eremit.dk
Sti: Forside > Forfatterindeks > KHB > Kjøbenhavn i Aarene 1536-1660, første del.

Kjøbenhavns Historie og Beskrivelse III

Kjøbenhavn i Aarene 1536-1660
    - første del, kap. X

Kbh., G. E. C. Gad, 1881

Oluf Nielsen (1838-1896)


Denne eTekst er en nøjagtig kopi af teksten i den originale trykte udgave. Teksten er fremstillet med OCR teknik hos eremit.dk. Teksten er udgivet til undervisning og forskning, og kan frit bruges til sådanne ikke kommercielle formål.


<-Forrige . Indholdsfortegnelse . Næste->

X. Milde Stiftelser.

Stadens vigtigste Stiftelse Helligaands Hospital har faaet sin Omtale foran S. 28-76, som Arv fra den katholske Tid. De i det følgende nævnte Stiftelser er fremgaaede af den kristelige Livsopfattelse, der er præget af Luthers Aand.

Det omtales oftere hos flere Forfattere fra det 17de Aarhundrede af, at Helligaandshospitalet er opstaaet ved en Sammenlægning af flere ældre mindre Hospitaler, blandt hvilke nævnes særlig Lille Helliggesthus 3). Der er imidlertid ikke opbevaret nogensomhelst Oplysning om Tilværelsen af en saadan Stiftelse i den katholske Tid, og det er først en rum Tid efter Reformationen, at det nævnes. Lille Helliggesthus var i den østlige Fløj af Helligaands Hospital, paa den Tid dette laa ved Helligaands Kirke

__________

3) Jfr. foran S. 38.

[336]

337

og var en Længe, der gik ud fra Kirken i Nærheden af Taarnet, parallel med det nuværende Begravelseskapel, og stod ellers ikke i nogen Forbindelse med Helligaands Hospital, fra hvilket Bygningen efter Reformationen maa være afhændet til Stadens almindelige Fattigvæsen eller Forstanderskabet for de Husarme. Dette "lille Helliggesthus", der har den særlige Interesse, at det er den første Begyndelse til St. Hans Hospital paa Bistrup, blev benyttet til Indlæggelse af de fattige Syge, der ikke kunde komne ind i Helligaands Hospital.

Det nævnes iøvrigt sjelden og næppe førend i et Gavebrev, dateret Mikkelsdag 1607 og udstædt af Vendele von Delden, Adam Bødkers Efterleverske 1). Hendes afdøde Søster Katrine von Delden havde paa sit Dødsleje bedet deres Moder Villumke von Delden om "for hendes sidste Bøn og Begæring saa og for den store Mangfoldighed af arme og udlændiske saavelsom indlændiske Mennesker, som her udi Kjøbenhavn og der paa Gaden laa og ingen Herberg i deres Sygdom bekomme kunde, ej heller havde noget at hjælpe sig med i deres Nød og synderlig i denne svare heftige Pestilense og anden farlige Sygdoms Tid, som da heftig her i Byen grasserede, og som da i det lille Helliggesthus eller Sygehus bliver indførte", at ville betænke dem noget efter hendes Død. Vendele og Moderen var da blevne enige om at give 1000 gode Rdl. til "de arme, som da eller herefter bliver indførte i samme Lille Helliggesthus eller Sygehus, som dertil var bygget sønden ved Helliggesthus Port og nu siden derfra forandret og igen opbygget østen næst op til Helliggesthus Hestemølle". Hovedsummen var bleven staaende hos Moderen til hendes Død; men Vendele havde nu haft den "paa nogen faa Aars Tid" og lagt 200 Rdl. til, saa den hele Kapital blev 1200 Rdl., der skulde forrentes med 5 pro Cent og

__________

1) Om hende se foran S. 207.


338

"ligge til den vesterste Bo (Bod) og Sygestue, som er østen op til forskrevne Helliggesthus eller Sygehus Hestemølle", til 2 Senge, og efterdi der i forskrevne vesterste Stue var ringe Forraad af Senge, havde hun indsat deri 2 Senge, og Renten af Kapitalen skulde aarlig uddeles til de 2 Mennesker, der laa paa disse Senge, paa hvilke hendes sal. Hushonde Adam Bødkers, hendes Fader Johan von Deldens og hendes eget Navn stod. Belæggelsesretten skulde hun, hendes Børn og Arvinger have til "tvende arme, elendige, usle og syge Mennesker, sem aldeles ingen Hjelp ellers har", hvilke skulde have 4 Sk. hver om Dagen, men hvad der blev tilovers skulde komme de andre Senge og arme, syge, elendige Mennesker i samme vesterste Bod og Sygestue til Hjælp og Gode. Endnu gav hun til samme Senge og til 7 andre Senge "i samme Bod og lille Helliggesthus" hver en Dyne, en Hoveddyne, en Pude, to Pudevaar, 2 Par smaa Blaargarns Lagener, et underforet Sengeklæde, en Tinkande, et Tinkousken 1) og en Tin Dengepot. Hvis forbemeldte Lille Helliggesthus, paa det Sted det nu var, blev forandret med anden Bygning og henlagt paa andre Steder, skulde Kapitalen vedblive at følge de 2 Senge, dog paa den Betingelse, at Sengene skulde stilles paa saadanne Steder i Sygehuset, som hun og hendes Arvinger med Borgmestre og Raads Samtykke og de fattige Husarmes Forstanderes Vidskab og Vilje for godt ansaa 2).

Af dette Gavebrev fremgaar det, at Lille Helliggesthus nylig var flyttet fra en Bygning sønden for Helliggesthus Port, hvilken Port stod tværs over den nuværende Gade mellem Arbejderbanken og Sparekassen. Vi véd ogsaa andensteds fra, at Fattigvæsenet har afhændet dette Hus, ti ved Skøde af 18. Okt. 1606 gav Kongen i Mageskifte for "de Husarmes Grund og Ejendom ved Helliggestes Hus med hvis Huse og

__________

1) Tinskaal.

2) Resen, de Fattiges Handel S. 425-39. Hofmans Fund. X 276-80.


339

Bygning, der paa staar, til et Tugthus, vi naadigst har ladet anrette" en anden Grund, som straks nedenfor vil blive omtalt 1). Denne Bygning, der blev en Del af det store Tugthus, genkendes i det Skøde, hvorved sidstnævnte afhændedes 1650 og hvor det betegnes som "et Hus, som staar ud til Helliggestes Stræde, fra Helliggestes Kirkegaard og til Porthuset af synder og i nør er langt til Adelgaden 61 Alen 3 Tommer". J. L. Wolff fortæller, at det blev nedrevet noget efter 1650, efterat det var købt til Kirken, og siger, at det laa ved Kirketaarnet og Sakristiet 2).

Den Grund, de Husarme 1606 fik igen af Kongen, var saaledes beliggende: Paa den nordlige Side af Store Helliggejststræde paa en Del af nuv. Postgaards Grund laa 1606 nogle Boder, der havde tilhørt afgangne Jakob Sefeld, men 1634 ejedes af Jørgen von Delden; vesten for disse laa en Grund med paabyggede Huse, med 39 Alens Brede til Gaden og en Dybde af omtrent 23 Alen, der ifølge Vendeles Gavebrev mod vest grænsede til Helliggestes Hestemølle eller som det hed i Kongens Skøde 1606: til Helliggesteshuses Mur. Denne Hestemølle har formodenlig været i selve Porthuset, i ethvert Tilfælde i Sparekassens Gaard, og den paagældende Grund er de 3 Huse mellem Postgaarden og Sparekassen, Nr, 4, 6 og 8 i Store Helliggejststræde, af hvilke det sidste dog for faa Aar siden er sammenbygget med Sparekassen. Det var altsaa her i "den vesterste Bod", som det kaldes i ovennævnte Gavebrev, af den Række Boder, der laa langs Store Helliggejsstræde, at Byens Epidemihospital blev indrettet i Aarene 1606-07 3). I "De Fattiges Forraad" 1634 omtales Vendele von Deldens Gave som tillagt "det ny begyndte Børnehus" 4), og iblandt de Husarmes Ejendomme nævnes den omtalte Grund som de Fattiges Børnehus med tvende Lejevaaninger paa 10 Fag, og det siges der at "forskrevne

__________

1) K. D. I 569.

2) J. L. Wolff, Encomion Regni Danici S. 373.

3) K. D. I 569. II 535, 800.

4) K. D. II 783.


340

Børnehus eller Vejsehus har været brugeligt til fattige arme Børn at opholde udi indtil Anno 1631 in Augusti, at et andet Børnehus er forordnet" 1), hvorpaa det blev lejet ud og endelig 1634 bortsolgt til Henrik Meyer for 800 Daler. Den nævnte Gave af 1200 Dlr. tilfaldt altsaa de Fattiges Børnehus, da der var givet Vendele von Deldens Arvinger Fuldmagt til en forandret Bestemmelse, naar Sygehuset flyttedes, og det maa anses for sandsynligt, at begge Stiftelser en Tid havde samme Bygning, især hvis det er rigtigt, at Hospitalet først er flyttet 1619, hvilket dog er rimeligst.

24. April 1612 udstædte Kongen under Kalmarkrigen en Befaling til Magistraten, at den skulde forordne et Hus, hvori de syge saargjorte Soldater kunde indtages og faa deres Underhold og Varetægt af Bartskærere og Kvinder, dog vilde Udgiften blive godtgjort af Soldaternes Løn og paa anden Maade 2). De Husarmes Forstandere købte derfor et Hus paa 15 Bindinger med en Have hos ved den siden anlagte ny Kirke udenfor Nørreport for 150 Rdl. og 2 Rosenobler. Siden, som det synes under Pesten 1619, blev Huset brugt til "et almindeligt Pesthus for denne Stads adskillige elendige og syge Mennesker". Det er ved denne Tid, at Lille Helliggesthus eller, som dets senere Navn var, den vesterste Bod altsaa med sit ny Hus fik et nyt Navn og kaldtes Pesthus. Dette Hus blev solgt 1632 for 300 Sletdaler, efterat man for 900 Daler havde købt en anden Have udenfor Nørreport, der havde tilhørt Morten Kraal; Fattigforstanderne delte den i 2 Dele, bortlejede den ene til Blegeplads og opbyggede paa den anden et nyt Pesthus 3). Grunden til sidstnævnte Ombygning er den ny Ordning af Fattigvæsenet 1630, hvoraf et Uddrag dat. 8. Marts samme Aar er udgivet i Trykken. I dette hedder det: "Efterdi Pest og andre smitsommelige Sygdomme ofte give Aarsag, at Daglønnere og andre fattige Folk udskydes af deres

__________

1) K. D. II 800.

2) K. D. I 589.

3) K. D. II 799, 800, 801.


341

Tjeneste og Losamenter paa Gader og Stræder og imod al kristelig Kærlighed og Medlidenhed baade forsømmes og foragtes, hvoraf Guds Vrede retfærdeligen forøges over Land og Stæder, da skal ogsaa ved denne Forordning forfærdiges udenfor Porten et Syge- eller Pesthus med bekvemlige og fraskilte Losamenter for Mands og Kvindes Personer, med Senge og nødtørftig Underholdning og Tjeneste, at de, der indkomme efter den særdeles specielle Fundats og Ordinans, som derpaa gjort bliver, skulle baade blive betjente med Lægedom, Tjeneste og Underholdning, saa længe de for deres Svagheds Skyld der inde blive, og siden, om Gud ved Døden affordrer dem der inde, ærligen og kristeligen begravede".

Hvor nødvendig en saadan Stiftelse var, ses af 2 Kongebreve fra December 1636. Paa Nørregade var fanden en død Kvinde, om hvem Magistraten fik Befaling at undersøge, "om forskrevne Kvindfolk ikke af en ugudelig Husbonde eller Madmoder er jaget ud af Huset, der de har fornummet hende at være befængt med Pest, i det Sted de hende billigen skulde have hjulpet ind udi Pesthuset". Nogle Dage efter fandtes en død Person udenfor en af Portene, i hvilken Anledning Magistraten fik en Paamindelse, fordi den ikke selv skaffede sig Underretning om saadanne Tilfælde, og dernæst fik Befaling om at gøre den Anordning ved Vagten og Stodderkongerne, at saadan Uorden ikke mere maatte tildrage sig og at der anskaffedes en Karre, der baade kunde føre dem, som fandtes syge paa Gaderne, saa og de Tjenestefolk, hvem deres Herskab ikke vilde beholde hjemme, til Pesthuset 1). At en saadan Umenneskelighed ogsaa kunde foregaa ellers, ses ovenfor af Vendele von Deldens Gavebrev.

Dette Pesthus faar 1654 følgende Omtale af Jens Lavridsen Wolf 2): "Der er og at berømme Kjøbenhavns velvise Øvrighed af, at de udenfor Kjøbenhavns Nørreport har ved

__________

1) K. D. V 195, 196.

2) Encomion Regni Danici S. 380-81.


342

Peblingesøen ladet forordne og stifte et Pesthus, derudi at indtage Fattige, naar de bliver syge, og Tjenestefolk, som tjene de Folk, hos hvilke liden Hjælp var at formode, indtil de blive igen helbrede og vel tilpas og kunne komme at tjene igen; faa de ikke deres Helbred igen, da blive de derinde deres Livstid. Disse blive og med god Varetægt forsørgede og med god Spise forsynede og det med Øvrighedens gode Flittighed. Disse Syge er og beskikket hvis dem udi alle Maade fornøden være kan, og iblandt andet da er dem og en Præst beskikket, som om Søndagen og Helligdage for dem prædike skal. Og af Hans Majestæt højlovlig Ihukommelse Kong Kristian IV bevilget og paabudt, at der skal leveres fra hver Kirke udi Sæland, som har 10 Pd. Korn til Tiende, 1 Rigs Speciedaler til samme Pesthus for Kjøbenhavn, og hvilken, ringere Indkomst har, en halv Rigsdaler levere og give skal til hvert Aars Dionysii Landemode udi Roskilde til de Fattiges Bedste derinde at anvendes. Der er og forordnet udi Kjøbenhavns Kirker en Tavle, som i alle Søndages og Helligdages Højmesse omgaar og gives Hjælp paa til samme Pesthus, hvortil Menigheden villig sig lader finde".

I Kjøbenhavn er man altsaa tidligere, end det ellers var almindeligt, kommen til Erkendelse af Nødvendigheden af at flytte Pesthuset udenfor Byen, hvilket først paabydes i den kgl. Forordning af 1630, at der udenfor Porten skulde opføres et "Syge- eller Pesthus", og gentages i Recessen af 1643. Sidstnævnte paabyder, at der i Pesthusene skal være forskellige Rum, baade til Rige, som vil være for sig selv, og til dem, om hvem man ikke er sikker, at de har smitsom Syge, forat saavel de, som findes liggende paa Gaden, kunde have et vist Sted, hvor de kunde føres hen, og godt Folk for en billig Betaling kunde faa Kammerser og god Varetægt for deres syge Tjenestetyende. Ved et Pesthus skulde altid være en Kirkegaard, og der skulde forordnes en god gudfrygtig Mand til Kapellan, der foruden sin Løn


343

skulde have særlig Adgang til første ledige Kapellani og fremfor andre maatte indstilles til at prædike for Valg i det nærmeste Landsbykald. I dette Pesthus fik ogsaa Universitetet sine særegne Rum, idet det betalte Udgifterne til Bygningen, for saa vidt dets Del angik 1).

I Wibergs Præstehistorie nævnes 2 Præster ved Pesthuset, Jakob Kristensen Rafn 1619 og Kristen Jensen 1625, og det siges der, at efter den sidstes Død henlagdes den aandelige Forsorg under Præsten i Vartov.

At Pesthuset ogsaa var bestemt til Daarekiste, som det siden blev, ses af en Optegnelse fra 1620-30: "Om et Pesthus med Fængsel til afsindige Mennesker paa hvad Sted sligt bekvemmeligen kan forordnes". Hertil foreslog man Kollekter 2). Imidlertid kom dets Underholdning væsenlig til at paahvile Fattigvæsenet, men Kongen tillagde dog saavel det som Børnehuset visse Indtægter af Bøder 3), og under Pesten 1625 maatte fjerde Delen af de Tavlepenge, der indkom til Fordel for Tugthuset, anvendes til Pesthuset. Dette blev siden, som ovenfor er nævnt, til en stadig Tavle i Kirkerne hver Søn- og Helligdag. Ogsaa tilfaldt der det af og til Legater, saaledes gav Lisbet Hansdatter 11. Dec. 1653 500 Rdl. til Byens Børnehus og Pesthus.

1645 befalede Kongen Biskoppen, at han skulde lade alle Blinde, Halte og Krøblinge, "som findes at ligge paa alfare Veje og betle", føre til Pesthuset og lade dem underholde der lige ved andre Pesthuslemmer af Penge, som Kongen selv vilde forordne dertil. Aaret efter lod Kongen alle Tiggere i Byen føre til Pesthuset at forhøres, om de hørte til Byens Menighed eller havde hjemme andensteds; i sidste Tilfælde skulde de vises hjem, men med Hensyn til Byens rette Fattige skulde det overvejes, hvorledes de kunde underholdes uden saadant Tiggeri 5). Man har saaledes været

__________

1) Rørdam, Kbnh. Kirker og Klostre S. 342.

2) K. D. IV 773.

3) K. D. III 403, 430.

4) K. D. V 84.

5) K. D. V 280-81, 293-94.


344

paa Veje med at gøre Pesthuset til en Stiftelse for Fattiglemmer. 1658 var der ifølge Resens Atlas 7000 Pestsyge indlagte her, men ved Belejringen blev Pesthuset ødelagt med den øvrige Forstad og først 1665 igen oprettet ved Kalvebodstrand i det senere saakaldte Gamle Pesthus, nu Belvedere.

S. Jørgens Hospital havde ingen Forbindelse med Pesthuset, se om dette S. 54.

En anden Stiftelse under Fattigvæsenet var de Fattiges Børnehus. Det vides ikke, naar dette er oprettet, men Kongens Forbud Aar 1600 mod at modtage Børn i Hellig Aands Hospital 1) har gjort det nødvendigt snart at tænke paa et Tilflugtssted for Hittebørn og andre hjemløse Børn. Det er foran under Pesthuset nævnt, hvorledes det er muligt at dette Børnehus er indrettet allerede dengang hint bestod i Store Helliggejststræde fra 1606 til efter Krigen 1611-13, i alle Fald kan vi være sikre paa, at det indrettedes ved den Tid Pesthuset flyttedes ud til Peblingesøen, altsaa senest 1619, men naar man 1651 kunde forene disse 2 Stiftelser, er der intet i Vejen for at de ogsaa tidligere har haft fælles Hus. I Avgust 1631 flyttedes Børnehuset fra St. Helliggejststræde (nu Nr. 4, 6, 8) til Møntergade til en Gaard, der havde tilhørt Johan Fris og som man købte af Kongen for 1050 Rdl.; den laa ligeoverfor Povl Fechtels Boder, ti paa en Afskrift af et gammelt Kongebrev om disse betegnes de som "liggende ved Østervold ved den nys afbrudte Klaris Kirke tvert for Børnehuset" 2). Dette betegnes ogsaa som liggende i Møntergade bag til de Fattiges Sjæleboder (Møntergade Nr. 29 og 31 og Store Brøndstræde Nr 12), hvilket vil sige, at det laa nærmere Volden end disse og saaledes maa være Nr. 33 og 35 i denne Gade og var Hjørnestedet til den gamle Vold. I "de Fattiges Forraad" 3) siges, at denne Gaard "bruges efter den ny fattiges Ordinans til et

__________

1) Foran S. 51.

2) Konventhusbog, Haandskrift i Raadstuearkivet S. 595. Det ses heraf, at Klare Kirke bestod til omtrent 1630.

3) K. D. III 805-06.


345

Børnehus for denne Stads fattige fader- og moderløse umyndige Børn". Men 1650 afhændedes Gaarden, og Børnehuset opbyggedes næste Aar for de derved indkomne Penge ved Pesthuset ved Peblingesøen.

I Kristian IV's Reces 1643 opfordres Købstæderne til at oprette nogle "gemene" Børnehuse for Sjælegaver 1) eller andre frivillige Gaver, hvor fattige hjelpeløse og særlig Hittebørn kunde faa Klæder og Føde og lære Haandværk. De, der som Børn var blevne opdragne i et saadant Børnehus, var til Gengæld forpligtede til at efterlade det tredje Delen af deres Formue, med mindre de i deres Levetid købte sig fri derfor, ligesom de fattige Børn, der var tagne i Huset hos Haandværksmestre og uden Vederlag havde faaet Klæder og Føde hos disse, maatte hjælpe dem og deres Hustruer med en viss Sum aarlig, hvis de kom i Trang og de selv var blevne Mænd, der kunde øve det Haandværk, de havde lært. Var der ingen Mestre, der klædte saadanne fattige Drenge, skulde der om Søndagen ombæres en Tavle med 2 Farver til at samle Penge til Anskaffelse af Klæder. Børnene blev da iført en Slavedragt, idet Recessen paabyder: "og skulle samme Børn udi tvende farvet Vadmel klædes, paa det de ikke skulle bort løbe og at de af enhver des bedre kunne kendes".

I det kjøbenhavnske Børnehus synes der at være taget god Varetægt paa Børnene. Ikke alene siger Arent Berntsen i "Danmarks og Norges frugtbare Herlighed" 1656 S. 19, efter at have omtalt Tugthuset, at de fattiges Børnehus er forordnet til fattige faderløse og hjelpeløse Børn, "hvilke ogsaa bedre end hine i Tugthuset underholdes", men Jens Lavridsen Wolff giver i Encomion regni Danici 1654 S. 373 følgende Beskrivelse deraf, der viser med hvilken Omtanke man har behandlet de stakkels Børn forat gøre nyttige Borgere af dem:

__________

1) Sjælegaver er Gaver til fattige gjorte paa Dødslejet.


346

"Her er og at love og berømme det Børnehus, som af Bispen med Borgmestre og Raad udi Kjøbenhavn til fattige fader- og moderløse Børn saavelsom og Hittebørn stiftet og funderet er, hvorudi saadanne indtages og der først tilholdes ved en Skolemester der inde at lære udi Bøger at læse og saa skrive, og naar de det lært have, saa sættes de der inde dem under Hænder, som dennem lære at spinde Uld, væve og andre nyttige Kunster og Arbejd at gøre, hvilket naar de saadant lært have, komme de ud at tjene hos godt Folk. Iligemaade forholdes med Pigebørnene, de lære at læse, sy, kniple, spinde, knytte Strømper, Nattrøjer og andet, som det Kvindekøn kunde sig ærligen føde med. Alle disse unge Børn holdes vel der inde og faa deres gode Ophold og Spise, de blive renlig og vel klædte og have deres egen Badstue. Og har alle Forstandere, som ere 12 udi Kjøbenhavn fornemme og fine Borgere, flittig og god Inspektion og Tilsyn med alt det, som der udi alle Maade fornøden være kan; foruden dem, som ellers disse Børn tjene, da er dem og der beskikket en Prædikanter, som hver Søndag og Helligdag saavelsom og Bededag prædiker der inde, iligemaade en Bartskær, som dem skal kurere, og en Skolemester, som dem lærer at læse og skrive, saa intet kan siges i nogen Maade hos dennem forsømmes".

1658 blev Børnehuset nedrevet paa Grund af Svenskernes Ankomst og først efter Krigen opstod det som en ny Stiftelse paa Kristianshavn. I A. Hjørrings Haandskrift "Annorum Tredie Tractat" 1), der indeholder mange værdifulde Oplysninger om Børnehuset paa Kristianshavn, hedder det om det her omtalte: "Det forrige Byens Børnehuses Ruin var alt kommen, førend Fjenden kom, den Tid, der blev en forarmet Mand sat over de Fattige, som kunde sanke sig saadan Middel foruden et nødigt Levneds Ophold, at de Fattige bleve ham nogle tusende Daler skyldige. Den

__________

1) Gl. kgl. Saml, Oktav Nr. 3617. Vil blive trykt i K. D. V.


347

Tid de Fattiges Middel var saa udtæret, at Værket, som blev i forrige Børnehus drevet, maatte, fordi der var ingen Middel, afgives".

Vedligeholdelsen af en saadan Stiftelse har kostet betydelige Summer, og fra 1630 har man anvendt dertil Renterne af de 10000 Rdl., som Fredrik II gav 1574 og af de 1000 Rdl., som P. Oxe gav samme Aar, ogsaa til de Husarme. Saa længe Børnehuset alene optog fattige Børn fra Kjøbenhavn og stod under det almindelige Fattigvæsen, kunde der intet siges imod denne Anvendelse, men efterat Børnehuset efter 1660 var flyttet ud paa Kristianshavn og blevet en Stiftelse af en ganske anden Art, var det øjensynligt urigtigt at anvende Summer, der alene var bestemte for Husarme, Syge og Hjælpeløse, til denne. Præsident Peder Resen indgav 1684 en Betænkning til Kongen, hvori han beretter, at da han 1667 gennemsøgte og registrerede alle Raadstuens Breve, fornam han vel af Fundatsen, at Renterne af nævnte Summer skulde tilfalde de Husarme og ikke Børnehuset, og da han 1669 blev Fattigdirektør, gjorde han Forestilling derom for de andre Direktører, men disse mente, at deres Formænd maatte have haft kongelig Tilladelse dertil. Resen registrerede nu de Fattiges Breve og Regnskaber, men blev først færdig dermed, efterat han 1677 var ophørt med at være i Direktionen. 1681 blev han paa ny Medlem af denne og kunde nu efter atter at have omregistreret Raadstuearkivet med Sikkerhed sige, at der ikke var noget kgl. Brev om denne Sag. Han og de andre Direktører søgte derfor Kongen om at faa de nævnte Kapitaler til Brug efter Fundatserne, da de Husarmes Tal var tiltaget og da Børnehuset havde langt større Midler end disse. Den kgl. Resolution faldt imidlertid 25. Nov. 1684 ikke ud efter hans Ønske, ti Kongen resolverede, at de tvende Kapitaler, "som nu paa 55 Aar upaaanket skal have fulgt forskrevne Børnehus med sine Renter, maa formedelst saadanne og andre af forskrevne Direktører (for Børnehuset) der foruden i bemeldte


348

deres indgivne Erklæring vidtløftig andragne Aarsagers Skyld herefter fremdeles derved forblive". Kapitalerne blev derpaa overleverede fra Fattigvæsenet til Børnehuset 1).

Povl Fechtels Boder, der ogsaa kaldtes Mønterboder, Hamborgerboder eller alene de fattiges Sjæleboder, ligger endnu paa samme Sted som for 300 Aar siden, og er nu Møntergade Nr. 28. Man kan imidlertid se af de ældste Maal, at Grunden oprindelig tillige har omfattet Nr. 30 og at mellem 1689 og 1756 en stor Del af Nr. 26 med 17 Alens. Facade til Gaden ogsaa er afhændet derfra. Da Møntmester Povl Fechtel havde ladet opbygge nogle Boder ved Klare Kirke de fattige Husarme til bedste, skænkede Kong Fredrik II 17. Juni 1570 disse fattige Husarme den Jord og Grund, hvorpaa disse var byggede 2). Myntergade kaldes i dette Skøde De Husarmes Stræde efter de Sjæleboder, som Albert van Gochs Enke havde givet til de Fattige. Paa den vestre Ende stødte Grunden op mod Muren til Myntergaarden og paa den østre Ende til Volden, saaledes at altsaa nuværende Nr. 30 i Møntergade var Hjørnestedet til Volden; bagved Grunden gik ogsaa en Mur, der skilte den fra Møntens Grund, af hvilken den dog vistnok oprindelig var en Del.

Povl Fechtel var formodenlig en indvandret Tydsker, snarest en Hamborger, og nævnes allerede 1536 som Borger i Helsingør. 1541 beskikkedes han til Kongens Møntmester i Kjøbenhavn, hvor Kristian III havde oprettet et Møntværksted i den nedlagte S. Klare Kirke omtrent paa Hjørnet af Møntergade og Gammelmønt. 1555 blev han forlenet med Herstedvester Kongetiende og fratraadte sin Bestilling 1565, da Kongen takkede ham for tro Tjeneste og godt Regnskab og gav ham Brev paa Gladsaxe Kongetiende; han fik dog først 1570 fuldstændig Kvittering for sine Regnskaber. Han

__________

1) Kjøbenhavns Stads Husarmes Bog 1681 S. 130-37.

2) K. D. II 333. Boderne er altsaa byggede før 1570 og ikke, som angivet i Hofmans Fund. X 370, 1590.


349

levede endnu 1590, da han fik Obligation af Magistraten i Hamborg for de nedenfor omtalte 3000 Rdl., men er vistnok død kort efter. Til Minde om ham blev der slaaet en Skuepenge med hans Brystbillede, hvor han fremstilles med et langt Skæg. I Omskriften staar paa Plattydsk: Gud har givet Lykke og et langt Liv, og paa Medaillens Bagside ogsaa paa Plattydsk: Jeg lever i Gud. At han var en velstaaende Mand, ses baade af hans Stiftelse og af, at han laante Byen Penge til at købe en Grund for ved Stranden. Ved Siden af sin Virksomhed som Møntmester brugte han ogsaa borgerlig Næring. 1558 laante han Penge til Universitetet 1). Han efterlod sig vist ingen Sønner 2), men han havde mindst 1 Datter, der var gift med Hans Dalhusen, der 1565 blev hans Efterfølger som Møntmester. At denne var hans Svigersøn, ses af en kgl. Stadfæstelse af 19. Juni 1567 paa et Stolestade i S.Nikolaj Kirke, som Povl Fechtel og Hans Dalhusen havde købt for 200 Daler, for hvilke der var købt Bly til Kirkens Tag 3).

Hans Dalhusen, der ogsaa kaldtes Hans Mynter, havde flere Ejendomme i Kjøbenhavn og maa være død 1604, da han testamenterede de Husarme 500 Rdl. Henrik Berner (død 1632), hvis Hustru døde 1612 4), var vistnok hans Svigersøn, da han var i Besiddelse baade af Hans Mynters Gaard paa Amagertorv og hans Have udenfor Østerport 5). Hans Dalhusen efterlod sig vistnok ingen Sønner; rigtignok siges Professor ved Gymnasiet i Roskilde, Eskil Lavridsen Dalhus 6), der 1661 underskrev den ny Fundats for Povl Fechtels Stiftelse, at være hans Sønnesøn, men Slægtskabet maa være længer ude, da Hans Dalhusen allerede 1565 var moden Mand. Blandt Underskriverne af Fundatsen af 1661

__________

1) K. D. I 354-55. IV 561. D. Mag. 3 R. VI 268, 269.

2) 1616 døde en Borgmester i Malmø ved Navn Jakob Fechtel (D. Mag. 4 R. IV 44).

3) Se D. Mag. I 161-77.

4) Pers. Tidskr. I 204.

5) K. D. I 501, 524, 601, 612. II 783.

6) Om ham se Bloch: Roskilde Domskole S. 32.


350

forekommer ogsaa Lisebet sal. Lavrids Eskilsens, der, som det ses Side 236 foran, var Enke efter Raadmand Lavrids Eskilsen, der ikke bar Navnet Dalhus, og det maa være hende, der nedstammede fra Hans Dalhusen, da hun ellers ikke kunde have været med ved Fundatsens Forandring. Da der vel ikke kan være Tvivl om, at Eskil Lavridsen er Lavrids Eskilsens Søn, saa maa han have optaget Stamnavnet Dalhus efter sin Moder, hvad enten nu hun har været Barn eller snarest Barnebarn af Hans Dalhusen, ti hun synes at have været Datter af Raadmand Mogens Mikkelsen; hendes Moder, der maa antages for Hans Dalhusens Datter, døde i saa Fald 1602 (se S. 232). Eskil Lavridsen Dalhusens Efterkommere nævnes i Giessings Jubellærere I 370 og man ser der, hvorledes Familien de Falsen nedstammer fra ham. Lavrids Eskilsens Svigersøn var vistnok Bartholomæus Pedersen, der ogsaa underskrev nævnte Fundats 1).

Povl Fechtel har imidlertid vistnok haft flere Døtre. 1. Juli 1591 fik Magistraten kgl. Brev om at dømme i en Tvist imellem Hans Mynter. Henrik Althoff og Henrik Apelhoff om den Arv, der var tilfalden dem paa deres Hustruers Vegne 2), hvilket ganske vist angaar Arven efter Povl Fechtel. Af disse kendes Henrik Althoff, der 1610 bode i Højbrostræde 3). Margrete salig Bartholomæus Mikkelsens, der underskrev Fundatsen 1661, var Datter af en Henrik 4) og formodenlig af en af sidstnævnte. Raadmand Henrik Isaksens Morfader og Mormoder (den sidste død 1623) var begravede i S. Nikolaj Kirke i det Gravsted, han selv siden arvede, og det er sandsynligt, at det er en af de sidstnævnte af Povl Fechtels Svigersønner, fra hvem han har faaet sit Fornavn og gennem hvilket Slægtskab han blev Forstander for Stiftelsen 5).

__________

1) Pers. Tidskr. I 222.

2) K. D. IV 703.

3) K. D. II 563.

4) Epit. over hende og hendes første Mand Konrad von Busch i S. Nikolaj Kirke.

5) Pers. Tidskr. I 208.


351

Povl Fechtels Boder bestyredes ikke af Fattigvæsenet, men af hans Efterkommere, hvorfor der ikke vides meget om Stiftelsen. Til Underholdning af Stiftelsen havde han givet 3000 Rdl., der stod paa Rente hos Magistraten i Hamborg ifølge dennes Obligation af Efteraaret 1590 og forrentedes med 5 p. C. Af 13. Nov. 1633 haves en Skrivelse fra Fattigdirektionen, hvori findes følgende: "Eftersom afgangne Povl Fechtel har givet de Fattige nogle Boder og Penge og dermed ikke den Rigtighed holdes, som vedburde, for Arvingernes Efterladenheds Skyld, da skulde Borgmestre og Raad saadant lade indtale og lide Dom, om samme Boder og Penge ikke bør at være under de Fattiges Forstanderes Disposition, efterdi Arvingerne den afgangnes velmente Gave og Beskikkelse saa ubetænkelig forvende, opholde og forhindre". Af en anden Skrivelse fra samme Direktion af 11. Jan. 1636 ses, at Boderne havde været forfaldne, at de fattige Personer i disse Boder i 2 Aar havde faaet den sædvanlige Almisse paa Konventhuset, og at der i denne Tid var lagt 1700 Daler Rente op til Kapital (til ny Bygning), hvorfor man mente, at Stiftelsen burde hjemfalde til Fattigvæsenet 1).

Det er formodenlig ved denne Tid, da Stiftelsen blev forestaaet af Henrik Berner 2), at nogle Renter aarlig blev oplagte, saa der var samlet 1000 Dlr., der blev udsatte paa Rente i Kjøbenhavn til 6 p. C. Efter Henrik Berners Død gik Forstanderskabet over til Henrik Isaksen, men denne modtog ingen Fundats for Stiftelsen, og Familien oprettede derfor 4. Januar 1661 en ny Fundats, ifølge hvilken Forstanderen altid skulde være en god og oprigtig Mand af Slægten. De 3000 Rdl. skulde efter Obligationens Lydelse altid blive staaende i Hamborg og kunde ikke opsiges, med mindre "samtlige paarørende Venner det anderledes for godt kunde eragte"; de 1000 Rdl. skulde derimod forblive staaende i Kjøbenhavn. De 14 fattige Personer, der var i "Boderne",

__________

1) Konventhusbog i Raadstuearkivet S. 597-98.

2) død 1632.


352

skulde hver nyde 24 Sk. om Ugen og de syge 2 Mk., saavelsom aarlig tilsammen 8 Favne Jydsk Ved og 1 Læs Kul, Juleaften skulde hver have 2 Mk. Hvis nogen af Slægten kom i Armod, kunde han, ligesom det ogsaa tilforn var sket, modtage Understøttelse af Stiftelsens Rentepenge, med flere Bestemmelser, der findes aftrykte i Hofmans Fundatser X 371-74.

De 10 Medlemmer af Familien, der oprettede denne Fundats, var Frands Eberhart Spekhan 1), Margrete sal. Bartholomæs Mikkelsens 2), Lisebet sal. Lavrids Eskilsens 3), Kristian Weiner 4), Bartholomæus Pedersen 5), Eskil Lavridsen 6), Helmer Didriksen 7), Henrik Isaksen 8), Hans Lavridsen 9) og Kort Bartholomæusen 10).

1765 var Borgmester Enevold Falsen Direktør; han var Søn af Falle Pedersen til Østrupgaard i Sæland og Elisabet Dalhus. 18. Juni 1784 stadfæstedes en ny Fundats 11), der foregaaende 18. Marts var udstædt af Biskop Povl Egede, Etatsraad Lavrids Klingberg, Justitsraad Kristoffer Hansteen og Fuldmægtig Karl Severin. Det hedder i denne, at Bestemmelserne af 4. Jan. 1661 hidtil var fulgte saa meget som muligt og Bestyrelsen altid var besørget af Fundators Paarørende. "Men siden Familien er bleven meget vidtløftig og adspredt i og uden de kgl. Riger og Lande, ligesom og en Del af dem saavelsom deres Opholdssteder er ubekendte, saa er der nu aldeles ingen Mulighed udi enten

__________

1) Død som Stiftamtmand i Ribe. Hans Moder var Anna Jeckels af Rostok (Terpager Inscr. Ripenses S. 87), der maaske har nedstammet fra Povl Fechtel. Hans Hustru, Reinholt Hansens Enke (foran S. 211-12), der var fra Malmø, kunde da ogsaa være af Slægten.

2) og 3) se foran S. 350.

4) Var gift med Mikkel Vibes Datter (foran S. 233), men hun var ikke af Slægten.

5) og 6) se foran S. 245 og 350.

7) Om hans Slægtskab har jeg ingen Formodning.

8) se foran S. 243-44.

9) Er vel Eskil Lavridsens Broder.

10) Er vel Søn af Margrete sal. Bartholomæus Mikkelsens af hendes andet Ægteskab med Bartholomæus Haagensen.

11) Fogtmans Reskripter.


353

mundtlig eller skriftlig at kunne samle og erfare hele Familiens Mening i en eller anden Begivenhed, Stiftelsen vedkommende, som den gamle Fundation byder, og, om det end var gørligt, Vilde det upaatvivlelig foraarsage megen Vidtløftighed, ja muligen ogsaa Tab og Skade for Stiftelsen, ti hvad som udi Aaret 1661 i en Familie af 10 Personer bekvemmelig kunde afgøres, kan nu iblandt nogle hundrede ikke ske". Derfor havde ovennævnte, alle af Stifterens Afkom og Svogerskab, forfattet en ny Fundation, hvorved den gamle saa vidt muligt var fulgt og det paa den Maade, der bedst kunde bestaa med Hospitalets og dets Midlers Vel og Sikkerhed. Bestyrelsen skulde altsaa herefter bestaa af 2 Administratorer og 1 Forstander og Regnskabsfører, der alle skulde være af Stifterens Familie. Familiens Medlemmer har ogsaa Forret til Indlæggelse.

Vi ser altsaa, at gamle Povl Fechtels Efterkommere endnu 200 Aar efter hans Død varetog hans Stiftelse, og dette er Tilfældet den Dag idag ved denne, den ældste Stiftelse i Kjøbenhavn, der endnu findes paa sin oprindelige Plads, men rigtignok ikke med de oprindelige Bygninger. Det vilde være et smukt Æreminde over Stifteren, hvis nogen vilde udarbejde en Stamtavle over hans Efterkommere, saavidt det for Tiden er muligt 1).

Naar Baadsmændenes Sygehus (Kvæsthuset) er indrettet, vides ikke, men det er sandsynligvis det, der omtales i et kgl. Brev til Knud Urne af 12. Jan. 1618, hvori det hedder, at Tavlepengene var udgivne til arme, Soldaters Ophold, som sig for Riget lader bruge, hvorfor flere Tavlepenge med det første skulde nedsendes fra Norge, som "til det Hospitals Nytte, som vi til saadan Brug vil lade bygge, kan anvendes" 2). Det var til 1628, da der "udi Bremer-

__________

1) Om Stiftelsen findes ogsaa Oplysninger i Thaarups Iournal for Kjøbenhavnere S. 15-21.

2) Norske Rigsreg. IV 675-76. Om Soldaterhospitalet 1612, se foran S. 340.


354

holmens Laage" blev oprettet en Skole "paa det Sted, som tilforn var forordnet til de syge, efterdi der berettes det at falde dertil for lidet" 1). 1637 blev Frands Knudsen beskikket til Forstander "udi det Sygehus, som er forordnet til syge Baadsmænd"; da hans Løn skulde beregnes fra 27. Avgust 1631, har han været Forstander siden den Tid, paa hvilken det ny Sygehus formodenlig er taget i Brug. Om Syges Til- og Afgang skulde han give Admiralen paa Holmen Underretning og skulde iøvrigt have Tilsyn med "at med Mad og Øl renlig og vel kogt tilbørlig omgaas og udi rette Tid og Time bliver de Syge forebragt og ikke udi nogen Maade dem forkortet, saa og at Huse, Senge, Klæder, Kander, Fade og alt andet, hvoraf de skal spises og underholdes, rigtig og renlig holdes, som han agter at forsvare". Til Medhjælp skulde han have en Kok, en Kældersvend og 2 Kvindfolk, der skulde holde rent, rede Senge og to de Syges Klæder. Paaskedag 1640 blev Oluf Torbensen Forstander, og det ses, at han og det nævnte Tal Tjenestefolk var i Virksomhed 1642, da Kongens Udgift til Løn beregnedes til 94 Rdl. 2 Mk. 4 Sk. 2). Sygehuset har nydt Indtægt af Bøder, saaledes blev Dr. Otto Sperling 1645. tilfunden at bøde 1000 Rdl. til saarede og fattige Baadsmænd og deres Enker 3).

1638 og vistnok ogsaa 1640 benyttedes Stiftelsen til de syge Børn i Kongens Børnehus, og der udstædtes Befaling til at levere Ved til 4 Kakkelovne, saa længe de laa der under Doktors og Bartskærs Kur 4). Sygehuset siges da at ligge paa den Gamle Mynt og dets Plads maa nærmere betegnes som værende imellem Gaden Gammelmynt og Volden (Gotersgade); saaledes solgte Kongen 1647 en Grund mellem det og

__________

1) K. D. I 74. Jfr. foran S. 333.

2) K. D. III 179-80, 222-23. D. Mag. V 213.

3) K. D. III 452-53. Om Sperlings Brøde oplyser hans Biografi i Suhms Ny Saml. III 225 intet, men denne maa have været Skyld i, at han mistede sine Embeder.

4) K. D. V 208, 211, 229-30.


355

Gammelmynt, og dets Have laa bagved Slotspræstens Have, hvis Gaard var nuværende Nr. 10, 12 og 14 paa Gammelmynt 1); det laa saaledes omtrent hvor nu Baghuset er til Nr. 43 i Gotersgade. I Grundtaxten 1661 opføres det ogsaa under Gammelmynt, men det har ikke været Forf. muligt at forfølge denne Grund sikkert gennem de senere Grundtaxter. Vallensbæk siger, at Sygehuset laa i Grønnegade, men der er noget, der tyder paa, at Regnegade eller lille Regnegade en Tid hed Grønnegade. 1657 blev Henrik Madsen Vallensbæk, Forfatter af en Dagbog over Kjøbenhavns Belejring, ansat som nederste Kapellan ved Holmens Kirke, med hvilken Stilling var forbundet Præsteembedet ved Sygehuset. Han fandt dette i en usel Forfatning, et usundt, lavt Hus og en daarlig Forplejning. Da han klagede derover ti] Povl Klingenberg og Holmens Admiral, gav denne ham Befaling til at give en udførlig Beretning om Sygehusets Tilstand og gøre Forslag om, hvorledes det kunde sættes paa en bedre Fod. Da dette var sket, fik han Tilladelse til at ombære en Kollekt, hvor han selv uagtet sine smaa Indtægter tegnede sig for 30 Rdl. Kongen lod nu sin Livlæge Povl Moth og Kirurgen Filip Hacquart undersøge Sygehuset Nyaarsdag 1658, og deres Beretning udvirkede, at Kongen Dagen efter gav en stor grundmuret Bygning paa Bremerholm til Brug for de Syge, nemlig det saa kaldte Sejlhus, det gamle Sygehus solgtes derpaa for 500 Rdl. Kongen selv tegnede sig for 2000 Rdl. paa Kollekten, Rigens Hovmester Joakim Gersdorff, Vallensbæks gamle Velynder, for 4000 Rdl. og saaledes samlede han 9200 Rdl., der skulde forblive hos Giverne, indtil Fundatsen var stadfæstet af Kongen; da dette ikke skede i Vallensbæks Tid, er en Del af disse Summer dog maaske aldrig indbetalte, men herom véd man nu intet; denne Kollekt er i alle Fald Grundlaget for Kvæsthusets nuværende Kapitaler; i mindre Gaver samledes 747 Rdl., der

__________

1) K. D. III 272, 462.


356

anvendtes til Inventarium, saaledes til 80 opredte Senge, 4 Jærn-Kakkelovne, Vinduer, Døre, Lofter, de Syges bedre Pleje, Brændsel og Bartskærløn.

Det var i rette Tid, at det rummelige Hus var blevet indrettet, ti den paafølgende Sommer begyndte Stadens langvarige Belejring. 12. Avgust indkom de første Saarede fra Prammen i Kalveboderne, og Kongen befalede, at de saarede ogsaa herefter skulde føres hertil. Saaret kaldte man dengang kvæst og deraf kom det, at Baadsmændenes Sygehus fik Navn af Kvæsthus, et Navn, der har fulgt Stiftelsen under dens hele Bestaaen og har opnævnt forskellige Steder i Kjøbenhavn og Kristianshavn. For at forøge Indtægterne udvirkede Joakim Gersdorf, at der i alle Byens Kirker blev ombaaren en Tavle til Bedste for de saarede, den saakaldte Kvæsthustavle, der har bestaaet til vore Dage; heri gjordes der dog en Tid Afbrydelse, idet der paa Kristianshavn var blevet oprettet et andet Sygehus for de Soldater, der led af smitsomme Sygdomme, og som fik Tavlepengene af alle Kirker undtagen Holmens. De i Søslaget 26. Nov. 1658 saarede Hollændere kunde vel ikke alle rummes i Kvæsthuset, men det var dog en Tid istand til at huse 75 Danske og 180 Hollændere.

9. Maj 1659 indgik Vallensbæk med et Forslag til Rigens Hovmester om forskellige Ting, bl. a. om Ansættelse af en Direktion for Kvæsthuset og om de Syges bedre Bespisning, da den salte Føde, de fik fra Proviantgaarden, ikke var tjenlig for saarede, der trængte til fersk Mad. Kongen nedsatte da en Kommission, der bestod af Oversekretær Erik Krag, den danske Hofprædikant, Kommissæren paa Tøjhuset Jens Lassen, ligesom Krag en Vesterjyde, og Proviantskriver Hans Hansen. Erik Krag førte da en ny Fundats i Pennen, og den blev derpaa sendt. Vallensbæk til Prøvelse; denne tog Kopi deraf, hvilket viste sig at være heldigt, ti den blev aldrig stadfæstet og er formodenlig stanset af Rente-


357

mester Peder Reetz, der ikke synes at have været gunstig stemt mod Kvæsthuset.

1. Jan. 1660 indviedes et Kapel paa Kvæsthuset med en Tale af Vallensbæk, der senere udgav den i Trykken under Titel: "Delineata strenæ regiæ Ptochotrophæi Holmensis topographia eller den ny kongelige Nytaarsgaves billige Beskrivelse anvendt paa det Holmiske K. M. Syge- og Kvæsthuses uforbigængelige Brug og belejlige Sted". Det er dediceret til nævnte Erik Krag, hans Frue Vibeke Rosenkrands og deres "yndelige og adelige" Børn Fredrik, Kristian, Palle og Børge. Vallensbæk minder deri om den store Nyaarsgave Aar 1577, da Fredrik II eftergav Bønderne i Kjøbenhavn, Kronborg og Fredriksborg Len et Aars Landgilde, men da var det gode Tider og fredelig Tilstand. Han giver dernæst en Udsigt over Bygningens Historie: det var Fredrik II, der lagde dens faste Grundvold og grundmurede Vægge og lod opsætte disse faste "fireslingende" Bjælker; dette Hus var af alle Bygninger paa Bremerholm det ældste, i Alder lige med Kronborg, Andvorskov og den inderste Nørreport 1). Det var først indrettet til Kornloft, men Kristian IV forandrede de høje, luftige Lofter til et Sejlhus, og de nederste varme og vel forvarede til Drøgstue og Vejerhus for den næst op til liggende Reberbane. Vallensbæk minder derpaa om Kristian IV's Bygninger, om Dansborg og Tranquebar i fjerne Verdensdele, om Glyksborg og Fredriksborg, men da man nu ikke kunde komme til disse Steder, hvor Fjendens Landsknægte betraadte de kongelige Porte, vilde han minde om, hvad denne Konge havde gjort i Kjøbenhavn. "Ville I da gaa ud imod Stranden, da ser i Steden for det flade Vand og den bløde Grund en Stabelstad og Købstad (Kristianshavn), gaar I til Bryggerset, da mærker Bygningens Kunst,

__________

1) Det er sikkert netop denne Bygning, som Hans von Andorf 1579 paatog sig at bygge paa Reberbanen 100 Alen lang, 16 Alen bred og 3 Loft høj. (K. D. II 386-87).


358

gaar I til Bagerset, da erfarer den arbejdsfulde Steds Behændighed, kommer I her ud paa den brede Bremerholm, da kan enhver jo i Børneminde erindre denne Steds store Værk, velgjorte Hænders Arbejde og virkelige Værksteder, at jeg intet skal tale om det herlige Tøjhus med Krigsvaaben og de hellige Kirkebygninger med Orgel og andre Prydelser inden denne kongelige Stads Volde i hans ærerige Regeringstid forbedret, fornyet og fuldfærdiget". "Men som det haarde Jærn med Tiden kan slides, som de grundfaste Huse af Ælde kan brydes, som de handel- og arbejdsfulde Havne med Grus og Grene kan fyldes, hvorom den salige Vellejus rimvis taler 1), saa gaar det med mange den salige Herres og Konges kunstprisende Bygninger, og saa gik det med det forrige dog nu faldefærdige kgl. Majestæts Sygehus og Kvæsthus hos Grønnegade, hvor mange tro Søtjenere med Suk har hvilet sine fortrællede Lemmer og dødsyge Legemer, ja med Længsel leveret Gud sin angerfulde Sjæl".

Han gaar nu over til at omtale det ny Kvæsthus: "Befalder det denne højædle, velærede og hæderlige Samkvem at beskue dette Huses Sted, Storhed og Danlighed, saa som det findes 90 i Længden og 15 sælandske Alen i sin Brede at regne, da er det bygget efter de gamle Kirkers Bygninger staaendes i øster og vester. Af den østre Ende paa øverste Tag kan den kongelige Flaade og Østersøens stridige Strømme beskues, af den vestre Ende høres Klokken til Timer, og Kirkegaarden til de døde Lemmers Hvilested her betrædes, udi sønder er for Døren det springende ferske Vand med de svømmende lungeløse Dyr 2), som er kræselige

__________

1) Her henviser han til et desværre nu tabt Digt af A. S. Vedel om den ny Købmandshavn 1608.

2) Her sigtes til en Dam paa Bremerholm, der endnu findes afsat paa sene Kort, og hvorpaa Erik Krag og Kristoffer Gabel 21. Marts 1657 fik kgl. Bevilling (K. D. III 468); den kaldes da den lange Dam paa Bremerholm, og de fik Tilladelse til at gøre sig den nyttig med Fisk og andet, som de bedst kunde.


359

og kostelige Karper og Karudser, imod sydost beskues de kvæstedes nu nylig indplankede og nyplantede Urtegaard, hvis yderste Ende strækker sig imod Solens morgenfrydendes Opgang og af det salte Vands indflydende Revier bekvemmeligen beringes og beskærmes; mod norden formodes snart at blive (bevar os Gud fra Fjenden fremdeles) et gavndrivende Torv til Amagervare tjenligt og Borgernes Næring brugeligt. Kære, sig mig, hvor findes, kære, siger jeg, hvor befindes en belejligere Sted i den ganske Stad til det kongelige søfarende Folks Tjeneste og de kvæstede Lemmers ledige Hvile".

Man ser af denne Beskrivelse, at Huset altsaa laa ud imod det senere Kongens Nytorv og at det er den Bygning, der laa ved Enden af Kongens Reberbane paa Holmen paa det Sted, hvor nu det kgl. Theater findes. Seglhuset findes afbildet paa mange Prospekter af Kjøbenhavn som en svær Bygning med gotiske Gavle og endnu paa en Grundtegning af Charlottenborg fra 1699 som stødende op til dettes Grund.

Videre omtales det i Talen, hvor ilde betænkt det var "efter gammel Vis og Sædvane" at oprette en Sygestue udenfor Portene, idet saaledes Ny Vartov forraskelig var indtagen af Fjenden. Med Hensyn til andre Sygehuse, da var i det danske Kompagnihus vel de saarede Hollændere blevne indlagte; "paa den Sted, hvor Brudgommens og Brudens Røst tilforn er hørt med stor Bram og braskendes Dragt, der stønnede den dødsyge paa sin Helseng henlagt. Paa den Sted, hvor man kunde se de dejlige Døtre i Dansen og de unge i Sind og Legeme letspringende Mennesker, i Overdaadighed fremfusende, se, der vrimlede de halte, der raabte den væfølendes Tunge om Hjælp, der sukkede det vankelmodige Hjerte efter Lægedom; paa den Sted, som saa mange gode Venner indbyrdes med venlige Arme sig tilforne omfavnede, se der laa det vanføre Legeme med afskaaren Albue, Hænder og Arme, der fandtes for den vellugtende


360

Desmerknap det stinkende Saar, for den pudrede Paryk den skaldede og med Plaster omviklede Hovedpande, for de udklappede Linklæder de besmittede Balbervindel og blodige Klæde; at jeg intet skal tale om de andre Lægmænds Lavshuse og Forsamlingssale, hvor man i de Dage kunde se flere Ligkister end Lavstønder ind og ud at flyttes, føres og henfordres". Saadanne Steder var upassende, men indenfor Voldene var der ikke fundet et tjenligere Sted end dette Hus, "ti det Hus er belejlig bygget, hvis Tagdryp ikke falder i sin avindfulde Nabos Rendesten". Saavidt Vallensbæks Tale. I Februar 1661 var Kongen selv tilstede paa Bremerholm og lod afmaale en Plads paa 100 Alen til alle Sider, der skulde tages fra Holmens gamle Kirkegaard og var bestemt til en Kaalhave for Kvæsthuset og Plads til Køkken og andre Fornødenheder.

Forat tilvejebringe en fast Indtægt, indkom Vallensbæk 12. Feb. 1662 med Forslag om en Tavle, der hvert Aars 11. Feb. skulde ombæres i alle Landets Kirker til Fordel for Stiftelsen, og samme Aar bevilgedes der Kvæsthuset alt det Jærn, der var i Behold fra den nedbrudte runde S. Anne Kirke, foruden de Penge, der indkom ved Salg af konfiskeret Gods, men af Jærnet var der dog intet at faa, da det kom til Stykket 1).

Det hører ikke hid at følge Stiftelsen videre i dens Skæbne i de følgende Tider 2), efterat den var flyttet til Kristianshavn, hvilket if. Resens Atlas er sket 1668, men dog vistnok tidligere 2); det fik da samme Lokale som Børnehuset, men 1675 flyttedes det til Pesthuset og 1684 til Nyhavn, hvor Kvæsthusgaden endnu bærer Navn efter det.

__________

1) Foruden Vallensbæks omtalte Tale er Kilden hertil det Uddrag af samme Mands Optegnelser om Stiftelsen, der er meddelt i Ny D. Mag. II 339-44.

2) Noget om den første Tid paa Kristianshavn vil findes i Anders Hjørrings Beretning 1668, der vil blive trykt i K. D. V.


361

En Blanding af en velgørende Stiftelse og et storartet Industriforetagende, der uagtet store Anstrængelser dog fuldstændig mislykkedes i begge Retninger, var Kristian den Fjerdes Børnehus 1). Ikke længe efter, at Kristian IV havde forbudt Helligaands Hospital at underholde Børn 2), optog han selv Kristian I's Tanke og oprettede et Tugthus i Farvergade i et Hus, hvor der tilforn havde været et kongeligt Farveri, men, som Jens Lavridsen Wolff udtrykker sig, "eftersom den Plads fandtes baade for liden og til den Brug der ikke bekvem, forordnede Hans Majestæt Hospitalet og Sygestuen med al den ganske Plads fra Kirken (Helligaands) og til Løvestrædet til et Drenge- og Pigers Tugthus og Børnehus". En nærmere Omtale af dette Farveri kunde her være paa sin Plads, dels paa Grund af, at det var det første Exempel paa Fabrikvirksomhed i Kjøbenhavn, dels fordi dets Beliggenhed har en Del Interesse, idet det nu i det væsenlige er samme Gaard som det nuværende Vartov Hospital og for henved 300 Aar siden den Gaard, hvorfra den berømte Tyge Brahe foretog sine Iagttagelser. Naar man forlænger en Linie langs Husrækken paa Halmtorvet gennem Vartovs Gaard til Løngangstræde, har vi her Betegnelsen for den gamle Voldgade, udenfor hvilken Befæstningsmuren gik, der endte med Vandmølletaarnet 3) i den

__________

1) Kilderne til følgende Beskrivelse er Regnskaberne i Rentek. Arkivet, der dog kun er gennemgaaede til 1621, og foruden de i Noterne citerede Steder en Mænge Notiser i K. D. V, der ikke alle anføres.

2) Foran S. 51.

3) K. D. I 402-03, 429. Hr. A. D. Jørgensen har i sin Afh. i Aarbøger for nord. Oldk. 1877 S. 290 ment, at jeg, ved at betegne Vandmølletaarnets Beliggenhed paa dette Sted paa Kortet i Kbnh. i Middelaldren, har begaaet en Fejl, men af ovenstaaende Oplysninger ses det, at Taarnet netop laa her. Naar Hr. Jørgensen tror, at det ikke kan have ligget her, fordi det 1543 betegnes som værende i Vor Frue Sogn, har han ikke tænkt paa, at Vor Frue Sogn ved Reformationen optog i sig den Del af S. Clemens Sogn, hvor Taarnet var. Jfr. foran S. 4.


362

yderste Del af Vartovs Gaard. Udenom Muren gik Graven, der ved Vandmølletaarnet drejede mod øst ned mod Vandmøllen, hvis Mølledam den dannede paa den nuværende Vandkonst. Den Vandkraft, der her var tilstede, fik Fredrik II Lyst til tillige at anvende paa en anden Maade til et Farveri og en Klædemølle. 16. Dec. 1559 tilskrev Kongen Mogens Gyldenstjerne, at han skulde raadføre sig med forskellige forstandige Borgere om, hvorledes man bedst kunde tage fat med Indrettelse af et Farveri og et Klædeberederi og derpaa forskrive en Farver fra Lybæk eller Hamborg. Kongen vilde anvende 1000 Daler derpaa og ønskede at man skulde købe Peder Kristiernsens Gaard, der var at faa tilkøbs for 200 Daler. Denne Gaard havde Adelsmanden Peder Kristiernsen til Hjelmsø købt 1557 af Niels Fikkesen til Sandbygaard og denne igen 1543 af Valter Simonsen. 1543 var den 2 Boder, der betegnes som liggende østen ud mod Stadens Vold norden for Vandmølletaarnet, og Niels Fikkesen har altsaa bygget disse om til en Gaard. Kongen vilde ogsaa, at der skulde underhandles med Borgmestrene om, hvorledes det Bytaarn, der stod derved, kunde bruges til Farveriets Nytte. Købet kom ogsaa i Stand, men det saas, at Pladsen var for liden til at Farveren tillige kunde have Bopæl derved, hvorfor Kongen 24. Feb. 1560 befalede, at der skulde handles med Naboen Hans Valtersen om en forfalden Bod med en lille tilliggende Grund 1). Vi faar efter dette Farveriets Plads temlig nøje bestemt, idet det bliver en stor Del af det nuværende Vartov, navnlig den Del af Gaarden, hvor Kirken er og den tilsvarende Grund ud til Farvergade, der nu fik sit Navn efter Farveriet, tidligere hed den Søndergade. Hvor Løngangstræde nu er, løb Vandet i Graven ned til Møllen, og dette skiltes fra Stranden ved en smal Opdæmning, hvorpaa der til Byens Sikring stod en Plankebefæstning.

__________

1) K. D. IV 567-68, 569.


363

Det gik imidlertid tilbage med det kgl. Farveri, ti 1589 fik Astronomen Tyge Brahe kgl. Skøde paa 2 øde Huse næst op til hans Gaard i Farvergade (der igen stødte op til Staldmester Kristoffer Pachses Gaard), af hvilke Huse det ene tilforn havde været et Klædeberederhus og i det andet var Farveriet. Tyge Brahe forpligtede sig til at bygge en særlig Bygning ud til Vandet, hvor Farveriet altid kunde holdes ved Magt og Farvemesteren have sin Bolig. Nogle Dage før dette Skøde udstædtes, fik Magistraten Befaling til at vurdere disse Huse 1) og til at laane ham den Skanse af Sten, som stødte næst op til Volden, og et lille Stykke af Volden op til hans Stakit ved Porten, da han vilde opsætte en Bygning paa denne Skanse, som kunde være tjenlig og brugelig til den vidt berømte astronomiske Kunst 2). Tyge Brahe siger selv, at Gaarden havde kostet ham 2000 Daler at bygge og de andre Huse over 1000. Klædemageriet var altsaa paa den Tid gaaet ind og Farveriet var ikke af større Betydning, end at Regeringsraaderne kunde først afstaa den større Farvergaard og derpaa den mindre, mod at give Tyge Brahe Frihed til at indrette til Farveri efter Tid og Lejlighed. Da han havde forladt sit Fædreland og 1599 brevvekslede med sine Venner om at faa sin Gaard solgt, var der nok 2 adelige Fruer lysthavende, men man mente, at de næppe vilde indgaa paa at holde en Farver i Gaarden. Af et Brev fra Tyge Brahes Søn, 1604 ses det, at Gaarden endnu dette Aar ikke var solgt, men stod og forfaldt 3).

Naar vi senere hører Tale om Kongens Farveri, da laa dette ikke ved Volden, men længer nede mod Vandkonsten,

__________

1) De siges her at ligge op til Farvegaarden, men da det ene af dem er det, hvori Farveriet da blev drevet, maa Farvegaarden være den Gaard, som Tyge Brahe tidligere havde faaet.

2) K. D. II 435. IV. 684.

3) Fr. R. Friis Breve ang. Tyge Brahe S. 55, 102, 105. Fr. R. Friis Tyge Brahe S. 341. Om T. Brahes Observationer paa Vandmølletaarnet, se smstds. S. 254.


364

idet Løngangsstræde Nr. 12-20 ligger paa det nyere Farveris Plads.

Som det fremgaar af det følgende, var Tugthuset allerede i Gang paa dette Sted Aaret efter, hvorfor det maa være Kristian IV, der har købt Tyge Brahes Gaard.

Om Tugthusets Flytning til "Lille Helliggesthus" ved Helligaands Kirke er talt foran S. 338-39. 18. Okt. 1606 fik Kongen af Fattigvæsenet Skøde paa dette Hus "til et Tugthus, Vi naadigst har ladet anrette".

Ej heller dette var tilfredsstillende og 30. Nov. 1607 var det, at Kongen fik Skøde paa alle Helligaands Hospitals Bygninger, saa "Tugthuset", der var Stiftelsens officielle Navn til 1620, nu kom i Besiddelse af alle Bygninger mellem Helligaands Kirke og Graabrødretorv.

Allerede i Somren 1606 findes Tugthuset flyttet hen i sine ny Bygninger; det ældste Regnskab for "Helliggest Tugthus" begynder nemlig 21. Juni 1606, hvilken Dag Indflytningen altsaa synes at være foregaaet. Det forholder sig fuldkommen rigtigt, hvad Jens Lavridsen ovenfor nævnes at have berettet 1), at Tugthuset nogen Tid forud har været i Farvergade, ti i Regnskabet fra 1606 omtales "Tugthuset udi Farvergade" som bestaaende, og med dette havde det ny megen Forbindelse; det fremgaar videre af Regnskabet 1608-09, at en anden Benævnelse derpaa var "Kvindfolkenes Tugthus" og at det sidstnævnte Aar havde Svend Kuld til Foged. 1609-10 var Kirsten Hansdatter Forstanderske og næste Regnskabsaar var Forstanderen for Helliggestes Tugthus det tillige for Kvindfolkenes, idet Udgifterne til dette ogsaa er optagne paa hans Regnskab. I sidstnævnte Aar maa man antage, at Kvinderne ogsaa er flyttede til Helligaands Hus, og af Regnskabet 1611-12 bevises deres Tilstedeværelse her, idet der opføres en Udgift til at færdige et Loft i Drengenes Tugthus "ovenover

__________

1) Encomion regni Dan. S. 371.


365

som Kvindfolkene sidde neden under at spinde". 1612 nævnes Kvindfolkenes Tugthus i Urtehaven; dog vedblev der endnu at være nogen Forbindelse med Farveriet.

Hvor længe Tugthuset har bestaaet i Farvergade, vides ikke, men det er dog sandsynligvis oprettet 1605, ti 7. Okt. 1605 udstædtes kgl. Befaling til Statholder Brejde Rantzau, at paa det at "den Trygleri og Betleri, som her i Riget og synderlig her udi Vor Købsted Kjøbenhavn mere end paa andre Steder er udi Svang" kunde blive afskaffet, "da have Vi naadigst til dets Behov ladet opbygge og ordinere et Tugthus her sammesteds, hvor saadanne Løsgængere skulle henordnes og indtages og siden tilholdes at lære et Haandværk, hvormed de deres Brød og Ophold kunde fortjene". Brejde Rantzau skulde derfor lade optage saa mange Mands og Kvindes Personer, som han kunde overkomme baade i Kjøbenhavn og andensteds, og indsætte dem i Tugthuset 1). Ifølge denne Befaling skulde man nærmest tænke sig Tugthusets Befolkning dannet af voksne Personer, men, som Regnskaberne udviser, er det altid "Drenge" og "Kvindfolk", der nævnes som indsatte. Drenge kunde efter Datidens Sprogbrug jo nok betyde Karle, men paa den anden Side omtales de i Sygdomstilfælde altid som Børn, saa det vistnok kun er undtagelsesvis, at det var voksne Mænd, der indlagdes i Tugthuset.

Kongens Mening med Oprettelsen af Tugthuset var at benytte de Kræfter, der ellers var til Byrde for Samfundet, idet man oplærte Landets egne Børn i Manufakturer og forskellige Haandværk, i hvilket Øjemed der beskikkedes forskellige Haandværkere som Mestre ved Tugthuset. I Inventariet for 1607 omtales af saadanne, der hver havde sit eget Kammer, følgende: Mathias Possementmager, Niels Kristensen Tripmager, Hans Bruer Tapetmager, Mogens Svendsen Væver, Mathias Uldbereder, Bendix Madsen og Jakob Mor-

__________

1) K. D. V 4-5.


366

tensen Vandtmagere, Mikkel Camphein Floretentripmager, Gert Tapetmager, Jørgen Hutstafferer, Daniel Perlestikker, Peter Drejer, Hans Olsen Væver, Ludvig Freni Floretentripmager 1), Asverus van Bremen Vandtmager, Hans Andersen Uldbereder, Henrik van Mønster, Mathias Dunner, Hans van Lennepe, Gert Westhoff, Samuel Kestelin, Staffen Markussen, Gert van Mønster, Peter Petke Vandtmagere, Herman van Delft Simlebager, foruden Skræderens Kammer, i alt 26 Haandværksmestre, som Navnet viser, mest Udlændinge. Endog førend nævnte 21. Juni 1606, da det ældste Regnskab begynder, synes der at være sket en delvis Indflytten fra Farveriet, ti 28. Juni dette Aar overleverede Søren Hansen "fordum Foged udi Helliggest Tugthus" efter Statholder Brejde Rantzaus Befaling Inventariet til den ny Foged Frands Bojesen; da nævnes dog kun 2 Vævere og en Perlestikker, men der var allerede 19 Senge i Drengenes Sengekammer og flere var der ikke Aaret efter. I Aaret 1606-07 var Drengenes Tal 44, men da Kongen fandt Tallet for lidet, befalede han 26. Juni 1609 Lensmændene udenfor Sæland at samle saa mange føre og stærke Kompaner og ørkeløse Folk, som de kunde overkomme, da Kongen var tilsinds at ville bruge dem i Tugthuset i Kjøbenhavn 2). Dette hjalp, ti 1609-10 var der 96, næste Aar 70 Drenge, 60 Kvindfolk, 1611-12 48 Drenge, 42 Kvindfolk, 1612-13 var Tallet gaaet ned til 26 Drenge, 16 Kvindfolk, 1617-18 57 Drenge, 43 Piger. Sundhedstilstanden var ikke god; lige fra Begyndelsen af forefindes mange Udgifter, f. E. til Lud til at to Børnenes Hoveder og Klæder, til Smør til at smøre de syge Børns Hoveder med, Smør i varmt Øl til syge Drenge, til andre syge Børn anskaffedes Peberrod; 1609 fik M. Kasper Skarprichter 4 Rdl. for 2 syge Børn, han havde helbredet, Morten Klavsen Badstuemand fik i et Aar en Gang Betaling for 158,

__________

1) der nævnes Silkevæve i hans Kammer.

2) Dyrlund: Tatere og Natmandsfolk S. 41.


367

en anden Gang for 174 Kopper, han havde sat paa Drengene, Didrik Mum, Indvaaner i Kjøbenhavn, fik for 3 syge Drenge, han næst Guds almægtigste Hjælp havde helbredet for den faldende Syge, for hver Person 14 Rdl. Det ses altsaa, at man ikke undgik Udgifter til Lægehjælp, men alligevel var Dødeligheden stor. 1607-08 døde 20 og næste Aar samme Tal Drenge; dette var nu rigtignok de værste Aar, men 1617-18 døde dog 26 Drenge og Piger.

1611 var her endog en adelig Dreng Godske Rosenkrands, der efter Rentemesterens Befaling fik 5 Alen Tugthusklæde og 3 Alen Foderdug til en lang Kjortel, foruden at han havde faaet 4 Alen engelsk Klæde, 1 Par Sko og 1 Par Strømper, og 19. Nov. fik han det, man faar tilsidst i denne Verden, nemlig en Ligkiste.

Proviant leveredes fra Slottet eller Proviantgaarden, og Maden tillavedes af Tugthusets Kok. Klæder og Sko forarbejdedes af Stiftelsens egne Haandværkere. I det første Aar forsynedes hver Dreng med en ny Dragt, endog med Strømper og Sko, af Sko et Par om Aaret, men med Senge var det noget knapt, der var kun 19, dog vel forsynede med Sengeklæder, ti foruden Osnabrygs Sengeklæder, underfodrede med Peklin, og islandske Sengeklæder, underfodrede med gammelt Segllærred, var der 20 Melnings (?) Dyner, 8 Lærreds Dyner, 10 Dyner af bred Danskerdug og 38 Hoveddyner. Der nævnes en Sal med 2 Kakkelovne og paa "Omgangen" og andre Steder stod 2 lange Borde og 1 Bænk.

Hvad der navnlig arbejdedes paa Tugthuset var Klæde. I Aarene 1612-15 leveredes Klæde til Kongens Klædekammer for 13415 Daler, men i samme Tid havde Kongen udgivet 19413 Dlr. Desuden leveredes af Kvindfolkenes Tugthus Blaargarn, Hørgarn, Traad, til de kgl. Slotte Dynevaar, Sække, Sadelgjorde, Blaarlærred, Traad til Kongens Fuglefængere, alle Slags Garn og Vaad til Kongens Fiskemester, Lærred til Kongens Kontrafejere Peiter Isak, Søren Kjer,


368

Frands Klein og Reinholt Eimb, og Dronningen fik sine Drejelsduge syde her. Tapetvæveren istandsatte gamle Tapeter paa Fredriksborg, kort sagt den hele Anstalt var indrettet til Forfærdigelse af allehaande Varer, som var nødvendige til Kongens og Regeringens Brug.

I Aaret 1619 udbrød en farlig Pest i Kjøbenhavn, Tugthuset lukkedes og Børnene med de voksne spredtes til alle Sider; det varede nu et Par Aar, inden Stiftelsen atter kom i Gang, men 1621 oprettede Kongen den paa ny og bragte den i en anden Orden og under et bedre Tilsyn end tidligere; især var det af stor Betydning, at Børnene skiltes fra de voksne og altsaa blev unddragne for Paavirkning af de Vagabonder, der var samlede rundt omkring fra. Til Underretning for Folket og især til Beroligelse for Forældre, udstædte Kongen 2. Nov. 1622 en Forordning, hvorved han nærmere bestemte Børnenes Forhold. Det siges deri, at Kongen "nogen Tid forleden" havde oprettet et Børnehus, forat enten forældreløse Børn eller de, hvis Forældre ikke formaade at holde dem til noget Haandværk, ikke alene der kunde undervises i Gudsfrygt og deres Børnelærdom, men ogsaa i Læsen, Skriven og et godt Haandværk, hvormed de i Fremtiden kunde have deres ærlige Næring og Ophold, og Haandværk med det samme kunde plantes og indføres i Riget. Kongen havde derfor ikke alene forsørget dem med deres gode ordenlige Klæder, Spisning, Senge og Stuer og tilforordnet dem Sjælesørger, Præst og Kirke, Medicin og Bartskær, men og med adskillige gode Haandværksmestre, der daglig visse Tider underviste Børnene i at forfærdige Varer af Linned, Uld, Bomuld og Silke, saaledes at de dog daglig om Formiddagen og Eftermiddagen havde 1/2 Hvile- eller Legetime foruden deres Middagstime.

Forat Børnene i Fremtiden ikke skulde faa at høre, at de havde været i Tugthuset og at de var opfødte hos dem, der var indsatte for uærlige Gærninger, havde Kongen skilt Tugthuset og Børnehuset ad, saa det blev 2 forskellige


369

Stiftelser, og tilforordnet 4 fornemme Borgere til nogle Gange om Ugen at besøge Børnehuset og have Indseende med at alt foregik efter Kongens Anordning. Forældrene blev ogsaa beroligede i Henseende til den Antagelse, at Børnene skulde bruges og undertvinges til evig Trældom, ti der blev fastsat en viss Læretid. Naar der saaledes indkom Børn, der var for smaa til at sættes til noget Haandværk, skulde de en Time om Dagen undervises af Præsten i deres Børnelærdom og af Skolemesteren i Læsning og Skrivning og ellers holdes til at spinde Bomuld og Uld og deslige. I 12aars Aldren skulde Barnet sættes til et Haandværk og forblive derved i 4 Aar; efter disses Forløb skulde de 4 Tilsynsborgere udnævne 3 eller 4 Mestre, blandt hvilke den paagældendes Læremester dog maatte være den ene, og disse skulde saa bedømme, om han var duelig til at arbejde som Svend, og i saa Fald skulde de give ham et Lærebrev og han var forpligtet til endnu i 3 Aar at forblive og arbejde i Børnehuset, i hvilken Tid han foruden Kost og sædvanlige Klæder skulde have noget vist for hvert Stykke Arbejde, der skulde lægges op til en samlet Sum, naar han kom ud af Børnehuset; ved Afskeden skulde han desuden have en Klædning med Kappe, Hat, Sko, Krave og Skjorte, ligesom, naar han bosatte sig, et Halvaars Husleje og en Maaneds Proviant. Efter de 3 Aars Tjeneste som Svend var han aldeles fri for Børnehuset, men skulde være forpligtet til enten straks at give sig i Tjeneste eller ogsaa at nedsætte sig som Mester; hvis han ikke gjorde dette, hengav sig til Drik og Lediggang eller undlod hver Søndag mindst 1 Gang at søge Kirken, skulde han igen indtages i Børnehuset og forblive der, "indtil han kan vide sig selv at regere".

Pigebørnenes Læretid og senere Tjeneste i Børnehuset skulde være som Drengenes, dog maatte de nok komme tidligere ud, hvis nogen begærede dem til Ægte; de maatte ogsaa gærne gifte sig med Børnehussvende, men forat forebygge for nært Ægteskab, skulde der holdes Fortegnelse over


370

Børnenes Forældre og andre Slægtskabsforhold. Naar de var komne ud, skulde de Borgere og Borgerkvinder, der havde Tilsyn med Børnehuset, en Tid lang give Agt paa deres Forhold, og hvis de ikke øvede det Haandværk, de havde lært, eller ikke søgte Kirken, skulde de indsættes igen 1).

Denne Forordning udstædtes til almindelig Underretning, men allerede i Efteraaret 1621 havde Kongen udstædt en Instrux for Rentemester Kristoffer Urne med Hensyn til Børne- og Tugthuset, med hvilket han skulde have særligt Tilsyn og som det blev ham paalagt at besøge hver eller mindst hver anden Dag 2). Af denne Instrux ses det, at der var beskikket en Foged, der til forskellige Tider paa Dagen skulde undersøge alle Gaarde, Hemmeligheder, Arbejds- og Sengekamre, Sygestuer, Køkken og andre Logementer, om alt gik skikkeligt til, om de hver Dag blev gjorte rene og fejede, om Kamrene blev røgede, om Sygestuerne holdtes i den tilbørlige Røgt og om de sunde forsynedes med Klæder og Mad og arbejdede, som det var anordnet. Han skulde ogsaa holde Portene lukkede og give Agt paa, at der intet ulovlig blev udbaaret og at ingen kom ind uden med Rentemesterens Tilladelse.

Præsten skulde altid være tilstede og maatte ikke forarge nogen med sit Levned, men skulde formane den ene med den anden til Gudsfrygt, Fromhed, Flid og Troskab. Hver Søndag Kl. 7 skulde han prædike i Børnehuset og Kl. 9 i Tugthuset, om Onsdagen og Lørdagen skulde han undervise enhver i hans Børnelærdom (Katekismus), den ene efter den anden, dog saaledes, at ingen blev holdt fra sit Arbejde mere end en halv Times Tid; de 4 andre Dage om Ugen skulde han undervise den ene efter den anden i Skrivning, Læsning og "gemen" Regning, ligeledes i en halv Times Tid og helst naar de var ledige efter Aftens- og Middagsmaaltid 3),

__________

1) K. D. V 52-54

2) K. D. II 655-62.

3) Denne Undervisning har dog næppe været videre frugtbringende, ti naar de stak- [ fortsat side 371 ] kels Børn den hele Dag havde arbejdet i deres Haandværk, var de næppe videre oplagte om Aftenen til boglig Idræt.


371

men der skulde gives dem Tid til at gaa og røre sig; dog kunde han tage en eller 2 til Hjælp af dem, der var der inde og som kunde læse og skrive. Med Hensyn til Pigebørnene og de Drenge, der havde tungt Næmme, da behøvede de alene at lære deres Børnelærdom og at læse i trykte Bøger, derimod skulde saavel de voksne Kvinder som Karlene undervises af Præsten i deres Børnelærdom. Om Søndagen skulde alle gaa i Kirke, og Aften og Morgen, til og fra Bords skulde Børnene fremsige og afsynge deres sædvanlige Bønner og Sange, ved hvilken Lejlighed Præsten og Fogden skiftedes til at være tilstede.

Forat have Tilsyn med Børnenes Sundhedstilstand var der ansat en Bartskær, der hver Morgen Kl. 6 skulde besøge Huset og desuden til andre Tider, naar det var fornødent, og anvende den Helbredelsesmaade, som blev ham paavist af den Medicus, der var ansat her. Denne sidste skulde anordne alt nødvendigt med Hensyn til Helbreden, sørge for at enhver fik den Spise, der tjente ham, og give Bartskæren Ordre til nogle Gange om Maaneden at besørge Børnene med Klipning, Aareladning, Toning og Badning.

Dernæst var der ansat en Tugthusskriver, der skulde tage Vare paa Inventariet og det der blev spundet og vævet, medens det var Fogdens Pligt at straffe dem, der ikke hver Dag eller Uge arbejdede det bestemte Maal, enten med legemlig Revselse eller med Afkortning i Maden, dog skulde enhver have, hvad han behøvede til Livets Ophold. Skriveren skulde staa for Udspisningen og have en Kældersvend under sig, der skulde bringe Børnene Øl og Brød.

Under Fogden stod en Portner, der tilligemed 2 Pligtsfolk (Arbejdsfolk) eller Fanger i Tugthuset skulde hjælpe Kokkedrengen med at bære Maden op, de skulde ogsaa bringe Tørv og andet Brændsel og holde Gaarden og Værelserne


372

rene; derimod skulde alene Kvinder have saadan Gærning i Pigernes Børnehus, og Kokken maatte ikke benytte noget af Børnene i Stegerset.

Imellem de 3 Afdelinger, Drengenes Børnehus, Pigernes Børnehus og Tugthuset maatte ingen Forbindelse være, og Dørene til dem skulde altid være aflaasede. Ingen maatte ej heller tilbringe Natten udenfor Huset eller sent om Aftenen gaa ud eller ind; ej heller maatte andre end Fogden og Haandværksmestrene være gifte.

Med Hensyn til Maden var fastsat en bestemt Spiseseddel, der ikke var saa solid som den, der var bestemt for Vartov Hospital 1), men var afpasset efter Børns Natur, saa der forholdsvis beregnedes mere Gryn, Smør og Ost for dem, "som meget til næst forskrevne Posters Spise ere tilnegte" 2). Ogsaa sørgedes der for, at de syge fik fersk Mad og at voksne fik mere end Børn. Fogden skulde "for alting" sørge for, at Børnene fik Øl nok, saa de ikke blev nødte til at drikke Vand, og han skulde endelig have Tilsyn med, at alle Brøndene i Husene og Gaardene altid blev lukkede i Laas, naar man havde taget Vand, "paa det Børnene ikke skal faa Tilfælde deraf at drikke" 3).

Arbejdstiden var fra Kl. 5-10 og 12-5, og hver Time skulde optegnes, som nogen af Mestrene, hvad enten de var Mænd eller Kvinder, forsømte, og enhver, der ikke arbejdede saa meget, som han skellig kunde, skulde straffes for sin Forsømmelse. Fogden skulde ogsaa have Tilsyn med, at Børnene ikke gik ørkesløse, og skulde lade de dovne

__________

1) Se foran S. 64-66.

2) Arent Berntsen: Danmarks og Norges frugtbare Herlighed S. 576.

3) Det kjøbenhavnske Drikkevand var sikkert dengang meget slet, men det ansaas i det hele paa den Tid for usundt at drikke Vand. Saaledes siger Kraft 1619 i sit Skrift Pæan danicus, at medens andre Nationer levede af lette Retter og drak Vand, saa levede vore Landsmænd af solidere Føde og drak altid Øl. Det samme siges i Ogiers Rejseberetning 1634.


373

straffe. Han skulde ogsaa holde god Justits baade i Børne- og Tugthuset, saa han straffede enhver Sværgen, Banden, Modvilje eller Ladhed, især var han henvist til at lade straffe med Afknapning af Kosten og Forøgelse af Arbejde; i Tugthuset straffedes Fangerne med Straffens Forlængelse i nogle Aar og naar Rasphuset 1) blev brugt, straffedes Rasperne med Jærn, Fængsel, Vand og Brød; hvis nogen skulde tugtes med Ris eller anden legemlig Straf, skulde dette ske i Nærværelse af Fogden, Opsynskvinden i Pigernes Børnehus og Mestrene.

Fogden skulde ogsaa paase, at Børnene og Fangerne var varmt klædte og holdtes rene i Sengene, 2 eller 3 i hver, at de hver Uge fik rene Skjorter og Lagen, uldne eller linnede, at de havde deres Dyner stoppede med Fjer eller Halm og om Vintren havde dobbelte Sengeklæder. Hver Dag skulde der røges med Enebærtræ, Bær, Eddike eller deslige, og i det hele skulde der sørges for at Børnene og Fangerne kom til Fremtarv i deres Lære, saa der vederfaredes enhver hvad der var ret og billigt.

Overtilsynet med Haandværksmestrene og de forarbejdede Varer var overdraget Haandværksskriver Karl Tisen, der ogsaa sørgede for, at de udlærte Børn kunde arbejde hos Mestrene. Han kunde ogsaa forfremme dem, der havde udlært paa de slette (almindelige) Væve, naar de var meget unge og havde godt Næmme, til at undervises i at arbejde Blomværk, Kaffa og deslige finere Vævning.

Denne Instrux satte Børnehuset i Gang paany og Kongen søgte nu at faa det fuldt besat, hvorfor han befalede alle Lensmændene i Riget at tilbagesende de Mænd og Kvinder, der ikke paa Kongens Opfordring selv havde indfundet sig, ligesom han 5. Okt. 1621 befalede Magistraten at indsende 10 Drenge og 10 Piger, som de skulde optage paa Gaden

__________

1) Her udførtes det haardeste Arbejde, hvor der raspedes haardt Farvetræ.


374

blandt dem, der løb og tiggede, foraf de kunde lære et Haandværk. 20. Nov. 1621 var der 447 Personer, deriblandt 183 Piger og 9 Drengebørn, der ingen Mestre havde, men var smaa og urenlige. Den følgende Vinter har vistnok været dødelig, ti i Feb. næste Aar var her kun 149 Drenge og 110 Piger, men nu steg Tallet, saa der 31. Marts 1623 var 273 Drenge og 176 Piger. Ogsaa fra Norge fik Børnehuset ikke faa Medlemmer. 1620 og 1621 fik flere Lensmænd Befaling om at sende Børn, der havde Lyst til Ørkesløshed og hverken vilde gaa i Skole eller lære noget Haandværk, ligesom flere andre Personer, saaledes en 12aarig Dreng, der havde slaaet en Karl ihjel, der havde "Parlament" med hans Fader, Kvinder, der havde født i Dølgsmaal og flere 1). Nogen Tid efter kom der saa stor Sygelighed, at Kongen 1626 maatte sende nogle Børn til Roskilde Hospital. Det havde imidlertid ikke stor Betydning, om Børnene døde som Fluer, ti der var nok at tage af rundt omkring og Kongen behøvede kun at paalægge sine Lensmænd at sende Børn fra deres Len, saa fik han altid nok.

Det var imidlertid ikke Kongens Ønske, at Børnene ikke skulde have den bedst mulige Pleje; hans Instruxer tydede paa den bedste Vilje, men man havde paa den Tid endnu ikke Sans for Renlighed. Da Otto Sperling 1638 blev Læge ved Børnehuset, forefandt han et stort Tal Drenge og altid var mange af dem syge, megen Urenlighed og slem Stank var i deres Sovekamre, hvilket var mere end nok til at blive syg af, og da der laa 3, 4 ja 5 Drenge sammen i 1 Seng, saa smittede den ene den anden 2). I Aarene omkring 1638 fandt man paa at indlægge de syge Børn i Baadsmændenes Sygehus, vistnok efter Sperlings Raad. Det var ogsaa til de syge Børns Tarv, at Kongen 1624 befalede Lensmændene i Norge at købe saa mange Multebær som

__________

1) Norske Rigsreg. V, se Reg.

2) Suhms Ny Saml. III 214.


375

muligt og sende til Tugthuset 1), ligesom der udstædtes mange Befalinger i Danmark om at indsende Enebærris til at røge med. Det var ej alene Tiggerbørn, der kom i Børnehuset, men ogsaa vanartige Børn. Saaledes sendtes 1635 2 Drenge fra Selsø og 1639 en ung Adelsmand Ditlev Brockdorf, der ikke havde været sine Forældre saa hørig og lydig, som det sig burde; det lader ikke til, at han er gaaet med det gode, ti det hed sig, at han anstillede sig hel modvillig og utilbørlig, og han blev sat til Arbejde i Tugthuset som de andre Fanger.

Da Tugthuset aabnedes 1621, var der ifølge Regnskabet følgende Værelser: Fogdens Kammer, et lidet Kammer i Forstuen og Kældren, Forstuen, Køkkenet, Badstuen (deri en Pande, en Jærnkakkelovn, et Ladekar, Bænke), Vaskerhuset, Forstanderkvindens Kammer, Kniplestuen, Marrike Peiters Uldspinders Kammer, den nederste Stue, der vel var Pigernes Sovekammer og hvori var 13 Sengesteder, de store Kvindfolks Kammer, hvori 14 Sengesteder, de syge Drenges Kammer, Præstens Kammer, hvori Sengested med Himmel over, Skomagerens Kammer, Kældersvendens Kammer, Skræderens Kammer, det midterste Sengekammer, deri 12 Dyner, det gamle syge Drenges Kammer, deri 10 Sengesteder, Peiter Vævers Kammer, deri 14 Væve, Niels Tripmagers Kammer, Johan Uldbereders Kammer, Portnerens, Vognsvendens, Engel Bern Bommesivævers, hvori 7 Væve, Leinert Tapetmagers og et andet Kammer tvært over for, Morten Vantmagers, Gert Valters, Possementmagerens, Povl Dimilator Boratvævers, Simon Karber Bommesivævers, Albert Kalkman Vantmagers og Verner Vantmagers Kammer 2). Desuden var der 1 Væv i Peder Jensens Hus i S. Pederstræde, 1 i et Hus i Mikkel Vibes Gade og 6 Kaffavæve hos Mikkel Konfins Hustru i Valkemøllen.

__________

1) Norske Rigsreg. V 422.

2) Den i Korfits Ulfelds Historie berygtede Dina Vinhovers Stivfader var Silkevæver i Børnehuset (Suhms Ny Sml. III 233).


376

I Inventariet for 1622 nævnes endnu Kvindfolkenes Sygestue, det Kammer, som er forordnet at vinde Silke udi, og Kvindfolkenes Badstue. Det ses, at Sengene stod i 4 Rader i Drengenes Sengekammer og at der var 3 Sengesteder i Fangernes Kammer.

Desuden havde Kirken, der vel tidligere nævnes, men ikke som forsynet med Inventarium, nu Alterklæde, Messehagel, Messesærk, 2 ny Tin-Lysestager, Kalk og Disk af Tin, en Gradual og Hans Thomesens Salmebog. Denne Kirke, der som det oftere er fremsat i dette Skrift, først var Prison eller Fængsel for Munkene i Graabrødre Kloster, siden Byens Fængsel og nu er Boglade, fik til Menighed ikke alene Tugt- og Børnehusets Beboere, men alle indfødte Læredrenge hos de fremmede Haandværksmestre, hvis Rettroenhed droges i Tvivl, skulde tilholdes flittig at søge Kirken her om Søn- og Helligdage, og Præsten og Degnen blev tilholdte om Søndagen og ellers en anden belejlig Dag om Ugen at undervise dem i deres Kathekismus og Børnelærdom.

De Bygninger, i hvilke Tugthuset var indrettet, var altsaa de samme som de, Helligaands Hospital havde haft, foruden det saakaldte Lille Helliggesthus 1), der nu kom til at danne den østlige Fløj af Børnehuset, hvis sydlige var Helligaands Kirke og hvis vestlige det nuværende Begravelseskapel, medens den nordlige gik ud til det daværende Løvstræde, nu Graabrødretorv. 1622 udvidede Kongen Grunden ved Mageskifte med Knud Urne om nogle mindre Grunde i Nærheden af Tugthuskirken, og 1635 købte han igen en lille Grund i samme Egn af Fru Anne Basse, der vistnok besad den Naboejendom til Tugthuset, som Knud Urne havde haft og som vistnok var Nr. 15 paa Graabrødretorv. 1622 omtales en ny Bygning ud til Løvstræde, og 1623 befalede Kongen, hvis det ikke blev for dyrt, at bygge en Hvælving under Jorden ned til Stranden, til at bortføre Urenlighed,

__________

1) Om disse se foran S. 36-39, 337-39.


377

og opfordrede Naboerne til at hjælpe med Udgiften, da de selv kunde have Gavn af en saadan Rende, men dette skede vistnok ikke.

Efter de Oplysninger, der fremgaar af Skødet paa Børnehuset fra 1651, da det bortsolgtes, kan vi danne os en Forestilling om, hvorledes det har set ud. Grunden skiltes fra Ejendommene i Klosterstræde ved en Mur og langs denne og langs med det nuv. Begravelseskapel gik et Stræde, det saakaldte Ny Fisketorv, der forbandt Amagertorv med Graabrødretorv. Mellem Muren og Bygningerne var en Afstand af 18-25 Alen. Den første Bygning mod vest var det nuværende Begravelseskapel ved Helligaands Kirke, der havde været Hospitalets Sygestue, og hvorfra der havde ført en Dør ind i Kirken, men denne blev tilmuret, da Bygningen blev Tugthusets Ejendom, og i Kirken blev Døbefonten sat foran den tilmurede Dør. Dette Hus blev nu brugt til Kvindernes Børnehus, baade til Arbejdsstuer og Sovekamre. I Forlængelsen af dette var et Hus, hvori Drengenes Sovekammer var. Mellem dette Hus og Muren til Klosterstræde var Forstanderskens Bolig, et Vaskerhus og "Husiters" 1). I Forlængelsen af Drengenes Sovekammer var Boghandler Linds Gaard paa Graabrødretorv, det ofte foran omtalte Prison, i hvilket der indrettedes Kirke, Skole og et Skrædderkammer; vesten op til dette udmundede det nævnte her 5 Alen brede Stræde paa Graabrødretorv, og paa den anden Side af dette laa ud til Torvet Helligaands Kirkes Kapellanbolig, hvori da Organisten bode. Fra Tugthuskirken langs nuværende Graabrødretorv, der da her hed Løvstræde, var det c. 1622 opførte ny Hus, der gik lige hen til nuv. Lille Helliggejststræde og var 75 Alen langt; det var bygget med Bindingsværk ("Standerværk og tavlmuret") og havde 2 Etager; forneden arbejdede Olmerdugsvæverne og foroven Silkevæverne. Langs Lille Helliggejststræde laa derpaa en

__________

1) Formodenlig et fejlskrevet Ord. Hyskener?


378

Stald og sønden for denne en stor Bygning, der gik noget ind i Store Helliggejststræde og hvorigennem der var en Port, hvorfor den nordlige Del af Lille Helliggejststræde i 200 Aar efter bevarede Navn af Tugthusporten. I dette Porthus var forneden Skriverstue, ovenover "Skersvinkel" og ovenover denne igen, som det synes, Silkevinkel (Vinkel betydede en Arbejdsstue); denne Bygning er i det væsenlige Sparekassens Gaard. Derfra, dog kan det ikke have været i lige Linie, gik et langt Hus, det nævnte Lille Helliggesthus, ind til Kirketaarnet og Sakristiet, 57 Alen langt og 18 Alen bredt; heri var Klædevæveri (Vantmagervinkel), hvorunder der var en Gang og Korshvælving, som Helligaands Kirke uhindret maatte bruge; det er denne Korshvælving, som nu er Kirkens Sakristi og som Kirken beholdt, ogsaa efterat nævnte Hus var blevet nedrevet. Ud fra dette var bygget en Hampebankermølle. Endnu var der en Tværbygning, der gik parallel med Kirken fra Øst til Vest mellem Kvindfolkenes Kammer (det nuv. Kapel) og Helliggejststræde, 90 Alen langt, hvori der var Køkken, Borgestue og Fogdens Bolig; det er formodenlig dette sidste Hus eller de 2 sidste Huse, da Fogdens Bolig synes at have udgjort et eget Hus, der har dannet den fjerde Fløj af det gamle Helligaands Hospital, saaledes som det saa ud før Reformationen og hvori den Omgang har været, der lejlighedsvis omtales og som ogsaa maa forudsættes at have været nødvendig i den katholske Tid til Processioner 1).

Ved Børnehusets Indrettelse mistedes 1607 den gamle Hospitalshave, der laa norden op til Helligaands Kirke, den saakaldte Urtegaard, idet den indrettedes til Begravelsesplads for Sognets Beboere, hvilket ikke var ganske heldigt for Sundhedstilstanden i Børnehuset; dog tog Kongen det Forbehold, at hvis der opkom Pestilenser, maatte der kun være

__________

1) Hovedkilden til Bygningens Beskrivelse er Skødet 23. Marts 1650 (K. D. III 325-27).


379

et lidet Ligfølge ved Begravelser, "paa det at der udinden ikke nogen Farlighed med Sygdom skal tilføjes Ungdommen, som vi naadigst udi adskillige Haandværk lader oplære udi forskrevne Tugthus, som her næst op til liggende er" 1).

Ved Udvidelsen skede der en anden Forandring, idet de adelige Brevkister, der havde staaet i et Rum her, ifølge Kongens Befaling til Magistraten af 19. Feb. 1622 blev bortflyttede og satte et andet Sted i Forvaring; det var rimeligvis da, de flyttedes til Vor Frue Kirke, hvor de ødelagdes i Ildebranden 1728 2).

Det var navnlig Fabrikation af Klæde og Silke, der lagdes Vægt paa i Børnehuset, men ogsaa Lærreds væveriet var bekendt under Navn af Klosterlærred, ligesom det er sandsynligt, at Benævnelsen Kloster længe vedblev, som overført fra den Del af Bygningerne, der tidligere tilhørte Graabrødrekloster. Se f. E. endnu Erasmus Montanus 1. Akt. 4. Scene:

Nille: Klosterlatin? det er jo det bedste Latin, ligesom Klosterlærred er det bedste Lærred.

Nille: Gøres det Lærred ikke paa Klostret, hvorfor kaldes det da Klosterlærred?

For Ophjælpningen af den fra Udlandet indførte Industri, havde Kongen dog ikke forglemt den indenlandske. 8. Feb. 1621 ansatte han en Skomager fra Haderslev og hans 2 Sønner, der foruden en aarlig Løn skulde have Bolig i Tugthuset og fri Bespisning; derfor skulde han være forpligtet til at undervise saa mange Drenge, der blev tilforordnede, og han skulde have 4 Sk. for hvert Par Sko i Syløn; naar derimod Drengene var udlærte i et Aars Tid, fik han ikke Betaling for hvad de syde, men kun 1 Sk. for hvert Par, som han og hans Svende tilskar. 20. Marts 1623 ansattes en anden Skomager under de samme Betingelser, han var ogsaa fra Haderslev, hvilket tyder paa, at Skomager-

__________

1) K. D. III 547-48.

2) Jfr. foran S. 39.


380

professionen ikke af Kongen ansaas for at være dreven til Fuldkommenhed i Kjøbenhavn.

Ligeledes beskikkedes 3. Marts 1623 en Kvinde til at undervise Pigebørnene i at strikke, kniple og sy, hvorfor hun fik 20 Daler om Aaret, fri Kost og Bolig tilligemed sin Datter, hvis Arbejde dog skulde tilfalde Børnehuset. Kort i Forvejen var der ansat en særlig Kniplingskvinde, der skulde undervise i allehaande Slags Knipling, saaledes som det forarbejdedes i Nederlandene og paa andre Steder, hvorfor hun fik 50 Daler om Aaret, fri Kost og Hus, 3 Favne Brænde og Tilladelse til ogsaa at undervise i sit Hjem; hendes Efterfølgerske fik endog 70. Daler i Løn, hvoraf ses, hvor højt anset denne Kundskab var. 15. Sept. 1626 befalede Kongen, at der skulde udtages 2 af de bedste og bekvemligste Drenge, der med Skibslejlighed skulde sendes til Frankrig forat lære Segldugsprofessionen.

Børnehuset var en Tid af stor Betydning for Landets Industri og det var i en storartet Maalestok, Kongen benyttede det. 1619 leveredes herfra Garn, der blev sendt til Køge at laves til Segldug og i April 1622 fik Lensmændene i Sæland hver tilsendt et Parti Blaar, som de skulde lade Bønderne spinde og væve; i Nov. samme Aar fik de et Parti Hamp og Hør, der skulde spindes, men dette fandt maaske kun Sted paa den Tid, Børnehuset endnu ikke var kommet ret i Gang. 1622 blev det ogsaa bestemt, at alt, hvad der her arbejdedes, skulde forsynes med et Blytegn. Det ses af Kristian IV's Breve 1), hvor meget Børnehuset laa ham paa Hjerte og hvor meget han tog det i Brug. Saaledes skriver han 28. Feb. 1634: "Der vil forskaffes nogle Senge udi Tugthuset, efterdi der findes Mangel derpaa. Den Doktor derinde maa intet være ret flittig udi sin Bestilling, mens man fornemmer, at der er en temmelig Hob død derinde". 17. Feb. 1635: "Skulde man holde Ilden ved Magt i Børne-

__________

1) Christian IV's Breve ved Bricka og Fredericia I 241, 337, 421.


381

huset med Tømmer at skænde, da vilde det blive dyrt Brænde. Jeg mente, at Tørvemosen var bestilt paa Børnehuset". 14. Sept. 1635 var han selv tilstede her.

Med Hensyn til Stiftelsen som industriel skal tales paa et andet Sted, idet vi her kun omtaler den velgørende Side. Det var kun i de første Aar, den hele Virksomhed blev dreven med fuld Kraft, det viste sig snart, at Apparatet var for kostbart, og Kongen maatte efterhaanden overlade til private baade Silkevæveriet, Farveriet, Klædefabrikationen og de dermed i Forbindelse staaende Valkemøller. Stiftelsens velgørende Side fik næppe stor Betydning, ti de fleste Børn døde vistnok, inden de blev voksne. Da Stiftelsen var et almennyttigt Foretagende, udstedte Kongen 30. Maj 1623 en Befaling til alle Biskopper og Magistrater i Danmark og Norge, at da Kongen "Haandværkerne her udi Rigerne til Forplantelse saa og Ungdommen for Mysig- og Lediggang at forvænne naadigst har ladet allevegne udi Købstæderne optage fattige og faderløse Børn, og forordnet Læremestre for dem i Børnehuset foruden deres nødtørftige Underholdning, indtil de kunde lære et godt Haandværk, saa skulde der i alle Kjøbsteder om Søndagen gaa en Tavle omkring forat samle Penge til Børnenes Klæder, da saadan Haandværkernes Forthjælpning kunde geraade og komme Landene og i Synderlighed deres Indbyggere til Fremtarv og Gode" 1). Endnu 22. Marts 1639 udskrev Kongen et visst Antal Drenge og Piger af hvert Len i Sæland, ialt 107 Drenge og 30 Piger.

Om Stiftelsens Benyttelse som Tugthus hører vi ikke meget, det var vistnok meget faa voksne Mandfolk, der dømtes herind - 1621 nævnes alene 9 Fanger, der var komne fra Holmen - derimod nok vanartige Drengebørn af velhavende Forældre og fordærvede Kvinder. Saaledes sendte Fru Margrete Lange til Engelsholm i Jylland en Kvinde fra sit Gods, "som sig meget uskikkeligen haver forhandlet".

__________

1) Jfr. Kirkehist. Sml. 3 R. I 445-46.


382

1623 var en Kvinde fra Kjøbenhavn indsat for Løsagtighed, hvorfor Magistraten maatte have særlig kgl. Tilladelse til at tiltale hende for Bedrageri. 1635 lod Kongen et letfærdigt Kvindfolk i Tugthuset sætte i en Skude fra Rostok, der skulde landsætte hende i Tydskland. 7. April 1634 befalede Kongen med Hensyn til en Præstekone og hendes 2 Døtre, der havde forset sig med Dans og Drik i en Kirke, at Døtrene kunde komme løs, men Moderen skulde forblive til videre Besked.

4. Juli 1622 udkom en kgl. Befaling, at Kongens Sø- og Baadsfolks Kvinder lod sig befinde med adskillige Skælds- og Ukvemsord saavel mod hinanden indbyrdes som imod andre, og da deres Mænd alene hørte under Kongens Admiralitetsret, stolede de paa, at saadant ustraffet skulde passere. Kongen bød derfor, at hvem af hans Sø- og Baadsfolks Kvindfolk, gamle eller unge, ingen undtagne, der herefter lod sig befinde med Skældsord eller anden Utilbørlighed enten imod Holmens eller andre Folk, skulde tiltales for Retten paa Holmen og efter deres Forseelse dømmes enten i Tugthuset eller straffes paa anden Maade.

1641 indsattes her en Mand, "som er noget forrykt udi Hovedet".

I Kristian IV's sidste Tid var der vistnok kun ringe Arbejde til de egenlige Tugthuslemmer, ti 19. Sept. 1647 fik Fogden Befaling til, at der af de Kvinder, der var indsatte for deres Forseelse i Børnehuset, alene skulde beholdes 10 til at forrette, hvad der kunde forefalde til Husets Fornødenhed. Endnu samme Aar blev der dog anskaffet Heste til Hampe- og Valkemøllen her.

Efter denne Konges Død gik Børnehusets Forsyning med Arbejdere i Staa. 24. Juli 1649 tillod Kongen Fattigvæsenet at indsætte fremmede og stærke Tiggere deri til Arbejde, dog vilde Kongen aldeles ingen Udgift have deraf, ligesom deres Arbejde ogsaa næppe blev benyttet til hans Manufakturer.


383

Ved Skøde af 23. Marts 1650 afhændede Fredrik III hele Tugthuset til Hofapotheker Samuel Meyer for 16000 Rdl. og 1000 Rdl. for Inventariet, hvilken Sum blev ham afkvitteret i hans Tilgodehavende. Efterat have solgt de 2 Bygninger, der stødte op til Helligaands Kirke, til denne Kirke, udparcellerede han den øvrige Grund, og der er nu kun svage Spor tilbage af denne for sin Tid betydelige Stiftelse.

Det gamle Tugthuses Bygninger stod endnu en Del Aar efter, ti 16. Avg. 1658 fik Samuel Meyer Befaling til at laane Kongen det Hus i det gamle Tugthus, som kaldtes Borgestuen, til at forvare de svenske Fanger.

Det staar nu kun tilbage at omtale nogle af de Bestillingsmænd, der var ansatte ved Børnehuset.

Som omtalt foran blev Rentemester Kristoffer Urne Tilsynsmand ved Børnehuset 1621, efter ham Rentemester Axel Arenfeldt 1623, og da han var bleven Krigskommissær, hans Efterfølger som Rentemester Ove Høg 6. Avg. 1626; 3. Jan. 1626 var Lensmanden Mogens Kaas rigtignok bleven udnævnt, men da det ifølge den kgl. Forordning var en Forretning, der alene var betrot en af Rentemestrene, var hans Ansættelse kun midlertidig. Da Ove Høg 1627 blev Krigskommissær, maa Jørgen Vind være bleven Tilsynsmand. 9. Juni 1633 skrev Kongen til Renteraestrene 1): "Efterdi der er liden Fordel hos, at den ene Rentemester formedelst den Opsigt, hannem over Børnehuset befalet er, forsømmer en hel Tid paa Rentekamret, da skal udaf Rentemestrene tænkes paa en Person, som idelig og altid, Aften og Morgen, kan være tilstede udi Børnehuset". Til denne Stilling blev udset Kaptejn Hans Markdanner til Søgaard, der fik Bestalling 20. Okt. 1633 og fik Bolig i det Hus, hvor Fogden hidtil havde bot, og denne maatte der da skaffes en anden Lejlighed;

__________

1) Christian IV's Breve ved Bricka og Fredericia I 128, 146, 309, 314.


384

han skulde ogsaa have det "Losement", der var ovenover. Kongen var ikke fornøjet med ham: 30. Nov. 1634 befalede han Rentemestrene at opgive, hvor stor Hans Markdanners Løn var, "som uden Tvivl løber højere end den Profit, han har gjort". Kongen vilde ogsaa have en Fortegnelse paa, hvad der i den sidste Tid var bestilt i Børnehuset, og udtalte sig siden saaledes: "Udaf den Fortegnelse, Hans Markodan haver indleveret, formærker man end om Stund liden Profit af hans Gubernement", og Kongen undrede sig over, at han aldeles ingen Besked vidste om Valkemøllerne 1). Han blev ogsaa afskediget og 1. Okt. 1635 blev ansat Johan Blücher eller Blaucher. Han kom i Konflikt med Fogden, der hidtil havde været vant til at have Adelsmænd til Foresatte og nu viste sig genstridig og trodsig, men Kongen bød Rentemestrene lade Fogden forstaa, at Kongen lettere kunde faa en anden Foged i Børnehuset end han kunde faa en anden Tjeneste end den han havde 2). Blücher betitledes af Kongen selv som Kommandant, og han nød en Løn af 500 Rdl., hvilket paa den Tid var en høj Gage. Han skulde have flittigt Tilsyn med alle Haandværkere og Daglønnere saavelsom med Værkmestrene og alle andre, saa enhver arbejdede den bestemte Tid og ikke forlod sit Arbejde i Utide.

Da Johan Blücher var bleven Køgemester, udnævntes Erik Bager 7. Juni 1639 til hans Efterfølger med en Løn af 400 Rdl. Han blev i Embedet til 28. Feb. 1645 3) og der blev ingen Efterfølger beskikket efter ham.

Under disse Direktører, som de vel nærmest maa kaldes, stod andre Tilsynsmænd, saaledes beskikkedes 17. Juni 1625 Joris Peitersen, der dog havde begyndt Tjenesten 22. Marts 1623, og 24. Maj 1639 Mikkel Kruse, der tiltraadte 2. Juni 1637. De skulde have Tilsyn med alle Haandværkerne, med den Uld, der brugtes, med alle Forandringer med Værk-

__________

1) Se Noten paa for. S.

2) Smstds. S. 419.

3) Grundtvig, Meddel, fra Rentek. Ark. 1872 S. 135.


385

stederne og skulde tilkendegive Befalingsmanden, hvad Brøst eller Mangel, der forefaldt. Tilligemed Fogden, Skriveren og Mestrene skulde de holde Bog over dem, der blev udskrevne af Børnehuset. Deres aarlige Løn var 150 Kurantdaler. Det er ikke let at indse Nødvendigheden af disse Tilsynsmænd efter den Tid, at der blev ansat Direktører med fast Bolig i Børnehuset. De kaldes ogsaa Værkmestre 1) og havde altsaa mere med Værkstederne at gøre, end det fremgaar af Instruxen.

Desuden var der en Skriver, med en Underskriver og en Dreng, der holdt Regnskab over Indtægt og Udgift, og en Foged, hvis Forretninger er betegnede foran S. 370-73. Der var af og til Bryderier med disse sidste, saaledes blev 1624 Fogden Karl Legrandt tiltalt for Bytinget og næste Aar blev Fogden Karl Spinner, der dog maaske er samme Person, sluppen løs af Fængslet, hvori han havde siddet paa Grund af Forbindelse med en Kvinde, der tjente i Børnehuset, imod at han forpligtede sig til aldrig oftere at vise sig i Kongens Riger og Lande.

Af Præster kendes følgende 2): Povl Eriksen, der 1610 blev Præst i Hersted Øster og Vester, Lavrids, om hvem nærmere Efterretning savnes, Jens Kristensen Aalborg, ordineret 18. Jan. 1618, 1619 Kapellan ved Vor Frue Kirke, død 1678 som Præst i Store Heddinge 3), Lavrids Madsen, kaldet 1620, Kristoffer Sørensen Vallensbæk, kaldet 1624 og derfra 1626 til Præst i Vallensbæk, Peder Nielsen Sæby, kaldet 1626, blev 1627 Præst i Hvidovre og 1629 tillige 3. Kapellan ved Vor Frue Kirke og Præst ved den ny Kirke udenfor Nørreport 4), Henrik Lavridsen Bogense, kaldet 1627, Hans Rasmussen, kaldet 1628, var en Færing og blev 1633 Præst paa Færøerne 5),

__________

1) Chr. IV's Breve ved Bricka og Fredericia S. 400.

2) Sml. Vibergs Præstehist. II 179.

3) Ny kirkehist. Sml. V 169.

4) Kirkehist. Sml. 3. R. I 816.

5) Ny kirkehist. Sml. VI 501.


386

Søren Lavridsen Bergendal, kaldet 1633, blev 1642 Kapellan ved Vor Frue Kirke, Kristen Nielsen Skræm, kaldet 1642 og blev 1649 Kapellan ved Holmens Kirke. Efter ham maa Jørgen Iversen antages at være bleven Præst; Resen siger om ham, at han var Præst ved Helligaands Hospital og at han blev kaldet til Præst i Gentofte; det sidste har sin Rigtighed, idet han blev det 1651, men det første ikke, hvorfor det maa antages, at Resen forveksler Hospitalet og Børnehuset; det samme maa antages at have været Tilfælde med en Peder Kristensen, der af Resen opgives at være begraven i Helliggejstes Urtegaard, ligesom Resen opfører Jens Kristensen Aalborg, men med Navnet Jens Jensen, under Præster i Hospitalet.

Bartskærere ved Børnehuset 1) var følgende Mænd; de var tillige ansatte ved Holmen, de sidste ogsaa ved Tøj- og Provianthuset: Mikkel Møller og efter hans Død hans Enke til 1609, Tobias Høfver 1609-13, Kristoffer Bejer 1613-38, Mikkel Dohlman 1638-41, Kristoffer Bejer igen 1641 2).

__________

1) Om de Læger, der var ansatte ved Børnehuset, se Ingerslev, Danmarks Læger I 322-33, dog kan tilføjes, at Helvig Diderik var det 1642 (D. Mag. V 210) og fik Bestalling 16. Nov. 1644, og at Nicolaus Wichmand blev ansat 1646.

2) Grundtvig, Medd. fra Rentek. Ark. 1872 S. 190, 191, 192.


__________


<-Forrige . Indholdsfortegnelse . Næste->

Opdateret: tor feb 10 21:16:51 CET 2005
Publiceret: tor feb 10 21:16:48 CET 2005
© eremit.dk 2001 - 2010 . Må frit anvendes og citeres med kildeangivelse
Kontakt:

Creative Commons License
Dette værk er licensieret under en Creative Commons Navngivelse-Ikke-kommerciel-Ingen bearbejdelser 2.5 Danmark Licens.

Valid HTML 4.01 Transitional  Valid CSS!
Sidens top