eremit.dk
Sti: Forside > Forfatterindeks > KHB > Kjøbenhavns Historie indtil Reformationens Indførelse.

Kjøbenhavns Historie og Beskrivelse II

Kjøbenhavns Historie indtil Reformationens Indførelse
    - kap. VI

Kbh., G. E. C. Gad, 1879

Oluf Nielsen (1838-1896)


Denne eTekst er en nøjagtig kopi af teksten i den originale trykte udgave. Teksten er fremstillet med OCR teknik hos eremit.dk. Teksten er udgivet til undervisning og forskning, og kan frit bruges til sådanne ikke kommercielle formål.


<-Forrige . Indholdsfortegnelse . Næste->

185

VI. Kjøbenhavn i Kristian III's og Frederik II's Tid.

Et Aar efter Stadens Overgivelse til Kristian III var al Misstemning glemt og Kongen viste, ved at han lod sig krone i Vor Frue Kirke, at det var hans Øjemed at bevare Kjøbenhavn som Rigets Hovedstad. Til Kroningen kom Hertug Albrecht af Prøjsen med sin Gemalinde, der var Kongens Søster, og Dronningens Broder Hertug Frands af Sachsen Lauenborg og mange fremmede Sendebud. Hver af Gæsterne kom med stort Følge, saaledes bragte Hertugen af Prøjsen med sig 46 Vognheste og 145 andre Heste 1). Til Adelen udgik Indbydelser til at møde med Hustruer og Døtre, og 12 adelige Damer blev tilsagte til at komme til Kjøbenhavn ved S. Hansdagstid og medbringe "flamske Klæder, Silke-Spærlagen og andet hvis (hvad) der tilhører at smykke Fyrsters og Herrers Herberge, som vi did til samme vor Kroning formode, sammeledes at drage (tapetsere) vor kgl. Sal." Søndagen 12. Avgust, Aarsdagen efter Biskoppernes Fængsling, udgik fra Slottet en højtidelig Procession med den menige Adel, 3 og 3, i Spidsen, derpaa Rigsraaderne til Hest, af hvilke de 4 ældste førte Rigsklenodierne, og efter disse Kongen til Hest. Bagved ham red de svenske Udsendinge, de fremmede Fyrster og andre Staters Udsendinge. Med et kort Mellemrum kom en anden Procession af Adelsmænd med 4 Rigsraader, af hvilke de 2 bar Dronningens Regalier, Kronen og Sceptret, derpaa kom Dronningen med udslaget Haar siddende i en prægtig Vogn tilligemed Hertuginden af Prøjsen, i en anden forgyldt Vogn sad Prinsesse Anna, derpaa fulgte Dronningens og Hertugindens Hofdamer og en lang Række adelige Fruer og Jomfruer. Toget gik til Vor Frue Kirke, der var belagt med kostbare Tapeter og hvor Kroningen blev udført af Dr. Johan Bugenhagen, hvem Kongen havde ind-

__________

1) Danske Kongers Hist. Fasc. 17 a. 17. 13


186

kaldt for at sætte den ny Kirkeforfatning i Gang. Da han kom hjem, fik han dog ringe Tak derfor af Luther, der mente, at det ikke sømmede sig for ham at krone Konger og Fyrster, og han "schalt gross und schwer auf ihn".

Efter Kroningen slog Kongen i Kirken flere Adelsmænd til Riddere, blandt hvilke var Peder Skram, til hvem Kongen begyndte sin Tiltale med disse Ord: "du dyre Helt, du est det vel værd, at jeg skal slaa dig til Ridder" 1). Fra Kirken gik Toget tilbage til Slottet, men med den Forandring, at Dronningen red ved Siden af Kongen paa en snehvid Ganger. Kroningen var følgelig ledsaget af andre Festligheder, navnlig Dystrenden og Turnering, idet det hed i Indbydelsen til Adelen, at enhver skulde tage med sig "sin bedste Livhest, Kyrads og dets Tilbehør" til den forestaaende Turnering og laane, hvad han manglede, af sine Venner, saa han kunde have sin Rustning færdig senest 8 Dage tilforn. 2) Samme Tid holdtes Herredag, under hvilken de første evangeliske Biskopper eller Superintendenter, som de skulde kaldes, blev ordinerede af Bugenhagen 2. September ogsaa i Vor Frue Kirke og under denne udstædtes den ny Kirkeordinans paa Latin, 2 Aar senere udgivet i en ny Skikkelse paa Dansk. Selvfølgelig har Handlinger som Kongekroning og Bispevielse, der hidtil var foretagne af Erkebispen i Lund, i høj Grad forbitret Papisterne, men i Kjøbenhavn har de sikkert alene gjort et godt Indtryk. Sandsynligt er det, at det er i Tiden umiddelbart herefter, at den ny Sogneordning er foretaget i Kjøbenhavn, i hvilken Medlemmer af Rigsraadet deltog i Forening med Magistraten 3).

Kort efter Kroningen, 19. Oktober 1537, udstædte Kongen et Brev, hvori han tog Byen, dens Øvrighed og Borgere i

__________

1) D. Mag. 3. R. III 89.

2) Se om Kroningen Aktstykker til Kong Christian den Tredies og Dronning Dorotheas Kroning af Münter og Werlauff 1831.

3) Tredie Del S. 4.


187

sin Værn og Beskærmelse og stadfæstede de Benaadninger, som var givne dem af hans Forgængere 1).

Under Belejringen havde Hertug Albrecht tilsagt Borgerne at ville give Betaling for sine Krigsfolks Fortæring, hvilken Godtgørelse 1538 vurderedes til over 30,000 rinske Gylden, hvorpaa Borgerskabet henvendte sig til Kansleren Johan Fris, der tilbød at føre Forhandlingerne med Hertugen uden at blande Kongen ind i Sagen 2). Det er ikke sandsynligt, at disse Forhandlinger førte til noget.

Da Palsgrev Frederik, Kristiern II's Svigersøn, 1539 truede Danmark med Krig, befalede Kongen Indbyggerne at indkøbe Forraad af Levnedsmidler og tilsagde dem at ville komme dem til Hjælp med Raad og Daad, sende sin Søn og siden i egen Person komme til dem saa snart som muligt. Han lod Flaaden tiltakle og bemande og befalede de sælandske Bønder, der tilhørte Kronen og kirkelige Stiftelser, hver at arbejde 4 Dage paa egen Kost paa Stadens Volde 3).

I disse Aar vedblev Arbejdet paa Befæstningen, men dette var selvfølgelig til meget Besvær for de sælandske Bønder, hvorfor Kongen 1542 lod Hr. Anders Bilde underhandle med Borgerne om at opføre nogle Rundeler, og efterhaanden kom ogsaa Borgerne til at deltage i deres Stads Befæstning, hvilken Forret og Forpligtelse de havde mistet 1536. Det ses, at det næste Aar blev dem paalagt "at færdiggøre og ved Magt holde deres Volde og Befæstning" 4).

24. Juli 1542 udstædte Magistraten og Lavenes Oldermænd en Fuldmagt til 3 Mænd, der samme Dag skulde møde paa Sælands Landsting og paa Stadens Vegne deltage i Prins Frederiks Hylding som Tronfølger. Disse 3 var Borgmester Povl Hansen, Raadmand Knud Kempe og Borgeren Niels Klavsen 5).

__________

1) K. D. I 393-94.

2) K. D. IV 507.

3) K. D. IV 509-14.

4) K. D. IV 515, 517.

5) K. D. I 401-02.


188

1543 førtes der Forhandlinger med de Kanniker og katholske Præster, der var blevne tilbage og endnu nød deres tidligere Indtægter, 16 i Tallet; en af disse, Mag. Mathias Pedersen var endnu Sognepræst i et Landsogn og holdt en Kapellan, der ikke var examineret af den evangeliske Superintendent. De katholske Præster blev indbudte til en Disputats med Professorerne om Retfærdiggørelsen og Nadverlæren og maatte, skønt modstræbende, falde tilføje og fraskrive sig deres tidligere Meninger. Næste Aar holdtes der i November 1) en offentlig Disputats med Kanniker ved Lunds Domkapitel, vistnok i Kapitelshuset ved Vor Frue Kirke, i Nærværelse af Kongen og Mænd af forskellige Livsstillinger; ogsaa de lundske Kanniker maatte ligesom deres Kollegaer i Kjøbenhavn og Roskilde underskrive en Erklæring, hvori de tilstod deres Overensstemmelse med den evangeliske Lære. Nogle Dage efter foregik den første theologiske Doktordisputats efter Reformationen i Vor Frue Kirke 2).

Aaret 1546 var et strengt Aar for Danmark, med en Dyrtid, hvis Lige ingen kunde mindes, dertil var Vintren 1545-46 usædvanlig streng, saa man kunde gaa over Øresund og Store Belt og Havet mellem Falster og Meklenborg. I Kjøbenhavn kunde Bryggerne og Bagerne ikke faa Korn at købe, saa de sidste var nær ved at maatte slaa deres Udsalgsvinduer til. Magistraten udstædte Forbud mod Udførsel og begærede Kongens Stadfæstelse. Denne befalede 24. April Statholderen Eske Bilde at sørge for Tilførsel af Korn og for at de Fattige ogsaa kunde blive delagtige deri, desuden skulde han lade gøre Hussøgning hos Borgerne efter større Oplag, der da skulde fratages dem og sælges til dem, der trængte. Allerede i Februar havde han befalet Joakim Bek at sælge 10-15 Læst Korn i Smaapartier til Fattige 3).

__________

1) Heibergs Peder Palladius S. 103-04.

2) Rørdams Universitets Hist. I 154, 168, 169.

3) K. D. IV 518. D. Mag. 4 R. I 186. Rørdams Mon. I 379.


189

Samtidig opkom en Pest, der af Mansa anses som en ondartet Feber med Tilfælde af Kolera og Dysenteri 1). Universitetets Virksomhed ophørte og Professorerne flyttede til Knardrup. Der døde saa mange Mennesker, at man maatte indrette en Begravelsesplads for Fattige udenfor Nørreport 2). Fra Slottet sendtes stadig Beretninger til Kongen om Dødsfaldene 3).

Endnu i December skrev Biskop Peder Palladius til Hr. Mogens Gyldenstjerne 4): "Som Eders Strenghed lader mig tilspørge, hvor mange her er bortdøde af Pestilens, fra det første det begyndte her at regere, som er et helt Aar og 3 Maaneder, og er en mægtig Hob borte baade af Almuesfolk, unge Folk, Peblinge og Børn, saa at det kender sig vel baade i Kirken, i Skolen og paa Gaden, men et vist Tal, hvor mange bortdøde er udi saa lang Tid, véd jeg ikke; om det staar tilfangs, gærne vil jeg høre mig om, og hvad Vished jeg kan overkomme, vil jeg give Eders Strenghed tilkende. Jeg har ikke meget været hjemme i denne Sommer, nu tykkes os, at det sagter sig og den almægtigste Gud vil nu drage dette sit Ris fra os, Gud give, at hver af os, som igen leve endnu, vilde tænke, at det er gjort ham til Gode" osv. "Her er ikkun 2 eller 3 Lig om Dagen, som her var for 4 Uger 6 eller 8 eller flere".

I September befalede Kongen Lensmændene at sende Svin og Flesk til Kjøbenhavn, men dette er maaske til Hærens og Flaadens Forsyning 5).

1549 indførtes en ny Ordning af Fattigvæsenet 6).

1551 havde Kjøbenhavn en Fejde med de oprørske Beboere af Island, hvormed Magistraten var forlenet, og Byen maatte udruste et Krigsskib, der tilligemed en kgl. Flaade maatte drage op til Landet, hvor man havde dræbt Magi-

__________

1) Folkesygdomme S, 150-52.

2) Fjerde Del S. 108.

3) K. D. IV 519.

4) Heibergs P. Palladius S. 183.

5) D. Mag., 4. R. I 231-32.

6) Fjerde Del S. 6.


190

stratens Foged og nogle andre Mænd, men Sagen endte med, at Magistraten mistede sin Forlening 1).

1552-56 blev der foretaget en stor Ombygning af Slottet, idet en hel ny Fløj blev opført 2).

1553 blev Staden igen hærjet af Pest. Universitetet var lukket fra 10. Avgust til næste Fastelavn. Biskop Peder Palladius omtaler i et gudeligt Skrift, han udgav ved Mikkelsdjagstid til Trøst i denne Trængselstid, at der allerede var død 600 Mennesker foruden dem, der blev begravne af deres Forældre (nemlig Fattige), hvis Tal regnedes til 400. Han omtaler, at Dagen forud saa man 4 Lig paa 1 Ligbaare og 16 blev begravne paa den ny Kirkegaard udenfor Nørreport foruden 30 paa Byens Kirkegaarde. Lensmanden paa Slottet Peder Godske opholdt sig paa Hørsholm og opfordredes af Kongen til ikke at komme til Kjøbenhavn, da han fik stadig Underretning derfra. Paa Slottet havde Sygdommen nemlig ogsaa faaet Indpas. I Begyndelsen af November meddelte han Kongen, at af navnkundige Borgere var Anders Halager og Kort Bartskær ved Stranden døde. I Dec. kunde han melde, at Sygdommen var aftaget, om der end i de 3 Uger fra 19. Nov. til 9. Dec. var død 78 3).

Midt under Pesten kom den reformerte polske Adelsmand Johan Lascy, der med 200 Ledsagere var fordreven fra England, til Kjøbenhavn og søgte Gæstfrihed, men da deres Troslærdomme var afvigende, fik Magistraten 18. Nov. kgl. Befaling til at udvise dem, "paa det at de ikke skulle forføre nogen enfoldige Folk til deres Lærdom", men hvis nogen vilde forandre sin Tro, maatte han gærne blive. Peder Godske kunde ogsaa i December berette, at han havde sendt dem til Søs til Tydskland undtagen 12 gamle og skrøbelige, der blev sendte over Land ledsagede af en af hans Tjenere; tilbage var alene 7 Kvinder, der gik paa faldende Fod og som

__________

1) Tredie Del S. 153-57.

2) Tredie Del S. 109.

3) Mansa S. 155-59. Danske Sml. III 69-80.


191

fik Lov til at blive med deres 8 Børn, til de var forløste, dog imod Forpligtelse til at forholde sig stille. Desuden var der en Skomager, der afsvor sin Tro og blev tilbage 1). Den haarde Adfærd mod disse stakkels Mennesker var ikke til Ære for den danske Gejstlighed.

1554 blev Vikariegodset henlagt til Indtægt for Gejstligheden, efterhaanden som de katholske Præster døde bort 2).

1555 blev Vor Frue Kirke underkastet en stor indvendig Istandsættelse 3).

16. Februar 1556 stod paa Kjøbenhavns Slot Bryllup mellem Hertug Ulrik af Meklenborg og Kongens Søster Elisabet.

Samme Aar skænkede Kongen Byen Grønnegaards Havn til Vinterlejehavn, da den gamle Havn blev for lille 4). Dette var maaske grundet i nogen Udvidelse af Søfarten, men maaske nok saa meget i den stadige Opfyldning for at erhverve Byggegrunde. Ved denne Tid byggede Kongen Huse paa S. Nikolaj Kirkegaard som en Fortsættelse af de tidligere i Vingaardsstræde og Lille Kongensgade for at skaffe Beboelse til sine Tjenere 5).

1559 udgav Peder Palladius et Skrift imod Drukkenskab, og det var navnlig henvendt til "alle dem, som man kalder Selskaber her inden Kjøbenhavns Porte, hine rette Slemmere og Demmere, som lade dem dagligen finde i Ølkonens Hus, først til Brændevin om Morgenen, dernæst op paa Dagen til Tydskøl, paa det sidste om Aftenen til Pryssing (Øl fra Prøjsen) med al den Slemhed, der hænger hos".

Kong Kristian III døde paa Koldinghus 1. Jan. 1559 og 27. Jan. aflagde Borgerskabet Troskabs Ed til Hr. Mogens Gyldenstjerne paa den udvalgte Kong Frederik II's Vegne 6). Den unge Konge lod det være sin første Regeringshandling

__________

1) Danske Sml. III 75-76. K. D. IV 550. Zwergii Sæl. Cleresi S. 54.

2) Tredie Del S. 24.

3) Fjerde Del S. 51.

4) Fjerde Del S. 184.

5) K. D. IV 558, 564.

6) Rørdams Monumenta I 568-69.


192

at undertvinge Ditmarsken i Forening med sine Farbrødre. Derved erhvervede Kongen sig straks Folkets Yndest og man kan vel tænke, at hans Kroningsfest, som han forberedede straks efter Felttogets Tilendebringelse, fremkaldte et stort Køre.

Slottet blev prydet fra øverst til nederst, Salene og Værelserne smykkedes med Tapeter af flamsk Klæde, hvori kunstfærdig var indvævet Scener af det gamle Testamente eller af den gamle Historie, som Herkules, Hektor, Helena osv., eller Jagtstykker med Hjort og Hind, Løve og Bjørn, Høg og Hund, Falk og Ørn eller Lilier og Roser og andre skønne Blomster. Henimod Festdagen begyndte de fremmede Gæster at komme, Hertugerne Hans og Adolf af Holsten med den unge Grev Johan af Oldenborg, Sendebud fra de forskellige Hansestæder; Kurfyrst Avgust af Meisen med sin Gemalinde Anna, Kongens Søster, og med dem Kongens Broder Hertug Magnus, Biskop i Øsel og Kurland, sejlede fra Varnemünde og steg i Land ved Dragør, hvor Kongen og hans Farbrødre red dem i Møde og ledsagede dem til Kjøbenhavn, hvor de hilsedes af en langvarig voldsom Skyden fra Orlogsflaaden og Kanonerne udenfor Slottet.

"De skøde, at Jorden hun bævede ved,
der fulde og Vindver af Husene ned.
Og for det var mod Aftens Tid,
da saa man Ild saa klar og hvid,
som der havde faldet af Himlen ned
stor Lynild og Torden, saa lysnede det."

Magistraten havde allerede 16. Marts faaet Befaling til at bestille gode Herberger og Staldrum til de ventede Gæster og at tilsige Borgerne, at de skulde forsyne sig med fremmed Drik og Forraad paa Hø, Havre og deslige 1).

Ligesom Kongen ikke selv kunde huse sine Gæster, langt mindre deres talrige Tjenerskab, havde han ej heller Bohave

__________

1) K. D. IV 563.


193

nok. Der udgik 25. Juli Befaling til 6 Købstæder om at laane Fade, Tallerkener, Saltkar, Kedler, Duge og Lysestager. Kjøbenhavn maatte levere 100 Tinfade, 150 Tintallerkener, 60 "Saltserkener", 16 Lysestager, 100 Duge, 8 Kedler, af hvilke de største kunde rumme 3 Tønder, de mindste 1/4 Tønde 1).

Den 20de Avgust foregik Kroningen, i hvilken Anledning Vor Frue Kirke var bleven underkastet forskellige Reparationer og opmålet 2), Koret blev prydet med Tapeter og Gulvtæpper af rødt engelsk Klæde. Paa hver Side af det stod en med karmoisinrødt Fløjel betrukken Stol til de fyrstelige Gæster og oppe ved Altrets højre Side en Gyldenstykkes Stol med Himmel over, hvori Kongen straks skulde gaa ind; senere skulde han have Plads i en mindre Stol ved Altrets Fod uden Himmel. Paa begge Sider af Koret var gjort ophøjede Stilladser til de Adelspersoner, der ikke kunde faa Plads paa Gulvet, og til Sangerne. Gaderne var bestrøde med Blomster og Husene behængte med Grønt.

Ud fra Slottet saa man da Toget komme. I Spidsen gik 6 Trompetere og 2 Trommeslagere og efter dem 3 og 3 hele Adelen, forrest Greven af Oldenborg, Hr. Fredrik af Dohna og Jens Trudsen Ulfstand, og efter dem den danske Adel, den saksiske og holstenske. Derpaa kom ni Trompetere og to Mænd, der slog paa Kedeltrommer, klædte i brune Kjortler, bræmmede med Fløjel, med gule Trøjer og Hoser og Fløjels Huer, fulgte af de 2 kgl. Herolder, Nicolaus og Carolus Skotte ("en gammel fin Mand"), med Sølvspir i Hænderne og Kjortler, hvorpaa Danmarks Vaaben var stukket med Silke, Sølv og Guld 3). Efter dem red Rigens Raad, af hvilke de bagerste var Rigens Hovmester Hr. Ejler Harden-

__________

1) Ny D. Mag. II 56-57.

2) Se fjerde Del S. 52.

3) En samtidig Præst, der beskriver Herredagen i Odense 1580, fortæller, at Herolder skulde kunne 7 Sprog og at de var overdragne med Silketøj, "malet og stukket som en Messehagel" (Saml. til Fyns Hist. og Top. VII 260).


194

berg, der førte Guldkronen, Rigens Marsk Otto Krumpen med Guldsværdet, Hr. Mogens Gyldenstjerne med Spiret og Holger Rosenkrands med Rigsæblet. Paa en stadselig Hest fulgte derpaa Kongen, omgivet paa begge Sider af 40 Drabanter til Fods, hvis Dragt var halv gul Damask og halv brunt Fløjel.

"Udi alle de Gader og Stræder ogsaa
stod utalligt Folk at se derpaa,
i alle de Hus, i Vindver og Døre
saa man meget Folk, kunde ogsaa høre,
hvorledes at de med Hjærte og Mund
ønskede Kongen stor Lykke al Tid og Stund,
som der frem for dem ridendes kom,
saa mild og dejlig, saa dydig og from.
Han saa til alle saa blidelig
at Hjærtet maatte derved glæde sig."

Efter Kongen red Kurfyrst Avgust, Hertugerne Hans og Adolf af Holsten, Kongens Brødre Magnus og Hans, den franske Legat Hr. Carolus Dantzæus, Grev Johan Günther af Schwartzburg, Grev Wolfgang af Eisenborg og Grev Burckard af Barby paa Heste, der straalede af Silke, Fløjel, Sølv og Guld. Derpaa fulgte Enkedronningens Hofsinder til Fods og efter dem red Grev Kristian af Oldenborg.

I en med sort Tøj overtrukken Vogn kørte dernæst Enkedronning Dorothea med sine 2 Døtre Kurfyrstinde Anna af Sachsen og den endnu ugifte Dorothea, alle sørgeklædte, og 4 danske Adelsmænd gik barhovede paa hver Side. 6 andre Vogne fulgte med Dronningens og Kurfyrstindens Jomfruer.

"Efter dem gik Fruer og Jomfruer frem
af Danmaiks Adel. Der var blandt dem
saa mangen fin dejlig Jomfru og Kvinde,
de skikked sig vel med Tugt og Sinde.
Hvad Smykke og Stads med Klæder og Dragt,
med Sølv og Guld og anden slig Pragt,
med Silke og Fløjel og ædle Stene,
med dyrbare Foder og Perlerne rene,


195

de Fruer og Jomfruer havde den Tid,
derom vilde vel være Tale saa vid,
om det skulde alt opregnes nu hære,
Gud giv det ej for meget mon være."

Da Toget kom til Vor Frue Kirke, stod Kongen af Hesten, og man gik i samme Orden op i Koret, hvor hver indtog sin Plads, hvorpaa Gudstjenesten tog sin Begyndelse, der lededes af Skaanes Biskop Niels Palladius, da hans Broder Sælands Biskop Peder Palladius var syg. Ved Handlingen i Kirken vil vi ikke her dvæle 1), men kun berette, at da Kongen var salvet, iførte han sig i et Kammer ved Siden af Altret kongelige Klæder, nemlig en Gyldenstykkes Kjortel, foret med Sobel, hvorpaa Regalierne overleveredes ham efterhaanden af Biskoppen med en Udvikling af deres Betydning, Kongen oplæste derpaa selv Søndagsevangeliet med høj Røst, holdende et Sværd i den højre Haand, hvorved han tilkendegav, at han vilde forsvare Evangeliet og sine svorne Undersaatter. Gudstjenesten endte med en Formaning til Kongen og Folket, og Rigens Marsk takkede de Tilstedeværende for den Ære, de havde vist Kongen.

Nu vendtes Kongens Stol med Ryggen til Altret, og derpaa slog han 8 Rigsraader til Riddere, idet de lagde sig paa Knæ foran ham og han slog dem med Fladen af sit Sværd 3 Gange paa den venstre Skulder. Disse vare Ejler Hardenberg, Rigens Hovmester, Børge Trolle, Erik Krabbe, Jørgen Lykke, Herluf Trolle, Tage Thott, Verner Parsberg og Niels Lange. Flere andre tilbød Kongen Ridderslaget, men de betakkede sig. Saaledes beskrives dette af Reravius:

"Der bleve og flere da kaldede paa,
som Kongen da ridderlig Ære tilbød,
de høvisklig saadan Ære forskød,
blandt hvilke var Holger Rosenkrands,
Korfits Ulfeld udi det Tal og fands,

__________

1) En udførlig Beskrivelse heraf er udgiven af C. Bruun i Danske Samlinger IV 144-61.


196

Jens Trudsen Ulfstand ret lige ogsaa.
Frands Brokkenhus vilde og ej fremgaa.
Erik Rud, Jakob Brokkenhus sloge og af.
Hans Johansen og Lage Ulfstand,
Niels Ulfstand og Otto Brade forsand,
Albert Skeel han sagde og nej for sig.
De takked' den Herre saa ydmygelig
for saadan skøn Titel og ridderlig Ære,
Hans Naade lod dennem tilbyde da dere,
de vilde med al Tjenstagtighed
lade sig befinde alt stedse beredt,
som tilbørligt var, hvor Hans Majestæt
vild' dennem tilsige, enten Dag eller Nat."

Et saadant Afslag var grundet i Adelens Frygt for at komme i en Afhængighed af Kongemagten, den siden kunde fortryde.

Med Krone paa Hovedet, Sværd ved Siden og Spiret i den højre Haand gik Kongen nu ud af Kirken, idet Holger Rosenkrands bar Rigsæblet foran ham; han besteg en skøn Hest, paa hvilken alt straalede af Guld, og 4 Rigsraader bar en Gyldenstykkes Himmel over ham, medens Toget i samme Orden som tidligere gik ad Slottet til, men ved begge Sider gik 100 Landsknægte med Harnisk og Værge, iførte gule og brune Kjortler. Alle Stadens Klokker ringede, Kanonerne paa Voldene og paa Skibene fyrede uafladelig og Trompeternes Skrald forøgede end mere al denne Ørenslyst. Alle Gader, som Toget gik igennem, var besatte med Mennesker og selv mellem Lægterne paa Tagene tittede Hoveder ud.

Da Kongen kom til Højbro, afskødes 88 Kanoner fra Voldene nedenfor Slottet, og da han kom indenfor den nederste Port (formodenlig den Port, der var ved Enden af Højbro) fløj en gloende Drage imod Kongen, udspyende Raketter til alle Sider. Et prægtigt Maaltid var beredt paa Slottet, og man beundrede især de mærkelige Skueretter, af hvilke nogle forestillede Træer og Urter, andre Fugle og vilde Dyr. Af Vine gjorde man sig især til Gode med Klaret, Malversi, Lutendrak og Romani, medens man forlystedes med Musik af


197

Sitar, Tromme, Harpe, Gige, Symfoni, Basun, Sinke, Positiv, Skalmeje, Trompet og Krumhorn, foruden at der blev sunget franske, italienske, latinske, danske og tydske Viser. Om Aftenen traadte man saa en Dans.

Ogsaa inde i Byen gik det lystig til. De fremmede Fyrster og Adelsmænd havde stort Følge, der var indkvarteret rundt om hos Borgerne, hvor Kongen lod dem beværte baade med kostelige Retter og Drikkevarer; derfor hørte man Lystighed i alle Gader og selv de fattige Stavkarle (Tiggere) blev kaldte ind i Husene og rigelig beværtede.

Den 22de Avgust stimlede alle Kjøbenhavns Indbyggere sammen paa Amagertorv. Alle Vinduer og Loftsluger, Bislag og Døre var fulde af Mennesker, ja flere Steder var Tagene brudte af Husene for at give fri Udsigt for Tilskuerne til at se paa det Ridderspil, hvormed Kongen vilde more sine Gæster. En Bane var afstukken med et Stakit og Pladsen bestrøt med et en Alen tykt Lag Halm. Endelig kom det stadselige Tog fra Slottet med Kongen i Spidsen under Trompeters og Kedeltrommers Lyd. Iført Harnisk og ridende paa prægtige Heste med Silkedækkener, der straalede af Sølv og Guld, red man nu med Glavind imod hinanden, og den, der kunde stikke sin Modstander af Sadlen, vandt stor Pris og Ære; Nogle morede sig ogsaa med "Gesellestik", hvilket formodentlig betyder Kaardefægtning. Hele denne og næste Dag tilbragtes paa denne Maade og om Aftenen gik Dansen lystig paa Slottet.

Den 24. var dog vistnok endnu en større Festdag. Da var Scenen henlagt til Gammeltorv, hvor man havde opbrudt Stenbroen og strøt Sand i Stedet 1). Tværs over Torvet, der ogsaa var omgivet med Stakit, var sat et Plankeværk. Ridderskaren kom denne Dag i fuld Krigsrustning og blev

__________

1) Der blev bortført 930 Læs Brosten og strøt 817 Læs Sand. 5 Brolæggere arbejdede paa 5te Uge paa at gøre Torvet i Stand igen. Hele Udgiften herved var 60 Daler (K. D. IV 566-67).


198

fordelt i 2 Dele, hver paa sin Side af Plankeværket og hver med sit Felttegn. Nu nævnede Herolden hvem der skulde rende sammen, og en Ridder af hver Hob blev forsynet med en lang Turnerstage af Fyrretræ, i Galop red man imod hinanden og stødte til hinanden over Plankeværket.

"De brøde de Stager, at Stykkerne fløj
i Vejret vel mange Favne op høj,
naar de gik i sønder, da spraged' det, saa
det var stor Lyst at høre derpaa."

Saaledes gik den halve Dag. Derpaa ordnede man sig i to Flokke og red samlet løs paa hinanden med dragne Sværd, der dog var særlig indrettede til saadant Ridderspil og altsaa ikke skarpe.

"De paa hverandre da hugge og sloge,
at det højt op i Skyen mon klinge,
det napped', der de tilsammen saa ginge.
Trompeterne blæste da alle: her, her,
Allarm, Allarm, kom her, kom her.
De hugge paa Harniskene samme Tid,
at Ild fløj af baade klar og hvid,
som man havde paa en Flintesten slaget.
De Heste de bede og sloge om sig,
som de havde været i nogen stor Krig."

Paa Torvet var opbygget et stort Træskur, hvor Enkedronningen, Prinsesserne og andre fornemme Damer samt nogle af Rigsraadet opholdt sig som Tilskuere. Om Aftenen skiltes man ad og enhver drog hjem til sit Herberg for at aflægge sit Harnisk, men siden samledes man paa Slottet, hvor Priserne uddeltes til dem, der havde vundet mest Berømmelse i Turneringen. Af dette Ridderspil har man en samtidig Tegning, der er optagen i Resens Frederik II's Krønike.

Den følgende Dag holdt man endnu en saakaldet Fægteskole paa Slottet, altsaa ikke for den store Hobs Øjne. Ved denne Lejlighed lagde man ikke Fingrene imellem. Rasmus Reravius, af hvis Skildring man har udførlige Efterretninger


199

om hele denne Kroningsfest, giver følgende livlige Beskrivelse heraf:

"I ridderlige Kunst de øvede sig,
de sloge tilsammen saa mandelig,
med lange Spyd, Stænger, Tesakker og Sværd,
der brugtes mange Værger udi den Færd.
Der gaves ud mangen god Puf saa grand,
at Blodet en Part om Øjnene rand.
Der finge da somme stor Pris og Ære,
en Part fik store Hug hjem at bære.
En Part gik af med Daler og Guld,
og somme blev slagen slet Huden fuld."

Hermed var Festen til Ende og Enhver drog til sit.

De fremmede Fyrster drog derpaa hjem, og da de red ud af Porten, hilsedes de af en vældig Salut fra Skibene og Voldene, og 2 Drager fór i Vejret over Kongens Hoved; da de var komne lidt udenfor, skød man fra Voldene ud imod Stranden baade med Fyrmørser, Kranse og Fyrbolde, af hvilke de første har været en Slags Brandprojektiler 1), de sidste formodenlig Fyrværkerisager. Kongen fulgte med et langt Stykke gennem Sæland, og paa Vejen morede man sig med Jagt, saa Rejsen varede paa den Maade flere Dage 2).

Kort efter sin Kroning udstædte Kongen 30. Avg. et Brev, hvori han tog Staden og dens Indbyggere i sin Fred og Beskærmelse og stadfæstede dens Privilegier 3).

I Dec. samme Aar gav Kongen Befaling om at indrette det Farveri, der har givet Farvergade Navn 4).

18. Okt. 1560 vedtog Magistraten en Bestemmelse om Tjenestefolk, der ogsaa blev optagen i andre Byer. Man ser af denne Vedtægt, at Tjeneste blev tiltraadt 8 Dage efter Paaske og Mikkelsdag og at den, der havde taget imod

__________

1) O. Blom: Kristian den Fjerdes Artilleri S. 278-80.

2) Kroningens Historie af R. Reravius, jfr. Resen Frederik II's Krønike S. 27-30.

3) K. D. I 430.

4) Se om dette Tredie Del S. 362 og Fjerde Del S. 311.


200

Fæstepenge eller, som de da kaldtes, Gudspenge, var pligtig til at møde eller sende en anden i sit Sted. Havde nogen fæstet sig til to, skulde han tjene den første, der fæstede ham, og give den anden i Bøde den hele Løn, han var fæstet for, eller sende en anden. Vilde nogen beholde sit Tyende længer end den Tid han var fæstet, skulde han spørge det ad ved St. Hansdag eller Jul. 1)

I Mag. Iver Bertelsens Skrift "Formaning til Pønitense" (1561) siges: "Ifjor blev set udi Himlen af mange trofaste Folk her hos Kjøbenhavn Glavinder og Spyd (Spitz) tilsammen rende udi Skyerne."

29. Oktober 1560 var her et stærkt Uvejr. En gammel Krønike fortæller 2): "Samme Aar Tirsdagen for Allehelgens Dag kom en stor Tordenslag i S. Nikolaj Kirke og slog Tordenen Tavlen sønder, som stod paa Højaltret, og Altret med og gjorde stor Skade paa Kirken. Item den samme Nat derefter var sammested et saare højt Vand, som i lang Tid ikke havde været" 3).

1562 beretter Præsten Hans Oldendorf fra Haderslev, at der om Somren var 40 Vanvittige i Kjøbenhavn, men da han selv ikke var rigtig i Hovedet, er det næppe rigtigt 4).

4. April 1563 blev en ung Dreng, der var født i Danzig, parteret i 4 Dele udenfor Østerport og sat paa 4 Stejler paa Grund af "Forræderi", som han havde gjort ved 5 Baadsmænd paa et Skib 5).

Den mærkeligste Begivenhed dette Aar var den Fornærmelse, der vistes mod et svensk Gesandtskab, hvilket

__________

1) K. D. VI. 138.

2) Rørdams Monum. II 535.

3) I den omtalte Formaning til Pønitens af M. Iver Bertelsen 1561, hvor han taler om Tegnene paa den yderste Dag, nævner han ogsaa: "Til disse Tegn kommer og dette, det Gud lod os se her udi Kbnh. d. 29 Dag Oktobris med det Tordenslag, han drabte S. Nikolaj Kirke, hvilket jeg agter visselig for mig at være os en besynderlig Pønitenses Prædiken."

4) Ny kirkehist. Sml. IV. 250.

5) Ny kirkehist. Sml. V. 354.


201

blev en af Aarsagerne til den kort efter udbrydende Syvaarskrig.

Det svenske Gesandtskab skulde nemlig rejse gennem Danmark, og da Regeringen her frygtede for, at dets Øjemed var at slutte Forbund med fremmede Fyrster imod Danmark, vilde man opholde det saa længe, til der kom nærmere Underretning fra Kongens Sendebud i Sverig. Over Helsingør kom 16 Feb. Hr. Gabriel Oxenstjerna og Jøran Fincke til Kjøbenhavn og begærede Pas af Kansleren Johan Friis, der imidlertid undskyldte sig med Kongens Fraværelse. 2 Dage efter kom Gesandtskabets Formand Sten Eriksen Lejonhufvud, der blev meget fortørnet over ikke at kunne rejse og straks sendte Bud ud i Sæland at opsøge Kongen og bede om Pas for med dette at drage til Færgestedet og oppebie Gesandtskabet, hvis Øjemed det var at forlade Kjøbenhavn den næste Dag. Gesandtskabet havde taget Bopæl hos Byens fornemste Borgere. Hos Borgmester Marcus Hess i Kompagnistræde bode Hr. Sten Eriksen med 11 Tjenere og 4 Drenge, hos Borgmester Anders Skriver i Vimmelskaftet Hr Gabriel Oxenstjerna og Hr. Jøran Fincke med 14 Tjenere, hos Karine Mylings i Læderstræde Hr Lasse Lukassen og Hr Arvid Gøstesen med 6 Tjenere; hos Søren Paaske en tydsk Adelsmand Hans Ritberg med 3 Tjenere og 2 Drenge og en fransk Adelsmand Johan a Herbouille med 2 Tjenere, foruden Hertugen af Sachsens Tjener, hos Hans Sukkerbager den tydske Adelsmand Stendsel Vogt med 1 Dreng; desuden hørte nok til Gesandtskabet en Købmand og en Baadsmand, der laa hos Skipper Sørens. Det var altsaa en Skare af 54 Personer, der gæstede Staden.

Da Kansleren fik Underretning om Hr. Stens Vilje med Hensyn til Afrejsen, blev han urolig, da han kendte Kongens Ønske, eller vel snarest selv var den, der var Ophavsmand til dennes Mening med at holde Svenskerne tilbage, og han fik Hr. Sten til at love at blive den 19. Februar over mod Løfte om at hvis de næste Dag ikke fik Pas,


202

kunde de frit rejse og Passet skulde da blive sendt efter dem. Men allerede tidlig om Morgenen den 20. gjorde de sig rede til Opbrud og Marcus Hess gav i Hast Kansleren Underretning herom. Det var forgæves, denne forestillede Hr. Sten, at det vilde være en Spot for Kongen, hvis de drog af Byen uden Tilladelse, naar han dog ikke kunde forsikre, at det var Kongens Befaling, at de skulde blive. Hr. Sten beklagede, at Hensynet til hans Konge maatte gaa fremfor andet, det var ham umuligt at opsætte sin Rejse længer. Han sendte Bud til sit Følge om at gøre sig rede og steg straks til Hest med sine Svende, idet han sagde, at han i Køge vilde vente paa Passet fra Kongen. Om hvad der videre skede melder en Beretning fra Magistraten til Kongen følgende: "Efter gammel almindelig Brug, som i mange Aar har været holdt her i Kjøbenhavn og endnu er befalet, at Borgmestrene skulle have flittigt Tilsyn med hvad Folk, der drager ind og ud i Byen, have disse altid ladet beskikke Vagt i alle Portene om Dagen med Befaling at skaffe Besked af alle Fremmede, som drage ud og ind. Sidste Lørdag er da Hr. Sten kommen ridende til Vesterport med 3-4 Svende forud. Dog kendte Vagten ham ikke og vidste ikke, hvad det var for Folk. Paa deres Spørgsmaal, hvor de vilde hen, svarede de, at de vilde ud, og gav ingen Besked, hvorfor Vagten svarede: I kommer ikke ud, uden I have Besked fra Borgmester og Raad. De vendte tilbage til Hr Sten, som derpaa red frem og sagde: Vi skulle ud i 1000 Djævles Navn. Da Vagten atter svarede som foran, svarede Hr Sten: Jeg har intet at skaffe med Borgmester og Raad, jeg vil ud at tale med Kongen, og jeg giver Borgmester og Raad og eder I Prakkere og danske Forrædere 7000 Djævle, og med Sporerne i Hesten trængte Hr Sten ind paa Vagten og brugte mange unyttige Skældsord. Da nu Vagten ikke kendte Hr. Sten synderligen for en anden, holdt de Værgerne frem. Da greb Hr. Sten et Fyrrør (Bøsse), slog Hanen for og vilde skyde paa den Vægter


203

Kristen Jensen, som stod ret for ham, hvorpaa denne slog Hesten over Næsen med sit Spyd. Da blev Hr. Sten vred og sagde: I danske Forrædere, I skulle faa 7000 Djævle, der skal blive blodige Pander for dette Stykke, I haver nu gjort. Alle er enige om, at Hr Sten med Magt vilde have trængt igennem Porten, hvis ikke Vægteren havde slaaet Hesten, saa at den blev sky og kastede sig om, hvorved Vagten fik Tid til at slaa Porten i, hvorpaa Hr Sten vendte tilbage til sit Herberg." Paa Gammeltorv traf han derpaa de andre Gesandter, hvem han meddelte hvad der var sket, og hver drog nu hjem til sin Bolig.

Samme Dag udstædte Kongen i Sorø Pas for Gesandterne, men disse havde nu ved deres Optræden gjort Forholdene mere vanskelige. Kongen kom snart efter til Kjøbenhavn, lod optage Forhør og sendte Erik XIV en Underretning om det foregaaede, og Gesandterne blev fremdeles holdte tilbage. Nogle Dage efter vilde 2 svenske Karle søge at slippe ud gennem Vesterport sammen med nogle Lybækkere, de havde vel Pas, men Magistraten turde ikke lade dem drage ud, da den nu havde Befaling om, at ingen af Gesandtskabet maatte komme udenfor Byen, hverken med eller uden Pas. 5. Marts tillod Kongen, at Gesandtskabets Heste maatte røres, men ikke udenfor Porten eller ved Volden; de var mere vante til at gaa paa Sten end paa slet Jord, hvorfor de godt kunde røres paa Gaderne. Kansleren skriver 20. Marts herom til Hans Skovgaard: "De Svenske, siden de finge Lov at ride ud med deres Heste, da løbe deres Svende paa Gaderne, hvor de ville; kunde du give" kgl. Majestæt det med Lempe tilkende, og dersom kgl. Majestæt vil, at dem skal forbydes at gaa paa Gaderne tiere, end de ride ud med deres Heste, at du da kunde fly det, at kgl. Majestæt skrev Borgmestrene her til, da kunde de vide dem derefter at rette, og da vide Borgmestrene, at det er Alvor".


204

Da Hr. Sten imidlertid søgte at sende Underretninger til Sverig, blev han og hans Ledsagere i April førte i Fængsel paa Kalundborg og Dragsholm. 1)

I Følge med Krigens Trængsler kom smitsomme Sygdomme. I Vedels Ligprædiken over Frederik II fortælles: "Udi Pestilenses Tid, der den saa gruligen grasserede i Kjøbenhavn saa godt som den ganske Fejde igennem 2), da er Hans Naade selv gaaet ud paa Bremerholm ved Reberbanen, der som Skibene bygges, at se, hvorledes det havde sig, at det saa forhaledes, at Hans Naades Orlogsskibe ikke tilrustedes betimeligen, som Lejligheden udkrævede. Dette har jeg hørt af sal. M. Niels Kolding, Hans Naades Hofprædikant, at Hans Naade en Tid synderlig har det vovet ganske yderligen og gaaet ud paa forskrevne Holm ikke langt fra de Steder, som mange Baadsmænd, Bøsseskytter og andre Skibsfolk laa befængte af Pestilens, at man kunde saa godt som høre deres Heldræt (Dragen med Døden) og mange samme Dag af dem hendøde". Sygdommen begyndte allerede Krigens første Aar, men var værst 1564. Af Vor Frue Kirkes Regnskabsbog for sidstnævnte Aar ses det, at der da begravedes 7-800 Lig i denne Kirke og paa dens Kirkegaard, medens det sædvanlige Tal var 60-70, foruden dem der begravedes paa Fattigkirkegaarden udenfor Nørreport. Kirkens Indtægt var dette Aar omtrent 20 Gange saa stor som ellers. I Oktober og første Halvdel af November var Dødeligheden størst, ogsaa det følgende Aar og 1568 døde mange 3). Fra Høsten 1564 og til Faste 1565

__________

1) Se W. Mollerup Bidrag til den nordiske Syvaarskrigs Historie i Hist. Tidskr 5. R. II. 568-85. Dr. Mollerup har stillet sine Samlinger til min Raadighed, i hvilke der findes nogle Træk, som han ikke kunde optage i sin trykte Afhandling. Jfr. Tredie Del S. 184-85.

2) Dette ses ogsaa hos Mansa, Folkesygdomme S. 190-209.

3) Rørdams Aktst. til Univ. Hist. S. 152-54.


205

døde i Staden 1800 Mennesker foruden dem, der døde paa Bremerholm, hvis Tal ikke var opgivet. 1)

Det store Tal af døde, der blev begravne udenfor Nørreport, fremkaldte mange Uordener, paa hvilke Raadmand Lavrids Madsen Bøssestøber søgte at raade Bod; det var ogsaa ved hans Omsorg, at der i Aarene 1565 og 15G6 blev opført et Kapel derude. 2)

Idet Vedel i sin Ligprædiken over Frederik II beretter om de Livsfarer, hvori Kongen havde været, fortæller han om den, han var i "engang Anno 1565 under Amager Bro, der salig og velbyrdig Mand Jørgen Brade ogsaa faldt ud i Vandet, der han vilde hjulpet Hans Naade op og blev selv derover ilde faren og døde der efter nogle faa Dage". Denne Amager Bro kan ikke være andet end en Færgebro over til Amager, der vises paa Prospektet i Braunii Theatrum Urbium, omtrent hvor nu Kancellibygningen er. Kongen har ved denne Lejlighed næppe været ædru 3).

1566. Ved den Tid var Mag. Jakob Nielsen Sognepræst ved S. Nikolaj Kirke og var den mest søgte Prædikant i Staden, saaledes at han endog viede Folk i andre Kirker end hans egen, noget der da ansaas som et forargeligt Indgreb i andre Præsters lovlige Næring. Men da han endog, skønt stærkt opfordret af høje Adelsmænd, engang havde ladet sig bevæge til at drage til Skaane og holde Ligprædiken over en falden Adelsmand, følte Sognepræsten der og Biskoppen i Skaane sig forurettede. 27 Feb. fik Mag. Jakob en skarp Irettesættelse af Kongen og blev truet med, at hvis han nogensinde besørgede Kirketjeneste udenfor sit Sogn, vilde Kongen ikke alene uden Rettergang skille ham af med hans Præsteembede, men ogsaa alvorlig lade

__________

1) Suhms Saml. II. 3, 2.

2) Se Fjerde Del S. 109.

3) I en samtidig Optegnelse siges, at Jørgen Brade 21. Juni døde efter i Drukkenskab at være falden ud af et Skib (Wegener, A. S. Vedel S. 35). De har altsaa sejlet fra eller til Broen. Vedel maatte vide nøje Besked om denne Sag, se Wegener anf. Sted.


206

ham straffe. Denne Sag gav desuden Anledning til en Befaling til alle Biskopperne om nøje at paase Sognebaandets Opretholdelse. Denne kjøbenhavnske Modepræst har efterladt sig et synligt Minde, idet hans Ligsten endnu er indmuret i S. Nikolaj Taarn; han døde 11. Sept. 1571 1

11 Maj samme Aar kom der kgl. Befaling om at holde Takkebøn i Kirkerne for Bahuses Indtagelse 2).

1567 fremkaldte et Mørke under Gudstjenesten en Panik i S. Nikolaj Kirke, hvorfor en Del Troldkvinder blev brændte, hvilket udførlig er omtalt i Fjerde Del S. 69-71. Man skulde nu tro, at dette var indtruffet Onsdagen 9. April, da der samtidig var indtruffet en temmelig betydelig Solformørkelse baade her og i Stokholm, 3), hvor noget lignende foregik, men det siges udtrykkelig, at det var Trinitatis Søndag, paa hvilken Dag ingen Solformørkelse fandt Sted.

Samme Aar blev der antaget 100 Vægtere til at holde Vagt i Portene, paa Volden og om Natten i Gaderne, men man vendte snart tilbage til det gamle System med at lade Borgerskabet holde Vagt paa Omgang. 4)

Fra Aar 1568 har Universitetspedellen Kristen Svendsen optegnet i sin Dagbog følgende 5): "Den 22. Dec. døde velbyrdige Karl Kiørling til (hos) Mag. Klavs Skabos, som blev ihjelstunget af Anders Bilde nogle Dage tilforn, og samme Dag, om Middag tilforn, over Dr. Nielses Bord uforvarende omstødte han Saltkarret, og sagde nogle over Borde: dette var et ondt ulykkeligt Fald, og uden Tvivl skal du vel tage dig vare idag. Samme Aar 1. Marts blev Hans Plidsfoged hængt og den 15de Dag derefter blev Ladegaardsfogeden hængt derhos. Samme Aar 29. Maj faldt Jørgen Fyrbøder ned af Vor Frue Taarn, ved Trolddom forblindet.

__________

1) Se om denne Sag Ny kirkehist. Samlinger III 591-603.

2) K. D. IV. 587.

3) V. Bang: Hekseforfølgelser i Hist. Arkiv 1884 11. Hefte S. 258.

4) Tredie Del S. 276.

5) Suhms Saml. II 3, 3.


207

Samme Aar 21. Juli døde Kejserlig Majestæts Legats Tjener, begraven i Vor Frue Kirke. Samme Aar døde Mads Knudsen Kapellan til Vor Frue Kirke den 28. Juli. Samme Aar blev Rigens Profos ihjelslagen af en Engelsk. Samme Aar blev en Student skudt ihjel paa Højbro uforvarende 23. Sept. Samme Aar 8. Okt. blev Studium (Universitetet) overgiven (forladt) for svar Pestilens. Samme Aar 18. Okt blev et Barn født paa Østergade uden Ansigt."

I Begyndelsen af Somren gjorde Landsknægtene Oprør udenfor Byen. I et Kongebrev af 9. Juni siges, at nogle af dem havde "understaaet sig om Natten at begive sig her ind udi Byen paa de Steder, som Byen ikke har været befæstet, og somme af dem er hemmeligen der ind komne, hvilket ikke aleneste er spotteligt og haanligt, men er og at befrygte, at det udi Fremtiden udi lige Maade kan vederfares". Derfor udskrev Kongen en Skat af Borgerne til at udbedre Fæstningsværkerne for, bestaaende af et Aars "Rente" af hver Ejendomsgaard, hvormed formodenlig alene menes Lejeindtægt, medens man ikke medregnede den Værdi en Ejendom havde, der alene bebodes af Ejeren. Desuden vilde Kongen sende de svenske Krigsfanger, der ikke havde Midler til selv at betale for deres Underholdning, til Kjøbenhavn at gøre Arbejde paa Befæstningen, forat dette straks kunde gaa for sig. 1)

1570 viste sig forskellige Tegn. I Kamstrup ved Roskilde forvandledes Vand til Blod. Her fra Byen er optegnet: "Den 17. Juni blev Lammekød, som var soden (kogt), omvendt til Blod i Dr. Rasmusses (Lætus) Hus. Den 20. Dag derefter blev Groffenbrad desligeste Blod, hvilket Hovmester og Kansler med andre flere af Adelen og de Højlærde saa. Desligeste straks derefter gik det og saa med Gryn". Samme Aar den 12. September faldt Peder

__________

1) K. D. IV 590-91. Om Behandlingen af Krigsfangerne se Dr. Mollerup i Hist. Tidskr. 5 R. II 588 flg.


208

Oxes Lysthus ned om Aftenen, der Klokken var ved 9 slet, som var 100 Alen i Længden. Den menige Almue fik at sige, at den Onde skulde have nedslaaet det" 1).

Samme Aar anlagdes Povl Fechtels Eoder, den eneste gamle Stiftelse i Kjøbenhavn, der endnu staar paa sit oprindelige Sted, i Møntergade 2).

Der forefaldt efter Krigen mange Uordener i Kjøbenhavn. Den unge Lavrids Brokkenhus, Søn af den bekendte Feltøverste Frands Brokkenhus, havde i Feb. 1571 ved Nattetid "uden skællig og billig Aarsag" dræbt en Kvinde her i Staden, uden at der dog er nogen Oplysninger om de nærmere Omstændigheder. Herfor maatte han bøde 10,000 Daler til Kongen, men han kunde dog allerede samme Aar, da han ikke var mere end 19 Aar, holde Bryllup med en adelig Jomfru. 3)

11. Marts 1571 skrev Peder Oxe et Brev til Kongen, der havde tilkendegivet ham "at her ilde holdes Hus her udi Kjøbenhavn, og sker det ene Manddrab over det andet og der intet gøres til". 4) Peder Oxe giver da følgende Beretning om den sidste Tids Tildragelser: "En Ejler Bryskes Stalddreng (Staldkarl) red paa Gaden, saa er der kommen en af de danziger Fribyttere, som nu havde Forlov (havde faaet sin Frihed) og vilde slaa denne Dreng (om han red ham for nær, véd jeg ikke), men Karlen løb med draget Værge efter Drengen og Drengen undred ham (red fra ham), I det er Ejler Bryske kommen gaaende og har set, han har løbet efter hans Dreng med blottet Værge, saa har han raabt og bedet samme Karl vende sig og ikke hugge ham hans Hest. Saa har Karlen vendt sig og er kommen til Værge sammen med Ejler Bryske, saa han hug Ejler Bryske over Armen, dog blev han ikke saaret. Imidlertid kom en

__________

1) Suhms Saml. II 3. 4.

2) Tredie Del S. 348.

3) Hist. Tidskr. 4. R. IV 495-96. K. D. IV. 598-99.

4) Ryges Peder Oxe S. 250-52.


209

(af) Ludvig Munks Karle til og vilde være udimellem, da har samme danziger Fribytter stukket samme Karl udi Livet, saa han ligger for Døden. Saa er Peder Gyldenstjerne og Byfogdens Svende komne dertil og har skilt dem ad og Bysvenden tog Værget fra ham, saa Ejler Bryske vilde været til ham igen, saa er han løben; idet han løb, er den Stalddreng kommen rendende efter ham og naat ham og har slaaet ham to Slag, som han sad paa Hesten, med en Daggert, og siges, det skal være en af Liggerne her paa Slottet, som holdt ham, mens den anden slog ham, saa er samme Dreng med det samme redet af Byen og er kommen sin Vej mig uvitterligt. Saa straks jeg fik det at vide, at Skaden var sket, befol jeg Byfogden at lukke Porten til straks og gøre Hussøgning, hvilket han og gjorde straks. Siden han det gjort har, kom han til mig og sagde, han var af By og var straks rendt ud, der han gjorde Gærningen, og ingensteds fortøvede. Der han har gjort mig denne Underretning, at han var undkommen, har jeg befalet ham at lade Porten op igen. Men den Karl, der skulde holdt den, der død blev, der han blev slagen, har jeg ladet gribe og sidder i det blaa Taarn, og skal gaa nu paa Mandag derom, saa meget Ret er. Saa har nu dette sig forløbet, og havde jeg vidst at kunne have gjort der noget videre til, skulde det ikke blevet (und)ladt. For 14 Dage stak og en den anden ihjel, og Profossen fik fat paa den, det gjorde, mistede tredie Dagen hans Hoved, der Gærningen gjorde. Og beder kgl. Majestæt underdanigst, at kgl. Majestæt efter denne Lejlighed vil naadigst have mig undskyldt, har og talt med Borgmestrene, da siger de, der vaager Karle hver Nat; skulde der og flere vaage, vil de gærne forordinere det, jeg har og befalet Profossen at være paa Gaderne og se til med, at det maa gaa vel til, som han og gør vel sin Flid, men Byen er stor, at de mangesteds kan komme af Byen foruden at komme ud af Portene, hvilke sig udi slig Maade mishandler."


210

I April s. Aar blev Mandskabet paa et Fribytterskib indkvarteret hos Borgerne, der skulde paase, at det ikke undveg 1). Dette viser en stor Mangel paa Arrester.

Da Freden med Sverig var sluttet, lod Kongen paa den følgende Herredag Freden udraabe i alle Gader. Dette gik saaledes til, at Herolden Johan Baptist 4. April 1571 i sin Heroldsdragt 2) og med et Sølvspir i Haanden red omkring med en Trompeter og to Trommeslagere foran. Af og til stansede Musikken og da udraabte Herolden, at der nu var stadig Fred med Sverig, at Svenskerne herefter baade til Lands og til Vands skulde behandles som Venner, og at enhver skulde straffes, der forbrød sig paa svenske Mænd 3).

Frederik II blev noget til Aars og endnu havde Skæbnen ikke ladet noget af hans Giftermaalsforsøg lykkes 4), indtil endelig hans Søsterdatter Sofie af Meklenborg blev udkaaret til at være den lykkelige. Der gjordes storartede Forberedelser i Kjøbenhavn. Adelens Fruer mødte paa Slottet med deres Tapeter, hvormed de prydede Salene, navnlig omtales den store Sal og Kongens Sal, der laa tvært overfor hin, foruden Kongens og Dronningens Kammer. Til de fyrstelige Gæster gjordes Gæstekamre i Stand. Vor Frue Kirke prydedes som ved Kongens Kroning.

Af Gæsterne kom Bruden først tilligemed sin Moder den 4. Juli 1572 og modtoges paa Slottet af Medlemmer af Rigens Raad, medens Kongen selv var paa Frederiksborg. Derefter kom Kurfyrst Avgust af Sachsen med sin Gemalinde, den danske Prinsesse Anna, og Brudens Fader Hertug Ulrik af Meklenborg. De var stegne i Land paa Gedsør paa Falster og rejste videre til Lands, hvor Kongen drog dem i Møde med Rigens Raad og mange af Adelen.

__________

1) K. D. IV 599.

2) Denne er beskreven foran S. 193.

3) Reravius: Frederik II og Dronning Sofies Kroning, Bl. K.

4) Om disse findes en samlet Fremstilling i F. Krarup: Frederik den Andens Ægteskabsforhandlinger (Hist. Tidsk. 4. R. II 900-36). Grundtvig: Medd, fra Rentek. Ark. 1871 S. 100 flg.


211

Da de den 18. Juli kom til Kjøbenhavns Port, blev der en vældig Skyden. 20 hele Kartover affyredes paa en Gang, og da de var komne lidt indenfor Porten, hørte man Skudet af 100 Kanoner, der laa paa Volden indenfor Muren.

"Der bævede Jord og Husene ved,
og Stene af Tagene fulde da ned,
Glasset faldt ud af Vindue ogsaa,
Dørene ned paa Gulvet da laa.
Hestene sprunge, de skrøde og rendte,
stor Lyst og Glæde var der for Hænde.
Saa dejlig en Skare der da indkom,
baade danske og tydske saa mangen Mand from.
Otte hundrede Heste da vare der vel,
det kan jeg sige med fuld godt Skæl,
foruden Vognheste, som man ej kunde
da tælle og regne slet ingenlunde.
Og mange andre flere, som komne did vare
tilforn, og fulgtes ej med den Skare,
som og et stort Antal monne være,
om man skulde dem antegne nu hære.

Der var da paa Gaderne majet og strøt
med Græs og Urter. Deres Lugt saa sød
gave de fra sig saa dejlig og skøn,
som man havde gaaet i Engen saa grøn.
Med Maj vare Husene prydet ogsaa,
som man ind i en Skov monne gaa.
Meget utalligt Folk man der og saa
udi alle de Gader og Stræderne staa,
udi alle Vinduer, paa Loft og i Døre,
de havde ej set slig Herlighed føre.

Paa Kirketaarnene spillede Stadens Spillemænd og selv Sange hørte man derfra. Paa Slotstaarnet stod en Mand med en Fane i Haanden, og da Kongen kom ind paa Slottet, gav han et Tegn, hvorpaa der fra alle Orlogsskibene lød en Salut, der kunde høres 4 Mile borte.

Dagen efter kom Hertugerne Hans den ældre og yngre af Holsten, den sidste, Kongens Broder, med sin Gemalinde. Det var ogsaa paa den høje Tid, ti Dagen efter, Søndagen


212

den 20. Juli, skulde Vielsen foregaa. Den store Sal blev ryddet og i dens øverste Ende blev opstillet den prægtige Brudeseng, prydet med Gyldenstykkes Tæpper og Puder af hvidt Bliant. Klokken 2 traadte Dronningen ind, ført af sin Fader og sin Morbroder Hertug Hans den ældre; derefter viste Kongen sig med Hertug Avgust paa højre og sin Broder Hertug Hans paa venstre Side. Rigens Raad og andre adelige Mænd og Kvinder fyldte snart Salen. Da Vielsen var foretaget af Hofpræsten Mester Kristoffer Knopf, gik Kongen hen paa den højre Side af Sengen, men Brudeførerne ledte Bruden hen til dennes venstre Side og Kongen og Hertug Ulrik førte nu en "lang og statelig" Samtale over Sengen, ved Hjælp af en Orator, saa de ikke selv lukkede Munden op. Denne Samtale har formodenlig bestaaet i den Tids plumpe Skæmt efter en vis brugelig Formel. Da denne var endt, begav man sig til Taflet i "den ny Sal udenfor Kongens Kammer".

Næste Dag, den 21. Juli, skulde Dronningen krones. Om Morgenen samledes Adelen paa Slottet, alle Kirkeklokkerne klang, Gaderne bestrødes og Husene prydedes med Blomster. Fra Slottet udgik da Toget i følgende Orden: I Spidsen 2 Trommeslagere og efter dem 8 Trompetere, dernæst gik den danske og den fremmede Adel, efter hvem Kongens Herold Johannes Baptista red i sin Heroldsklædning med Sølvspir i Haanden. Ham fulgte til Hest Rigens Raad, af hvilket lige foran Dronningen red Rigens Hovmester Hr. Peder Oxe, der holdt Guldkronen i sin højre Haand og paa begge Sider havde Hr. Peder Skram og Hr. Jørgen Lykke. Dronningen kørte i en stadselig Karm, smedet af idel Sølv med Kongens og Dronningens Navnetræk paa Siderne og med deres Vaaben paa Enderne, overtrukken med Gyldenstykke og trukken af 8 hvide Heste, hvis Seletøj var af rødt Fløjel med forgyldte Halskobler og Ringe. Kuskene var klædte i rødt Fløjel, rigt prydet med Guld. Hos Dronningen sad hendes Moder og Svigerinde Kurfyrstinde Anna. Ved


213

Siden af denne Vogn gik 8 Adelsmænd bærende Hattene i Hænderne. Den næste Karm indeholdt Hertug Hans's Gemalinde og en anden Fyrstinde. Derefter red Kurfyrsten af Sachsen, med Dronningens Fader Hertug Ulrik paa den venstre Haand, Hertug Hans den ældre ved Siden af Hertug Hans den yngre, dernæst den franske Gesandt Hr. Carolus Danzæus. Efter dem fulgte til Fods Dronningens Jomfruer, klædte i rødt Fløjel, besat med Guldborter, saa de fremmede Fyrstinders Jomfruer og tilsidst de danske adelige Fruer og Jomfruer.

Ved Vor Frue Kirke ledtes Dronningen ud af Vognen og op til Koret af Peder Oxe og Rigens Marsk Holger Rosenkrands, medens Dronningens Hovmester Peder Bilde bar Kronen foran dem. De 4 Rigsraader Erik Rud, Jørgen Marsvin, Peder Gyldenstjerne og Erik Podebusk bar en Gyldenstykkes Himmel over Dronningen. Da hun var ledet til sit Sæde, bøjede Peder Oxe og Holger Rosenkrands sig for hende, tog Kronen, lagde sig paa Knæ foran Alteret og lagde den derpaa. Gudstjenesten og Kroningen foretoges af Dr. Povl Madsen, Biskop i Sæland, med Bistand af 2 Præster, M. Niels Kolding, Kongens Hofprædikant, og M. Hans Thomesen, Sognepræst ved Vor Frue Kirke. Efter Salvingen iførte Dronningen sig i et dertil indrettet Værelse Dronningeklædningen af rødt Karmoisin, bræmmet med Perler og Guld, efterat hendes 2 fyrstelige Ledsagerinder allerede før Salvingen havde taget Sættet af hendes Hoved og opløst hendes Haar, saa det faldt ned over Skuldrene. Efterat Biskoppen havde sat Kronen paa Dronningens Hoved, gik alle Medlemmer af Rigens Raad frem og lagde højre Haand paa den for at tilkendegive, at det var dem, der havde at raade over Kroningen. Da hele Gudstjenesten var forbi, drog Dronningen med Kronen paa Hovedet tilbage til Slottet paa samme Maade som hun kom, og paa Slottet holdtes et festligt Maaltid, med herlig Musik og Sang. De fattige betænktes ogsaa rigelig af Kongen, og de fattige Skolepeblinge fik det


214

røde Tøj, hvormed Kirkens Kor havde været beslaaet under Kroningen. Paa Slottet varede Lystigheden i 8 Dage; den fjerde Dag morede man sig med en Fægteskole, den femte besøgte man Kongens Flaade, hvor der paa det største Skib "Fortuna" blev anrettet et kosteligt Maaltid 1). Derefter drog man til Frederiksborg, og Vildtet i de nordsælandske Skove blev nu haardt hjemsøgt; Kurfyrsten og Hertug Ulrik drog først bort ved Mikkelsdagstid 2).

1573 var der stor Dyrtid, saa Kongen skænkede alt Stiftskornet, eller Tienderne af de Kirker, der tilhørte Kronen, til Trængende 3). I Kjøbenhavn tillod han Borgerne at lade Arbejdet paa Befæstningen hvile "udi denne dyre Tid" 4). Ogsaa næste Aar var strengt og Kongen skænkede 19. Feb. 1574 1000 Daler til Uddeling blandt de Fattige, der led megen Nød i den haarde Vinter. 14 Dage efter gav Peder Oxe 1000 Daler som en fast Kapital til de Husarme og hans Exempel fulgte Kongen snart, idet han 28. Juni gav 10,000 Rdl. af Rigets Penge til de Husarme og gav Anledning til Oprettelse af en særlig Fattigdirektion 5).

1574 oprettedes den tydske Menighed 6).

1575 klagede den forrige Økonom i Kommunitetet til Rigens Hovmester Peder Oxe over den berømte theologiske Professor Dr. Niels Hemmingsen, der skammelig havde udskældt hans Hustru paa Gaden, men især over dennes Søn Mag. Hans Hemmingsen, der ved Nattetid slog hans Vinduer ind, stak paa Døren, drak og sværmede, skreg paa Gaderne og truede ham paa Livet. Han havde slaaet ham blaa om Aftenen, da han stod nøgen i sin Stue, opbrudt hans Vindue ud til Gaden over hans Hustru, som laa syg, slog siden hans

__________

1) Reravius har en Fortegnelse over en stor Mængde af Orlogsskibene.

2) Dronning Sofies Kroningshøjtidelighed er beskreven af R. Reravius 1574 paa danske Rim og Kroningen i Kirken i Danske Samlinger IV 162-72.

3) Vedels Ligprædiken.

4) K. D. IV 604.

5) Fjerde Del S. 9-12.

6) Fjerde Del S. 84.


215

Vinduer ind med en dragen Kaarde og stak ind ad Vinduet efter ham. Han overløb ham paa Gaden med sin Kniv og bandte og svor ynkelig, saa han vidste ikke, hvor han skulde være. Peder Oxe lod vel den skyldige sætte i Universitetets Fængsel og kaldte ham en "Fandens Skalk", men lovede at hjælpe hvad han kunde 1).

Der udbrød dette Aar Epidemier af Mæslinger, Kopper og hidsig Feber, saa Universitetet befaledes lukket den 18. September 2).

Den 30. Nov. befalede Kongen Byfogden at undersøge, hvilke Jorder, Boder, Gaarde eller Byggesteder, der havde ligget øde i 3 Aar eller længer, og tage Dom over dem som forbrudte, idet de ikke ydede den tilbørlige Afgift til Byen; navnlig synes saadanne forfaldne Steder at have ligget omkring ved Voldene 3).

I Efteraaret 1576 udbrød igen en pestagtig Sygdom, der vedvarede til næste Foraar 4).

Den 2. Juni 1577 foregik Kristian IV's Daab i Vor Frue Kirke, ledsaget af store Festligheder, der er skildrede i et latinsk Skrift af Rasmus Lætus 5) og paa dansk i en livlig Fremstilling af Dr. Troels Lund i hans historiske Skitser, hvortil henvises.

1578 hjemsøgtes Byen igen af Pest, og Universitetet maatte lukkes i September 6).

1579 byggede Kongen Sejlhuset paa Holmen 7), en stor høj Bygning ved Enden af Reberbanen, imellem det kgl. Theater og Charlottenborg.

1580 i Februar fik Staden sin første Vandledning 8).

I samme Aar var en heftig Strid mellem Magistraten og Borgerskabet, der mente, at Magistraten forurettede det

__________

1) Ny kirkehist. Sml. IV 277-78.

2) Rørdams Aktst. til Univ. Hist. S. 266.

3) K. D. IV 616.

4) Mansa S. 210.

5) Udgivet i Rørdams Monumenta II 597-712.

6) Mansa S. 214-

7) Tredie Del S. 257.

8) Fjerde Del S. 129.


216

i Henseende til Byens Regnskabsvæsen, hvilken Strid heldig blev bilagt af Kristoffer Valkendorf 1).

1581-84 blev Byen ved Kristoffer Valkendorfs Forsorg prydet med flere offentlige Bygninger og Indretninger og nyttige Vedtægter blev vedtagne 2), ligesom der paalagdes alle Ejendomme en Skat til Befæstningen 3).

1582 blev der fundet et nyfødt dræbt Barn paa Gaden, hvilket førte til en Undersøgelse, der viste, at Fostermord oftere foregik. Dette gav Anledning til en kgl. Befaling af 6. April, at "alle de Kvindfolk, som ere befundne udi sligt hemmeligt Skørlevned, sig holder for Piger og ere befundne frugtsommelige, straks forvises der af Byen og ved Livsstraf Byen formenes"; det paalagdes Magistraten "herefter med mere Alvorlighed, end til des sket er, at have Indseende og straffe over slig Synd og Last, som det eders Kald, Ed og Pligt udkræver. Saafremt eders Forsømmelse eller Efterladenhed derudinden befindes eller og I med nogen ser igennem Fingre, da have I selv derfor eder Guds Vrede at forvente, Vi ogsaa ingenlunde ville vide det hos eder ustraffet" 4).

1583 udbrød en ualmindelig farlig Sygdom, som Mansa kalder tyføs Dysenteri 5) og hvoraf der her i Staden døde 9000 Mennesker, i Avgust døde der daglig 40-50. Kongen var selv fraværende, men han opfordrede ogsaa Valkendorf til at forlade Staden og komme til Hoffet. Der udvistes saa stor Forsigtighed, at Kongen ikke vilde modtage Sendebud fra Kjøbenhavn, men disse skulde aflevere deres Breve i Assens og paa Hindsgavl 6).

Samme Aar lod en Kvinde sin egen Søn halshugge for Ulydighed 7)

Ved et Brev af 10. Jan. 1584 befalede Kongen, at der skulde sendes Udsendinge til den udvalgte Tronfølger, Prins

__________

1) Tredie Del S. 159-66.

2) Tredie Del S. 84-88.

3) K. D. IV 652-57.

4) K. D. IV 662-63.

5) Mansa 221-23.

6) K. D. IV 665-66.

7) Rørdams Monumenta I 654.


217

Kristians Hylding i Ringsted 8. Juli. 29. Juni mødte paa Raadstuen Magistraten, Byfogden, Kæmnerne, 16 Købmænd og Oldermændene for 14 Lav, der gav Fuldmagt og overleverede Stadens Segl til Borgmestrene, 4 Raadmænd og de 4 Borgere Anders Lavridsen, Jens Vibe, Jørgen Olufsen og Jørgen Bentsen, at de paa nævnte Dag i Ringsted paa Stadens Vegne kunde give deres Samtykke til Prinsens Hylding sammen med Udsendinge fra hele Riget 1).

1585 havde Byen Indkvartering af en engelsk Friherre Peregrin Willugby, der var tagen til Fange og med sine Folk blev lagt i Herberge paa Kongens Regning 2).

16. Marts 1586 blev her halshugget Mag. Jakob Nielsen, en skaansk Præst, der havde skrevet en Nidvise om Biskop Niels Hvid i Skaane 3). Han blev ved Dom af Professorerne afsat fra sit Embede, men derpaa ført til Kjøbenhavns Raadhus, hvor Magistraten dømte ham paa hans Hals, og Dagen efter blev han halshugget paa Slotspladsen Kl. 5 om Morgenen, men hans Legeme lagdes straks i en Kiste og blev med Slottets Postvogn ført til Kirkegaarden udenfor Nørreport. Sagnet fremførte senere, at han paa Retterstedet skulde have fremsat endnu et Vers imod Biskoppen, men i en samtidig Optegnelse siges alene, at han gik meget frimodig til Døden.

Om Somren havde Kjøbenhavnerne et andet Skuespil. Herom fortæller J. L. Wolf: 4) "Paa Vor Frue Kirke stod et meget stort og højt Spir, og som der 1586 var kommet til Kjøbenhavn en synderlig Konstner af Svitserland (Svejts), hvilken sig angav at ville sine Konster for alle og hver bruge og offentlig se lade, da blev det hannem tilstædt, hvorefter at han lod et Tagl udaf et Hul paa samme store Spir udstikke og den ene Ende af det der inde fast gjorde den 23. Juni, som er S. Hans Aften Midsommer, og den

__________

1) K. D. I 543, 546.

2) Ny D. Mag. I 143.

3) Se herom D. Mag. 3 R. III 140-68. Rørdams Mon. I 655.

4) Encomion regni Dan. S. 337-38.


218

anden Ende fast gjort ved Hjørnet af Raadhuset, som (hvor) Raadstuen er paa Gammeltorvet. Der det saa bestillet var, begav han sig ud af Hullet paa Spiret og paa bemeldte Tagl, og fór han saa ned langs Taglet paa sin Bug med udstrakte Arme og Ben ned til Enden, som (hvor) det var belagt og fastgjort. Derefter begav han sig op udi Taarnet igen og udkom paa Taglet med En, som han førte for sig udi en Hjulbør, og der han med samme Hjulbør var ret over Torvet, da svingede han 3 Gange om med den, han havde der udi, og for saa frem til Enden af Taglet, som det var fast gjort, med den, som var i Hjulbøren. Der det var gjort, gik han op igen udi Spiret den tredie Konst at gøre, og kom han ud af Hullet paa Spiret med Taglet imellem sine Ben, og der han var midt over Torvet, lod han en liden Line fra sig gaa ned til En, som var tilrede med et Glas Vin, som han tog op til sig og det uddrak, derefter det andet og saa det tredie, og hver Gang han havde uddrukket, slog han Glasset ned imod Jorden, derefter svingede han sig om nogle Gange paa Taglet og fór saa frem til Enden ned, som (hvor) det var fast gjort".

6. Sept. holdtes Baareret for at udfinde Gerningsmanden til et Drab 1).

12. Nov. fik Magistraten Befaling til at forvise fra Byen de Nederlændere, der var af den reformerte Tro og ikke vilde lade sig undervise af Biskoppen, idet de ikke vilde "komme til Kirke at høre Guds Ord eller med andre Kristne at gøre deres Bøn og Gudstjeneste, meget mindre bruge det hellige, højværdige Alterens Sakramente, men leve saa heden udi deres ugudelige hemmelige fortagne Mening, andre Kristne til Forargelse og Gud til Fortørnelse" 2). Saa haarde Udtryk brugtes om en fra Statskirkens lidet forskellig Tro og saa ufordragelig en Fremgangsraaade ud vistes mod Fremmede,

__________

1) Tredie Del S. 97.

2) K. D. IV 677.


219

hvis Flid og Kyndighed vilde være kommet Landet til Gavn paa mange Maader.

Samme Aar blev S. Peders Kirke overladt til den tydske Menighed 1).

1587 fik Byen flere fornemme Gæster, saaledes fik Kristoffer Valkendorf 18. Feb. kgl. Befaling, at da nogle østerrigske Friherrer havde begivet sig ind i Riget at besøge Kongen og nu fra Skanderborg drog til Kronborg og Kjøbenhavn, skulde han sørge for, at de det sidste Sted fik et af de bedste Herberger og Logementer, der kunde være at faa, og at de blev paa bedste Maade trakterede, og hvis dette sidste ikke kunde ske i Byen, skulde de have Maden fra Slottet, saa de kunde blive vel holdne. Da der senere kom skotske Sendebud til Staden, fik Valkendorf Befaling, efterdi de var fremmede og ukendte i Riget, saa de ikke kunde vide, hvor de skulde søge Natteleje og de bedste bekvemme Logementer, at bestille Herberg til dem 2).

__________

1) Fjerde Del S. 85.

2) K. D. IV 679-80. Ny D. Mag. I 147-48.


__________


<-Forrige . Indholdsfortegnelse . Næste->

Opdateret: lør jan 22 21:12:51 CET 2005
Publiceret: lør jan 22 21:12:49 CET 2005
© eremit.dk 2001 - 2010 . Må frit anvendes og citeres med kildeangivelse
Kontakt:

Creative Commons License
Dette værk er licensieret under en Creative Commons Navngivelse-Ikke-kommerciel-Ingen bearbejdelser 2.5 Danmark Licens.

Valid HTML 4.01 Transitional  Valid CSS!
Sidens top