skulde Magistraten forordne, at alle Kongens Sager, med hvad andet Byfogden havde at forrette paa Kongens Vegne, skulde foretages om Onsdagen. Foruden den ældgamle Tingdag Mandag, blev der altsaa nu ogsaa om Onsdagen afholdt Ting, og den svorne Byskriver fik Tilhold om selv i egen Person at betjene Retten paa Bytinget, udfærdige Dommene og levere dem fra sig senest 8 Dage, efter at Byfogden havde afsagt dem 2).

__________

1) Foran S. 118.

2) K. D. I 529-31. V 176.


251

I Aarene 1572-75 var Byfogden, "Kongens Foged", delagtig med Magistraten i at udstæde Lavsskraaer, hvilket dog hverken fandt Sted før eller senere 1).

Om Bytinget, hvor Byfogden præsiderede, haves følgende Oplysning af Resen:

"Stedet, hvor Byting er holdt i gamle Dage, er mig ubevidst, men siden Kjøbenhavns Raadhus er bygget paa Gammeltorv, da skal Bytinget være holdt under aaben Himmel paa den højre Side af Indgangen udi Raadhuset til Gammeltorv og det indtil den Tid, da Klavs Ravn var bleven Byfoged 2), lod han paa samme Sted opsætte et lidet Træhus med Skjul over og en liden Kakkelovn, paa det at Retten kunde derudi holdes under Dække for Solens Hede om Somren, saa og for Regn og Slud i Varme om Vintren. Siden er Bytinget forflyttet paa den anden Side af Raadhuset tvært imod dette forrige Byting ud til det ny Torv under Altanens Hvælving i den vestre Ende, hvor Bytinget nu befindes. Og paa det at Altanen og Raadhuset derved kunde have en god Skik, har Peder Dickman (nu Byfoged, men da en Vinhandler, som havde lejet Raadhus-Vinkælder af Magistraten) ladet opmure i den anden østre Ende af Raadhuset under Altanen lige saadan en Stue, hvorudi de, som vil være for sig selv og drikke et Glas Vin, kan have deres Magelighed".

Foruden af Byfogden beklædtes Retten af Tingmænd, hvis Oldermand efter Tour tilsagde 12 af dem til at møde paa Tinget, hvilke skulde være tilstede, før Byfogden lyste Freden over Tinget, hvilket vistnok indtraf kort efter Klokken 8 om Morgenen, førend hvilket Klokkesiet enhver skulde lade sit Navn indtegne af deres Lavs Skriver, ti de udgjorde et Lav for sig med Indgangsgilde og Bøder som ved andre Lav. Medens Byfogden, Byskriveren, Kæmneren og hvem der nu kunde være tilstede af Standspersoner, sad paa den ene Bænk

__________

1) K. D. II 335, 351.

2) Han var Byfoged 1638-60.


252

paa Tinget, sad 6 Tingmænd paa hver Bænk ved Siden af dem. Disse 3 Bænke dannede de tre Sider af Tinget, medens der var aabent paa den fjerde Side. De gamle Tingstokke var nu blevne til faste Bænke, men det var Tingmændenes egen Sag at sørge for deres Bekvemmelighed. Saaledes hedder det i deres Skraa af 1654, at det hidtil havde været sædvanligt, at de selv forsørgede sig med Fjæle til at lægge paa deres Bænke, at de kunde sidde der for Regn og Sol, "paa det hver ærlig Mands Klæde kan være ubesmittet", men nu bestemtes det at hver skulde give 4 Sk. og saa skulde deres Lavsskriver gæmme Bænkene, saa de var rene og tørre hver Tingdag. Tingmændene skulde ogsaa alle forblive paa Tinget, indtil Byskriveren havde oplæst, hvad der var forhandlet. Hvor mange Tingmænd der var, er ikke sikkert, der var i det 18de Aarh. 24 Tingmænd, men Skraaen af 1654 er underskreven af 29, hvoraf en er Oldermand og en Skriver, det er ej heller sikkert, om man kun kunde være Tingmand i et Aar; i det 18de Aarh. udnævntes hvert Aar en Oldermand, Bisidder og 24 Tingmænd 1).

Byfogdens Løn var uden Tvivl først alene Sportler, men der skede efterhaanden Forbedringer. Saaledes fik Rasmus Pedersen 9. Nov. 1575 Brev paa en Læst Korn aarlig af Loftet paa Slottet og 24. Feb. 1578 paa 1/2 Td. Smør og 2 Slagtenød. Hans Efterfølger fik 26. Juli 1580 desuden Smørum Kongetiende, hvilket alt vedblev at være Efterfølgernes faste Indtægt, indtil 8. Juni 1597, da der bevilgedes en aarlig Løn af 80 gamle Daler og en Hofklædning, hvilket han maatte tage af sin Oppebørsel paa Kongens Vegne. Hertil kom først et Tillæg 13. April 1656, da Klavs Ravn for sin lange, flittige og tro Tjeneste fik en

__________

1) I en Raadstueprotokol fra 1739 hedder det om Tingmændene: "Hvilke tilforn har været Oldermænd, Bisiddere etc. viser Tingskraaen, som er i Byfogdens Bevaring".


253

Bondegaard Borup i Værløse Sogn i Ølstykke Herred uden Landgilde og Hoveri i sin og sin Hustrus Levetid; det var dog ikke Bestemmelsen, at den skulde tilfalde Byfogedembedet, ti de fik Tilladelse til at deres Arvinger maatte beholde Gaarden efter dem for sædvanlig Afgift. Desuden havde Byfogden tilligemed Byskriveren 1567 faaet en Jord i Borgmestre og Raads Vang, men de maatte udstæde den Revers at de ingen Rettighed havde deri, længer end Borgmestre og Raad gunstig vilde unde dem. Senere findes de at have Jord i Vognmandsmarken, og i Vognmændenes Skraa af 1622 hedder det, at de ligesom tilforn skulde søge Stævne med Vognmændene og hjælpe med at udjævne disses indbyrdes Stridigheder 1).

Ligesom Borgmestrene havde Byfogden 2 Vagter for sin Dør hver Nat.

Følgende Byfogder kendes i Tiden 1536-1660:

1. Hans Vincke nævnes som Byfoged 1531-40. Han ejede Strandbadstuen 1532.

2. Jep Skræder nævnes 1541.

3. Jesper Olsen 1542-45, blev siden Borgmester, se S. 177.

4. Mikkel Skriver nævnes 1549, og blev siden Borgmester, se S. 178.

5. Jørgen Pedersen var Byfoged omtrent 1557-64, da han blev Raadmand og siden Borgmester, se S. 187.

6. Rasmus Villumsen blev 8. Maj 1564 af Slotsherren Jens Trudsen sat til Byfoged paa Tinget, aftakkede 1567.

7. Bernt thor Westen sattes til Byfoged 2. Juni 1567 af Slotsherren Bjørn Andersen, aftakkede 1569. 1575 var han Tolder i Mollesund 2).

8. Jakob Sørensen Skriver. "Anno 1569 Mandagen den 9. Maj da blev Bernt thor Westen Byfoged paa

__________

1) K. D. I 441. II 359, 381, 401, 495, 701. III 457.

2) Norske Rigsreg. II 174.


254

Tinge udaf Slotsherren Bjørn Andersen af sin Byfogedembede aftakket og Jakob Sørensen Skriver blev straks paa Kong. Maj. Vegne indsat at være Byfoged", 1572 blev han Borgmester, se S. 189.

9. Rasmus Pedersen blev 11. Juli 1572 "paa Kongens Vogne sat til Byfoged paa Kjøbenhavns Byting". Han aftakkede 1580.

10. Kristen Kristensen sattes til Byfoged Fredagen 13. Maj 1580 af Kristen Vind til Lydum, Høvedsmand paa Kjøbenhavns Slot. Han aftakkede 1584.

11. Albert Pedersen blev sat til Byfoged 27. April 1584, men hans Instrux udfærdigedes først 1. Nov. Han forløvedes 1585.

12. Jørgen Bentsen blev Byfoged 1585 "og annammede Sværdet paa Kjøbenhavns Byting den 19. April og sad Ting samme Dag, og satte Jakob Skriver Borgmester ham efter ærlig og velb. Mand Kristoffer Valkendorf til Glorup hans Befaling udi Kong. Majestæts Navn". Han blev Raadmand 1590, se S. 230.

13. Peder Frandsen beskikket ved et kgl. Brev 13. Maj 1589, men er glemt i Raadstueprotokollen. Hans Strid med Magistraten 1592 er omtalt foran S. 131, men havde vistnok til Følge at han tog sin Afsked 1).

14. Karsten Rytter beskikket 29. Juni 1592 som Peder Frandsens Efterfølger; hans Ansættelse er ogsaa glemt i Raadstueprotokollen. Hans Enke Maren Jørgensdatter nævnes 1636 2).

15. Peder Andersen "fik 7. Feb. 1597 Befaling af Rigens Hovmester Kristoffer Valkendorf at være Byfoged og 9. Maj derefter svor han sin Ed for Hovmesteren paa Slottet i de 4 Borgmestres Nærværelse". Han forløvedes 16. Juni 1606 og blev Raadmand, se S. 233.

__________

1) K. D. II 437-39.

2) K. D. II 472.


255

16. Anders Mikkelsen blev 16. Juni 1606 forordnet til Byfoged "og gjorde sin Ed for Hr. Statholder ærl. og velb. Brejde Rantzau paa Kjøbenhavns Slot udi Slotsherrens velb. Lavrids Ebbesens saa og de 4 Borgmestres Nærværelse, og blev hannem straks derefter leveret Sværdet paa Kjøbenhavns Byting af forskrevne Lavrids Ebbesen, hvor Borgmestre og Raad samtlige og vare tilstede". Han døde 8. Juni 1615 og blev hæderlig begraven i Helligaands Kirke 11. Juni i sin Alders 54de Aar. Hans Ligprædiken holdtes af Mag. Hans Bang over den 121de Psalme. Hans Enke giftede sig med Raadmand Jørgen Danielsen.

17. Lavrids Mogensen beskikkedes 17. Juli 1615 "og leverede Slotsherren, ærl. velb. Kaj Rantzau, hannem Byfogdens sædvanlige Værge paa Tinget i Borgmestre og Raads Nærværelse, efter at forskrevne Lavrids Mogensen 14. Juli næst tilforn havde gjort sin Ed til ærlig velb. Brejde Rantzau, Statholder paa Kjøbenhavns Slot, udi Raadstuen der sammesteds". Han forløvedes 1. Maj 1620. I et Brev fra Kristian IV til Kansleren af 14. April 1620 1) hedder det: "Saafremt den Lavrids Hansen, jeg ikke véd andet, end at han saa hedder, vil tage sig Byfogeds Bestilling an, da skal han indsættes og den anden afskaffes".

18. Lavrids Hansen beskikket 1. Maj 1620 "og gjorde sin Ed for Hr. Kansler velb. Hr. Kristen Friis paa Kjøbenhavns Slot udi Slotsherrens velb. Kaj Rantzau saa og Borgmestrenes Nærværelse, og straks derefter er hannem af forskrevne Kaj Rantzau leveret Sværdet paa Kjøbenhavns Byting, hvor Borgmestre og Raad og da samtlig være tilstede". Han blev Raadmand 1626, se S. 236.

19. Lavrids Eskilsen beskikkedes 1. Maj 1626 "og samme Dag af velb. Mogens Kaas til Frøstrup, Slotsherren, leveret Sværdet her paa Bytinget, hvor Borgmestre og Raad

__________

1) Molbechs Udg. S. 72.


256

samtlige og da vare tilstede". Han blev Raadmand 1628, se S. 236.

20. Povl Povlsen blev 11. Avg. 1628 "af velb. Mogens Kaas, Slotsherre paa Kjøbenhavns Slot, paa Kongl. Maj. Vegne udi samme Bestilling indsat".

21. Eskil Jensen beskikket 16. Juni 1629. Han døde 7. Dec. 1637 og begravedes den 12te i Vor Frue Kirke. Hans Enke Maren Movridsdatter fik 1. Okt. 1653 Fritagelse for Skat og anden borgerlig Byrde.

22. Klavs Iversen Ravn, Byskriver i Halmstad, blev 19. Feb. 1638 af Befalingsmanden Niels Trolle til Trolholm indsat paa Bytinget, efterat Raadmand Mikkel Sørensen af Statholderen Korfits Ulfeld indtil videre havde været beskikket til at forestaa Bestillingen. Blev 1660 Raadmand og døde i Nov. 1669. Hans Hustru døde 1666. De er begravede i S. Nikolaj Kirke, hvor der fandtes et Epitafium over dem 1).

Ved de Luxusforordninger, som Kristian IV udstædte 2), fik Byfogden og Kæmneren Befaling til "paa fersk Fod" at indkræve alle Bøder, saafremt de ikke selv vilde udrede disse. Det var Kongen meget magtpaaliggende, at disse Forordninger blev strengt overholdte, og Aar 1620 afsatte han Byfogden Lavrids Mogensen, der formodenlig ikke har udvist den rette Iver. Ved samme Tid skrev han til Kansleren 13. April 1620 3): "du skal tale med den Underfoged, om han ikke vil tage sig det Fiskaliat an eller om du kan spørge en anden ud. Førend jeg ganske ingen skulde faa, da skal jeg før tage en Skælm og straffe en anden dermed og sætte den Bøgvad dertil, som sidst blev arresteret". Man kan se, hvor forhadt et saadant Fiskalembede var, naar selv Kongen i Nødsfald vilde tage Bedragere dertil. Det er dog rimeligt, at Underfogden har vist sig villig til at

__________

1) Pers. Tidskr. I 198, 207.

2) K. D. I 587, 635.

3) Kristian IV's Breve ved Molbech S. 72.


257

forestaa Inddrivningen af de nævnte Bøder, ti i nedenstaaende Instrux for ham fra 1658 omtales først hans Forpligtelse til at tiltale den Slags Lovovertrædere. Der har dog været en Tid, da Fiskalembedet synes at have været særskilt, ti i Fortalen til Hans Himmerichs Udgave af Politiplakater omtales kortelig Oprindelsen til Politimesterembedet i Kjøbenhavn, hvortil han finder de første Spor i det Fiskalembede, der oprettedes 1655 og som Henrik Tillemand beskikkedes til at forestaa 19. Nov. dette Aar; denne skulde nemlig over hele Landet føre Tilsyn med, at den Tarvelighed ved Bryllupper, Barsler og Begravelser, som de kgl. Forordninger foreskrev, blev overholdt. Formodenlig er den "Videfoged" Mikkel Jensen, der døde 1652, en saadan Fiskal 1). Dog ses det, at kort før 1647 havde Byfogden igen haft lignende Forretninger, ti det hedder i et kgl. Brev af 11. Maj 1647 2), at Byfogden beklagede sig over, at det paa Grund af hans Bestillings Vidtløftighed var ham umuligt at have Tilsyn med dem, som til deres Bryllupper skænkede Vin, og med at indsamle Bøderne til Hospitalet, hvorfor sligt skulde overdrages Underfogden, og man skulde være betænkt paa, at der kunde undes ham nogen Løn derfor, hvortil der ogsaa fandtes Udvej 3).

De første Spor til nogen Underfoged forekommer vistnok i Byfoged Peder Frandsens Strid med Magistraten 1592 4), hvor der nævnes Byfogdens "svorne Skriver", der da var hans private Medhjælper. Benævnelsen Underfoged forekommer først i Antegnelser til Byregnskabet 1614-15, hvor det hedder: "At eragte at Byfogdens og Kæmnerens Sagefald formindskes, siden Underfogden er kommen til Bestillingen, saa det synes, de ikke efterkommer deres Bestilling som tilforn". Underfogden beskikkedes dog af Magistraten, medens Fiskalen indsattes af Kongen, men da begge

__________

1) En Videfoged er netop en, der inddriver Bøder. Pers. Tidskr. I 217.

2) K. D. V 303.

3) Se foran S. 60. K. D. V 311.

4) Se foran S. 131.


258

Stillinger gik ud paa det samme, saa kunde de jo godt forenes.

Politiforretningerne voksede efterhaanden Byfogden over Hovedet og det blev nødvendigt at give ham en Medhjælper, der kunde have Tilsyn med den Retning af hans Embede. Der er ikke bevaret nogen Instrux for Underfogden ældre end den fra 24. Marts 1658 1), udstædt af Borgmestre og Raad for Peder Jørgensen Tvenstrup, men da denne Instrux vistnok er enslydende med de ældre, anføres den her. Han skulde tiltale og med Retten forfølge alle dem, der misbrugte og overtraadte Kongens og Rigsraadets Mandater om Fæstensøl, Bryllupper, Faddere og Ligfølge, saa ofte Sagen ikke uden Rettergang afgjordes i Mindelighed hos Byfogden og Kæmneren, ligeledes tiltale for Lavsovertrædelser især Slagterne, Bagerne, Skomagerne og Vognmændene. Han skulde undersøge alle Klager over falsk Maal og Vægt, enten i Slagterboder, Høkerboder, Bagerhuser Kældre eller Kroer, og især have Agt og Tilsyn at ingen Vin- eller Øltapper holdt aaben Kælder eller udtappede nogen Slags Drik om Søndagen under Prædiken eller andre Helligdage førend Middag, ligeledes have Tilsyn med dem, der indførte Smør, Talg, Honning eller deslige. Mindst en Gang om Ugen skulde han besøge alle Bagervinduer og erfare, om man forholdt sig efter den udhængte Tavle, ligeledes efterse i Slagterboderne, om Kødet solgtes efter ret Vægt og den foreskrevne Taxt, og om andre Haandværkere udviste Skæl og Ret imod den gemene Mand og Almue; han skulde paase, at Vognmændene holdt Gaderne rene og ikke besværede med anden gemen Agen langs Gaderne eller tog højere Vognleje, end den der var fastsat efter Tid og Lejlighed. Hvis han erfarede, at der enten inden eller uden Byen, saa vidt Byfreden strakte sig, foregik Mord, Mandsiet, Slagsmaal eller anden letfærdig og ulovlig Gærning, hvoraf

__________

1) Resens Haandskrift Kbnh. Raadstue osv. S. 400 flg.


259

Kongen og Byen skulde have Bøder, skulde han straks tilkendegive det for Byfogden og Kæmneren. Efterdi der i Byen daglig formeredes mange Forprangere, Høkere og Høkersker, der inden og uden Portene opkøbte Svin, Lam, Gæs, Høns, Ænder, Æg, Søfisk, Strandfisk og andet, der skulde føres til Torvs, og de siden opsatte det paa ulovlig Dyrke (Dyrhed), den ganske Menighed til Skade, skulde han selv paase, at saadanne Folk ikke opkøbte noget førend efter Klokken 10, naar andre Indbyggere var forsynede; Overtrædere heraf skulde han fængsligen lade hensætte i Halsjærnet eller Raadstuekældren, indtil de havde afsonet deres Forseelse med Bøder. Han skulde ogsaa paase, at Høkere eller Høkersker til Forprang ikke opkøbte nogen Slags ferske Fisk, som blev indført enten for Broen eller i Byen med Baade og Vogne. Daglig skulde han have Tilsyn med de Fremmede, der kom ind i Byen og tog Herberg hos Borgerne, om de var angivne hos Byfogden, endvidere med Dragere, Daglønnere, Vognmænd, som arbejdede ved Stranden, Vejerhuset og andre Steder, saa og med dem, der slagtede for godt Folk i deres Huse, at de ikke afskattede Indbyggerne dobbelt Løn, samt holde et Mandtal over slige Folk, at Magistraten kunde vide, hvor de efter forefaldende Lejlighed var at finde. Byfogdens og Byens Tjenere samt den svorne Byens Vagtmester, saa vidt hans Bestilling udkrævede det, skulde være ham tjenstvillige og følgagtige med at hente og stævne Folk for Retten, dog Byfogdens Instrux ukrænket, imod hvem Underfogden aldeles ingen Sager maatte holde hemmelig for sig selv eller aftinge ved Rettergang i sit Hus.

Til Løn skulde han have en Femtedel af Bøderne i de Sager, han førte for Retten, over hvilke han skulde holde rigtig Fortegnelse. At et saadant Embede var saa forhadt af Borgerne, at man vanskelig kunde faa nogen til at beklæde det, indses let. Ogsaa udenfor de 3 Porte var der 3 Underfogeder 1654; da disse saa godt som ingen Indtægt


260

havde, forordnede Magistraten 2. Marts dette Aar, at hver af dem udenfor sin Port skulde bruges til at vurdere Huse, Vaaninger, Møllehuse og Ejendomme og derfor nyde den sædvanlige "Pension". Ligeledes skulde de ved retslige Skifter vurdere Løsøre og Boskab, hvorfor de skulde nyde, hvad godt Folk godvillig vilde forunde dem. Ved Skifter efter fattige Folk, hvor Byfogden og Kæmneren ikke kunde tvinges til at møde, skulde de tiltage 2 Dannemænd og paase, at Raadstueskriverens Tjener ordenlig specificerede alt, at det siden kunde indføres i Skiftebøgerne, have i Agt at de Fattige ikke besværedes med unødvendig Bekostning, men lade sig nøjes med et lideligt Salarium 1).

Byskriveren havde som Stadens Embedsmand fri Bolig. Ved Mageskiftet med Vor Frue Kirke om det gamle Raadhus 1492 2) fik Byen et Stenhus paa det sydlige Hjørne af Klædeboderne og Gammeltorv (nu Del af Nr. 6). Der bode da en Kræmmer, men Huset indrettedes snart efter til Bolig for Byskriveren 3), der bode her til 1615, da det for 700 Rdl. afhændedes til Kræmmer Peder Kristoffersen; det hedder i Skødet, at Gaarden solgtes "eftersom det Stenhus liggende østen for Gammeltorv paa det sydvest Hjørne med Klædeboderne, hvilket af Arilds Tid har været en Residens til Byskriveren her i Byen, som nu paa Bjælker, Lofter, Mure og i andre Maader storlig bygfældig, strækker i synder til Hospitalets Bolig ud til Gammeltorv, Saltkarret kaldet, og efterdi Byen desforuden nu paahænger stor Besværing og Udgift til det gamle Vejerhus og anden Byens forfaldne

__________

1) Smstds. 398-400.

2) Se I 25.

3) 1526 er optegnet i Magistratens Vedtægtsbog (K. D. I 271) "at det blev samtykt og fuldbyrdet paa Kjøbenhavns Raadhus af Borgmestre og ganske siddende Raad, saa at jeg Jørgen Mikkelsen Byskriver skal have den Stads Bod, som min Fader og Moder, hvis Sjæle Gud naade, ibode og jeg selv er i født, kvit og fri i min Livstid foruden nogen Afgift for den store Møje og Umage, jeg haver og have skal".


261

Ejendom at bygge og ved Magt holde". Den indkomne Købesum skulde altid staa paa Rente og deraf fik Byskriveren 30 Rdl. aarlig til Husleje 1).

Byskriveren havde en Mark ved Siden af Byfogdens, først i Borgmester og Raads Vang, senere i Vognmandsmarken og han var derfor i Lav med Vognmændene. Han havde foruden aarlig Løn Indtægt for de Dokumenter, der udfærdigedes paa Bytinget, og nød desuden af Kongen et Deputat af 1 Okse, 2 Svin, 1/2 Td. Smør og 1 Pd. Malt, for hvad han skrev af Kongens Sager. 1654 bevilgedes der Byskriver Peder Kristensen en Eng kaldet Kongseng mellem Solrød og Stranden ved Køge for aarlig Afgift af 15 Rdl. 2).

Foruden at være tilstede paa Bytinget og ved Raadstuemøderne forat indføre i Tingbogen og Raadstueprotokollen, hvad der forefaldt, ligesom han maatte udfærdige Domme, Skøder og lignende Dokumenter, havde han ogsaa andre Pligter, saaledes skulde han være tilstede, naar Kæmneren overleverede Inventarium og Beholdning til sin Efterfølger, og han maatte forfærdige Ruller over vaabendygtigt Mandskab; dette sidste befales 1573, derimod skulde Vagtskriveren holde Rulle over Vagtmandskabet 3).

Eftersom Byen udvidede sig, tiltog ogsaa Byskriverens Forretninger, der næsten ikke var til at overkomme for 1 Mand. I et Andragende fra 1632 søger Byskriver Hillebrand Jørgensen om, at der maatte antages en særegen Raadstueskriver, der alene skulde tage Vare paa de Ting, der forefaldt paa Raadstuen, medens han alene vilde beholde Bytingets Sager. Om Mandagen kunde han ikke sidde paa Tinget, da han ogsaa skulde være tilstede paa Raadstuen, men maatte holde en Karl det ene Sted, hvorved han udstod stor Fare, som det havde vist sig i en Sag, han havde haft, hvor hans Tjener havde skrevet et Ord galt, hvilket

__________

1) K. D. I 600.

2) K. D. II 701. III 428. IV 648.

3) K. D. I 456, 626.


262

blev ham højt "opmudtzit". Tilmed havde han den Tort, at naar Folk vilde have noget beskrevet fra Tinget, søgte de hans Tjener og ikke ham selv, uanset han kunde sidde ved Øret hos ham. Uagtet han selv syvende hver Dag sad paa sit "Værksted", blev dog Folk opholdt i altfor lang Tid med deres Breve, og man kunde dog ikke sige ham paa, at dette skede ved hans Drik og Forsømmelse, men Aarsagen var, at hans Bestilling ikke mere nu som tilforn var 1 Mands Værk at regere, hvorover han ikke alene maatte høre og lide stor Eftertale, men endog Forbandelse. Naar man sammenlignede Dombøgerne fra 1610-25 med dem i hans Tid 1625-32, vilde man alene af denne Post kunne se, hvor meget Forretningerne var tiltagne. Han tilbød nu at ville afgive sin Løn af Byen, nemlig 84 Sletdaler, til Lønning af en Raadstueskriver, hvilken Forandring han foreslog Magistraten at forsøge et halvt Aar og mindede om, at Aaret i Forvejen havde Magistraten selv med de fleste Stemmer antaget Niels Villumsen til Raadstueskriver, hvilket alligevel ikke fik Fremgang. Naar nogen vilde sige, at de 84 Sletdaler var for lidt til Raadstueskriverens Underhold, saa svaredes ydmygeligen, at den største Fordel og Indkomst kom mere af Raadstuen med Søpas, Fuldmagter, Domme, Udskrifter, Certifikatser, Borgerskabspenge, Geburtspenge, Befalingssedler og deslige end af Tinget, hvor der alene faldt nogle ringe Skøder, Afkald, Tingsvidner, Skifter og Vurderingssedler 1); det var mærkeligt nok, at den gode Mand, uagtet han angiver Indtægten som saa ubetydelig, dog vilde beholde Bytinget.

Aaret efter tog Kongen sig af Sagen og spurgte Magistraten om Grunden til de mange Klager over Byskriverens Langsomhed, hvortil Magistraten svarede, at Grunden vel var, at han somme Tider var overlæsset og at Sagerne tog til Dag for Dag, men han var ogsaa saa arrig, ond og

__________

1) K. D. IV 782-84.


263

"viderværtig", at ingen kunde komme til rette med ham. Magistraten havde givet ham fri i 2 Maaneder fra Raadstuen og selv forrettet hans Arbejde, forat han hjemme kunde rede det vigtigste fra Haanden. Kongen gentog nu flere Gange at han skulde afsættes 1) og dette skede ogsaa.

Det varede dog lige til 1645, inden den paatænkte Forandring foregik. Det hedder herom i "Magistratens Vedtægtsbog": "Eftersom Trætte og Rettergang formedelst Byens Tiltagelse dagligen jo mere og mere tilvokser, saa at det Byskriveren for vidtløftigt og besværligt falder selv om Mandagen paa Tinget fra Morgen til Aften og siden fast dagligen her paa Raadstuen foruden indfaldende Skifter at opvarte, da er 10. Juli nærværende Aar denne efterfølgende Forandring derudinden gjort, at nuværende Byskriver Søren Kristensen ved Raadstuen og Skifter skal forblive og det betjene, skal have aarlig til Løn 50 Dlr., item 30 Dlr. til Husleje og Halvparten af hvis (hvad) der falder paa Slottet. Samme Dag blev Peder Kristensen And antaget til Skriver her til Bytinget at være og om Eftermiddagen Borgmestre og Raad derpaa sin Ed gjorde saa og med hannem forafskedet, hvis ved Tinget for Skøder, Afkald, Vurdersedler, Bytingsdomme, 16 Mænds Tov, Tingsvidner og ellers hvis ved Tinget passerer at skal nyde, dog skal han aarligen gøre Borgmestre og Raad Rettighed for Skødepenge, som manerligt er, skal og, naar noget paa Kongens eller Byens Vegne forefalder, enten naar Skatter skal sættes eller andre Mandtal gøres, med sine Folk tilhjælpe paa Raadstuen at skrive, saavelsom og, om nogen af Borgmestre og Raad hannem noget paa Byens Vegne befale at skrive, det ogsaa at gøre. Skal og have til aarlig Løn af Byen 50 Sletdaler og Halvparten af hvis som paa Slottet falder" 2).

__________

1) Foran S. 122-23.

2) Hvad der falder paa Slottet vil sige de Sager, som Slotsherren faar anlagt paa Bytinget.


264

Følgende Byskrivere nævnes 1536-1660:

1. Hans Jensen 1540, "aftakkede sin Befaling 1558 for sin Skrøbeligheds Skyld".

2. Peder Pedersen tiltraadte i Vintren 1558 og døde 18. Okt. 1564.

3. Klavs Rytter beskikkedes Mandagen den 30. Okt. 1564 og svor samme Dag sin Ed. Han blev Raadmand 1569, se S. 193.

4. Volf Røtting beskikkedes 10. April 1570 og svor samme Dag sin Ed. Aftakkede 1574.

5. Mogens Torbernsen blev 17. Sept. 1574 "af Borgmestre og Raad indkaldet og befalet Byskriveriet udi Volf Røttings Sted paa videre Besked og gjorde saa sin Ed den 10. Dag Decembris udi samme Aar". Han døde allerede 8. Maj 1575.

6. Oluf Mortensen beskikkedes 30. Maj 1575 og blev Raadmand 1579, se S. 228.

7. Søren Kristensen beskikkedes 5. Okt. 1579 og blev 30. Sept. 1584 "forløvet af samme Bestilling efter hans Bøn og Begæring". Han blev Raadmand 1590, se S. 196.

8. Hans Olsen Darum gjorde sin Ed 28. Okt 1584 og blev 18. April 1586 "kvit ved hans Byskriveri".

9. Morten Therkilsen havde været Renteskriver siden 1584 og gjorde sin Ed 18. April 1586. Det ses ikke, om han er død i denne Stilling.

10. Hans Holst beskikkedes 19. Juni 1588 og forløvedes 5. Okt. 1590.

11. Torbern Jensen gjorde sin Ed 30. Sept. 1590 og hans Bestilling "udgik" 5. Okt. Han forløvedes 1593, men blev igen Byskriver 1615.

12. Knud Markvardsen indtraadte i Bestillingen 17. Jan. 1593, efterat have gjort sin Ed for Borgmestre og Raad den 5te tilforn. Han blev Raadmand 1596, se S. 231.

13. Kristoffer Andersen beskikkedes 7. Juni 1597 og blev Raadmand 1602, se S. 232.


265

14. Movrids Kristensen beskikket 16. Sept. 1602 og forløvet 1615 "efter hans Begæring formedelst hans Sygdom".

15. Torbern Jensen antaget 1. Maj 1615, efter 4. April tilforn at have gjort sin Ed. Han havde 1590-93 været i samme Stilling og blev deri til 1616.

16. Niels Jensen Kolding gjorde sin Ed 1. Okt. 1616 og forløvedes 28. Feb. 1620.

17. Niels Hansen Folskenk gjorde sin Ed 28. Feb. 1620 og blev Raadmand 1622, se S. 235.

18. Mads Hansen Kolding, Bygningsskriver paa Slottet, gjorde sin Ed for Borgmestre og Raad 5. Marts 1622, død 20. Marts 1625 og begraven i S. Nikolaj Kirke.

19. Hillebrand Jørgensen, Slotsskriver, gjorde sin Ed 24. Marts 1625, dog tiltraadte han ikke førend 1. Maj, til hvilken Tid Formandens Tjener skrev hvad der blev forrettet paa Raadstuen. Han "resignerede" 1633, se foran. Han var formuende, idet hans Enke Sidsel 1659 laante Byen 2200 Sletdaler. Hun var først Enke efter Jakob Pedersen Skriver.

20. Peder Mortensen, der hidtil havde været Kæmner, gjorde sin Ed 21. Nov. 1633. Han blev Raadmand 1635, se S. 240.

21. Søren Kristensen Kolding har optegnet i Raadstueprotokollen: "Eftersom jeg nu paa 13 Aars Tid fra Anno 1622 fra og til haver tjent ved Byskriveriet her sammesteds, baade for Dreng og Underskriver, nemlig hos min første sal. Husbond Mads Hansen Kolding, Hildebrand Jørgensen, forskrevne Peder Mortensen, da haver min gunstige Øvrighed ladet mig saadan min lange Tjeneste godt adnyde og mig nu selv uværdig formedelst Guds synderlige Forsyn til samme Bestilling udi forbemeldte den Dannemands Peder Mortensens Sted kaldet, hvorpaa jeg idag, som er den 27. Maj 1635, gjorde min Jurament" osv. Medens han var Byskriver, fik han 1637 til Medhjælp Peder Hansen Reyer, der havde frit Bord og Seng hos ham og som lønnedes


266

af Magistraten med 50 Sletdaler. Som omtalt, blev han Raadstueskriver 1645, da der beskikkes en særskilt Tingskriver.

22. Peder Kristensen And var altsaa den første, der alene betjente Bytinget, og gjorde sin Ed 10. Juli 1645. Han døde 9. Avg. 1659 og begravedes i Helligaands Kirke.

23. Mikkel Klavsen, der havde tjent Formanden ved Byskriveriet fra 1651, tiltraadte 15. Avg. 1659, efterat han den 10de havde aflagt sin Ed, ligesom han paa samme Tid svor Borgerskabsed.

Den første Raadstueskriver, hvilken Stilling i det væsenlige svarer til Kontorchef under Magistraten, var altsaa:

1. Søren Kristensen Kolding fra 10. Juli 1645 til 15. Sept. 1647, da han "med Vilje og Venskab" blev forløvet.

2. Arent Berntsen beskikkedes 15. Sept. 1647 og forblev i Embedet til 16. Dec. 1669, da han blev Raadmand.

Skarpretteren 1), eller som han ogsaa hed Bøddelen eller Mestermanden, hvilken sidste Benævnelse hænger sammen med hans Forret at føre Titel af Mester, fik 24 Daler i aarlig Løn af Staden, og det var desuden en gammel Skik, at han ved Mikkelsdagstid gik omkring og indkrævede en Skilling af hvert Hus, hvorfor han ej heller maatte kræve noget Vederlag af Borgerne for sin Tjeneste, idet det andre Steder var Sagsøgeren, der selv maatte afholde Udgifterne ved Exekutionen, naar han havde faaet Dom over den, der havde forbrudt sig imod ham. Naar nogen udenbys derimod vilde benytte Skarpretterens Tjeneste, var denne berettiget til at tage en billig Betaling. Han havde ogsaa en Tid andre Indtægter, saaledes plejede han, naar der kom et Skib med Brænde ind i Havnen, at forlange noget deraf til sin Part,

__________

1) Det er en stor Fejl, de Forfattere begaar, der sammenblander Skarpretteren med Rakkeren og gør hins vel lønnede og i social Henseende ret ansete til et med Rakkerens foragtede Stilling.


267

ligesom det betragtedes som hans Ret at gaa paa Torvet hen til Bøndervognene og hvad han der kunde rive af, berøre eller rive til sig, var hans Ejendom, men denne Uskik blev forbudt 1612, og han fik et fast Vederlag af Byen i Stedet. For hver af sine Embedsforretninger fik han desuden særskilt Betaling. I en Instrux af 1612 1) findes følgende Taxt: "For hver at halshugge 2 Dlr., og dersom samme Person fremdeles skal lægges paa en Stejle, maa han tage 1 Dlr. mere for sin Umage, som er tilsammen 3 Dlr. For hver at partere og lægge paa 4 Stejler 4 Dlr. For hver at radbrække og stejle 4 Dlr. For en Tyv at hænge 2 Dlr. For en Troldkvinde eller Troldkarl at brænde 4 Dlr. For hver af alle disse forskrevne at pine, naar ham tilsiges, 3 Mk. For hver at kagstryge og udfølge af Byen og først til alle 3 Porte 3 Mk. For en Haarhore Lokkerne at afskære og udlede af Byen og til alle 3 Porte, som ingen anden Straf fanger, 2 Mk". Han havde den Forpligtelse ikke at rejse fra Byen uden Øvrighedens Tilladelse. Det var vistnok oftest Tydskere, der beskikkedes til Skarprettere, saaledes 1612 Mester Heinrich Bundter fra Gelm i Tyringen.

Skarpretteren havde desuden Løn af Kongen forat udføre Exekution paa Kongens Folk. Saaledes fik Anders Freimut 1579 kgl. Stadfæstelse paa den Løn, han hidtil havde nydt, og fik desuden Bevilling til at sætte Lemmer i Led og helbrede gammel Skade, dog maatte han ikke understaa sig til at gøre Indgreb i Bartskærernes Haandtering med at forbinde friske Saar. Han blev videre forskaanet for at henrette nogen med Sværd, formodenlig fordi han ikke havde Kraft nok dertil 2).

1653 fik Skarpretteren Mester Laurens Conrad en aarlig Løn af Kongen paa 100 Daler kurant, imod at han skulde være forpligtet til at forrette alt Staten vedkommende Arbejde ved

__________

1) K. D. II 582-83.

a) K. D. II 388-89.


268

Slottet, Holmen og Tøjhuset uden at forlange særlig Betaling for hver enkelt Exekution 1).

Vi har et Øjenvidnes Beretning fra 1629 om en Exekution med en Udpiskning og dermed følgende Udvisning 2) i Beretningen om den franske Gesandt le Hayes de Courmesvins Rejse 3), hvilken Beretning lyder saaledes:

"Foran vore Vinduer kom tre tykke og hvide Skøger, der var afklædte til Bæltestedet, bundne sammen og ledsagede af en Bøddel med et Ris i Haanden, som gik forat vise dem omkring paa Byens Gadehjørner. De var om Morgnen blevne dømte paa Raadhuset, fordi de var fundne med Mænd i deres Logis og overbeviste om Tyveri. Da Bødlen var foran vor Bolig, fordoblede han sin Kraft og sit Mod med at piske de stakkels Piger, jeg véd ikke, om det var forat lade vor Vært (Thomas Lorck), som er Raadmand, se, hvor godt Dommen blev fuldbyrdet eller forat lade M. le Hayes se Virkningerne af deres Retspleje. Enten det nu var af den ene eller den anden Grund, rørte dette Skuespil mig og jeg vilde gerne have bedet M. le Hayes om at gaa i Forbøn for dem, men da min Vært havde sagt mig, at det var slette Fruentimmer, som havde ødelagt meget hæderlige Folk og at de i lang Tid havde holdt Bordel uden Retfærdighedens Indskriden, tabte jeg Medlidenheden og gav mig til at le ad deres Ulykke".

Mestermandens Bolig var indtil Nytorvs Anlæggelse bagved Raadhuset og efter den Tid i Kattesund lige norden op til Byens Avlsgaard.

Om Straffene er talt foran i dette Skrift 4). Galgen laa først noget udenfor Vesterport omtrent ved Viktoriagade. Den er afbildet paa Propektet hos Braunius fra 1587 som et firkantet Stillads med 4 Hjørnestolper, saaledes at der var

__________

1) K. D. III 410.

2) Jfr. Kbnh. i Middelaldren S. 129.

3) Les voyages de Msr. le Hayes, trykt 1664 S. 68-70.

4) Kbnh. i Middelaldren S. 128-31.


269

Plads til hængte paa hver af de 4 Planker, der forbandt Hjørnestolperne. Den fremstilles der som liggende i Kalvehaven ved Stranden lige indenfor Afløbet af S. Jørgens Sø. Den blev flyttet derfra 1622, da der begyndte at danne sig en Forstad udenfor Vesterport. I en Forestilling fra denne Tid til Kongen 1) hedder det: "Eftersom kgl. Majestæt naadigst skal have forordnet Byen 4 Kampestenspiller liggende ved Lyngby at maa bruges til et nyt Rettersted uden Vesterport, at Steden udvises, hvor samme Rettersted maatte opbygges". Denne ny Galge, der formodenlig blev bygget halv paa Byens og halv paa Kongens Bekostning, kom til at ligge hvor nu Amerika Mølle staar, i hvis Grund, ligesom i en Naboejendoms, der endnu findes Spor af Murværk, der imidlertid ikke behøver at være saare gammelt, da Retterstedet her vedblev at være i Brug indtil for en 100 Aar siden 2). Om sidstnævnte Rettersted fortæller Resen: "Ellers er udenfor Vesterport en gammel muret Galge, som blev bygget Aar 1622 og kostede den paa Byens Anpart 210 Sletdaler, hvilken Galge er siden, Aar 1646, flyet (istandsat), hvortil Kristen Flyndermand Sanger (som bor nu uden Vesterport snart tvært overfor Galgen udi et Træhus, som han har bygget paa en Jord, han af Staden har købt for 300 Rdl. 3), gav til Hjælp 60 Sletdaler for nogle uhjemlede Varer, der fandtes i hans Hus, og dermed fik Ejermændene deres Varer igen".

Naar et Rettersted skulde flyttes, gik det saaledes til, at Byfogden tilsagde hele Tømmerlavet med Mestre og Svende, der i Procession hver med sit Værktøj med Byfogden i Spidsen fulgt af Stadens Kæmner og Underfogden, under Ledsagelse af Piber og Trommer gik til det gamle Rettersted. Derpaa nedbrød Lavet i en Hast dette, lagde

__________

1) K. D. IV 773.

2) Jfr. Kbnh. i Middelald. S. 30.

3) Kristen Sangers Ejendom laa paa Hjørnet af Vesterbrogade og Værnedamsvejen, nuværende Vesterbrogade 76, 78, 80, 82, Værnedams vej 2 og 4.


270

Tømret paa Vogne, der var udskrevne af Byen, og fulgte saa bagefter til det ny Sted, hvor den gamle Galge igen opbyggedes. Derefter fik Tømmermændene tilsendt af Byen 1/2 Tde. tydsk Øl, hvormed de kunde gøre sig tilgode 1).

Byens fornemste Fængsel var Raadhuskældren, almindelig alene kaldet Kældren eller Byens Hægte. Aar 1579 befaledes der, at da de Drenge, der om Aftnen lyste deres Husbonde hjem ved Løgter, rustede sig ud med Vaaben og Værge og brugte stort Oprør med Raaben, Skælden og Slaaen, saa skulde den Løgtedreng, der fandtes bevæbnet, miste sit Vaaben, sættes i Kældren og straffes og hans Husbonde bøde 40 Mk. Den Væversvend, der imod Mesterens Vilje 3dje Gang "med Foshed udi Mytteri" holdt fri Mandag, skulde 2 Nætter sidde i Kældren og siden give Bøde. Dette findes i Skraaen fra 1550, men i den fra 1622 hedder det, at den, der foragtede sin Husbondes eller Madmoders Mad og ikke vilde give Bøde, skulde straffes udi Kældren 2 Dage og Nætter til Vand og Brød. 1620 bestemtes det i Skrædernes Skraa, at hvis en Bønhaser ikke kunde udrede den bestemte Bøde, skulde han paa 8 Dages Tid paa egen Bekostning straffes med Fængsel i Kældren og efter Gentagelse 3 Dage gaa i den spanske Kappe og om Natten hvile i Kældren. 1623 skulde Skomagersvende, der ringeagtede Husmoderens Mad, have samme Straf som Væversvendene, ligesaa 1623 Remsnidere og Pungmagere. 1622 skulde en Vognmandskarl, der sad til Drik og Dobbel eller ikke vilde køre for Folk, sættes en Nat over i Byens Hægte, anden Gang 2 Dage og Nætter i Fængsel til Vand og Brød, tredje Gang gaa i den spanske Kappe med en Seddel paaslagen, at alle og enhver kunde vide hans Gærning. 1647 skulde Brolæggere, der forandrede Vandløbet paa Gaderne, have 3 Nætters Straf i Raadhuskældren, paa samme Tid skulde en Vognmand, der ikke bortkørte Gadesnavset, og

__________

1) Hjørring: Annorum tredje Traktat (Haandskrift).


271

ikke formaade at give Bøde, straffes med Kældren, Tønden (den spanske) eller Halsjærnet 1). 1610 skulde en Vognmand, der tog højere Leje end Taxten, "spises med Vand og Brød 3 Nætter i Kældren og om Dagen i den spanske Kappe". Dette er den første Gang, Straffen med Vand og Brød forekommer i Kjøbenhavn, og denne Kost nødes sikkert altid i Forbindelse med Opholdet i Raadhusets Kælder, medens man formodenlig nok ved almindelig Fængselsstraf selv havde Lov til at sørge for sin Kost.

Da Graabrødrekloster blev nedlagt ved Reformationen, kom Byen i Besiddelse af dets Fængsel Prisonet, af hvilket der mærkeligt nok endnu er bevaret en Levning i de hvælvede Kældre i Boghandler Linds Gaard paa Graabrødretorv (Nr. 11) og hvor der bl. a. findes et lavt, mørkt og uhyggeligt Rum med en Tøndehvælving over, der formodenlig har været for de værste Forbrydere. Det var maaske i dette Rum at en af de 1589 for Troldom anklagede Kvinder sad fængslet 2), medens de andre vel sad i Raadhuskældren, hvor der var et Aflukke, der hed Troldkvindefængslet. At det kun var Kældren, der benyttedes til Fængsel, ses af, at der ved Omtalen af Prisonet i Jordebogen for 1581 nævnes 6 Kamre, der lejedes ud, hvilke vistnok har optaget hele Stuelejligheden, medens der næppe var Tale om flere Etager af Bygningen. Endnu 1620 brugtes Prisonet til Fængsel 3); i dets nordre Part med Gavlhuset ud mod Løvstræde, hvilken Gade da naade saa langt, bode da Marine Jordemoder for 14 Rdlr's Husleje. Snart efter ophørte dog Prisonet som Fængsel og omdannedes til Kirke for Tugthuset, hvorfor Byen har set sig nødsaget til at bygge et andet. Effer Resens Opgivelse var der endnu 1623 Fængsel her. Det ny Fængsel blev det almindelig saakaldte

__________

1) K. D. I 475. II 294, 571, 638, 696, 710, 729, 738. III 278, 209, 605.

2) Se foran S. 190.

3) K. D. I 485, 599.


272

Slutteri, der opførtes i den Forbindelsesvej, der var mellem Nytorv og Kattesund og som kaldtes Svendegade efter de der og i Nærheden liggende Boliger for Bysvendene; denne Gade laa omtrent hvor den nuværende Gennemgang mellem Arresthuset og Raad- og Domhuset er, men gik mere i Retning nordvest til sydost. 1619 købte Byen nemlig her en Grund norden for Strædet, hvorpaa der byggedes 7 "Vaaninger" til Bysvendene og Slutteren. Paa Hjørnet af Nytorv stod et gammelt Hus med Aar 1515 over Døren, hvilket blev indrettet til Fængsel. 1640 opførtes et nyt Fængsel for de Fanger, der sad paa deres Liv, hvilket byggedes paa det Sted, hvor nævnte 7 Huse for Bysvendene stod, og disse fik Bolig i Kattesund; det gamle Hus fra 1515 indrettedes til Bolig for Slutteren. Det gamle Slutteri med Undtagelse af Bygningen fra 1640 blev nedrevet 1678 og gav Plads for et Slutteri paa 2 Etager, der 1729 blev overladt Vajsenhuset, der stod paa Nytorv hvor nu Raad- og Domhuset er 1).

I Aaret 1556 havde Byen allerede faaet Befaling om Indrettelse af et Gældsfængsel eller, som det da kaldtes Svæltekældren. Det hedder i den kgl. Befaling, at mange Indlændiske og Udlændiske understod sig at købe og handle, laane og borge og ikke agtede at betale, om de end af Retten var dømte dertil; forat man herefter ikke skulde blive saaledes bedraget og hver kunde faa hvad der tilkom ham med rette, befalede Kongen Magistraten at forordinere et bekvemt Værelse med Skorsten og anden Bekvemlighed, i hvilket den, der ikke betalte i rette Tid, skulde indsættes paa Kreditorens Begæring og sidde saa længe, til han stillede denne tilfreds; til sit Underhold skulde han have 1 dansk Hvid og ikke mere om Dagen af sin Kreditor og denne kunde ikke komme til at lide Tiltale, hvis han døde i Fængslet 2).

__________

1) Se Resens Efterretninger om Kjøbenhavns Raadhuse i D. Saml. VI 122-23.

2) K. D. I 426-27.


273

Fra den Tid Slutteriet blev opført i Svendegade, var her ogsaa Gældsfængsel, der vedblev indtil Gældsfængslet blev ophævet ved Lov af 25. Marts 1872.

Adelsmænd kom ikke i Gældsfængsel, men de holdt "et ridderligt og adeligt Indlager", idet de i Gældsbreve forpligtede sig til at tage ind et bestemt Sted og leve der paa egen Bekostning, til Gælden var betalt. 1590 holdt saaledes 12 Adelsmænd Indlager i Kjøbenhavn, dels i Oxekopen, dels i det lybske Herberg, 2 af Stadens mest ansete Gæstgivergaarde 1).

Det faste Politikorps dannedes af Bysvendene eller Stadens Tjenere, men da deres Tal kun var lille og de gjorde Tjeneste baade for Raadhuset, Borgmestrene og Byfogden, kunde de ikke have megen Opmærksomhed henvendt paa Polititilsynet. De havde følgende Forretninger, som det fremgaar af en Vedtægt af 31. Juli 1627 2). Naar Fanger skulde henrettes, skulde de alle være tilstede med deres Knebelspyd og Undergevær at forhindre Last og Overvold, om saadan paakom Skarpretteren eller paa anden Maade. Naar Magistraten og Byfogden var forsamlede paa Raadstuen, skulde de være tilstede, ligesom om Søndagen have Tilsyn i Kirkerne og om Mandagen paa Bytinget, paa hvilket sidste Sted de skulde hjemle deres Varsel for Tingmændene og svare til Stævninger. To Svende skulde lovlig stævne og give Varsel, og naar de paagældende ikke var hjemme, skulde de tilkendegive det for Naboerne paa begge Sider, og samme Svende skulde Kl. 12 lade sig finde for den Borgmesters Dør, som førte Stævnebogen, og for Fogdens Dør, naar han lod stævne til Tings. Den, der forsømte sin Vagt og ikke skaffede en anden i sit Sted, uden lovligt Forfald, skulde straffes efter Privilegierne, og den, der udenfor Raadhuset, naar Magistraten eller Fogden var

__________

1) K. D. IV 689-90.

2) Resens Haandskrift Kjøbenh. Raadhus S. 433-44.


274

paa Raadstuen, forholdt sig uskikkelig iblandt Almuen med "Perlament" og utilbørlige Ord og Gækkespil, skulde bøde 8 Sk. Den, der udæskede en anden eller af vred Hu først uddrog Kniv, Sværd eller Værge mod en anden, skulde miste sin Tjeneste og forvises af Byen. Ingen maatte forlade Raadhuset, medens Magistraten var samlet, og sætte sig til Drik i Kældre eller andensteds, og naar nogen svor sin Borgerskabsed, maatte Svendene ikke "beskatte" denne under alvorlig Straf. Dersom nogen af Svendene om Natten ikke var tilstede i deres Huse eller ikke hver Dag mødte hver for sin Husbondes Dør (hver Borgmester havde nemlig sine bestemte Svende), saa de Dag og Nat var at finde, besynderlig naar Ildebrands Nød, den Gud naadelig afvende, kunde paakomme, eller om Oprør eller anden ulovlig Forsamling skede, skulde de bøde. Hver Uge blev der beskikket visse Svende til at tage Vare i Kirkerne ved Froprædiken og Højmesse med Brudefolk og Faddere, saaledes som der var tilforordnet efter den Tavle, der hængte paa Raadhuset, og de skulde straks give Byfogden eller Underfogden tilkende, hvor der fandtes nogen Brøst mod denne Tavle. Naar en af Borgmestrene sad sammen med 2 Raadmænd, skulde en af de ældste Svende være tilstede tilligemed Fogdens Svende, og naar hele Magistraten var samlet, skulde alle give Møde. De skulde være Underfogden følgagtige og føre Personer for Retten, naar hans egne Tjenere ikke kunde udrette dette. Paa Torvedage skulde der mindst være 2 ved hver Port og efter gammel Skik tilligemed Portneren tilholde Bønderne og den menige Mand at søge Torvet med deres Varer, deslige have flittigt Tilsyn med at ingen Høkere, Hugersker eller Forprangere opkøbte noget førend Kl. 10 eller købte ferske Fisk af Baadene ved Stranden; det Gods, der saaledes konfiskeredes, skulde de bringe til Byfogdens Hus og tilsige Ejermændene at møde der Kl. 1; deraf tilfaldt Bysvendene en Del, der skulde sælges, og Summen derfor lægges i en Bøsse til Deling om Lørdagen. Under-


275

fogden skulde have særligt Tilsyn med Svendene. De Bøder, de gav, skulde lægges i en Bøsse til Uddeling til Fattige, og den, der ikke havde Penge til at betale dem med, skulde straffes med Kældren, hvilket 1638 forandredes derhen, at de halve Bøder skulde fordeles mellem Underfogden og Svendene selv.

Som Indtægt var der bevilget dem Betaling for Skifteboer og Kontrakter. Naar der skulde holdes Nævn (Kommissioner), skulde den ældste Borgmesters Svend have den første Nævneseddel og derefter de andre; af saadanne Nævn, hvor der faldt megen Umage med ofte at samle Medlemmerne, fik de 2 Daler. For Stævninger, Tilsigelser til Vurderingsforretninger fik de 4 Sk., for Pant, Lavbydelser til Tinge og Beslaglægning forskelligt, men for andre Ærender til Rodemestrene, Kæmneren eller andre af Byens Bestillingsmænd fik de intet. Naar de stævnede, maatte de ikke "indbøse" i Stuen til ærlige og fornemme Borgere, men skulde lade dem kalde til Døren og der beskeden forrette deres Hverv, "paa det, om ærlige og fremmede Folk, som var i Besøg, deraf ikke skulde tage Harm og Eftersagn". Forat føre Fanger til og fra Fængslet var der bevilget dem Halvdelen af alle Stokkepenge, som Slutteren skulde gøre Regnskab for. De Penge, de fortjente, skulde hver ved sin Tro og Ære være forpligtet til at lægge i en Bøsse, der skulde aabnes og Indholdet fordeles hver Lørdag, naar Torvet var holdt, men herfra undtoges deres faste Løn og Vagtpenge; dog maatte de ikke holde Drik efter Fordelingen, men hver straks tage Vare paa sin Tjeneste.

Bysvendene havde først fri Bolig i Stadens Huse omkring Raadhuset; bag dette var nemlig en lukket Gaard, der mod Syd begrænsedes af Stadens Avlsgaard og paa de 2 andre Sider af de nævnte Boliger; det ses af Jordebogen af 1581, at paa den vestlige Side laa 5 Boliger, af hvilke de 2 var udlejede til en Væver og en Kopsætter, men de 3 andre bebodes frit af en Bysvend, Mestermanden og Tromme-


276

slageren; langs Raadhusstræde, der da begyndte ved Raadhuset, bode Vagtmesteren, Vagtskriveren, Stadens Spillemand og 5 Bysvende; paa den Tid var der altsaa mindst 6 Bysvende. Da Raadhuset var blevet istandsat under Kristian IV, befalede denne Konge 1608 Afbrydelsen af disse Boliger og af Avlsgaarden, forat Raadhuset kunde have lige stor Anseelse paa begge Sider og Nytorv indrettes. Fra dette ny Torv blev vistnok derpaa anlagt et Stræde ned i Kattesund omtrent hvor nu Slutterigaarden er, og Byen købte en Jord, hvor der nordenfor Strædet (Svendegade) byggedes 6 Huse til Byens Tjenere og et desuden til Fængsel, disse Boliger laa altsaa paa det nuværende Raad- og Domhuses Grund; af Frue Skole købtes desuden en Grund i Kattesund, hvor der 1620 nævnes som nylig opført et Hus til Skarpretteren, hvor der tillige, var et Skur til Byens Ildsprøjte 1). Noget senere er i Svendegade indrettet et Slutteri og 1640 er der opført Boliger for Bysvendene i Kattesund ogsaa paa det Sted, hvor Raadhuset nu ligger; af de 10 Boliger, her stod, bebodes de 5 1656 af Byens Svende. Ved den ny Avlsgaard laa 9 Boliger langs Kattesund og Lavendelstrædes søndre Side og i de 2 af disse bode Skarpretteren og Trommeslageren frit.

Vagttjenesten besørgedes af Borgerne selv paa Omgang. Heri foregik dog 1567 en Forandring, idet Magistraten antog og lønnede 100 duelige Karle 2), "paa det alting med Vagt her udi Byen saa meget des bedre maa blive forsørget". Disse "Vægtere", til hvem Vagttjenesten i Portene, paa Volden og om Natten i Gaderne blev overdraget, fik kgl. Bevilling paa, at de altid skulde blive tilstede i Byen og ingen andensteds bruges, end hvor Borgmestre og Raadmænd havde dem Behov; de fritoges altsaa for Udskrivning til Krigstjeneste.

__________

1) K. D. I 485, 600.

2) Saaledes i Reg. o. a. L. (K. D. II 332), men i Orig. (K. D. I 438) "saa mange duelige Karle som Behov gøres".


277

Af en kgl. Frdn. af 6. Dec. 1581 1) ses det, at Nattevagten var fordelt paa Borgerskabet og gik paa Omgang. Kongen befalede da alle Indbyggerne, enten de var i Kongens Tjeneste eller havde Bevillinger paa Skattefrihed, hver efter sin Evne og Formue og eftersom det ordenlig tilkom dem, at hjælpe til at holde eller lade holde Nattevagt, som det hidtil havde været brugeligt. Samtidig paabødes det Magistraten at have godt Tilsyn med Nattevagten, at den holdtes med gode, duelige, "føre" (stærke) Karle og med gode Værger (Vaaben) og at der aldeles intet forsømtes, ej heller maatte man se gennem Fingre med nogen, saa han forskaanedes for Nattevagten, uden det skede med Kongens særlige Tilladelse. Kongen udstædte denne Befaling, "efterdi Vi af Øvrigheds kristelige Omsorg og Betænkende have ført til Sinde, hvad Magt derpaa liggendes er, at samme Nattevagt med Flid holdes ved lige, Mord, Manddrab, Tyveri og slig anden Ulyst, Synd og Last dermed at hindre og afvende og skadelig Ild at vogte og forekomme, og efterdi samme Vagt sker og holdes alle Byens Indbyggere, den ene saa vel som den anden til Gavn og Bedste, Rolighed og Skikkelighed". Under Striden mellem Magistraten og Borgerskabet 1580, begærede dette sidste, at Magistraten skulde deltage i Vagten, da den "gik hastig omkring" 2); sammenholdes dette med ovenstaaende, ses det at Magistraten endnu ligesom 1567 antog det Personale, der var nødvendigt til Vagttjeneste, men at der var paalagt Borgerne en viss Afgift for personlig at være fri forat deltage deri, og denne Afgift gik paa Omgang, idet enhver Borger havde visse Vagtdage og altsaa paa disse maatte yde Afgiften istedenfor den tidligere personlige Vagt. Det hedder i en Optegnelse fra 1620, at indtil "Anno 1582 var bestillet en viss Vagtskat paa Borgerskabet, da, formedelst mange stærke og føre Mænd, som selv kunde vaage, besværede dem at give Andre deres Penge, som de selv kunde

__________

1) K. D. I 481-82.

2) K. D. II 395.


278

fortjene, blev Vagtskatten igen afskaffet og kom udi Skik og Brug som tilforn", det vil sige, at den personlige Vagttjeneste gik nu igen paa Omgang. 1610 udstædtes Befaling til alle de Borgere, som burde holde Vagt, at de enten selv i egen Person skulde gaa paa Kongens og Byens Vagt eller i Stedet forskaffe en væragtig Karl med "nøjagtigt" Værge, som det sig burde, da de ellers ikke alene skulde bøde efter Privilegierne, men desforuden straffes som de, der ikke vilde agte Kongens og Byens Gavn og Bedste 1). Aar 1620 bestod Vagten af 71 Personer, der var saaledes fordelte: Ved hver af de 3 Porte var 6 Personer, 3 om Dagen og 3 om Natten, nemlig 2 Portnere og en Mellemligger, paa Volden var om Dagen 4 og ligesaa mange om Natten, ligesaa foran Raadhusdøren, men om Dagen var der kun ved Posten paa Gammeltorv. I lange Nætter før og efter Jul sattes ved flere Hjørnehuse og Korsgader "for Opløbs og Ulejligheds Skyld" 12 Personer. I Reserve stilledes 3 til 4 Personer. Det egenlige Polititilsyn udgjordes af 12-14 Personer, den saakaldte Skarvagt, der hver Nat patruillerede i Gaderne, ført af Vagtmesteren og en af Stadens Tjenere. Denne Vagt, der altsaa egenlig skulde have været udført af Byens Borgere personlig, hver efter sin Tur, bestod dog ofte af lejede Folk, da følgelig mange velstaaende Borgere helst vilde være fri for at vaage, og man kunde have en saadan Mand for 8 Sk.; men i de lange og kolde Nætter maatte man give 10-12 Sk. 2).

Et saa lidet talrigt Politikorps, hvis Mandskab skiftede daglig, var sikkert af liden Betydning, hvorom mange Excesser og Slagsmaal vidnede. Den her omtalte Vagt kaldes den lille Vagt, i Modsætning til den store Vagt, naar hele Borgerskabet traadte i Vaaben 3).

__________

1) K. D. I 589.

2) K. D. IV 769-70.

3) Om den store Vagt er en Vagtordning udstædt 18. Marts 1644 og uforandret 4. Avg. 1657, begge udgivne i Trykken. Denne vil nærmere blive omtalt i det følgende under Borgervæbningen.


279

Der var næppe noget, vore Forfædre frygtede saa meget som Ildebrand, man kunde næppe tage det Ord i Munden uden at tilføje: Gud forbyde, hvilken Gud naadelig afvende, den allerhøjeste Gud beskærme os naadelig og deslige fromme Ønsker. Det var ej heller nogen Spøg, den brandlidte fik ingen Godtgørelse, og al hans Velfærd gik til Grunde, da de fleste Huse endnu var byggede af Bindingsværk og med Træbeklædning indvendig; med de daarlige Slukningsredskaber kunde der næppe være Tale om at redde andet end Nabohusene, men ikke det Hus, i hvilket der først kom Ild. Til at holde Øje med Byen var der 2 Brandvagter, nemlig i Vor Frue og S. Nikolaj Kirketaarne, hvor der i hvert var 2 Vægtere eller Kurer, der skulde klemte med Klokkerne, naar de saa nogen Ild. Ved Klemtningen hidkaldtes alle Tømmermænd, Murmestere, Fiskere og Baadsmænd, og det var deres Pligt at bestige det brændende Hus og søge at slukke; det paahvilede Dragerne at skaffe Vand tilveje med Kærrer og Børe og Vognmændene at køre Vand til i Vogne. Paa Raadhuset opbevaredes Læderspande og Stiger, ligesom hvert Kvarter desuden havde sine, hvilke Rodemestrene og Vagtskriveren skulde skaffe frem. I Gaderne i Nærheden skulde de, der havde Brønde i deres Gaarde, straks give sig til at drage Vand op og bære til Ilden, og de, der havde Ølkar men ingen Brønde, skulde være pligtige til at bringe dem til Ilden, at andre kunde fylde Vand deri. 1549 blev det strengelig forbudt alle Kvindfolk, Piger og Børn, som ikke kunde og ej heller vilde gøre Gavn, at lade sig finde ved saadan Ild, ej heller maatte nogen Gæst være tilstede; hvis saadanne Folk fik nogen Skade, Hug eller Slag, skulde de have det for Hjemgæld. De Borgere, der ikke var tilstede ved Slukningen, skulde med deres Svende dels søge det nærmeste Torv, dels begive sig til Portene, Voldene eller hvor de ellers blev forordinerede, "at afværge Forræderi, som tit og ofte desværre sker i saadan farlig Tid". Hvem det var, der da "forordinerede"


280

Folk, hvor de skulde opholde sig, ses ikke, men det er formodenlig Byfogden og Vagtmesteren. Det var ogsaa forbudt nogen af Redningsmandskabet at kaste deres Fyrhage paa Hus eller Skur, uden de blev raadte dertil af dem, som havde Forstand, forat de ikke skulde gøre mere Skade end Gavn. Den, der fordristede sig herimod, skulde have forbrudt sin Hals. Foruden Regler for Stansningen af Ilden, indeholder denne Brandordning ogsaa Regler for Forebyggelse af Ildebrand. Borgerne opfordredes til at afskaffe Fjælegavle ind imod Naboens Grund og i deres Sted bygge dem af Ler eller Mur, ligeledes sørge for at de øverste Lofter blev lerslagne ligesom de nederste, "fordi det kan med Guds Naades Hjælp afværge stor Skade og Fordærv, som ellers kunde ske, fordi Ilden bliver da paa det Hus, som han (den) er befæstet og ikke lettelig kommer i deres Nahos Hus". Endelig skulde alle være forpligtede til selv at besigte og forvare deres Ild Dag og Nat. Skede nogen Vanlykke med Vaadeild paa Grund af nogens Forsømmelse, skulde den skyldige straks kastes i Ilden uden al Naade 1).

1597 udstædtes en kgl. Befaling til Magistraten, at eftersom der paa nogen Tid lang havde begivet sig stor Ulykke og Skade formedelst uforvarende Ildebrand, skulde man lade foretage Syn paa Skorstene, Ildsteder og Esser, og hvis der var nogen Mangel, maatte Magistraten lade disse nedbryde og tilholde Beboerne at holde de ny færdige og ved Magt. 1610 befalede Magistraten, at da der endnu var en Del ulovlige Ildsteder og Esser, skulde, hvis de ikke var forandrede inden 14 Dage, deres Ild udslukkes og den maatte ikke tændes igen, førend Esserne og Fyrstederne blev lovlig igen opmurede 2).

Af Rodemestrenes Skraa 1606 ses, at hvert Kvarter havde 2 Læderspande, en dobbelt og en enkelt Stige og 2 Fyrhager (Baadshager), mærkede med Kvarterets Mærke, dem

__________

1) K. D. II 281-82.

2) K. D. I 589. II 495-96.


281

skulde Rodemestrene bringe tilveje ved Ildebrand og lade Tømmermænd, Vognmænd og Dragere føre til Ildstedet. Rodemestrene skulde gøre Anmeldelse af ulovlige Ildsteder, paaminde Borgerne om at vedligeholde deres Brønde og om Somren i stærk Tørke paabyde dem, der havde Brønde i Gaardene, at skrive dette paa Portene; de, der ikke havde Brønde, skulde efter gammel Skik holde fyldte Vandtønder udenfor Døren. Under Ildebrand skulde de tilsige Beboerne af Hjørnehuse til at udhænge tændte Løgter over Gaderne, at man kunde kende de Folk, der færdedes paa Gaderne 1).

Vognmandslavet skulde efter Lavsskraaen af 1610 2) altid have et Par Heste til rede hos en af Lavsbrødrene, der kunde køre Byens Vandsprøjte til Ilden; tidligere holdt Byen sikkert selv Heste dertil; de andre Vognmænd skulde age Vand, Fyrhager og Stiger; allerede her er fastsat en Belønning af en Daler for den første og en mindre for de nærmest efterfølgende Vognmænd, der tidligst kom med Vand.

1. Jan. 1643 udstædte Magistraten en "Brand- eller Ildordning udi Kjøbenhavns By", der udkom i Trykken 3). Naar "Ildsnøden sig tildrager", skulde Beboerne af Huset "straks et stort Geskrey til Naboerne og andre gøre under alvorlig og højeste Straf". Hvis den udbrød om Natten, skulde Vægterne paa Vor Frue Kirketaarn paa en Stang udhænge en tændt Løgte imod den Side af Byen, hvor Ildløsen var, og der skulde klemtes med Klokkerne i alle Byens Kirker. Enhver Borger skulde derpaa udhænge en tændt Løgte foran sin Dør og maatte ikke slukke den, før det blev Dag, ligesom der paa hvert grundmuret Hjørnehus paa Byens Bekostning skulde opsættes en "Fyrløgte", der ogsaa skulde tændes ved saadanne Lejligheder. Alle Stadens Porte blev ufortøvet lukkede og Stadshauptmanden sendte til hver Port en Borgervagt, der skulde lade Folk gaa igennem Laagen ved Porten og give Agt paa, hvem der skulde ud

__________

1) K. D. II 540-41.

2) K. D. II 573.

3) Udgivet paany i K. D. V. 249-59.


282

eller ind. Stadshauptmanden med alle Kaptejner, Løjtnanter, Fændrikker og andre Officerer skulde straks begive sig til Brandstedet tilligemed en Rode eller 10 Mand af hver Fane, alle væbnede. Disse besatte de omkringliggende Gader, forat paase at "tyvagtige og forhærdede Mennesker" ikke benyttede sig af Forvirringen, og at ingen anden uden de, som vilde og kunde redde og slukke, kom forbi.

Af Slukningsredskaber havde Staden da mange. Kongen havde vel tilladt, at man maatte hente en stor Del Læderspande og andre Redskaber paa Provianthuset, "for hvilken Hans Majestæts faderlige Kuriositet og Forsorg man Hans Majestæt aldrig noksom paa det underdanigste kan betakke", men desuden fandtes der paa Raadhuset og andre Steder ogsaa Læderspande, Ildhager, lange Stiger, Vandsprøjter, Økser og gammelt Sejldug. Det paabødes nu, at alle Bryggergaarde og andre Huse, som var 2000 Daler værd, hver skulde have 6 Læderspande og 2 Haandsprøjter, og de andre Huse, "undtagen gemene af fattige Folk bevaanende Lejeboder", hver 2 Læderspande og 1 Haandsprøjte. Dernæst skulde der ved Vor Frue Kirke, "Helliggiesthus", S. Nikolaj og den tydske Kirke være en Samling Redningsredskaber, saaledes 1 stor Sprøjte og 5-8 Haandsprøjter, 50-80 Læderspande osv., ligesom ved alle Lavshuse et Antal Læderspande. Hvert Kvarter skulde desuden eje 6 Stiger og 8 Brandhager. Videre skulde der altid haves paa rede Haand store Kar, nemlig 2 ved Posten paa Gammeltorv, 2 paa Amagertorv, et ved Vejerhuset og et i Graabrødre hos en af de Folk, der bode nærmest ved den derværende Post, ligeledes 2 i Avlsgaarden i Springgade, hvilke altid skulde staa fulde af Vand paa Sluffer 1).

Foruden Væbningens Officerer maatte ogsaa Kæmneren 2), Rodemestrene, Vagtskriveren og Brandmestrene, af hvilke der

__________

1) I Brandordningen af 1653 paabydes alene disse Vandkar i Avlsgaarden i Kattesund og ved Kirkerne.

2) I en Instrux for [ fortsat side 283 ] Kæmneren 24. Juli 1643 hedder det, at han skulde paase, at Byens Ildstiger og Hager med andet Tilbehør holdtes færdige og at han skulde sørge for, at der byggedes et Skur til dem, at de ikke som hidtil fordærvedes af Regn og Slud; hvis saadanne Skur ikke kunde bygges paa de Steder, hvor Redskaberne da hang, skulde han i Forening med Rodemestrene i hvert Kvarter udfinde et passende Sted. Ligeledes skulde han sørge for, at Byens Læderspande, Sprøjter, Økser, gamle Segl og Vandkar altid holdtes færdige, saaledes som Brandforordningen formeldte. Desuden skulde han 2 Gange om Aaret optage Fortegnelse over ulovlige Skorstene, Bagerovne, Køller og alle andre ulovlige Ildsteder, som fandtes i Hytter, Kældre og Drikkeskur mod Byens Skik og gammel Brug.


283

var udnævnt 1 i hvert Kvarter, som skulde have Tilsyn med ulovlige Ildsteder, ligesom Lavsoldermændene komme tilstede og bringe de under deres Tilsyn staaende Slukningsredskaber tilveje, og de skulde tilligemed Byens Svende paase, at disse blev tilstede, saa længe Ilden varede. De Slukningsredskaber, der først skulde anvendes, var Byens og den Kirkes og de Lavshuses, der var nærmest Ilden; først naar denne tog Overhaand, skulde de andre tages i Brug, og naar Ilden var dæmpet, skulde Kæmneren, Rodemestrene og Stadens Tjenere sørge for, at alt kom tilbage til sit Sted igen.

Foruden de offentlige Brønde skulde de private ogsaa yde Vand til Slukningen, og det paalagdes alle Borgere at holde saadanne vedlige, men de, der havde tilkastet deres, skulde igen sætte dem i Stand. Det var Bryggerne paalagt straks at skaffe Kar og Baller tilveje, og deres tilligemed Bagernes og Slagternes Heste skulde køre Vand til Ilden. Dette skulde ogsaa Vognmændene, men tillige paahvilede det disse at køre med Kar, Stiger, Ildhager, Vandsprøjter og Spande. Det egenlige Slukningsmandskab bestod af Kongens Artilleri og Søfolk, men desuden var det paalagt dem, der bode nærmest, at bringe Vand, og alle Tømmermænd, Murere, Smede, saavel Mestre som Svende, Søfolk, Fiskere, Dragere, Prammænd og Færgemænd uden Tøven at indfinde


284

sig ved Ilden, og den, der udeblev, havde forbrudt sit Haandværk og sin Næring; men fik Ilden Overhaand, skulde alle Haandværkere og alle andre Borgere møde og hver af sin yderste Formue hjælpe til at slukke og dæmpe. Brøndmestere og Vandkikkere skulde ogsaa møde for, om det var fornødent, at aabne de nærmeste Vandledninger. Uvedkommende, saasom "Kvindfolk, Drenge eller andet saadant Gesinde", blev holdt borte af det væbnede Vagtmandskab, og det var forbudt fremmede og Udlændinge at forlade deres Opholdssted. De, den viste sig flittige ved Slukningen, skulde have Belønning, og hvis nogen kom til Skade, skulde han ikke alene helbredes paa Menighedens Bekostning, men endog belønnes, og kunde han i Fremtiden ikke fortjene sit Brød, forsørgedes han med fri Underholdning sin Livstid. Til Forebyggelse af Ildebrand befaledes der Rensning af Skorstene en Gang hvert Halvaar og flittigt Tilsyn med Ild og Lys, hvorfor Brandmestrene ved Juletid, ligesom det hidtil havde været sædvanligt, skulde gaa omkring hver i sit Kvarter og formane Folk til Forsigtighed. Skorstensfejerne skulde efter deres Instrux idelig lade sig høre og finde i Gader og Stræder, og der var en bestemt Taxt for deres Arbejde. Brandmestrene skulde have flittigt Tilsyn med dem, som holdt "Garkøkken" 1) og Gæsteri i Kældre eller paa andre utilbørlige Steder, hvor der ingen Skorstene fandtes. Der maatte ikke haves Skorstene udaf Kældre igennem Muren, ej heller i udbyggede Skur, men de skulde alle gaa gennem Taget. I Stalde og paa Lofter maatte kun bruges Løgter, Bagerovne skulde være af forsvarlig Grundmur og ved Maltkøller skulde altid staa en Tønde med Vand, ligeledes skulde Købmændene være forsigtige med Oplag af Hør, Hamp, Beg og Tjære.

1653 udkom denne Brandordning paa ny med det Tillæg, at hver Brandmester skulde have en Under-

__________

1) Stegekælder.


285

brandmester og særlig Tilhjælp af 10 Mur- og Tømmersvende, der straks skulde komme tilstede med de Slukningsredskaber, som hver havde faaet udleveret af Byen at have under sin Varetægt. En Gang om Aaret skulde Stadshauptmanden kalde hele dette Mandskab, 90 Mænd foruden Brandmestrene, for sig paa Raadhuset og optage Syn over deres Redskaber. Brandmestrene forskaanedes i Fredstid for Indkvartering og den lille Vagt og Underbrandmestrene og Mandskabet for den lille Vagt.

15. Avg. 1618 udkom en trykt Forordning om, hvorledes man skulde forholde sig til Forebyggelse af Ildsvaade paa Skibene langs Broen (Skibsbroen) eller i Havnene, idet det blev forbudt baade paa Skibene, paa Broen eller langs Havnen at tænde nogen som helst Slags Ild, dog maatte Skibene brade paa det dertil bestemte Sted.

Under Danmarks Krig med Kejseren 1627 mødte 40 Borgere efter Magistratens Tilsigelse paa Raadhuset, for i Forening med Officererne at gøre Forslag om en bedre Ordning af Vagtvæsenet. Efter Vagtskriverens Rulle var Tallet paa de Borgere, hvem Vagten paahvilede, kun 1280, medens der i den sidste Taxt, hvorefter der beregnedes Skat, var 2722 Borgere, foruden Kongens Instrumentister og Sangere, Smede, Skibstømmermænd, Arkelimestre, Konstabler, Aarsknægte, Skippere, Styrmænd, Baadsmænd og Beboerne af de nys byggede Huse ved Holmen. Disse 1280 Borgere skulde udføre Vagttjenesten, der var beregnet til 80 Personer og siden 1620 var forøget med 2 Vagter i Klædeboderne eller i Vimmelskaft og 2 foran Vejerhuset; ved hver Port var nu 10 Vagter om Døgnet, paa Vandkunsten 4 om Døgnet, ved Slagbommen udenfor Vesterport 2 om Døgnet. Skarvagten var derimod kun 11 Personer. Vagtmesteren, Vagtskriveren og den af Stadens Tjenere, der fulgte med Skarvagten, fik foruden deres Løn Betaling som for 2 Vagter eller 1 Mk.

Naar nu hver Vagt beregnedes til 8 Sk., gav dette en samlet Sum af 3650 Sletdaler, for hvilke Penge man mente


286

at kunne faa en bedre Vagt, naar man af det "gemene" Borgerskab af Haandværkere, Daglønnere, Dragere eller deslige lejede for aarlig Løn af 28 Sletdaler 100 Personer, hvilke kunde skiftes til at vaage hver Nat. Vagtpengene kunde, som det tilforn havde været Skik, daglig indkræves af Vagtskriveren og leveres til en eller 2 Borgere, som saa hvert Kvartal kunde udbetale dem til Vægterne. Naar nu tilmed Tallet paa dem, der burde deltage i Vagten, ved Undersøgelse af Skattetaxterne fandtes at burde være 1266, der burde holde hel Vagt eller udrede 8 Sk. hver fjortende Dag, og desuden 701 kunde yde halv Taxt, og af 755 nogle kunde yde mindre Bidrag, kunde der foruden Lønnen til Vagtmesteren, Vagtskriveren, Stadens Tjenere, de 4 Portnere og 2 Mellemliggere i hver Port, udbringes 4142 Sletdaler, hvorfor der kunde antages 140 Mand, eller en Nattevagt paa 70 Personer. Skarvagten forøgedes nu til 20, desuden blev der faste Vagter i Gaderne i Klosterstræde, foran Raadhuset, Vejerhuset, i Kødmangergade, paa Hjørnet af Østergade og Pilestræde, ved Stranden foran Islandsk Kompagni, paa Hjørnet af Nørregade og S. Pederstræde og ved Slagbommen udenfor Vesterport. Naar Vagtmesteren om Natten kom med Skarvagten, skulde han afløse Vagterne med dem som fulgte ham, "hvilket i saa Maade kunde give en god, rigtig og ordenlig Vagt".

Med Hensyn til Bevogtningen af Voldene og Portene i den farlige Krigstid, da kunde Borgerskabet give dobbelte Vagtpenge og der kunde lejes 150 Personer, der paa nævnte Steder kunde skiftes til at vaage hver anden eller hver tredje Nat.

Dette Forslag blev vedtaget af Regeringsraadet og blev altsaa den fremtidige Vagtordning. Kommissionen ender med følgende Udtalelse: "Og forhaaber vi, det skulde det gemene Borgerskab vel befalde, og kunde man siden gøre god Ordinans og Artikler, hvorefter samme bestilte Vagt sig kunde have at rette og forholde under tilbørlig Straf, ti ellers naar udi forrige Tider den store Vagt er


287

holdt, da har det gaaet hver 8. 9. og 10. Dag omkring, og naar Vagter er tilsagte, da har de kendt dem for gode dertil at gaa eller vaage selv, somme da have fremsendt nogle Lejekarle eller uforstandige Kompaner, som ej heller vare Borgere, somme deres Bryggersvende, somme ganske unge Drenge og Bengler, som ikke vidste at gaa om med Musketter, Bøsser eller Værge, hvoraf stundum er kommen Parlamente og stor Uenighed iblandt Naboer og Genboer, at den ene ikke vilde gaa saa vel som den anden; tilmed naar en ærlig Mand for Alderdoms Skyld ikke selv kunde, eller en anden ikke selv vilde gaa, da maatte de give de Lejekarle somme 2 Mk., somme 3 Mk. og stundum Øl og Mad til, mens de om Dagen vaagede, hvilket mange af Borgerskabet tit og ofte vel højligen har beklaget og har alligevel haft for saa mange Penge en uskikkelig og ganske uduelig Vagt" 1).

1627 dannedes altsaa et fast Vægter- og Politikorps paa 140 Mand, men hvad der svarede til senere Tiders Gadevægtere kendte man ikke til, der var som omtalt kun foruden Patrouillen nogle enkelte Steder i Staden besatte med faste Poster. Der kan altsaa paa den Tid ej heller være Tale om Afsyngning af Vægtervers 2), og naar det under Belejringen 1658-60 omtales, at Vægterne hver Time raabte de bekendte Ord: "Hov Vægter, Klokken er slagen" osv., der blev Begyndelsen til hvert af de senere Vægtervers, da var det alene Taarnvægterne, fra hvem de lød. 2 Kurer i Vor Frue Kirkes og 2 i S. Nikolaj Kirkes Taarn omtales saaledes oftere.

Vagtens Begyndelse og Afløsning betegnedes ved Klokkeringning, som naar det hedder 1626 om 2 Studenter, at "Vagtmesteren klagede over, at de havde den anden Aften været sammen med 2 dragendes Kaarder og slaget sammen

__________

1) K. D. I 638-45.

2) Til dette Resultat er ogsaa Fausbøl kommen i sin Udgave af Vægterversene 2 Udg. S. 21-25.


288

i Klædeboderne, efter det var udringet paa Vagt". Kl. 4 om Morgenen synes der at være ringet af Vagt 1). Vagtklokken havde i det hele Betydning for den borgerlige Ro, saaledes var det paalagt Possementmagersvendene om Søn- og Helligdage at være hjemme i Mesterens Hus før Vagtklokken ringede 2).

Stadens Vagtmester var den, der kommanderede og ordnede Vagten, og om Natten gik han tilligemed en Stadstjener omkring med "Skarvagten", der bestod af 11-14 Personer, og patrouillerede i Gaderne; i Ildebrandstilfælde skulde han have Tilsyn baade paa Volden, hos Portvægterne og paa selve Brandstedet, om der skulde findes ildesindede Personer 3). Kongen havde særlig Interesse for Vagtmesterens Embede, hvorfor vi fra 1634 finder en Befaling til Magistraten om at "afskaffe" den daværende, eftersom "man i mange Maader mærkede hans Uflittighed". Det var Kongens Ønske, at han skulde have Magt til at tiltale de Folk ved Retten, som sendte udygtige Folk paa Vagt. Den ny Vagtmester Antoni Bødker klagede næste Aar over, at Jørgen Timian og flere Borgere havde skældt paa hans Ære og overfaldet ham, ligesom der paa Raadhuset engang havde samlet sig en Del Borgere, der vilde have overfaldet ham, hvis det ikke var blevet "afstyret", hvorfor Magistraten fik Befaling om at dømme i denne Sag og give Erklæring til Kancelliet om, hvorledes Sagen forholdt sig.

Magistraten afsatte imidlertid Antoni Bødker, inden den havde afsagt Dom i hans Sag, og beskikkede en anden, hvorover Kongen blev meget vred og gav Magistraten en Advarsel 4). Endnu i September forundrer Kongen sig over, at Sagen mod Jørgen Timian ikke var paakendt, men den endte med, at Antoni Bødker blev fængslet, ti 19. Dec. udstædtes kgl. Brev til Rentemestrene om at undersøge en

__________

1) Rørdam A. Arrebo I 76-77.

2) K. D. III 122, 285.

3) K. D. I 639-43. II 541. IV 769.

4) Se foran S. 126-27.


289

Ansøgning fra Vagtmesterens Kvinde, og hvis hendes Angivelse befandtes rigtig, da sørge for at han kom paa fri Fod. - 1611 fik Vagtmesteren Penge til Krudt og Bly til at skyde Hunde paa Volden. I November samme Aar, altsaa da Antoni er bleven fængslet og en ny Vagtmester beskikket, udstædte Kongen den Befaling, at Rigens Profos skulde have Opsigt med Vagtmesteren, at han ingen Ubeskedenhed øvede imod Adel eller Uadel, "som til denne Tid sket er", men at han flittig besøgte saadanne Steder, hvor der lod sig finde allehaande Selskab, og efter yderste Formue ved Nattetid hjalp at befri Gader og Stræder for al Modvillighed. Hvis Vagtmesteren blev forulempet af nogen, skulde Rigens Profos komme ham til Hjælp med sine Soldater, indtil Byfogden kunde faa Underretning 1).

Dette var det første Forsøg paa Indsættelse af en Mand, der paa Kongens Vegne kunde have Tilsyn med Kjøbenhavns Politi, men det var først det enevældige Kongedømme forbeholdt at beskikke en særlig Politimester. Politiet vedblev fremdeles at styres som hidtil af Magistraten og Byfogden i Forening, uden at vi ellers hører noget om Rigens Profos. Denne Embedsmands Pligt var det ellers at haandhæve Retsplejen i Hæren. Ifølge en Bestalling af 1590 skulde han tillige føre Kjøbenhavns Borgere i Marken, naar de blev tilsagte til Mønstring, og stille dem i Slagorden 2). Det er altsaa i hans Egenskab af Befalingsmand over Kjøbenhavns Væbning, at det faldt naturligt at give ham det omtalte Tilsyn med Vagttjenesten.

Ved Vagten var ogsaa ansat en Vagtskriver, der holdt Mandtal over og tilsagde de Borgere, der skulde gøre Vagt, ligesom han oppebar Vagtskatten. Han modtog derfor en aarlig Løn af Staden og desuden 1 Mk. for hver Dag, eller Betaling for 2 Vagter, desuden havde han fri Bolig.

__________

1) K. D. III 155-56. V 148, 161-62, 164, 171, 180.

2) Rosenvinge: Gl. danske Domme IV 217.


290

Han skulde ogsaa hjælpe Kæmneren med Byens Regnskab, og hvis han var uvillig dertil, skulde han afsættes. Han havde Nøglen til Raadhuset og skulde derfor i Ildebrandstilfælde sørge for at tilvejebringe de der opbevarede Læderspande 1). Han fik særlig Løn forat passe Uret paa Raadhuset.

Vagten i Portene, 2 Portnere og 1 Mellemligger i hver, bestod vistnok i Almindelighed af faste Bestillingsmænd, om den end foran omtales som Del af det af Borgerne stillede Vagtkorps.

Paa dette Sted maa ogsaa omtales Stadens Spillemænd, af hvilke der 1611 var 2. Desuden var der Pibere og Trommeslagere 2), der særlig gjorde Tjeneste ved Mønstring af Borgervæbningen.

Foruden de nævnte Retsvæsenet og Politiet nærmest vedkommende Bestillingsmænd havde Staden følgelig flere andre, af hvilke de vigtigste her skal nævnes.

I Regnskaber fra det 18. Aarh. omtales det, at en Mark ved Hyltebroen (ved Løgten udenfor Nørrebro) i fordums Tid havde været brugt til Græsning af Byens Tyre; i endnu bevarede Antegnelser til Regnskaber fra Begyndelsen af det 17. Aarh. nævnes Byens Hingste. Byen havde altsaa Kreaturer og til at vogte disse maatte den have en Hyrde; 1529 omtales Hyrdegaarden, hvis Beliggenhed er ubekendt. 1570 forbydes det alle Borgere, hvad enten de bode indenfor Voldene eller i Haverne udenfor, at holde nogen særegen Hyrde, "men hvis Fæ eller Kvæg de have, skulle de drive for Stadens Hyrde og han det at vogte og gæmme hver Mand uden Skade". Da det 1596 blev forbudt at holde Kvæg indenfor Portene, der blev drevet ud om Morgenen og ind om Aftnen, blev Folk tvungne til om Somren at lade det blive paa Fæleden Nat og Dag eller staldfodre det, hvorved Hyrdens Arbejde blev indskrænket, ti det var følgelig

__________

1) K. D. I 486, 629, 638, 639, 642. II 281, 405.

2) K. D. I 486.


291

vanskeligt om Aftenen at faa Køerne til deres rette Ejermænd. Saadanne fælles Hyrder var iøvrigt sikkert almindelige i mange Købstæder indtil den nyere Tid. Af Kæmnerens Instrux 1643 ses det, at der da var Stude og Kør, der ikke vogtedes af Byens Hyrde, og over hvilke Markmanden skulde holde Fortegnelse, at de kunde betale for Græsning paa Fæleden. 1656 ses det, at den nævnte Forordning fra 1596 ikke holdtes i Kraft, ti i en kgl. Forordning tales der om, at naar Kvæg løb fra Hyrden, naar han drev ud eller ind, og han straks forfulgte det, havde han intet forbrudt, men hvis Svin og Geder løb omkring paa Volden, Heste og Kør fandtes indenfor Søerne løse uden Hyrde, skulde der gives Bøder eller Kvæget være forbrudt 1).

Tilsynet i Byens Avlsgaard havde Pligtsfogden, der havde fri Bolig og særlig Løn for Opsigt med Stadens Arbejdsfolk (Pligtsfolk). Han opkrævede Græspenge af Borgernes Kvæg paa Fæleden og stod i det hele til Kæmnerens Tjeneste.

Markfogden eller Markmanden havde Tilsyn med Fælederne 2) (Græsmarkerne), og havde Bolig og en Kaalhave udenfor Nørreport; den, som Markmanden Holger Dønneke 1682 og hans Eftermænd bebode, var nuværende Nr. 68 paa Nørrebrogade med tilstødende Grunde, ligeoverfor Assistens Kirkegaard 3). Han maatte ogsaa passe paa, at ingen skar Tørv, gravede Ler eller Sand paa forbudte Steder. Desuden var der Vangemænd, der passede Ledet til de forskellige Vange, men disses Brugere lønnede vel som oftest Vangemændene.

__________

1) K. D. I 447. III 459-60. IV 749.

2) K. D. III 370-71.

3) Gik han den nærmeste Vej til nuværende Blegdamsfæled, kom han til den ved de saakaldte Holger Danskes Briller, der vistnok, hvis Navnet er saa gammelt, oprindelig er opnævnte efter Holger Dønnike og intet har at gøre med hin store Sagnhelt, der egenlig først er bleven folkelig i vore Dage.


292

Til at have Tilsyn med de Vognmænd, Brolæggere, Pligtsfolk og Daglønnere, der var i Byens Tjeneste, beskikkedes omtrent 1624 en Brofoged, ligesom en Formand for Arbejdsfolk og Daglønnere.

1651 ansattes ved kgl. Befaling Oluf Stenvinkel som Stadskonduktør, der skulde afpæle Gaderne, saa de kunde have deres Afløb, Hullerne deri fyldes og Højderne jævnes; han skulde give Agt paa, at ingen byggede ud paa Gaderne, at Trapperne ikke gik for langt ud, at Rør med Regnvand ikke udmundede saa højt oppe, at Vandet kunde styrte ned paa Folk, der færdedes paa Gaden. Hvis Brolægningen ikke var i Orden, skulde han klage til Byfogden. Hans faste Løn af Byen var 100 Rdl. aarlig foruden hvad Folk vilde give, naar han efter sit Kaart anviste Folk de Byggepladser i den ny By, som de havde Skøde paa; dog stod det Folk frit for, om de vilde lade bygge ved ham eller andre Bygmestre.

Skarnfogderne eller Gadefogderne havde Tilsyn med Gadernes Renlighed; naar man ventede Vognmændene, der skulde føre Skarnet bort, gik de omkring i Gaderne og forkyndte dette ved Raab, og hvis nogen ikke efterkom deres Befaling om at feje Skarnet sammen og faa det paa Vognene, kom Dagen efter Skarnfogden og Brofogden med en af Fogedsvendene og udpantede den skyldige. Det var sikkert ogsaa dem, der hed Kvartermestre, idet hver havde sit Kvarter af Byen at have Tilsyn med.

En nyttig, men ringeagtet Stilling beklædte Natmanden, der ligesaa godt som Skarpretteren betitledes Mester, hvorfor han ogsaa undertiden kaldtes Natmesteren; hans folkelige Navn var dog Rakkeren. Hans Forretning bestod i at bortskaffe Skarn, døde Hunde og Katte og andre mindre Dyr, hvilket ansaas for uærlig Gærning, medens han fik særlig Løn for de større Dyr. Hvor foragtet han var, ses af en Forordning af 1647 om Gadernes Renlighed, hvor det hedder om de Folk, som gentagne Gange udkastede Skarn ved Stranden, paa Torvene, ved Volden eller paa andres Fortov,


293

at de skulde agtes som dem, der faldt Natmanden i Bestillingen og burde ej længer lides i Menigheden. Det samme skulde vederfares dem, der kastede eller lod kaste Aadsler paa Gader eller i Haver, "efterdi sligt ved Rakkeren og hans Gesinde bør paa de Steder uden Byen nedgraves, som dertil bestemte er". 1624 hedder det om samme Forseelser, at for den førstnævnte straffedes Folk 3. Gang paa deres 40 Mk. og skulde ikke lides udi Byen hos ærlige Folk. Natmanden bode altid fjernt fra andre Mennesker; ligesom han før 1516 bode i den da øde Rosengaard omtrent ved Vognmagergade, havde han 1620 Bolig tæt udenfor Vesterport; da her imidlertid snart efter blev stærkt bebygget, er han flyttet derfra og 1661-89 bode han i Nærheden af den Ny Østerport, nu Rigensgade mellem Salviegade og Krusemyntegade 2).

Strandfogden eller Havnefogden paahvilede der Tilsyn med Havnen; han skulde saaledes passe paa, at ingen kastede Urenlighed i Havnen, og opkrævede til Byens Bedste en Afgift af Brænde af Vedskuderne, foruden hans mange andre Forretninger 3). Der var ogsaa ansat en Havneskriver, der førte Regnskab over Havnens Indtægt og Udgift og havde Bolig i den gamle Accisebod. Vejer, Maaler og Vrager oppebar derimod ikke Løn af Byen men af Magistraten. Det er en Selvfølge, at der var mange andre Bestillinger under Byen, saaledes en Vandmester eller Rendemester og Vandkiggere ved Vandrenderne, en Teglgaardsskriver ved Teglgaarden, hvilke vel ikke alle lønnedes umiddelbart af Byen men af Indtægterne ved de Bestillinger, de forestod.

Det kan endnu nævnes, at der en Tid var en Stadsmedicus, af hvilke Resen nævner først Doctor (Joakim) Scheel

__________

1) K. D, II 757. III 281.

2) Om Natmænd og de uærlige Professioner, hvortil Skorstensfejerne hørte, se F. Dyrlund: Tatere og Natmandsfolk.

3) K. D. II 399, 446.


294

"som siden sig herfra paa andre Steder har begivet", og efter ham Dr. Otto Sperling, der blev Stadsfysicus efter ham 4. Juni 1639 og antoges af Magistraten efter den daværende Statholder Korfits Ulfelds Anbefaling, med en aarlig Løn af 200 Rdl., hvilken han fik i 4 Aar. Han opgiver selv at have mistet sit Embede som Stadsfysicus, fordi Borgmester Jakob Mikkelsen var bleven hans Fjende, idet han ved et Bryllup maatte sidde nedenfor Sperling 1). Efter Sperling blev ingen ansat før 1668. Kong Frederik I's Forsøg paa at faa en Læge ansat med fri Bolig i Graabrødre Kloster er omtalt Første Del S. 292.

Om Magistratens Kaldsret til gejstlige Embeder vil blive talt senere.

__________

1) Se Sperlings Selvbiografi i Suhms ny Saml. III 3, 222, 225. Om Stadslæger kan jevnføres Ingerslev Danmarks Læger I 333-35.


__________


<-Forrige . Indholdsfortegnelse . Næste->

Opdateret: søn feb 6 15:26:50 CET 2005
Publiceret: søn feb 6 15:26:48 CET 2005
© eremit.dk 2001 - 2010 . Må frit anvendes og citeres med kildeangivelse
Kontakt:

Creative Commons License
Dette værk er licensieret under en Creative Commons Navngivelse-Ikke-kommerciel-Ingen bearbejdelser 2.5 Danmark Licens.

Valid HTML 4.01 Transitional  Valid CSS!
Sidens top