eremit.dk
Sti: Forside > Forfatterindeks > KHB > Kjøbenhavn i Aarene 1536-1660, første del.

Kjøbenhavns Historie og Beskrivelse III

Kjøbenhavn i Aarene 1536-1660
    - første del, kap. III

Kbh., G. E. C. Gad, 1881

Oluf Nielsen (1838-1896)


Denne eTekst er en nøjagtig kopi af teksten i den originale trykte udgave. Teksten er fremstillet med OCR teknik hos eremit.dk. Teksten er udgivet til undervisning og forskning, og kan frit bruges til sådanne ikke kommercielle formål.


<-Forrige . Indholdsfortegnelse . Næste->

III. Statholdere.

Det var rimeligt, at det oprørske Kjøbenhavns Stilling til Kongen efter Overgivelsen 1536 maatte blive noget anderledes end de andre Købsteders, og at den kongelige Myndighed her maatte lægges i Hænderne paa Folk, Kongen kunde stole paa og som vel ogsaa ved deres ansete Stilling og øvrige Fremtræden kunde være i Stand til at vinde de Borgere, som endnu ikke var forsonede med Udfaldet af den trængselsfulde Kamp. Høvedsmanden paa Slottet havde nærmest som Opgave at føre Tilsyn med sit Len, sine Bønder og med selve Slottet, saa at man ikke ved Siden af kunde lade ham beholde det Overherredømme over den store Stad, som han havde haft, da Kjøbenhavn kun var en lille Købing. Kong Kristian III indsatte derfor at helt Regeringskollegium, der kaldtes Statholdere i Kjøbenhavn. En saadan Stilling var allerede kendt fra tidligere Tid, idet Hr. Henrik Gøye ved Kristiern II's Afrejse 1523 blev indsat til Statholder, men havde siden ikke været anset for fornøden. Under Frederik I havde det væsenlig været Slotsbefalingsmanden, Hr. Johan Urne, der havde taget sig af Stadens Anliggender, naar Kongen i sin Fraværelse ikke sendte nogen højere Rigsembedsmand, som Rigens Hovmester, Hr. Mogens Gøye, der i en sjelden Grad var i Besiddelse af Borgerskabets Tillid. Hvad der vanskeliggør Opfattelsen af Statholderembedet er, at der i Almindelighed ikke findes nogen Bestalling eller Instrux, idet Kongen kun af og til under sin Fraværelse har beskikket en eller anden højtstillet Adelsmand til at fungere paa sine Vegne. Det er ogsaa dette,

[76]

77

der ligger i Betydningen af Ordet Statholder, at det kun var, naar Kongen ikke var tilstede, at han skulde virke, ligesom Statholderskab i Jylland og Hertugdømmerne netop indrettedes, fordi Kongen ikke i Almindelighed havde Ophold der. Men medens der i Hertugdømmerne blev faste Statholdere, fordi disse Landsdele i saa mange Tilfælde kom til at indtage en særlig Stilling, udkrævedes dette ikke i Kjøbenhavn, der var bleven Regeringens Sæde og hvor Kongens Hovedslot laa. Det er et Vidnesbyrd om den Vigtighed, der nu blev tillagt Kjøbenhavn, at det blev nødvendigt til sine Tider at beskikke saadanne; den langvarige Belejring havde lært at indse Stadens Betydning som Rigets Hovedpunkt, og der maatte derfor her være et stærkere Bindemiddel til Regeringen end i de andre Købstæder. Det viste sig ogsaa meget hurtig efter Reformationens Indførelse, at Kjøbenhavn i Virkeligheden var Rigets vigtigste Handelsstad, ligesom dens Betydning som Flaadestation og Hovedarsenal alt længe var bleven godkendt.

Den første Gang, Statholdere nævnes, er i et kgl. Brev fra Begyndelsen af Jan. 1538 til Statholderne, at de skulde lade Sti Pors faa, hvad han behøvede til Malmøhuses Bygning; dernæst findes et af Lørdagen efter Palmesøndag 1538 til Statholderne i Kjøbenhavn, Hr. Eske Bille, Just Klingenbeck og Iver Krabbe, om at begynde paa Bygningen af Orlogsskibet Samson. 1) Senere omtales de næppe før 11. Marts 1539, da Kongen skrev til Hr. Eske Bille om at komme til Kjøbenhavn og blive der, til han selv kom tilbage, og tilligemed Jørgen Klingenbeck, der skulde give ham nærmere Underretning, vide at ramme Kongens Bedste. I et Brev af 8. April samme Aar kaldes dernæst Hr. Eske Bille og Jørgen Klingenbeck "vore tro Mænd, Raad og efterladte Statholdere i Kjøbenhavn". 2) Jørgen Klingenbeck var en af de Tydskere, som Kristian III indkaldte; han forlod sin Stilling som Høvedsmand i Memel og

__________

1) D. Mag. 3. R. VI 191. D. Kongers Hist. Fasc. 18 Nr. 34.

2) A. Heise i Hist. Tidskr. 4 R. VI, 284-85.


78

kom til Danmark i Efteraaret 1538 efter stærke Opfordringer om at komme for at staa Kongen bi med Raad og Daad. Der var imidlertid fremvokset et stort Had mod Tydskerne, og dette har vistnok været Grunden til, at Klingenbeck ikke fik Posten som Statholder alene, ja Hadet steg tilsidst saa stærkt, at han, der var gammel og svagelig, allerede maatte rejse bort 1540. 1) Misfornøjelsen med Jørgen Klingenbecks Indkaldelse har formodenlig bevirket, at Kongen blev nødt til, forat svække hans Indflydelse, at indsætte et Par danske Adelsmænd ved hans Side, ti det har formodenlig oprindelig været Øjemedet, at han skulde være eneste Statholder.

I en Optegnelse, vistnok fra April 1539, nævnes derfor som Statholdere Hr. Knud Rud, Hr. Oluf Rosenkrands, Hr. Eske Bille og Jørgen Klingenbeck. 2) I April og Maj samme Aar fik Statholderne, der ikke nævnes ved Navn, forskellige Befalinger om Orlogsskibene og deres Proviantering, 3) og Hr. Eske Bille fik særlig Befaling til at forblive paa Slottet under Herredagen i Odense, en Befaling, der dog kort efter blev tagen tilbage. 4)

1540 synes Anders Bille og Joakim Bek at have været Statholdere, i det mindste havde de Statholder-Forretninger, hvorom de gav en Indberetning til Kongen 5). 3die Søndag efter Paaske 1545 fik Joakim Bek og Peder Godske kgl. Brev om, at forsyne de 8 Feltskyts, "som vore forordinerede Statholdere have ladet tilskikke", med gode Bøsseskytter, Lod (Bly) og anden Tilbehøring. 6) Heraf kunde det synes, at der endnu 1545 var flere Statholdere, men det skødesløse Brevuddrag kan ikke afgøre dette Spørgsmaal. I en Skrivelse fra Helsingørs Magistrat 14. Marts og i Privatbreve fra Sept. og Okt. 1543, ligesom i kgl. Breve fra 1544 kaldes nemlig

__________

1) A. Heise i Hist. Tidskr. 4 R. VI 268, 284-85, 293. Ved samme Tid beskikkedes Høvedsmænd for Sæland og Skaane. (D. Mag. 3. R. VI 214, 215)

2) D. Mag. 3. R. VI 215.

3) Smstds. VI 217, 220. K. D. IV 509-10.

4) D. Mag. 3. R. VI 218, 220.

5) K. D. IV 512-14.

6) D. Mag. 4. R. I 94.


79

Hr. Eske Bille kgl. Majestæts Statholder, og der er ikke Tale om flere. 1) Onsdag efter Cantate 1545 udstædtes fra Kolding et Brev til Prælater, Abbeder, Priorer, Provster, Købstæder og Bønder i Sæland og Smaalandene, at da Kongen agtede paa nogen Tid at fortøve her i Landet (Jylland) og ikke paa nogen kort Tid give sig her af Landet, "da have vi nu befalet og tiltrot os elskelige Hr. Eske Bille Ridder, vor Mand og Raad, udi vor Fraværelse at være Statholder paa vort Slot Kjøbenhavn". Ved denne Lejlighed er Statholderen paa Kjøbenhavns Slot altsaa bleven betragtet som en Art Guvernør over hele Sæland med tilliggende Smaaøer, et Forbold, der iøvrigt ikke senere kommer frem.

Hr. Eske Bille var en Mand, der var vel yndet af Borgerne fra den Tid, han i Kristjern II's Tid havde været Høvedsmand paa Slottet. Da han var Lensmand paa Bergenhus, skrev hans Svigermoder Fru Anna Rud i Maj 1530 et Brev til ham, hvori forekommer følgende: Maa I vide, kære Søn, at nu jeg var i Kjøbenhavn, sagde en af Borgerne, begges vor Ven, til mig, at Hr. Johan Urne skal vist af med Slottet, naar min Herres Naade kommer nu til Kjøbenhavn, og sagde han, at Borgerne siger, at kunde de faa eder til igen, da bade de Gud der gærne om, ti Hr. Johan Urne kan intet fordrages med Borgerne; om det faldt eder noget til Sinde, da kunde I være der fortænkt udi med allerførste. 2) Uagtet Eske Bille blev Hovmester efter Mogens Gøyes Død 1544, vedblev han dog, som vi har set, at faa særlig Beskikkelse som Statholder, hvoraf det ses, at de 2 Embeder i Kristian III's Tid havde forskellige Omraader. I et Privatbrev af 4. Avgust 1546 kaldes han kgl. Majestæts Statholder.

Eske Bille døde 1552, og der har i hans 10 sidste Leveaar vistnok ikke været Tale om at beskikke andre

__________

1) Geh. Ark. Aarsber. III 1, 35 IV 263-65.

2) Vedel Simonsen: Ruderne I 178. Rørdams Mon. II 42-44, 48. D. Mag. 4 R. II 307. K. D. IV 517.


80

Statholdere end ham, naar Kongens Fraværelse gjorde saadanne nødige.

Formodenlig har man i den Tid, Jørgen Klingenbeck var Medlem af Statholderskabet, tænkt paa at oprette dette til et varigt Rigsembede, men det er tydeligt af den sporadiske Maade, hvorpaa Statholderne fremtræder, at det kun er i Kongens Fraværelse der var Brug for Mænd, der paa hans Vegne kunde have det øverste Tilsyn med Staden. I Kristian III's Tid fremtræder Statholderskabet imidlertid mest som det, der havde Tilsyn med Orlogsflaaden, Befæstningen og Kongens Ejendomme i Byen. Saaledes indeholder en Indberetning til Kongen af 28. Feb. 1540 Efterretning om Flaadens Udrustning, om Landsknægtene, om Kongens Bygning foran Nørreport (altsaa Stadens Befæstning) og Ildsvaaden paa Kongens Bryggergaard ved Østerport 1), og der er ikke meget, der tyder paa et nærmere Tilsyn med selve Staden. 1558 er der derimod udstædt en Instrux for, hvad Statholderen skulde paase i Kongens Fraværelse; heri forekommer mange Poster, der særlig vedrørte andre Forhold end dem, der strengt taget hørte under Krigsvæsenet eller Kongens og Rigets Ejendomme; der skulde saaledes tages Syn over de forfaldne gejstlige Residenser, hvilket ogsaa foretoges 10. Avgust 2), og undersøges, hvad der var blevet af det katholske Kirkegods 3). Dernæst skulde Herluf Trolle annamme de Penge, som Adelen havde udgivet af sine Gaarde til Befæstningen, overgive Summen til Borgmestre og Raad og sende Kongen en Fortegnelse over de Gaarde, af hvilke der intet var givet 4). Derefter skulde de øde Jorder, der laa ud til Algaden, bebygges inden et Aar. Ogsaa skulde Statholderen lade brolægge udenfor Mynten og alle Kongens Jorder og Boliger og tilholde alle Stadens Lodsejere at gøre

__________

1) K. D. IV 512-14.

2) K. D. IV 559-61.

3) Det er sandsynligvis derfra Optegnelsen om Nikolaj Kirke hidrører, K. D. I 400.

4) Fortegnelsen er trykt i K. D. IV 562-63.


81

det samme udenfor deres Gaarde, ligesom lade dem holde Gaderne og Rendestenene rene. De andre Bestemmelser angik nærmest Slottet, dets Proviantering og Kongens Tjenere, angaaende hvilke sidste det Paalæg ogsaa gaves at bebygge en Jord ved Nikolaj Kirkegaard til Bolig for Kongens Tømmermænd og andre Slotstjenere 1).

I sidstnævnte Aar var Mogens Gyldenstjerne Statholder, og han var det sikkert i en Aarrække. Det hedder i Niels Hemmingsens Ligtale over ham efter hans Død 1569, at han i Kristian III's Tid "nogle Gange" var Statholder paa Kjøbenhavns Slot, hvoraf fremgaar, at der i denne Konges Tid ikke var nogen fast Stilling som saadan; paa hans Stillinger i Frederik II's Tid indlader Ligprædikenen sig derimod ikke. Det ses dog af et kgl. Brev til ham, dateret Frederiksborg 30. Jan. 1567, at han da beklædte denne Post. Brevet lyder saaledes: "Vider at os er eders Supplikats tilhende kommet, udi hvilken I tilkendegiver eders Sygdom og Skrøbelighed, som sig dagligen formerer og intet staar til Forbedring, hvorfore I ikke trøster eder til at kunne vare paa vort Gavn, som det sig burde, og I for den Aarsag underdanigst begærer, at vi naadigst ville eder forløve, at I maatte være for eder selv, eftersom Eders Supplikats videre og ydermere indeholder, hvorpaa vi eder naadigst ikke ville forholde, at vi ganske ugærne formærker eders Sygdoms og Skrøbeligheds Formerelse, havde vel haabedes at det sig med eder til Bedring skulde have vendt, og havde vi, dersom eders Lejlighed sig saa kunde begive, fast heller set, at I havde blevet der paa Slottet udi eders Befaling, end at I skulde drage derfra, men at, efterdi at eders Førlighed ikke er saa at I kunde blive der og eders Befaling forestaa, ville vi eder naadigst derfra forløve og eder med Statholders Befaling paa denne Tid have forskaanet, hvilket vi eder paa eders underdanigste Begæring til et naadigst Antvort

__________

1) K. D. III 28-30.


82

ikke ville forholde, og ville vi være eder en naadigst Herre og Konge. Befalende eder Gud" 1). Mogens Gyldenstjerne var da i sin høje Alderdom og døde 2 Aar efter, 84 Aar gammel. Der er nylig gjort opmærksom paa, at han idetmindste ved én Lejlighed benyttede Runer til Optegnelser, en Mærkelighed, han havde tilfælles med 2 andre samtidige, der ogsaa stod i nær Forbindelse med Kjøbenhavn, nemlig den sidste katholske Biskop Joakim Rønnov og den sidste katholske Decanus Bent Bilde 2).

Da Borgmestre og Raad 1567 underhandlede om at faa en anden Vang end den de hidtil havde haft, havde de raadført sig med Slotsherren Bjørn Andersen, "og fordi at det var Borgmester og Raad en nødtørftig Begær, da samtykte Bjørn Andersen samme deres Begær paa kgl. Majestæts Vegne". Da han kort efter blev sendt i Kongens Ærende til Norge, henvendte man sig til Peder Oxe, "kgl. Majestæts Statholder her paa Kjøbenhavns Slot og Hovmester", der ogsaa samtykkede denne Begær 3). Heraf oplyses den Efterretning, der findes i et Brev fra Axel Gyldenstjerne til sin Moder, af 16. Feb. 1567: "Maa I vide, at Bjørn Andersen er af med Slottet og Per Oxe er baade Slotsherre og Statholder i Kjøbenhavn" 4). Det er altsaa kun i Bjørn Andersens Fraværelse, Peder Oxe var Slotsherre, thi hin vedblev at være det til 1572. Derimod var Peder Oxe Statholder vistnok i ikke faa Aar. Det er vel i Egenskab af Statholder, at han 13. April 1567 tilligemed Kansler Johan Friis fik Befaling om at fritage de højlærde og Gejstligheden for Afgift til Befæstningen, ligesom 14. Jan. 1570 om Undersøgelse af, om nogle Boder tilhørte Hospitalet; han alene fik Brev 15. Marts 1573 om at købe et Hus til Udvidelse af Bispegaardens Have og 2. April s. Aar om Flaaden, Stadens Befæstning og en Dom, som Magistraten havde dømt om Tydskølsførerne 5); andre Skrivelser

__________

1) Sæl. Teg. IX 147.

2) Se P. G. Thorsen, Om Runernes Brug til Skrift S. 87-98.

3) K. D. I 441.

4) Rørdams Mon. II 452.

5) K. D. IV 588, 594, 604-06.


83

til ham om Kjøbenhavn kunde opfattes som stilede til ham i Egenskab af Rigens Hovmester, hvilket han blev 1567. Han er formodenlig til sin Død 1575 vedbleven at være Statholder.

Efter Peder Oxe er det Kristoffer Valkendorf, der 1576 var bleven Rentemester, som begynder at faa den Indflydelse paa Kjøbenhavn, der er bleven saa navnkundig, at Valkendorf endnu vedbliver at omtales som en af Stadens største Velgørere. Der er bevaret et Brev om Valkendorfs Statholderskab. 1. Dec. 1579 udstædte Kongen fra Havreballegaard i Jylland et Brev til Borgmestere, Raadmænd, Byfoged og menige Borgere i Kjøbenhavn: "Paa det alting udi vor Fraværelse maa gange des skikkeligere til, have Vi naadigst tiltrot og befalet Os elskelige Kristoffer Valkendorf til Glorup, vor Mand, Raad og Rentemester, at have Befaling og Tilsyn paa Vore Vegne paa Altingest der i Byen, saa at det kan gaa skikkeligen og vel til, saa meget muligt er". De skulde derfor være ham i alle Maader hørige og lydige i hvad han tilsagde dem, "ligesom Vi selv der personligen tilstede var" 1). En lignende Befaling udstædtes 1. Okt. 1582.

Kong Frederik II var yderst sjelden tilstede paa Kjøbenhavns Slot, saa Valkendorf har fungeret som Statholder i flere Aar i Træk. Derpaa tyder ogsaa de mange Sager angaaende Byens Anliggender, der overdroges ham. Især maa mærkes den vanskelige Sag 1580, da han forligede Magistraten og Borgerskabet, hvilken senere vil blive omtalt. Hans Myndighed over Magistraten ses af, at det var til ham Kongen skrev 1581 i Anledning af at den forgældede Marcus Hes maatte vedblive at være Borgmester. Ved Udnævnelse af 2 Borgmestre 2. Okt. 1583 og 5. April 1584 befaledes det udtrykkelig, at de skulde gøre deres Ed for Valkendorf. I senere Tider skede det ogsaa næsten altid, at Borgmestereden

__________

1) K. D. IV 636-37, 665.


84

aflagdes for Statholderen eller Kigens Hovmester, og dette fandt ogsaa Sted 1579-80.

I en Byfogedbestalling 1. Nov. 1584 hedder det: "og skal han udi vor Fraværelse udi alle Maader rette sig efter, hvis os elskelige Kristoffer Valkendorf paa vore Vegne hannem befalendes og tilsigendes vorder" 1).

Et smukt Æreminde satte Magistraten Valkendorf for hans Virksomhed som Statholder i den Pergamentskodex, han lod forfatte med Afskrifter af Stadens Privilegier og andre vigtige Dokumenter. Det hedder deri:

Har ærlige og velbyrdige Mand Kristoffer Valkendorf til Glorup, Kgl. Majestæts Raad og Rentemester, ladet forbedre Kjøbenhavns By med Bygning, siden han fik Befaling over Byen:

Anno 1581 har han ladet begynde paa Kjøbenhavns Befæstning. Først har han ladet begynde ved Nørreport at sætte Volden om til Østerport med stor Kamp og ladet færdig gøre og arbejde paa Volden. Og tillige har han ladet [gøre] den Skanse og Hvælving og Mur i Nørreport og har selv givet dertil af sine Penge og har haft sine egne Arbejdskarle paa Volden i Arbejde med Borgerne, at det skulde gaa for sig.

Anno 1581 har han ladet opmure det skønne Vejerhus, som er bygget i Stranden, som Ingen havde tænkt eller trot, at der skulde have nogen Tid kunnet staa Hus derpaa.

Anno 1582 lod han begynde paa det skønne murede Hus, som staar paa den østre Ende paa Amager Torv, Kjøbenhavns By til Ære og Gavn.

Anno 1582 har han tænkt Kjøbenhavns Ære og Forfremmelse ikke i en Maade, men i mange Maader. Saa har han beset og overvejet Lejligheden, Kirkerne til Ære, Prydelse og Gavn, og strax befalet Kirkeværgerne til St. Nikolaj Sogn, at de skulde begynde og antage at lade bygge det

__________

1) K. D. II 417, 419, 423.


85

Taarn ved St. Nikolaj Kirke, hvilket straks blev begyndt, baade med Fundamenten og siden fremdeles med Muren, og gav han selv dertil de første Penge, desligeste Kalk og Sten og har selv tit og ofte gaaet op paa Muren til Murmestrene og undervist dem der udi. Desligeste ogsaa det Taarn paa Helliggestes Kirke har han og befalet at opsætte og har givet til baade Penge, Kalk og Sten.

Anno 1582 lod han udskrive Kjøbenhavns Statuter, Privilegier og Friheder, som lyder paa Kjøbenhavns By, paa Pergament, og lod dem binde i en Bog, beslaa med Sølv, hvilken samme Bog han har overantvordet Borgmestre og Raad, og er indlagt paa Raadstuen, Kjøbenhavns By til megen Ære og Gavn, hvilken Bog han selv har i alle Maader bekostet.

Desligeste har han ladet forordinere og skrive en anden Bog, som aldrig har været i Kjøbenhavn, siden den blev funderet til en Købstad, som lyder først paa, hvad Borgmestre og Raad have for deres Umage, dernæst hvad Stadens Rente og Indkomst er baade inden og uden Porten, som skal komme Byen til Gavn og Bedste. Dernæst Indkomst og Rente, som ligger til Vor Frue, St. Nikolaj og Helliggestes Kirker, desligeste Vor Frue Skole, til Helliggestes Hospital, Prædikanternes Rente og Indkomst og hvad de fattige Husarme er tillagt til deres Underholdning, saa at hver véd, paa det den ene skal ikke indgribe sig paa den anden. Det er kristeligt og ret for Gud og Mennesken, at enhver beholder det, som ham af Gunst og Naade er undt og tillagt.

Har han og ladet forordne og gjort den gode Skik her udi Kjøbenhavn om Bryllupper og Barsel, som her saa overflødeligen havde taget Overhaand, som de Rige havde optaget med stor Kost, Pragt og Pral, saa hvad den Rige vilde gøre, det vilde den Fattige ligesaa gøre, saa at Mange, som vare noget ved deres Næring og Bjerring, gjorde saa stor Omkost, at de siden maatte sælge Huse og Gaarde og bleve Stavkarle og ikke kunde rejse dem derefter, saa


86

en Borgmester, en Raadmand eller Købmand ikke skal have flere til sin Søns eller Datters Bryllup end 24 Herskab eller mindre, men ikke flere, og en Embedsmand (Haandværker) 12 Herskab og ikke flere, og skal ingen anden Drik bruges end tydsk Øl og dansk Øl til samme Kost, hvilket er gjort en Tavle paa, som hænger paa Raadhuset for hver Mand, at de maa vide at rette dem derefter.

Desligeste de store Omkostninger og Besværinger, som op vare tagne baade udi Kompagni- og Lavshuse med Kost og Vin, Kjøbenhavns Borgere til stor Omkost, dog de det ikke selv vilde eller kunde besinde deres Skade og Fordærv, har han aflagt, saa at de skal ikke bruge uden tydsk Øl i det Sted og ingen Kost bruge, hvilket er menige Kjøbenhavns By til megen stor Gavn og Fordel.

Anno 1583 lod han og begynde her paa Havnen at omsætte med huggen Kamp, hvilket han selv forskrev og forskikkede Stenhuggere, som har hugget samme Sten dertil.

Anno 1583 lod han mure en Hvælving i Vesterport imellem begge Portene og lod sætte med huggen Sten, som Vandet og Slusen løber under.

Anno 1583 lod han bygge og forbedre Biskopsgaarden ved Vor Frue Kirke det ny Gavlhus med andre Huse og Bygninger, som han og lod bygge til fornævnte Biskopsgaard.

Stolene at bygge og forbedre i alle Kirkerne lod han gøre, og straks forordinerede den smukke og sirlige Skik, at Mændene skal staa paa den højre og Kvinderne paa den venstre Side.

Anno 1583 blev det Slagterhus bygget uden Byen efter hans Befaling, at den megen og store Urenlighed kunde blive uden Byen baade paa Gaderne og i Rendestenene, som er stort fornødent og nytteligt.

Anno 1584 lod han mure den Hvælving i Volden ved Mynten, at Vandet kan have sit Udløb fra mange Gader og af Byen, som tilforn stod i stor Synk og Urenlighed i Gaderne, fordi Vandet kunde ikke tilforn have sit Udløb af


87

Gaderne. Item haver han straks derefter ladet opsætte den skønne Brønd i Volden med huggen Sten, mangen Mand og fattig til stor Gavn og Bedste.

Anno 1584 har han befalet de Fattige Husarmes Forstandere, at de skulde mure de Sjæleboder ved Mynten op af Grunden, som er 16 Boder, og gav han selv dertil 150 Daler, 15000 Mursten, 10 Læster Kalk og 3 Skippund Stangjærn og anden stor Hjælp, som han har været Aarsag at de have fanget dertil.

Anno 1584 har han og befalet Kirkeværgerne til Vor Frue Kirke, at de skulde tække Kirken med Kaaber, udi det Sted laa Tagsten tilforn, hvilket og blev efter hans Befaling begyndt paa 1).

Af hans andre Fortjenester maa paa dette Sted ogsaa nævnes Oprettelsen af det endnu bestaaende Valkendorfs Kollegium ved Fundats 16. Juli 1595 2).

Naar Magistraten alene omtaler Valkendorfs Virksomhed i Aarene 1581-84, da maa dette jo være af den Grund, at han netop i disse Aar omfattede Stadens Anliggender med særlig Forkjærlighed og at han da har været Statholder i længer Tid end denne Post ellers plejede at være besat. At der ikke findes noget ud over 1584 om hans Fortjenester, maa derimod have sin Grund i at han ikke var Statholder stort længer end til dette Aars Udgang, da det vilde være urimeligt at antage, at hans Forsorg ellers aldeles skulde ophøre eller at Magistraten ikke skulde være vedbleven med at fortsætte Krøniken om hans Virksomhed.

I et Brev fra 1637, der omtales nedenfor, siger Kristian IV, at Axel Gyldenstjerne i hans Barndom havde været Stat-

__________

1) K. D. I 540-42.

2) Det ses af et Laasebrev 1588 (K. D. IV 682), at Valkendorf havde købt Gaarden af Morten Bek til Barløse, hvis Hustru Anne Skovgaard havde arvet den efter sin Mormoder, Enke efter Hr. Johan Urne, der formodenlig havde købt den af Knud Gyldenstjerne, der 1529 havde faaet denne Gaard, det gamle Karmeliterkollegium, af Frederik I.


88

holder i Kjøbenhavn. Herom foreligger vel for Øjeblikket ingen udtrykkelige Vidnesbyrd, men Kongens Ord maa vel staa til Troende, da han ikke kan forveksle ham med Mogens Gyldenstjerne, der var død en halv Snes Aar før Kongen blev født. Da Axel Gyldenstjerne 1. Marts 1585 af Frederik II kaldtes til Kjøbenhavn for i Forening med Kristoffer Valkendorf at bestyre Rigets Sager i Kongens Fraværelse, er det sandsynligt, at han fra den Tid har fungeret som Statholder; han og Valkendorf optraadte 1586 ogsaa som Dommere i Retssagen om S. Jørgens Sø (se ovenfor S. 48). 8 Dage efter Kongens Død blev han 1588 Statholder i Norge 1).

Under Formynderregeringen efter Frederik II's Død blev det derimod Slotsbefalingsmanden Ditlev Holck (1588-95), der i det væsenlige kom til at udføre Statholderens Forretninger. Ordrerne om Kongens Ejendomme i Staden og om Byfogden gik saaledes igennem ham. Da han 1590 var bleven stævnet til Herredagen i Kolding, fik han Befaling til at forblive paa Slottet, "efterdi der er ingen af Vore Raad og gode Mænd der paa Slottet eller udi Byen tilstede, som paa Vore Vegne med Altingest kunde have Agt og Opseende, det og ikke vel vil skikke sig, at man skulde slippe Slottet aldeles ledigt og ingen paa samme vort Slot Kjøbenhavn udi vor eller vore elskelige tilforordnede Regeringsraads Fraværelse skulde være tilstede." Han skulde have Opsigt med fremmede Fyrsters Sendebud eller andre fremmede Folk, som did til Byen hænder at ankomme, og tilskrive Regeringsraadene om disses Forhold. Han skulde ogsaa flittig forfare om allehaande ny Tidender, fra hvad Sted han dem kunde udspørge og did til Byen kunde forskrives eller spørges, og give Regeringsraadene Underretning derom. Da han senere paa Aaret fik Tilladelse til at rejse bort og Lave Bek i hans Fraværelse beskikkedes til Slotsherre, fik han den samme Instrux 2).

__________

1). Rørdams Mon. II 210-11.

2) K. D. IV 692-93, 698-99.


89

Under Formynderregeringen synes det saaledes, at de 4 Regeringsraader ikke havde nogen Statholder, men i deres Fraværelse lod Slotsherren udføre dennes Forretninger. De Breve, der i deres Tid udstædtes om Byens Anliggender, stiledes ligefrem til Magistraten eller til Lensmanden, forsaavidt de angik de kgl. Ejendomme i Byen.

Paa sine ældre Dage opnaade Kristoffer Valkendorf paa ny at indtage sin forrige Stilling som Statholder. 15. Sept. 1595 udstædtes et Brev til Borgmestre og Raadmænd, at da Kongen havde begivet sig paa en Rejse udenlands og han havde tilforordnet Kristoffer Valkendorf og Arild Hvitfeldt "at skulle blive beliggendes der udi vor Købstad Kjøbenhavn indtil Vor lykkelige Ankomst did ind udi Riget igen," og der med alting have flittig og tilbørlig Indseende", saa skulde de være dem hørige, lydige og følgagtige i det, som de befalede og tilsagde paa Kongens Vegne 1). Efter Kongens Hjemkomst blev Valkendorf 7. Juni 1596 Hovmester og formodenlig samtidig Statholder alene, idet vi ikke finder Arild Hvitfeld længer i Forhold til Staden. Saaledes var det gennem ham, at der 1596 udstædtes Forbud til Magistraten mod at Folk drev Kvæg ud og ind ad Portene, ligesom mod Svinehold; næste og følgende Aar fik han Brev om, at Borgerskabet var forskaanet for visse Skatter, ligesom det var ham, der maatte tiltale Borgmester Jakob Brun for utilbørlige Ord om Frederik II 2).

Efterat være udnævnt til Rigens Hovmester fik han 16. Okt. 1696 en fast Løn bestemt, der dog nærmest har gældt denne Stilling 3); som Statholder oppebar han næppe nogen Løn. De to Embeder er dog blevne betragtede som forskellige af ham beklædte Stillinger, ti i Anledning af hans Efterfølger skriver Sivert Grubbe i sin Dagbog: "28. Jan. 1601 blev Brejde Rantzau udnævnt til Statholder paa Kjøben-

__________

1) K. D. IV 725-26.

2) K. D. IV 749, 751, 752-53.

3) C. P. Rothe: Valkendorfs Levned S. 62-63.


90

havns Slot, men i Hovmesterembedet succederede han ikke". Derimod betegnes Valkendorf selv kun efter sin højeste Stilling, saaledes i samme Dagbog: "17. Jan. 1601 døde Rigshovmester Kristoffer Valkendorf i Kjøbenhavn. Han var Kongen og Riget en saare nyttig Mand, og ligesom han havde levet vel og berømmelig, saaledes svarede hans Endeligt til hans Liv" 1).

Af de Befalinger, der udstædtes til Kristoffer Valkendorf, fremgaar det nærmere, hvilke Anliggender der særlig paahvilede Statholderen foruden Repræsentationen af Kongens Person og det almindelige Tilsyn med Staden og Flaaden.

Paa en Tid, da der bevaredes den største Hemmelighedsfuldhed med alt hvad der angik Landets Forsvarsvæsen og da der herskede den største Intolerance i Trossager, blev Tilsynet med tilrejsende Udlændinge af den største Betydning. 23. Avgust 1576 udkom følgende kgl. Befaling til Magistraten: "Vider, at vi komme udi Forfaring, at meget fremmed Folk baade af tydske og andre Nationer søge did til Byen og drage baade ind og ud her af Riget, og ikke der haves noget tilbørligt Opseende med dem, hvad det er for Folk og hvad Besked de have med at fare, at man kan vide af deres Sag, og efterdi det er at formode, at en Part drager her ind ikke paa andet end Kundskab (Spioneren), som vi og formærke stakket siden sket at være, at en ved Navn Asmus Kampe har undholdet sig der udi Byen og ikke er angiven. Og formedelsf af sligt Folk undertiden det kan udføres og udbredes, som ikke burde, og det andensteds er sædvanligt, at hvad fremmede Folk, som kommer til Bys, forhøres udi Portene eller og angives af Borgerne, hvor de ere til Herberge liggende, da bede vi eder og ville, at I herom udi lige Maade ere fortænkte at holde god Skik der udi Byen og at have Folk stedse udi Portene, som kunde tage Besked af hvad fremmede Folk did kommer,

__________

1) D. Mag. 4 R. IV 5-6.


91

desligeste at I eders Medborgere sammenkalder og paa vore Vegne dem alvorligen foreholder, at de her efter ere fortænkte udi hvad fremmede Folk, det være sig Købmænd, Kræmmere eller andre, som til dem gæstendes vorder, at angive paa Slottet hos vor Rentemester, hvorfra de ere komne og hvad Besked de have med at fare. Og skulle samme fremmede Folk tage deres Pasbord paa Slottet hos Lensmanden, naar de igen skulle forrejse og ingen uden Pasbord udstædes, at I siden alvorligen holder herover, saa hermed, eftersom foreskrevet staar, i alle Maader efterkommes" 1).

At de Fremmede skulde melde sig netop hos Rentemesteren, var grundet i at det var Kristoffer Valkendorf, der beklædte denne Post 1574-89, men det var i Egenskab af Statholder og ikke som Rentemester at han skulde varetage de nævnte Forretninger.

1544 gav Eske Bilde som Statholder Beretning til Kongen om en fransk Gesandt, der var kommen med et Skib til Helsingør, og Kongen gav ham Befaling om at indlægge ham i Esrom Kloster, til Kongen selv kom til Sæland 2).

15. Juli 1584 fik Kristoffer Valkendorf en lignende Befaling. Kongens Svigerfader, Hertug Ulrik af Meklenborg, havde tilskrevet ham, at der adskillige Steder i Tydskland var befundet nogle Personer, som under utilbørlige Midler og Skin havde udgivet sig som Kongers og Herrers Gesandter eller som andre anselige Personer, hvilket siden viste sig at være Bedrageri, idet de endog havde eftergjorte kongelige Signeter hos sig og fandtes at omgaas med adskillige farlige "Praktiker", hvormed de enten ved Brand, Mord, Bespejding eller paa anden utilbørlig Maade kunde eftertragte at skade den kristne Menighed. Kongen havde vel tilforn paalagt Valkendorf at have Tilsyn med Fremmede og Udlændinge og tvivlede ikke om, at han jo havde denne Befaling

__________

1) K. D. I 464-65.

2) Geh. Ark. Aarsber. IV 263-65.


92

i tilbørlig Agt, men da det nu kunde være at befrygte, "at der kunde være de som af lige ubeskæmmet Sind skulde sig lade imod Os bruge og sig noget turde understaa, enten med Brand vore Orlogskibe, som der for Byen ere liggendes, at anfægte eller i andre Maader Os eller Vore Undersaatters Skade at eftertragte", saa formanede Kongen ham paa ny at forordne grangiveligt Tilsyn med alle Fremmede og Udlændinge, af hvad Stand eller Kondition de end var, og aldeles ikke tilstede saadanne, især Vælske, Franskmænd og Spaniere, at komme ind i Riget, uden de havde Kongers og regerende Fyrsters nøjagtige Pas. Han skulde forordne en bedre Vagt paa Orlogskibene og paa Holmen og maatte ingen indlade der uden dem, der var bekendte og havde Besked paa at maatte og skulle komme der 1).

15. Nov. 1586 fik Borgmestere og Raad kgl. Befaling om, at de kgl. Befalinger lidet agtedes "og kunne derover os ikke noksom forundre, at Vort Brev og Befaling er hos eder saa ringe anset". Kongen vilde dog denne Gang lade Naade gaa for Ret, men tilholdt dem, at de alvorlig skulde foreholde deres Medborgere at de, saa snart nogen fik Fremmede eller Udlændinge til Gæst, da enten selv eller ved Byfogden vilde give dette tilkende for Kristoffer Valkendorf 2). Da under Formynderregeringen Lensmanden fungerede som Statholder, fik han ogsaa lignende Tilhold om Tilsyn med Fremmede.

Dette Tilsyn med Fremmede var ogsaa underkastet Vognmændene; naar disse kørte for Fremmede, skulde de holde i Stadens Porte saa længe at de kunde give Portvagten tilkende, hvem de indførte og hvor disse vilde inddrage i Herberg, at Portneren kunde give Byfogden Underretning herom. Hvis vedkommende Vognmand forsømte dette, skulde han 3 Dage bære den spanske Kappe og 3 Nætter sidde i Raadhuskælderen 3).

__________

1) K. D. IV 668-69.

2) K. D. IV 679.

3) K. D. II 571, 599.


93

Paa Slottet var der hverken Rum til Mennesker eller Heste, naar et større end sædvanligt Antal Soldater eller fremmede Gæster kom hertil. Det var næppe nogen Forpligtelse for Borgerne at tage imod saadanne Gæster, men Omstændighederne gjorde det nødvendigt, skønt det var ikke altid Borgerne var villige hertil; saaledes klagede Kongens Hofsinder 1562 over, at skønt de havde tilbudt at betale deres Værter ikke alene for hvad der fortæredes i deres Huse, men endog for deres Værelser, saa vilde Borgerne dog ikke give dem Herberg, og de fornemste af disse, der dog skulde undervise de andre til Villighed, befandtes endog mest uvillige; derfor fik Magistraten kgl. Befaling om at skaffe de nødvendige Herberger, og det saaledes, at de Hofsinder, der skulde varetage Tjenesten paa Slottet, lagdes nærmest ved Haanden. Kongen lovede derimod at paabyde enhver at forholde sig tilbørligt i sit Herberg. 1) Dette sidste var i hine Tider vel fornødent, ti 1578 klagede Borgerne over, at de og deres Hustruer og Folk tit og ofte uforskyldt blev overfaldne af Hoftjenerne og deres Folk, som var indlagte til Herberge, men paa den anden Side tilkendegav Ritmester Otto Uexküll, der havde Befaling over dem i Hofmarskalkens Forfald, at Hoffolkene ikke kunde faa den Del, de behøvede, og at de rige og formuende Borgere vægrede sig ved at tage imod dem. Kongen bød da Kristoffer Valkendorf at gøre den Forordning, at om nogen ikke var forsørget med ustraffeligt Herberg efter sin Stand, skulde der skaffes saadant tilveje, og ingen maatte vægre sig ved at modtage Kongens Folk, hvor der var Lejlighed til dem, men Borgerne skulde beflitte sig paa at bygge Stalde. Kom der i Fremtiden Klage over Hofsinderne, at de ikke tilfredsstillede deres Værter, skulde deres Maanedssold holdes tilbage, indtil Hofmarskalken havde undersøgt Sagen, og hvis Klagen havde været berettiget, skulde Byfogden og Kongens Furér lægge

__________

1) K. D. 574-75.


94

dem ind i et andet Herberg. Et Par Aar senere vægrede Værterne sig ved at tage imod Guld i Betaling, hvilket var den Møntsort, som Hofsinderne fik i Løn af Rentekamret; men Kongen paabød Borgerne under Straf at tage mod de Mønter, han selv ydede sine Folk. 1)

Som vi har set, var der Mangel paa Stalde, og det har formodenlig været besværligt for mange at have disse i deres Gaarde. Da derfor Hofsinderne og Enspænderne i Vintren 1578-79 var blevne forlagte til Jylland, lod mange Borgere deres Stalde nedbryde eller tog dem til anden Brug, hvorover Kongen blev meget vred. "Vi havde vel formodet os", skriver han, "af dem anden Villighed og ikke saadan Uhøflighed for vor Skyld skulde være vederfaret." Han paabød, at der med det første skulde bygges Staldrum til 1200 Heste, der i Fremtiden ikke maatte nedbrydes, "paa det vore Hofjunkere og andre fremmede, naar nogen Forsamling sker, kunde der redelig med deres Heste underkomme". Aaret efter, 1580, kom en nærmere Bestemmelse om Fordelingen af Staldrummet; alle Borgere og alle, som bode i Borgerhuse, skulde være delagtige i denne Byrde, og for hver 4 eller 5 Heste skulde desuden indrettes et Karlekammer; hvis nogen ikke havde saadan Plads, hvad enten han nylig havde bebygget det forrige Staldrum eller der fra tidligere Tid ingen Rum var, skulde han enten nedrive sin Bygning eller paa et andet Sted bygge saa mange Staldrum med Kammer, som med rette tilkom ham. Kun Præster, der bode i deres egne Gaarde, var fritagne, medens Magistraten skulde sende Kongen en Fortegnelse over dem, der var uvillige til at holde det Staldrum, der med rette tilkom dem efter deres Ejendomme og Indkomst efter Byens gamle Privilegier. Kongen vilde nemlig ikke altid høre den Undskyldning, naar han kom til Staden med fremmede Herrer eller sendte sine Hoftjenere i Borgeleje, at Manglen paa

__________

1) K. D. IV 627-28, 642-43.


95

Plads hidrørte dels fra at Staldene var ombyggede, dels fra at Folk, der var i hans Tjeneste, mente at være fri, uagtet de bode i Borgerhuse. Herefter skulde Byfogden hvert Aar tage Syn over de omtalte Staldrum. 1) En Del af Staldrummet opførtes dog vistnok af Byen selv, idetmindste var der i Avlsgaarden i Springgade 1656 5 Stalde, af hvilke den ene kunde rumme 54 Heste; det er sandsynligt, at Borgerne her kunde leje Plads.

1625 klagede Borgerskabet over, at nogle af Hofjunkerne "ikke alene lade dem logere hos Borgerne, medens de her udi Byen tilstede ere, men og en Part tilholde dem den Frihed med Stalde, Kammer og Gemakker, naar de ere paa andre Steder udi Eders Majestæts Opvartning, hvilket i forrige Tider ikke sket er". 2)

I Tidernes Løb var Byrden med nævnte Indkvartering stegen i høj Grad, idet Hofsinderne ikke længer betalte for deres Ophold; derfor søgte Borgerne 1658 om "Hofsindernes fri Indkvartering her i Staden her efter at maatte afskaffes, saa at de sig selv forskaffer Logementer hos godt Folk, dem frivillig for Betaling logere ville, saa som det i sig selv ret og billig eragtes, ti ingen gør Hans kgl. Majestæt nogen Tjeneste uden Pensjon og Aflæg; derved og kunde forekommes den stor Ustyr, Uro, Udiskretion, Inkommoditet, Borgerne i deres Huse formedelst saadan Indkvarteringspligt maa lide og med stor Omkost og Fortræd være undergivne, hvorved endog mange, som sig her ville nedsætte, afskrækkes. 3)

Naar store Hoffester forefaldt, paahvilede der Borgerne endnu større Byrder; saaledes fik ved Frederik II's Kroning Magistraten Befaling om at lade bestille gode Herberger og Staldrum og tilsige Borgerne, at de skulde indkøbe fremmed Drik og have i Forraad Hø, Havre og hvad andet der gjordes behov, saa man kunde faa sin nødtørftige Under-

__________

1) K. D. I 476-77, II 409, IV 635.

2) K. D. IV 776-77.

3) K. D. I 685. Danske Selskabs Tilvæxt S. 273.


96

holdning for en passende Betaling, eftersom Kongen ventede nogle fremmede Fyrster og Sendebud, desligeste sine Raad, Lensmænd og andre Undersaatter. 1587 fik Kristoffer Valkendorf Brev om at lade nogle skotske Gesandter beværte i Ringsted og Roskilde og bestille Herberg til dem i Kjøbenhavn. Ved Kristian IV's Kroning bestiltes Staldrum til 3000 Heste. 1) Ogsaa ved mange andre Lejligheder lod Kongen sine Gæster bo hos Borgerne, og det var ikke altid Gæster af den behageligste Art; saaledes havde man 1571 taget et Fribytterskib, hvis 3 Kaptejner sattes i Blaataarn, medens Mandskabet lagdes i Herberg hos Borgerne, der skulde have flittig Varetægt med at de ikke undkom. 2) Dette tyder ikke paa at der var Overflod paa Fængselsrum hverken i Staden eller paa Slottet. Det kunde dog hænde at der blev vist Uvilje selv mod fornemme Gæster; saaledes fik Magistraten 1590 Befaling om at undersøge hvem der havde været Skyld i at Hertugen af Brunsvigs Folk havde maattet holde i Gaderne, og derpaa sætte de skyldige i Fængsel. 3)

En anden Art Indkvartering var af de menige Soldater, hvorfor Kjøbenhavns Borgere lige saa lidt var fri som Borgere i andre Kjøbstæder paa en Tid, da man ikke kendte til Kaserner. Alligevel søgte man gennem Kristoffer Valkendorf om Frihed for Hold af Bøsseskytter, Baadsmænd, Landsknægte og anden Slags Hold, men Kongen kunde kun svare, "at efterdi det er den Sted, hvor vi har vore Orlogsskibes Udredning, og for den Lejlighed maa forskrive og forordne fra andre Steder alle de Folk, som Behov gøres til samme Vore Skibe og anden Brug", kunde han ikke bevilge en saadan almindelig Frihed, "som de det og selv vil kunne betænke." 4) Et lignende Afslag havde Magistraten faaet kort i Forvejen for sit Vedkommende. 1625 klagede Borgerne over, at de foruden at holde 20 Knægte til Slottets Be-

__________

1) K. D. IV 563, 724-25.

2) K. D. IV 599.

3) K. D. IV 691.

4) K. D. IV 669.


97

tjening maatte underholde Kongens Drabanter og desuden Soldater, der overskikkedes til Skaane, "hvilke hos Borgere med stor Bekostning har været logerede". Efter Krigen 1645 ydede Borgerskabet Kongen 10000 Rdl. til Hærens Aftakning, hvorfor Kongen tilsagde Byen Indkvarteringsfrihed i Fredstid, dog skulde det ikke saaledes forstaas, at hvis det blev paalagt andre Købstæder for Betaling at indtage Soldater til Landets Forsvar, at der jo ogsaa her kunde blive indlagt Folk for Betaling. 1) Denne kongelige Benaadning paaberaabtes igen 1658 ved Forhandlingerne om de ny Privilegier. 2)

Som vi har set, havde Statholderen særligt Tilsyn med Retsvæsenet. Overordenlige retslige Sager gik selvfølgelig ogsaa gennem ham, saaledes ved det Exempel paa Baarerettens Anvendelse, som forefaldt i Valkendorfs Tid.

5. Juni 1586 blev en Discipel af Tyge Brahe, Hans Buk, en Præstesøn fra Skanderup ved Kolding, ramt af et Stenkast fra en anden Student og døde 12 Dage efter 3). 2 Studenter blev fængslede som skyldige, men Sagen maa have været meget indviklet, vel paa Grund af at man ikke har kunnet afgøre hvilken af dem, der har ramt Hans Buk, da de sandsynligvis begge har kastet med Sten. De 16 Nævninger, der skulde dømme i Sagen, klagede til Kongen, at det var dem meget besværligt at dømme i denne Sag, da de 2 anklagede hver havde lige stærke Vidnesbyrd, og for ikke at besvære deres Samvittighed med en uretfærdig Dom begærede de at den dødes Legeme maatte optages af Graven for at man kunde erfare, "om den almægtige Gud vilde af sin naadige Tilladelse give derhos noget vist Tegn, derefter de kunde udi nogen Maade have dem at rette". Dette bevilgede Kongen, og 6. September blev Hans Buk, efterat have ligget i Jorden i henved 3 Maaneder, optaget af Graven, lagt paa

__________

1) K. D. III 258. IV 776.

2) K. D. I 685-86.

3) D. Mag. 4 R. II 33.


98

en Baare og de anklagede lagde derpaa Haand paa ham, men han gav intet Tegn fra sig og blev saa lagt i Jorden igen. 14 Dage efter blev de anklagede løsladte, men Nævningerne paakendte dog Sagen og svor Sagen paa en Student ved Navn Niels Kristensen 31. Oktober. Imidlertid udkom et Kongebrev 2. Nov., at da Sagen vilde falde Nævningerne meget tvivlraadig og farlig at sværge udi og det ellers syntes en Vaades Gerning af Hændelse og ikke af noget Forsæt at være sket, og paa det der ved samme Ed ikke skulde ske nogen Guds Fortørnelse, den uskyldige ej heller at føres til den Straf, som ikke var fortjent, saa fritoges Nævningerne for deres Tog og Fangerne slap med en Bøde 1).

Denne saakaldte Baareret var meget almindelig i Middelaldren og nævnes ofte i fremmede Landes Retsprotokoller. Der fortælles at engang kom der Strid mellem Kristiern II's Hoffolk og en af dem blev dræbt af et Dolkestik, men da der var mørkt i Værelset, kunde man ikke udpege den skyldige. Kongen lod da alle dem, der havde været tilstede, samle sig omkring Liget og hver lægge den højre Haand paa den dødes blottede Bryst og med Ed rense sig fra at have Del i det begaaede Drab. Da den skyldige imidlertid nærmede sin Haand til Brystet, flød Blodet i stor Mængde baade af Saaret og Næsen og Drabsmanden tilstod straks sin Skyld. Flere Exempler er fremdragne af N. Jakobsen, saaledes et fra 1622 fra Kjerteminde og en Paamindelse imod denne Gudsdom fra Roskilde Landemode 1649 som en Gudsbespottelse. Endnu i Aaret 1720 anvendte nogle Bønder i Bevtoft i Sønderjylland Baareretten, rigtignok ikke paa et dødt Menneske, men paa en Høne. En Mand fandt en Dag et saadant Dyr, der tilhørte ham, liggende udenfor sin Gaard med afhugget Hoved og uden Ben, og da Gerningsmanden ikke var at udfinde, lod han en Del af de andre Bymænd lægge sig paa Knæ ved Hønen, læse Fadervor og bede til

__________

1) K. D. IV 675, 676. Kirkehist. Saml. 3 R. II 480-82.


99

Gud, at den Person, der havde handlet saaledes med Hønen, maatte blive aabenbaret. 1)

Disse Exempler har vi her nærmere fremdraget forat vise Statholderembedets Omfang i Slutningen af det 16de Aarhundrede i Henseende til de Sager, der særlig angik Borgerne. Vi vil dernæst gaa over til at omtale de senere Statholdere.

Efter Kristoffer Valkendorf blev Breide Rantzau Statholder. Han var en Sønnesøn af den bekendte Johan Rantzau og var født 13. Okt. 1556. Efter en Udenlandsrejse var han Hofjunker 1576-80, fik derpaa flere Forleninger og blev i Jan. 1601 Statholder, "hvilken høje og besværlige Bestilling han ogsaa med saadan flittig Sparsomhed, Træl og Troskab haver nu paa en 17 Aars Tid forvaltet og forestaaet, saa han hverken sin Herres ikke heller sit eget Gods haver forsat eller forringet, men som en forstandig Tilsynsmand, forsigtig og forsynlig Statholder haver saa trolig tjent sin Herre og Konning, at han haver beholdt Hans Majestæts flittige Berømmelse og synderlige Gunst til sin Dødsdag, hvilket endog af Hans kgl. Naades egen høje og hæderlige Præsens og personlige Nærværelse i denne Begængelse er at eragte", hedder det i Mads Jensen Middelfarts Ligprædiken over ham. Han døde paa sin Gaard i Nikolaj Sogn 10. Jan. 1618. Hans Søn af første Ægteskab Kaj Rantzau var da Befalingsmand paa Kjøbenhavns Slot, hans Søn af 3dje Ægteskab Frands Rantzau blev senere Statholder.

I nogle Aar var der nu hverken Statholder eller Rigshovmester, indtil Frands Rantzau, Brejdes Søn, 1. April 1627 blev Statholder og 20. Marts 1632 derfra befordredes til Rigshovmester. Han, der var forlovet med en af Kristian IV's Døtre, druknede 5. Nov. 1632 i Graven omkring Rosenborg. Af Beretningen om den Rejse, som den franske

__________

1) D. Saml. II 274-77, III 274-75. Ny D. Mag. VI 170-71.


100

Gesandt Monsieur des Hayes Baron de Courmesvin 1629 gjorde i Danmark, faar vi endel Underretninger om Statholderen og hans Embede, idet han stadig kom i Berøring med Frands Rantzau. Ved Ankomsten til Helsingør skrev han til Statholderen og gav denne Underretning om, at han ønskede at underhandle med Kongen. Udskriften paa Brevet var: A Monsieur, Monsieur Ranzau, Conseiller d'Etat et Stathalter du Royaume de Dannemarc. Det var altsaa Courmesvins Opfattelse, at han var Statholder over hele Riget. Statholderen indbød ham til at komme til Kjøbenhavn, hvor han modtog de Rejsende med stor Høflighed. Han beskrives som en høj, blond Mand paa 25-30 Aar af et behageligt Væsen, der var blevet uddannet ved Rejser i Italien og Frankrig. Han gjorde et Besøg i de Rejsendes Logis hos Borgmester Thomas Lorck tilhest uden Kappe med 2 Pistoler i Sadlen, ledsaget af 3 Drabanter tilfods. Da senere Courmesvin besøgte Rantzau, modtog denne ham i egen Person ved Foden af Trappen med Nathue i Haanden og viste ham megen Opmærksomhed. I en Udsigt, der i Rejseberetningen gives af Danmarks Regeringsform, berettes, at Rigens Kanslers Embede var delt mellem Kongens Kansler og Statholderen. Statholder siges at være det samme som Vicekonge og den smukkeste Stilling i Landet; for Tiden var han Overbestyrer af Finanserne og skulde i Kongens Fraværelse give Pas; han styrede Finanserne, modtog Indtægterne af Krongodserne, og Rentemestrene aflagde Regnskab for ham, der alene var ansvarlig for Kongen. "Hans Magt er endnu større end Rantzau lader den gælde. Endel af hans Forretning er ham afstridt af Kongens Kansler, selv Egenskaben af Rigens Statholder, som denne vil indskrænke til Statholder over Kjøbenhavn alene. Men dette støtter sig alene til Kongens Gunst og Avtoritet, ti man kender ikke ret endnu denne Stillings virkelige Forretninger, eftersom den først er oprettet, siden Hovmesterembedet ophørte med at blive besat. Dersom sidstnævnte Stilling bestod, vilde Stat-


101

holderen intet have at gøre. Det er min Mening, at Statholderens Embede er traadt istedenfor Hovmesterens, alene med Forandring i Titel, forat formindske den sidstes Betydning og lade den som genfødes i den første, men med mindre Magt og Betydning:" 1)

Efter hans Død var Embedet ubesat indtil 1. Maj 1637, da Korfits Ulfeldt udnævntes, men da han 8. Jan. 1642 blev Rigens Hovmester, gik ogsaa ved denne Lejlighed Statholderembedet ind under sidstnævnte Stilling. 2)

I Anledning af Ulfeldts Udnævnelse udgik der 13. Maj 1637 Brev til Borgmestre, Raadmænd, Byfoged og menige Borgere i Kjøbenhavn, hvorved det paalægges dem, "at I ere forskrevne Hr. Korfits Ulfeldt i alle Maader hørige og lydige, hvis han eder paa Vore Vegne tilsigendes vorder, hvorefter I haver eder at rette, ladendes det ingenlunde." 3)

Medens Kristian IV tænkte paa, hvilke Forretninger han skulde overdrage Korfits Ulfeldt, idet han ikke var tilfreds med den Maade, hvorpaa Statholderembedet hidtil var opfattet i hans Regeringstid, skrev den 24. April 1637 til Kansler Kristian Friis: "Eftersom jeg er til Sinds at sætte en Statholder igen her i Byen ligesom Axel Gyldenstjerne var i min Barndom, da haver jeg ungefærlig forfattet nogle Punkter, som herhos findes, hvilke du skalt igennemse og mig dit Betænkende derom lade forstaa." Det er sikkert disse Punkter, som endnu er bevarede skrevne med Kongens egen Haand, medens det ikke fremgaar, om det netop er den Instrux, Ulfeldt fik, idet der mulig efter Kanslerens Betænkning kan være foretaget Forandringer. 4) Disse Artikler, der viser, hvad Kongen nærmest tænkte sig som Statholderens

__________

1) Les voyages de Monsieur des Hayes Baron de Courmesvin 1664 S. 46-47, 49-50, 58-59, 250-52.

2) Grundtvig, Meddel. fra Rentek. Ark. 1872 S. 133-34.

3) K. D. I 651-52.

4) S. Birket Smith, Leonora Christina Grevinde Ulfeldts Historie I S. XXXV-VI.


102

Forretninger, og hvilken Myndighed, Axel Gyldenstierne havde, er følgende:

1. Udi Vores Absens skal han repræsentere Vores Person, som det en Statholder egner, bør og vel anstaar, og skal han hverken for Vild (Gunst) eller Venskab dølge noget, som Vi kunde have Skade af i Længden eller og have Disreputation af i nogen Maade.

2. Imod Indlændske og Udlændske skal han komportere sig beskedenlig, naar Gesandter eller nogen af Importantie ankommer, da skal han straks lade os det vide og dem imidlertid, saa vidt ske kan, akkomodere og entretenere.

3. Han skal med stor Alvor og Vinskibelighed lade sig Justitien i Kjøbenhavn være befalet, saa at Ingen med langt Ophold holdes fra sin Ret i nogen Maade.

4. Han skal Ingen, i hvem det og være kan, stæde enten lidet eller meget at handle noget, enten selv eller ved andre, som imod Vores Befalinger kan løbe, men hver Uge en Gang lade Byfogden saa og Underfogden komme til sig og af dem især erfare, hvorledes der omgaas med Maltaccisen og anden Vores Rettighed.

5. Nøglen til Østerport skal han lige ved de forrige have i god Agt, saa at den aabnes og lukkes i rette Tid; de andre Porte skal han tilholde Borgmestrene at de dem efter Aarsens Tid aabner og lukker, og at de igen inte uden udtrykkelig Befaling oplukkes.

6. Naar noget Mord eller Mandslet i Staden sker, da skal straks alle Porte lukkes og inte igen aabnes, førend man erfarer, hvor Manddraberen er bleven; alle Pladser, baade paa Volden, langs Stranden og hvor en Skalk kan smutte hen, skal ved bekendte Folk besættes.

7. De i Stadsporten skal tilholdes at give god Efterretning fra dem, som er komne i Byen eller dragne derud den Dag. De i Østerport skal i Sønderlighed tilholdes hver


103

Aften at levere Statholderen en viss Designation paa alle dem, som til Hest, Vogn eller til Fods er komne i Byen.

8. Vagten ved Toldboden skal tilholdes at give hver Aften tilkende, hvem der er kommen til Vands ind i Byen, og ingen Folk uden Forlov stæde at gaa i Land enten ved Toldboden eller der omkring, ikke heller stæde enten Gods eller Folk at indskibes paa samme Steder.

9. Paa Landbygningerne, saa vidt Sæland sig strækker, skal han have god Agt, saa at intet derudi foretages, som ingen Ordre for given er. 1)

I en kort Sum skulde Statholderen efter Kristian IV's Opfattelse altsaa have 3 Opgaver, nemlig i Kongens Fraværelse repræsentere hans Person, dernæst have Tilsyn med Retsvæsenet i Kjøbenhavn og endelig have den øverste Befaling over alle Adgange til Staden; derfor var det, han skulde have Beretning om alle Tilrejsende og alle dem, der drog bort fra Byen. Naar der i den sidste Paragraf tales om Tilsyn med Landbygninger saa vidt Sæland sig strækker, er dermed ikke Meningen, at Statholderen skulde være den øverst Kommanderende over Fæstningerne i Sæland, men alene have Tilsyn med de kongelige Bygninger langs Havnen paa Kjøbenhavns Side i Modsætning til dem paa Kristianshavn.

Der var en Opfattelse i det 17de Aarhundrede, at Statholderen var som Fuldmægtig for Rigens Hovmester. Det hedder saaledes c. 1650 i Magnus Durells Relation, 2) at Rigens Hovmester regerede som Statholder i Kongens Fraværelse og var ansvarlig for alt i hele Riget, disponerede over Finansvæsenet, bar Omsorg for Kongens Hofstat, hvortil han leverede alt det nødvendige, samt for Flaaden, Provianthuset, Soldaternes Lønning, skaffede hvad der behøvedes ved Ambassader, Kroninger, Begravelser osv., ja styrede i alle

__________

1) Molbech, Kristian IV's Breve S. 386-88.

2) Suhms Saml. II 3, 60.


104

Sager Kongens eller Rigets Økonomi. "Han har sædvanlig en Substitut af Rigens Raad, som kaldes Statholder i Kjøbenhavn og i Rigens Hovmesters Fraværelse har Opsyn med alle nu nævnte Ting."

En saadan underordnet Stilling beklædte Statholderen sikkert ikke, uden maaske i enkelte Tilfælde; hans Stilling var meget lig med Hovmesterens, idet der idetmindste under Kristian IV's lange Regering ikke var Statholder og Hovmester samtidig; det gik sædvanlig saaledes til, at Statholderen efter nogle Aars Forløb blev Rigshovmester, og at hans Post ikke blev besat, fordi Rigshovmesteren havde netop under sig de samme Forretningsgrene som Statholderen foruden de mange andre, Rigshovmesterembedet medgav. Det er derfor, de 2 Stillingers Forretninger er blevne sammenblandede saaledes, at man vistnok i mange Tilfælde ikke kunde skælne dem fra hinanden, og af den Grund er det, at Kristian IV ønsker at føre Stillingen tilbage indenfor de Grænser, som den havde i Axel Gyldenstjernes Tid. Før denne var Statholderembedet dog mere udvidet, idet hele Detaillen ved Flaadens Udrustning laa under ham. Selv efterat Lavrids Kruse 10. Juni 1578 var bleven udnævnt til Befalingsmand paa Holmen, 1) vedblev Statholderen at styre Bremerholms indre Anliggender. Naar Kongen selv var tilstede paa Slottet, var det derimod alene ham selv, der havde Tilsyn med Søkrigsvæsenet, og det var ogsaa i denne Retning kun under hans Fraværelse, at Statholderen traadte i Virksomhed. Dette ses endnu i Aaret 1579, da Valkendorf beskikkedes til Statholder, idet der da et Par Dage, før Brev herom udgik til Magistraten, ud-stædtes "et andet af 30. Nov. til "Vor Befalingsmand paa Bremerholm, Vor Arkelimester, Skibskaptejner, Skippere, Styrmænd, Baadsmænd, Bøsseskytter, Tømmermænd og alle andre vore Skibsfolk, at I ere fornævnte Kristoffer Valken-

__________

1) Garde, Sømagtens Historie 1535-1700 S. 92-93.


105

dorf paa Vore Vegne i alle Maader hørige og lydige, ligesom Vi selv vare der personligen tilstede". Han skulde straffe de ulydige, og ingen anden end han maatte tage Kongens Skibsfolk i Tjeneste, ligesom han igen maatte forløve dem, naar det syntes ham godt at være. 1)

Efter Kristoffer Valkendorfs Tid ophørte sikkert aldeles Statholderens Tilsyn med Flaaden og Bremerholm. Det var Rigens Hovmester, hvem dette paahvilede, og Forholdet blev i saa Henseende dette, at, idet der efter Valkendorfs Tid, med Undtagelse af Aarene 1618-27, stadig var enten en Statholder eller en Rigens Hovmester, til hvilken sidste Post altid Statholderen blev forfremmet, var det kun i Egenskab af Rigens Hovmester, at han havde Overbefalingen over Flaadevæsenet, medens han som Statholder intet havde dermed at gøre.

I Kristian III's Tid var de 2 Embeder derimod bestemt adskilte, idet Eske Bille, uagtet han var Hovmester, dog fik særlig Beskikkelse som Statholder. Derimod tiltog Embedet i andre Retninger sikkert i Betydning, idet der ikke var afstukket nogen Begrænsning for dets Omraade. I Kristian IV's Tid hørte Tøjhuset under Statholderen, naar der ikke var nogen Rigshovmester. I den ældre Tid var Tøjhuset formodenlig umiddelbart underlagt Kongen og blev altsaa kun i hans Fraværelse bestyret af Statholderen. 2) Under Frands Rantzau var Statholderen nærved at blive betragtet som Vicekonge, og Udlændinge kaldte ham Statholder i Danmark. I det hele er Baron Courmesvins ovenfor nævnte Opfattelse vistnok den rette, at det var Rigens Hovmesters Forretninger, som Statholderen udførte, men med et mindre betegnende Navn. Det var denne Udvidelse af Statholderembedet, som Kongen vilde have indskrænket ved Korfits Ulfeldts Ansættelse, hvilket formodenlig ogsaa skede. Der

__________

1) C. P. Rothe: C. Valkendorfs Liv og Levned S. 37-38.

2) O. Blom: Christian IV's Artilleri S. 15-17.


106

kom imidlertid næppe nogensinde til at foreligge en Bestemmelse af Embedets Omfang i Form af en Instrux, og mange Forretninger, som paahvilede Statholderen, var sikkert alene lagte under ham af den Grund, at man tilsidst ikko forstod at skælne mellem hans og Rigens Hovmesters Embede.

Medens Korfits Ulfeldt var Rigshovmester, oprettede Frederik III til hans store Krænkelse under hans Fraværelse atter Statholderembedet som en særegen Post i Sept. 1648 og udnævnte Joakim Gersdorf dertil. 1) Det er alene denne Udnævnelse, Magnus Durell kender til, og gør, at han betegner Statholderen som Hovmesterens Substitut. 3. Dec. 1648 udstædtes et kgl. Brev til Borgmestre og Raad i Kjøbenhavn og Kristianshavn, "at parere Hr. Jokum Gersdorf udi alt hvis han dem udi Hr. Rigens Hovmesters Fraværelse paa Vore Vegne kommenderendes og befalendes vorder". 2) Ulfeldt kom imidlertid kort efter til Kjøbenhavn, men da han ikke overtog sine Forretninger eller mødte ved Hove og snart efter faldt i Unaade, fungerede Gersdorf følgelig i hans Sted, og i en Skrivelse af 20. Jan. 1649 kaldes han ligefrem Statholder. Han fik dog ikke Bestalling som saadan førend 30. Januar, da han ansattes med en aarlig Løn af 5000 Rdl.; i Bestallingen nævnes "den Instrux og Ordre, Vi hannem allerede givet haver eller herefter givendes vorder", men en saadan er næppe udstædt. 3) Da Ulfeldt 1651 havde forladt sit Fædreland og sine Stillinger, indstillede Rigsraadet i Oktober 1652 3 Mænd til Kongens Valg som tjenlige til Posten som Rigshovmester, og denne valgte Joakim Gersdorf 4), hvorved altsaa atter en Statholder rykkede op i nævnte Stilling.

__________

1) S. Birket Smith: Eleonora Kristina Ulfeldts Hist. S. 188.

2) Sæl. Teg. XXXI 38.

3) Sæl. Reg. XXII 120.

4) Jfr. Ligprædiken over Gersdorf i Bricka og Gjellerups: Den danske Adel S. 214-15. Birket Smith anf. Sted S. 240.


107

Da Statholderens Indflydelse paa Stadens Anliggender var saa stor, havde Lensmanden eller Slotsherren ikke meget at sige. I andre Købstæder var det endog oftest gennem ham, at de kongelige Kundgørelser meddeltes, han havde Tilsyn med Retsplejen og de kgl. Indtægter, med Gejstligheden og det gejstlige Gods og skulde i det hele paase, at de kongelige Befalinger blev overholdte. I den første Halvdel af det 16de Aarhundrede var Slotsherren paa Kjøbenhavns Slot dog mere mægtig over Byen end i den senere Tid, ti efter Kristian III's Tid var hans Betydning meget ringe. I Kristoffer Rosengaards Forleningsbrev af 10. Juli 1585 hedder det udtrykkeligt, at han aldeles ikke skulde befatte sig med de Bestillinger og Sager, der forefaldt i Kjøbenhavns By 1), hvilken Bestemmelse dog hverken findes i hans Forgængeres eller Efterfølgeres Lensbreve.

Fra gammel Tid var den Skik bleven bevaret, at det var ham, der indførte Byfogden paa Tinget og overleverede ham Sværdet som Tegn paa hans Myndighed, medens det var Statholderen eller Rigens Hovmester, der paa Slottet modtog Byfogdens Ed, derimod var det i ældre Tid og i andre Købstæder ogsaa Lensmanden, der modtog Eden. Denne højtidelige Indførelse ligesom Forkyndelse af Byfogdens Afskedigelse blev efterhaanden den eneste officielle Berøring mellem Slotsherren og Borgerne. Der var imidlertid følgelig mangfoldige andre Maader, hvorpaa Slotsherren kom i Forbindelse med Staden.

I Kristian III's Tid, da Statholderens Forretninger endnu ikke var blevne saa udvidede som senere, ses det, at Lensmanden havde Ret til at blande sig i Borgernes Sager. Om Peder Godske beretter saaledes Peder Palladius i sin Formaning om Hosedjævelen 1556: "Som den Fastelavns Djævel her inden Kjøbenhavns Porte, som vi have prædiket mod noget nær i disse 20 Aar, indtil nu 3 Aar siden den

__________

1) P. V. Jacobsen i Hist. Tidskr. V. 46-47.


108

salige Peder Godske, som var kgl. Majestæts Befalingsmand her paa Kjøbenhavns Slot længe og vel, hvis Legeme nu idag anden Dag efter Mathiæ Apostels Dag er begravet 1) (Gud give hannem og os alle sammen en glædelig Opstandelse), han lagde en Haand paa med og beviste sig i Øvrigheds Embede som en from kristen Mand med den Dunsfoged 2), hvormed den Fastelavnsdjævel blev bortjaget, saaat vi have siden haft Fred for ham, des være Gud lovet".

En saadan Politimyndighed finder vi ellers ikke mange Spor af hos andre Slotsherrer, det er ellers Statholderne, der tog sig af sligt. Dog findes der en Befaling til Morten Venstermand 1575 om at have Tilsyn med, at ingen bode i Haverne udenfor Byen, men Grunden hertil ses af den Bestemmelse, at hvis nogen fandtes boende i de omtalte Huse og Boder efter en vis Frist, skulde Haverne indtages under Slottet som forbrudt Gods 3). Det vil i det hele ses, at det alene er med Hensyn til Kongens Ejendomsret, at Slotsherren fik noget med Borgerne at gjøre, men dette forefaldt alligevel ikke sjelden, ti Kongen ejede ikke lidet Gods omkring i Staden, saasom Bremerholmen, Kongensgade, Mynten, Gæthuset, Vandmøllen og forskellige spredte Gaarde. Videre maatte han tage sig af Kongens Handværkere og andre Tjenere, der som oftest var Borgere og bosiddende, dels i Kongens Boder, dels ogsaa i egne Gaarde. Dernæst fik han af og til Befalinger om Fremmede og Indkvartering, og da mange Borgere havde Ejendomme udenfor Staden i hans Len, fik han ogsaa paa denne Maade mange Berøringspunkter med Staden.

Især indtog han dog i Egenskab af Befalingsmand paa det Slot, der baade udgjorde Stadens Værn og Prydelse, en

__________

1) Peder Godske var Lensmand 1538-56. Om ham se F. Carlsen Rønnebæk, S. 218-21. F. R. Friis Saml. til dansk Bygnings- og Kunsthistorie, S. 181-83.

2) Dun betyder en Karl, der tjener en Adelsmand, Dunsfogden var altsaa en af Peder Godskes Karle.

3) K. D. IV 613, 614


109

højt anset Stilling lige overfor Borgerne, der paa saa mange Maader kom i Berøring med Slottet.

Kjøbenhavns Slot indtog ikke ganske samme Plads som Kristiansborg Slot; dets ydre Omfang var ikke større end at det kunde have staaet i det indre af den nuværende mellemste Slotsgaard, hvis Bygningerne havde dannet en regelmæssig Firkant, men dets uregelmæssige Form var en Følge af de forskellige Tider, paa hvilke dets Bygninger var opførte. Det var omgivet af en rund Grav, der gik langt ud over Slotspladsen, saaledes at den Bro, der førte over den, gik hvor Frederik VII's Statue nu staar.

Før Kristian III's Tid bestod Slottet af en Del mindre Bygninger, af hvilke de ældste, der blev bevarede til senere Tider, vendte ud imod Slotspladsen. De af disse, der havde været Vidne til Kristoffer af Bayerns Bryllup, var Blaataarn, straks til højre for den indre Portbygning og op til denne Raadstuen, paa 2 Etager, hvori var Kongens Kancelli og Rigsraadets Forsamlingssal. Til venstre for den indre Slotsport laa en Bygning, der vel ogsaa paa den Tid var den egenlige Bolig; op til denne stødte endnu en Bygning, hvorved fandtes det saakaldte Bagerste Taarn, senere kaldet det gamle Stegers. Op dertil laa Slotskapellet, hvis Taarn blev staaende længe efterat selve Kapellet var blevet nedrevet.

Kristiern I havde opført en 2-etages Bygning op til Raadhuset, hvori den store Riddersal var, og Kong Hans byggede, ogsaa paa Slottets Nordside, en mindre Bygning, den saakaldte Prinsessefløj paa 3 Etager med Afbenyttelse af endel af den ældre Bygnings Murværk.

Kristian III byggede i Aarene 1552-56 den saakaldte Kongefløj til venstre for den indre Slotsport, i 5 Etager, hvorfra der kunde haves "en lystig Prospekt og Udsigt" til Stranden, Holmen, Flaaden og ud i Øresund. Her var Kongernes sædvanlige Opholdssted og daglige Værelser. Op til Kongefløjen omdannede den samme Konge den indre Del af den saakaldte Drabantsalsfløj, i hvis øverste Etage var en


110

stor Sal, der f. E. 1634 benyttedes til Ridderslag. I det bagerste Taarn indrettedes 1542 2 Krudtkamre foroven, men ved den Tid er der forhaabentlig ikke længer Stegers for neden 1). Op til Drabantsalsfløjen stødte Slotskapellet, der ombyggedes af Kristian III. J. L. Wolf fortæller, at da dette skede, kørte Kongen med Hofjunkerne og Dronningen med sine Jomfruer til Vor Frue Kirke, hvor Kongen havde forordnet den saakaldte Tolvprædiken, men naar det var godt Vejr, red baade Kongen og Dronningen med deres Hoffolk paa Gangere; Slotsherren og de andre af Slottets Folk søgte derimod S. Nikolaj Kirke.

I det væsenlige undergik Slottets Ydre ingen Forandringer efter Kristian III's Tid, førend Frederik IV ombyggede det. Den eneste Del, som af og til ombyggedes, var Blaataarn, det navnkundige Fængselstaarn, der allerede nævnes som saadant i Kong Hans's Tid. Det har sikkert oprindelig haft et spidst blytakt Tag, der har givet det Navn, men Kristian III forsynede det med et anseligt Spir; det var vistnok prydet med fritstaaende Figurer paa Taget, ti 1563 nedblæste et forgyldt Fortunabillede. I Anledning af sin Kroning lod Kristian IV det forhøje og gav det et imponerende Spir med 3 store forgyldte Kroner.

Dette navnkundige Slot, hvis Beskrivelse kunde optage et helt Værk og som vi derfor ikke kan indlade os paa at beskrive paa dette Sted, var Sædet for den øverste Myndighed over Kjøbenhavn. Her residerede Kongen, her bode Slotsbefalingsmanden, og, naar der var Statholder beskikket, bode denne her sikkert ogsaa, ligesom de Eigsraader, der fra Tid til anden havde kgl. Myndighed. Slottet var saa højt, at det kunde ses i flere Miles Afstand fra Havet, og det fortælles 1591, at forbisejlende Skibe efter gammel Skik allerede langt

__________

1) I Prinsessefløjen var for neden i senere Tider et Stegers, der formodenlig har afløst det gamle, da dette indrettedes til Krudtkammer. Om Slottet se Hr. Meiborgs Afh. i "Ude og Hjemme" 1879 Nr. 76-78.


111

borte strøg de øverste Sejl for derved at vise Kongens Slot deres Ærbødighed. 1)

Adgangen til Slottet foregik ad Højbro 2), og der var sikkert altid fri Færdsel over denne for Byens Folk, ja selv ind paa Slottet var det ikke vanskeligt at komme. 1578 udstædte Kongen derimod et Forbud mod Uvedkommendes Adgang. Han var kommen i Forfaring og havde selv set, "hvorledes det gaar fast uskikkeligt til her paa Slottet, at allehaande løse Folk opløbe og ingen Besked tages af dem udi Porten, som andensteds sædvanligt er paa kgl. Majestæts Huse". Naar Kongen ikke selv var tilstede, og der ingen var, der havde noget at gøre, maatte ingen "gemene Folk" eller Hofkarle eller Borgere gaa derop uden alene Slotsfolket, der bespistes der; havde nogen derimod Ærende, skulde de tilkendegive dette i Slotsporten, og Lensmanden eller Slotsfogden skulde give Tilladelse, om de maatte indlades. Naar Kongen var paa Slottet, var der fri Adgang for Adelspersoner, Hoftjenere og deres Folk, som havde Ærende paa Slottet, derimod maatte ingen "gemene Folk", hvad enten de var Borgere eller ej, komme op, uden de hidkaldtes af den, der havde Magt dertil. Supplikanter skulde blive udenfor Porten og skulde give deres Bønskrivelse til Portneren. Mask og Klid, som var tilovers, skulde Lensmanden føre til Byen at sælge, dermed skulde den Skik være afskaffet, at Borgere og deres Kvinder selv gik op at hente sligt. De, der skulde levere noget i Skriverstuen, Saltkælderen og Køkkenet, skulde efter udført Ærende straks skynde sig bort og "ikke løbe i hver Vinkel". Der skulde ogsaa haves Indseende med dem, som skulde hente Levnedsmidler eller deslige "at de siden straks pakke dem". Vandet paa Slottet maa have været anset for godt, siden

__________

1) Suhms Saml. II 2. 115.

2) Senere kom Nybro til for Enden af Knabrostræde. Holmens Bro, der sikkert er gammel, blev først almindelig Færdselsbro, efterat en Del af Bremerholm var bleven bebygget, hvorom senere.


112

det ved denne Lejlighed ogsaa blev forbudt Kvinder at hente deraf. Naar der var Middags- eller Aftensmaaltid, skulde Porten lukkes og Nøglen gives Lensmanden eller Fogden i hans Fraværelse; hvis Liggerne i Porten eller Skytterne indlod nogen, som intet synderligt havde at bestille, skulde Lensmanden alvorlig straffe dem med Taarn og Fængsel, og saa han eller Fogden igennem Fingre med dem, vilde Kongen "vide det" hos dem 1).

At Folk søgte til Slottet ved Maaltiderne, kunde vel have sin Grund i, at der kunde falde noget af, men de forlystedes tillige med Musik. Saaledes ansattes 1593 en Taarnmand, hvis Forretning det var til bestemt Tid Morgen og Aften ligesom ved Middags- og Aftensmaaltid og ellers, naar han blev tilsagt, at "opvare" og lade sig bruge som en ret og god Taarnmand egner og bør. 1622 beskikkedes 5 Taarnmænd, der Kl. 5 om Morgenen skulde "paavare" og blæse i deres Instrumenter, Kl. 10 skulde de blæse i Trompet og straks efter "lege" paa Instrumenterne; det samme skulde de gøre ved Aftensmaaltid Kl. 5; naar Kongen selv var tilstede og hans egne Trompetere blæste til Bords, skulde de alene paavare med Instrumenterne; ligeledes om Aftenen Kl. 7 til Godnat. For denne Tjeneste fik Formanden foruden Løn Privilegium paa at lade sig og sine Svende bruge ved Bryllupper, Barsler og andre Gæstebud i København og Køge og andre Steder i Lenet mod en vis Takst. 2)

__________

1) K. D. IV. 628-29.

2) K. D. II. 718-19. IV. 713.


__________


<-Forrige . Indholdsfortegnelse . Næste->

Opdateret: lør jan 29 20:59:05 CET 2005
Publiceret: lør jan 29 20:59:02 CET 2005
© eremit.dk 2001 - 2010 . Må frit anvendes og citeres med kildeangivelse
Kontakt:

Creative Commons License
Dette værk er licensieret under en Creative Commons Navngivelse-Ikke-kommerciel-Ingen bearbejdelser 2.5 Danmark Licens.

Valid HTML 4.01 Transitional  Valid CSS!
Sidens top