eremit.dk
Sti: Forside > Forfatterindeks > KHB > Kjøbenhavn i Aarene 1536-1660, første del.

Kjøbenhavns Historie og Beskrivelse III

Kjøbenhavn i Aarene 1536-1660
    - første del, kap. I

Kbh., G. E. C. Gad, 1881

Oluf Nielsen (1838-1896)


Denne eTekst er en nøjagtig kopi af teksten i den originale trykte udgave. Teksten er fremstillet med OCR teknik hos eremit.dk. Teksten er udgivet til undervisning og forskning, og kan frit bruges til sådanne ikke kommercielle formål.


<-Forrige . Indholdsfortegnelse . Næste->

Planche ved side 1:
Parti af den nordvestlige Del af Kjøbenhavn i Frederik II's Tid

Pl. s.1

I. Sogneforandringen ved Reformationen og
det katholske Kirkegods.

Da den katholske Kirkeordning var bleven afskaffet i Aaret 1536, gjaldt det om at bringe Kirkevæsenet i en ny Skik, idet den lutherske Bevægelse var fremvokset uden nogen særlig Organisation. Prædikanter var fremstaaede rundt omkring i Landet, deres Ord havde grebet flere og flere Sjæle, og naar Flertallet i et Sogn havde sluttet sig til den ny Lære, drev man den gamle Præst ud. Saaledes var Forholdet i Købstæderne; paa Landet var Bondestanden ikke saa let bevægelig som Købstadbefolkningen, og der sad mange Steder endnu den katholske Præst tilbage. Kong Kristian III havde ikke den Tillid til de Danskes Videnskabelighed og Evner, at han mente at burde overlade den ny Ordning af Kirkevæsenet til dem, men mente, at det var nødvendigt at faa en Tydsker til at foretage dette Arbejde. Han lod vel en Samling af "lærde Mænd og Prædikantere" træde sammen forat udarbejde et Udkast til en Kirkeordning, men først efterat han allerede 23. Avgust 1536 forgæves havde anmodet Kurfyrsten af Sachsen om at laane sig Dr. Johan Bugenhagen til dette Øjemed. Helligtrekongers Dag 1537 traadte altsaa en Del udvalgte Mænd sammen i Odense, nemlig 3 Lærere fra Højskolen i Malmø, 15 evangeliske Præster (fra Kjøbenhavn M. Hans Tavsen og M. Jørgen Jensen Sadolin), 2 Medlemmer af hvert af de 4 bestaaende

[1]

2

Domkapitler og den forhenværende Dominikaner-Provinsial; paa dette Møde udvalgte man Mænd, der i Haderslev kunde træde sammen med Udvalgte fra Sønderjylland. Da Udkastet til en ny Ordinans var færdigt, sendtes det til Luther, fra hvem det kom tilbage sidst paa Foraaret, og kort efter, 5 Juli, kom endelig Bugenhagen til Kjøbenhavn, efterat Kongens gentagne Bøn til Kurfyrsten havde trængt bedre igennem end forrige Gang. Bugenhagen kom straks i Arbejde, og i Avgust kunde Kongen forelægge Rigsraadet den endelige Bearbejdelse af Ordinansen, der udstædtes 2. September 1537, samme Dag som Bugenhagen ordinerede de 7 danske Superintendenter i Vor Frue Kirke. 1)

Med Kirkeordinansens Udstædelse begynder den ny Ordning, men dennes Gennemførelse i det enkelte blev Menighedernes Sag. Kjøbenhavn havde 1537 de 4 Sognekirker, Vor Frue, S. Peders, S. Klemens og S. Nikolaj, men det blev fundet at være for mange; en Omordning af Sognene var ogsaa nødvendig, eftersom de 3 første Kirker laa tæt sammen, medens der ingen Kirke var midt i Byen. Helligaands Hospital, der 1530 var omdannet til en verdslig Stiftelse, havde en anselig Kirke, der var bekvemt beliggende som Sognekirke, medens omvendt S. Peders og S. Klemens Menigheder, der omfattede den vestlige Del af Byen, maatte kunne søge til den store Vor Frue Kirke, der efter Ophævelsen af Gudstjenesten i de mange Altre og Kapeller vilde kunne yde Plads til en stor Menighed. Den Grund, hvorpaa S. Klemens Kirke havde staaet, tilfaldt Byen, ti vi finder, at Magistraten 1568 bortskødede den, ligesom samme Avtoritet før og senere afhændede Stykker af Kirkegaarden; Kirkens Nedrivning er formodenlig begyndt i Aarene 1553-54, men det er sandsynligt, at Stenene ansaas for at tilhøre Vor Frue Kirke, da Tagstenene anvendtes til denne, ligesom der det følgende Aar hentedes Sten og Kalk derfra,

__________

1) Engelstofts Afh. i Ny kirkehist. Saml. II 1-110.


3

uden at det ses, at Kirken har ydet Betaling derfor. 1) Betegnelsen S. Klemens Sogn forekommer vel af og til efter dets Nedlæggelse, saaledes 1545 og 1581 som Bestemmelse af Kattesunds Beliggenhed 2), men dette er følgelig kun indløbet i Optegnelser af gammel Vane, og der er ikke Bevis for, at Sognet var til endnu 23. Avg. 1537, naar der i et Brev af denne Dag nævnes "Kattesund i S. Klemens Sogn" 3). Derimod nævnes Sognet sikkert Mikkelsaften 1536, da Kirkeværgerne Jep Sværdfeger og Mester Hans Bartskær bortfæstede en Grund vesten for Kirkegaarden og sønden for Kirken til den Anders Kok, hvis Enke Bodil 1547 gav den (nu Nr. 57 paa Halmtorvet) til de Husarme. Kirken betegnes som "en ringe Bygning, ubelejlig og nu bygfældig". 4)

S. Peders Kirke synes at være tilfalden Kongen og ikke Kommunen. Kongen benyttede den til et Gæthus (Kanon- og Klokkestøberi); saaledes nævnes 1552 Smeden ved S. Peders Kirke, der gjorde Hængsler til Universitetets Port, og 1564 nævnes blandt de Personer, der fik Maanedskost fra Slottet, "Bøssestøberne i S. Peders Kirke" 5). Dette Gæthus vedligeholdtes til 1586, da Kongen overlod Kirken til Brug for den tydske Menighed, og der kan ikke ses andet, end at Kongen hele Tiden har været i fuldstændig Ejendomsret til Kirken. Vi vil senere komme tilbage til Omtale af dens Forhold, efterat Bygningen atter er tagen i Brug til Kirke.

Der er desværre ikke levnet os anden Oplysning om Sogneordningen end den, der findes i Hvitfelds Frederik I's

__________

1) Se Kjøbenhavn i Middelaldren S. 159-60, Rørdam: Aktstkr. til Univ. Hist. S. 121 og 122.

2) K. D. I 507, II 266.

3) K. D. IV 454.

4) Hvitfeld Fred. I Krønike S. 229. Hvitfeld siger ved denne Lejlighed, at den var den første Kirke, som blev bygget i Kjøbenhavn, hvilket vi her noterer som Vidnesbyrd om, hvor ringe vort Kendskab er til Stadens ældste Forhold, idet der saaledes er Paastand for, at hver af de 4 gamle Kirker var den ældste.

5) Ny D. Mag. V 66, D Mag. 3 R. VI 255.


4

Krønike 1597 og i nogle Notiser i Universitetetsfundatsen 1539. Ifølge Hvitfeld blev der 1537 "forordnet" (af Kongen) nogle Medlemmer af Rigsraadet, der i Forening med Borgmestre og Raadmænd gjorde "en viss Forordning med samme Kirker"; det er sandsynligvis under den Uvished, der har hersket om Ejendomsretten til de nævnte Kirker, at man er bleven enig om at overlade Kongen den ene og lade Staden beholde Grunden til den anden. Med Hensyn til Omlæggelsen af Sognene blev af S. Klemens Sogn den Del, "som nu kaldes Kattesund og Vestergade", og den Del af S. Peders Sognemænd, "som bor nordest udi Byen", lagt til Vor Frue Kirke; ligeledes lagdes Birket udenfor Byen, nemlig Solbjerg, Valby og Vigerslev, der havde hørt til S. Klemens, og det ødelagte Serridslev, der havde søgt til S. Peders Kirke, til Vor Frue Kirke. Den øvrige Del af de 2 nedlagte Sogne lagdes til Helligaands eller, som den da hed, Helliggesthus Kirke. Til denne sidste Kirkes Bygningsfond blev lagt alt S. Klemens Kirkes Gods, altsaa de Ejendomme, der nævnes under Husleje og Jordskyld i Jordebogen fra 1581 1), liggende paa Gammeltorv, Vestergade, ved Vestervold, Kattesund, S. Klemensstræde. Hestemøllestræde, Vombadstuestræde, Teglgaardstræde, Peder Hvitfeldstræde, Købmagergade og Hyskenstræde. Derimod har Vor Frue Kirke sikkert faaet S. Peders Kirkes Gods, da dens eget Gods for en stor Del anvendtes paa en anden Maade.

Medens der blev Anvendelse for Helligaands Hospitals Kirke, saa havde man ingen Brug for 3 andre Kirker, nemlig Graabrødre Hospitals, der ved samme Tid er nedbrudt 2), efterat dets andre Bygninger var blevne henlagte til Helligaands Hospital, desuden S. Gertrud, der nogle Aar i

__________

1) K. D. I 511-14.

2) Hvitfeld Frederik I Krønike 230. Naar der paa Prospekter fra det 16de Aarh. ses et Taarn, der af senere Udgivere betegnes som Graabrødreklosters Kirke, da er dette urigtigt, og det saaledes betegnede Taarn vil befindes at være Helligaands Kirkes.


5

Forvejen med S. Gertruds Gaards andre Bygninger var kommen i privat Eje og længe vedblev at være en stor Adelsgaard, og endelig S. Klare, der blev staaende endnu i 100 Aar, men kun kort Tid blev benyttet til Gudstjeneste (for den tydske Menighed).

Den store Samling af Grundejendomme, der var henlagt til Gudstjenesten i Vor Frue Kirke, fik nu en anden Bestemmelse. Paa Reformationstiden bestod der 13 Præbender ved Kjøbenhavns Kapitel, nemlig de 12 ældre og det, Biskop Lage Urne stiftede 1522 af Smørum og Ledøje Kirker. Til hvert af disse Præbender hørte foruden Jordegods en Residens i Kjøbenhavn, men da den katholske Gudstjeneste i Vor Frue Kirke var ophørt, havde Kapitlets Betydning tabt sig, idet det var stiftet med det Formaal at give denne en forhøjet Glans. Kristian III, der ellers lod de fleste Domkapitler bestaa, idet han benyttede Præbenderne til Lønning for lærde og fortjente Mænd, brugte ikke samme Fremgangsmaade mod det kjøbenhavnske Kapitel. Han lod vel de daværende Ihændehavere beholde deres Indtægter, men allerede 10 Dec. 1538 1) bestemte han, at alt det Gods, som hørte til Prælaturerne og Kannikedømmerne ved Vor Frue Kirke, baade det inden- og udenbys, herefter skulde være og blive til Helligaandshus, saaledes at naar nogen af Prælaterne og Kannikerne døde, skulde det dem tillagte Gods annammes til Hospitalet, dog med Undtagelse af Kirke- og Bispetiender samt de Residenser, der var tillagte Universitetet. Kongen vedblev iøvrigt at vise Kannikerne sin Gunst, idet han straks efter fritog deres Bønder for Ægt, Hold og anden Tynge lige med Adelens Tjenere. 1542 tillod han dem, eftersom det havde været Skik i Kapitlets Blomstringstid, at naar noget Præbende blev ledigt, maatte de efter Alder opstige til et bedre Præbende end deres eget, saaledes at Hospitalet vedblev at faa det ringeste, indtil alle Prælater og KanSiker var af-

__________

1) Hofmans Fundatser X 149-50.


6

døde. Ligeledes skulde de have Naadensaar, af hvis Indtægt det halve tilfaldt Universitetet til fattige Studenters Underholdning og den anden Halvdel deres Arvinger til Af betaling af den Afdødes Gæld.

Det er ovenfor omtalt, at der var visse Residenser, der blev henlagte til Professorboliger, hvilket nærmere bestemtes i Universitetets Fundats 1539, idet der omtales Degnegaarden og 7 nævnte Kannikers Gaarde. Degnegaarden, der maa have været en anselig Gaard, idet den oftere omtales som Mødested for offentlige Forhandlinger 1), havde allerede nogen Tid været uden Ihændehaver, idet Bent Bilde, den sidste Dekan, ikke fik Dekanatet igen, efterat han havde sluttet sig til Grev Kristoffer af Oldenborg. Det ses af Universitetsfundatsen, at Gaarden allerede da bebodes af Professor Kristiern Terkelsen Morsing, og af denne og andre Oplysninger fremgaar det, at dens Grund har strakt sig ud imod Vor Frue Kirkegaard, hvor nu Lille Fiolstræde er, saaledes at Vor Frue Kirkes Spir kunde samles i en Linie fra denne til Skindergade; den har imidlertid omfattet et større Areal end denne Gade, og det kan ikke være Tvivl underkastet, at den er væsenlig den Gaard, som Stiftsprovsten nu bebor; denne Gaard, der fordum strakte sig langt længer op i Fiolstræde, var fordum Professorresidens, f. Ex. Holbergs, og blev først afhændet fra Universitetet 1835; dens Grund gik sikkert mod nord op til det lille Stræde, der engang nævnes som Strædet bag Degnens Gaard, og hvor Fiolstræde er var der formodenlig et Plankeværk med Indkørselsport.

Paa Opnaaelsen af de 7 andre Gaarde maatte Professorerne endnu vente en Del Aar; af de nævnte Kanniker døde Hr. Mathias Dragsholm omtrent 1554, Hr. Jep Heye 1550, M. Peder Amager levede endnu 1545, M. Mathias Pedersen døde 1543, M. Iver døde 1541, M. Peder Jensen eller Peder

__________

1) Se Kjøbenhavns Hist. og Beskr. II 13, 75, 139.


7

Høje døde 1558 og M. Jens Terning levede endnu 1545. Disse 7 Gaarde kan vi sikkert bestemt paavise 1) som Nr. 14 i Store Kannikestræde (Nr. 16 er en Parcel af Stiftsprovstens Gaard, 2) det der optil stødende Borchs Kollegium,, som Universitetet afhændede 1688, og paa den anden Side af Gaden 3) Ehlers Kollegium, 4) en Grund imellem dette og Lille Kannikestræde, hvor der 1728 var 3 Professorboliger; denne Grund gik ogsaa paa et Stykke ud til Skindergade, men det er uvist, hvor mange Boliger her oprindelig har været; endelig 5) Metropolitanskolens Grund, hvor der har været 2 Professorboliger; det er vistnok de nævnte Grunde, der har været de oprindelige Kannikeresidenser; Professorernes andre Gaarde er erhvervede paa anden Maade 1).

Kapitlets andre Residenser har vi mere vanskeligt ved at finde. Kantorens Gaard, der bestemt vides, at have gaaet ud imod Krystalgade, idet Fiolstræde oftere betegnes som det Stræde, der løber ind til Kantorens Port, finder vi aldeles ikke nævnt efter Reformationen, og det er ikke muligt at finde nogen Grund paa det betegnede Sted, der kan være stor nok til Bolig for en Prælat, der dog maatte have en Grund af en Størrelse, der nogenlunde svarede til Kannikeresidensernes. Den sidste Kantor var Dr. Ditlev Smyther, der endnu levede 6 Febr. 1538. Nu ser vi imidlertid af Universitetsfundatsen, at M. Jørgen Jensen Sadolin, der var udnævnt til Superintendent i Fyn, som Sognepræst ved Vor Frue Kirke havde bebot en Gaard mellem den katholske Bispegaard og Degnegaarden, og dette maa netop være Kantorens Gaard, som han da har faaet før Ditlev Smythers Død, ti allerede 2 Septbr. 1537 var han bleven indviet til Superintendent i Fyn. Med Prælaturerne var i Alm. i den katholske Tid forbundet et Præsteembede, og der var altsaa ingen særlig Præstebolig for Vor Frue Kirke;

__________

1) Om Professorgaardene se Badens Universitetsjournal 1797 S. 111 flg., 143 flg.; Engelstofts Universitets- og Skoleannaler 1810, 2, S. 201 flg., 1811, 3, S. 20 flg.


8

det er altsaa sandsynligt at Kristian III ved at beskikke M. Jørgen Jensen til Sognepræst ved Vor Frue Kirke, har overdraget denne Kantorens Gaard og at Kantoren da har været holdt skadesløs paa anden Maade. Efter Ditlev Smythers Død er Kanniken Jep Heye bleven Kantor, det vil sige, at han er rykket op til at være Ihændehaver af de Indtægter, der var henlagte til dennes Underhold, ti for nogen Stilling som Kantor var der ikke længer Brug; han nævnes som saadan 1544, men bode til Leje i en af Universitetets Gaarde paa Nørregade 1) og havde altsaa ikke den gamle Kantorgaard, der saaledes ikke længer laa til Embedet, men maa have faaet anden Bestemmelse. Det er nu, som omtalt, sikkert nok at Porten til Kantorens Gaard har været omtrent i den nordlige Del af Lille Fiolstræde, men da dette Stræde er af yngre Oprindelse og Forholdene er saa forandrede ved Nedlæggelse af det lille Stræde bag Degnegaarden, paa hvis modsatte (nordlige) Side Kantorens Port maa tænkes liggende, saa er det ikke muligt at paavise nøjagtigt Forholdene her; af et Skøde af 1512 ses det, at Kantoren M. Anders Fris af Byen købte 2 Haver tvært overfor den Gaard han bebode (altsaa var der et Stræde imellem), norden for Byens Rende; denne Jord var 75 Alen fra nord til syd og 26 Alen bred og den anden østen derfor 39 Alen fra nord til syd og 42 Alen bred; da her ikke omtales noget Tværstræde (Fiolstræde) gennem disse Haver, har de næppe ligget nordenfor nuværende Krystalgade, men nordenfor Strædet bag Degnens Gaard, saaledes at den sidst nævnte Have har gaaet hen lige overfor Degnegaardens Grund; disse Haver er formodenlig omgivne med en Mur og i denne sat en Port, efter hvilken Fiolstræde som omtalt en Tid fik Navn. Kantorens Grund kom saaledes til at ligge baade nord og vest for Degnens 2).

__________

1) D. Mag. 3 R. VI. 20.

2) De forskellige Forsøg Forf. (Første Del S. 152-54, Anden Del S. 56) har gjort paa at bestemme disse Gaardes Beliggenhed, forandres altsaa saaledes, at Indgangen til Degnens Gaard maa være den sydlige Del af Lille [ fortsat side 9 ] Fiolstræde og hans Gaard næst østen op dertil, derimod Kantorens Port den nordlige Del af samme Stræde og hans Gaard næst vesten op til Degnens.


9

De andre Kanniker, der overlevede Reformationen og hvis Gaarde ikke tilfaldt Universitetet, var M. Anders Glob, død 1546, Hr. Niels Terkelsen, død 1553, Filip a Prato, død 1567; desuden var der en Kannikegaard, der ikke var besat, idet Hr. Jørgen Hintze, Kristiern II's Lærer, paa Livstid havde overdraget Hr. Oluf Rosenkrands til Vallø sin Kannikeresidens paa den søndre Side af Kannikestræde imellem Hr. Mads Dragsholms Residens og Kapitlets Boder, der ligger til Sakristiet 1); disse 4 Gaarde skulde altsaa tilfalde Kongen, naar de blev ledige; da Oluf Rosenkrands døde 1545, blev dette altsaa Tilfældet med hans Gaard; men det er vistnok ogsaa en Kannikegaard, som Kongen 1541 forlenede til M. Mikkel von Hirstiges Enke; den strakte sig mellem Kannikestræde og Skindergade, der da hed Graabrødrestræde, stødte mod øst op til Rentemester Joakim Beks Gaard og mod vest op til Kannik Peder Hansens Residens 2), var 35 Alen til Kannikestræde og 23 Alen til Graabrødrestræde; 1549 og 1558 overlod Kongen samme Gaard til sin Hofprædikant M. Povl Noviomagus, men den var da kun 15 Alen mod Kannikestræde 3). Det er nu Nr. 7 i Store Kannikestræde, hvis Brede til denne Gade netop er 15 Alen, og Nr. 8 i Skindergade, der er 22 Alen til Gaden. En anden Kannikegaard var udentvivl den, der nævnes i et kgl. Skøde af 24 Juli 1563, da Kongen skødede den til Dr. Hieronymus Thenner, hvilken Gaard, hvis Beliggenhed ikke omtales, var forlenet til Lic. Kaspar Passelik, og bebodes af Dr. Peder Capitein. Dr. Hieronymus vilde samme Aar overdrage den i Mageskifte til Universitetet i Stedet for den Residens han bebode, der

__________


1) K. D. II 251.

2) der 1540 havde overladt den til Kr. Terkelsen Morsing, der 1543 overdrog den til Mag. P. Parvus. Ny kirkehist. Sml. II 249-50.

3) K. D. II 258, 276, 312.


10

egenlig var henlagt til Professor Hans Frandsen, men dette kom nok ikke i Stand 1).

Idet en stor Del af Kannikeresidenserne saaledes henlagdes til Universitetet og de andre tilfaldt Kongen, der raadede over dem paa anden Maade, saa havde Kantorens Gaard, hvis Beliggenhed er omtalt foran, faaet anden Bestemmelse, idet den blev overladt Gejstligheden ved Vor Frue Kirke, men kom dog ogsaa paa denne Maade til at staa i Forbindelse med Universitetet.

Den katholske Bispegaard overdrog Kongen til Universitetet; den var dog ikke af den Udstrækning, som den nuværende Universitetsfirkant, der begrænses af Nørregade, Frue Plads, Fiolstræde og Krystalgade, men optog ikke stort mere end den sydvestlige Fjerdedel deraf, hvilket vil ses af hosstaaende Grundtegning, hvor de ældste Universitetsbygninger er afsatte paa Universitetets nuværende Plads.

Grundplan af Universitetsfirkanten...

Grundplan af Universitetsfirkanten, med de nuværende og ældre Bygningers Projektion. Med den mørkeste Skravering betegnes Bygningerne fra Kristian III's Tid, med den noget lysere de senere fra Frederik II's og Kristian IV's Tid, med den lyseste de nuværende.

I. Det ældste Kollegium, II. Den ældste Kommunitetsbygning. III. Kristian IV's ny Kollegium. IV. Bibliothek siden Anatomihus. Va og b Konsistorium og dets Forstue. VI. Professorbolig.

__________

1) K. D. II 317, IV 579, 580. Rørdams Univ. Hist. II 53.


11

I Universitetsfundatsen 1539 nævnes følgende Huse paa

Kælderen under Konsistorium

Den endnu bevarede Kælder under Konsistorium.

Bispegaarden: først et Hus omtrent i Midten mod nord næst


12

ved Haven, forsynet med Kældre, Køkkener og Værelser med Ovne, hvis østlige Del Kongen bestemte til Bolig for den af Professorerne, der skulde være Universitetets Skatmester, og dets vestlige Del, hvor der var en stor Stue med Ovn, til Brug for Universitetet enten til Forelæsninger eller festlige Sammenkomster. Det var Meningen at forlænge dette Hus lige til Nørregade, men denne Tilbygning kom ikke i Stand. Af dette Hus er den nuværende Konsistoriebygning endnu en Levning; af den smukke gamle Kælder under denne gives paa foregaaende Side en Afbildning.

Det andet Hus af Bispegaarden, der nævnes, er et ved Gaden paa Hjørnet af Kirkegaarden, der indrettedes til Forelæsninger og senere hed det gamle Kollegium; det ses paa hosstaaende Prospekt af Universitetsbygningerne fra Begyndelsen af det 17de Aarhundrede som en gotisk Bygning med takkede Gavle.

Foruden et Bryggers og Bagers omtales endnu 2 Borgerhuse paa Bispegaarden, men disse hørte oprindelig ikke dertil, idet de var den Del af den nuværende Kommunitetsbygning, der ligger nærmest ved Krystalgade og oprindelig var skilt fra Bispegaarden ved Byens Rende; de var vist først købte af Biskop Niels Skave c. 1493 og solgte fra Universitetet som en samlet Gaard 1553, men købtes igen 1603 til Kommunitetsbygning 1).

Da vi i nærværende Skrift ikke igen kommer til at behandle Universitetet, om hvilket Oplysning maa søges andre Steder 2), vil vi dog give en kort Oversigt over dets Bygningers Historie. Paa hosstaaende. Prospekt 3) ses ud til Vor Frue Kirkegaard en toetages Bygning i Renaissancestil, der oprindelig var bestemt til Studenterboliger, men blev tagen i Brug til Bibliothek i øverste Etage; efter Bøgernes Flytning til Trinitatis Kirke, blev denne Etage indrettet til et

__________

1) D. Saml. VI 125.

2) Rørdams Univ. Hist. Matzen Univ. Retshistorie og fl. St.

3) Dette er ligesom de andre Afbildninger i dette Afsnit tagne af Matzens Universitetets Retshistorie.


13

Universitetsgaarden

Universitetsgaarden i Begyndelsen af det 17de Aarhundrede.


14

Museum. Den nederste Etage var først et Auditorium, men blev senere Anatomisal, hvoraf hele Bygningen fik Navnet Domus Anatomica. Huset er opført omtrent 1545, tildels paa Grundlaget af en ældre Bygning. En Brandmur skilte dette Hus fra det ældste Kollegium, der, som omtalt, var en af den katholske Bispegaards Bygninger. I hver Etage var et Auditorium, der kaldtes det øverste og det nederste. Bygningen solgtes 1622 til Kommunitetet og indrettedes til Spisesal for de Studenter, der nød "Kongens Kost". Op til denne stødte den ældste Kommunitetsbygning, der toges i Brug 1570, var opført af Bindingsværk og forsynet med et Trappetaarn, der blev nedbrudt 1631-32. Dette Hus hed senere det gamle Kloster; førend dets Opførelse var Studenterne nemlig blevne bespiste af Forstanderen i Helligaands Hospital, og deres Spisesal var i en af det gamle Graabrødreklosters Bygninger, hvorved Benævnelsen Kloster paa Kommunitetet overførtes paa denne ny Bygning, der atter blev det gamle Kloster, da Bespisningen blev henlagt til nys nævnte Hjørnebygning 1627. Det gamle Kommunitet brændte 1641.

Den lange Bygning til venstre er det saakaldte ny Kollegium, der fuldførtes i Aarene 1600-01 og indviedes 26 Juni 1601 af Universitetets Rektor Dr. Niels Krag i Kongens og en Del af Rigsraadets Nærværelse. Denne anselige Bygning var oprindelig bestemt til Bolig for de 100 Studenter, der nød Spisning paa Kommunitetet, og for hvem Regensen senere blev indrettet, men da der var Trang for rummelige Forelæsningslokaler, opgaves den første Plan. Der synes, mærkeligt nok, oprindelig kun at have været et Auditorium i hver Etage, men den nordlige Ende var Professorbolig.

Paa modstaaende Side fremstilles et Parti af Universitetsgaarden, saaledes som den saa ud efter Genopførelsen efter Ildebranden 1728. Bygningen til højre staar paa samme Sted som Kristian IV's Kollegium med Benyttelse af dettes Mure, men uden Spor af den Stil, der prydede denne Konges Bygningsforetagender. I Baggrunden ses Økonomens Hus og Konsistorie-


15

bygningen, der reddedes baade fra denne Ildebrand og fra Bombardementet 1807, der atter lagde Universitetet i Aske 1).

Idet Universitetet fik den katholske Bispegaard, blev de gamle Universitetsbygninger, der i fordums Tid havde

Universitetsgaarden...

Universitetsgaarden 1732-1807.

været Stadens Raadhus, indrettede til Bolig for den evangeliske Superintendent, hvilken Benævnelse længe vedblev at

__________

1) Se den nyeste Fremstilling af Universitetets Bygningshistorie af Meiborg bag ved Matzens Universitetets Retshistorie II.


16

være den officielle for Biskop. Af Bispegaarden i dens ældre Skikkelse gives her en Afbildning.

Det oprindelige Raadhus var kun halv saa langt ud til Nørregade som Bispegaarden nu er. Der kunde tidligere skælnes hvad der var senere Tilbygning, idet denne havde

Den nuværende Bispegaard...

Den nuværende Bispegaard før Ildebranden 1728.

Kampestens Sylsten, hvilket den ældre Bygning ikke havde. Over den nyere Del stod en latinsk Indskrift, der viste at den var bygget 1512 af Kantoren Mag. Anders Friis, der da var Universitetets Rektor. Der var oprindelig Indgang fra Nørregade, men 1583 lod Kristoffer Valkendorf "bygge


17

og forbedre" Bispegaarden "med et nyt Gavlhus" og andre Bygninger ned ad Studiestræde, og der blev da gjort Indgang og Indkørsel i Gaarden fra denne sidste Gade 1).

Vi har nu omtalt, hvorledes Kongen anvendte en stor Del af det katholske Kirkegods til Brug for det ny Universitet. End videre henlagde han Vor Frue Kirke under dets Patronat og anviste Kirkens Præster Grunde tæt op til Universitetet. Disse maa vi ogsaa her omtale nærmere, da det ses, hvorledes Kongen skænkede Vor Frue Kirke en særlig Omsorg, medens der ikke findes nogen nærmere Bestemmelse fra Reformationstiden om de andre Kirker, hvis Forhold sikkert blev indrettede med denne Hovedkirke som Forbillede.

Om Vor Frue Kirkes Stilling straks efter Reformationen faar vi Underretning af Universitetsfundatsen 1539. Kongen henlagde nemlig denne Kirke til Universitetet, og dettes Rektor og Dekaner skulde tilligemed de 4 Borgmestre og 10 Sognemænd udvælge en duelig og from Borger og en af de Lærde til Kirkeværger for "denne herlige Kirke", som den her benævnes; disse Værger skulde sørge for Kirkens Bygning, for Præsterne og Kirkebetjentene og bestyre alt hvad der var fornødent, dog maatte de intet foretage uden Rektorens og Dekanernes Raad og Samtykke og skulde hvert Aar aflægge Regnskab i disses og de 4 Borgmestres Nærværelse, i hvilket Regnskab ogsaa skulde indbefattes Indtægterne af S. Peders Kirke (ialt 306 Mk.), hvilke Kongen havde tillagt samme Kirke.

Ved Vor Frue Kirke skulde være en Sognepræst og 2 Kapellaner, hvem Kongen udviste Bolig i den Gaard, som Mag. Jørgen Jensen Sadolin, der fra Sognepræst nu var kaldet til Superintendent i Fyen, havde bebot; den laa imellem Degnegaarden med dens Have og Universitetet med

__________

1) Se Resens Beretning om Kjøbenhavns Raadhuse i Danske Samlinger IV.


18

dets Grund og var, som vi har omtalt, den forrige Kantors Gaard, der omtales saaledes: Sognepræsten skulde have det grundmurede Hus, hvori der var Badstue, Køkken, et Værelse med Ovn (vaporarium), Sovekammer, Kælder (hypogæum), 3 Loftsværelser, et lille Hus østen op dertil, lige op til et stort Ovnrum (vaporarium), der var opført af Træ. Han skulde ogsaa have en Urtegaard for sig alene, der skulde aflukkes, saa ingen anden havde Adgang. Indgangen fra Kirkegaarden skulde ogsaa som hidtil være for ham alene, saa han med sin Familie kunde være skilt fra andre. Hvis han endnu behøvede noget enten Brænderum eller andet, der var fornødent til Husholdningen, kunde der let findes et Sted dertil ovenover Loftskamrene, eller ogsaa kunde Kirkeværgerne indrette Plads forneden med en lille Bekostning, at Kirken ikke skulde besværes med at vedligeholde eller reparere overflødige Bygninger.

Det omtalte store Træhus med Ovn og de øvrige Bygninger østen for Sognepræstens Bolig, der naade til det store Køkken, skulde indrettes til Bolig for de 2 Kapellaner, dog saaledes at hver fik sin Indgang fra Kirkegaarden, for at den enes Husfolk ikke skulde besvære den andens, og Ovne og Kamre skulde indrettes saaledes at der ikke kunde være Fare for Ildsvaade. Dog kunde Sognepræsten, hvis han ønskede det, faa den Plads, der var indenfor det store Træhus med Ovn, og den Kapellan, der bode øverst, kunde faa Plads til Brænde og andre Ting ved det store Køkken eller andensteds. Kongen lod efter Dr. Bugenhagens Raad, der ordnede Universitetets Indretning, paa egen Bekostning som en Gave til Kirken, dele det store Træhus i 3 Dele: den ene Del var Kamin og Køkken og foroven Pigekammer; i den anden Del et Værelse med Ovn og i den tredje Soveværelse; denne Bolig var bestemt til første Kapellan.

Dels paa Grund af de mange Mennesker, der skulde overhøres i Katekismus ved Skriftemaal og besøges under Sygdom, dels paa Grund af at de Bønder, der tidligere hørte


19

til S. Peders og S. Klemens Kirker 1), nu var henlagte til Vor Frue Kirke og ofte burde besøges, skulde Kirken have en anden Kapellan, der ofte skulde besøge Bønderne og forklare Katekismus for dem; til hans Underhold skulde høre den Tiende og det Offer, der faldt fra disse Bønder, med mindre Sognepræsten selv vilde nyde dette; i saa Fald skulde han give den anden Kapellan ligesaa meget, som Kirken og Borgerne hvert Aar havde bestemt at give den første Kapellan.

Bagved Kapellanernes Bolig har staaet en Brønd, ti det hedder at den Grund, der var norden for Brønden, skulde de dele imellem sig til en Kaalgaard. Til denne Brønd skulde Sognepræsten ogsaa have Adgang gennem sin Have, men paa det Sted, hvor hans Folk mindst kunde forulejlige Kapellanerne. I Fællesskab skulde de have et Bryggers og Bagers, hvortil Kongen skænkede dem en stor Kælder, men for Kar og andre Ting skulde Kirkeværgerne sørge. Det omtalte store Køkken kunde de alle tre maaske ogsaa bruge i Fællesskab, hvis det ikke skulde indrettes til Bolig for den ene Kapellan. Denne Fordeling ender Kongen med følgende Udvikling: "Sognepræster eller Kapellaner kan ikke bygge uden Bekostning, og om end nogle kunde, hvem vilde da forlange det? de kan afsættes fra deres Stilling, hvis de, hvad Gud forbyde, skulde bestyre denne slet, og naar de dør, maa deres stakkels Enker med deres Børn straks flytte andensteds hen og Kirken giver Boligen til Efterfølgeren. Kirken, som vil være Arving af Husene, maa altsaa bygge. Vi vil derfor at denne Kirkes Værger bygger for dens Tjenere, hvad der er nødvendigt, før at andre Kirker kan efterligne dette Exempel."

Til Forklaring af disse Præsteboligers Beliggenhed meddeles her en Grundplan af hele den nuværende Universitetsplads fra 1757, da Forholdet endnu tildels var som Kristian III havde bestemt. Sognepræstens Gaard havde 30 Alen Facade ud til Vor Frue Kirkegaard, Sidebygning og Gaardsplads,

__________

1) Se foran S. 4.


20

op dertil laa en Kapellanbolig med lidt over 21 Alens Fagade til Kirkegaarden med Gaardsplads og en lille Have, ialt

Universitetsfirkanten 1757

Grundplan af den nuværende Universitetsfirkant 1757. A. Avditoriebygningen. B. Botanisk Have. C. Konsistorium. 241 K. Økonomens Bolig. 241 J. Prokansler E. Pontoppidans Bolig. 242. Kommunitetet. 247. Professorbolig. 248. Stiftsprovstens Bolig. 249, 254. Kapellanboliger. 255, 256. 2 Borgerhuse.


omtrent 48 Alen langs med Fiolstræde; bagved disse gik Sognepræstens Have,


Fugleperspektiv over Universitets-
firkanten 1760-61
     
der med c. 42 Alen strakte sig langs med Fiolstræde. Ud til Fiolstræde laa dernæst den anden Kapellans Bolig med Gaardsplads og en Have, der gik ud til Skidenstræde; denne er altsaa indrettet senere. Det nævnte store Køkken, der skulde ligge op til den oprindelige Kapellanbolig mod Øst, har saaledes ligget, hvor nu Fiolstræde er, og er sandsynligvis nedreven for at danne denne Gade.


21

Norden for Præstens Have udlagde Kongen langs Gaden (Skidenstræde) en Jord, paa 220 Fod imellem Universitetets Have og Dr. Kristierns Have og i Breden fra nord til syd 100 Fod, til Stadens Præsteenker. Dr. Kristiern (Morsings) Have maa da have indbefattet den østlige Side af Lille Fiolstræde og han bode selv i den gamle Degnegaard.

Denne Plads gav Kongen til de 3 Sognekirker Vor Frue, Nikolaj og Helligaands, paa den Betingelse at Kirkeværgerne opfyldte Kongens Ønske, der var følgende: Grunden skulde deles i 3 Dele, de 2 paa 70, den 3die paa 80 Fod langs Skidenstræde, og deraf skulde Vor Frue Kirke først vælge sin Del og de 2 andre Kirker kaste Lod om sin. Hver Kirke skulde derpaa lade bygge ud til Gaden 3 lange og smalle Boder (casæ) med Kældre (hypogæa), Værelser med Ovne, Sovekamre og hver med sin Have mod Syd, lukket med Mur eller Hegn. Hvis Kirkerne ikke kunde udholde denne Omkostning, skulde Præsterne formaa gudsfrygtige Mennesker til at yde Bidrag dertil. Husene skulde lejes ud for en aarlig Leje, der skulde tilfalde Kirkerne, indtil der blev nogen Enke efter en Sognepræst eller Kapellan, hvem Huset straks skulde tilfalde, men først skulde det paases, at Tag, Vægge og Hegn var i forsvarlig Stand, ti det sømmer sig ikke at overlevere fattige Enker og faderløse Børn et utæt Tag eller forfaldne Vægge; men senere skulde Enken selv holde det vedlige og Kirkeværgerne skulde foretage et aarligt Syn derpaa; hun skulde beholde det uden Afgift, hvad enten hun i Guds Navn giftede sig igen eller vedblev at være en hæderlig Enke, hvad enten hun selv vedblev at bebo det eller ikke. Skulde der komme en anden Enke af samme Sogn, maatte de andre Kirkers Værger ikke undslaa sig ved at tage hende i et af deres Huse og de skulde kaste Lod om, hvem der skulde overlade hende sin Bolig uden Afgift. Hvis Enken døde inden 10 Aar efter Mandens Død, maatte hendes Børn beholde Huset, indtil de 10 Aar var til Ende. Hvis en Præst efterlod sig moderløse, smaa Børn, skulde Kirken


22

lade dem opdrage i Hospitalet, til de kunde komme ud at tjene. For saadanne Enker og forældreløse skulde Univerversitetets Rektor og Dekaner være Værger.

Kongen ender sin smukke Bestemmelse paa følgende Maade: "Dette vil være en stor Velgærning mod fattige Enker, hvis Mænd har ofret sig til Evangeliets Tjeneste for vor Frelse; det vil vistnok koste Kirkerne lidet og vi skylder dem det ogsaa; ja, hvis saadanne Enker er fattige, skylder vi dem ogsaa anden Almisse, som Paulus skriver om rette Enker. Det er ogsaa vor Pligt mod andre fattige at optage dem i Hospitaler, selv om de ikke har tjent os, hvor meget mere skylder vi da ikke disse? De 3 Huse skal derfor ogsaa altid have Frihed for al borgerlig Tynge, ligesom de Grunde, hvorpaa de er byggede" 1).

Kongens Plan kom imidlertid ikke til Udførelse, Pladsen henlaa ubebygget, indtil Kristian IV 30 Juli 1600 skænkede den Jord ud til Skidenstræde paa 220 Fod i Længden og 100 Fod i Breden til Have og Agerum for den Professorresidens, som var begyndt ved det ny Kollegiehus og var bestemt til M. Jonas Jakobsen. Det var nemlig til mere Besvær for Kirkerne at bebygge og vedligeholde Grunden end som hidtil at give Præsteenkerne 12 Daler aarlig til Husleje 2). Det var denne Grund, der blev indrettet til den botaniske Have, men efter 1728 led den nogen Indskrænkning ved Skidenstrædes Udvidelse.

Foruden det Gods, der tilhørte Kapitlet, var der en endnu større Mængde Ejendomme, der laa til Altrene i Kirkerne, der i Almindelighed hvert havde sin Præst, hvis Underholdning skulde bestrides af Lejen af de til Altret givne Ejendomme. Det var bestemt ved den kjøbenhavnske Reces 30. Okt. 1536, at hver Adelsmand maatte faa det Gods igen, som en af hans Slægt havde givet til Kirker, naar han ved Breve og Segl kunde bevise at han var ret

__________

1) Cragii Annaler S. 96-99. Oversættelsen S. 646-50.

2) K. D. IV 759-60.


23

Arving dertil og naar de Vikarer, der nød Indtægten deraf, var døde. Som en Følge heraf blev efterhaanden en Del af Kirkegodset igen verdslig Ejendom 1), men da de fleste Gaarde i Kjøbenhavn var skænkede Kirkerne af borgerligs, saa blev der dog en stor Mængde Gods tilbage. Det, der tilhørte Altrene i Nikolaj Kirke, vedblev at høre til denne som Indtægt for Kirkens Bygning og dens Gejstlighed, S. Klemens Kirkes Altergods kom, som vi har set, til Helligaands Kirke og S. Peders Kirkes til Vor Frue Kirke. Vor Frue Kirkes Altergods behandledes derimod paa en anden Maade. Universitetet fik straks efter Reformationen 103 Gaarde deraf, hvis Indtægt vurderes til 200 rinske Guldgylden, dog formodenlig paa den Maade, at det ikke fik Indtægten førend efter de paagældende Vikarers Død, ti det ses af de ældste Universitetsregnskaber, at Jordebogsindtægterne var stigende 2).

Hvitfeld beretter 3), at Kristian III indstiftede en Fredagsgudstjeneste og derfor lovede Gejstligheden en Del af det Vikariegods, som efterhaanden blev ledigt, men foreløbig gav han hver Sognepræst af Loftet paa Slottet en Læst Korn og

__________

1) Jfr. K. Erslev: Konge og Lensmand, S. 113 flg. Naar der var nogen Tvivl, skede Tilbagegivelsen ofte ved en mindelig Overenskomst. Det Gods, som Hr. Povl Laxman saaledes havde givet til Vor Frue Alter i Nikolaj Kirke, fik hans Sønnesøns Enke Fru Tale Ulfstand ikke allsammen tilbage, da der i Fundatsen var forordnet, at Borgmestere og Raad skulde have Godset i Forsvar og Tilsyn; hun fik saaledes kun 2 Gaarde og 2 Boder, medens 2 Gaarde tilfaldt Nikolaj Kirkes Bygning (K. D. II 310-12, IV 565). Naar Sjælemesser ikke var en udtrykkelig Bestemmelse i Fundatserne for Vikarierne, forblev Godset selvfølgelig ved Kirken, saaledes som da Vikaren Hr. Jens Madsen døde 1551, krævedes Godset tilbage af Familien Rosenkrands, men da det var stiftet for at vedligeholde en Ildpande i Vor Frue Kirke, hvorved fattige Folk og Peblinge kunde varme sig, befalede Kongen, at denne skulde vedligeholdes, og Godset blev ikke tilbagegivet. (Rørdams Kirker og Klostre, S. 167-68).

2) En Fortegnelse over Universitetets Ejendomme i Kjøbenhavn er meddelt i D. Mag. 3 R. VI 264-67.

3) Frederik I's Krønike, S. 230-31.


24

hver Kapellan 1/2 Læst, hvilket efterhaanden blev afdraget, eftersom de kom i Besiddelse af det Gods, der var dem lovet. Det forholder sig dog næppe saaledes at det ledige Gods saa tidlig blev dem tillagt, vi finder nemlig en kgl. Befaling til Lensmanden Mogens Godske af 1546 at fornøje Prædikanterne med 3 Læster Korn som i de foregaaende Aar 1), hvilket oftere gentages, saaledes 1560, da der endnu for dette Aar bevilgedes dem 3 Læster Korn 2). Det var nemlig først 8 Nov. 1554 at Kristian III udstædte et Brev til Magistraten, eftersom han forfarede at der laa Vikariegods i Staden, som Adelen ikke havde stiftet, og han frygtede at det med Tiden skulde forrykkes fra Kirkerne, bevilgede han at Superintendenten i Forening med Borgmestre og Raadmænd maatte henlægge dette Gods til Underhold for Kirkens og Skolens Tjenere, efterhaanden som de daværende Ihændehavere døde; Fundatserne paa Godset skulde opsøges at man kunde forfare hvilket Gods der laa til disse Vikarier 3). Vi ser af dette Brev at der ikke tidligere har været en saadan Bestemmelse med Vikariegodset, som den Hvitfeld omtaler, og at det først er efterat dette er tillagt Gejstligheden at Kornydelsen falder bort, der ikke synes at have været mere end de 3 Læster Korn i alt.

6 Dec. 1570 udstædtes et Kongebrev at nogle understod sig at befatte sig med Vikariegodset og havde arresteret Renten, saa den ikke maatte følge Præsterne, hvem den var tillagt, og Magistraten fik Befaling om ikke at tilstede noget saadant Gods at komme fra Kirkerne eller den Brug, som Kristian III havde tillagt det, uden det kunde vindes derfra for Kongen og Rigens Raad 4).

Det synes at i Begyndelsen var det alene Biskoppen og

__________

1) Rørdam Univ. Hist. I 685.

2) K. D. IV 573. 1580 var Kornydelsen tildels ophørt, dog fik en Kapellan ved Vor Frue Kirke 1 1/2 Pd. Rug og 1 1/2 Pd. Malt og Sognepræsterne ved de 2 andre Kirker ligesaa meget foruden anden Udspisning, K. D. IV 647, 648.

3) K. D. I 426.

4) K. D. IV 597-98.


25

Magistraten, der stod for Bestyrelsen af Vikariegodset, ti da 1563 Biskop Hans Albertsen fæstede Dionysii Alters Residens i Studiestræde, siges han at have fæstet den af de forordinerede Forstandere, ærlige og velforstandige Borgmestre og Raadmænd 1); senere udstædtes slige Breve af Biskoppen, 2 Borgmestre og de 3 Sognepræster 2). Jordskylden af Grundene er samlet i en fælles Kasse og derpaa efter et vist Forhold fordelt mellem Præster og Kappellaner, men at den egenlige Bestyrelse var overtaget af Magistraten, ses af at dette Gods er optaget i Stadens Jordebog 1581. I denne Jordebog 3) nævnes Vikariegodset i 2 Afdelinger: 1) Vikarie Gaarde og Gods, som ligge til Prædikestolene og 2) Vikariegods, som af Kgl. Majestæt er tillagt til Prædikanterne og Skoletjenernes Underholdning. Det Altergods, der var i Behold, havde tilhørt følgende Altre, der var helligede Jomfru Marie, S. Olav, H. Trekonger, S. Dionysius, S. Gregorius, Trefoldigheden, alle Helgene, S. Lucia, Kristi fem Vunder, S. Jørgen, Johannes Evangelist, S. Mikkel; desuden var der Fællesgods og 14 Bøndergaarde.

Under første Afdeling, opregnes det Gods, der siges at være lagt til Prædikestolene, og det nævnes under hvert Alter, naar det først var annammet, det vil sige, naar den katholske Vikar eller den, der havde haft Godset i Forlening, var død. Saaledes var annammet 1559 Mariæ Compassionis Alter og S. Olavs Alter, 1561 Dionysii Alter, 1563 H. Trekongers, S. Gregorii, Trinitatis, alle Helgenes, 1564 S. Eligii, 1565 S. Luciæ, Kristi 5 Vunders, S. Jørgens og S. Kristoffers Altere. Ved denne Fortegnelse er den Mærkelighed, at med Undtagelse af S. Eligii og S. Kristoffers Altergods nævnes under den første Liste Gods, der tilhørte samme Altre som det, der nævnes i den sidste Liste. Der maa, som det nedenfor vil ses, være en særegen Grund, til at der er gjort den nævnte Adskillelse paa det hjemfaldne Vikariegods, der sikkert

__________

1) K. D. IV 578.

2) K. D. III 30.

3) K. D. I 521-37.


26

alt tilhørte Præsterne i Fællesskab. I den første Liste omtales de gamle Vikarieresidenser til Altrene, der næsten alle var tagne i Brug af protestantiske Præster, hvilke dog har fæstet dem af de tilforordnede Forstandere, da hver er sat for en aarlig Afgift; det var dog kun de færreste, der ligefrem benyttedes til Præstegaarde.

Ved at sammenholde en Fortegnelse over Jordskylden fra forrige Aarh. med Jordebogen fra 1581 og den nuværende Grundtaxt genkendes følgende Ejendomme som det forrige Vikariegods; det tilsatte Numer er det nuværende Gadenumer.

Øster Kvarter. Holmensgade Nr. 7 til 21, var 1581 Ulkegade, tilhørte Fællesgodset.

Strand Kvarter. Gammelstrand Nr. 43, 1581 Hans Hund, tidligere Arild Hakes Gaard (de senere Ejere K. D. III 30), St. Mikkels Alter, Hyskenstræde, nu Læderstræde Nr. 34, 1581 Jakob Jensen, Gregorii Alter, Amagertorv 7 og Læderstræde 8, var 1581 2 Gaarde, der tilhørte Henrik Stratmand og Jens Bager, begge ud til Torvet, Alle Helgenes Alter.

Snarens Kvarter. Naboløs Nr. 4, 1581 Lavrids Jensen i Vejerhusstræde, S. Mikkels Alter, Naboløs 6, 1581 Vejerhusstræde, Oluf Kantor, samme Alter (?), Magstræde 4 og 6 er maaske dem, der 1581 tilhørte Dr, Hans Frandsen og Niels Madsen Brygger (Luciæ Alter?), Kompagnistræde 6, 1581 Karine Peder Kempes af et Bryggers, H. Trekongers Alter (?), Knabrostræde 13, 1581 Peder Sjundesen, Fællesgodset, Badstuestræde 18, formodenlig 1581 Niels Skræder og Frands Davidsen af 2 Gaarde, der tilhørte Gregorii Alter, og Peder Krage i en Gaard, der tilhørte S. Jørgens Alter, en Del af Badstuestræde 8. Brolæggerstræde 12, 1581 Lavrids Hansen, S. Mikkels Alter, Raadhusstræde 1, Hj. af Brolæggerstræde, 1581 Fru Grete, S. Jørgens Alter, Knabrostræde 9, kan ikke findes, Del af Vimmelskaftet 47 og Badstuestræde 2, der kunde være 1581 Frands Davidsens Gaard i Badstuestræde, S. Gregorii Alter, hvilken Gaard saa ikke kan


27

være Del af Nr. 18 i samme Gade, Vimmelskaftet 43, var 1581 3 Gaarde, der tilhørte Hellig Trekongers Alter, laa da i Skoboderne og tilhørte Knud Bager og Borgmester Niels Skriver (tidligere Mads Vingaard).

Vester Kvarter. Lavendelstræde Nr. 12, Del af Nytorv Nr. 29, Frederiksberggade Nr. 1; den sidste var 1581 den Gaard Marine Niels Vogmands ibode ved Tinget, hørte til Fællesgodset, Gammeltorv Nr. 22 (Suhrs Stiftelse), Mikkel Bryggersgade Nr. 5, 9, 11, Kattesund 14, 16, hvilke tilsammen har udgjort den Gaard, Mogens Brygger 1581 ejede i Kattesund og som tilhørte Allehelgenes Alter, Del af Frederikberggade Nr. 28, Del af Vestergade Nr. 3, Del af Vestergade Nr. 7, Vestergade Nr. 19, 21, 23, 25, 27, disse tilhørte sikkert alle S. Luciæ Alter, en af dem laa dog maaske i Vombadstuestræde og tilhørte S. Olavs Alter.

Nørre Kvarter. Gammeltorv Nr. 14, Del af Gardergaarden i Vestergade, Nørregade Nr. 3, Del af 7, Del af 23, Studiestræde 15, 17, 19, 21, 27, 29, 31, 33, 35, 37, 12, 14, 16, Del af Larsbjørnstræde 15, samme Gade 10, 12, St. Pederstræde 7, 9, 11, 19, 21, 23, 25, 29, 31, Teglgaardstræde 12, den sidste 1581 2 Gaarde og 1 Bod, Trinitatis Alter.

Klædebod-Kvarter. Klædeboderne Nr. 44, 1581 Niels Skræder, Trinitatis Alter, Peder Hvitfeldstræde Nr. 5 og 7, 1581 Iver Langes Gaard, S. Jørgens Alter, Nørregade, Del af Nr. 4 og Del af Nr. 14, 1581 Gertrud Hans Kandestøbers, Trinitatis Alter, og Jakob Truelsen, Johannes Evangelists Alter.

Frimans Kvarter. Skindergade Nr. 31, 1581 Lavrids Benedikts Gaard, S. Mikkels Alter, Vimmelskaftet 46, 1581 Povl Bager i Skoboderne, Alle Helgenes Alter, Klosterstræde Del af Nr. 23, 1581 Villum Bundtmager, S. Mikkels Alter, Klosterstræde Nr. 5, Købmagergade Nr. 45, den sidste 1581 Hans Guldsmeds eller Kristen Munks Gaard, Johannes Evangelists Alter.

De Gaarde i denne Fortegnelse, der kunne genkendes, synes alene at findes i den anden Liste i Jordebogen for 1581. Grunden dertil er vistnok den at de Gaarde, der


28

nævnes i den første Liste 1), endnu 1581 udlejedes for aarlig Husleje, medens de andre var satte for Jordskyld. Dette fremgaar af et kgl. Brev af 31 Juli 1574 2). Sognepræsterne havde nemlig givet Kongen tilkende, hvorledes der fandtes nogle Gaarde og Boder, som var lagte til Prædikestolene foruden de Residenser og Præstegaarde, de selv bebode og hvoraf der aarlig gaves Husleje; disse Gaarde og Boder forfaldt imidlertid og kunde ikke holdes vedlige uden stor Bekostning, men da der nu var flere, som tilbød at købe disse Ejendomme, saa bød Kongen Superintendenten Dr. Povl Madsen og Borgmestrene at sælge dem, hvis det kunde være til yderligere Gavn og Fordel for Sognepræsterne og deres Efterkommere, til de højstbydende, sætte Salgssummen paa Rente og lade Køberne yde Jordskyld af de Grunde, som Husene var byggede paa, samt gøre en Skik og Forordning, hvorledes altid herefter skulde forholdes med disse Ejendomme. Følgen heraf blev at der til 1581 var solgt Gaarde for 1433 1/2 Daler, hvis Rente var 286 Mk. aarlig 3), medens endnu en Del var usolgt, men dette sidste er i den følgende Tid vistnok ogsaa bortsolgt paa samme Maade, uden at vi nu har Oplysninger herom.

__________

1) K. D. I 325-32.

2) K. D. IV 612.

3) K. D. I 536.


__________


<-Forrige . Indholdsfortegnelse . Næste->

Opdateret: tor jan 27 19:43:02 CET 2005
Publiceret: tor jan 27 19:42:56 CET 2005
© eremit.dk 2001 - 2010 . Må frit anvendes og citeres med kildeangivelse
Kontakt:

Creative Commons License
Dette værk er licensieret under en Creative Commons Navngivelse-Ikke-kommerciel-Ingen bearbejdelser 2.5 Danmark Licens.

Valid HTML 4.01 Transitional  Valid CSS!
Sidens top