eremit.dk
Sti: Forside > Forfatterindeks > KHB > Kjøbenhavn i Aarene 1536-1660, første del.

Kjøbenhavns Historie og Beskrivelse III

Kjøbenhavn i Aarene 1536-1660
    - første del, kap. II

Kbh., G. E. C. Gad, 1881

Oluf Nielsen (1838-1896)


Denne eTekst er en nøjagtig kopi af teksten i den originale trykte udgave. Teksten er fremstillet med OCR teknik hos eremit.dk. Teksten er udgivet til undervisning og forskning, og kan frit bruges til sådanne ikke kommercielle formål.


<-Forrige . Indholdsfortegnelse . Næste->

II. Helligaands Hospital. 4)

En af Kristian III's første Begunstigelser mod Staden efter Overgivelsen var henvendt paa Hospitalet. Allerede den 10 Avgust 1536, 4 Dage efter sit Indtog, tog han "Hr. Prior udi den Helligaands Hospital udi Vor Stad

__________

4) Hovedkilder: Resens Traktat om Hospitalet, i Raadstuearkivet. Hans Nielsens Kjøbenhavns Hospitals Fundationer og Breve 1673, [ fortsat side 29 ] Haandskrift i Ny kgl. Saml. i Kvart. Nr. 686. Anders Hjørrings Beretning, hvorledes Hospitalet i Kjøbenhavn er funderet, tilvokset og konserveret indtil 1676, Afskrift i Ny kgl. Saml. Kvart Nr. 687. Hofmans Fundationer X. Henning August: Om Helligaands Hospital 1817.

[28]

29

Kjøbenhavn, alle Præstemænd og Søskende der sammesteds, deres Kirke, Hospital, Klenodier, Tjenere, Vornedgods" osv. i sin kongelige Hegn, Værn, Fred og Beskærmelse, saaledes som hans Fader havde ordineret det, og stadfæstede alle Privilegier, som var givne af Kong Kristiern I og Kong Hans. "Desligeste at de herefter maa have deres Bud udi alt Sælands Stift at lade forsamle og tilhobe sanke Guds Almisse og Sjælegaver af gode kristne Mennesker, hvilke som dennem noget give vilde til fattige, syge, saare Mennesker og arme, elendige, faderløse Børns Opholdelse til Klæde og Føde, Nødtørft, Hjælp, Trøst og Underholdning" 1).

Heraf ses at det gejstlige Broderskab selv under de oprørte Forhold er vedblevet i Hospitalet og at altsaa Forandringen med Stiftelsen 1530 ikke betog den dens gejstlige Karakter; man har formodenlig beholdt den gamle Ordning og først efterhaanden villet lade ske Forandringer, naar Præsteskabet uddøde, medens det dog vel er en Selvfølge, at dette ikke kunde lade Gudstjenesten og Sjæleplejen faa nogen udpræget katholsk Karakter, ligesom Kirken netop i 1530 synes at være frataget Hospitalet. Det var vel ogsaa vanskeligt i de urolige Aar at bevæge kyndige Folk af evangelisk Trosbekendelse til at overtage Tjenesten i Hospitalet.

Dernæst ser vi at Kristiern I's Bestemmelse, at Hospitalet skulde optage forældreløse Børn, endnu stod ved Magt og at den billigedes af hans Sønnesøn.

Endelig fornys Hospitalets Tilladelse til at samle Almisse i hele Sæland, en Tilladelse, der førte med sig at ogsaa Syge fra hele Provinsen kunde indlægges, hvilket i den Om-

__________

1) Hofmans Fund. X 153. Helligaands Hospitals Historie indtil 1536 er fremstillet i Kjøbenhavn i Middelaldren S. 173-83.


30

tale, som Peder Palladius gav af Hospitalet, ogsaa ses at have været Tilfældet, hvorom nedenfor 1).

I Kristian III's Kirkeordinans 1539 er der taget særligt Hensyn til Hospitalerne. Det paalægges saaledes Præsterne flittig at besøge de Fattige i Hospitalerne en eller to Gunge om Ugen og trøste dem venlig med Guds Ord, desligeste ogsaa undervise dem, dersom Behov gøres. Hospitalerne skulde have de Ejendomme igen, der i Tidens Løb var frakomne dem med Uret, og Kongen lovede at lægge til hvad der fattedes til Lemmernes Underhold. Hospitalsforstanderen skulde føre et fromt og gudfrygtigt Levned og holde Tjenestefolk i Forhold til Lemmernes Tal; han skulde have Underhold og Løn af den menige Kiste, "saa dog at der haves den Agt og Omsorg for de Syge, at denne Ophold ikke vendes til nogen Overflod". Forstanderen maatte ogsaa have en Vogn, som han kunde sende ud at tigge i Lenet, at de Fattige ogsaa maatte faa noget godt af Almisse, og hvor Vognen kom, skulde Landsbypræsterne anvende Flid paa at formane Folket til Kærligheds Gærninger. De beskikkede Diakoner 2) skulde tilligemed Sognepræsten bestemme hvem der skulde indlægges. Naar Sognepræsten besøgte Hospitalet og saa nogen Forsømmelse i den Røgt, Lemmerne skulde have, skulde han først paaminde Forstanderen, og hvis denne ikke tog Hensyn dertil, skulde han føre Sagen frem for Diakonerne. Det paalægges ogsaa at benytte Læger til de Syge og give dem Betaling for deres Tilsyn, ligesom der skulde tages Hensyn til dem, der led af smitsomme Sygdomme.

I de saakaldte Ribe Artikler 1542 udsiges at der fandtes stor Uskikkelighed med Hospitalerne, saaledes at de, som havde dem i Forsvar, mere søgte deres egen Fordel end de

__________

1) Frederik I udstædte 3 Sept. 1530 et aabent Brev, hvorved han befalede at "skytte og beskærme, fordre og fremme til det bedste" de Bud og Tjenere, som Forstanderen udsendte over al Sæland forat indsamle gode Menneskers Almisser og Gaver (K. D. IV 443-44).

2) Se senere i dette Skrift under Husarme.


31

Fattiges; der befaledes nu, at i hvert almindeligt Hospital skulde tilskikkes en god, from, gudfrygtig Mand til Forstander, der skulde anvende Hospitalets Indkomst til de Fattiges Ophold og Behov; han skulde af Hospitalet have Klæder og Føde, og naar han døde, skulde hans Efterladenskab blive hos Hospitalet, og de Fattige skulde være hans Arvinger. Hvert Aar skulde Forstanderen gøre Regnskab i Stiftsbefalingsmandens, Superintendentens og Sognepræsternes Nærværelse, og det indskærpedes at de ikke maatte indtage nogen i Hospitalet for Gunst og Gave, men alene dem, der storlig havde det Behov og det med Borgmesteres, Raads og Sognepræsternes Raad og Samtykke.

Peder Palladius giver i sin Visitatsbog en Skildring af Hospitalet omtrent ved Aar 1540 1). Han omtaler der 3 Slags Fattige, nemlig de, som ligge indlagte i Hospitalet i Kjøbenhavn og andensteds omkring i Sælands Land, de fattige Peblinge og omflakkende Mennesker. Han gør opmærksom paa at nu kom der ikke mere begærlige Tiggermunke, der stoppede hvad der laa for Haanden i deres Pose, men alene Bud fra Hospitalerne om Guds Almisse. "Men vil du se, hvem du giver din Almisse, da naar du kommer til Kjøbenhavn og haver der noget at gøre, gak ind i Helliggestes Hus midt i Byen, der skal du finde en aaben Dør for dig. Gak der op ad den ene Side og ned ad den anden og se hvilke mange arme Almissehoveder, der ligge paa de Senge, indførte af ganske Sælands Land, der Næse, Øjne og Mund er afædt af Pokker og Værk og Kræft, der Arme og Ben er afraadnet og endnu ligge og raadne af Orme og Maddiker og staa ikke til at læge udi deres Livstid." "Jeg vil ikke andet befale eder om dennem, end at I ville give dem det Skæl, som I vilde have af dennem, om I vare der inde og de her ude, naar deres Bud kommer om til eder, ikke aleneste med Mad og Penge og Korn, men ogsaa med et Sengeklæde, et

__________

1) S. Grundtvigs Udgave S. 112-13.


32

Lagen, et gammelt Haandklæde, Forklæde, Halsklæde og give dem hjem til de Fattige at tørre det Vor og Blod af deres pokkede Ansigt med. Og hvis gamle Klæder, som hører til disse andre gamle Altre, og Kirkeværger have ikke Behov hverken til eders Højalter eller til eders Husarme, da kunne de skikke dennem hen til de Fattige udi Helliggestes Hus, heller end de hænger her inde at raadne."

Af denne Beretning lærer vi at Helligaands Hospital fra først af ikke alene var bestemt for Kjøbenhavn, men ogsaa for Sæland i det hele, og at de Lemmer, der indtoges, fornemlig var uhelbredelige sengeliggende Mennesker.

Det er ret mærkeligt at den katholske Prior Hr. Peder Plog vedblev at forestaa Hospitalet, ikke alene efter 1530, da det omdannedes til sin ny Skikkelse, men ogsaa efter 1536, da den katholske Gudstjeneste blev afskaffet ad Lovgivningens Vej. I Resens Haandskrift siges at han havde været i denne Stilling fra 1501 til sin Død 20 Feb. 1539, og ved Omtalen af nedennævnte Hr. Hans Didriksen siges følgende: "Han var den første, som lod efter Hr. Peder Plog registrere alt hvis som hørte til Aar 1539 til Helligaands Kloster eller Hospital i Kjøbenhavn, hvilken Registrering aldrig tilforn var gjort før ham, siden Klostret var bygget. Dette Register findes nu paa Konventhuset i de Fattiges Bøgers Skab, og skrives i samme Register om bemeldte Hr. Peder, at han var en ærlig og mærkelig Mand; nok (endnu) dette: at han meget oprettede Hospitalet til bedste og at han var de arme Syge til Tjeneste. Vivit post funera virtus: Regnskab uden Troskab, det er i Hus fuld ondt et Boskab".

Reformationens Vedtagelse paa Herredagen 1536 maatte dog medføre nogen Forandring i Hospitalets Bestyrelse; i ethvert Tilfælde ophævedes det gejstlige Broderskab. Ved Siden af sig fik Prioren ligesom i den katholske Tid verdslige Forstandere 1) og skønt disse vel ellers altid var Med-

__________

1) Af Fæstebreve af 1531 og 1536 (Rørdam: Kirker og Klostre S. 328) ses at saadanne da udstædtes af Prioren, menige Konvents- [ fortsat side 33 ] brødre og 4 fuldmægtige Forstandere, en Borgmester, en Raadmand og 2 Borgere (K. D. IV 465).


33

lemmer af Borgerskabet, saa finder vi lige efter Reformationen Præsten Hr. Hans Didriksen, om hvis Forhold vi ellers intet véd, men som formodenlig var Medlem af det gejstlige Broderskab ved Hospitalet i den katholske Tid, som den ene af disse. Dette ses af en Herredagsdom af 7 Sept. 1537, idet nemlig Arvingerne efter Hr. Erik Ottesen (Rosenkrands) gjorde Krav paa at faa den Gaard i Højbrostræde tilbage, som han havde givet til Hospitalet 1), da den derfor betingede Messe ikke længer vedligeholdtes, og havde derfor stævnet "Hr. Prior Per Plog og de andre Forstandere til Helliggesthus". "Paa de arme Syges Vegne, som derinde ligge", svarede Hr. Hans Didriksen og Borgmester Per Jørgensen og tilstod at samme Messe og Tjeneste var nedlagt og ikke havde været holdt i nogle Aar, men at de havde lagt Indtægten af Gaarden med mere til de Syges Underhold og derfor forøget Sygehuset med mange Syge; tilmed mente de at Gaarden var given til evindelig Eje. Der blev nu talt til Mindelighed mellem Parterne, saaledes at Arvingerne skulde give til Hospitalet tusind Mark danske udi Syslinge og danske Hvider og ingen anden Mynt, hvilken Kapital ikke maatte forkommes og ødes, men skulde sættes paa Rente hos ærlige Folk til evig Tid de arme fattige Syge til Hjælp og Underholdning, og Gaarden komme tilbage til Hr. Erik Ottesens Arvinger 2). Dette er imidlertid ikke sket, ti 1581 ydede Gaarden i Højbrostræde Jordskyld til Hospitalet, men den ene af de 2 Parceller, hvori den da var delt, bebodes af Erik Rosenkrands 3). 1539 blev Hr. Hans Didriksen "Prior og Forstander", hvilket er den Benævnelse han stadig gik under. I Resens Haandskrift "De Fattiges Forraad" nævnes han alene i denne Stilling dette ene Aar, men af et Brev i samme Haandskrift ses at han 1540 bortfæstede en Gaard og en liden Bod paa Munkebroen i Ros-

__________

1) Se Kjøbenhavn i Middelaldren S. 177.

2) Ny kirkehist. Saml. V 502-03.

3) K. D. I 524.


34

kilde, som Hospitalet havde købt af Kannik Hr. Hans Pedersen; naar Klostrets Ombud kom til den, der bebode Huset, skulde de have Hus, Herberg, Seng, Staldrum, Ro og Mag og Loftsrum til at lægge Klostrets Korn eller anden Almisse paa en Maanedstid eller to, derimod skulde de eller Prioren betale deres Tæring paa Stedet. I dette Brev kaldes Hr. Hans "renlivet Mand", hvilken Titel ellers kun tilkom katholske Præster. Det maa derfor antages at han havde været Medlem af det præsteviede Broderskab i Hospitalet. 10 Juli 1547 var "Prior" Hr. Hans Didriksen opkaldt til Kongen tilligemed Magistraten, Professorerne og Kannik Hr. Jep Heye, hvor det blev tilkendegivet dem, at der skulde nedsættes en Kommission for at vedtage en fast Bestemmelse om Jordskylden af de Ejendomme, der tilhørte Kommunen eller Stiftelserne. Denne Kommission, der for Hospitalets Vedkommende repræsenteredes af Niels Læstemager og Lavrids Eversen, holdt Møde i Hospitalets Konventstue, og der fastsattes den Jordskyld, der ydes den Dag idag, uagtet Ejendomspriserne er i saa høj Grad forandrede. Hospitalet havde ved den Tid en Indtægt i Jordskyld af 1333 1/2 Mk. men ved Nedsættelsen blev den forringet 184 Mk., saaledes at Indtægten altsaa blev 1149 1/2 Mk. 1). Endnu 1548 var Hr. Hans Didriksen i Virksomhed 2).

I Hr. Hans Didriksens Tid fik Hospitalet flere kongelige Benaadninger. Da Kongen saaledes erfarede "at den Rente, som nu ligger til Helliggesthus her udi Vor Stad Kjøbenhavn, ikke kan tilrække, saa Prioren deraf kan underholde og besørge de fattige og syge Mennesker, som derinde ere, deres adskillige Underholdning og Nødtørft, dennem burde at have med Rette", annekterede han 1539 Uggeløse Kirke dertil, saaledes at den, som var Prior og Forstander, skulde have Patronatsret til denne Kirke og selv have Magt til at holde en god lærd Mand til Kapellan; hvad Kirken indbragte mere end Kapellanens nødtørftige Underhold, skulde komme de

__________

1) K. D. I 408, 421.

2) Rørdams Univ. Hist. I 357.


35

fattige og syge i Hospitalet til Gode 1). I samme Aar lagdes Niniani Altergods dertil, hvorfor der altid skulde være 2 opredte Senge til Skotter paa Hospitalets østre Side nærved Vinduet og disse Syge skulde holdes med Klæder, Mad, Øl og Røgt som de 12 Senge, Dronning Dorothea havde givet, dog maatte andre Fattige ogsaa benytte disse Senge, hvis der ingen syge Skotter var 2). Endnu fik Hospitalet i dette Aar tillagt Indtægten af det Kanonikat ved Kjøbenhavns Domkapitel, som den senere Biskop i Slesvig, Dr. Tileman v. Hussen havde haft 3). Dette var formodenlig det første Kanonikat, der blev ledigt efter den kgl. Befaling af forrige Aar om at en stor Del af Domkapitlets Indtægter skulde tilfalde dette Hospital (se foran).

11 Dec. 1542 gav Kongen Hospitalet meget vigtige Gaver, saaledes alt det Gods, der havde hørt til S. Eriks Gilde, hvilket Gods Gildets Forstandere i Kongens Nærværelse havde overdraget til Hr. Hans Didriksen tilligemed Gildets Segl og Skraa. End videre bevilgede Kongen i Overensstemmelse med sin ældre Bestemmelse, at alt det Gods, som hørte til Prælaturer eller Kannikedømmer ved Vor Frue Kirke, herefter skulde tilhøre Hospitalet, dog først efter de daværende Ihændehaveres Død; derfra skulde imidlertid undtages de Kannikeresidenser, der var tillagte Universitetet, og de Kirke- og Bispetiender, der havde hørt under Kapitlet. S. Jørgens Hospital skulde vedblive at staa under den Prior, som raadede og forestod Helliggesthus, og derfor skulde han besørge "spitalske og udsættiske Mennesker i fornævnte Hospital udenfor Byen, som ikke kunne for deres Sygdoms Skyld være udi det Hospital her inden Byen hos de andre Syge". En Gaard i Færgestræde, som lille Jesper bebode, gav Kongen videre til Hospitalet, og paalagde Tolderen i

__________

1) Hofmans Fund. X 154-55. 1551 tilkendte Kongen Hospitalsforstanderne en Mark paa denne Kirkes Vegne (K. D. IV 332-33).

2) Se Kbhv. i Middelaldr. 224. Hofmans Fund. X 155-57.

3) Hofmans Fund. X 191. Jfr. Ny kirkehist. Saml. IV. 522.


36

Øresund hvert Aar inden St. Hans Dag at give Prioren og Forstanderen 2 store Læster eller 36 Tønder Salt af Tolden, som blev oppebaaren i Helsingør 1). Sidstnævnte Afgift blev i Kristian IV's Tid ombyttet med en fast Pengeydelse.

Det var betydelige Ejendomme, Hospitalet herved fik, da det meste af det, der havde været henlagt til Underhold for Kapitlets Medlemmer, nu tilfaldt Lemmerne; dette er Oprindelsen til det betydelige Jordegods, som Hospitalet ejede i Sæland, mest i Kjøbenhans Omegn, i alt 110 Gaarde 2), medens enkelte af disse dog var skænkede dertil i den katholske Tid, men dog kun i et ringe Tal; det væsenlige af Hospitalets ældre Jordegods var det, som det 1479 havde faaet paa Møn. Landgilden af det førstnævnte Gods beløb sig 1580 til 81 Td. 2 Skp. (32 1/2 Pd. Rug), 512 Td. 2 Skp. Byg (170 1/2 Pd. 6 Skp.), 154 Td. Havre, 2 Faar, 65 Lam, 69 Gæs, 242 Høns, 17 Fd. Smør, 6 Pd. Mel, 80 Mk. 4 Sk. 8 Hvid og 1 lødig Mk. Desuden var Landgilden af Godset paa Møn 10 Pd. Byg, 13 Mk. 14 Sk. Efter Nutidens Priser vil denne Indtægt mindst repræsentere 10000 Kr. om Aaret og har vist nok sat Hospitalet i Stand til at forøge sit Lemmetal med en Snes Personer.

Ved Reformationen maa der være bleven god Plads i Hospitalet, der da tillige omfattede det nedlagte Graabrødrekloster, idet Boligerne og Forsamlingsværelserne for Broderskabet ikke fandt Anvendelse mere. Derfor finder vi, at Universitetsbibliotheket, allerede før Universitetets ny Fundats udstædtes 1539, havde Plads her, idet der nemlig bestemtes, at Bibliotheket skulde forblive der, indtil der blev opført en bekvemmere Bygning. 1543 fik Universitetet desuden S. Rochi Kapel ved Vor Frue Kirke indrettet til Bibliothek, men det gamle Lokale bevaredes, indtil der i 1553-54 op-

__________

1) Krag og Stephanius II 362-64. Samme Brev er 2 Steder med urigtig Datum aftrykt i Hofmans Fundatser X 147-50.

2) K. D. I 515-20.


37

byggedes en særskilt Bygning til Bøgerne paa Universitetet selv 1).

Et andet Rum blev afgivet til Spisestue for Studenter. Ved Universitetsfundatsen 1539 henlagde Kongen en aarlig Indtægt af 12 Læster Korn eller 576 Td. Byg til Helliggesthus, imod at Forstanderen i 2 til 4 Aar skulde underholde 12 fattige Studenter, som Universitetets Rektor og Dekaner udnævnte dertil. Det ses ogsaa at nævnte Studenter havde fri Bolig i Hospitalet og at Kongen endog kunde anvise saadan til Studenter, der ikke kunde opnaa Kosten. Denne roses dog ikke ret meget, ti i et af de Par Breve, hvori den omtales, advares en Student fra at nyde for meget af den salte og raadne Fisk, hvoraf Klostret havde Overflod. Man skulde forresten nok synes at der ved den kongelige Gave kunde have været opnaat en rigelig Bespisning, men formodenlig har man søgt at faa Overskud til de syge, og det viste sig her som saa ofte, hvor forkasteligt det er at henlægge forskellige Formaal under samme Styrelse. 1555 forøgede Kongen Studenternes Tal til 20, og der var derfor i det hele tillagt Hospitalet Kongetienderne af 39 Sogne i Sæland; Forstanderne skulde aarlig gøre Rede og Regnskab for disse som for anden Indkomst til Hospitalet og give Studenterne hver Dag "2 Maaltider til Mad, og Øl til Skellighed."

1569 stiftede Kong Frederik II Kommunitetet, de 39 Kongetiender toges igen fra Hospitalet og lagdes tilligemed andet Gods til den ny Stiftelse til Bespisning af 100 Studenter; dog beholdt Hospitalet det halve af Søllerød Kongetiende og Kongetienden af nogen Kirkejord, der ydes af Næsbyholm 2). Derved bortfaldt Spisningen paa Hospitalet, om den end vedvarede nogen Tid efter Kommunitetsbygningens Indvielse 1ste Maj, indtil Bygningen blev helt færdig

__________

1) Rørdams Univ. Hist. I 91, 132, 225.

2) H. August: Helligaands Hospital S. 56-57.


38

ind i næste Aar. Men den gamle Benævnelse Klostret gik over paa den ny Stiftelse, Klosterlatin er saaledes velbekendt fra Holbergs Komedier som Navn paa det Sprog, man brugte ved Kommunitetets Disputereøvelser 1). Kloster forekommer imidlertid sjelden som Navn paa Hospitalet, og det er derfor rimeligt at Studenterne dog ikke har havt Bolig og Spisning i det forrige Helligaands Hospitals Bygninger, men i Graabrødre Kloster, der fra 1530 var forenet dermed; de 2 Stiftelser laa tæt op til hinanden og det vil siden blive omtalt, hvorledes de under Kristian IV var forenede til en sammenhængende Gaard.

De store Rum, som fandtes i Hospitalet, gav Anledning til at her oftere holdtes Møder, saaledes var 1538 udvalgte paa Byens og Universitetets Vegne forsamlede i "Helliggesthus Præstestue 2). Det vides ikke, om denne er den samme som Helliggesthus Konventstue, hvor Udvalgte 1547 mødtes forat forhandle en lignende Sag, nemlig Jordskyldens Nedsættelse 3), men denne sidste nævnes i alle Fald oftere, ligesom der ogsaa før Reformationen i Konventstuen er blevet foretaget vigtige Forhandlinger. Her maa ogsaa omtales det saakaldte Lille Helliggesthus, der var den Længe af Hospitalet, der gik fra Helligaands Kirke op imod Arbejderbanken langs med Lille Helliggejststræde, men det var ikke nogen særegen Stiftelse, der, som det nævnes hos ældre Forfattere, i det 15. Aarh. var forenet med Hospitalet 4); Benævnelsen var næppe ældre end Slutningen af det 16de Aarhundrede, og selve Stiftelsen stod under det almindelige

__________

1) Rørdams Univ. Hist. I 91, 234-36, 349, 357 II 77-81, 85. I et Kongebrev af 16 Maj 1572 anbefales endnu en Student til at faa Underholdning hos de Studenter udi Helliggesthus, men dette maa være grundet paa en Forglemmelse af dette Forholds Ophør. (Aktst. til Univ. Hist. Nr. 162).

2) Aktst. til Univ. Hist. Nr. 5.

3) Foran S. 34.

4) Der er ej heller den mindste Hjemmel for at dette er bygget af Kristiern I efter Hjemkomsten fra Rom, hvad der nævnes i Hofmans Fundatser X 191-92.


39

Fattigvæsen, som havde lejet Bygningen af Hospitalet, der efter Reformationen og navnlig efterat være blevet befriet for Studenternes Bespisning, havde mere Husrum end det behøvede. Vi vil senere komme til nærmere at omtale det lille Helliggesthus. Ifølge H. Grams Optegnelser 1731 havde de Kister med Adelsarkiver, der bevaredes paa Loftet til Vor Frue Kirkes Sakristi, i fordums Tid "staaet udi Forvaring udi et eget Brevkammer eller Arkiv, som Adelen her boende havde udi en Bygning ved Helliggestes Kirke og hvor de plejede at forsamles" 1). Saaledes maatte nogle Adkomstdokumenter 1593 opsøges i en Kiste i Helliggesthus 2). Om dette Adelens Forsamlingshus var det samme som ovennævnte "Konventstue", kan nu vel ikke oplyses; det er sandsynligvis ved Hospitalets Omdannelse til Børnehus, at Arkivet flyttedes til Vor Frue Kirke.

Af Forstandere efter Hr. Hans Didriksen nævner Resen Mads Skriver 1549-50; han er altsaa fulgt umiddelbart efter hin. 1558 blev han Raadmand. Derpaa nævnes Borgmester Peder Jensen 1551-53. Hvis dette forholder sig rigtigt, er det ret mærkeligt at en Borgmester beklæder en saadan Stilling. Men maaske er det kun i Egenskab af Tilsynsmand at Resen har truffet ham nævnet. Det var formodentlig i denne sidstes Tid, i alle Fald i Aaret 1553, at Hospitalet traadte i Forbindelse med Stadens almindelige Fattigvæsen. De 12 Fattigforstandere kom nemlig overens med Hospitalets Forstander om, at en af disse mindst en Gang om Ugen skulde gaa ind i Hospitalet og undersøge, hvorledes de syge bespistes og fik deres øvrige Nødtørft. Det blev da ogsaa fastsat, hvem man egenlig tænkte sig som værdig til at indlægges, idet det hedder: "Om saa sker, at nogen udaf Kjøbenhavns Indvaanere, enten Mands eller Kvindes Personer, som have tilforn skattet og skyldet her i Staden og have levet et ærligt uberygtet

__________

1) Ny D. Mag. III 30.

2) Rørdams Monumenta II 214


40

Levned, blive dog paa det sidste forarmede og derhos saa syge at de ingen Hjælp eller Trøst have til Klæder eller Føde, da er det tilbørligt at saadanne Personer indtages udi Hospitalet og der forsynes med Klæde og Føde udaf den Almisse, som der er tilbragt, eftersom samme Almisse kan tilrække. Dog skal ikke saadanne Personer indtages af Hospitalets Forstandere, med mindre samme ere tilforn besigtede udaf Husarmes Forstandere udi det Sogn, som samme Personer findes, og at Hospitalets Forstandere med Husarmes Forstandere blive endrægteligen med hverandre overens at saadanne Personer ere værd at indlægges og underholdes med Guds Almisse i Hospitalet" 1).

Den heraf frembragte Samvirken kunde kun være til Held for Hospitalet, hvis Formaal var at underholde Trængende og Syge, om hvis Værdighed Hospitalsforstanderen næppe altid havde det rette Skøn, og det Tilsyn, der nu fremkaldtes, vilde bringe de Klager til at forstumme, som sandsynligvis er fremkomne over Forstanderen. Der er nu ikke mere Tale om at udenbys Folk kunde blive Lemmer, hvilket vistnok er bevirket ved at Hospitaler var blevne anlagte i de fleste Købstæder paa Grundlag af nedlagte Klostre. Der er ikke noget bestemt Lovbud for Udelukkelsen af fremmeder men det blev formodenlig efterhaanden en Praxis, at kun Borgere, om hvis Værdighed og tidligere Liv man havde Vidnesbyrd, blev optagne, og den Elendighed i Henseende til Sygdommenes Natur, der skildres af P. Palladius, vedblev næppe at være nogen Betingelse 2).

Den første private Seng efter Beformationen stiftedes af Niels Trolle 22 Juli 1583. Han skænkede nemlig en Gaard i Udby Sogn og By paa Tudsenæs, 1/2 Gaard i Tommerup i Merløse Herred og 360 Mk. danske, hvilken Sum skulde

__________

1) K. D. IV 547.

2) Hospitalets officielle Navn det almindelige Hospital i Kjøbenhavn har givet Anledning til den Tro at det oprindelig var bestemt til Hospital for hele Landet (se H. August om Helligaands Hospital S. 5) men sikkert uden Grund.


41

blive staaende paa Rente hos Niels Læstemager, indtil enten han selv eller Hospitalets Forstandere Lavrids Mulle og Niels Læstemager eller deres Efterfølgere kunde købe noget Landgods eller Købstedgods derfor. Derfor skulde Forstanderne være pligtige til at holde Niels Trolle og hans Arvinger til evige Dage en Seng udi Sygestuen med Dyner og Lagen, Mad og Øl og hvad dertil hører, og Ingen skulde have Magt til at ligge i denne Seng uden Niels Trolles og hans Arvingers Vilje og Samtykke 1).

I de følgende Aar fik Hospitalet flere kgl. Benaadninger. Saaledes fik det 1567 Tilladelse til at have fri Græsgang for sine egne hjemmefødte Svin paa Kronens Skove ved Hvidøre og fri Olden sammesteds i de Aar, da der var Olden 2). Det var ikke tilladt at have Svin indenfor Voldene, og den Avlsgaard, Hospitalet havde haft tidligere i nuværende Springgade, var vistnok allerede da udlejet til Byen; derimod havde det Marken omkring S. Jørgens Gaard og denne Stiftelses Avlsgaard, Strækningen norden for S. Jørgens Sø til henimod nuværende Frederiksberg By, og her dreves vistnok et ikke ubetydeligt Avlsbrug; det er derfra Svinene dreves til Skoven ved Hvidøre, der er nuværende Charlottenlund Skov.

17 Juni 1570 tillod Kongen at Hospitalet maatte nyde samme Frihed paa sine Bønder, som Adelen havde paa sine, saaledes at disse ikke var pligtige til at gøre Ægt og Arbejde for Kronen og navnlig kunde fodre Staldøksne. "Forstanderen for Vort almindelige Hospital i Kjøbenhavn" havde nemlig ladet berette for Kongen, at de Fattiges Bønder og Tjenere meget besværedes med Ægt og Arbejde til Kjøbenhavns Slot og andensteds og deraf fast forarmedes, saa at de Fattige ingen Behjælpniug kunde have af dem ydermere end deres blotte Landgilde.

30 Juli samme Aar annekterede Kongen Gentofte Kirke til Hospitalet med Kirke- og Kongetiende og Kaldsret,

__________

1) Hofmans Fund. X 158-59.

2) Smstds. X 160.


42

istedenfor Uggeløse, og paa samme Maade som denne, idet Forstanderen skulde holde en god lærd Mand som Kapellan og benytte Overskudet, fra hvad dennes Underhold kunde beløbe sig til, til de Fattige og Syge 1). Samme Dag stadfæstede Kongen Kristian III's Benaadningsbrev fra 1536, som Forstanderne Niels Læstemager og Knud Lindegaard havde bragt for Kongen 2).

Af Forstandere nærmest efter Peder Jensen kendes ingen, men 1557 har der været 3 Forstandere, nemlig Niels Læstemager, Lavrids Mullie og Peder Jørgensen, da de overleverede Kongen en Pengesum, som en gammel Præst, Hr. Mikkel Mand, der døde i Hospitalet, havde efterladt sig 3). Om denne Hr. Mikkel var Præst ved Hospitalet eller en af de gamle Brødre fra den katholske Tid, ses ikke. 1563 var her 2 Forstandere, nemlig Lavrids Mullie og Niels Læstemager. Den første var Raadmand 1543-67 og fik 16 Marts 1564 Bevilling paa en Gaard, saa længe han var Hospitalsforstander; Niels Læstemager, en af de gamle Raadmænd fra Grevefejdens Tid, ses allerede tidligere at have været i Forbindelse med Hospitalet, idet han og Lavrids Evertsen 1547 mødte paa dets Vegne i en Kommission i Anledning af Jordskylden 4). I Resens Haandskrift nævnes som Forstandere 1560-70 disse 2 og Jens Mortensen, hvilken sidste vel er tiltraadt efter Lavrids Mullies Død 1567. 1570 var der kun de to, Niels Læstemager og Knud Lindegaard 5); denne var nogle Aar senere Forstander

__________

1) Med Nydelsen af Kirketienden var forbunden den ikke ringe Udgift at vedligeholde Kirken. Saaledes var Kirken saa forfalden 1577 at det regnede ned gennem Taget, og Kirkegaardsmuren var nedfalden, hvorfor Forstanderen fik Befaling om at istandsætte den og holde den ved lige herefter; 1590 klagede Sognefolkene over at Kirken var "slet forfalden", og Forstanderen fik Tilhold at anvende Kirketienden til Kirkens Gavn og Bedste "saa den igen maa blive bygget og forbedret og ikke slet nedfalde" (K. D. IV 624-25, 690-91).

2) Hofmans Fund. X 161-64.

3) Ny Kirkehist. Saml. V 412.

4) K. D. I 409.

5) K. D. IV 594.


43

alene indtil 1575. Han ejede 1581 en Gaard i Færgestræde og hans Enke Ane levede 1609 1).

I de allersidste Dage af Knud Lindegaards Forstanderskabstid fik Hospitalet en Udvidelse, idet Rigens Hovmester Peder Oxe 17 Juni 1575 stiftede 8 Senge til 8 fattige syge Personer, der skulde holdes i Hospitalet med Senge, Øl, Mad, Klæder, Lys, Ildebrændsel, god Varetægt og anden tilbørlig Nødtørft. Derfor gav han Landgilden af 16 Gaarde i Tune, Ringsted, Bæverskov, Tybjerg, Stevns og Baarse Herreder, hvilket Gods imidlertid skulde vedblive at høre under Gisselfeld, og sin Gaard paa Kødmangergade i Kjøbenhavn med Have og Haverum, dog saaledes at han og hans Arvinger og af disse dem, der bode paa Gisselfeldt, skulde have Magt og Herlighed at besidde og bruge, bygge, forbedre og vedligeholde den og give i Afgift til Hospitalet 15 Daler om Aaret. Han og hans Arvinger skulde have Ret til at indlægge Syge i de 8 Senge, og Forstanderne skulde være pligtige til at holde dem i Sygestuen, en Seng til hver Person paa det Sted, hvor de nu var funderede og satte, med Dyner, Klæder og andet, som hørte dertil, og ikke flytte dem derfra; de skulde ogsaa daglig have 2 Maaltider, hvert paa 3 Retter, og altid en Ret fersk Mad, enten Kød eller Fisk til hvert Maaltid, og hvis Forstanderne var forsømmelige heri, skulde han og hans Arvinger have Ret til at lægge Indtægten til et andet Hospital enten i Helsingør eller andensteds i Sæland 2).

Indtægten beløb sig til 1 1/2 Pd. (3 Td. 6 Skp.) Rug, 34 1/2 Pd. (104 Td. 6 Skp.) Byg, 5 Fd. Smør, 1 1/2 Faar, 6 Lam, 7 Gæs, 24 Høns, 5 Bolgate, 50 Skilling 2 Hvid, 9 Skilling Grot, hvilket Beløb efter Nutidens Værdi vel kunde anslaas til noget over 2000 Kroner. Det var ej heller efter Datidens Forhold nogen rigelig Indtægt til Underholdning for 8 Lemmer, og da Hospitalets pekuniære Tilstand for-

__________

1) K. D. I 524 II 554.

2) Hofmans Fundatser X 51-53.


44

ringedes ved Midten af det 17de Aarh., ophørte Naturalforplejningen ogsaa for deres vedkommende, der havde P. Oxes Pladser, og disses Kaar blev som de øvrige Lemmers; en lille aarlig Pengehjælp er traadt i Steden for Bespisningen, ligesom Behandlingen ogsaa tidligere havde været fælles for alle Lemmer. Det er en ubeføjet Anke, som Gisselfelds Beskriver, Justitsraad Rasmussen, retter mod Bestyrelsen af Vartov 1), at Lemmerne ikke nyder den Behandling, som det er foreskrevet i Fundatsen, ti Hospitalets Pengemidler tillod det ikke, og selv under de nuværende Forhold er Peder Oxes Senge et Tab for det, da Indtægten er langt fra at slaa til for de 8 Lemmers Underhold. Iøvrigt hører nu kun Belæggelsesretten til den ene Seng under Gisselfeldt, de 7 hører under Broksø Gods 2).

Gaarden paa Kjøbmagergade vedblev i mange Aar at være bebot af Ejerne af Gisselfeldt, saaledes nævnes 1600-1607 Henrik Lykke, 1661 Kaj Lykke, hvilke var Peder Oxes Arvinger, den første gift med hans Søsterdatter, og den sidste disses Sønnesøn. Gaarden havde betydeligt Areal, idet den strakte sig langs den sydlige Side af Klareboderne, ud til hvilke der stod 7 Lejeboder, medens Hovedgaarden gik ud til Købmagergade. Efter Kaj Lykkes Fald er Gaarden udparcelleret og en Parcel ud til Klareboderne ejedes 1668 af Snedker Johan Stenbuk, der tog Grunden i Fæste af Hospitalet og forpligtede sig til at give aarlig de 15 Rdl., som hidtil var givne af den hele Grund. Hans Ejendom var 30 Alen langs Klareboderne og 17 Alen dyb imod Hannibal Sehesteds Grund, hvilken saaledes er bleven Ejer af Hovedgaarden, til hvilken da ej heller hørte Hjørnehuset mod Købmagergade; alle Grundene langs Klareboderne, de saakaldte Peder Oxes Boder, er altsaa ved denne Tid frasolgte, medens Jordskylden blev paalagt en af disse.

__________

1) Rasmussens Optegnelser om Gisselfeldt S. 69-70.

2) Godsets Historie findes i nævnte Skrift om Gisselfeldt S. 70-72.


45

Ogsaa paa anden Maade tilfaldt der ofte Hospitalet Indtægter. Det bestemtes saaledes 1572, at hvis en Borger, der ikke var i Smørstingernes Lav, solgte Smør i Pundevis, skulde Lavets Oldermand tilligemed Stadstjenerne fratage ham Smørret og levere det til Helligaands Hospital. 1587 blev det forbudt at holde Svin indenfor Byens Volde og hvis man herefter traf saadanne, skulde de være forbrudte til det almindelige Hospital. Alle de Madvarer, saasom Flesk, Ister, Gryn, Sild eller deslige, der falbødes paa ulovlige Steder eller udhøkredes af Fremmede, skulde ligeledes være forbrudte til Hospitalet 1).

Erik Bilde til Søholm havde 1584 dræbt Jørgen Rud, men ved et Orfejdebrev bestemtes det, at han skulde bøde 1000 Daler og en Læst Korn i Jordegods til de fattige; da Kongen havde bragt i Erfaring, "hvorledes at de fattige og skrøbelige Guds Lemmer fast forarmes udi det almindelige Hospital udi Vor Købstad Kjøbenhavn og endnu daglig did søges af alle Steder, efterat det er udi Rigens fornemste og Hovedstad og samme Hospitals Indkomst er dog ringe", bestemte han 1586, at Erik Bilde skulde give sin Bøde til dette og gøre med et Brev "en kristelig Forordning", saa at Renten kunde komme de Fattige til Gode, og det tillodes ham at underhandle med Forstanderen, om han kunde beholde Kapitalen, hvis han ikke var ved Penge. Jordegodset derimod maatte han give til hvilket Hospital han vilde 2).

14 Okt. 1575 blev Præsten i Brøndbyøster og vester, Hr. Kristoffer Bentsen af Kongen beskikket til Forstander, dog fik han Lov til at beholde Indtægterne af sit Kald, imod at han holdt en Kapellan, der fik sin Underholdning med Mad og Øl i Hospitalet. Hr. Kristoffer fik næppe Løn af Hospitalet, men derimod Huslejlighed og Forplejning for sig og Hustru, en Pige og en Dreng (i.e.: Karl), hvilke sidste blev lønnede af Hospitalet. Han forpligtedes

__________

1) K. D. I 562 II 336, 430.

2) K. D. IV 675-76. Ved. Simonsen: Ruderne II 164.


46

derimod til i Overensstemmelse med den Ed, han havde svoret, at vide og ramme de Fattiges Gavn og Bedste og overholde Fundatsen og anden fastsat Skik samt tage sig af Bønderne paa Godset; hvert Aar skulde han gøre Borgmestere og Raad Regnskab for Hospitalet i Biskoppens og Sognepræsternes Nærværelse 1).

I Hr. Kristoffers Tid forekommer kun en kgl. Benaadning. Hospitalet havde vel Kongetienden af Søllerød og Gentofte, men efter Datidens Skik afleverede Bønderne deres Korn i Kirkeladen paa Kirkegaardene og behøvede ikke at føre det videre. Nu bød Kongen dem derimod 18 Maj 1576 at føre det lige til Hospitalet i Negene.

19 Feb. 1578 tillod Kongen Forstanderen at arve sin Hustru, der var død for noget over et Aar siden, eftersom hendes Arvinger ikke havde indfundet sig og hendes Efterladenskab altsaa var hjemfaldet til Kongen 2). Han forblev i sin Stilling til 1583, da han igen overtog sit Præsteembede, og døde if. Wibergs Præstehistorie 1593. Hans Søn Hans var Præst i Ballerup, og dennes Søn Kristoffer Hansen, Præst i Ledøje, laante den senere Præst i Vartov Hr. Anders Hjørring sin Farfaders Testamente (i.e.: Levnedsbeskrivelse) skrevet af ham selv, men hvoraf den gode Hr. Anders desværre kun har meddelt os Aaret, da han flyttede til Brøndby igen. I Hr. Kristoffers Tid forefaldt 1582 en for ham ubehagelig Sag, idet en Kvinde i Hospitalet havde lagt et nyfødt Barn ud paa Gaden, hvor det blev fundet, hvilken Begivenhed gav Anledning til en skarp kgl. Forordning imod Løsagtighed 3).

1584-86 var Jens Lavridsen Forstander, og han blev efterfulgt af Peder Holst, der 18 April 1586 forpligtede sig til, da Kongen efter hans Begær og Anfordring havde betrot ham at blive Forstander for det almindelige Hospital, at forestaa det af yderste Forstand og Formue;

__________

1) K. D. II 358.

2) K. D. II 369-70, 380-81

3) K. D. IV 663.


47

han lovedes desuden at ville med sig indgive i Hospitalet 200 Daler, det ene i rede Penge, det andet i gode nyttige Varer, og straks føre dem til Indtægt paa første Aars Regnskab, og hvad han lagde op i Hospitalets Tjeneste skulde efter hans Død komme dette til Gavn, og hans Arvinger skulde aldeles ingen Ret have dertil 1). Dette sidste er i Overensstemmelse med Ribe Artiklerne 1542, se S. 31.

Kort efter blev der bestemt et nøjere Tilsyn fra Øvrighedens Side, end der tidligere havde været, idet dette havde indskrænket sig til at overhøre Hospitalsforstanderens Regnskab. Kongen befalede nemlig 28 Juni 1587 Borgmestre og Raadmænd, paa det at de Fattige ikke skulde tage Skade med unyttig Udspisning og Husholdning, at de skulde tilskikke 2 fornemme og forstandige Borgere, som mindst 4 Gange om Aaret skulde besøge Hospitalet og undersøge, "hvorledes derinde tilganger med altingest" og hvorledes Indtægten anvendtes; hvis da Forstanderen saas at være forsømmelig, skulde de advare ham, og hvis han ikke rettede sig derefter, skulde de give Øvrigheden det tilkende, at denne kunde straffe ham og ordne det paa en anden Maade 2).

Peder Holst levede ikke i ret god Forstaaelse med Magistraten, saa et saadant Tilsyn vistnok ikke var ham kærkomment. Langs S. Jørgens Søs nordlige Bred havde Hospitalet som Ejer af S. Jørgens Gaard Enge, men Søen var anset for at være Byens, og Magistraten havde indbringende Fiskeri i den. Magistraten klagede over at Peder Holst havde om Vintren 1586-87 tillukket Slusen ved Enden af Søen, saaledes at Vandet gik over Dæmningen (gamle Kongevej), og at han om Somren havde ladet Afløbet udgrave, saaledes at Engen strakte sig langt længer ud end ved sædvanlig Vandstand, og en Strækning paa mere end en Læst (12 Td.) Land havde han derpaa ladet indgrave til den øvrige Eng. Magistraten fremførte Sagen for Kristoffer Valken-

__________

1) K. D. II 426-27.

2) Hofmans Fund. X 165.


48

dorf og Axel Gyldenstjerne, der forlangte Peder Holstes Bevisligheder paa den udgravede Jord, og da han ingen havde; kaldte de 19 Okt. 1587 de 5 ældste Bønder i Solbjerg og de 5 ældste i Valby for sig, men disse forklarede, at de kunde mindes at denne Jord i 40 til 60 Aar havde været brugt som Aadrift (Græsgang) for Kjøbenhavns By; den tildømtes Byen, med mindre Hospitalet kunde finde gamle Adkomstbreve derpaa. Videre spurgte Kommissarierne Peder Holst, om han havde Adkomstbreve paa Fiskeriet i S. Jørgens Sø, da skulde dette tilkendes Hospitalet, men han havde ej heller saadanne, kun tilholdt han sig saa lang en Strækning ud i Søen, som han kunde slaa Græs; dertil svarede Borgmestrene, at naar han maatte modvillig udgrave Afløbet, som han havde gjort i Sommer, da kunde han lettelig slaa Græs over hele Søen baade paa tværs og langs. Det blev derfor ved en nærmere Undersøgelse befundet at Peder Holst ingen Ret havde hverken til at opdæmme Vandet eller til at udgrave det, men havde heri gjort Uret og brugt sig meget modvillig, og at Borgmestrene paa Byens Vegne skulde nyde deres Fiskeri, som de tilforn i langsommelig Tid havde haft; forat forekomme videre Trætte bevilgedes dem derfor paa Kongens Behag at indgrave Byens Ejendom fra Hospitalets 1).

Peder Holst var ikke ret længe Forstander, allerede 1589-91 nævnes Anders Juel, Mogens Bertelsen 1592-96, Niels Vinke 1597, Hans Kogger 1598, Ib 1599-1601, David Pedersen 1602, Urban Nold 1603-06.

Af disse er navnlig Mogens Bertelsen med Tilnavnet Dalin bekendt. Han havde studeret i Padua og Vittenberg, var bekendt for sine Kundskaber i Fysik og Mathematik og ansaas af Almuen for en Troldmand. Han stod i Forbindelse med Tyge Brahe og mange andre bekendte og mægtige Mænd, hvorfor han ogsaa, sandsynligvis lige fra Stillingen som Hospitalsforstander, blev Inspektør ved Herlufs-

__________

1) K. D. I 350-53.


49

holms Skole, hvor han var til 1610, og døde paa Langeland 1619. Under sit Ophold paa Herlufsholm har han erhvervet sig et hædret Eftermæle 1). Hans Forslag 1617 til Kjøbenhavns Vandforsyning er trykt i Danske Magazin 3 R. IV 171-75.

Niels Vinke havde fra 1580-91 været Universitetets Rentemester eller Kvæstor og tillige dets Foged, men blev afsat paa Grund af mangelfuldt Regnskab. Som Hospitalets Forstander nævnes han 29. Sept. 1596 og har næppe været det længer end et Par Aar. 1599 omtales han som død 2).

I denne Tid var Hospitalets Formueomstændigheder ikke ret gode, ti 1598 gav Kongen det 700 Daler af Rentekamret, efterdi de Fattige, som det hedder i Gavebrevet, "ikke skal være med Rente og Indkomst til deres Underholdning saa rigeligen forsørgede, at de deraf kunde have deres nødtørftige Ophold" 3).

Om David Pedersen vides kun at han var død 1605 og Kongen dette Aar gjorde Indførsel i den Gaard han havde bebot paa Nørregade for et Tilgodehavende af 518 Dlr. 4).

Om Urban Nold havde den senere Præst ved Vartov Hr. Anders Mathisen Hjørring hørt af gamle Folk, der havde været i Hospitalet siden Hr. Kristoffers Tid og døde længe efter at han selv var kaldet til Præst, at han spillede Bankerot, men det synes ikke at Hospitalets Midler har lidt derunder, ti nævnte Hr. Anders, der havde gjort sig bekendt med Hospitalets gamle Dokumenter, véd ikke stærkt nok at rose Hospitalets Bestyrelse til denne Tid. Han fremhæver saaledes, at der aldrig er solgt Ejendomme fra Hospitalet, uden der er lagt en Jordskyld paa, og at de indvundne Kapitaler er lagte op til en samlet Kapital. Urban Nold var fra

__________

1) Ny Kirkehist. Saml. 3 R. I 344-48. Melchior Herlufsholm S. 100-03. Gjellerup Jens Dinesen Jersin S. 30-31. F. R. Friis Breve og Aktstykker ang. Tyge Brahe 28, 29, 82, 88. Jfr. K. D. IV 718, 726.

2) Rørdams Univ. Hist. II 661-62. K. D. IV 747, 757.

3) K. D. IV 754.

4) K. D. II 523. 4


50

1577 Hofjunker, blev Hoffurér 1578 og forblev i denne Stilling til 22 Maj 1603, da han blev Hospitalsforstander, 1581 og 1596 fik han Breve paa fri Bolig i Kongensgade 1).

Da Hospitalets Fundats var bortkommen, gav Kongen det 17. Marts 1600 en ny, af hvilken følgende Poster her maa nævnes: Til Forstander skulde tilskikkes en ærlig, gudfrygtig og forstandig Mand, som var ugift eller i Ægteskab med en ærlig Hustru uden Børn, der ikke maatte have i Tjeneste flere Kvindfolk end nedenfor nævnes, og hvad der blev spundet, vævet eller syt i Hospitalet, skulde komme de Fattige til Gode. Han skulde have grangiveligt Tilsyn med at alting uddeltes til de Fattige og ikke brugtes til hans eget eller Venners Bedste, og forat han kunde have bedre Tilsyn, skulde han have Bolig i Hospitalet og nyde en aarlig Løn af 30 Daler. Regnskabet skulde han slutte hvert Aar til Philippi Jacobi Dag (1. Maj) og levere det til Kongens Hovmester, Kansleren, Superintendenten, de 2 ældste Borgmestre og Sognepræsten i Helliggestes Sogn, der skulde give ham Kvittering.

Følgende Personer maatte han have i Tjeneste til de Fattiges Gavn og Brug: En Prædikant med en aarlig Løn af 20 Dlr. og fri Bolig, men var han gift, skulde han have 10 Dlr. til Husleje, en Degn 6 Dlr., en Foged 20 Dlr., en Skriver 20 Dlr., en Kældersvend 12 Dlr., en Bager 9 Dlr., en Brygger selvanden 13 Dlr., en Møller 2) 10 Dlr., en Møllerdreng 6 Dlr., en Kok 9 Dlr., en Kokkepige 7 Dlr., en Vognsvend 7 Dlr., en Plidskarl (Arbejdsmand) 6 Dlr., en Portner 5 Dlr., en Fadeburskvinde 4 Dlr., en Pige i Forstanderens Stue 3 1/2 Dlr., en Kvinde som udskifter Brød og Øl iblandt de Fattige og har Fade og Kander under sit Tilsyn 3 1/2 Dlr., 5 Piger, som røgter de Syge og gør anden Hospitalsgærning, hver 3 1/2 Dlr., i alt 17 1/2 Dlr., 4 Terminskarle,

__________

1) Meddel, fra Rentek. Ark. 1872 S. 179. K. D. II 412, 486-87, IV 765.

2) En Hestemølle havde Hospitalet omtrent hvor Sparekassen staar.


51

som omdrager efter Almisse 1), 7 1/2 Dlr., Bundgarnsfiskeren selvanden for Vaar- og Høstfiskeri 16 Dlr., en Slagter 5 Dlr.. I S. Jørgens Hospital skulde en Tilsynsmand have 5 Dlr., Kvinden 3 1/2 Dlr., 2 Piger 7 Dlr., en Fæhyrde, der ogsaa røgtede Fæet om Vinteren, 5 Dlr., en Hakkelseskærer om Vinteren, der var Torvefoged om Somren, 12 Dlr., en Vanggæmmer om Somren 2 1/2 Dlr.

Efter Overslaget over Indkomster skulde der holdes 50 fattige og syge Folk paa Sengene i Hospitalet og 10 i S. Jørgen, hvor der dog kun skulde indtages dem, der var beladne med smittelige Sygdomme. Over dette Tal maatte Forstanderen ingen optage, ej heller indtage Hittebørn, uægte Børn eller andre at opføde, de Fattige til Besværing, som det hidtil var sket, "paa det Løsagtighed dermed kan haandhæves".

Der maatte kun optages saadanne Personer, om hvem man i Sandhed vidste, at de i deres Velmagt havde ført et ærligt Levned, og navnlig saadanne, der havde holdt Kongens og Byens Tynge i Kjøbenhavn, og med Samtykke af Superintendenten, de 2 ældste Borgmestre og Sognepræsten i Helliggesthus Sogn. Saamange af de Fattige, som var rørlige, skulde søge Bordet med Hospitalets Folk i Borgestuen, paa det alt med Udspisningen kunde skikkelig tilgaa og at hvad der blev tilovers ikke skulde spildes eller udbæres af Hospitalet, men gæmmes til de Fattiges Bedste.

Det tillodes Folk at købe sig ind i Hospitalet, naar de gav saa stor en Kapital, at Renten var tilstrækkelig til deres Underhold, og eftersom Lejligheden var kunde saadanne vælge at gaa til Forstanderens eller til Folkenes Bord.

Lemmerne skulde til Nødtørft have 2 Maaltider om Dagen, 3 Retter til hvert, og de 2 Borgere, som var be-

__________

1) Disse er næppe alle Steder blevne velvillig modtagne; paa Roskilde Landemode 1576 og 1595 paalagdes det Præsterne at paaminde deres Sognefolk til Gavmildhed mod dem, og selv Egne, der hørte til andre Hospitaler, ansaas ikke for at kunne fritages. (Ny kirkehist. Saml. II 464, IV 370, V 37.)


52

skikkede til at have Tilsyn, skulde herefter 2 Gange om Ugen ved Spisetiderne gaa ind i Hospitalet og se efter, om de Fattige blev vel bespiste. Hvad der blev tilovers fra Maaltiderne, Bygningen og andre Ting skulde gøres i Penge og lægges til Hospitalets Kapital, der nu var 2924 Dlr., af hvilken der kun i yderste Nødsfald maatte optages noget.

Efter Fundatsen følger Jordebogen, af hvilken det ses at Indtægten af Landejendommene var 26 1/2 Dlr. 1 Mk. 4 Hvid, 3 1/2 Læst Rug og Mel, 17 1/2 Læst 3 1/2 Pd. 10 Skp. Byg, 155 Td. 1 Skp. Havre, 75 1/2 Faar og Lam, 5 Td. 1 Fd. Smør, 4 Bolgalte, 268 Høns, af Købstedgods ydedes i Jordskyld 414 Dlr. 6 Sk. 1 Hvid.

Ved denne Fundats forbydes aldeles Optagelsen af Hittebørn og andre hjælpeløse Børn, hvilket vi altsaa ser har været en af Hospitalets Opgaver lige siden 1474 1). Grunden hertil har ikke været Mangel paa Hjertelag overfor den Art Trængende, men den at Kongen vilde oprette en særlig Stiftelse for saadanne. Vi vil senere komme til at omtale Dannelsen heraf og skal kun her nævne at Kongen endog vilde gøre den saa storartet at han til dens Iværksættelse behøvede hele Hospitalets Bygning, hvorfor han 30 Nov. 1607 i Mageskifte herfor udlagde det Gaarden Vartov paa Strandvejen med Løkker, Haver, Ager og Eng. Ved samme Lejlighed gav Kongen en ny Fundats 2), der dog er aldeles enslydende med den foregaaende fra 1600. Derved stadfæstes ogsaa Hospitalets Ret til Kongetienden af Søllerød, og Konge- og Kirketienden af Gentofte. Præsten i Gentofte skulde altid blive boende i Præstegaarden der for sine Sognefolks Skyld, men skulde aarlig give Hospitalet 1 Pd. Rug, 1 Pd. Byg, 4 Td. Havre, 6 Lam og 6 Gæs.

__________

1) Fundatsen for Odense Hospital er overensstemmende med Indretningen af det Kjøbenhavnske, her skulde ogsaa if. en kgl. Befaling af 1576 indrettes en Stue for Hittebørn "som det var sket i Kjøbenhavn". (Engelstoft i Saml. til Fyns Hist. og Top. V. 38.)

2) Hofmans Fund. X 40-44.


53

Flytningen til Vartov er dog nok foregaaet inden det nævnte Mageskifte kom istand, ti allerede 1606 skede Flytningen af idetmindste en Del af Børnehuset til de gamle Hospitalsbygninger. Om Lemmernes Ophold paa Vartov har vi saa godt som ingen Oplysning. Der var formodenlig Plads nok i denne kongelige Lystgaard, der i den senere Tid tillige havde været et Gæstgiversted 1), den laa smukt ved Stranden og havde sin Mark omkring sig, nemlig 2 store Vænger, sine Fiskeparker, den gamle Mølledam, og formodenlig ogsaa Lysthaver. I mange Henseender var Opholdet sundere her end i den gamle Bygning midt inde i Byen, men de gamle Mennesker havde det om Vintren ikke saa lunt som tidligere og klagede over Afstanden fra Byen, til hvilken der var en besværlig Vej, paa hvilken Vognene sank dybt i Sandet. Denne Afstand var ogsaa uheldig for Hospitalet i det hele, ti det gik i Forglemmelse og den private Godgørenhed henvendtes ikke paa det. Der er ikke Efterretning om en eneste Gave, som er givet dertil af Private. Derimod glemte Kongen det ikke. Han stiftede 12. December 1618 de mønske Senge, idet han ophævede Spegelby Kloster paa Møn og lagde dets Gods under Helligaands Hospital; dets 8 Lemmer flyttedes hertil og deres Plads skulde herefter belægges med Fattige fra Møn, der udnævntes af Provsten paa denne Ø. Nogle Dage efter bestemte Kongen at Kjeldby Kirketiende paa Møn, der hidtil havde været henlagt til den Præst, der prædikede paa Spegelby Kloster, skulde tillægges en Kapellan, som kunde betjene saavel de fattige i Helligaands Hospital som "den anden Menighed udenfor Vesterport og udi den Kirke, Vi naadigst er tilsinds sammesteds at lade opbygge, gøre Tjeneste 2)."

Da Kongen var fraværende i Trediveaarskrigen, tillod Prinsen, den udvalgte Kristian V, 1626 Hospitalsforstanderen

__________

1) Om Gaardens Fortid, se Første Bind S. 101-04.

2) Hofmans Fund. X 49-50. Kirken udenfor Vesterport blev som bekendt ikke bygget.


54

Mikkel Sørensen at han toldfrit maatte opkøbe Proviant og andet til de Fattiges Fornødenhed 1).

Da Hospitalet nu kunde drive Agerbrug paa sin egen Mark og laa i Nærheden af de Skove, hvori det havde Tilladelse til at drive sine Svin, havde det mindre Trang til S. Jørgens Mark. Straks efter at det var flyttet til Vartov, udforpagtedes denne 1609 paa 10 Aar til Morten Wesling for 80 Rdl., og der bliver ikke mere Tale om at holde syge i S. Jørgens Gaard. De 10 Pladser, der hidtil havde været, flyttedes nu til Vartov, hvor de lang Tid bestod under den særskilte Benævnelse S. Jørgens Senge.

Da Morten Weslings Forpagtning var ude, købte Kongen St. Jørgens Mark af Hospitalet. Det var ikke nogen fordelagtig Handel for dette, da det ikke fik nogen Købesum, men kun Bevilling paa 80 Rdl. aarlig af Rentekamret, hvilken Afgift daarlig forslog til at underholde de 10 Syge, der laa i de saakaldte S. Jørgens Senge.

Af Opholdet paa Vartov fik Hospitalet det Navn, hvormed det endnu almindelig benævnes, og Gaarden Vartov fik, efterat det var flyttet derfra, Navnet Gamle Vartov, som det endnu har, i Modsætning til de nyere Vartov, idet Hospitalet vedblev at bære Navnet ogsaa efter Bortflyttelsen.

I Aaret 1630 flyttedes Hospitalet til en ny Bygning, der stod omtrent ved "Trianglen" paa Østerbro og var bleven inddraget i de ny Fæstningsværker, som Kongen lod anlægge udenfor Byen med Søerne til Grave. Det indviedes med en Prædiken af Biskop Hans Povlsen Resen.

Efter dennes Søn Peder Resens Beskrivelse laa det ny Vartov udenfor Østerport "ved Enden af den Bro og Dæmning for Sortedam, hvilket bestod udi 4 store vide grundmurede Huse, som var kvadrat i fire Hjørner udi hverandre bygget og indesluttede med en Brønd midt i Gaarden, hvorudi Vartovs Fattiges Forstander bode udi den Længe Porten var,

__________

1) K. D. III 52.


55

ud til Gaden, og Hospitalslemmerne havde deres Værelse udi de andre to Længer, hvor de havde deres Senge og bleve spiste (bespiste); saa og var der den fjerde Længe for dem, som nogle fremmede Folk af visse Aarsager vilde der indsætte i visse Kammerser for Betaling, foruden Bryggers, Kælder og Bagerhuse. Og der tvært over fra Vartovs Port, saa vidt at Landevejen kunde gaa igennem, var en Ladegaard for Avling, Kvæg, Tørv og Ildebrand, nok (endnu) et Møllehus bygget af Tømmer og Sten. Denne Bygning blev begyndt 1625 og blev fuldendt med Bygning, Volde og Grave, saa at de Fattige flyttede derind 1630, og kostede denne Bygning 27000 Kurant Daler, og det alt af de Fattiges egne Midler." Det blev imidlertid en kostbar Flytning; man havde forbygget sig og opbrugt ikke alene Hospitalets egne Kapitaler paa over 16000 Dlr., men endog af de private Senges Midler, hvilke fremfor alt maatte skaffes tilveje, eller i ethvert Tilfælde maatte de belægges fremfor de andre. 1642 var Gælden endnu 3700 Dlr. og Hospitalets Forstander maatte derfor søge at hjælpe sig ved Salg af Ejendomme, saaledes af flere Lejehuse. 1632 udstædte saaledes Forstanderen Mikkel Sørensen et Gældsbrev til de Fattiges Økonom paa 1000 Rdl. forat tilfredsstille adskillige Kreditorer og Haandværksfolk for Hospitalets Regning, og pantsatte derfor Hospitalets 4 grundmurede Vaaninger i Farvergade og 6 Vaaninger liggende til Gravbrønden 1).

Det synes at Sygestuen har været en eneste stor Sal, i hvis østre Ende Koret og Altret var, saa at selv de svageste kunde have Lejlighed til i deres Senge at høre Guds Ord. Sengene har staaet i Rader, og Gangene imellem dem havde

__________

1) Resen nævner ogsaa disse Vaaninger og siger at de laa ved "Graabrødre". Sml. K. D. I 600 fra 1620: "Byens Grund fra Graabrødre udi vesten langs Graven til Farveriet", efter en Resensk Afskrift. Men af ovennævnte Brev af 1632 ses at her skal læses Gravbrønden, ligesom der samtidig (K. D. I 591) nævnes et Gravbrøndstræde (Gaasegade?).


56

Navn efter Evangelisterne. Over de private Senge stod formodenlig altid Stifternes Navne.

I det gamle Vartov havde man i Sinde at oprette en Stiftelse for Tiggere, altsaa svarende til den nuværende Ladegaard. 22. Nov. 1628 tilskrev Kongen nemlig Konventhusdirektionen, at "da Vi af daglig Forfarenhed naadigst fornemme adskillige mange Betlere her udi vor Købstad Kjøbenhavn at omgaa og sig med Betleri alene at opholde, uanset Vi naadigst vel formene dennem ved Arbejde eller i andre Maader at kunne afskaffe, og naar det ny Vartov færdigt bliver, at det gamle da bekvemmeligt dertil at være, eftersom det dog til Stavkarle er forordnet", skulde Direktionen afgive sin Erklæring herom. Dette skede ogsaa, ti 28. Maj 1637 fik samme Direktion kgl. Befaling: "Eftersom Vi erfare udi Vartov Hospital (Ny Vartov) adskillige føre og tilpasse Personer at findes, som vel for deres Føde kunde arbejde, da bede Vi eder og naadigst ville at I de, som ved deres Helbred ere eller siden de dèr indkom føre blive, udtage og udi Byens Gasthus lader arbejde eller og paa deres egen Haand lader forblive, om de sig der udi vægrer, havende dog i Agt at de, som Penge haver udgivet forat accepteres udi forskrevne Hospital, det mildeste mulig er med Arbejdes Paalæggelse trakteres og siden, naar dem Alderdom eller Skrøbelighed tilslaas, igen udi forskrevne Vartovs Hospital indtages".

Det gamle Vartov udlejedes senere, 1676 fik Hospitalet 100 siden 50 Rdl. i Leje, men Ejendommene tabte noget efter saa meget i Værdi, at det ikke kunde udbringes til mere end 935 Rdl., da det solgtes 1729 1).

Det mærkedes snart, at Hospitalet var kommet Byen nærmere. Forstanderen Mikkel Sørensen gav 15. April 1633 Tilstaaelse for at han havde modtaget 500 Rdl. for en Seng i Hospitalet for en fattig gammel Kvinde, der kom ind

__________

1) H. August: Om Helligaands Hospital S. 44.


57

Pinseaften 1632 og var en af de elendigste Fattige, som hørte under Silkehuset (under det almindelige Fattigvæsens Bestyrelse); videre havde han faaet Sombs Have udenfor Roskilde, som han havde afhændet til Duebrødre Kloster i denne By for 400 Rdl., og desuden 100 Rdl. i rede Penge, for hvilke en anden Seng skulde oprettes, og de skulde begge herefter belægges af Provsten, de 2 andre Sognepræster, Økonomus og en eller flere af Forstanderne for de Fattiges Hus i Silkegade med de elendigste som hørte til samme de Armes Hus, og disse skulde underholdes som andre Hospitalslemmer 1). Disse er de 2 Resenske Senge.

Denne første private Seng i den ny Stiftelse fulgtes snart af flere. 9. April 1641 tillod Kongen at enhver, der vilde give "Vartovs Hospital" 500 Rdl., maatte have en Seng derinde til en Fattig, der skulde underholdes lige mede andre Lemmer, da det var berettet for ham, at der fandtes Personer, som vilde stifte Senge forat forøge de Fattiges Underholdning. Kapitalen skulde sættes paa Rente og kun denne maatte bruges til den indlagte Persons Underhold 2).

Som en Følge heraf stiftedes i Maj s. Aar to Senge af Biskop Hans Povlsen Resens Enke Anna Eisenberg, for 1000 Rdl, med 6 p. C. Rente, hvilket var den Tids Rentefod; Belæggelsesretten skulde hun, hendes Børn og deres Arvinger have. 1. Avg. 1641 stiftede Borgmester Jakob Mikkelsen 2 Senge, til hvilke han og hans Hustru skulde have Belæggelsesret, men efter deres Død tilfaldt denne Hospitalets Inspektører, der skulde belægge Sengene med nogle af de Husarme, der nød de fleste Ugepenge. Biskop Jesper Brochmand og Hustru Sille Tønnesdatter stiftede 31. Dec. 1645 8 Senge, af hvilke de dog havde givet Penge til 2 1641 og til de 2 1642. Belæggelsesretten tilfaldt efter deres Død Hospitalets Inspektører til fattige gamle sengeliggende Mennesker af de elendigste enten her udi Byen eller udenbys, som ved Sot

__________

1) Hofmans Fund. X 54-55.

2) K. D. III 217.


58

og Sygdom, Ildsvaade eller anden Vanlykke i Elendighed er geraaden og som har et godt Rygte fra sine Sjælesørgere om sit Livs Forhold udi Gudsfrygt; dog skulde under lignende Forhold Givernes Slægtninge foretrækkes. Sengene skulde altid forblive i S. Mathæi Gang imod Koret og Altret, til hvilken man kom gennem den syndre Dør i Sygestuen, med Brochmands og Hustrus Navn ovenover. Derfor skulde ingen afsindig eller forstyrret Gante (Taabe) indtages paa de Senge, men rigtige gamle gudfrygtige sengeliggende og rette Almissehoveder, ej heller nogen som er i Rygte eller har smitsom Sygdom. 31. Avgust stiftede de videre 4 Senge og 11. Dec. 1650 endnu 2, paa samme Betingelser som de første 8, altsaa i alt 14 Senge.

11. Nov. 1646 stiftede Professor Niels Povlsens Enke Hedvig Villumsdatter 3 Senge, der efter hendes Død skulde belægges af Hospitalets Inspektører.

31. Dec. 1648 stiftede det Islandske Kompagnis Forvaltere Hans Nikkelsen Lundt, Hans Nansen og Kristoffer Hansen 4 Senge i S. Johannis Gang i Hospitalets søndre Side oppe ved Koret, mærkede med Kompagniets Navn og Mærke; de skulde belægges af Kompagniets Forvaltere med saadanne som er rette Almissehoveder, og særlig dem som er lemlæstede og forarmede i Kompagniets Tjeneste, og iblandt Kompagniets Deltagere og disses Efterkommere kun saadanne, som altid havde ført et ærligt gudeligt og kristeligt Liv og ikke formedelst et ugudeligt, skødesløst og letfærdigt Levned selv har været Aarsag til deres Armod.

Dr. Jørgen Fiurens Enke, Margrete Finke stiftede 11. Marts 1655 2 Senge. Belæggelsesretten havde hun og hendes Arvinger 1).

Endnu kan nævnes at Niels Trolle til Trolholm 10. Marts 1640 forbedrede sin Farfader Niels Trolles Gave fra 1563 med 100 Rdl. 2).

__________

1) Hofmans Fund. X 55-70.

2) Smsds. X 160.


59

Kongen glemte ej heller Hospitalet paa det ny Sted, og det synes at have været hans Plan at gøre det saa rigt, at det kunde modtage Lemmer fra hele Sæland; derfor lagde han alt det Gods, der hørte til Hospitalerne i Kalundborg, Ringsted og Nestved, til "Hospitalshuset udenfor vor Købstad Kjøbenhavn, som nu kaldes Vartov", paa den Betingelse, at dette skulde underholde 6 Personer fra Kalundborg, 4 fra Ringsted og 9 fra Nestved; Sengene skulde belægges af Lensmanden, Provsten og Magistraten i en af de nævnte Byer, og Hospitalet skulde hente dem ved sine Bønder; men var nogen saa usel at han ikke kunde ages, skulde Vartov yde ham en Afgift, som han kunde nyde paa Stedet. Denne Gave var sikkert af stor Betydning, ti der er ingen Spørgsmaal om at Stiftelsen havde forbygget sig, men paa den anden Side skede der dog ikke stor Uret mod de ældre Hospitaler i disse Byer, idet der i Kalundborg hidtil kun havde været underholdt 5, i Nestved 8 Lemmer. 1)

1632 skødede Mogens Pax Hospitalet 4 Bøndergaarde paa Tudsenæs, hvilke dog, ifølge Hr. Anders Hjørring, "ikke regnes Mogens Paxes Legatum, men kongelig Benaadning for sær Aarsag".

1632 bevilgede Kongen Forstanderen Mikkel Sørensen indtil videre frit Tørveskær i "Hvalmose" eller Hulemose, afsides fra Bagsværd, dog maatte han ikke understaa sig til at hugge i Underskoven, Hospitalets Mose var nemlig aldeles opskaaren. 1644 var denne ogsaa udgravet, og Forstanderen ansøgte derfor Kansleren om at maatte faa en Tørvelyng eller Mose i Ordrup Skov, kaldet Ordrup Lyng, da der ikke var saa megen Plads paa den gamle Lyng, at der kunde skæres Tørv derpaa, "og dersom de fattige skulde købe deres Ved og Ildebrand til Stedets Fornødenhed, da kunde Hospitalet ikke udstaa det med Penge eller blive ved Magt." Dette havde en kgl. Bevilling af 22. Maj 1646 til Følge paa

__________

1) Hofmans Fund. X 44-48.


60

den nævnte Mose i Ordrup Skov i Gentofte og Lundby, men kun paa et Aars Tid; ogsaa her formanedes man til at lade Underskoven urørt. 1. Marts 1650 fik Hospitalet endelig en Tørvemose til Ejendom, nemlig Søllerød Lyng, som det skulde lade indhegne med Grøfter, at de tilstødende Lodsejeres Kvæg ikke skulde komme derind og lide Skade, og disse Lodsejere skulde tilmed have Afdrag i deres Kongetiende af Søllerød Sogn paa Grund af den Skade, de derved led paa deres Eng, saa længe Tørvemosen brugtes af Vartov. 1)

1636 bevilgedes der Forstanderen for Betaling hvert Aar at faa udvist 50 Læs Ved af Skovene i Kjøbenhavns Len, hvilket 1649 forøgedes til 80 Læs. Dette var en stor Nemhed for Hospitalet, der fra 1561 havde haft Tilladelse til at købe sit nødtørftige Brænde i Skaane. 2)

Ved Kristian IV's Reces 1643 anden Bog 8. Kap. § 3 paalægges der de Borgere, der skænkede Vin ved Bryllupper, at give 20 Rdl. til det næste Hospital, i hvilken Anledning Kongen 29. Juli 1647 paalagde Underfogeden at indkræve disse saa kaldte "Vinskænkspenge", da dette var Forstanderen umuligt, dog skulde Underfogden ingen Løn derfor have af Hospitalet, men Bekostningen skulde udredes af den, "som sig fortræden og nachlæssig lader befinde" med at udrede Pengene efter Recessens Lydelse. 3)

Paa forskellige andre Maader kom Kongen i Forhold til Hospitalet, idet han undertiden paabød Optagelsen af Personer, der ikke ellers var blevne indlagte. Med Hensyn til Kongens Belæggelsesret, da findes ingen Befalinger fra Kristian III eller Frederik II om Optagelse af Lemmer. Kristian IV derimod paabød ofte Optagelse af saadanne, saaledes skulde 1594 den fordums Borgmester Jakob Skriver indtages og nyde Underholdning som andre Hospitalslemmer;

__________

1) K. D. III 111, 264-65, 323. Hofmans Fund. X 169, 172-73. Hans Nielsens Fundationer Bl. 137.

2) K. D. III, 172, 307-08, IV 573.

3) Hans Nielsens Fundationer Bl. 92-93.


61

1603 fik Hospitalsforstanderen lignende Befaling om at indtage Mikkel Jensen Vrager med Hustru, naar der blev Plads ledig, end videre en gammel Mand Kaspar Rebuk og en Jægerdreng, der dog næppe skulde betragtes som syg. 1595 fik Forstanderen Brev om en gammel kgl. Tjener Hans Kortsen, der fik en Skade, da den danske Flaade ødelagdes ved Bornholm 1567, og som ikke kunde tjene sit Brød med sine Hænders Arbejde i sin høje Alderdom. Forstanderen skulde undersøge hans Forhold, "og dersom han findes at være en ret Hospitalslem", og dersom der var nogen Plads ledig, skulde han nyde sin tilbørlige Underholdning som andre i Hospitalet. Der gik altsaa ogsaa ved dem, Kongen indlagde, en Undersøgelse forud for Belæggelsen, og det ses tilmed, at Kongen ikke bebyrdede Hospitalet med flere Lemmer end der var Plads til. 1596 lod Kongen indlægge et Ægtepar, der var kommet i stor Armod ved Ildsvaade og ellers havde lidt andre store Ulykker, men det hed sig ogsaa her, at saafremt der ingen Plads var, skulde de først optages, naar der var nogen ledig. Saadanne Indlæggelser foregik i det Hele i stort Tal i Kristian IV's Tid. 1) Saaledes bevilgede han 1626 en Skibstrompeter at faa Underholdning der for sine Maanedspenge af Rentekamret, og 1633 indlagde han 7 Baadsmænd fra Holmen i ledige Senge. 2) Men paa den anden Side var han ogsaa rede til at hjælpe, naar det var fornødent. 1645 var der indkommen en blind Mand og en blind Kvinde, begge fra Kristianshavn, men der var ingen ledige Senge til dem, og der var 17 Personer over det bestemte Tal i Hospitalet, til hvilke der ingen Underholdning var henlagt. Paa Forstanderens Indstilling bevilgede Kongen da Udvisning af Provianthuset til de 2 Blinde. 3) Dette var de saakaldte Proviantgaardens Senge, hvis Indkomst ophørte under Frederik III.

__________

1) K. D. IV 718, 726, 747, 765.

2) K. D. III 119.

3) Hans Nielsens Fundationer Bl. 91.


62

Med Hospitalets Gods foregik i Aaret 1640 nogen Forandring, idet Hr. Klavs Daa til Ravnstrup i Mageskifte fik 2 Gaarde i Aalstrup i Hammer Herred og 1 Gaard i Kalkerup i Tybjerg Herred, hvorfor Hospitalet fik en Gaard i Kalvslunde i Roskilde Len. 1) Dette var ikke til Klostrets Fordel, ti Hr. Anders Hjørring siger i sin Traktat, at de 3 Gaarde var Hospitalet gode og bekvemmelige, medens Gaarden i Kalvslunde siden længe stod øde; han tilføjer end videre: "da var Jens Jensen Forstander, som fra Hr. Klavs Daa, hvis Dreng han var, blev fremmet til Hospitalsforstander". 1643 fik Hr. Frederik Reetz til Tygestrup 7 Gaarde i Oderup i Tybjerg Herred, "gode, vel bosatte og vel belejlige", og gav derfor 6 Gaarde i Faxe Herred, "baade adskilte saa og en Del paa Landgilde forsatte, noget øde, Hospitalet til stor Skade, uanset der var kongelig Befaling om Tilsyn dermed for Hospitalet". 2)

Som det fremgaar af Fundatserne kunde man ogsaa indkøbe sig i Hospitalet uden at stifte vedvarende Senge. Dette var Tilfældet 1644 med en Borger i Ystad Hans Kortsen og hans Hustru Brøndele Mogensdatter, der indbetalte 600 Rdl. straks i Gældsbreve og Øksne, og gav Løfte om 600 efter deres Død, for hvilke sidste der gaves Sikkerhed i faste Ejendomme; hvad de ejede mere, skulde de selv have fri Raadighed over. Derfor skulde de nyde et eget Sengekammer med Kakkelovn i, Ild og Lys, 3 Retter Mad om Middagen og 3 Retter om Aftenen, dog af det samme som spistes i Sygestuen, hvilket skulde bringes ind til dem i Kamret af Hospitalets Folk, ligeledes Øl som Lemmerne i Sygestuen. Klæder med Uldent og Linned vilde de selv bekoste, saavelsom en hæderlig Jordefærd. 3) De døde begge efter nogle Aars Forløb, og da der ingen Arvinger krævede deres Efterladenskab, tillod Kongen 1651, at dette maatte tilfalde Hospitalet. 4)

__________

1) K. D. III 213.

2) K. D. III 246-47. A. Hjørrings "Traktat".

3) Hans Nielsens Fundationer Bl. 89-91.

4) K. D. III 379-80.


63

Præsten i Aasted Hr. Mads Hansen og hans Hustru Kirstine Ambrosiusdatter indkøbte 1648 den sidstes Søstersøn Ambrosius Jensen i Hospitalet, idet de medgav ham en god Seng og 2 Par Lagen og lovede aarlig at give for hans Klæder og Føde 30 Rdl. Da der nu var en Mulighed for, at Ambrosius "af Daarlighed eller formedelst Raadgivere" kunde faa i Sinde at begive sig ud af Hospitalet, i den Tanke, at han kunde faa Raadighed over Arven efter sin Moster, saa lovede han, at al den Arv, der kunde tilfalde ham efter hende, skulde komme Hospitalet til gode efter hans Død, men blev han her, skulde han deraf nyde "et fattigt Menneskes nødtørftige Underholdning"; døde han førend Kirstine Hr. Madses, vilde de give 500 Rdl. til at stifte en Seng for. Faa Dage efter døde imidlertid Præstekonen, og Præsten sluttede den Overenskomst med Hospitalets Forstander, at han skulde give 2000 Rdl., 3 Skpd. Flæsk, gode Sengeklæder til en god ustraffelig Seng til Ambrosius og en god Sørgeklædning til ham "til Ære og Amindelse efter min salig Kvinde." 1) Det er underligt, at der ved Udredelsen af saa stor en Sum ikke er stiftet bestemte Senge, men Hospitalet var formodenlig i saa daarlige Pengeomstændigheder, at det havde ondt ved at underholde de Lemmer, det havde, og Fordelagtigheden ses endnu mere, naar Ambrosius Jensen i Kontrakten betegnes som værende i sin høje Alderdom.

1642 fastsattes en Taxt, hvorefter Bespisningen skulde foregaa, hvilken i flere Henseender er mærkelig og viser, hvor stærkt man paa den Tid levede i Forhold til Nutiden. I Sygestuen fik hver Person om Dagen 1 Pd. Brød og 3 Potter Øl, og 1 Pd. Smør om Maaneden. Til et Maaltid beregnedes 1 1/2 Lod smeltet ("bred") Smør med Sennep, men 2 Lod Køkkenfedt uden Sennop, 16 Lod raat og 12 Lod kogt Flesk, 20 Lod raat og 16 Lod kogt Oxekød.

__________

1) Hans Nielsens Fundationer Bl. 93-95.


64

1 Lam eller 1 Kalv beregnedes til 24 Personer. 1 1/2 til 3 Sild til hver efter deres Størrelse. En Oksetunge deltes mellem 4, men af Hvillinger fik hver en hel. 1 Tønde Torsk eller Kuller udgjorde 450 Maaltider. 1 Fjerding Lubber eller Graasaj 1) var nok til 1 Person i et Aar. 1 Lpd. Klipfisk eller islandsk Fisk udgjorde 64 Maaltider, af vindtørre Flyndre fik hver 1 til 3 efter Størrelsen, ligesom 3 eller 2 røgede Sild. 1 Tde. Aal engang om Ugen udgjorde 800 Maaltider. Hver Person fik 2 Æg, 4 Hvedebrød paa Helligaftner, og 1 i sød Mælk. Af Oksekallun med Hoved, Mule og Fødder fik hver om Aaret 1/2, ligeledes 1/2 Nødepølse, 1/2 Medister i de Aar, der var Olden og man slagtede Svin. Et Svinehoved var nok til 5, ligeledes en Svineryg, en Gaasekrop til 7, Gaasekraas til 1 1/2, et Lammehoved til 2, en Høne til 4. 1 Tønde Byggryn udgjorde 1400, 1 Td. Boghvedegryn 1200, 1 Tde. Ærter 990 Maaltider. 1 Fjerding Havregryn til Kaal og Suppe (Saad) spistes af 1 Person i et Aar, ligeledes 3 Potter Eddike.

Derpaa følger en Spiseseddel. Søndag Middag Flesk, Kaal, Lammekød, Aften Ærter og Oksekød. Mandag Middag Sild, Boghvedevælling af sød Mælk, Torsk, Aften Bergfisk, Byggrød af sur Mælk. Tirsdag Middag Flesk, Kaal, Kallunsuppe, Aften Ærter og Oksekød. Onsdag Middag Sild, Byggrynsvælling af sød Mælk, Torsk, Aften tør Fisk, Byggrød af sur Mælk. Torsdag Middag Lammekød, Kaal, Klipfisk, Aften Ærter og Oksekød. Fredag Middag Sild, sød Byggrynsvælling, Torsk, Aften Aal, Byggrød i sur Mælk. Lørdag Middag Sild, sød Byggrynsvælling, Torsk, Aften tør Fisk, Boghvedegrød i sød Mælk. Om Helligdagene fik man altid 3 Retter, ogsaa om Aftenen, og det finere Retter. Kristi Himmelfartsdag Middag røget Flesk, Kaal, Lammekød, Aften fersk Oksekød, sød Boghvedegrød, 2 Æg. Pinseaften tør Fisk, sød Boghvedegrød og vindtørre Flynder. Pinsedag Middag Flesk, Kaal, fersk Groffenbrad (Oksesteg) og 1 1/2 Pot godt Øl, Aften

__________

1) En Art Torsk, se Ivar Aasens Ordbog: Lubb og Seid.


65

Hvedebrød i sød Mælk, Laks og Nødepølse, 3 Hvedebrød. Anden Pinsedag Middag sød Velling, Torsk og Lammekød, Aften Aal, sød Grød og sur eller sød Ost. St. Hansdag Middag Flesk i Saad (Suppe), Kaal og Klipfisk, Aften sur Ost i sød Mælk, Laks, røgede Sild. Vor Frue Dag Middag salt Gaasekød, sød Velling og Lammekød i Saad, Aften tørre Hvilling, sød Grød, Svineryg. Mikkelsdag Middag Flesk, Kaal, 1 Ret fersk Fisk, Aften Lammehoved og Lungemos, Hønsekød i Saad, Aal, 1/2 Pot Mjød, 3 Hvedebrød, 1 1/2 Pot godt Øl. Alle Helgensdag Middag Hønsekød i Saad, Blodpølser, røgede Sild, Aften Oksehoveder, Kallun og Fødder, Boghvedegrød i sur Mælk. Mortens Aften stegt Gaas med Æbler og Svedsker, hver 1/4, hvid stor Kaal, Kødpølse, 3 Hvedebrød, 1 1/2 Pot godt Øl. Juleaften salt Gaasekød, sød Grød, Bergfisk. Juledag Middag Flesk, stor Kaal(?), fersk Groffenbrad, Aften sød Mælk med Hvedebrød, et Stykke Oksetunge, Laks, 3 Hvedebrød, 1 1/2 Pot godt Øl. Anden Juledag Middag Lummer 1), Klipfisk, Ost, Aften Oksekød, Ærter, tørre Flyndre. Tredje Juledag Middag Flesk, Kaal, Kødpølse, Aften Boghvedegrød, Oksekallun med Fødder og Mule. Nyaarsaften sød Grød, Laks, Lammekød, 3 Hvedebrød, 1 1/2 Pot godt Øl. Nyaarsdag Middag Høns i Saad, sød Velling, Klipfisk, Aften lagede Flyndre, stor Kaal, Oksekød. Hellig tre Kongers Aften fersk Groffenbrad, sød Grød, Hvilling, 1 1/2 Pot godt Øl, 3 Hvedebrød. Hellig tre Kongers Dag Middag Flesk i Saad, Kaal, Bergfisk, Aften Laks, Ærter, Lammekød. Kyndelmisse Middag Flesk, Kaal, Gaasekød, Aften Oksekød, Ærter, Klipfisk. Fastelavns Søndag Middag Flesk, Kaal, fersk Oksekød, 3 Hvedebrød, 1 1/2 Pot godt Øl, Aften Hvedebrød i sød Mælk, Lammekød, Aal. Vor Fruedag i Faste Middag Flesk i Saad, Kaal, Gaasekød, Aften Ærter, Oksekød, Flyndre. Skærtorsdag Middag Flesk i Saad, Kaal, Oksekød, Aften Ærter, Lammekød. Langfredag Middag Mel-

__________

1) Suppe med Kød i (Molb. Glossarium I 506).


66

grød med Mjød over, Sild og Torsk, Aften Klipfisk og Grød. Paaskeaften Boghvedegrød, Bergfisk. Paaskedåg Middag Flesk, Kaal, fersk Groffenbrad i Saad, 3 Hvedebrød, 1 1/2 Pot godt Øl, Aften Hvedebrød i Mælk, Lammekød og hver 4 Æg. Anden Paaskedag Middag Klipfisk, sød Velling, Medister, Aften Aal, Boghvedegrød, Lammekød. Tredje Paaskedag Flesk i Saad eller Svinehoveder, Kaal, Groffenbrad, Aften Laks, Ærter, Oksekød.

Hospitalets Tjenestefolk skulde nyde samme Bespisning som Lemmerne, dog skulde de have Sild eller andet til Frokost efter Øvrighedens Tykke, en Biret om Aftenen og ikke mindre end 4 Potter Øl om Dagen eller 1 Td. om Maaneden, ligeledes skulde de have 1 1/2 Pd. Brød om Dagen. Samme Kost skulde Haandværksfolk have. Hospitalets Bønder, der gjorde Arbejde, formodenlig ved Dyrkningen af Jorderne, skulde til hvert Maaltid have 1/2 Pd. Brød og 1 Pot Øl.

De sengeliggende Syge, der altsaa er forskellige fra de Lemmer, der bespistes i Sygestuen, der maa have været Navnet paa den fælles Opholdssstue, fik særlig Kost, saaledes skulde de hver Dag have fersk Mad, enten Groffenbrad, Lammekød, Høns, Fisk, Æggemad, Sødgrød eller Velling eller deslige efter Forstanderens Hustrus Tykke, hvorimod deres Portion af Flesk og salt Fisk skulde afdrages dem, dog skulde de have lige saa mange Retter som de andre Lemmer; begærede nogen af de sengeliggende godt Øl af Forstanderens Kælder, skulde de hver Gang have 1/2 Pot og ikke mere, men de øvrige, altsaa de der gik oppe, skulde ikke have godt Øl uden paa Helligdage, som det ovenfor er omtalt. Da man ikke kunde faa saa rigelig Mælk om Vinteren som om Somren, skulde der 2 Gange om Ugen spises Vandgrød med Smør ilagt og i Steden for sød Velling Lammekallun eller Roevelling, om Rødderne var at faa.

Forstanderen spiste ved sit eget Bord og skulde beholde den samme Spisning, som hans Formand havde haft og som det var indført i Regnskaberne.


67

Ved en Beregning fra 1646 var den aarlige Udgift til hver Persons Føde 38 Daler Mønt eller 6 Skilling 2 Penninge om Dagen.

Angaaende Hospitalets Ret til Lemmernes Ejendom haves en Dom fra 1620, hvormed det forholder sig saaledes: En Kvinde Elline Rasmusdatter, der var gift med Niels Lavrsen Pottemager, der var Almisselem i Hospitalet, havde i Forstanderens Fraværelse borttaget flere Genstande, der tilhørte hendes Broder, der ligeledes var "Eleemosynarius" sammesteds. Der fremkom mange Vidnesbyrd mod Elline; i sit Ægteskab havde hun ikke forholdt sig som hun burde, men berøvet sin Ægtefælle hans Sølv, Penninge, Klæder og Husgeraad, saa han kom i Elendighed, medens hun derimod havde haft mange Penge paa Rente foruden Sølv, Klæder, Bo og Boskab, hvorfor hun maatte anses for at have handlet "utroligen" imod sin Husbonde; hun havde ogsaa en hel Nat taget Natteleje i Hospitalet til stor Forargelse. Da hun ikke var lovlig skilt fra sin Mand og der ej heller var gaaet Skifte imellem dem, mente Hospitaisforstanderen at den halve Del af hendes Ejendom burde tilhøre Hospitalet. Med Hensyn til sit Ophold i Hospitalet gjorde Elline gældende, at der var sendt Bud efter hende, at hun skulde komme til sin Broder, og at hvis det ikke maatte have været hende tilstædt at komme ind, "da Hundene, som i Porten bundne ere, vel at kunne holdt hende der ude". Hun fremførte ogsaa Vidnesbyrd om, at hendes Natteophold ikke kunde komme hende paa sin Ære til Hinder eller Skade. Et Vidne havde set en Blære i hendes Broders Skrin, hvori der vel ikke kunde være mere end 9-10 Mk. Det blev herimod gjort gjældende, om nogen Fledføring (det nævnte Vidne var nemlig Hospitalslem) bør vidne det, som nogen kan komme paa Ære eller Liv til Skade.

Af Domskonklusjonen ses at hun ved højeste Ed havde nægtet at have taget sin Broders Penge, hun havde ogsaa bekendt at have begaaet Bespottelse mod Gud og det hellige


68

Ministerium (Præsteskab), "idet hun sagde sig med Pest befængt at være, var dog ikke; lod kalde Præsten til sig, som hende Kristi Legeme og Blod meddelte, og der sligt er efterset, da paa det Sted, som hun sagde sig at være hoven, befandtes der en Knude med Penge, hvorudi var 27 Daler, som Byfogden til sig annammede". Hun blev derfor 11. Feb. 1620 dømt som Tyv, Halvdelen af hendes Ejendom tilkendtes Hospitalet og den anden Halvdel hjemfaldt Kongen efter Privilegierne 1). 1645 indgav Direktørerne en Forestilling til Kongen, "at eftersom Hospitalet tit og ofte besværes, at naar nogen indkommer udi Hospitalet og Hospitalet har dem opholdt med Møje og Nødtørftighed og dem nogen Arv kan tilfalde imidlertid, tvistes derom og gøres Hospitalet Omkostning, udaf den Aarsag der menes og forebringes, at naar de udi Hospitalet ere indkomne, saa skulle de ikke arve, og naar de trænger og er svage og skrøbelige og har intet at hjælpe sig med, da vil hverken Slægt eller Frænder dem antage eller vedkende, men som hjælpeløse lader dem indkomme udi Hospitalet, der af Almisse at underholdes, men om der falder dem noget arveligen til imidlertid, da vil de som Slægt antage deres tilfaldne Formue og ikke lade det følge Hospitalet, som føder og opholder dem og Arven med rette tilfalder, beraabende sig paa, at de skulle være Klostermænd og Fledføring, ingen Forskel agtende paa et Kloster og et Hospital, ikke heller betænkende Hospitalets Fornødenhed og andre Fattiges Fremtarv". Derfor begærede Direktørerne at Kongen vilde forordne, "at alle og saa mange, som ved Døden afgaar og har haft deres Ophold udi Hospitalet, ingen undtagen udi nogen Maade, at al deres Formue, som de efter sig lader, enten det kan være udi Hospitalet eller udenfor, i hvor det helst er at finde eller at opspørge, saa og om saa sker at noget dennem, efterat de udi Hospitalet ere indkomne, arveligen kunde tilfalde,

__________

1) Resens Traktat S. 620-26.


69

det da maatte være Hospitalet, hvorudi de har deres Ophold, følgagtigt og det saavel som al anden efterladt Formue, i hvor det findes, Hospitalet at nyde og beholde angerløst". Herpaa gaves følgende Svar ved den kgl. Sekretær Otto Krag 18. Febr. 1645: "Hans kgl. Majestæts naadigste Svar er, at om herom paatvivles, da kan, naar saadant Tilfald sig begiver, derpaa tales med Lov og Ret, saa skal derom paa tilbørlige Steder blive, kendt og decideret, hvis Ret og billigt kan være".

De faste Senge i Hospitalet var altsaa følgende efter en Beregning noget efter 1660:

1. De 60 Kjøbenhavnske eller Stadssenge, der var normerede ved Fundatsen af 1607, men i deres Oprindelse var langt ældre. Saaledes havde Dronning Dorothea 1495 stiftet 12 1), men de følgende kgl. Gaver tilfaldt Stiftelsen i Almindelighed, saa at man ikke kan se om der ved dem er bestemt et vist Tal Senge. Sandsynligt er det dog, at der allerede paa Reformationstiden var Plads til de 50 Lemmer. Til disse Senge hørte Landgilden af Bøndergodset, de 80 Kroner af Helsingørs Toldbod, der if. kgl. Bef. 30 Nov. 1607 var traadt i Steden for de 36 Tønder Salt, 80 Rdl. af Ny Hollænderby (Afgiften for S. Jørgens Mark), Jordskyld af Ejendommene i Kjøbenhavn, Gentofte Konge- og Kirketiende, Søllerød Kongetiende, Rentepenge af adskillige Huse, der var frasolgte, og Husleje af andre Huse, Afgift af Gamle Vartov 50 Rdl., af Kirkeblokke c. 500 Rdl. 2), Renten af Hr. Ove Thotts Kapital, 2 Rdl. 4 Mk., af det Fiskevand udenfor Østerport, som Hospitalet fik af Mikkel Vibe, uvisse Indtægter, saasom Indfæstning, Ægt og Arbejde c. 50 Rdl. Af disse Senge kaldtes særskilt:

2. S. Jørgens 10 Senge, der underholdtes af de 80 Rdl., Kongen aarlig gav af det forrige S. Jørgens Hospital.

__________

1) Kjøbenhavn i Middelaldren S. 177.

2) af de 3 Sognekirker foruden St. Petri og Gentofte Kirkers Tavle hver Søn- og Helligdag, "saa og gamle Tartovs Blokkepenge" af Kilden.


70

3. Peder Oxes 8 Senge.

4. Hr. Niels Trolles Seng.

5. Møns 8 Senge.

6. Nestveds 9 Senge.

7. Ringsteds 4 Senge.

8. Kalundborgs 6 Senge.

9. Resens 4 Senge.

10. Brochmands 14 Senge.

11. Fyhrens 2 Senge.

12. Jakob Mikkelsens 2 Senge.

13. D. Niels Povlsens 3 Senge.

14. Islandsk Kompagnis 4 Senge.

15. De 2 Skottesenge og de 2 Proviantgaardens Senge var nedlagte, da Indkomsterne var borte.

Ialt 129 Senge. At dette var det reglementerede, at der kun holdtes det bestemte Tal Senge besatte, ses af at der 1648 var 125 Lemmer foruden 21 af Gaardens Folk og 6 Tørveskærere, ialt 146. 1645 siges der derimod at være 17 Personer i Hospitalet over det bestemte Tal (se S. 61), men dette Tal er saaledes formindsket i Løbet af et Par Aar.

Svenskekrigen gjorde Ende paa Hospitalets Virksomhed ved Sortedamssø. Resen giver følgende Beretning herom:

"Denne Bygning blev ikke afbrændt 11. Avg. 1658, da ellers før Svenskens Ankomst alle Husene uden Porten blev stukne udi Ild, og blev de Fattige deri til den 3. November udi bemeldte Aar, efterat da Svensken brød op Belejringen og rømte fra Byen, der Hollænderne kom, og blev dem tilladt at indflytte i Byen igennem Nørreport (hvor de blev i Pilestræde udi et Lejehus efter Tidens Tilstand forsynede), hvilken blev igen tillukket, der de var indflyttede. Den 18. Avgust blev lagt af de Danske en stor Pram med Stykker (Kanoner) oppaa neden for Vartov, hvilken de Svenske kaldte den stumpede Hund, og derforuden blev 25. Avgust tænkt et Udfald af Byen paa Vartov. Den 11. Sept. i bemeldte Aar var de Svenske gode imod de Fattige i Vartov, fordi de


71

havde faaet Kronborg, og gav Kongen af Sverig den 20. Sept. derefter de Fattiges Forstander i Vartov Frihed paa de Fattiges Bønder, som var paa Kjøbenhavns Len 1), men 14. Sept. begyndte de Svenske fra Vartov at skyde til Prammen med 10 Stykker og kontinuerede de 15., 16. og 17. Sept. og 23. Oktober. Straks derefter lod de nedbryde Vartovs Ladegaard og brød de fra Vartov om Morgenen imellem et og to den 30. Oktober, som var en Lørdag, og lod Vartovs Bygning ubeskaaret i alle Maader, og blev Vartov 5. Novbr. besat med Byens Vagt, men 11. dito hug de Svenske, som forjog den danske Vagt, Dørene ned i Vartov, saa at den 13. dito maatte de Fattige flytte fra Vartov og lejede sig et Hus i Pilestræde. Den 20. dito kom der et stærkt Parti Svenske til Vartov om Aftenen, og der de fandt ingen for sig uden tomme Huse og bare Vægge, drog de bort igen. Der nu S. Karens Dag fremkom i ovenbemeldte Aar, som var 25. November, begyndte vore egne Soldater at afbryde Tømmeratsen af Vartov til Pallisader for Kastellet ved Østerport, og derpaa fulgte siden den ganske Bygnings Ruin, saa der ikke ses nu deraf Stok eller Stage. Nogle af Soldaterne

__________

1) Dette Brev var udstedt af Krigskammerpræsident Lars Flemming i Hovedkvarteret for Kjøbenhavn: "Eftersom Hans K. Majestæt allernaadigst har befalet, at de som under specificerede Len befindes og de Fattige udi Hospitalet tilhørige Bønder ganske og aldeles for al Indkvartering og Paalæg skal være befrit og eximeret, da skal udi højstbemeldte Hans K. Majestæts Navn og Befaling alle høje og Under-Officerer saavelsom gemene til Hest og Fods hermed respektive være besøgt, befalende at de efternævnte de udi Hospitalet tilhørende Bønder ikke aleneste foruden Molest lader dennem dem nyde og bruge, men endogsaa lader dem fra al Kontribution aldeles blive kvit og befriet være, paa det at forbemeldte Bønder til de Fattige deres Afgift kan udstede og skyldige Landgilde levere". Derpaa følger en Liste over de 8 Len, hvori Godset fandtes. 22. Okt. samme Aar udstedte den svenske Oberstløjtnant Frederik Wiedzmann et Pas for Forstanderens Bud med Heste, Korn og Levnedsmidler, som han indsamlede hos Hospitalets Bønder i Egnen omkring Roskilde og Køge.


72

til Straf af Gud maatte lide derfor, ti der den 19. Decbr. Svensken havde forjaget den danske Vagt, som holdt ved Vartov, graver de Svenske om Natten en Granat ned under en Bol (et Bulhus), som var gjort af Vartovs Bjælker og Sparrer, lagde løst Krudt og Lunte til den og bestrøde Stedet med Aske. Om Morgenen, der de Danske kom paa Vagt der igen og gjorde Ild paa Stedet, gik Granaten løs og dræbte saa og kvæstede 13 Ryttere".

Ved denne ufrivillige Flytning blev Hospitalets Midler stærkt reducerede. 1669 krævede Arvingerne efter Vulf Smed 156 Rdl. for resterende Underholdning for denne fra 4. Juli 1658 til 4. Dec. 1664. Hospitalsforstanderen gav imidlertid følgende Erklæring: "Som Hospitalet den 13. Avg. 1658 blev af de Svenske indtaget og der forblev til sidst i Okt., der Hospitalet begyndte at ruineres i November, er alle de Fattige udrejste af Hospitalet, saa at det omsider totaliter blev afbrudt, som paakendes, og ere ganske faa af de elendigste i Hospitalet antagne at opholdes her udi Byen".

I Hr. Anders Hjørrings Beretning herom hedder det: "Det er fast alle, som i Kjøbenhavn udstod Belejringen, vitterligt, hvad Umag Præsten tog sig til, siden de Fattige kom fra Fjenden ind i Kjøbenhavn, at trygle Føden til dem, saa længe de havde intet af deres Midler at opholdes ved, og da bleve forsørgede over 60 fattige Hospitalslemmer udi Belejringen".

De tidligere Forstandere i Byen er nævnte foran S. 32-34, 39, 42, 45-50.

Efterat Hospitalet var flyttet udenfor Byen, nævnes følgende: Hans Mikkelsen 1608, Ib Nielsen 1609-10, Jakob Lipper 1611-15, Mikkel Sørensen 1616-36, da han blev Raadmand, Jens Jensen, tidligere i Tjeneste hos Klavs Daa, 1636-42, Niels Pedersen 1642-52, Oluf Sørensen 1653-58, Niels Sørensen 1658-63.

Det synes ikke, at Kongen har gjort stor Indflydelse gældende paa Valget, ti Hr. Anders Hjørring giver følgende Efterretning om Besættelsen, da Stillingen var bleven ledig efter Jens


73

Jensen. "Anno 1642, der Hospitalet stod i bedste Flor og Velstand og Forandring skede med Forstanderen, var en Forvalter i Kongens Have Rosenborg ved Navn Johan Funke, som tilforn nogle Aar havde været Kongens Livkarl, hvilken og Majestæten vel behagede, saasom han var en fornuftig, adstadig og klog Person. Som han saa Kongen i godt Humør og Sind, fik han Lejlighed til at sollicitere om Forstanderiet i Hospitalet. Hans Majestæt spurgte, hvad han agtede der at gøre, om han tænkte at gøre sig rig af de Fattiges Almisse eller han tænkte derfor at indgive sig udi Hospitalet, at han kunde frygte Gud og blive salig. Der Karlen vidste ikke straks, hvad han dertil skulde svare, da svarede Hans Majestæt selv: Salig kan du der vel blive, men rig kan du der intet blive, uden du vil stjæle, da spilder du Saligheden. Vi ville intet tage det paa vores Samvittighed at sætte enten dig eller andre over de Fattige; vi haver sat dem, som dertil skulle svare, giv dig an hos dem. Men siden blev samme Funke forfremmet til at være General-Fiskemester, hvilken Bestilling han forvaltede til hans Dødsdag".

Derimod udnævntes Skriveren ved Konventhuset Niels Pedersen, der tiltraadte Embedet 1. Maj 1642, efterat Magistraten først havde udmeldt 8 Mænd, som skulde være tilstede ved Overleverelsesforretningen og ikke alene undersøge Inventariet og Oplaget af Fødevarer, men ogsaa hvorledes Bygningen, Voldene og dets Tilbehør var vedligeholdt, Formanden Jens Jensen havde iøvrigt ikke holdt sine Regnskaber i Orden, og Kongen gav derfor 10. Nov. 1644 Hospitalets Inspektører tilkende, at de paany skulde gennemse hans Regnskaber og lade Antegnelserne komme ind for Rigens Hovmester og Kongens Kansler. Niels Pedersen derimod kunde bedre klare for sig, men det er mærkeligt, at skønt han døde 1652, saa blev der dog først 26. April 1658 udstædt Kvittans paa hans Regnskaber til hans Død og for det følgende Aar, da hans Enke Anne Olufsdatter og Søn Hans Nielsen beholdt Forstanderskabet, hvorved de fik et Til-


74

godehavende af 1366 Rdl., hvilken Gæld blev overdragen til Mag. Jørgen Ejlersen, Rektor ved Vor Frue Skole 1).

Niels Pedersens Enke døde først i Jan. 1671 hos sin Søn Hospitalsforstander Hans Nielsen, der søgte om Begravelse for hende i Hospitalets Kirke. Herpaa gav Præsten Hr. Anders Mathisen Hjørring den Erklæring, at han havde 2 Motiver til at dette burde indrømmes: 1. "Hun med hendes salig Husbonde baade flittig og trolig, fornemlig udi Krigens Tid Anno 1643 og 1644, baade før og efter mange Aar har tjent de Fattige udi Hospitalet og meget godt forskyldt og siden ved den skadelige Belejring er kommen fra hendes Middel, som uden Porten efter kgl. Ordre tilligemed andres blev stukken i Brand, hvorefter hun nogle Aar har haft sin Værelse i Hospitalet. 2. Med Billighed kan ingen af mine Efterkommere prætendere, om Øvrigheden vil bevilge, at jeg, som nu paa 34 Aar har tjent Hospitalet, for mig og mine maatte nyde et Begravelsessted udi Hospitalets Kirke og jeg da med Øvrighedens Tilladelse vilde der nedsætte et Guds Barns Lig, hvor ellers til Efterkommerne kan være Plads nok, dog jeg holder mig til mit Begravelsessted udi Helliggejstes Kirke, som af Fornødenhed blev købt, der min salig Hustru døde og ingen Begravelse da var i Hospitalet".

Sandsynligvis har Hospitalet lige siden sin Omdannelse 1530 haft en Prædikant. Kommunitetsalumnerne skulde vel prædike for Øvelsens Skyld i Helligaands Hospital og S. Jørgens Hus 2), men en stadig Sjælesorg var dog nødvendig for de mange syge og sengeliggende Personer. Det er dog næppe altid de værdigste Personer, der blev ansatte som Præster. Den første vi hører nævne, Hr. Morten Jørgensen, blev 1575 forvist fra Sæland, idet han ikke alene selv havde ført et sælsomt Levned med Fraadseri og Drukkenskab, men tillige

__________

1) Hans Nielsen Fundationer Bl. 77-78, 134-35.

2) Jfr. Rørdams Univ. Hist. III 680.


75

havde tilladt at der holdtes Ølsalg i hans Hus, hvorved han og hans Hustru gav Aarsag til megen Utugt og anden Lystighed, ja han havde opslaaet Skandskrifter i Byen og været ulydig mod Biskoppen 1).

Hr. Bertel Jespersen har maaske været Præst her enten før eller efter Hr. Morten Jørgensen, samtidig med at han var Kapellan i Rødovre 2).

Hr. Rasmus Reravius 1575-77 3). Han var formodenlig samtidig Kapellan ved Helligaands Kirke, hvilket han var 1574. Se om ham Rhode, Laaland og Falster ved Friis S. 477-78, 487.

Hr. Peder Gregersen, død 25. Dec. 1583. Hans Enke hed Kirsten Sørensdatter.

Hr. Anders Jensen 1583-84.

Hr. Knud Rasmussen, kaldet 1587, maaske til Lyderslev 4).

Hr. Peder Svendsen 1587-93, vistnok ham der siden var Kapellan ved Helligaands Kirke.

Hr. Iver Nielsen 1593, d. 24. Juni 1615. Hans Enke holdt i det følgende halve Aar en Kapellan til at prædike.

Hr. Anders Kristensen 1616-17.

Hr. Jens Sandersen 1617, blev Præst i Gentofte 1637 og døde 1651. 25. Juni 1632 bevilgede Kongen Hr. Jens Sandersen, "Sognepræst til Vartovs Hospital", indtil videre 2 Pd. Byg aarlig, som Præsten i Nestved og 15 Skp. Byg, som Præsten i Kalundborg hidtil havde oppebaaret for sin Umage med de Fattige i de Hospitaler, der nu var lagte ind under Vartov.

__________

1) K. D. IV 613. Ny kirkehist. Saml. IV 277. Rørdams Univ. Hist. S. 594-95.

2) Kirkehist. Saml. 3 R. III 337.

3) Han og de følgende nævnes i Grundtvigs Medd. fra Rentek. Ark. 1872 S. 180, 1873-75 S. 200.

4) Jfr. Ny kirkehist. Saml. V 175, 176.


76

Hr. Anders Mathisen Hjørring 1637, d. 1678. Han var den bekendte Forfatter af Beretninger om Kjøbenhavns Belejring.


__________


<-Forrige . Indholdsfortegnelse . Næste->

Opdateret: fre jan 28 19:04:07 CET 2005
Publiceret: fre jan 28 19:04:04 CET 2005
© eremit.dk 2001 - 2010 . Må frit anvendes og citeres med kildeangivelse
Kontakt:

Creative Commons License
Dette værk er licensieret under en Creative Commons Navngivelse-Ikke-kommerciel-Ingen bearbejdelser 2.5 Danmark Licens.

Valid HTML 4.01 Transitional  Valid CSS!
Sidens top