eremit.dk
Sti: Forside > Forfatterindeks > KHB > Kjøbenhavn i Aarene 1536-1660, første del.

Kjøbenhavns Historie og Beskrivelse III

Kjøbenhavn i Aarene 1536-1660
    - første del, kap. VI

Kbh., G. E. C. Gad, 1881

Oluf Nielsen (1838-1896)


Denne eTekst er en nøjagtig kopi af teksten i den originale trykte udgave. Teksten er fremstillet med OCR teknik hos eremit.dk. Teksten er udgivet til undervisning og forskning, og kan frit bruges til sådanne ikke kommercielle formål.


<-Forrige . Indholdsfortegnelse . Næste->

VI. Raadmændenes Levnedsløb.

1. Peder Villadsen (1536-37) blev Borgmester 1537 eller 1538.

2. Oluf Jakobsen Skriver (1536-39) nævnes 1538, blev Borgmester 1539.

3. Kristiern Eskilsen (1536-48) er sandsynligvis bleven Raadmand 1536 ligesom de 2 foregaaende, da han var en af de Borgere, der udsendtes til Kristian III forat undertegne Stadens Kapitulation. Han havde før Grevens Fejde været Raadmand i Aarene 1527-34 og var Købmand, hvilket baade ses af at han ejede en Gaard i Klædeboderne og at han 1541 leverede Klæde til Bysvendene, Stadens Spillemænd og Bøsseskytter samt Tømmer til Befæstningen. I Betaling herfor fik han 1540 Skøde af Byen paa et øde Stræde paa Rosengaarden, der gik imellem Springgade og Købmagergade, og en Gang ved Stranden østen for Mette Brolæggers Gaard og vesten for Vejerhuset, 3-4 Alen bred. Sønden for Vejerhuset og østen op til denne Gang laa en lille Strandbod,

[221]

222

som han købte samme Aar af Kort Beermand. Disse Ejendomme laa vistnok omkring ved Naboløs. Han købte ogsaa 1527 en Grund i Kattesund, vistnok i nuværende Farvergade. Der er nogen Mulighed for, at han ogsaa hed Kristiern Skomager, idet en Mand af dette Navn nævnes som Raadmand 1530. dog nævnes Kristiern Skomager som Ejer af andre Ejendomme end Kristiern Eskilsen, nemlig af en Gaard i Skoboderne. I Fortegnelse over Væbningen c. 1510 nævnes baade Kristiern Kræmmer og Kristiern Skomager, saa de er dog vistnok forskellige. Kristiern Eskilsens Hustru var Sidse Pedersdatter, maaske en Datter af Peder Brolægger, hvilket formodes, fordi han var saa omhyggelig for at købe Grunde op til dennes Enke Mette Brolæggers Gaard. I den mellemste Gang i Helligaands Kirke fandtes fordum en Ligsten med Indskrift: Anno 1548 sancti Georgii Dag da døde salige Christen Eskisen Raadmand, som ligger her begraven, hvis Sjæl Gud haver til evig Tid.

4. Rasmus Nielsen (1536-58 ?) maa være bleven Raadmand 1536, ti han nævnes altid foran Mattis Klavsen, der temmelig sikkert blev Raadmand samme Aar. Han var Raadmand i Aarene 1531-32 og var endnu Raadmand 28. Jan. 1555. Han synes at være den samme som Rasmus Bager, der 1519 var Kirkeværge ved S. Peders Kirke og Raadmand 1531. men i saa Fald har der været en anden Rasmus Bager, der 1539 var en af de udvalgte Menigheds Mænd, der indvilligede i at der udlagdes Jord til Borgmestre og Raadmænd.

5. Mattis Klavsen (1536-47) nævnes som Raadmand 1538, blev Borgmester 1547.

6. Lavrids Jensen (1536-46 ?) blev Raadmand 1536 (han nævnes som saadan Mikkelsaften). Han havde ogsaa tidligere beklædt denne Stilling, mindst fra 1524 til 1534 og var i disse Aar Kæmner, ved hvilken Lejlighed Byen nogle Gange gav ham Betaling for Udlæg i Jorder indenfor Voldene. 1524 købte han og hans Hustru Karine af Guld-


223

smed Anders Haagensen en stor Grund østen op til Byens Vold og indenfor denne. Han levede endnu 1546. Pontoppidan gør ham urigtig til den samme som Lavrids Mullie. 1543 lejede han en Gaard i Vandmøllestræde norden op til Munkegaarden.

7. Rasmus Kedelsmed (1536-60) var Værge for S. Peders Kirke allerede 1513 og vedblev som saadan indtil Reformationen. Fra 1530 var han Raadmand indtil Grevens Fejde. Allerede 1510 var han en velstaaende Mand, idet han selv tredje var ansat til at møde til Mønstring i Væbningen. I Aarene 1523-30 leverede han mange Materialier af Sten og Tømmer til Stadens Fornødenhed. Han nævnes som Raadmand 1538 og døde 15. Febr. 1560.

8. Knud Kempe (1536 ?-50 ?) nævnes som Raadmand 1540 og 1546. Han var næppe Søn af Borgmester Peder Kempe, da hans Svigermoder var dennes Søster og hans Hustru Karine, Byfoged Jens Juels Datter, efter Datidens Opfattelse da vilde have været ham for nær beslægtet. 1542 var han den ene af de 2 Medlemmer af Magistraten, der sendtes til Prins Frederiks Hylding i Ringsted. 1554 var han ikke længer Raadmand, da han og hans Hustrus Broder Mads Jensen solgte en lille Gaard ved Stranden østen for Vejerhuset, som de havde arvet efter hans Svigermoder; da kalder hans sig alene Borger; til Vitterlighed underskrev Lavrids Kempe, "deres Svoger og Broder".

9. Torben Jonsen (1538 ?-57 ?) var Raadmand 13. April 1556, da han lejede en Gaard paa Nikolaj Kirkegaard norden for Kristoffer Trundsens Gaard. Han maa være død før Efteraaret 1558. Da han nu ikke nævnes i den Fortegnelse over Raadmændene, der begynder 1543, maa han altsaa antages at have været ansat førend den Tid, men han forekommer ellers ikke.

__________

1) Rørdam Aktst. til Univ. Hist. Nr. 5.


224

10. Peder Jensen (1543-48) indsat 13. Juni 1543, blev Borgmester omtrent 1548.

11. Jesper Olsen (1547 ?-57 ?) nævnes som Raadmand 1548, men maa allerede have været det 1547. Han blev Borgmester 1557 eller 1558.

12. Lavrids Mullie (1547 ?-67) var Raadmand 25. April 1547. Han havde en Have paa Rosengaarden, vistnok mellem Slippen og Brøndstræde, og ejede en Strandbod nærved Vejerhuset. Angaaende hans Livsforhold da træder han os først i Møde 1534, da han var en af de Borgere, der udsendtes til Køge forat hylde Grev Kristoffer, og efter 1536 var han en Tid Forstander for Helligaands Hospital, til hvilket han paa sit Dødsleje skænkede 4 Boder i Vandmøllestræde, som hans Arvinger gjorde Hospitalet stridige. Mest bekendt er hans uheldige Styrelse af Island, hvilken Tid iøvrigt maa anses for hans Glansperiode, idet han herskede der med samme Magt som en kgl. Lensmand. Da denne Periode af hans Liv imidlertid udførlig er omtalt foran S. 153-57, forbigaas den her. Han døde 25. Juni 1567 som Raadmand, og naar han i et Dok. af 25. Nov. 1563 alene betegnes som Borger, da maa dette bero paa en Uagtsomhed, idet hans Død ellers ikke vilde være indført i Magistratens Vedtægtsbog.

13. Frands Ibsen eller Jepsen (1547-53) var Raadmand 1547, da han stævnede Anne Jakob Mikkelsens i Malmø for en Del i en Gaard i Højbrostræde. Han var gift med Anne Ambrosius, sikkert Datter af Ambrosius Bogbinder, de døde begge i Pesten 1553. 1)

14. Arild Hake (1548 ?-65) indsat mellem 1548 og 1551, blev Borgmester 1565.

15. Mester Lavrids Madsen Bøssestøber (1551-70) indsat 1551. Han var kgl. Kanonstøber og vistnok umiddelbar Efterfølger efter Mester Fadder, der døde 1539. 2)

__________

1) Danske Samlinger I 166.

2) Om Mester Fadder se Anden Del S. 88.


225

I hans Tid var Støberiet i S. Peders Kirke, hvor der foruden Kanoner ogsaa støbtes Klokker; saaledes er Klokkerne i Asminderød og S. Peders Kirke i Malmø betegnede med hans Navn. Han var en meget anset og virksom Mand, der 1553 var Oldermand for de Fattiges Forstandere og fra 1552 til sin Død Kirkeværge ved Vor Frue Kirke, i hvilken Egenskab han indlagde sig Fortjeneste af Kirkegaarden udenfor Nørreport og dens Kapel, om hvilke han selv har givet en udførlig Beretning (Ny kirkehist. Saml. I 383-87). Han ejede en Gaard paa Vestergade, Boder i Lille Lars Bjørnsstræde og paa Hjørnet af Vestervold og Studiestræde ved Jermers Skanse, hvilke sidste han solgte til de Husarme 1564. Han døde 10. Juli 1570 og begr. i Vor Frue Kirke. Da hans Mellemregning med Kongen skulde opgøres efter hans Død, fandtes han at være Kongen mange Penge skyldig for leveret Kobber, Tin og andre Varer, hvorfor hans Ejendomme blev beslaglagte. Arvingerne solgte imidlertid hans Gaard og 2 Boder til nogle Borgere, men Kongen bød Byfogden at tiltale disse ved Bytinget og kun lade dem beholde Ejendommene, hvis de vilde afgøre Lavrids Bøssestøbers hele Gæld. Af denne Forlegenhed slap man imidlertid ved at overdrage Gaarden paa Vestergade til Kristoffer Valkendorf, og angaaende de 2 Boder gav Kongen samme Mand særlig Tilladelse til at indløse disse for 200 Daler fra de Borgere, der havde købt dem af Arvingerne. 1)

16. Anders Godske (1551-58), se Borgmestrene.

17. Lavrids Madsen (1558 ?-65) nævnes som Raadmand 1558. Han havde nogle Smaahuse i Lille Færgestræde, der tilhørte S. Nikolaj Kirke og til hvilke han ikke synes at have haft nogen Hjemmel. En ham tilhørende Jord i Pilestræde tilhørte efter hans Død Sidsel Anders. Skrivers. Han døde 2. Juli 1565 og maa ikke forveksles med sin

__________

1) Rørdam Univ. Hist. (se Reg.). Ny Kirkehist. Saml. I 382-87. O. Blom: Kristian IV's Artilleri S. 145.


226

Samtidige Raadmand Lavrids Madsen Bøssestøber, der altid kaldes Mester Lavrids Madsen.

18. Kristen Vejer (1558 ?-63) nævnes 1558. Han døde Natten før Juleaften 1563. 1568 havde hans Enke en af Byens Jorder ved Jørgen Marsvins Gaard.

19. Oluf Hammer (1558-70) nævnes 1558. Han havde en af Byens indenbys Jorder til Leje omtrent 1540 og ejede 1581 en Gaard paa Gammeltorv, der laa, hvor Nygade nu gaar, desuden en Gaard i S. Klemensstræde og en anden paa Vestergade. Han var Kæmner og aftakkede 20. Jan. 1570. Hans Gaard paa Gammeltorv ejedes 1620 af Borgmester Jakob Mikkelsen; denne var gift med Enken efter Renteskriver Kristen Hammer, der saaledes maa være Oluf Hammers Søn. 1)

20. Mads Skriver (1558-72) blev indsat S. Andreæ Aften (29. Nov.) 1558. 14. Marts 1572 aftakkede han paa Grund af Alder og Skrøbelighed. Han ejede 1581 en Gaard paa Vestergade og 2 Gaarde paa Nørregade, af hvilke sidste han bebode den ene, paa Gadens vestre Side.

21. Klavs Perlestikker (1558-64) blev indsat S. Andreæ Aften (29. Nov.) 1558 og døde 31. Marts 1564. Han købte 1562 af Byen den saakaldte Barbara Klemenses Have bagved S. Gertruds Kirke ved Volden, altsaa noget af nuværende Hauserplads eller Aabenraa. Han døde 31. Marts 1564.

22. Marcus Hes (1564-65) se Borgmestrene.

23. Jørgen Pedersen (1564-69) blev Borgmester 6. Juni 1569.

24. Kristen Ibsen (1564), indsat 29. Juni 1564, men døde S. Dionysii Aften (8. Okt.) samme Aar.

25. Hans Olsen (1565-69) kaaret 19. Nov. 1565, se Borgmestrene.

__________

1) Rørdams Aktst. til Univ. Hist. S. 125.


227

26. Kristoffer Mogensen (1565-84), se Borgmestrene.

27. Lavrids Olsen (1565-69) kaaret 19. Novbr. 1565, aftakkede 25. Okt. 1569 og døde 28. Marts 1571.

28. Peder Syndesen (Sjundesen, Syffuensen) (1569-80) indsat 6. Sept. 1569, blev Kæmner 24. April 1573 og døde 7. Juli 1580. I Muren paa Kapellet ved Helligaands Kirke ud til Urtegaarden stod til 1672, da det blev sat ind i Kirken, et Epitafium med udhuggede Figurer og følgende Indskrift: "Her er begraven ærlig Mand Per Siwendsen, fordum Raadmand udi Kjøbenhavn, og hans kære Hustru Barbara Nielsdatter, hvilke udi Herren salig ere hensovede, hun udi det Aar 1575 den 24. Juli og han den 7. Juli 1580, med 7 af deres Børn, kaldtes Anne, Jens, Pernille, Morten, Karen, Niels og Pernille. Gud give dennem med alle Kristne en glædelig Opstandelse og det evige Liv. Amen." Hans Datter Anna, død 1616, var 3 Gange gift, sidst med Professor Jakob Svendsen. Han ejede en Gaard paa Nørregade og købte 1568 den Grund, hvorpaa den vestre Del af S. Klemens Kirke havde staaet (den yderste Del af Frederiksberggade), 1573 en Grund, kaldet Dybet synden for S. Gertruds Gaard, som han dog straks afstod til denne Gaards Ejer Otto Brokkenhus; desuden ejede han Gaarde i Graabrødre, Klosterstræde, Teglgaardstræde og paa det senere Nytorv. Ved Gavebrev af 18. Febr. 1577 skænkede han de Husarme en Sjælebod, som han havde ladet bygge paa disses Grund paa Hjørnet af Vestervold og Studiestræde. 1)

29. Hans Didriksen (1569-76) indsat 6. Sept. 1569, blev Kæmner 20. Jan. 1570 efter Oluf Hammer og var det indtil 24. April 1573. Han døde 8. Nov. 1576. Han ejede en Gaard paa den vestre Ende af Klosterstræde, men bode forøvrigt i Kødmanger Rodemaal. Hans Enke Anna var 1599 Arving efter Hospitalsforstander Niels Vinke (se foran

__________

1) Resens Inscr. Hafn.


228

S. 48) tilligemed Professor Klavs Skavbos Enke Kirstine; de var sandsynligvis Søstre og havde Trætte med Torben Jensen, der en Tid var Byskriver, om samme Arv.

30. Mikkel Nielsen (1569-83), se Borgmestrene.

31. Klavs Rytter (1569-84), se Borgmestrene.

32. Johan von Geldern (1570-82) blev kaaret 6. Febr. 1570. Han var Købmand og var i Forening med Albert Albertsen for 5000 Dlr. gaaet i Kavtion for nogle hamborgske Skibe, hvilke Penge de fik tilbage 1579. Han ejede en stor Gaard i Store Færgestræde nærved Apothekergaarden, med et særskilt Stegers, desuden et Hus nordvest for Vejerhuset ved Stranden. Han døde 6. Okt. 1582. Hans Enke Anna fik 1583 af Kongen Tilladelse til at sende en Ladning Sild til Holland. 1)

33. Albert Albertsen (1572-89), se Borgmestrene.

34. Niels Pedersen (1572-80), se Borgmestrene.

35. Simon Surbek (1577-79), se Borgmestrene.

36. Oluf Mortensen (1579-90), se Borgmestrene.

37. Børge Pedersen (1581-89), se Borgmestrene.

38. Oluf Madsen (1581-95), se Borgmestrene.

39. Henrik von Møesen eller Mørsen (1583-89), kaaret 8. April 1583. Han var da vist en ældre Mand, idet han 1559 var optraadt ved en Retshandling sammen med sine "Svogre" Anders Knudsen og Raadmand Lavrids Madsen. 1569 var han Kirkeværge for S. Nikolaj Kirke. Han havde en Have udenfor Østerport og en anden i Pilestræde. Forøvrigt var han Ejer af det lybske Herberg, nu Nr. 14 paa Amagertorv og Nr. 12, 14, 16, 18 i Lille Helliggejststræde og sandsynligvis tidligere ogsaa af Hjørnestedet mellem Amagertorv og nævnte Stræde. Han ejede ogsaa en Gaard i Store Færgestræde. Han døde 9. Maj 1589. 2)

40. Albert Kristensen (1583-98) kaaret 5. Avg. 1583, efterat han 1581-82 havde været Tolder i Mollesund

__________

1) Norske Rigsreg. II 543.

2) Kirkeh. Saml. 3 R. II 500.


229

i Norge, dog blev hans Regnskaber først klarede 1591. Den Retstrætte, han 1590 havde med Borgmester Jakob Skriver, der synes at have været hans Hustrus Formynder, er omtalt foran S. 189. 1592 solgte han til Kristoffer Valkendorf en Gaard mellem dennes egen og Anders Hansens Gaard mellem Stranden og Læderstræde. En stor Have, han ejede udenfor Gl. Østerport, tilhørte 1620 Klavs Condevin. Han døde 1. Maj 1598. 1)

41. Jørgen Kydt (1583-?), kaaret 5. Avg. 1583. Han fik 1577 kgl. Bevilling til at sejle som Købmand til Island og næste Aar til at besejle 2 islandske Havne. 1581-82 var han Tolder i Harmensund i Norge og blev 1582 kgl. Købmand og Landfoged paa Island. 1581 fik han tilligemed Joakim Tim og Mogens Hejnesen Privilegium paa at besejle Færøerne i 5 Aar; han indtraadte i dette Kompagniskab, fordi Kristoffer Valkendorf ønskede ham, forat han kunde have Tilsyn med Mogens Hejnesen; han har altsaa været en Mand med et godt Navn. 1583 fik han Tilladelse til at sende en Ladning Sild til Holland. Han ejede en Gaard i Vombadstuestræde. 1590 var han ikke Raadmand længer, idet han var en af de Borgere, der i Magistratens Fraværelse skulde styre Staden (se. foran S. 129). Naar han døde er ikke bekendt. En Anne Hans Kyds, der levede 1581, var maaske hans Moder. 2)

42. Anders Lavridsen (1584-87) eller Anders Krogmager, kaaret 7. Sept. 1584. Han er født i Ordrup, døde 16. eller 17. Nov. 1587 og er begraven i Helligaands Kirke. 3)

43. Hans Dal (1585-91), kaaret 6. Avgust 1585. Han blev 29. Sept. 1572 Tolder i Mollesund i Norge, men var det ikke længer 1575, da Bernt thor Vesten var i denne

__________

1) Norske Rigsreg. II, 430, 436, 493.

2) Norske Rigsreg. II 238, 267, 430, 433-35, 493, 543. Grundtvig: Meddel. fra Rentek. Ark. 1873-76 S. 215. Troels Lund: Mogens Hejnesen S. 88.

3) Kirkehist. Saml. 3. R. II 489. Resens Inscr.


230

Stilling. 1581 optræder han i Kjøbenhavn som Formynder for Oluf Kulds Børn. En Have, som han havde ejet udenfor Gamle Østerport, tilhørte 1620 Lisbet Didrik Møllers Arvinger. Han døde 3. og er begraven 5. Juli 1591 i S. Nikolaj Kirke. 1)

44. Niels Sørensen Riber (1586-91, kaaret 12. April 1586. 1583 havde han faaet Bestalling paa 2 Aar til at være Simon Surbeks Efterfølger som Kongens Købmand paa Vespenø og samme Aar fik han Tilladelse til at sende en Ladning Sild til Holland. 1584 tillod Kongen ham at sende en Ladning Egetømmer til Nordlandene. Han døde 15. Maj 1591 og blev 2 Dage efter begraven i Helligaands Kirke. 2)

45. Jens Skytte (1588-1601), kaaret 15. April 1588. 1575 var han Svend hos Tolderen Bernt thor Vesten ved Mollesund i Norge. Han var siden Købmand. Han døde 2. Avg. 1601 og er begraven i Vor Frue Kirke 3dje Dagen derefter. Hans Enke Gertrud Jørgensdatter ejede 1609 en Gaard paa Gammeltorv. Hans Datter Marie blev gift med Raadmand Lavrids Hansen, en anden Datter Inger med Søren Sørensen. 3)

46. Peder Munk Jakobsen (1589-91), se Borgmestrene.

47. Jørgen Bentsen (1590-1605) blev indsat 6. Febr. 1590, efterat han havde været Byfoged siden 1585. Allerede 1567 var han en af de udvalgte Borgere, der optraadte paa Borgerskabets Vegne, og 1584 blev han sendt til Ringsted til Prins Kristians Hylding. Han ejede en Gaard i Snaregade og udenfor Byen en stor Have mellem Øster- og Nørreport, som hans Enke Kirsten Jonasdatter 1606 solgte til Kongen. Han blev gift 6. Sept. 1590, døde 1. Marts 1605 som ældst Raadmand og er begraven i S. Nikolaj Kirke. 4)

__________

1) Norske Rigsreg. II 45, 174.

2) Kirkehist. Saml. 3. R. II 513. Norske Rigsreg. II 509, 543, 554.

3) Norske Rigsreg. II 174. Resens Inscr.

4) Kirkehist. Saml. 3 R. II 508.


231

48. Søren Kristensen Flue (1590-91) se Borgmestrene.

49. Erik Klemensen (1591-1602) sad første Gang i Raadmands Sæde 31. Maj 1591. Han døde 12. Juni 1602 og er tilligemed sin Hustru Anne Sørensdatter, der døde 2. Juni 1603, begraven i S. Nikolaj Kirke. 1)

50. Jakob Brun (1591-97) se Borgmestrene.

51. Jens Vibe (1591-94), kaaret 4. Okt. 1591. Han var en Jyde og Farbroder til Borgmester Mikkel Vibe. 1584 var han en af de Borgere, der sendtes til Ringsted til Prins Kristians Hylding. Han ejede Gaarden paa det østre Hjørne af Klosterstræde og Amagertorv (da Fisketorvet), hvilken han dels havde faaet med sin Hustru Kirstine Pedersdatter, Reinholt Mortensens Enke, dels tilkøbt sig. Den havde tidligere tilhørt Simon Bartskær og var fra Belejringen 1535-36 bekendt for at have en af de bedste Brønde i Staden. Han og Jørgen Bubbert leverede Skrivematerialier til Kancelliet. Han døde 20. Juli 1594 og er begraven i Helligaands Kirke, for hvilken han var Værge, og hvor hans Brodersøn Kristen Vibe lod lægge en Ligsten over ham. 2)

52. Mads Hansen (1591-94) kaaredes samme Dag som Jens Vibe, døde samme Aar som han den 30. Oktober og er ligeledes begraven i Helligaands Kirke. Han ejede i Forening med 3 andre Borgere et Skib, som de 1592 solgte til Kongen.

53. Kristen Albertsen (1596-98), se Borgmestrene.

54. Niels Hansen (1596-1605), kaaret 11. Febr. 1596. Han var gift med Borgmester Niels Pedersens Enke, og fik 1605 af Kongen Betaling i Korn eller andre Varer for sin Formands Tilgodehavende. Han døde 6. Okt. 1605 som ældst Raadmand og begravedes i Vor Frue Kirke.

55. Knud Markvardsen (1596-1606); se Borgmestrene.

__________

1) Resens Inscr.

2) Genealogisk biogr. Arkiv S. 73-74. Resens Inscr.


232

56. Jacob Brender (1599-1628), Søn af Kristoffer Brender, der 1574-76 fik 3 kgl. Breve paa at maatte være skattefri i Kjøbenhavn. Han selv ejede Gaarde i Klædeboderne og Nørregade. Han kaaredes 22. Maj 1599, døde 29. Febr. 1628 og begravedes i Helligaands Kirke.

57. Mikkel Vibe (1602-6), se Borgmestrene.

58. Kristoffer Andersen (1602-17) kaaredes 4. Febr. 1602, men søgte først Raadmands Sæde 16. Sept., Søn af Borgmester Anders Knudsen, er født i Kjøbenhavn 1551. Hans Moder Cecilia var Datter af Borgmester Povl Hansen. Han gik først i Vor Frue Latinskole og besøgte dernæst forskellige tydske Universiteter. Da han kom hjem, overtog han sin Moders Handel. 1597 blev han Byskriver. 8. Jan. 1604 ægtede han Anna Marcusdatter. Han døde 24. Nov. 1617 og er begraven i S. Nikolaj Kirke. 1610 fik han, Raadmand Rasmus Nielsen og Herman von Ham Søpas for et Skib til Island. Han ejede en Gaard i Læderstræde. 1)

59. Iver Povlsen (1606-15), se Borgmestrene.

60. Rasmus Nielsen Islænder (1606-11) havde formodenlig sit Tilnavn af sine Handelsforetagender paa Island. Saaledes var han 1610 i Kompagni med Kristoffer Andersen og flere om et Skib, der fór paa Island, og samme Dag fik han, Anders Olufsen og flere Søpas til Nordlandene i Norge. Han kaaredes til Raadmand 8. Febr. 1606, døde 16. Okt. 1611 og er begraven i Vor Frue Kirke. 2)

61. Mogens Mikkelsen (1606-18) var vistnok Broder til Borgmester Jakob Mikkelsen. Han kaaredes 10. Febr. 1606. Han drev 1600 Handel paa Narva og ejede en Gaard paa Amagertorv. Han begravedes i S. Nikolaj Kirke 7. Jan. 1618 ved Siden af sin i Barselseng 1602 afdøde Hustru. Raadmand Lavrids Eskilsen var vistnok hans Svigersøn. 3)

__________

1) Univ. Progr. Norske Rigsreg. IV 362-63.

2) Norske Rigsreg. IV 362-63.

3) Pers. Tidskr. I 221. Hans Børn nævnes vistnok foran S. 210 som Jakob Mikkelsens Arvinger.


233

62. Peder Andersen (1606-18), se Borgmestrene.

63. Simon Surbek (1613-22), se Borgmestrene.

64. Mathias Hansen (1613-22), se Borgmestrene.

65. Thomas Lorck (1613-33) kaaredes til Raadmand 18. Maj 1613. Han købte 1598 en Gaard i Skoboderne, og kaldes i Skødet "ærlig Svend"; denne Gaard maa have været af stor Anseelse, ti hos ham bode den franske Gesandt Des Haye de Courmesvin 1629; i dennes Rejsebeskrivelse roses Huset som smukt, rummeligt og nylig bygget. Hans Vogn hentede Gesandten, efter nogen Fraværelse, mellem Kjøbenhavn og Køge.

Fra 1607 deltog han med Mikkel Vibe i mange af dennes Handelsforetagender paa Nordlandene; indtil 1616 er der næsten hvert Aar udstædt Søpas for et eller 2 Skibe, der tilhørte dem i Fællesskab. 1616 havde de desuden 3 Skibe paa Hvalfangst under Grønland og 2 under Nordlandene og Finmarken. Han var Forvalter for Islandsk Kompagni og Medlem af Klædekompagniet. Han døde 21. Juni 1634 og begravedes i Helligaands Kirke. 1612 havde han bekostet den vestre Kirkegaards Port ved denne Kirke af hugne Sten, forsynet med hans Navn og Bomærke. Han var gift med Mikkel Vibes Datter Margrete. De oprettede 1632 et gensidigt Testament, at den efterlevende skulde beholde den Gaard, de bebode, for 4000 Rdl., der skulde skiftes mellem Arvingerne og den efterlevende. Hun giftede sig 1635 med Sekretæren i tydsk Kancelli Kristian Weiner og døde 11. Okt. 1651. Over hende udstædtes et Universitetsprogram. 1)

66. Peder Karlsen (1618-38) kaaredes 5. Avg. 1618. Før han blev Raadmand, var han Fændrik i Væbningen. Han var Medlem af Klædekompagniet og Islandsk Kompagni og ejede en Gaard paa det østre Hjørne af Bad-

__________

1) Norske Rigsreg. IV (se Registret). Christian IV's Breve ved Bricka og Fredericia I 423. Voyages de Msr. des Haye S. 57, 199.


234

stuestræde og Vimmelskaft, foruden en anden paa Amagertorv, hvilken han solgte. Han døde 18. Sept. 1638, 69 Aar gl. Han var første Gang gift med Katrine, Datter af Jakob Lavridsen. Hun døde 1619, af deres Ægteskab var der en Datter Anne, gift med Borgmester Hans Nikkelsen Lundt, en anden Datter var vistnok gift med Henrik Rosenmeyer. Anden Gang ægtede han Kristen Vibes Datter Anne, der var Enke efter Peder Kniphof og døde 20. Marts 1646. Over hendes og hendes 2 Mænd fandtes et Gravmæle i Koret i Helligaands Kirke. 1)

67. Strange Madsen (1619 - 21) kaaredes 8. Jan. 1619. Han var Medlem af Klædekompagniet og Islandsk Kompagni. 1614 fik han og 2 Borgere i Bergen Bevilling paa den færøske Handel i 3 Aar, hvilken 1617 atter blev fornyt, og det ses, at han vedblev at drive den til sin Død, ved hvilken Tid Herman Vust i Kjøbenhavn ogsaa nævnes som Deltager. Han ejede Gaarde paa Gammeltorv og Vestergade, døde 4. Avg. 1621 og er begraven i Vor Frue Kirke. Hans Datter Marie var gift med Hans Trønner. 2).

68. Jørgen Danielsen (1622-29), se Borgmestrene.

69. Klavs Johansen (1622-25) kaaredes 1. Marts 1622. Han var Medlem af Klædekompagniet og var selv Klædehandler, ti han bode i Jakob Rosenkrandses Gaard i Højbrostræde, udenfor hvilken der stod en "Klædebænk", eller et Skur, hvori der handledes med Klæde. Desuden ejede han en Gaard paa Amagertorv. Han var 1620 en af "de bedste og ældste Borgere", der var sammenkaldte forat forfatte en ny Jordebog over Stadens Ejendomme. Det maa altsaa være en Trykfejl, naar det nævnes i Resens Kopi af hans Ligsten i S. Nikolaj Kirke, at han ved sin Død 13. Juli 1625 var 24 Aar gl.; der skal formodentlig staa 42 Aar. Hans Hustru døde 1651, hans Datter Anne var gift med

__________

1) Resen Inscr. Geneal. biogr. Arkiv S. 73. Pers. Tidskr. I 213. Univ. Progr. over Datteren Anna.

2) Norske Rigsreg. IV 515, 613, V 595.


235

Jakob Feltman; formodentlig var Peter Hauscher og Jokum von Slesel ogsaa hans Svigersønner. 1)

70. Niels Hansen Folskenk (1622-64). Han havde været Byskriver siden 1620, kaaredes til Raadmand 1. Marts 1622 og døde 20. Nov. 1664, 77 Aar gl. Han blev altsaa saa længe i Magistraten, at han kunde opleve Belejringen og Stadens ny Privilegier. Da Magistratens Forretninger 1661 forandredes, fik han Tilsyn med Havnen og Stadens Bygninger. Han maa have været i Slægt med Thomas Lorck, ti istedenfor dennes Have, der blev nedlagt til Byens Befæstning, fik han en Grund ved Mikkel Vibes Kro, hvilken Grund nu er Vesterbrogade Nr. 92 til 144 eller fra Værnedamsvejen til Tvedes Bryggeri (dette med). For en Have, han selv paa lignende Maade maatte afstaa, fik han Gengæld i en anden i Nærheden af Sortedamssøen ved Skydebanen og Pallemallien. Han ejede en Bryggergaard i Klosterstræde, nu Nr. 12 i Klosterstræde, og Nr. 34 i Store Helliggejststræde. Ved en Datters Bryllup 1639 fik han Tilladelse til at skænke Vin og byde flere Personer end Forordningen tillod. Han er begraven i Helligaands Kirke.

71. Lavrids Mogensen (1622), havde været Byfoged siden 1625 og kaaredes til Raadmand 1. Marts 1622, men døde allerede samme Aar 17. Avg., begraven i Helligaands Kirke. Han var gift med Bodil Hansdatter. 2)

72. Jørgen Jensen (1622-33) eller Jørgen Braad, er født i Roskilde. Han blev Raadmand 1. Marts 1622 og forblev i denne Stilling til sin Død 25. Nov. 1633, i en Alder af 63 Aar. Hans Enke Karen, Datter af Kristen Vibe, der døde 17. Avg. 1637, 68 Aar gl., er tilligemed ham begraven i Helligaands Kirke. Raadmand Knud Jørgensen er formodentlig deres Søn. En Datter Maria, f. 1611, d. 1663, var gift med Vikmand Hasebard, Præst ved Vor Frue Kirke. 3)

__________

1) Resens Inscr. Pers. Tidskr. I 217.

2) Resens Inscr.

3) Resens Inscr. Univ. Progr. over Datteren.


236

73. Lavrids Hansen (1626-28) er født i Kjøbenhavn 1574 og Søn af Raadmand Hans Jensen. Han blev Byfoged 1620 og kaaredes til Raadmand 1. Maj 1626. Han døde 31. Avg. 1628. 24. Juni 1610 var han bleven gift med Raadmand Jens Skyttes Datter Marie, der døde 29. Maj 1626. Deres Gravmæle var i Vor Frue Kirkes Kor. Ved hendes Dødsleje testamenterede de til de Husarme 200 Rdl.

74. Reinholt Hansen (1628) se Borgmestrene.

75. Lavrids Eskilsen (1628-31, 1644). Han var Byfoged siden 1626 og gjorde sin Raadmands Ed 16. Avg. 1628. 12. Maj 1631 "præsenterede" han paa Raadstuen og tilkendegav at Kongen naadigst havde tilforordnet ham til Proviantskriver, hvorfor han foraarsagedes at forlade sit Raadmands Sæde, "begærede derhos venligen med Vilje og Venskab at forløves, Borgmestere og Raad samt(!) og særdeles paa det højeste og venligste betakkendes". 15. Marts 1644 blev han Raadmand igen efterat have opgivet Proviantskrivers Bestilling. 1639 bode nogle hollandske Udsendinge hos ham og han gav Indberetning om deres Forhold til Korfits Ulfeldt. Efter Borgmester Jakob Mikkelsen fik han den store Gaard paa Gammeltorv, der siden blev nedreven til Nygades Anlæg. Her bode ogsaa hans Enke Lisbet 1661, der formodenlig var Raadmand Mogens Mikkelsens Datter. 1643 købte han den store Have udenfor Vesterport, som Marcus Hes i sin Tid havde haft. Raadmand Bartholomæus Pedersen var maaske hans Svigersøn, i alle Fald besvogret med ham. Det er ikke bekendt, naar han døde 1).

76. Anders Olufsen (1629-33) kaaret 5. Okt. 1629. Han blev kgl. Renteskriver 1608 og var i denne Stilling endnu 1622, efterat han i Mellemtiden havde været Klædekammerskriver. Derpaa blev han Tolder ved Toldboden foran Slottet, hvorfra han afløstes 1627 af Jonas Heinemark. Ved Siden af drev han borgerlig Næring, saaledes drev han 1620 Købmandskab i sin Gaard i Købmager Kvarter. Denne

__________

1) Pers. Tidskr. I 221. Jfr. i det følgende under Povl Fechtels Boder.


237

Gaard laa paa Østergade og havde en stor Grund langs hele Kristen Bernekovstræde og som fulgte derpaa Grønnegade og Antonistræde 1) til Peder Madsens Boder og var bebygget med 27 Huse. Hele denne Ejendom fik Kongen 1636 udlagt i hans Dødsbo for den Gæld, han var skyldig paa sine Regnskaber. 1610 var han i Kompagni med Raadmand Rasmus Nielsen og flere om et Skib, der fór paa Nordlandene i Norge. 1625 fik han, der da var Tolder i Kjøbenhavn, og Bartholomæus Haagensen Tilladelse til at købe i Norge 6 Skibsladninger Ege- og Bøgetømmer. Han var ogsaa Medlem af Klædekompagniet. Som Raadmand bestyrede han de Fattiges Kapitaler 1631. Hans Enke Karen Nielsdatter, der tidligere havde været gift med Borgmester Villum Henriksen i Helsingør, ejede 1639 en Have udenfor Vesterport. Han døde 26. Dec. 1633 og begravedes i Helligaands Kirke 2).

77. Knud Jørgensen (1629-31), maaske Søn af Raadmand Jørgen Braad, var oprindelig Ridefoged i Kjøbenhavns Len og blev Raadmand 5. Okt. 1629. Han døde 14. Marts 1635 og efterlod sin Enke Anne Didriksdatter Mumme, der døde 28. Marts 1636 og tilligemed sin Mand er begraven i Helligaands Kirke. Han ejede en Gaard i Raadhusstræde. 1. Juni 1631 aftakkede han fra sit Raadmands Sæde "venligen begærendes, at Borgmester og Raad med Vilje og Venskab det vilde tillade, hvilket hannem ogsaa blev tilladt med Taksigelse for al god Omgængelse, imidlertid han her inden Døre været havde" 3).

78. Johan Bøcker von Delden (1630-33) ogsaa kaldet alene Johan eller Jan Bøcker, var sikkert Søn af Adam Bøcker og Vendele von Delden og Stivsøn af Borgmester Mathias Hansen. Han kaaredes til Raadmand 24. April 1630 og gav da 60 Sletdaler i de Fattiges Jernkiste. 12. Marts

__________

1) Disse Gader laa paa et andet Sted end nu.

2) Norske Rigsreg. IV 363, V 495. Grundtvig Meddel. fra Rentek. Ark. 1872 S. 169, hvor der siges at han 1612 blev Klædekammerskriver.

3) Resens Inscr.


238

1633 "foregav han paa Raadstuen, at han havde i Sinde og agtede med første at rejse paa sit Købmandskab, begærende derfor paa en Tid lang at maatte fra Raadstuen forløves, hvilket ham af Borgmestre og Raad blev bevilget og samtykt". Grunden til hans Fratrædelse var Pengeforlegenheder. Ejler Urne til Gunderslevholm gjorde 8. Juli samme Aar Indførsel i begge hans Gaarde for en Gæld af 756 Dlr., "da han udi stor vidtløftig Gæld er geraaden, saa han samme Penge ikke har kunnet aflægge og betale". Samme Aar lod Kongen gøre Indførsel i Fuglevad og Brede Mølle. Johan von Delden gjorde sig usynlig paa Grund af sine Pengeforlegenheder, men fik dog i September Tilladelse til at begive sig ind i Riget og fritoges i December for sine Kreditorers Tiltale til Paaske. Senere gik han til Rusland, hvor han 1641 og 1644 var Tolk hos Czaren og i stor Yndest. 1609 deltog han med Simon Surbek og Oluf Jørgensen i Udrustningen af et Handelsskib bagom Vardøhus. I Kristian IV's Krig med Kejseren var han og Lavrids Møllengracht Leverandører af Krigsfornødenheder, hvorfor de for en Del af Betalingen fik Anvisning i en stor Mængde Ladninger Tømmer fra Norge og 21,000 Rdl. af Bergens Told. Han var en af de 4, der 1623 overtog Kongens Silkevæveri og drev desuden en Krudtmølle i Brede. Han købte 1630 af Raadmand P. Karlsen en Gaard paa Amagertorv, der gik ud til Læderstræde, og ejede desuden en Tid en anden i Stenboderne og en Have omtrent hvor nu Kongens Nytorv er 1).

79. Didrik Johansen Badskær (1631-42), Søn af Købmand Johan Badskær og Margrete Jensdatter, er født 1585. Fra Ungdommen bestemt til Handelen, blev han sendt til Regensburg og Danzig forat lære denne. Siden sejlede han paa Riga, Reval og Narva, hvorfra han gik til Moskov, siden til Belgien. Han var endnu ikke 20 Aar, da hans

__________

1) Christian IV's Breve ved Bricka og Fredericia S. 129-30, Norske Rigsreg. IV 306, VI 48.


239

Fader døde, og styrede derpaa Handelen for Moderen, til han selv tog Borgerskab 1609. Han kaaredes til Raadmand 1. Juni 1631 og døde 5. Juli 1642 i sit 57. Aar og er begraven i S. Nikolaj Kirke. Hans Enke Lene Elimarsdatter døde 1662. Med hende havde han haft 2 Sønner, 5 Døtre. En Datter var gift med Anders Beyer, en anden med Dr. Thomas Bang, en tredje med Raadmand Lavrids Mikkelsen Tunge. Han var Medlem af Havnedirektionen, Klædekompagniet, Islandsk Kompagni og Fattigdirektionen. 1621 var han en af de 4 Borgere, der beskikkedes til at have Tilsyn med Garverne, at de leverede ordenligt Læder. Han ejede en Gaard i Snaregade, 7 Huse i Studiestræde, Boder i Springgade, senere Trinitatis Kirkegaard, men den Ejendom, der har bevaret hans Navn til Nutiden, var en Række Smaahuse i den Gade, der endnu kaldes Didrik Badskærs Gang 1).

80. Peder Pedersen (1631-67) var først Møntskriver og kaaredes til Raadmand 1. Juni 1631. 1661 fik han særligt Tilsyn med Ølbryggere og Vinhandlere. 1614 var han i Kompagni med Raadmand Peder Andersen, Møntmester Nicolaus Svab og Jens Kristensen om et Skib, der fór paa Nordlandene. Han ejede en Bryggergaard i Snaregade (nu Nr. 14, den gamle Snaresgaard) og havde Huse i Lavendelstræde, Brøndstræde, Vognmagergade og ved Vestervold. 1651 fik han Skøde paa en stor Grund paa den gamle Østervold mellem Aabenraa og Gotersgade. Han døde 26. Avgust 1667, 73 Aar gl., og er begraven i Helligaands Kirke. Hans Hustru hed Agnete og overlevede ham. Hans Svigerfader hed Jan Jansen 2).

81. Jakob Pedersen (1634-37) var Købmand og bode paa Nørregade, da han kaaredes 14. Maj 1634. Om hans Død er optegnet følgende i Raadstueprotokollen. "Anno 1637 den 10. Septembris døde sal. Jakob Pedersen Raadmand

__________

1) Univ. Prog. Resens Inscr. Pers. Tidskr. I 205, 214.

2) Norske Rigsreg. IV 521.


240

udi Ballerup, som han med sin Hustru og Børn for den da her udi Kjøbenhavn stærke grasserende Pest, udi hvilken 5017 Mennesker døde, opflyttet var, hvis Lig, dog med den høje Øvrigheds Tilladelse, her udført blev og den 15. dito udi Vor Frue Kirke hæderligen begravet."

Han drev Handel paa Nordlandene i Aarene 1615-17 og 1618 fik Lensmanden Befaling til at hjælpe ham tilrette med hans Tilgodehavende i Vardøhus Len. 1629 forpagtede han tilligemed Henrik Fyren Kongens Indkomster og Rettigheder tilligemed 2 Lakseelve i Finmarken, hvilken Forpagtning han senere fik forlænget til 1643, saa at hans Enke, Børn og Arvinger i Tilfælde af hans Død skulde beholde den indtil dette Aar. 1633 fik Lensmanden Befaling til strængelig at forbyde Fjeldfinnerne at gøre ham Skade paa hans Fiskeri. Han var ogsaa Forvalter for Islandsk Kompagni 1).

82. Niels Villumsen (1634-48) kaaredes 14. Maj 1634. Han var 1631 udset til at være Raadstueskriver, men det blev da ikke til noget med Oprettelsen af denne Post. Han ejede en Gaard ved Stranden tæt ved Ostindisk Kompagni. Hans Enke Birgitte fik 1661 en Grund mellem Holsten- og Stormarngade som Godtgørelse for en Grund, der var indhegnet til den Gaard, Kristoffer Lindenov fordum ejede. Han døde 8. Marts 1648 i Fredriksstad i Norge, hvor han var paa Hjemrejsen fra sin Broder Sten Villumsens Begravelse. Han henhørte saaledes til Familien Rosenvinge, der var bleven adlet af Kong Hans. Hans Fader var Villum Henriksen, Borgmester i Helsingør, hans Moder Karen Nielsdatter, der anden Gang var gift med Raadmand Anders Olufsen i Kjøbenhavn.

83. Peder Mortensen Keitum (1635-53). Han var Byskriver 1633-35 og havde før den Tid været Kæmner. Han forordnedes til Raadmand af Kongen og indsattes i sit

__________

1) Norske Rigsreg. IV og VI (se Registret).


241

Sæde 6. Maj 1635. 1639-42 forpagtede han og Kristoffer Hansen Accisen af fremmed Øl for 8000 Rdl. om Aaret. Han ejede en Bryggergaard i Store Kirkestræde, døde 24. Maj 1653, 72 Aar gl., og er begraven i S. Nikolaj Kirke, hans Enke Karen Andersdatter døde 8. Nov. 1666. Hans Datter Margrete var gift med Renteskriver Sigvard Fris, siden med den senere Borgmester Kristen Andersen Dverig. Der er endnu bevaret i Haandskrift 2 af ham oversatte Bøger, nemlig Ovids Metamorfoser og Asnats Historie.

84. Mikkel Sørensen (1635-41) er født 1586 i Koldby i Farstrup Sogn i Jylland, hvor hans Forældre var Bønder. Han gik 5 Aar i Kjøbenhavns Latinskole, men var for fattig til at studere. Han kom derpaa i Tjeneste hos Just Spangenberg og sin Morbroder Peder Madsen i Kjøbenhavn og endelig hos Økonomen i Vartov Jakob Lipper. Efter 2 Aars Forløb blev han 1616 samme Hospitals Forstander, i hvilken Stilling han var i næsten 20 Aar; i hans Tid var det at det ny Hospital ved Sortedamssø opførtes, hvis Grundvold lagdes 1625. 6. Maj 1636 blev han Raadmand. Han døde 25. Maj 1641 og er tilligemed sin Hustru Mette Nielsdatter begraven i Vor Frue Kirke. Han havde 5 Sønner og 4 Døtre og testamenterede 200 Daler til Vor Frue Latinskole. Han ejede en Bryggergaard i S. Pederstræde 2).

I A. Hjørrings Dierum 1670 (Haandskrift i gl. kgl. Saml. Oktav Nr. 3614) omtales han saaledes: "Der og Vartovs Bygning skulde foretages, var som Forstander kommen en fattig ung Karl til Bestillingen ved gode Venners Befordring. Hans Formue efter god Examen kunde ikke være 16 Daler til gode Rede, der han først kom til Hospitalet. Der han skiltes ved det og døde, efterlod han sin Hustru og Børn nogle tusinde Daler til Arvedel; de, ham og hans

__________

1) Pers. Tidskr. I 197. Danske Selskabs Tilvæxt S. 164.

2) Resens Inscr. Univ. Prog.


242

Hustru kendte, vidste vel, han havde dem ikke bekommet enten ved Arv eller ved Giftermaal" 1).

85. Hans Nikkelsen Lundt (1638) se Borgmestrene.

86. Kristen Bentsen (1639-48) gjorde Raadmandsed 11. Marts 1639. 1641 drev han Skibsfart, ti det ses, at han da havde lidt stor Skade af Biskayerne paa et Skib. Han var 1642 i Kompagniskab med Peder Nielsen og Peder Grøner (Grüner) om at forpagte Kobberbjergværket Gudsgave i Østerdalen i Norge, Han ejede en Bryggergaard paa Gammeltorv, døde 4. Avg. 1648 og er begraven i Helligaands Kirke.

87. Hans Nansen (1639-44) se Borgmestrene.

88. Kristoffer Hansen (1642-45) se Borgmestrene.

89. Fin Nielsen (1642-45) se Borgmestrene.

90. Henrik Friis (1645-55) kaaredes 3. Feb. 1645. Han døde 18. Feb. 1655, 59 Aar gl., og er begraven i S. Nikolaj Kirke, hvor hans Hustru begravedes 1650. Han havde en Søn Johan Friis, der døde 1684, og en Datter, der var gift med Apotheker Gregorius Fleischer 2).

91. Jakob Andersen (1648-68), islandsk Købmand, indsattes 13. April 1648 og døde 22. Juli 1668, 70 Aar gl., begraven i Helligaands Kirke. Han ejede en Gaard paa Nytorv (nu Del af Nr. 3, Hjørnet af Nygade) og Huse

__________

1) A. Hjørring vil herved henpege paa Grunden til at Hospitalet allerede før Belejringen "syntes intet andet end skinbarlig Ruin". Han siger, at det ikke var den ny Bygnings Skyld (jfr. foran S. 54-55), men "der blev nogle tusende Maaltider førte til Regnskab mere, end der kom de Fattige og deres Tyende til Gode". Om andre Forstandere beretter han, at efter Mikkel Sørensen kom en anden "ikke dert vildeligere end en Dreng, tjente en høj Betjent. Han fik Hus og Gaard i Kjøbenhavn, nogle 1000 Dlr. værd, og kom udi det fornemme Bryggerlav. Han blev vel forbedret, men hvorledes Hospitalet blev forbedret, er noksom bekendt. Intet at tale om den Forstander, som Direktørerne vidste fuld vel at føre et slemt Levned med Drik og Umaadelighed."

2) Personalhist. Tidskr. I 204.


243

i Mikkelbryggersgade, Lave Thomesens Gang og Kandestøberens Gang. Desuden havde han Stalde i Springgade. Han havde i nogle Aar været Oldermand for de Fattiges Forstandere og gav 1647 til de Husarme 350 Daler. 1668 gav han 500 Sletdaler til Helligaands Kirke. 1661 blev der særlig overdraget ham Tilsyn med Torvehandelen og Provianteringen. Han var første Gang gift med Anne Lydersdatter og anden Gang med Maren, Datter af Borgmester Peder Lavridsen i Maribo, Enke efter Knud Hesselberg, der døde Aaret efter ham. Paa Gravmælet roses han som "en gudfrygtig Mand sig og sine Venner til Hæder, idet han var en ærbar og velsignet Mand, Kirken og de Fattige til Undsætning, idet han var en gavmild Mand, Byen til Tjeneste, idet han var en arbejdsom Mand." Hans Datter Anna var gift med Ridefoged Frederik Frederiksen 1).

92. Herman Thuresen (1648-52) er ligesom sin Broder Frederik Thuresen født i Aalborg, Overkøbmand, indsat 13. April 1648. Han var gift 2 Gange; med sin første Hustru havde han en Datter og fik 1649 kgl. Ordre til Jægermesteren om ved hendes Fæstensøl at udlevere ham et stort og 2 smaa Dyr. Anden Gang ægtede han 1640 Kristen Pedersens Enke Margrete og fik da Tilladelse til at skænke Vin og byde flere Folk end Forordningen tillod. Han ejede en Gaard ved Stranden (nu Nr. 50 ved Gammelstrand) og en anden i Snaregade (nu Nr. 4 paa Hjørnet af Naboløs). Han døde 10. Avg. 1652, 47 1/2 Aar gl., og blev begraven i Helligaands Kirke.

93. Henrik Isaksen (1648-60), Søn af Kandestøber Isak Chordes eller Chorits, der døde 1625. Hans Søster var gift med Oberst Frederik Thuresen. Han døde 1660, hans første Hustru 1658, hans anden Hustru 1685; det var vistnok hans Datter Helene, der var gift med Bertel Stuve. Da han 12. Okt. 1648 blev indsat som Raadmand, nævnes

__________

1) Resens Inscr. Hafn.


244

han som forrige Acciseskriver. Han døde 27. Marts 1660, 65 Aar gl. og er begraven i Helligaands Kirke. 1643 bode han i en af Borgmester Reinholt Hansens Gaarde i Skoboderne, og det var vistnok den han senere ejede (Vimmelskaftet Nr. 39) 1).

94. Verner Kloumand (1651-57), Søn af Købmand Verner Kloumand og Magdalene Vinckelman, er født i Kjøbenhavn 25. Feb. 1608. Under Pesten 1619 sendtes han til sin Morbroder Daniel Vinckelman i Lyneborg og gik der i Skole, til han 1620 sendtes hjem. Senere drog han til Holland, men paa Grund af Pesten sendtes han 1625 til Island, kom siden til Glyckstad, atter til Holland, derfra til England og kom saa hjem. Her giftede han sig 1. Maj 1636 med Borgmester Mathias Hansens Datter Ingeborg Meklenborg, med hvem han fik 3 Sønner og 2 Døtre, af hvilke dog kun 1 Søn og 1 Datter overlevede ham; Datteren blev gift med Henrik a Møinichen. Hans Enke giftede sig med Raadmand Peter Holmer. 1648 blev der betroet ham "den øverste Handelsbestyrelse i denne By", det vil vel sige, at han blev Bestyrer af Klædekompagniet eller Ostindisk Kompagni. At han drev Handel paa Spanien, fremgaar af, at han og Johan Bram 1637 fik Befaling til at underhandle med en Spanier, der vilde være dansk Agent i Madrid. 24. Feb. 1651 blev han Raadmand og døde 7. Feb. 1657, 49 Aar gl.; han er begraven i S. Nikolaj Kirke. Han købte i 1636 en Vejrmølle bag Gammelmynt paa Østervold og fik 1651 istedenfor en Haveplads en Grund i Søgade ved Pallemallien. Han ejede det lybske Herberg paa Amagertorv.

95. Peder Pedersen (1655) se Borgmestrene.

96. Morten Mikkelsen (1655-65) er født 12. Maj 1602, var Proviantskriver 1640-55 og blev indsat som Raadmand 29. Maj 1655. 1657 gav han de Husarme 600 Dlr.

__________

1) Pers. Tidskr. I 208, 211.

2) Univ. Prog. Pers. Tidskr. I 203.


245

Han døde 13. Feb. 1665, 63 Aar gl. og er begraven i Holmens Kirke, hvor der er et Epitafium i Koret. Han ejede og bebode selv en stor Gaard ved Stranden (den Del af Admiralgade, der ligger mellem Laxegade og Dybensgade) og ejede desuden en Gaard paa Nørregade og 2 Huse i Fiolstræde. Han og hans Hustru Kirstine Jensdatter gav 1664 en Lysekrone til S. Nikolaj Kirke og 1665 en lignende til Holmens Kirke 1).

97. Bartholomæus Pedersen (1655-66) var Sekretær i det tydske Kancelli, da han blev indsat som Raadmand 29. Maj 1655. Han døde 31. Jan. 1666, 46 Aar gl. og er begraven i Vor Frue Kirke. Han var maaske Raadmand Lavrids Eskilsens Svigersøn. Ved Magistratens Omordning 1661 fik han Tilsyn med Vandforsyningen. Han ejede en Gaard paa Gammeltorv (nu Vestergade Nr. 2).

98. Lavrids Mikkelsen Tunge (1655-56) er født i Ribe 27. Sept. 1597 og Søn af Mikkel Lavridsen og Kristine Knudsdatter. Da han var 7 Aar gammel, døde hans Fader og han sendtes 1613 efter Borgmester Morten Limes Raad til Hamborg i en Skrive- og Regneskole, hvor han tillige kunde lære det tydske Sprog. Siden blev han af Borgmester Hans Fris i Ribe anbefalet til Kristoffer Trønner, i hvis Handel han forblev i 13 Aar. 22. Sept. 1626 giftede han sig med Anne Lavridsdatter, Enke efter Morten Nielsen Tunge i Kjøbenhavn (formodenlig hans Slægtning, Tilnavnet efter Byen Tange tæt ved Ribe). Da hun døde 2. Okt. 1641, giftede han sig 19. Feb. 1643 med Raadmand Didrik Badskærs Datter Anne, men han havde ingen Børn i noget af sine Ægteskaber. 29. Maj 1655 blev han Raadmand. Det var formodenlig ham, der 1643 var Oldermand for Bryggerne og ejede en Gaard i Kompagnistræde. Han døde 27. Okt. 1656, 60 Aar gl., og blev begraven i Helligaands Kirke, for hvilken han var Værge. Han var ogsaa Tilsynsmand ved Børnehuset 2).

__________

1) Resens Inscr. Pers. Tidskr. I 196.

2) Univ. Prog.


__________


<-Forrige . Indholdsfortegnelse . Næste->

Opdateret: lør feb 5 12:36:52 CET 2005
Publiceret: lør feb 5 12:36:49 CET 2005
© eremit.dk 2001 - 2010 . Må frit anvendes og citeres med kildeangivelse
Kontakt:

Creative Commons License
Dette værk er licensieret under en Creative Commons Navngivelse-Ikke-kommerciel-Ingen bearbejdelser 2.5 Danmark Licens.

Valid HTML 4.01 Transitional  Valid CSS!
Sidens top