eremit.dk
Sti: Forside > Forfatterindeks > KHB > Kjøbenhavns Historie indtil Reformationens Indførelse.

Kjøbenhavns Historie og Beskrivelse II

Kjøbenhavns Historie indtil Reformationens Indførelse
    - kap. VII

Kbh., G. E. C. Gad, 1879

Oluf Nielsen (1838-1896)


Denne eTekst er en nøjagtig kopi af teksten i den originale trykte udgave. Teksten er fremstillet med OCR teknik hos eremit.dk. Teksten er udgivet til undervisning og forskning, og kan frit bruges til sådanne ikke kommercielle formål.


<-Forrige . Indholdsfortegnelse . Næste->

VII. Kjøbenhavn under Kristian IV.

1588 oprettedes en fransk Skole 3).

1589 var her Nyaarsdags Aften Kl. 9 et saa forfærdeligt Tordenvejr, som man aldrig havde set Mage til, "og begyndtes for Østerport og for over Byen, som det havde været nogle tusende gloende Kugler, og brast løs uden Vesterport ved S. Jørgen, som det havde været nogle Kartover havde gaaet løs, og det syntes i Byen af Vægterne, ligesom Byen havde standet i lys Lue, saa at Vægterne bleve saa forskrækkede, at de vare moksen døde, som vaagede udi Porten" 4).

__________

3) Tredie Del S. 331.

4) Rørdams Mon. I 658.

[219]

220

18. Jan. blev Mogens Hejnesen halshugget paa Slotspladsen "for den store Smedie", det er lige overfor Boldhusgade 1).

26. Feb. stiftedes Valkendorfs Kollegium, men Fundats blev først given 1595 2). Frederik I havde skænket dette Karmeliterkloster til Knud Gyldenstjerne, der fra denne er kommet til Hr. Johan Urnes Enke Anna Rønnov, hvis Børn og Børnebørn 1588 skødede Gaarden til Valkendorf 3).

1590, 21. Feb. kom Kong Jakob af Skotland hertil med sin Gemalinde Anna, Kristian IV's Søster, og et stort Følge. "Intet blev efterladt," siger Slange, "som kunde optænkes til at fornøje og forlyste disse fremmede Gæster, særdeles med adskillige Ridderspil, Optog, Dyst- og Ringrending, hvorudi den unge Konge lod se større Styrke og Fuldkommenhed, end man af hans Alder kunde have ventet; desligeste med Dansen og Fyrværker, latinske og danske Komedier, med Jagt saavel med Hunde som med Falke; med Væddeløb baade af Folk og Heste, med Spilfægtning af Skibe og desligeste, saa at ingen Dag gik forbi, jo noget nyt blev paafundet til Forlystelse og Tidsfordriv. I Synderlighed havde den skotske Konge saa stort Behag udi de mange lærde Mænd, han fandt for sig her, saa at han holdt det for en fornøjelig Tidsfordriv at høre en Del af dem offentlig at læse paa Akademiet (Universitetet), hvor han lod sig Tiden ikke være lang, paa en Dag udi 3 Timer udi Rad at høre de tvende lærde Mænd Dr. Hans Slangerup og Dr. Anders Kristensen læse for Studenterne, den første udi Theologi og den anden udi Medicin. Han blev, efter at de havde udlæst, med en meget sirlig latinsk Tale af Dr. Povl Madsen, Biskop over Sæland, bevelkommet og betakket. Han forærede ogsaa Akademiet et stort forgyldt Bæger og dets Bibliothek nogle rare Bøger".

__________

1) Jfr. Troels Lund: Mogens Heinesen.

2) F. Krarup i D. Sml. 2 R. II 183.

3) K. D. IV 681-82.


221

Samme Aar var her for Retten den uhyggelige Trolddomssag, hvorved flere Kvinder sigtedes for at have forvoldt Dronning Annas farlige Rejse til Skotland Aaret i Forvejen, da hun skulde holde Bryllup med Kong Jakob. Sagen er sikkert netop bleven anlagt paa Grund af Kong Jakobs Anklage. Den ene af de Anklagede var en Borgmesters Hustru 1). Af en Samtidigs Dagbogsoptegnelser 2) ses det, at 15. Juni brændtes der en Troldkvinde, der kaldtes Djævelens Moder, 4. Sept. brændtes 2 andre og 19. Okt. blev en Kvinde ved Navn Margrete, sikkert den nævnte Borgmesterfrue, "svoren til Ilden".

I Juli var hele Magistraten og Byfogden stævnede til Herredagen i Kolding, hvorfor der indsattes en foreløbig Styrelse for Staden 3).

1591 fuldendtes S. Nikolaj Kirkes Taarn og opførtes den ny Bygning i det danske Kompagnihus i Kompagnistræde 4). I Efteraaret herskede her en ondartet Koppeepidemi, hvoraf Kongen og hans Brødre blev angrebne 5).

1591-92 opbyggedes den lange Reberbane paa Bremerholm paa ny af samme Længde som den nedbrudte, nemlig 30 Favne, Bredden var 14-16 Alen; i den sydlige Ende blev gjort et Kammer, hvori der skulde holdes Ret og Møder med Skibsfolkene; der skulde de have Lønning og ikke som hidtil i Smedien 6).

1592 straks efter Paaske udbrød en farlig Tyfusepidemi, der bredte sig over Sæland og Fyn 7). 11. Avg. udstædtes et kgl. Brev, at da "denne farlige og besmittede Syge-Pestilens, som Gud almægtigste for vore mangfoldige Synder og Ondskabs Skyld os til Straf har paahængt der udi vor Købsted Kjøbenhavn, ikke aleneste skal sig have udbredet over al Byen, men jo daglig mere og mere forøges og for-

__________

1) Tredie Del S. 189-90.

2) Kirkehst. Sml. 3 R. II 506-09.

3) K. D. VI 184-86. Tredie Del S. 129.

4) Fjerde Del S. 72, 290.

6) Mansa S. 244-45.

6) Meddelt af Hr. Meiborg efter Rentemesterregnskaberne.

7) Mansa S. 245-49.


222

meres af den Aarsag, at naar noget Lig der skal begraves, skal de, som vil følge Liget til dets Lejersted, indløbe udi Husene, som (hvor) de andre ere uddøde, og deraf befænges, saa samme besmittelige Syge deraf dagligen formeres og ikke formindskes, sammeledes skal og mange gamle Kvinder og andre sidde der dagligen paa Torvet og Gaderne og sælge gamle Klæder, hvoraf en Part andre, der tilforn ere uddøde, har tilhørt, og hvilke dem købe blive straks befængte og udi samme Syge hendør", hvilket altsaa blev forbudt 1).

1594, 7. Juni halshuggedes paa Slotspladsen Adelsmanden Jakob Rostrup, der havde drevet Søveri, og Dagen efter steg en Linedanser fra Blaataarn ned i Kongens Have 2) (hortus principis); ved denne sidste maa menes Haven ved Boldhuset, ti Linen vilde blive for stejl, hvis den havde gaaet ned til en af Haverne paa Slotsholmen.

Samme Aar blev Helligaands Kirkes Spir opsat 3).

Ved Kristian IV's Kroning 1596 blev Borgerne Vidner til storartede Festligheder. Blaataarn var blevet forhøjet og forsynet med et nyt Spir 4) og mange andre Forberedelser foretagne. Det var et særdeles stort Tal Gæster, der ankom til Staden, saa stort at de fremmede Fyrster og Gesandter alene førte 2200 Heste med sig, desuden hele den danske og en stor Del af den holstenske Adel med Fruer, Døtre og Tjenerskab og en Mængde nysgærrige. Foruden de 4 Fænneker af Borgervæbningen, der blev mønstrede i Marken af Kongen selv, blev der dannet 2 Fænneker paa 600 Mand, bestaaende dels af Landsknægte, dels af Borgere fra de nærmeste Købstæder til at holde Orden i Byen, og Overbefalingen over det hele Mandskab blev overdraget til en tydsk Adelsmand Fromholt Berg, Høvedsmand paa Arensburg i Holsten. Kongen "lod befatte og foreholde udi synderlige Artikler, efter hvilke baade Høvedsmand, Fænnikedragere, Profos og Løjtnant,

__________

1) K. D. IV 711-12.

2) Kirkehst. Sml. 3 R. II 518.

3) Fjerde Del S. 62.

4) K. D. IV 724, 731, 735.


223

Vagt- og Arkelimestere, Borgere og Krigsfolk sig skulde forholde, naar Portene paa Fæstningen skulde aabnes eller tillukkes, naar Vagt skulde op- eller afføres udi Ildebrand, udi Oprør eller anden Ulejlighed, saa og naar fremmede Herrer skulde ind- eller udrejse, og alt dette under Livs eller anden forventende alvorlig tilbørlig Straf". Kongen var ofte selv personlig tilstede Aften og Morgen, naar Vagten trak op, for at se, om alt gik til paa rette Maade. Han skænkede ogsaa Befalingsmændene og deres Drenge og Livtjenere skønne Fløjels- og Silke-Klædninger, ligesom mange andre Officerer og Hoftjenere fik kostelige Æreklædninger.

Adelen kom efterhaanden, og da de fleste var komne tilstede, vilde Kongen mønstre dem i Marken førend de fremmede Herrers Ankomst. Meget tidlig om Morgenen den 21. Avgust blæste Kongens Trompetere i alle Gader, hvorpaa den menige Adel, Rigsraadet og Kongens Brødre i deres prægtigste Udrustning mødte i Slotsgaarden med deres Spyddrenge ("Spitzdrenge"), Karle og Heste. Kongen red nu med dem ud i Marken og bestemte enhver enkelts Forretning, baade i Henseende til at ride imod eller ledsage de fremmede Herrer ved deres Afrejse, og med Hensyn til at tage Vare paa de Fremmede i Slottets Sale eller i de for dem bestemte Boliger. Efter endt Mønstring red hele Skaren i Procession tilbage til Slottet om Eftermiddagen, forrest red Adelens "Spitzdrenge", "herlig udstafferede, den ene smukkere end den anden med Stormhuer, beprydede med Perler, Guld og Sølv og statelige Fjer, Fløjels Kjortler, Guldkæder, sølvslagne Daggerter og Sværd, Hestene var smykkede i Panden og Rumpen med adskillige Slags Fjer og med Fløjels stukne Kapper, alt Hestetøjet var af Fløjel og med Sølv beslaaet, en Part ogsaa stukket med Guld og Perler". Efter dem red 8 Hovmænd, hver førende en af Kongens Haandheste, som var overhængt med et Dækken af Skarlagen, prydet med Fjer. Derpaa fulgte 3 Trompetere, Staldmesteren i Spidsen for 12 af Kongens "Spitzdrenge",


224

der red paa skønne abildgraa Heste, hvis Tøj var besat med Ædelstene; selv bar de perlestukne Stormhuer, store Guldkæder om Livet og Halsen, Fløjels Kjortler med Guldbræmmer, forgyldte Daggerter og Sværd. Derefter red alle Kongens egne Svende og Heste, over 80, i sorte Kjortler, besatte med Fløjel og med Hægter, Knapper ("Kneble"), Hattebaand, Daggerter og Sværd af Sølv, ligesom Hestenes Tøj var beslaaet med Sølv.

Derpaa fulgte 2 Kedeltrommer og 9 Trompetere, besatte med Silkefaner, efter dem Hofmarskalken og hele den tilstedeværende Adel, 3 og 3, i Begyndelsen hvert andet Led Hofjunkere, hvert andet Led Landjunkere, ved hvilke sidste man forstod de Herremænd, der levede paa deres Gaarde. Efter dem kom en Pukkenslager med 2 Kedeltrommer og 12 Trompetere paa graa Heste, nogle højere Hofembedsmænd, Kongens Brødre og efter disse Kongen selv, der efterfulgtes af sin Kammerdreng og 2 Livknægte, og Rigens Raad. Efter dette kom Rytterprofossen David Sverin med et "Sølvregiment", eller et Regiment Ryttere med Sølvprydelser, efter dem Kongens Enspændere og Adelens Hovmænd og Heste i samme Orden som deres Herrer.

22. Avgust kom Hertug Hans fra Sønderborg med Gemalinde, Børn og andre Slægtninge og blev mellem Kjøbenhavn og Roskilde modtaget af Kongens Brødre og 6 Rigsraader med et stort Følge og ledsaget gennem Byen, hvor der blev skudt med det grove Skyts baade paa Voldene og paa Flaaden, og i Slotsgaarden blev Gæsterne modtagne af Kongen, Dronningen, begge Prinsesser og Rigsraadet. Rejsen fra Sønderborg havde begyndt den 15., saa den Vej, man nu tildags med Lethed kan gøre i 1 Dag, da tog 8.

24. Avgust blev de 2 Hertuger af Brunsvig og Luneborg modtagne paa samme Maade. Mindre Ære vistes den unge Hertug Bugislav af Pommern og Palsgreve Vulfgang Vilhelm. I de samme Dage kom Udsendinge fra Skotland, Sachsen, Meklenborg, Lybæk, Hamborg, Danzig, Rostok og


225

Stralsund, der blev indlagte i "Losementer" omkring i Byen.

26. Avgust ventedes Markgreverne af Brandenborg med Hustruer og Døtre, der var komne over Falster. Trommerne gik om Morgenen i alle Gader for at samle Borgerne og Soldaterne, Fanerne blev stukne ud, at enhver kunde finde sin Plads, og siden blev alle opstillede paa Slottet, paa Voldene og i de Gader, gennem hvilke de Fremmede skulde indføres. Kl. 9 red Kongen selv ud tilligemed sine Brødre og fyrstelige Gæster, ledsaget af Adelen med det øvrige Rytteri og sine 100 Drabanter, klædte i gule Damaskes Trøjer, røde Fløjels Livkøllerter, besatte med gule Silkesnorer, røde Fløjels Bukser med gule Snorer, røde Fløjels Bonneter (Huer) med gule Fjer. Toget gik ud ad Køgevejen, hvor der var oprejst et Telt, i hvilket Kongen tøvede til henimod Aften, hvorpaa han red de Fremmede imøde, og Toget blev nu ordnet, at Processionen kunde gaa for sig paa den højtideligste Maade. Paa Valby Bakke afbrændtes et Fyrværkeri, der skulde forestille et belejret Taarn og som affyrede over 25,000 Skud. Da Toget kom henimod Staden, fyredes med Kanonerne fra Voldene og Skibene, der alle blev "med stort Bulder" afskudte, at intet skulde blive forsømt med Æresbevisning for "saadanne ønskelige Gæsters lyksalige Tilkommelse"; især rostes de store brændende Fyrbolde, af hvilke 8 hver vejede 80 Pund.

Da Kongen var kommen tilbords med sine Gæster, kom der Underretning om en heftig Ildebrand, der var udbrudt mellem Kl. 11 og 12 i en Borgers Gaard i en snever Gade bagved Gammeltorv og som hurtig havde bredt sig videre, da der ikke var Plads til at komme til at redde, Kirkeklokkerne klemtede, Løsen blev skudt paa Voldene, Trompeter og Trommer lød for at kalde Borgere og Soldater til Hjælp. Kongen begav sig selv i Skynding til Hest til Stedet, og da Ilden, uagtet det stille Vejr, fik stor Fremgang, red han selv til Bremerholm og befalede Matroserne paa Orlogs-


226

skibene, der ellers, efter at Vagten var sat, ikke maatte forlade deres Skibe, at komme til Hjælp; de fik ogsaa virkelig Bugt med Ilden, der fortærede 14 Huse, blandt hvilke var Borgmester Oluf Madsens Gaard. Hvor sjeldne iøvrigt betydelige Ildebrande var paa den Tid, ses af, at denne siden kaldtes "den store Ildebrand" 1).

27. Avgust var optaget af Forberedelser til Festen, blandt hvilke det nævnes, at nogle Herremænd øvede sig i Ringrenden paa Rendebanen i Kongens Urtegaard foran Slottet, eller den aabne Plads omkring Boldhuset.

Dagen efter deltog nogle af Gæsterne i en Hare- og Rævejagt paa Amager, medens Rytteriet drog i Marken mellem Kjøbenhavn og Roskilde for at tage imod Hertugen af Gottorp og dennes Moder, der havde været undervejs siden den 12.; deres Indtog skede om Eftermiddagen, men der blev ikke dundret med Kanonerne, "ti hendes fyrstelige Naade kunde ikke vel fordrage den megen Skyden".

Den 29. Avgust foregik Kroningen. Om Morgenen gav de indbudte Herrer Møde paa Slottet, 2 Fænneker Landsknægte stilledes i Parade langs Slotspladsen og Højbro og derefter stod Borgervæbningen i fuld Rustning opstillet langs Gaderne lige til Vor Frue Kirke. Imellem Kl. 8 og 9 satte Toget sig i Bevægelse. I Spidsen gik en Pukkenslaar, der slog paa 2 Kedeltrommer af Sølv prydede med Faner og Kongens Vaaben. Derpaa kom 9 Trompetere klædte i gule Trøjer af Silkeatlask, røde Fløjels Benklæder og Hatte med sorte Kapper over sig; Trompeterne var af Sølv og nedenunder dem hængte Damaskes Faner, prydede med Kongens Vaaben i rig Forgyldning. Efter dem fulgte Hofmarskalken Henning Gøye med en Adelsmand paa hver Side og 3 og 3 hele Rigets Adel med Kongens og Enkedronningens Hofjunkere og de fremmede Adelsmænd. Dem fulgte de fremmede Fyrsters Raad, Lybæks, Hamborgs og Danzigs Ud-

__________

1) K. D. V 16.


227

sendinge, Raadet i Hertugdømmerne og Danmarks Riges Raad, de sidste til Hest. Derpaa gik atter en Pukkenslaar med 2 Sølv-Kedeltrommer og efter ham 15 Trompetere, efter dem 2 Rigsherolder i meget kostelig udstafferede Klæder, efterfulgte af 4 Rigsraader, der ligesom de andre Medlemmer af Rigens Raad var klædte i lange Fløjels Kapper, ridende en for en; disse bar Regalierne, nemlig Sten Brahe Rigsæblet, Marsken Peder Munk Sværdet, Kansler Kristian Friis Spiret og Rigens Hovmester Kristoffer Valkendorf Kronen. Umiddelbart efter dem red den unge Konge paa en smukt prydet graa Hest, selv iført en hvid Klædning, der var rigt broderet med Guld, Sølv og Silke, og ovenover en sort Fløjels Kappe, der var bræmmet med en bred Række Perler. Efter Kongen red de fremmede Fyrster og Sendebud.

I nogle Skridts Afstand efter disse sidste fulgte Kongens 2 Brødre og i en Vogn Enkedronningen med sine 2 Døtre, ledsagede til Hest af 3 Rigsraader, og til Slutning kom 10 Vogne, de 4 med fyrstelige Damer, den 5. med Kanslerens og Marskens Fruer og de sidste med Dronningens og de fyrstelige Damers Hofjomfruer.

Ved selve Kroningen vil vi ikke opholde os. Kl. 12 var den forbi og Kongen gik nu ud af Kirken i en rød Gyldenstykkes Kjortel og Kappe, med Kronen paa Hovedet, Spiret i Haanden og Sværdet ved Siden. Han satte sig paa en anden Hest, der var rigere smykket end den forrige; 4 Rigsraader, Jørgen Friis, Predbjørn Gyldenstjerne, Axel Brahe og Henrik Lykke bar en Himmel over ham med en latinsk Indskrift, og nu gik Processionen for sig paa samme Maade som til Kirken med Undtagelse af, at der nu kun var et Regalie, nemlig Rigsæblet, at bære foran Kongen. En Samtidig giver følgende Beretning:

"Saa snart som Kongelig Majestæt red fra Kirkedøren, blev alt Skytset paa Byens Volde og den ganske Kongens Skibsflaade med stor Larm afskudt. Der blæstes udi


228

Trompeter og sloges paa Kedeltrommer, Penninge og nyslagen Mynt blev allevegne paa Gaden ved Kongens Herolder iblandt Almuen til Gribal udkastet, og ingensteds andet end stor Glæde og Lyst hos hver Mand, besynderlig hos Danmarks og Norges Indbyggere og Undersaatter, som hjertelig efter saadan glædelig Tid havde forlængtes, kunde spørges eller fornemmes".

Paa Amagertorv var en Æreport oprejst, ovenpaa hvilken stod en Engel og 4 Kæmper med forgyldte Spyd, Skjolde og Stormhuer, krumme Sabler og det danske Vaaben mellem hver. Da Kongen red gennem Porten, dalede Engelen og satte en Krone paa hans Hoved og Kæmperne bøjede Hovederne, medens Kedeltrommer, Trompeter og andre Instrumenter lod sig høre fra Æreportens Overdel. Ikke langt fra denne, ogsaa paa Amagertorv, var indrettet en Post, der flød med rød og hvid Vin, og en Okse stegtes paa et Spid, fyldt med flere Slags Vildt og Fugle. "Af denne vilde hver af det menige Selskab have et Stykke, og derfor om samme Steg udi Kongelig Majestæts og andre medfølgende kongelige og fyrstelige Personers Aasyn tappert reves og sloges, dog blev der ingen ihjelslagen eller haardeligen lemmelæst, som vel ellers udi saadan Forsamling og Trange plejer at ske, uden at Nogle lode Fingre blive udi Løbet eller og Andre passelige Amindelsestegn deraf bekom"

30. Avgust viedes paa Slottet Hertugen af Gottorp til Kongens Søster Avgusta og om Aftenen blev der afbrændt et Fyrværkeri paa Slotspladsen med 50,000 Skud og 1200 Raketter, af hvilke nogle var paa 8 Pund. Forfatteren af Beskrivelsen af Kroningshøjtidelighederne kunde med Føje skrive: "Gud være evig Lov" til at denne Dag var lyksalig og vel fuldendt, ti det var vistnok et Under, at Byen ikke blev stukken i Brand.

3. Sept. holdtes Ringridning paa Amagertorv, til hvis Indretning der havde været arbejdet siden Kroningsdagen. "Først var den ganske Bane udi 3 Parter med rødfarvede


229

Skranger af Træ afdelt, saa at de kunde ride ind paa den højre Side ved Pladsen, men skulde paa den venstre Side igen afride, men midt udi var Pladsen til Ringrenden beskikket. Paa hver Ende paa disse Pladser baade til an- og afridende var herlige forgyldte Porte oprejste med Snedker- og Billedværk kunstelig gjort, paa hvilke nedentil var skrevet med forgyldte Bogstaver: Regna firmat pietas (Fromhed styrker Rigerne). Midt paa Rendepladsen var en besynderlig skøn Bue eller Port, paa hvilken stod allerøverst Fortunæ Billede, neden derunder hængte en forgyldt Krone, der atter igen neden under hængte den Snor, paa hvilken Ringen, som man skulde rende til, blev anhængt. Paa den højre Side, ud fra Rendebanen, var gjort et passelig højt Loft og med rød Fløjel og engelsk Klæde overdraget, at Fyrsterne og Herremænd, som skulde være Judicerere (Dommere), kunde staa derpaa. Desligeste var der ogsaa gjort Repositoria eller Hylder, paa hvilke Juvelererne kunde sætte de forgyldte Kar og andre Klenodier, om hvilke der rendes skulde. Udi Borgernes Huse paa begge Sider ved Torvet blev alle Kamre og Vinduer, at Dronningen, Fyrstinder og Frøkener, saa og Fyrsterne, som ikke skulde rende eller judicere, desligeste ogsaa kgl., fyrstelige og Stædernes Legater kunde have smukt Udseende til Banen, som tilbørligt var, med rød Fløjel og Engelsk beklædte og prydede."

Det vilde blive for vidtløftigt at beskrive Ringridningen, der varede hele Dagen og ved hvilken Deltagerne var forklædte, Kongen som Pave. Da det hele var forbi, klædte han sig om paa Mynten. Dette Spil gentoges næste Dag, men da var Kongen klædt som Dronning.

6. Sept. skulde der holdes Ridderspil paa Gammeltorv. De fyrstelige Damer og Dommerne tog Plads paa Raadhuset Kl. 10, og 4 Riddere, nemlig Kongen klædt som Alexander, Peder Munk som Scipio, Gert Rantzau som Hannibal og Anders Sinklar som Hektor, der kom fra Kansleren Kristian


230

Friis's Gaard 1) med Trommer og Trompeter foran ridende ind paa Banen. Derefter kom 45 Adelsmænd i Rustning, 3 og 3, og der holdtes "Ballienrendende" (Fægtning med Sværd), først mellem 2 indbyrdes, og dernæst deltes Skaren i 2 Hobe, der paa engang red mod hinanden, dog paa Rad. Derefter skulde der have været holdt egenlig Turnering og skudt med Pistoler, men "for synderlige Aarsager" blev dette opgivet, formodenlig paa Grund af de Ulykkestilfælde, som let kunde opstaa ved dette farlige Ridt.

Gæsterne omkring i Byen blev ogsaa trakterede; Kongen havde forordnet "paa adskillige Gader i Byen, særdeles Kældre, udi hvilke der udskænkedes Vin og Øl, saa meget, som hver begærede, havde og tilforn alvorlig befalet ladet, udi Herbergerne allevegne at forskaffe Gæsterne fuldt op, hver efter deres Vilje, og intet heller vilde have, end at der ingensteds noget skulde fattes, men heller at der kunde være til Overlevning, end at der skulde være for lidet".

8 Sept. blev udenfor Slottet "paa den store grønne Plads" afbrændt et Fyrværkeri med 60,000 Skud til Afsked, ti næste Dag begyndte Gæsterne at tage bort. Alle blev ledsagede paa Vejen; størst Ære blev der vist Markgreven af Brandenborg, blandt hvis Damer befandt sig den Prinsesse Anna Kathrine, der 2 Aar efter blev Danmarks Dronning og hvem Kongen fattede Tilbøjelighed for under disse Festligheder. Soldater og Borgere var i Rustning opstillede langs Gaderne, Kanonerne paa Voldene og Skibene affyredes og Kongen selv og Enkedronningen ledsagede sine Gæster til det Sted, hvor han havde modtaget dem. Enkedronningen og hendes Datter, den nygifte Hertuginde Avgusta af Gottorp, forblev endnu i Sæland til 18. Oktober, "hvormed saa denne kgl. Kroning ved Guds naadige Hjælp og Bistand saa ganske lykkelig er sket og fuldendt, at, undtaget den Ild og Brand, om hvilken forbemeldt er, og at en fremmed Kusk blev af

__________

1) Om dennes Beliggenhed se Tredie Del S. 427.


231

sin Junker udi Drukkenskab ihjelslagen og at en Bøsseskytte paa Kongens Orlogsskib blev dødslagen ved et Stykke, som sprængtes udi Skibet, udi saadan en ganske Hob og mange tusende Menneskers Forsamling ingen Ulykke sig har tildraget, men alting allevegne iblandt høje og ringere Personer er saa fredsommeligt, venligt og vel afganget, at man jo tilbørligen er pligtig, derfor den almægtige Gud at love, ære og takke". 1)

Efter Kroningen stadfæstede Kongen 14 Okt. 1596 Stadens Privilegier og tog den i sin Værn. 2)

11. Juni 1598 kronedes Dronning Anna Kathrine i Vor Frue Kirke. 3)

17. April eftergav Kongen 2 Skatterestancer af Byskatten for begge de foregaaende Aar, ialt 4125 Daler, og senere paa Aaret gav han Helligaands Hospital 700 Dlr. 4) Samme Aar afsatte han Borgmester Jakob Brun paa Grund af hans Udtalelser om Kong Frederik II 5).

Man fik i denne Tid at mærke, at man havde en ung livsglad Konge, der kunde føre an paa mange Maader. Saaledes fortæller Sivert Grubbe i sin Dagbog under 4. Maj 1598: "Var Kongen hos Rentemester Enevold Kruse og vi drak dygtig indtil langt ud paa Natten. Da vi paa Tilbagevejen til Slottet kom til Højbro, spurgte Kongen om mit Herberge, og da det var i Nærheden, sagde han straks, at dersom jeg havde Lyst til Besøg, saa vilde han se mit Herberge og min Værtinde, og om jeg havde nogle smukke Piger. Jeg svarede straks, at jeg havde en gammel Værtinde, men unge og udmærket smukke Piger, og desuden en engelsk Drik, som man kaldte Rose de Sole, som min Vært

__________

1) Beretning om Kroningshøjtidelighederne af Augustus Erich paa tysk, oversat af Hofpræst Anders Bentsen Dalin. Ceremoniellet ved selve Kroningen se K. D. IV 743-47.

2) K. D. I 561.

3) Slange S. 136-38.

4) K. D. IV 753-54.

5) Tredie Del S. 198. Mere om denne Sag er trykt i Secher, Rettertingsdomme I 343.


232

igaar havde faaet i en Korkflaske paa et engelsk Skib. "Alt dette behager mig vel", sagde Kongen. Jeg sendte da straks min Tjener afsted forat lukke Porten op og sige til Værtinden, at Kongen kom og ønskede, at Værten straks skulde sætte hin Flaske frem. Da Kongen havde smagt denne Rose de Sole, sagde han: "den er fortræffelig og det er ikke Brændevin, men den er destilleret ved Solen, det skader ikke, om vi drikke lidt friere af den". Han drak mig da et lille Glas til paa min Hilleborgs (S. Grubhes Fæstemøs) Velgaaende, og jeg drak saa min Nabo til, og saaledes gik Glasset rundt mellem os fire. Jeg tog da et andet lille Glas og drak Kongen til, idet jeg udtalte min underdanige Taknemlighed. Men straks, som jeg havde drukket det ud, blev jeg saa beruset, at jeg ikke kunde staa paa mine Ben. Da Joakim Bylov saa det, vilde han lede mig hen til Sengen, men Enden blev, at vi begge to faldt om paa Gulvet. Da Børge Trolle saa, at denne Rose de Sole havde en saadan Virkning, greb han hemmelig Flasken og hældte Resten ud paa Gulvet. Da Kongen mærkede, at der ikke var mere i Flasken, slog han alle Vinduerne i Stykker med den. Da han saa gik bort fra mig, vilde han se ind til Kristian Barnekov, hvis Herberg var i Nærheden, men eftersom Døren var lukket, vilde han krybe ind igennem Vinduet, men da han uheldigvis faldt paa Heftet af sin egen Kaarde, fik han et Saar over det højre Øje. Den næste Dag vilde Kongen se Kronborg, men han kom ikke længer end til Vartov, hvor han blev om Natten. Joakim Bylov og jeg var meget syge og nødtes til at blive i Kjøbenhavn under min Værtindes Pleje, som kurerede os med fed, godt kogt og varm Kaal. Da jeg to Dage efter kom til Kongen, sagde han: "Du trakterede mig godt, sikket nyt Øje jeg har faaet" og han lovede, at han ikke mere skulde drikke af den engelske Drik. Da han siden kom ind i Dronningens Kammer, sagde Dronningen til min Hilleborg,


233

som stod hos: "Din Sivert har ordenlig trakteret min Herre".

Naar saadanne Løjer blev drevne af Landets Overhoved, er det ikke at undres over, at der i November samme Aar maatte relegeres en Student for et Anfald paa en Vægter, og at der foregik mange lignende Uordener, hvorfor Universitetet maatte udstæde et trykt Program, hvorved, det forbødes Studenterne at færdes paa Gaderne efter Kl. 7. Kort efter skede der af en Student et voldeligt Overfald paa en Borgers Søn. Mester Thomas Bartskærs Søn Albert gik 1. Dec. Kl. 9 om Aftenen hjem fra et Besøg hos Mester Baltsers, ledsaget af dennes Svend. Da mødte de 3 Studenter, der sagde Godaften til ham. Da han vendte sig om forat se, hvem de var, sagde den ene: "Hvad skader dig, est du syg", hvortil Albert svarede: "Jeg er ikke syg, hvad vil du have"? Derpaa traadte den ene Student tilbage og slog en Sten efter ham. Da Albert nu lagde sin Kappe fra sig og vilde gribe efter det Spyd, som hans Ledsager havde i Haanden, blev han ramt af en Sten i Hovedet, saa han styrtede om og besvimede. De 3 Studenter tvang derpaa Svenden til at aflevere sit Spyd (der kaldes en "Pludtz" eller "Thesack") 1).

1599 fik Vor Frue Latinskole en ny Bygning. 2)

Samme Aar udbrød en farlig Pest, der skal have bortrevet 8000 Mennesker 3).

Aar 1600 tænkte Kongen paa en Forbedring af Befæstningen, idet han opfordrede Rigsraadet til at bevilge, at Adelens Bønder skulde gøre Arbejde derpaa, 4), men dette er vistnok ikke blevet vedtaget.

Som Exempel paa de Gadespektakler, der jevnlig forefaldt, meddeles her en Beretning af nogle Studenter fra Aar 1600:

__________

1) Rørdam: Aktstykker til Univ. Hist. S. 440-49.

2) Tredie Del S. 316.

3) Mansa S. 255.

4) K. D. IV. 759.


234

"Den 16. Nov. om Aftenen, der Klokken var slagen 5 og 1 Kvarter til 6, da kom jeg Kort Qvist gangende op ad S. Pedersstræde, og som jeg kom der, saa jeg Erik Islænder, Gabriel Færø og Islev, hvilke tre fulgtes med hinanden og vilde gaa til Kommunitetet til Kost, hvilke der jeg saa, kendte jeg dem og løb til dem, at jeg kunde følge med dem til Kost. Og der vi kom tvært ud for S. Pedersstræde paa Nørregade, da kom der en Hovdreng gaaende op fra Nørregade og havde med sig en anden, som var ligesom en halvvoksen Karl, og havde Drengen en Sølvdolk ved Siden, hvilken kaldes paa Islandsk en Pundart, men hvad de endnu havde, véd vi ikke. Og gik vi lidet for ham, da begyndte han at tale og sagde: Her kommer Peder Cauda og Peder Sardug gangende, Da vendte jeg Kort Qvist mig om og sagde til Drengen: Véd du, hvad du siger og gak du din Vej og lad os gaa vor Vej. Da vendte han sig ned ad Nørregade og raabte: Lakej, Lakej og traadte ind til mig og drog sin Sølvdolk og stak til mig med den. Da svarede jeg ham: Jeg tror ikke, at du vil stikke mig. Da stak han en Gang eller to efter mig, og jeg sprang hver Gang til Siden, saa jeg ikke fik Skade, og alt mens dette skede, da stod de andre, som var med mig, stille. Da tænkte jeg: Førend du skal lade dig stikke af ham i Livet, da vil du heller løbe til ham og se, om du kan faa fat paa Dolken med ham, ti du kan ikke synderlig skære dig i Hænderne paa ham (den). Da løb jeg ind til ham og fik ham fat med mine Hænder om hans Hænder, og holdt ham saa fast, at han ikke kunde stikke mig. Og som vi saa stod og droges med hinanden, da faldt vi begge til Jorden, thi det var skredt paa samme Sted, og der han saa faldt paa mig, da gik Gabriel Færø til og tog ham af mig. Og der jeg kom op, da løb jeg op ad S. Pedersstræde igjen og hen ad Lille Lavrids Bjørnsensstræde og saa ad Studiestræde, og der jeg kom til Bispens Hus og saa ned af Nørregade, da saa jeg, hvor de havde Gabriel og Erik Islænder fat, men da var der


235

kommen en stor Hob Drenge og Karle til. Da løb jeg ind i Kommunitetet og bad vore Diskgeseller (Bordfæller), at de vilde komme Gabriel og Erik til Hjælp, ti de sloges ilde af nogle Hovkarle, og der vi kom til Studieporten og vilde ud, da havde der En slaaet Døren i for os, saa vi ikke kunde komme ud. Men Islev Islænder, der han formærkede, at Kort var løben, løb han hen ad Nørregade og ad Skidenstræde ned ad Fiolstræde, og ved Enden kom nogle imod ham af Kirkegaarden, fik fat paa ham og slog ham, siden sled han sig løs og løb ind i Klostret, som de havde læst fra Maaltid, og bad dem, de vilde hjælpe, ti han hørte Gabriel raabe. Siden gik han af Klostret ind til Anne Jens Hendriksens og derfra hjem til sit Kammers. Imidlertid kom der saa mangfoldig en Hob og ledte Gabriel og Erik ind i Fru Anne Bings Gaard, hvor de slog dem i Ryg, Hoved, Mund og Næse; dog var der nogle iblandt dem, som sagde: Er det dig Gabriel? Da svarede han ja. Da sagde de: Slaar ham ikke saa, det er stor Skam, han har intet gjort, men de slog des mere. Da kom Axel Aagesen og en Hovkarl og tog Erik ved Haanden og nogle ledte Gabriel bag efter op ad Nørregade og slog ham bitterlig. Da rykkede han sig frem til Herremanden Axel Aagesen og bad ham for Guds Skyld, at han vilde bede dem, at de ikke saa skammelig skulde slaa ham. Da vendte han sig tilbage og slog ham med sin flade Haand paa Munden og sagde: Ti, din Skælm, og de andre lod ikke af at slaa, førend de kom til det Sted, der de tog dem. Der kom Gabriel fra dem og løb ned af S. Pedersstræde og op ad Studiestræde, og der kom en efter med en dragen Pundert, men Gabriel skjulte sig i Bispens Laage, og Karlen løb op af Nørregade, da søgte Gabriel det næste Hus, som han var kendt. Men lidt før Gabriel løb, der Klokken var 6 og Maaltid var gjort i Kommunitetet, kom Povl Islænder fra Kost og vilde gaa hjem til sit Herberg, som er i Hovmesters Studenterkammer (Valkendorfs Kollegium); og der han kom paa Nørregade


236

tvært fra Kommunitetet, saa han den Herremand, som siden kaldte sig Axel Aagesen, og en anden Hovkarl, som holdt Erik Islænder mellem sig, og tre andre Hovkarle, som holdt Gabriel Færø, og hørte, at Gabriel sagde: Guds Død bedre mig det, at I farer saa ynkelig med mig. Siden saa en Hovdreng sig tilbage og saa Povl Islænder gaa, og sagde til de andre: Her kommer en af disse samme Skælmer. Siden tog de Povl Islænder fat og slog ham først ned i Kommunitetets Rendesten, og som de agtede, han havde sine Nøgler i sin Haand til sit Kammers, da brød de dem af hans Haand og slog ham siden i Ansigtet, indtil den Herremand raabte, at de skulde lede ham til Byfogden. Saa ledte Herremanden og en Hovkarl Erik Islænder, men de andre Hovkarle ledte Povl Islænder bagefter Erik ind til Byfogden og siden fra Byfogden hen til Rektoren. 1)

1601 blev det ny Auditorium paa Universitetet færdigt og indviet.

I dette Aar var her en slem Pest, og Byens Mangel paa Hospitaler gjorde, at Folk laa paa Gaden og døde. 2)

1602 stiftedes det islandske Handelskompagni. 3)

1604 er Tøjhuset færdigt. 4)

1605 oprettedes Tugthuset i Farvergade. 5)

27 Maj 1605 afsejlede 3 kgl. Skibe til Grønland, der efter en heldig Rejse førte 5 Grønlændere med hjem. Paa Henrejsen satte man en ulydig og skalkagtig Dreng, der var barnefødt i Kjøbenhavn og hed Simon Ravn, af paa en Ø i Havet, og man hørte aldrig om ham. 6)

1606 flyttede Lemmerne i Helligaands Hospital ud til Gammel Vartov og Børnehuset indrettedes i Hospitalet. Samme Aar var det, at Kongen købte de fleste af de Grunde, der laa mellem nuv. Bredgade og Sortedamssø. 7)

__________

1) Rørdam: Aktstykker til Univ. Historie S. 481-83.

2) Tredie Del S. 337.

3) Fjerde Del S. 212.

4) O. Blom: Chr. IV.'s Artilleri S. 5-6.

5) Tredie Del S. 365.

6) J. L. Wolfs Diarium S. 565 jfr. Grønlands hist. Mindesmærker III 685.

7) Tredie Del S. 53. Fjerde Del S. 357.


237

1. Dec. 1606 udstædtes kgl. Befaling om Indrettelse af Nytorv og Raadhusets Ombygning, hvilket traadte i Værk de nærmest følgende Aar. 1)

1607 arbejdedes med Kraft paa Fæstningsværkerne. Kongen havde foreslaaet Adelen i Sæland, Laaland og Falster at lade deres Bønder hver gøre 6 Dages Arbejde, men den vilde ikke gaa ind derpaa, hvorfor der i 2 Aar blev udskrevet en Skat af alle Bønder i de nævnte Landsdele. Det blev paalagt Byen selv at forfærdige en Runddel og Skanse udenfor Byen mellem Vester- og Nørreport (Jermers Skanse), hvorfor der lagdes en Skat af 1 Daler paa alle Lejehuse ligesom paa flensborgske Kræmmere, der her siges at bruge stor Handel og Bedrift, ligesom paa alle andre fremmede Handlende. 2)

2. Maj 1608 samledes paa Raadstuen Magistraten med 16 Købmænd og Oldermændene for 14 Lav og gav Fuldmagt til 3 Borgmestre, 4 Raadmænd og 4 Borgere (Købmænd) til i Forening med Udsendinge fra det øvrige Rige at forhandle om Prins Kristians Udvælgelse som Tronfølger, og 25. Maj tilsagde Kongen paa Prinsens Vegne Købstæderne, at denne vilde stadfæste deres Privilegier og Friheder 3). Denne Udvælgelse skede 25. Maj foran Højaltret i Vor Frue Kirke, hvor Stænderne og Rigsraadet var forsamlede, hvorpaa man begav sig til Slottet, hvor Kansleren Kristian Friis paa Kongens Vegne takkede med en Tale og bød alle de forsamlede til Gæst hos Kongen.

23. Dec. 1609 "voksede Vandet saa højt, at det Gods, som laa udi Vejerhuset, flød, og mange Kældre langs med Stranden fik stor Skade". "27. Dec. derefter blæste saa stor en Storm, at Hans Majestæts Flaade gik løs, og de Skibe, som udi Grønnegaard havde deres Vinterleje, dreve en Part hid og did, saa mange led Skade derover". 4)

__________

1) Fjerde Del S. 362-63.

2) K. D. V. 8-14, 18, 19-21.

3) K. D. I. 573-75.

4) J. L. Wolfs Diarium S. 569.


238

1609 blev Spiret paa Vor Frue Kirke opsat og S. Petri Kirke fik et lignende, dog ikke nær saa højt. Samme Aar blev Posten paa Gammeltorv sat paa det Sted, hvor den endnu staar. 1)

16. Jan. 1610 blev der paa Raadstuen givet Fuldmagt til de 4 Borgmestre, 2 Raadmænd og 4 Borgere, af hvilke de 3 var de samme som de, der mødte ved Udvælgelsen, til at være tilstede ved Prins Kristians Hylding. 2) Denne gik for sig 14. Marts. Fra Slottet gik en Procession med Hærpavker og Trompeter i Spidsen, efter dem fulgte Adelen og Rigsraadet, derpaa 2 Herolder og efter dem de 4 Rigsraader, der bar Rigets Klenodier foran Kongen og Prinsen, der kom ridende. Paa det nylig indrettede Nytorv var oprejst et "Pallads" (Tribune), beklædt med rødt Klæde, hvor hele Skaren gik op. Baade Gamle og Ny Torv var besat med Rytteri, forat hindre Trængsel, og hver af Rigets Stænder begav sig til den bestemte Plads. Enkedronningen og Dronningen med Følge blev ved Raadhuset modtagne af nogle Rigsraader og ledsagede til Galleriet, der var prydet med rødt Fløjel og Klæde. I Procession kom derpaa ridende Kongen med Prinsen ved sin venstre Side og satte sig paa Tribunen, omgivne af Rigsraadet. Der fremtraadte da Kansleren Kristian Friis og holdt en Tale til Adelen og de borgerlige Stænder, der stod paa Torvet, hvori Grunden udvikledes til denne Sammenkomst. Derpaa kom Rigsraadet, der med bøjede Knæ og oprakte Fingre svor Prinsen Huldskab og Mandskab, og efter det Adelen og de udvalgte fra de andre Stænder. Kongen og Prinsen gik derpaa ned af Tribunen, og da denne var forladt, blev den given til Pris. Om Eftermiddagen gjorde Kongen Gæstebud paa Raadhuset og i det danske Kompagni for alle Stænderne, "hvilke over al Maade blev kostelig trakteret", og efterat Maaltidet var forbi og der var danset, affyredes paa Gammeltorv et mæg-

__________

1) Fjerde Del S. 53, 86, 129.

2) K. D. I 581-82.


239

tig stort Fyrværkeri. Det var "gjort udi adskillige Kreaturers Efterlignelse og mange hundrede Raketter og Sværmere, som opfore i Luften, og Krudtkammer, som udi Jorden var nedsat og lumrede, at Jorden derved rystede, hvilket altsammen uden Skade afgik", hvorover man rigtignok maa undre sig.

1610 begyndte Kongen paa Opførelsen af Rosenborg, der dog først blev helt færdigt 1625. 2)

1611 udbrød Kalmarkrigen. 15. Juli udstædtes kgl. Befaling til Kjøbenhavn, Helsingør, Malmø og Aalborg om at forhandle med Borgerne om at udruste 2 eller 3 Orlogsskibe, der kunde hjælpe til at afskære den svenske Hær Tilførsel og ellers gøre Fjenden Skade og Afbræk. 3)

Under Krigen udbrød Pest paa Flaaden. De sidste Dage i Juli kom 21 Orlogsskibe ind i Havnen, hvorpaa der næppe var saa mange levende og sunde Skibsfolk, at de kunde styre Skibene. Straks derefter blev Bommen for Havnen lukket og ligesaa Portene, forat ingen skulde undslippe, der kunde være brugbare til Søtjeneste, og paa den Maade kunde Skibene sejle, ud igen 19. eller 20. Avgust besatte med de fornødne Bøsseskytter og Baadsmænd. 4)

1612 opførte Byen et Sygehus for Soldater, det senere Pesthus. 5)

29. Marts 1612 døde Dronning Anna Kathrine og blev begraven i Vor Frue Kirke, hvor hendes Lig henstod, til det 1642 førtes til Roskilde.

1613 sluttedes Freden med Sverig, og de Faner, der var erobrede, blev ophængte i Vor Frue Kirke.

1614 afskedigedes Sognepræsten ved S. Nikolaj Kirke Mag. Ole Kok, der i sine Prædikener udtalte Meninger, der afveg fra den lutherske Kirkes Lære og det paa en heftig og lidenskabelig Maade, som navnlig var vendt imod Pro-

__________

1) J. L. Wolfs Diarium S. 571, Encomion S. 367-68, Slange S. 262-64.

2) Brock: Hist. Efterr. om Rosenborg I. 3.

3) KD. V. 23.

4) Ny D. Mag. II 53.

5) Tredie Del S. 340.


240

fessor Hans Resen, der i sine Skrifter hævdede den strenge Lutherdom.

Samme Aar begyndte man at bygge Forstaden udenfor Vesterport. 1)

1615 blev en engelsk Fribytter tagen af Jørgen Daa og med Skib og Ladning ført til Kjøbenhavn, hvor han blev hængt ved S. Anne Bro. 2)

31. Maj 1616 blev Adelsmændene Hans Munk og Palle Friis henrettede, vistnok paa Slotspladsen. 3)

Samme Aar oprettedes det ostindiske Kompagni, der fik stor Betydning for Stadens Handel. 4)

1617 oprettedes Holmens Menighed, men den nuværende Kirke toges først i Brug 2 Aar efter. 5)

1. Juni udstædte Kongen den Befaling, "hvorledes nogle at vore Undersaatter af Adel, som sig udi vor Købsted Kjøbenhavn enten udi Tjenesten eller for anden deres eget Hverv opholde, sig skulle lyste lade adskillige Excesser og Vold at øve og bruge og mod dens Vagt og andre Indvaanere, og efterdi saadant i sig selv er ubilligt og ukristeligt, vi og pligtige ere en og hver vore Undersaatter for offentlig Vold og Invasioner at skytte og haandhæve", skulde Statholderen i Kongens Fraværelse tage det Løfte af Urostifterne, at de vilde forblive i deres Bolig, indtil Kongen havde bestemt, hvad der skulde gøres ved dem. 6)

1618 begyndte Kristianshavns Anlæg. 7) Samme Aar købtes for Kommunitetets Midler den Gaard i Kannikestræde, der blev indrettet til Regens eller Fribolig for Studenter og tagen i Brug 1623. 8) Samme Aar sejlede de første Skibe til Ostindien. 9). Vester- og Nørreport fik Spir. 10)

__________

1) J. L. Wolfs Diarium S. 174

2) J. L. Wolfs Diarium S. 574.

3) D. Mag. 4 R. IV 44. Om den første se min Skadst Herred S. 187-88, om den anden Saml. til Jydsk Hist. I 151-57.

4) Fjerde Del S. 227.

5) Fjerde Del S. 103.

6) K. D. V. 27.

7) Fjerde Del S. 247.

8) Reinhardt i hist. Tidskr. 3 R. III 29-35.

9) Fjerde Del S. 227.

10) Wolfs Diarium S. 576.


241

I Maj fik Kongen Besøg af Biskoppen af Osnabrygge. Kongen med sin Broder og 3 Sønner red ham i Møde en Fjerdingvej udenfor Staden (altsaa ved Valby Bakke) i Spidsen for det skaanske, sælandske og hallandske Rytteri og indførte ham saaledes i Staden. "Der var en stor Stads ikke uden betydelig stor Omkostning for Kongen og Adelen". 1)

1. Marts blev det forbudt Magistraten at paalægge Borgerskabet nogen Skat uden Statholderens Samtykke, og det blev paalagt den at aflægge Regnskab for nogle Adelsmænd, som Kongen vilde udvælge, og for 8 Borgere for Anvendelsen af de Skatter, som den i den senere Tid havde paalagt Borgerne. 2) Det er de ved denne Revision fremkomne Antegnelser, hvoraf Uddrag er trykt i Kjøbenhavns Diplomatarium VI. 194-205, og det fremgaar af dem, at man har været temmelig misfornøjet med Magistratens Styrelse, der ogsaa paa flere Maader synes at have været for egenraadig.

1619 afstod Byen de 3 Søer til Kongen, og med S. Jørgens Sø fulgte kort efter Kalvehaven eller Strækningen fra noget udenfor Vesterport indtil Rosenaaen. Samme Dag, som Kongen fik Byens Skøde paa Kalvehaven, 1 Jan. 1621, fik han af Helligaands Hospital Skøde paa S. Jørgens Gaard, hvorved S. Jørgens Sø altsaa blev en Indsø i en stor kongelig Domæne, 3) til stort Tab for Byen.

1619 begyndte Børsen at bygges, og en kgl. Navigationsskole oprettedes i Holmens Kirke 4), hvis nuværende Bygning blev indviet 5 Sept. samme Aar.

Samme Aar rasede en heftig Pest, som man tilskrev en Komet, der var kommen til Syne 17. Nov. 1618. Børnehusets Virksomhed stansedes i et Par Aar af denne Grund.

1620 blev Silkegade anlagt 5), Samme Aar fik Kæmneren

__________

1) D. Mag. 4 R. IV. 49. Wolf Diarium S. 576

2) K. D. V. 21-30.

3) Første Del S. 189, Tredie Del S. 145, Fjerde Del S. 355.

4) Fjerde Del S. 97, 98, 231,

5) Fjerde Del S. 314.


242

en ny Instrux og der udarbejdedes en Jordebog over Stadens Ejendomme 1).

1621 var der Ildebrand her, som en skaansk Præst forsøgte at dæmpe ved at kaste Jord og en rød Hane i Ilden 2).

1. Juni 1621 blev en adelig Dame Kristence Kruckov henrettet under Herredagen for Trolddom 3). Uagtet hun vistnok var mere skyldig i hvad hun beskyldtes for end mange af dem, der blev brændte, saa gjorde hendes adelige Stand, at hun slap med at blive halshugget.

25. Feb. 1622 kom hertil en russisk Gesandt med et Følge af 100 Personer 4).

1624 opførtes de 2 Blokhuse paa Rævshalen, hvor nu Toldboden er 5).

I Slutningen af Aaret udbrød en Pest, hvorfor Kongen 8. Dec. befalede Magistaten at lade Døre og Vinduer til Gaden lukke paa de Huse, hvor der laa Syge, og tilforordne Folk til at tage sig af de Syge. Nogle af Bartskærerne skulde beskikkes til Pestmestre, der skulde besøge de Syge og rense Husene med Røgelse; Lægemidler til de Fattige skulde Byen betale, ligesom Bartskærernes Løn og deres Kost, da det var dem forbudt at gaa ud 6).

Sygdommen blev, uagtet alle Forholdsregler, særdeles voldsom og varede gennem hele næste Aar. Det er vel i Anledning af den, at Kongen 3. Mai 1625 befalede enhver Borger at holde Gaden ren for sin Dør 7). For at hindre Udbredelse af Sygdommen blev det 20. Juli forbudt Borgerne at drage til Køge Marked eller til noget andet Købstedmarked, saa længe Sygdommen varede 8).

Fra Pesten 1625 har man et Brev fra Slotspræsten Nilaus eller Menelaus Povlsen til Kansleren Kristian Friis,

__________

1) K. D. I 596-630.

2) Engelstofts Univ.- og Skole-Annaler 1809 S. 187-91.

3) Ny D. Mag. I 337-91.

4) J. L. Wolfs Diarium S. 577.

5) Fjerde Del S. 202.

6) K. D. V 70.

7) K. D. V 78.

8) K. D. V 87.


243

hvori der gives forskellige Oplysninger, der viser, hvorledes paa Grund af de vigtigste Myndigheders Fraværelse Tilstanden var lovløs 1). Uagtet Kongens strenge Forbud mod om Søndagen at bruge offentlig Handel eller føre Øl til Krohuse, saa agtedes dette dog ikke, "men Amagertorv med de andre Gader staar saa fuld og aabenbar med deres Varer om den hellige Søndag, før, under og efter Prædiken, ligesom det aldrig var forbudt. Item de ager med deres Ølsluffer og Kærrer saa frit den hellige Herrens Dag som de andre." "Byens Øvrighed passer intet eller lidet paa at holde Haand enten over Guds eller Kongens Lov. Det bedste Raad saadant at afskaffe igen var dette, at Under-Byfogden blev strengelig befalet med nogle af Stadstjenerne at tage deres Varer fra dem allesammen, der om Søndagen sidder paa Torvet, og give dem til de Fattige, item at der blev taget baade Hest, Sluffe og Øl fra en eller flere af dem, der saa uforskammede om den hellige Søndag imod kgl. Majestæts Forbud fører deres Øl Byen om."

"Kan ikke med Ord udsiges eller beklages den store Guds Fortørnelse og Utugt, Vognmænd bedrive paa Amagertorv baade om den hellige Søndag og de andre Dage. Om Morgenen ved 6 slet saa forsamler de dem ved Posten sammesteds, de Vognmænd her af Byen, Helsingør, Roskilde, Køge, der svær og bander de saa forfærdeligt, Jorden maa grue derved. Ingen ærlig Mands Tyende, Piger besynderlig, kunne hente en Spand Vand af Posten, disse utugtige Kompaner jo taler dem saa ublueligen til, det er Skam at eftersige, tager ublueligen til dem, med anden stor Letfærdighed, de øve. Saa drikke og doble de i Kældrene derhos, saa slaas de, in Summa, de drive saa stor Last og Skam, saa det er Under, Lyned og Torden ikke slaar dem paa Stedet. Herimod syntes det Raad, at Under-Byfogden lod dem forbyde det Sted at samles paa (de drive denne Skam

__________

1) C. Molbechs Nordiske Tidsskrift III 415-22.


244

under Herrens Tjeneste, som er det allerforfærdeligste) og aleneste blive i deres Herberge. Ti man véd nok af Køge Vognmænd, Helsingørs, Roskildes etc. Herberge at sige, saa hvo dem vilde have til noget af disse Steder, kunde de søges der. Ja man kunde byde Tavler over hvert disse Vognmænds Herberge at udhænges, saa enhver kunde letteligen finde dem der, paa det denne svare Guds Fortørnelse og Utugt paa det Sted maatte afskaffes. Lyder Brask 1) med flere Gudfrygtige, hans Naboer, som bor paa dette Sted, hvor disse ubluelige Kroppe drive denne Skam og Last, beklage dem hjærteligen herover og ønsker, at den kristne Øvrighed vilde saadant afskaffe."

"Kan jeg ikke noksommelig fortælle den svare Synd og Uret, der drives iblandt os med den Arv, man køber efter de døde. Naar nogen formuende bortdør (som nu i denne Pest og ellers altid, baade før og siden) og hans Arvinger er i et andet Land, Norge, Jylland, Fyn, Laaland eller andre Steder, fluks gør man sig færdig og rejser hen, hvor man kan den dødes Arvinger opnæse. Naar man da finder dem og nu fornemmer, de er fattige og enfoldige Folk, saa sige vi: den din Slægt paa det Sted er nu død og der er en ringe Ting efter ham (naar der er baade Hus og Gaard, Sølv, Penninge og Gods overflødigt), hvad vil du unde mig det for, jeg vil give dig saa og saa derfor, du kan ikke faa mere efter ham, der er en stor Gæld, her er lang Vej imellem, med sligt mere, de løgnagtig foregiver, ja svær og forbander sig derpaa, det er ikke anderledes. Naar denne fattige Frænde, han hører og tror saadan løgnagtig Beretning, ser og et hundrede Daler eller noget, denne anden udbreder for ham, deraf slaar han til, sælger tit hen 1000 Daler for et halvt eller helt hundrede. Saa er da den Stymper stjaalen og løjen hans rette Arv fra, og den, som købt har, bliver og en forsoren Lem, som har nu givet

__________

1) Han var Kræmmer og bode paa Amagertorv, se Fjerde D. S. 242.


245

Mester Hammelin 1) sin Sjæl og Salighed for dette timelige Godses Skyld". Derpaa klager Præsten over Studenternes Klædedragt 2) og over, hvorledes man blev plaget af Stoddere og Tryglere, der var fordrevne fra andre Steder. "Husarme, som burde Guds Almisse, de faa mindst deraf, men andre store, føre og stærke Tyve og Skandsække, de faar den."

I et andet Brev af 21. Juli fortæller Præsten, hvorledes han efter Kanslerens Befaling havde paamindet Magistraten om, at den næste Søndag skulde lade forbyde fra Prædikestolene, "at man ikke saa ubarmhjertig, som er sket til des, skal udstøde sine arme syge Tjenere, men skikke dem i Pesthuset, naar de ikke véd andre Raad til dem". Det ses, at Kansleren har sendt 30 Daler til Pesthuset og 20 til de Husarme, ligesom der var uddelt 150 Brød fra hans Gaard. Efter at have takket derfor giver Hr. Menelaus igen en sørgelig Skildring af den moralske Tilstand.

"Endog det er i saadan en bedrøvelig Tid, ser man ingen Pestilenses Tegn hos vore Folk, men ny Noder og hoffærdig Klædedragt gaar i fuld Svang; høje Toppe med Rynker og Folder bag udi og Jærnbøjle; Hovedklæderne sættes paa lang Manér som et Asenhoved; svære Skød paa Trøjerne, store, vide og rynkede Skørter; afsatte og snorede Sko med store Spygab og Silkevisker udi. Ak Gud forbarme sig herover! Fosterne af Moders Liv vidne, med andre store Lande- og Stad-Plager, at saadan Hofarts Stank mishager Gud højligen. Man havde saa god en Forhaabning, at saadan Letfærdighed skulde blevet forbudt paa alle vore Prædikestole og i Skriftestolene, men her hørtes ikke et Ord derom."

"Om Søndag, naar man skulde være i sin Kirke og bede Gud om Naade, Synders Forladelse og denne forfærdelige Strafs Afvendelse, da ager, rider og render vore Folk ad Skoven, hvor de drikke, danse og springe til den sorte

__________

1) Djævelen.

2) Se Rørdams Univ. Hist. III 427.


246

Nat og fører et slemt epikuræisk Levned; her holder Vogne for alles Døre, baade Vognmænd og Amagere i alle Gader. Ak, Sabbaten burde at helliges og Kirken nu allermest at søges i disse bedrøvelige Dage. Vilde man saa gærne siden slaa sig til Fylderi, kunde og burde de det at gøre om de andre Dage i Ugen."

"Med deres Kaal, Rødder og Løg drive de nu igen om Søndagen deres Køb og Handel paa Amagertorv og andre Steder saa frit, som de gjorde, før kgl. Majestæts Brev udgik derimod."

"Hvorledes vore Sildefiskere de drage til Søs at fiske, maa og Gud sig over forbarme. Om Søndag Morgen, i den Sted de skulde gaa i Kirken, lægge de ud at fiske, fulde og drukne, og i et fast andet Navn end i Jesu Navn slaas og rives om Bommen, hvo der skal først igennem. Og derfor tør nu ikke forundre os, at Gud igenholder sin Velsignelse; Silden staar og gaar saa tyk, siger man, man kunde sætte en Stage i hende, men hun maa ikke komme i disse ugudeliges Garn."

"Den slemme Uskikkelighed med Skrifte i Vor Frue Kirke, hvor en arm Synder ikke kan udgyde sit Hjerte for Herrens Tjener for de paahørendes Skyld, som ligge og staa ved Munden paa Præsten og Konfitenten. Ak, hvad lod det hæderligt og hvad skadede det vel, Skriftestolene var i Koret og afskilte fra hinanden, paa det en arm Synder kunde dristelig tale med Præsten og Præsten med ham igen."

"Den slemme Drik og Gildedis paa Landsbyerne gaar nu alle Vegne i fuld Svang igen, baade Møggilde og Pinsegilde; for kort siden slog de en ihjel i Lyngby i samme Gilde."

"Daabens Sakramente slemmeligen misbruges; man gør et Kræmmeri deraf. I disse Dage har en haft over 20 Faddere hos Daaben, en anden 12, almindeligt er 8, 10, ja undertiden 14. Forordningen lyder paa 5 ikkun, men man


247

agter det slet intet, Gud bedre det, Penge anser man, men det, mest Magt paaligger, er borte."

"Alterens Sakramente gives og ej heller nogen synderlig Paaagtelse, hvo de er eller hvordan det annammes. Alle Horer, Tyve, Manddrabere og Troldfolk, som ere forjagede og rømte af andre Lande og Steder, de have deres fri Værelse (Ophold) hos os og gaa til Sakramentet her dristelig. Og der er et almindeligt Ordsprog paa Landsbyerne, hvor Præsterne ikke ville tilstede saadanne Landstrygere Sakramentet: saa vil jeg drage til Kjøbenhavn, der kan jeg faa det uden Pasbord (Pas). Unge og uforstandige Tyende og Børn tilstedes her ogsaa den hellige Nadvere, som ikke er gode for at læse de 5 Partes i deres Katekismus, ja løbe hertil uden al Overhørelse, hvilket alt sammen er aabenbare imod Guds Ord og vor Kirkeordinans."

Den Demoralisation, der fulgte med Pesten, ses af et kgl. Brev til Kansleren af 8. Maj, at da Vagten ofte ved Nattetid blev overfalden og ilde behandlet af Adelspersoner, skulde han tage den Forpligtelse af saadanne, at de vilde forblive i deres "Logementer", indtil Kongen selv kunde paakende Sagen 1). 6. Juli udstædte den udvalgte Prins Kristian under Faderens Fraværelse i Trediveaarskrigen et Brev, at da "et Kvindfolk ved Navn Maren Jensdatter udi S. Pedersstræde skal befindes, som Ungdommen af Studenter, særdeles norske, skal til sig holde og nu nyligen blandt andet er befunden tillige af tvende Personer at skal have taget strenge Forpligt paa Ægteskab", skulde Magistraten tiltale hende, "om hun ikke for saadanne sine slemme grove Mishandlinger bør at forsværge Byen og Byens Gebet, saa fremt hun og ikke ellers for sine letfærdige begangne Bedrifter og Forsæt kendes til Tugthuset eller anden Straf" 2).

__________

1) K. D. V 80.

2) K. D. V 85.


248

Sygdommen, under hvilken Universitetet blev lukket, bortrev 4884 Mennesker, og den varede ind i 1626 1).

10. Feb. 1625 var der en stærk Storm, der fremkaldte stor Vandflod i Østersøen, saa Skibe strandede i Skovene, Køge og Præstø blev for en Del sejlbare og i Kjøbenhavn blæste det øverste af den tydske Kirkes Spir ned 2).

11. Maj 1626 brændte Provianthuset med den største Del af den Proviant, der var bestemt til Flaaden. Ilden blev slukket af Kongens Søfolk 3), efterat have udsat Tøjhuset og Slottet for den største Fare.

Da Krigslykken var gaaet Kongen imod og Kejserens Hære begyndte at trænge op i den jydske Halvø, saa det alvorligt ud for Landet. Kongen befalede da fra Rensborg 2. Sept. 1627, at Borgerskabet skulde forsyne sig med Proviant for et Aar i det mindste og det samme skulde tilkendegives Fremmede, der begav sid did; Borgerne skulde af Magistraten efter deres Evne taxeres til at forsyne sig med Krudt, Bly og Lunter 4). Under disse Forhold dannedes et fast Vægter- og Politikorps paa 140 Mand 5).

"Natten imellem den 18. og 19. Januar 1628 var en heftig Storm, og nedblæste da S. Nikolaj store Kirkespir ved 1 slet, som nedfaldt langs Kirken og nedslog Hvælvingen. Udi samme Storm om Dagen derefter blev og nedblæst et af de 4 smaa Spir. som stod omkring det store Vor Frue Kirkespir, hvorefter siden de andre 3 blev nedtagne. Ogsaa omkastede samme Storm Hans Majestæts Ladegaard for Kjøbenhavn, hvor meget Kvæg omkom, item Hans Majestæts Stalde ved Kronborg Slot, hvor mange skønne Heste blev ihjelslagne" 6).

18. Juni 1628 blev den ny Kirke udenfor Nørreport indviet 7).

__________

1) Mansa S. 290.

2) Rørdams Monumenta II 728.

3) J. L. Wolfs Diarium.

4) K. D. V 101.

5) Tredie Del S. 285-87.

6) J. L. Wolfs Diarium.

7) Fjerde Del S. 116.


249

Samme Aar blev en Skotte brændt for Sodomiteri 1).

Der arbejdedes i dette Aar paa Kjøbenhavns Befæstning, og da Kronens Bønder ikke var i Stand til at gøre det hele Arbejde, fik Adelen i Kjøbenhavns Len Befaling om at lade sine Bønder hjælpe til, da denne Befæstning var saavel dem som de andre Bønder til Sikring, hvis noget uventet skulde paakomme 2).

Paa Grund af Provianteringen var alle Levnedsmidler blevne meget dyre, hvorfor Kongen lod give maanedlig Sold til Hoffanen og et Kompagni Fodfolk, der var indkvarterede i Byen 3).

4. Maj 1629 bød Kongen, at der skulde ydes en Skat af alle Ejendomme, der ikke var fritagne ved særlige Privilegier, til Fremme af Befæstningen udenfor Vesterport, idet det var Kongens Mening at benytte Søerne som Grave og anlægge Volde indenfor disse 4). Faa Dage efter blev Freden imidlertid sluttet, saa Faren foreløbig var afvendt. I Krigen havde Borgerne udrustet Kapere, men 1630 klagede Købmand Johan de Villum over, at en saadan havde overfaldet et af hans Skibe, der gik med Øksne til Holland 5).

Om Somren udbrød Pest, Blodsot og Kopper, der fremkaldte stor Dødelighed; Tallet af Dødsfald var hele Aaret 4964 Mennesker 6).

1630 fik Fattigvæsenet sin ny Ordning 7).

Samme Aar flyttedes Helligaands Hospital fra Gammel Vartov til det ny Vartov ved Sortedamssø og den nuværende Toldbod indrettedes 8).

22. Februar 1630 udstædte Kongen et Brev til Statholderen, at da der foregik adskillige Uordener med Stadsretten og kongelige Paabud, der ikke afskaffedes efter Kongens egne Erindringer, især i Henseende til Gadernes Rensning, Ungdommens Optugtelse, Bryggere, Bagere, Haand-

__________

1) Rørdams Mon. II 730.

2) K. D. V 108.

3) K. D. V 109.

4) K. D. V 113.

5) K. D. V 116-17.

6) Mansa S. 299.

7) Fjerde Del S. 16-21.

8) Tredie Del S. 54-55. Fjerde Del S. 190.


250

værkers "Oversættelse" og andre Forhold, kunde disse Ting bedst forebygges ved, at det almindelige Tilsyn, der paalaa Magistraten, saaledes fordeltes, at hvert Medlem fik sine Sager og fik tilforordnet 1, 2 eller flere "fine" Borgere, der kunde virke nogle Aar ad Gangen, dog saaledes, at den almindelige Inspektion som hidtil paahvilede Magistraten, idet de tilforordnede Borgeres Magt alene var raadgivende. Magistraten gjorde vel Undskyldninger og bad sig fritaget for denne Ordning, men et Kongebrev af 28. Marts gentog baade Bestemmelsen om Sagernes Fordeling og om en eller to Borgere, som enhver selv kunde vælge til sine Hjælpere 1). Det første Kongebud indeholdt i sig de første Spirer til de senere "32 Mænd", men da Kongen straks ændrede det saaledes, at det ikke kunde gøre nogen Indskrænkning i Magistratens Myndighed, fik det ingen praktisk Betydning.

1631 begyndte Nyboder at bygges. Samme Aar flyttedes de Fattiges Børnehus fra Store Helliggeststræde til Møntergade 2).

1632 kom hertil et russisk Gesandtskab, der paa Rejsen fra Helsingør blev modtaget noget paa den anden Side af Gammel Vartov af Rentemestrene Jørgen Vind og Sten Bek med Vogne, Heste og Rytteri 3).

5. November 1632 druknede Rigens Hovmester Frands Rantzau i Graven omkring Rosenborg. Den siden saa ansete Henrik Müller var Tjener hos ham og fik af Menigmand Skyld for at have taget Livet af sin Herre, et Tegn paa, at hans Karakter ikke var meget agtet.

1633 lagdes Vandledninger igennem Stranden over til Kristianshavn 4), hvilket ansaas som en stor Mærkelighed.

Samme Aar blev en Borger og hans Hustru udviste af Byen, idet de af Naboer og Genboer var beskyldte for "et letfærdigt, slemt, ruffersk Hus, de har holdt langsomlig Tid".

__________

1) K. D. V 117-18.

2) Fjerde Del S. 451. Tredie Del S. 344.

3) K. D. V 128-29.

4) Fjerde Del S. 282.


251

Mandens Borgerskab blev ham derpaa opsagt og der blev givet dem en viss Frist til at betale deres Gæld og derpaa at rømme Byen, hvor de aldrig mere maatte lade sig se, hvis de ikke uden al Naade vilde straffes til Kaget 1).

30. Sept. 1634 stod paa Kjøbenhavns Slot den udvalgte Prins Kristian den Femtes Bryllup med den saksiske Prinsesse Magdalene Sybille 2). Til den Række af Festligheder, der holdtes i den Anledning, indbødes en stor Mængde fremmede Fyrster, af hvilke dog personlig kun en Del tydske mødte, medens de andre repræsenteredes af Udsendinge. I den franske Udsendings Følge befandt sig Karl Ogier, af hvis Rejsebeskrivelse vi faar Underretning om mange forskellige Forhold i Danmark og særlig i Kjøbenhavn. Om de velhavende Borgeres Huse beretter han saaledes, at Væggene var beklædte med Træpaneler, der lige til Loftet var behængte med Skilderier; langs Væggene stod Træbænke, paa hvilke der laa bløde Puder og ovenpaa disse Tæpper. De danske Alkovesenge huede ham ikke, de var altfor bløde og saa korte, at de var mere skikkede til at sidde end til at ligge i. Gæstfriheden gav ham imidlertid straks et godt Begreb om Folket. I det Værtshus i Helsingør, hvor de ved Ankomsten tog ind, stod 2 Sølvkander, fyldte med Vin og Øl, og da Gesandten ikke tog til sig deraf, greb en lille Dreng, der var tilstede til deres Opvartning, den ene Kande, gik hen imod ham, nikkede og tog selv en god Slurk, inden han overrakte den til Gesandten. Da de kom til Kjøbenhavns Slot, blev flere Adelsmænd satte til deres Raadighed; én fik saaledes den Forretning at skænke Vand, hvorom Ogier med rette siger, at det var en Bestilling, som hidtil ikke var bleven udført i Danmark, og anfører et Vers, der kunde paase paa Danmark ligesom paa Holland, om hvilket det var skrevet, at vel laa disse Lande

__________

1) K. D. VI 230.

2) Om dette se, foruden Ogiers Beretning, J. L. Wolfs Diarium S. 583-85, K. D. V 144, 146, 782, Sæl. Tegnelser XXV 269-72, 286-90.


252

midt i Vand, men dog drak Indbyggerne, mærkværdig nok, aldrig selv Vand 1). Saameget mere nød man Vin, ved enhver Sammenkomst drak man omkaps, og det var især efter at Holstenerne og Sakserne var komne til Hoffet, at Sovekamre, Spisesale, Forværelser og Forhuse ligefrem flød dermed; fra de fyrstelige Herrer til Drabanterne, der stod paa Vagt foran deres Døre, lod alle sig Vinen smage. Kongen foregik sine Gæster med Exemplet. Naar man saaledes paa Festdage allerede var godt forsynet, lod Kongen hente en stor Guldkande, som 2 Mænd næppe kunde bære, og sætte paa en Træskammel. Af denne øste han nu Vinen ud i Guldbægere til de Gæster, han vilde vise en Hæder, og drak nu med dem; den polske Gesandt roses som den, der gjorde bedst Besked.

De danske Kvinder syntes Ogier godt om; han roste deres blaa Øjne, blonde Haar, hvide Hudfarve og ranke Vækst. Naar de hilste en forbigaaende, bukkede eller nejede de ikke, men kyssede paa deres Haand eller bevægede Læberne en Smule. Paa Hovedet bar de sædvanlig en Fløjels Hue, omtrent af Form som en Halvmaane og naar de gik ud, tog de om sig en Kaabe, der ikke var meget forskellig fra Mændenes Kapper. Franske Moder havde endnu ingen Indflydelse, dog saas Kongens Døtre og Hertuginden af Glyksborg klædte efter disse, og da der var Cour hos den nygifte Prinsesse, var Adelsdamerne friserede paa fransk. Kongens Døtre var de eneste, der talte fransk, og da Ogier kom i Tale med dem ved en Ringridning paa Amagertorv, fandt han, at de talte det med en stor Færdighed og med en behagelig Udtale. Hertuginden af Glyksborg maatte derimod tale til ham ved Tolk og var fuld af Spørgsmaal, om hun var klædt ret efter fransk Mode, om hendes Haar sad rigtigt, om Halstørklædet var som det skulde være, om Farverne paa hendes Klædning faldt godt i Øjnene; den galante Fransk-

__________

1) Jfr. Tredie Del S. 372. Fjerde Del S. 138.


253

mand skænkede selvfølgelig Alt sit Bifald. Han var engang Tilskuer ved en adelig Ligbegængelse, og undrede sig over, at Damerne i Følget gik i en Skare for sig, med Undtagelse af Enken, der førtes af 2 Mænd; i den Anledning gør han den Bemærkning, at det ikke var Skik i Danmark, at Kvinder ledsagedes af Mænd, ja selv fyrstelige Damer gik alene.

Et af de Steder, hvor han helst gik hen, var Børsen, der var delt i 2 lange Gange, hvor der solgtes Manufaktur- og Galanterivarer; derfor havde Børsen Søgning af mange fornemme Mænd og Kvinder, ja selv Kongens Døtre kunde man møde der. Det var Datidens Østergade. Ogsaa Bogladerne paa Børsen tiltrak sig Opmærksomhed og Ogier traf saaledes ved en saadan den berømte Astronom Longomontanus. Et andet Sted, der samlede Folk, var Ridebanen, der laa, hvor nu Gaderne mellem Holmens Kanal og Vingaardsstræde findes. Her morede man sig med at øve sine Vaabenidrætter paa Paphoveder. Et saadant Hoved blev sat paa en Pæl og stillet ved hver Ende af Banen og et tredie laa paa Jorden. Rytteren skulde nu i største Hast med fældet Lanse ride løs paa det ene Hoved, derpaa hurtig vende sig om, rive Pistolen ud af Hylstret og, medens Hesten for afsted, skyde paa det andet, hvorefter han igen skulde vende sig og med Kaarden hugge til det Hoved, der laa paa Jorden.

Under den store Tilstrømning af Mennesker foregik flere Uordener. Af en samtidig Dagbog 1) udskrives: "15. Avg. havde Borgmester Reinholt Hansen Klammeri med Hovedvagten paa Raadhuset, blev Dagen derefter forligt. Natten mellem 19. og 20. Avg. blev en af velb. Hans Ulrik Gyldenløves Tjenere af Byens Vagt paa Raadhuset skudt i Laaret. 1. Sept. stak en af kgl. Majestæts Trompetere ved Navn Sakarias velb. Sivert Urnes Berider, døde næste Dagen efter, begraven den 5."

__________

1) K. D. V 782-83.


254

30. Avg. gav Kongen en Borger i Glykstad Tilladelse til at holde en "Lykkepotte", hvad vi kalder en Tombola under de forestaaende Bryllupshøjtideligheder, dog skulde han give Magistraten en Fortegnelse over de Varer, der skulde bortloddes, og deponere dem et visst Sted, og et Medlem af Magistraten og en Borger skulde have Tilsyn med, at han ikke udlagde flere blinde Sedler, end det var fornødent, og i det hele paase, at der intet Bedrageri skede 1). 8 Dage efter fik de Husarmes Forstandere en lignende Tilladelse 2).

1635 havde man mange Spektakler med Stadens Vagtmester. En samtidig Dagbog fortæller: "11. Oktober bestormede Baadsmændene Antoni Vagtmesters Hus. Den 12. om Aftenen overfaldt Vagtmesteren Baltzar Condevin 3). 5. Nov. om Aftenen blev Antonius Bøcher, Vagtmester, udi Klavditens (Slutterens) Hus fængslig anholdt og indsat. 9. Dec. blev han kasseret af sin Bestilling og hos Slutteren anholdt. 25. April 1636 maatte den gamle Vagtmester Antoni aflægge sin Degen (Kaarde). 4. Maj blev hans Dom afsagt af Hans kgl. Majestæt og af Raadet konfirmeret. 23. Maj blev hans Gods antruffet paa Henrik Bulles Skib og vilde rømme, rømte dog 3 Dage efter" 4).

4. Dec. kom Hans Mandixen 5) hjem fra Herredagen og lod en Trompeter blæse foran sig igennem Byen. I den Anledning udstædte Kongen Befaling til Magistraten om at tiltale ham ved Retten, fordi han var ankommen til Byen "en Bededag, der andre Folk skulde gange til Kirke, og

__________

1) K. D. III 133-34.

2) Se Fjerde Del S. 23.

3) Om denne se Fjerde Del S. 239.

4) K. D. V 783-84.

5) Se om ham Henvisningerne i Registret til tredie og fjerde Bind og Christian IV's Breve ved Bricka og Fridericia 1641-44 S. 454. Kristian IV kalder Hans Nansen ofte i sine Breve Hans Nandixen, hvorfor man 1644 misforstod ham, som om han havde ønsket Hans Mandixen som Borgmester, hvilket Kongen afviser med de Ord: "Han er mig altfor vel bekendt".


255

aget med en Trompeter langs ad Gaden". "14. Marts 1636 blev dømt imellem Magistraten og ham i Skældssagen (han havde altsaa været grov imod Øvrigheden) og 21. dømt i Sagen angaaende Trompeteren". Siden blev Sagen dog henvist til Afgørelse af Kommissærer 1).

Samme Aar 7. Sept. blev Mads Ravns Kone og Amme halshugget paa Slotspladsen Kl. 5 om Morgenen 2).

16. Sept. blev en Bartskærsvend ihjelstukken i en Duel udenfor Østerport. 21. Okt. blev Brygger Morten Pedersens Skolemester i hans Dør paa Gammeltorv ihjelstukken af en Skrædersvend, der blev henrettet 14. Nov. derefter.

25. Oktober blev Regenskirken indviet i Kongens, Kanslerens og flere Adeliges samt nogle Borgeres Nærværelse af Sognepræsten ved Vor Frue Kirke 3).

1636 skede følgende Ulykkestilfælde: 1. Februar om Aftenen ihjelskød Slotsfogdens Dreng Slotsbageren. 13. Maj dræbte en Mand i Skoboderne sig og sin Hustru. 22. Maj var Oluf Daas Bryllup, "og blev en Skrædersvend og 2 Børn beskadigede af 2 løbske Heste. Gud er for alt at takke, som bevarede Hans kgl. Majestæt, Prinsen og Prinsessen samt den ganske Brudeskare og andre godt Folk, ti samme Heste løb ind iblandt Brudeskaren paa Amagertorv og stædedes ikke førend i Klædeboderne".

"Natten imellem 25. og 26. Juli faldt saadan forfærdelig Pladskregn, hvis Lige aldrig tilforn var hørt". 28. Juli blev en Kvinde ved Vestervold anholdt, fordi hun havde huset en Troldkvinde, der var bortrømt. Samme Troldkvinde blev nogle Dage efter fængslet i Engelholm.

3. Avg. blev en norsk Karl paagreben med falske To-Skillingsstykker. "11. Avg. blev Troels Frost formedelst hans Drukkenskab og Ubeskedenhed paa Raadstuen, imod Borgermester og Raad øvet, til Slutteren hensat". 22. Avg. blev

__________

1) K. D. V 181, 784-85.

2) Se herom Fjerde Del S. 223.

3) Reinhardt: Kommunitetet og Regensen i Hist. Tidsskr. 3 R. III 37, 63.


256

nævnte Falskmønter lagt paa 4 Stejler og Hovedet og højre Haand naglede paa Stejlen.

Om Efteraaret udbrød en Pest. I December fandt man en død Kvinde paa Nørregade og en anden udenfor en af Portene, hvorfor Magistraten fik alvorlig Formaning om ikke at lade sligt ske, men sørge for, at der var en Karre beredt til at føre de Syge til Pesthuset og andre Karrer til at føre de Døde til Kirkegaardene, ligesom den skulde lade bringe Lægemidler omkring i Husene 1).

9. Okt. holdtes Korfits Ulfeldts Bryllup. Der var udgaaet Indbydelser til 118 Adelsmænd med Hustruer og Døtre og til 25 Enkefruer. 7. Okt. mødte alle de indbudte Fruer og Rigsraadet paa Frederiksborg for næste Dag at ledsage Bruden, Eleonore Kristine, Kristian IV's berømte Datter, til Kjøbenhavn, hvor Brylluppet skulde staa paa Slottet. Borgerskabet stod paa Gaden i Række og Toget blev modtaget af Kongen og Prinsen. I den Anledning holdtes der Dystrenden paa Slotspladsen mellem Højbro og Porten den 11. og afbrændtes et Fyrværkeri baade selve Bryllupsaftenen og Aftenen efter 2).

1637 døde her over 5000 Mennesker af Pest, der varede til ind i næste Aar og ogsaa angreb dem, der flyttede ud paa Landet 3).

7. Juli lagdes Grundstenen til Trinitatis Kirke.

I April 1638 kom nogle Russer fra Narva hertil med en Skude, "udi hvilken ikke var Søm, Jærnbolter eller Jærnnagler, men den var alene vunden med Vidier og var ladet med Hør, som de solgte i Kjøbenhavn. Saadanne Folk med saadan en Skude vidste man ikke i Mands Minde at være kommen til Kjøbenhavn. De købte her igen Perler og andet saadant og deres Penge derudi anlagde" 4).

__________

1) K. D. V 195, 196. Mansa S. 314-15.

2) Birket Smith: Leonora Christina I 78-79. K. D. V 786.

3) Rørdams Men. II 738. Tredie Del S. 240. Mansa S. 316-18.

4) J. L. Wolfs Diarium.


257

27. Okt. 1639 stod paa Slottet Hans Lindenovs Bryllup med Kongens Datter Elisabet Avgusta.

30. Okt. holdtes Ringrenden paa Slotspladsen af Kongens Gæster.

30. Dec. fremvistes i Staden en Elefant, "som var afrettet at danse, fægte, knæle og andet saadant mere".

Natten mellem 29. og 30. Nov. brød en fangen Kapitajn fra Dynkirken ud af Blaataarn, men han blev greben samme Aften og 2. Dec. selv tredie "opvippet" udenfor Østerport, hvor der altsaa har været en Galge 1).

1640 opførtes et nyt Fængsel for Livsfanger. Holmens Kirke udvidedes, ved Paasketid oprettedes Magistratens Skrive- og Regneskole; om Somren begyndte man at mure paa Kirken S. Anna rotunda og 22. Maj blev Kristianshavns Kirke indviet 2). Samme Aar afskaffedes den latinske Korsang i Kirkerne og danske Salmer blev paabudte i deres Sted 3).

En Dagbogsoptegner fortæller 4), at 31. Jan. "lod tvende Amagerbønder veje tvende Heste, som var levendes, paa Kjøbenhavn Bys Vægt udi Vejerhuset, formedelst Køberen havde lovet at betale for hvert Skaalpund, hvad hver Hest vejede, 6 Sk. danske. Altsaa vejede den ene Hest 2 Skpd. 2 Lpd., beløb des Penge derfor 47 Rdl., den anden Hest vejede noget ringere. Var 2 smaa lumpne Heste, kunde dog begge ilde nok gælde 20 eller 25 Rdl. Var et galt Købmandsskab og dyrt Hestekød, burde at ihukommes udi Aviserne."

I dette Aar opkom en Sygdom blandt Holmens Folk, hvorfor Lægerne fik Befaling om at undersøge dem og give den forordnede Bartskær en Fortegnelse over tjenlige Lægemidler og de Syge blev indlagte paa Holmens Sygehus 5).

__________

1) K. D. V 787.

2) Tredie Del S. 272, 327. Fjerde Del S. 99, 119, 260.

3) J. L. Wolfs Diarium.

4) K. D. V. 788.

5) K. D. V 229-30.


258

27. Marts 1641 fik den tydske Menighed sine Privilegier udvidede 1).

1642 blev Rundetaarn færdigt. Samme Aar kom et russisk Gesandtskab paa 80 Personer hertil 2).

9. Marts blev der paalagt Borgerne til Rigets Forsvar at yde 2 pCt. af udestaaende Gældsfordringer 3).

1643 var her stor Vandflod 4).

I Slutningen af 1644 herskede her en Blodgangsepidemi, hvorfor Kongen befalede Lægerne 27. Dec. at udarbejde et Skrift til Vejledning om, hvorledes man skulde forholde sig 5).

Krigen med Sverig var udbrudt sidst i 1643, hvorfor man først paa Foraaret 1644 begyndte at tage fat paa Stadens Befæstning, hvorved Søerne skulde danne Byens Grave. En ny Vagtordning kom i Stand 18. Marts 6). 29. Juni afsejlede Kongen med Flaaden paa 40 Skibe og efter Slaget paa Kolberger Hejde indespærrede han den svenske Flaade i Kieler Bugt, hvorfra Admiralen Peder Galt lod den undslippe, hvorfor han 31. Avg. blev henrettet paa Slotspladsen. I Juli kom en hollandsk Flaade som Konvoj for 328 Købmandsskibe til Helsingør, førende med sig 3 Gesandter, der drog til Kjøbenhavn og blev indførte i Staden i en af Kongens Karosser, efter hvilken fulgte 8 andre Vogne. Men da Kongen selv var tilsøs, blev der ikke noget af Underhandlingerne; 9. Avg. gik den hollandske Flaade igennem Sundet for at forene sig med den svenske, og da Hollænderne var komne forbi Prammene ved Dragør, blev de vel noget beskudte af 9 Skibe, der laa i Køge Bugt og paa hvilke Besætningen tilmed for en stor Del var syg, men der blev ikke nogen videre Kamp. Herover blev stor Uro i Staden og Almuen havde stormet Gesandternes Herberg, hvis Regeringen ikke havde hindret dette 7).

__________

1) Tredie Del S. 89.

2) J. L. Wolfs Diarium.

3) K. D. V 243-44.

4) P. W. Becher: Sml. til Danmarks Hist. II 275.

5) Mansa S. 324.

6) K. D. V 264.

7) Slange S. 1261, 1272.


259

I Begyndelsen af 1645 var her en Epidemi af Skørbug, og da Nydelse af Planteføde dengang var lidet udbredt, udgav Simon Pauli til Forebyggelse af denne Sygdom sin bekendte "Dansk Urtebog" 1).

Uagtet Byen gav 2000 Daler om Maaneden til Underholdning af Garnisonen i Malmø paa den Betingelse, at den var fri for Indkvartering, maatte den dog tage imod en Indkvartering af 3 Kompagnier Fodfolk 2). I Marts befæstedes Indløbet til Havnen og der sænkedes Skibe for at gøre det snevrere.

25. Marts befalede Kongen Magistraten med det hurtigste at lade Voldene istandsætte, idet de næsten overalt var brøstfældige, især ved Kongens Have og foran Nørreport, hvor der ingen Værker var, Voldene var næsten overalt aabne og fra den runde Kirke kunde Fjenden gøre stor Skade; Kongen lovede at levere Skansekurve og lod holde Mønstring over Borgerskabet 2 Dage efter under Tilsyn af 4 Adelsmænd 3). 17. April bød Kongen enhver Borger at forsyne sit Hus med Levnedsmidler for 6 Maaneder i det mindste. Kongen formanede igen Magistraten til at forsyne Voldene med Udenværker, "eftersom den største Nød det udkræver og eders egen Velfærd derudi bestaar", idet han haabede, at Borgerne ikke vilde undskylde sig med Mangel paa Materialer.

Borgervagten synes ikke at have været ret paalidelig, ti 22. April bød Kongen Magistraten at opsætte Træheste ved hver Port og at tilholde Borgerofficererne uden Personsanseelse at straffe dem, der kom drukne paa Vagt eller drak sig fulde paa Vagten eller før Tiden forlod deres Post. Den 27. i samme Maaned blev Vagten saaledes fordelt, at de indkvarterede Soldater holdt Volden besat fra Vandkunsten til Vesterport og Borgerne det øvrige 4).

__________

1) Mansa S. 325-28.

2) Christian IV's Breve 1645-48, S. 21, 27, 29.

3) K. D. V 275-76, 278.

4) K. D. V 278-79, 788.


260

Under saadanne Forhold blev der Dyrtid i Staden. Kongen indførte Besparelser i Hofholdningen sidst i April. I Maj tillod Kongen de Borgere, der ikke kunde yde Penge i Grundskat af deres Gaarde, at yde Proviant i Stedet. Indkvarteringen af Ryttere hvilede tungt paa Borgerne, da der var stor Mangel paa Hø og Strøelse, hvorfor de slap for denne, imod at give 3000 Rdl., men 800 Mand Fodfolk skulde de beholde i Kvarter. 22. Maj blev der paalagt en Kopskat paa alle over 15 Aars Alder, hvilken skulde udredes i Løbet af en Maaned 1). Da Kongen imidlertid frygtede, at den svenske Flaade, der var under Opsejling, skulde gøre Angreb her, lod han dog lægge en Eskadron Ryttere i Kvarter, idet han 25. Maj gjorde opmærksom paa, at de andre Købsteder var villige til at taale stor Indkvartering, dersom Kjøbenhavn ogsaa fik saadan i Forhold dertil, og en saadan Indkvartering i Grunden var mindre, end der med Rette kunde tilkomme Byen.

16. Maj var Flaaden udsejlet under Ove Gjeddes Overbefaling, men den kom i sørgelig Stand tilbage efter at have mistet 2 Skibe.

31. Maj kom en hollandsk Flaade paa 350 Orlogs- og Koffardiskibe igennem Sundet og den danske Flaade trak sig ind ved Blokhusene (Toldboden); da Hollænderne var komne igennem med Koffardiskibene, lagde 25 Orlogsskibe sig paa Reden 9. Juni, hvor de blev liggende 11 Uger til 22. Avg., men ingen Hinder lagde i Vejen for Skibsfarten.

2. Juni befalede Kongen Magistraten at undersøge Borgernes Forraad, men holde Resultatet hemmeligt, ligesaa skulde Forraadet paa Krudt og Bly undersøges, men det skulde under exemplarisk Straf som hidtil være forbudt at skyde paa Gaderne; og var det fornødent at der fyredes, skulde det alene ske paa Voldene i Officerernes Nærværelse 2).

__________

1) Christian IV's Breve 1645-48 S. 36. K. D. V 280, 281. Kopskatslisten er trykt i K. D. VI 231 flg.

2) K. D. V 281-82, 788-89. Slange S. 1317-19.


261

7. Juni paalagde Kongen Korfits Ulfeldt at have Opsigt med Vagten, især skulde han tilholde Borgerne ikke at forlade deres Poster, og lade give Agt paa dem, der drog paa Vagt i Borgernes Sted og som ikke havde svoret til Fanen og endnu mindre til Byen, at de intet utilbørligt foretog sig. Da Udenværkerne paa Byens østre og vestre Side nu næsten var færdige, behøvedes der færre Folk, og de skulde forsynes med Vagthuse og Skilderhuse, derimod var Værket udenfor Nørreport ("Dammen") ikke færdigt, hvorfor denne Port indtil videre skulde lukkes og Broen paa Dæmningen over Sortedamssøen afbrydes.

Der var imidlertid Sygelighed ombord paa Flaaden; de syge Soldater blev indkvarterede hos Borgerne, men der maatte ellers ingen komme i Land ved S. Anne Bro eller indenfor Bommene uden med Bevis for, hvor de vilde hen 1).

25. Juli lagde den svenske Flaade sig udenfor Amager og 8. Avgust blev et dansk Krigsskib taget mellem Malmø og Kjøbenhavn 2).

Ved den svenske Flaades Ankomst fik man travlt med at sikre Havnen, og Niels Trolle fik 30. Juli Befaling om at besætte Batteriet ved Toldboden med Kanoner og Mandskab fra Skibene. Samme Dag tillod Kongen, at Nørreport blev aabnet om Torvedagene, at Bønderne kunde komme ind med deres Varer, men ellers maatte det yderste Stakit ikke lukkes op, kun Laagen maatte benyttes. Af et kgl. Brev af 4. Avg. ses det, at Befæstningen udenfor Nørreport, som Borgerne skulde gøre i Stand, ikke var færdig endnu. Voldene var ikke saaledes, at man der kunde bruge sit Gevær, da Brystværnet ikke var i Stand, hvorfor Magistraten blev tilholdt at lade dette udføre til Borgernes eget Forsvar. Istedenfor Skansekurve kunde bruges Vinfade fyldte med Jord.

Faa Dage efter sluttedes imidlertid Freden, og Byen blev for denne Gang forskaanet for en Belejring.

__________

1) K. D. V 282-83.

2) K. D. V 789.


262

22. Avg. kom den franske Ambassadeur tilbage fra Fredsmødet og blev midt mellem Helsingør og Kjøbenhavn modtaget af Viceadmiralen Niels Trolle og andre af Adelen med hele Rytteriet. Nærmere ved Staden kom Kongens Vogn med Rigens Admiral Ove Gjedde. Indenfor Porten stod 2 Batailloner Soldater, der hilste med 3 Salver, og paa Nørregade stod Borgervæbningen opstillet og gav 3 Gange Salut foran Ambassadørens Bolig paa Gammeltorv, ligesom alle Kanonerne paa Voldene og Yderværkerne blev affyrede, desuden blev han i nogle Dage prægtig trakteret paa Kongens Bekostning 1).

Der blev dog liggende Indkvartering, ti 17. Sept. tillod Kongen Magistraten at anholde de Soldater, der begik "adskillige Mutvillighed" og Tyveri, og overgive dem til deres Officerer, at de kunde blive straffede. Denne Indkvartering maa have været af en drøj Beskaffenhed, ti Borgerskabet kom overens med Kongen om at udrede 10,000 Rdl. til Afbetaling af Soldaterne og fik derfor 22. Sept. 1645 det Privilegium at være forskaanet for al Indkvartering i Fredstid, dog saaledes, at hvis det blev paalagt andre Købsteder for Betaling at underholde Folk til Landets Forsvar, kunde Kjøbenhavn ej heller forskaanes. Nørrebro maatte nu igen aabnes for den sædvanlige Færdsel over Peblingebroen, men paa den Betingelse, at Borgerskabet inden næste Pinse skulde forfærdige Porten i Udenværket (ved Ravnsborg) og inden næste Sommers Udgang hele Udenværket udenfor Nørreport 2).

9. Avg. blev Borgmester Reinholt Hansen afskediget 3).

Stemningen mod Adelen, der ikke havde bevilget det nødvendige til Rigets Forsvar, var under denne Krigstid meget bitter her i Staden. En Student Frederik Osvald skrev 3. Juli et Brev til en Borgmester i Ribe, at Skylden for at vi ikke havde faaet Fred, paahvilede Adelen, ti den

__________

1) J. L. Wolfs Diarium. Slange S. 1373.

2) K. D. III 258-59, V 289.

3) Tredie Del S. 211. Se yderligere om denne Sag Christian IV's Breve 1645-48 S. 59, 63.


263

studerede kun paa at drive Kongen af Landet, saa vilde den være sine egne Herrer, ligesom i Sverig og Holland, saaledes gik Rygtet her blandt Borgerne. Herfor blev han siden relegeret fra Universitetet, da han ikke vilde navngive nogen Borger, der havde talt saaledes 1).

10. Juli beskikkedes en særlig Raadstueskriver, hvad der nu kaldes Kontorchef under Magistraten 2).

Endnu i April 1646 var Nørreport, der paa Grund al Krigsudsigterne var bleven lukket 7. Juni forrige Aar, ikke aaben for Færdselen, da Magistraten havde lovet først at gøre Udenværket ved Ravnsborg i Stand. Dette blev dog nu udsat, imod at man forlængede den gamle Nørrevold saaledes, at Rosenborg kom indenfor Volden 3).

20. Dec. 1646 stod en Islænder, der 18-20 Aar havde været i Barbariet og havde antaget den muhamedanske Religion, aabenbar Skrifte i Holmens Kirke og blev igen indlemmet i den kristne Kirke 4).

12. Feb. 1647 brændte Tøjhuset paa Grund af en Uforsigtighed, der opstod ved Forfærdigelse af en Granat, hvilken sprang og dræbte en halv Snes Personer. Kongen ilede straks til og kaldte Tøjmesteren Oberst Zernichow, der var sysselsat med at redde, ud. Han kom endelig "og faldt næsegrus ned paa Jorden og bad om Naade, ti han endnu ikke vidste, hvorfra Ilden var kommen. Kongen i Iver løb imod ham og vilde slaa, men Rigens Raad, som tilstede var, bad paa det underdanigste, Hans Majestæt ikke vilde sig ivre, man kunde ikke endnu vide, hvem derudi kunde være skyldige." Ilden gjorde stor Skade paa Rustkamret, saa kun Kanonerne forneden blev reddede. "Kom Ild udi Arkeliet og i Fyrværkerne og andet saadant deri var, som straks opslog udi en Hast, det ganske Hus antændte, saa ingen Mennesker muligt var at kunne læske." Branden varede

__________

1) Ny D. Mag. VI 210-14.

2) Tredie Del S. 263.

3) Christian IV s Breve 1645-48 S. 152.

4) K. D. V 790.


264

fra Kl. 3 1/2 om Eftermiddagen til langt ud paa Natten. Tøj mesteren blev 2 Dage efter arresteret og stillet for en Krigsret, men blev frikendt; det havde dog været hans Uforsigtighed, der havde tilladt, at man ladede Granater i Laboratoriet, hvor der var Ild i Kakkelovnen 1).

20. Maj befalede Kongen alle Lensmændene og gejstlige Stiftelser i Sæland 3. Juni at sende et vist Tal Karle med Skovle og Spader til Kjøbenhavn forsynede med Kost for 3 Maaneder, for at arbejde paa Fæstningen, nemlig 1 Karl af hver 200 Tdr. Hartkorn. I Stedet for en Karl kunde ogsaa gives 1 Rdl. om Ugen. Til at forestaa dette Arbejde beskikkedes Axel Urup med 3 Kaptejner og 1 Skriver under sig. Der blev udskrevet af Byen en Grundskat af 1 Rdl. af hver 100 Daler, hver Gaard blev taxeret til. Under dette Arbejde blev den gamle Østerport flyttet; den var formodenlig ogsaa brøstfældig, ti 18. April faldt en Mand gennem et Hul i Hvælvingen og slog sig ihjel. 20. Juli befalede Kongen at flytte Portnerens Hus fra den gamle til den ny Østerport, hvor der ogsaa blev opført et Vagthus. Endnu i Efteraaret var Volden ikke helt i Stand, ti Byfogden fik 2. Sept. Befaling til at erklære sig om, hvor de Huller fandtes paa det ny Værk, hvor man kunde komme igennem med Vogne. "De gamle Volde bør af Borgeriet saaledes haves i Agt, at man hverken til Vogns eller til Fods kan komme der ud, som nu mangesteds ske kan" 2).

Den udvalgte Prins Kristian døde i Tydskland 3. Juni og hans Lig kom Mikkelsdagsaften til Skibs til Havnen; derfra blev det 30. Sept. højtidelig ført til Slotskirken, hvorfra det 8. Nov. bragtes til Vor Frue Kirke, hvis Gulv i den Anledning blev belagt med Brædder. Kl. 7 om Morgenen blev de hvervede Soldater opstillede fra Slotsporten til Højbro, og fra denne stod Borgerskabet i Gevær langs Gaderne til Kirken, hvis Klokker begyndte at ringe Kl. 8. I Spidsen

__________

1) Pers. Tdskr. III 199-22. K. D. V. 790.

2) K. D. V 304-14.


265

for Processionen gik 2 Adelsmænd som Marskalker, derefter Skolens Personer, alle Studenter, Præster og andre Gejstlige syngende, dernæst Professorer og Doktorer fra Kjøbenhavn og Sorø og Biskopperne. Efter dem fulgte Prinsens Kapelmester og Musikanter, 2 Herpavker, 1 Pavkeslaar med Stokkene overkors, dernæst Trompetere, 3 i hver Række, Hofmarskalken med de kgl. og fyrstelige Officerer og adelige Betjente og 30 Studenter med Sørgekapper, hver med en tændt Fakkel, dernæst 16 Faner, hver baaren af en Adelsmand i Sørgedragt, og efter hver Fane en Hest med sort Dækken, der naade til Jorden, hver ledet af 2 Adelsmænd. Derefter kom 3 Adelsmænd og efter dem 3 andre med Elefantordenen. Nu kom Liget, baaret under en Himmel af Adelsmænd, og ved Siden gik 24 unge Herremænd fra Sorø Akademi, der bar Vokslys, behængte med sort Flor, og bagved dem 16 Drabanter med Hellebarderne nedad. Derpaa gik Kongen, efter ham Prins Frederik, derpaa forskellige fremmede Udsendinge, alle med Drabanter ved Siden, og dem fulgte Rigsraadet, det holstenske Raad og forskellige Adelsmænd. Dernæst kom de fyrstelige Damer, hver ført af 2 Adelsmænd, Kongens og Kirstine Munks Døtre, efter dem 2 Marskalker og Adelsdamer, derpaa de uadelige Kancellibetjente, Borgmestre, Raadmænd og det fornemste Borgerskab. Liget blev sat for Altret i Kirken og Talen holdt af Biskop Jesper Brokmand. Imidlertid marcherede Borgerskabets 8 Faner i Rustning og sorte Klæder og 1 Fane Soldater ind paa Kirkegaarden, og da Prædiken var endt, gaves der Salve 3 Gange af Musketter og af Kanonerne paa Voldene ligesaa ofte, og Processionen gik tilbage til Slottet, hvor der blev holdt nogle Dages Begravelsesgilde. Nogle trakteredes i det danske Kompagni, og foran Slottets Køkken var opført et Telt til at rette an i 1).

__________

1) J. L. Wolfs Diarium S. 651-64. K. D. V 316-18.


266

Af andre Begivenheder fra 1647 kan nævnes den Straf, som 4 Soldater fra Kristiansstad fik, der havde gjort falsk Mønt; de 2 mistede Fingrene, der blev opslaaede paa Galgen paa Amagertorv, en blev vippet ud af Raadhuset og en kom i Jærn paa Bremerholm 1).

Ved Prins Kristians Død var Riget uden Tronarving, og det er bekendt, hvilke haarde Betingelser Adelen stillede for at udvælge Prins Frederik. 29. Nov. befalede Kongen Borgerskabet at sende Udvalgte til det Møde, der 17. April næste Aar skulde holdes med Adelen og Udvalgte fra hele Riget for at deltage i Valget. 11. April 1648 udvalgtes derpaa paa Raadhuset de 4 Borgmestre, 3 Raadmænd og 4 Borgere med Fuldmagt 2).

Imidlertid var den gamle Kong Kristian IV hensovet paa Rosenborg 28. Feb. 1648; hans Lig førtes til Slotskirken og 18. Nov. samme Aar til Vor Frue Kirke, hvorfra det siden førtes til Roskilde Domkirke 3).

__________

1) K. D. V 791.

2) K. D. I 661-64.

3) Encomion S. 302.


__________


<-Forrige . Indholdsfortegnelse . Næste->

Opdateret: søn jan 23 18:38:34 CET 2005
Publiceret: søn jan 23 18:38:32 CET 2005
© eremit.dk 2001 - 2010 . Må frit anvendes og citeres med kildeangivelse
Kontakt:

Creative Commons License
Dette værk er licensieret under en Creative Commons Navngivelse-Ikke-kommerciel-Ingen bearbejdelser 2.5 Danmark Licens.

Valid HTML 4.01 Transitional  Valid CSS!
Sidens top