eremit.dk
Sti: Forside > Forfatterindeks > KHB > Kjøbenhavns Historie indtil Reformationens Indførelse.

Kjøbenhavns Historie og Beskrivelse II

Kjøbenhavns Historie indtil Reformationens Indførelse
    - kap. III

Kbh., G. E. C. Gad, 1879

Oluf Nielsen (1838-1896)


Denne eTekst er en nøjagtig kopi af teksten i den originale trykte udgave. Teksten er fremstillet med OCR teknik hos eremit.dk. Teksten er udgivet til undervisning og forskning, og kan frit bruges til sådanne ikke kommercielle formål.


<-Forrige . Indholdsfortegnelse . Næste->

III. Kjøbenhavn under Kong Kristiern II.

Da Kong Hans var død i Febr. 1513, var det den udvalgte Konge selvfølgelig magtpaaliggende at Kjøbenhavns Slot holdtes til hans Haand, da forskellige Omstændigheder lod ham ane, at et stort Parti af Adelen ikke ønskede ham til Konge. 2 Dage efter Faderens Død meldte han denne Begivenhed til Lensmanden Esge Bilde og bad ham, at han troligen vilde forvare Slottet, eftersom han havde det i Befaling af Kong Hans; endvidere skulde han forsørge Tømmermændene paa det ny Krigsskib, der var under Bygning, med Fødemidler og Løn. 14 Dage efter fik Esge Bilde atter en Skrivelse fra Odense, hvorhen Kongen allerede var kommen med Faderens Lig, der nedsattes i Graabrødre Kirke i denne By; der skriver Kongen: "vi bede dig og ville, at du nu i vor Fraværelse lader Slottet vel fast forvare, og haver visse Tilsyn, at der ingen op til Slottet stedes, uden du dem fuldtvel kender og dig i alle Maade forvaret véd, det forlader vi os visseligen til"; desuden skulde han klæde sine Svende og Tjenere i Sort 2).

Ogsaa et venskabeligt Forhold til Kjøbenhavns Borgere var det ham nødvendigt at tilvejebringe. Paa Vejen mellem Aalborg og Odense, vistnok i Horsens, udfærdigedes en Skrivelse til "os elskelige Borgmestre, Raad og Menighed i

__________

2) Behrmann: Kristiern II. II. 35-36.

[53]

54

Kjøbenhavn". "Vider", saaledes skrev han, "at den alsommægtigste Gud haver nu kaldet vor kære Herre Fader af denne Verden, hvis Sjæl Gud naade, da takke Vi eder for tro Tjeneste og velvillig Underdanighed, som I Hans Naade beviste, hvilket Vi ville altid gærne med eder forskylde, bedendes kærligen, at I eder ogsaa samme Maade mod Os fuldkommeligen forse og intet paatvivle, Vi ville holde eder alle ved Lov og Ret og Skæl og ingen af eder uforrette i nogen Maade, befalendes eder Gud" 1).

Allerede den 31te Marts var han paa Kjøbenhavns Slot, hvor han nu i længre Tid opholdt sig. De Forsøg, nogle Medlemmer af Rigsraadet havde gjort paa at formaa Hertug Fredrik til at modtage Kronen, fandt vel ikke stor Tilslutning, men fremkaldte en uhyggelig Stemning. "I Kjøbenhavn især", siger Allen, "skal Stemningen ved de omløbende Rygter være bleven heftig og saa truende, at det vakte Bekymring hos Rigsraadet." Kongen følte sig imidlertid tryg ved Besiddelsen af Slottet og ved Nærheden af en tro Borgerstand og tog ikke i Betænkning at give sin Lensmand Esge Bilde en alvorlig Paamindelse om i sit Len at lade baade fattige og rige vederfares Ret baade til Herredsting og andetsteds.

Ved S. Hansdags Tid samledes Rigsraadet i Kjøbenhavn, 10 verdslige og 10 gejstlige danske og 7 norske Herrer, desuden som Tilskuere en stor Del af den menige Adel og flere svenske Rigsraader. Det store Følge, der ledsagede de fremmede - Erkebispen i Tronhjem havde saaledes 140 Personer med sig - og den Pragt, hvormed de optraadte, har fremkaldt stort Røre i Staden. Til dette mærkelige Møde, der varede til sidst i Juli eller først i Avgust, hvor Haandfæstningen for den ny Konge skulde forhandles, indfandt sig ogsaa Udsendinge fra en stor Mængde Hansestæder

__________

1) K. D. IV. 330-31.

2) Allen II 13, 15, 17.


55

for at forhandle om Fred paa Havet. Dette Mødes Forhandlinger vedkommer os her ikke, men at der har været Rivninger, idet man har været misfornøjet med Rigsraadets Eneraadighed over Haandfæstningens Bestemmelser, ses af, at det efter Fredrik I.'s Død forlangtes, at der til at overveje sammen med dette skulde samles udvalgte af den menige Adel med en Borgmester og nogle af de bedste Borgere af hver Købstad; hvis Rigsraadet ikke gik ind herpaa, "da var at befrygte, at deraf maatte komme stor Fordærv og Opløb her i Riget mod Danmarks Raad og Adelen og Rigets Indbyggere, som Rigens Raad vel vide, hvad nu sisten skede i Kjøbenhavn i Kong Kristierns Kaar og Udvælgelse" 1). Heraf synes at fremgaa, at det ikke alene var den Del af Adelen, der ikke hørte til Rigsraadet, men ogsaa Kjøbenhavns Indbyggere, der ved denne Lejlighed lod Magthaverne føle, at den Tid kunde komme, da ogsaa andre Stænder vilde forsøge med Folkets Overvægt at tale med om Fædrelandets Anliggender.

11. Juni 1514 foregik Kristiern II's Kroning i Frue Kirke. Biskoppen i Roskilde Lage Urne havde nogle Dage i Forvejen skrevet til Kongen og anbefalet ham at faste, førend han tog Sakramentet, dernæst sørge for Tilstedeværelsen af en Krone, et kongeligt Sværd og et Spir, det andet Tilbehør vilde han sørge for, navnlig vilde han lade Koret drage med Gyldenstykke, Fløjel og Silke. Han anbefaler ogsaa Kongen at lade Slotsskriveren sørge for et godt Herberg i Byen til den unge Fyrste af Meklenborg og lade sine Lensmænd sørge for hans og hans Følges Befordring 2). Foruden Enkedronningen var dette den eneste fyrstelige Person, der mødte, men mange lod sig repræsentere af Sendebud. 7 Biskopper, Rigens Raad og en stor Del af Adelen med Fruer og Døtre mødte. I Procession gik Toget

__________

1) Ny D. Mag. II. 202. Allen II. 28.

2) D. Mag. 4 R. II. 332-33.


56

til Frue Kirke, hvor Erkebiskoppen af Lund foretog Kroningen 1).

Frue Kirke havde formodenlig faaet sin prægtige Prydelse, det smukke Spir, opsat til Kroningen, ti det hedder, at Askeonsdag begyndte man først at bygge Spiret. Det var saa langt, at det naade fra Degnegaarden 2), den østlige Ende af det nuværende Universitet, og til Risten ved Skolen, hvor da bode en Postejbager, altsaa omtrent til Skindergade. Hvitfeld fortæller følgende i Anledning af Spirets Opsættelse 3): "Den samme Mester, som hug Spiret, han var halt; ham og hans Svend kom nogen Trætte imellem, Mestersvenden mente sig at være saa god som Mesteren. Da paa det Pas Spiret var forfærdiget, til Knappen skulde paasættes, da befol Mesteren en Bjælke at udlægges og fastgøres, paa hvilken han gik ud til Enden og hug der en Økse udi, befol saa Mestersvenden, efterdi han lod sig være saa god som han, at han skulde gaa ud og tage ham samme Økse tilbage, og idet som den anden gik ud og vilde ikke være ringere end hans Mester, faldt han ned og sloges ihjel."

Aar 1515 var et bevæget Aar for Kjøbenhavn. 13de Januar Kl. 6 om Aftenen indtraf et forfærdeligt Jordskælv i Byen, der udbredte en Rædsel, som om det var Verdens sidste Time. 11te Marts var her en saa forskrækkelig Storm, at Knappen paa Frue Kirkes Spir blæste ned, Træer rykkedes op med Rod, Bygninger kastedes om og flere kom til Skade, hvilket alt ansaas for uheldspaaende Varsel for Fremtiden 4).

__________

1) Allen II. 147-48.

2) Heraf ses, at Degnegaarden paa den Tid laa vesten for Kantorens Gaard og østen op til den daværende Bispegaard; dens Beliggenhed paa den Tid er altsaa urigtig anført i Kjøbenhavn i Middelaldren S. 152.

3) Danmarks Krønike II. 1103.

4) Allen II. 198-200.


57

Fra sidst i Juni 1515 var der en Herredag i Kjøbenhavn, der varede 2 Maaneder 1), og paa hvilken flere vigtige Anliggender skulde forhandles, foruden at Kongen ved Forsamlingen af Rigets fornemste Mænd vilde give sit forestaaende Bryllup forøget Glans. En saadan Lejlighed maatte give Anledning til forskellige Festligheder, og der er endnu bevaret en Indbydelse til den daværende Lensmand paa Hagenskov Esge Bilde til at give Møde; han var vel ikke Medlem af Rigsraadet, men som en yngre Mand var han en af dem, der var udsete til at gøre Landet Ære ved ridderlige Idrætter. Brevet lyder saaledes:

"Vor Gunst tilforn. Bede Vi dig og vil, at du Os og Riget til Ære retter dig derefter og render her i Kjøbenhavn til første Herredag og er her betimeligen at beride og berede dig. Det forskylde Vi gærne og lad det ingenlunde. Befalendes dig Gud." 2)

Mere endnu end Herredagen frembød denne Sommer Adgang til mangfoldige Nydelser for Hovedstadens Befolkning ved Kongens Bryllup med Prinsesse Elisabet af Nederlandene 3). Dette havde oprindelig været bestemt til 1ste Juli, men Bruden blev forsinket, og de fleste fremmede Gæster var tagne bort igen. Først 4de Avgust løb Flaaden ind i Helsingørs Havn med Prinsessen, der var meget medtaget af Rejsen; hun bedrede sig dog saa meget, at hun atter den 9de kunde sejle fra Helsingør og landede ved Hvidøre paa Strandvejen, hvor der da var et kgl. Slot, og hvor atter nu en pragtfuld Bygning har rejst sig. Det prægtige Tog, der drog Bruden imøde, er skildret af Allen 4), og store Skarer af Kjøbenhavns Indbyggere strømmede ud paa Strandvejen for at være Tilskuere, uagtet det var et øsende Regnvejr. Man saa, hvorledes Kongen mødtes med sin Brud og hørte den latinske Tale, som Biskop Lage Urne holdt for den

__________

1) Se Allen II. 193, 223-26.

2) K. D. IV. 341.

3) Hun skildres hos Allen III. 117-19, Kongen S. 193-200.

4) Allen III. 217-23.


58

trætte Prinsesse, der ikke kunde udholde staaende at høre paa den. Toget satte sig derpaa i Gang igen, og paa en Eng saa man Ryttere, der forsøgte at underholde de forbidragende med Dystrenden og Stikken efter Ringen.

Brylluppet skulde have foregaaet i Frue Kirke, men Elisabets Svaghed bevirkede, at det maatte holdes paa Slottet. Dagen efter fik man dog det Optog at se, som man var gaaet glip af paa selve Bryllupsdagen. Kongen holdt nemlig da højtidelig Kirkegang i Frue Kirke, ved hvilken Lejlighed Regalierne bares foran ham. Efter Maaltidet begav Kongen og Dronningen sig derpaa til Raadhuset for at se paa de Ridderlege, der holdtes paa Gammeltorv; siden var der Dans paa Raadhuset, hvor det kongelige Par selv dansede; men Dronningen blev ud paa Aftenen saa svag, at hun maatte tage bort.

I Begyndelsen af 1516 holdtes der i Kjøbenhavn et Møde af Udsendinge, en Borgmester og en Raadmand, fra flere danske Købstæder, nemlig fra Helsingør, Køge, Nestved, Nakskov, Sakskøbing, Stubbekøbing, Aalborg, Malmø og Landskrone, som var interesserede i Sildefiskeriet og gav Fuldmagt til Borgmester Hans Klavsen og Raadmændene Peder Kempe og Arnt Hake, alle i Kjøbenhavn, at de skulde forebringe Kongen forskellige Brøst, hvorunder Købstæderne led, og navnlig at de maatte nyde den halve Accise af Vin og fremmed Øl til deres Forbedring med Mure, Volde, Taarne og deslige, foruden flere andre Sager; navnlig skulde de forarbejde med Hans Naades Højmægtighed, at Hans Naade vilde ydmyges til at de uskikkelige Tynger og Paalæg, som Købstæderne hidtil havde maattet taale, maatte aflægges og fratages dem, især det Rytterhold, som var paalagt i sidste Krig 1).

Under Aar 1516 berettes i Henrik Smiths danske Aarbog 2): "Vilde Kong Kristiern gjort en vældig Købstad

__________

1) K. D. I. 298-301.

2) Rørdams Monumenta I. 612.


59

af Kjøbenhavn og lagt der Købmands Handel; ti forbød han alle, som bosiddende var i Smaalandene og andensteds i Riget, at føre deres Varer uden Lands eller uden Riget, men de skulde føre dem til Kjøbenhavn og ind til Købstæderne i Øresund." Blandt Kristiern II's Planer for at befri Danmark for Hansestædernes Overvælde vilde den at udvikle en selvstændig Handel i Landets Købstæder være bleven af stor Betydning, hvis den havde faaet Tid til at modnes. Især skulde Kjøbenhavn hæves saaledes, at den kunde tiltrække sig hele Handelen paa Østersølandene og efterhaanden indtage den Plads, som Lybæk, der ikke laa nær saa belejligt, da indtog. 1517 udsendte han en trykt Indbydelse til franske, engelske, skotske, men især hollandske og russiske Købmænd om at nedsætte sig i Kjøbenhavn, idet han gav Løfte om store Privilegier. En lignende Opfordring udgik til de mest ansete danske Købmænd i Landet, og han lovede selv at indskyde nogle hundredetusende Gylden i Handelen. Det berømte Handelshus i Augsburg og Florens Fuggerne, der svarer til Rothschilderne nu til Dags, Popius Occo i Amsterdam og flere sendte han ogsaa en særlig Indbydelse, hvilket Lybækkerne aldrig tilgav ham. I et af de senere Stridsskrifter mod Lybæk siger Kongens Forsvarer Corn. Scepper: "Var det ej tilladt Kongen at gøre Kjøbenhavn til en ny Stapelstad? Han vilde ogsaa sørge for sine Riger. Han indsaa, hvor meget de Danske tabte ved ej at have nogen egen Handel, og vilde derfor, til uberegnelig Fordel for Riget, efterlade sine Undersaatter et Minde ved at gøre Hovedstaden blomstrende ved Handel. I vare hans Venner, men hans danske Undersaatter maatte være det mere, og han maatte tage mere Hensyn til dem end til eder. Og hvem var det til Skade, naar han til Gavn for sit Rige og alle sine Undersaatter skænkede Købmændene i sin Hovedstad ny Privilegier?" "Han saa, at i England var London berømt for sin Handel, i Frankrig Rouen, Lyon, Paris, i Belgien Brygge, Antverpen og flere andre, i Tydskland saa


60

mange berømte Stæder, Frankfurt, Leipzig og endelig eders Hule, hvori I opæde hele Tydskland. I sine tre mægtige Riger derimod, i Danmark, Sverig og Norge blev han ingen Havn var, der kunde maale sig med hine, og vilde derfor sørge for, at Købmændene ogsaa skulde strømme til hans Byer, og at Danmark ej skulde være saa fattigt paa al Handel, at det ej kunde rose sig af nogen Handelsnavn" osv. 1) Der er endnu bevaret en Ansøgning fra en Genueser Paolo Centurioni om at maatte drive Handel med Danmark og Kongens Bevilling for ham og hans Agenter til at drive Handel i Kjøbenhavn og andre Handelsstæder i Kongens Riger med samme Friheder som Kjøbenhavns Borgere.

Samtidig flyttedes Toldstedet fra Helsingør til Kjøbenhavn, og Bestyrelsen af Toldvæsenet overdroges til Sigbrit. Herved droges al den betydelige Indtægt, som Helsingør havde haft af forbisejlende Skibe, til Kjøbenhavn, og paa den anden Side vandt de Søfarende ved at kunne lægge bi i en saa tryg Havn, som her fandtes, i Modsætning til den i Helsingør, hvor mange Skibe aarlig forliste 2).

Da Kongen 1520 havde faaet Stokholm i sin Magt, følte han Kraft til at begynde paa et storartet Foretagende til Handelens Fremhjælp. Faa Dage efter det stokholmske Blodbad traadte Anders Wolff og Albert van Gock fra Kjøbenhavn, Hans Mikkelsen og Sander Wentun fra Malmø, der var udvalgte af de danske Købmænd til at møde paa deres Vegne, sammen med Magistraten i Stokholm og vedtog 4. Dec. 1520 Bestemmelser for et Handelsselskab, der var dannet med Hansestæderne som Forbillede. Der skulde være 4 Oplagssteder, og en Faktor skulde paa hvert Sted have Overbestyrelsen af Handelen. De 4 Stabelsteder var Kjøbenhavn, Stokholm, et i Nederlandene og et i Finland ved den

__________

1) Anført efter Behrmann Kristiern II., II. 146-47.

2) At Sundtolden allerede 1532 igen var henlagt til Helsingør ses af Geh. Ark. Aarsber. III. T. 30.


61

russiske Grænse. Faktorerne skulde sørge for at indenlandske Varer fra de tre nordiske Riger, saasom Kobber, Elsdyrhuder, saltede Huder og Talg fra Sverig, aalborgske Sild, Bajsalt, saltede Huder og Talg fra Danmark førtes ud til Faktoriet i Nederlandene, hvorfra igen skulde indføres hvad Byerne trængte til af udenlandske Varer. Man vilde optage Sverigs Købmænd i Forbundet, naar man havde opnaat Kongens Stadfæstelse og Privilegier, og vilde derpaa formaa Købmændene i Danmark til at deltage. Formaalet med dette Forbund var ogsaa en Sammenknytning af de nordiske Riger ved materielle Baand, og det udtales udtrykkelig, at det er dannet "paa det at disse tre Riger skulle her efter blive tilhobe forbundne udi en evig Fred og Endrægt". Dette Forbund hævedes af sig selv ved den snart paafulgte svenske Opstand, men dets Fremgang vilde have haft den største Betydning for Kjøbenhavn 1).

De vigtigste Købmænd i København eller i alle Fald nogle af dem finder vi i en Opgivelse af 20. Maj 1522 over hvad Hr. Henrik Gøye havde laant i Stokholm af danske og tydske Købmænd til at betale Hans Naades Krigsfolk med 2). At han har gjort Laanet i Stokholm, tyder paa, at Handelsforbundet har været ved Magt, og at der ikke har været liden Forbindelse mellem disse Stæder i de Aar; nogle Penge angives som laante af vedkommende Købmands Dreng, det vil sige hans Faktor eller Fuldmægtig. De Kjøbenhavnere, der nævnes i denne Liste, er altsaa: Per Lavrentsen 1000 Mk., Niels Hansen 400 Mk., Mogens Jensen 250 Mk., Anders, Niels Stemps Dreng, 1200 Mk., Oluf Skriver 100 Mk., Lavrids Hansen 200 Mk., Gert, Engelbret Finkes Dreng, 350 Mk., Jakob, Kort Beermans Dreng, 500 Mk., Lavrids Nielsen 400 Mk., Henrik Snare 150 Mk. Flere af disse Mænd vil blive nærmere omtalte i det følgende.

__________

1) Allen: De tre nord. Rigers Hist. II. 270-73, III. 344-47. Ekdahl IV. 1329-33.

2) K. D. IV. 393-94.


62

Samme Aar 1517 skede flere Begivenheder, der gjorde et mægtigt Indtryk paa Kjøbenhavns Borgere. Kristiern II's Elskede, Dyveke, afgik ved en pludselig Død om Somren, og Rygtet fik travlt med at bringe omkring, at hun var forgivet ved nogle Kirsebær, som Slotsbefalingsmanden Torben Oxe havde sendt hende. Kongen, der ved en Hoffest fik en halv skæmtefuld Tilstaaelse af Torben Oxe om, at han havde haft Tilbøjelighed for Dyveke, og som tidligere var bleven underrettet af Torbens Skriver om, at denne havde vist en uhøvisk Adfærd mod Dyveke og attraat hendes Gunst, samlede under Haanden allehaande Vidnesbyrd mod Torben og lod ham kaste i Slotstaarnet, hvorpaa han anklagede ham, der forresten var en berygtet og ilde anset Person, for Rigsraadet. Dette frikendte ham imidlertid, da Beviserne for Giftmordet var svage, og Fornærmelser mod en Frille afviste det. Herover blev Kongen højlig forbitret, og han nedsatte da en mærkelig Ret, der var aldeles stridende mod Landets Love, idet en Adelsmand kun kunde dømmes af sine Lige. Udenfor Slotsporten saa man en Dag det Særsyn, at 12 Bønder fra Solbjerg, en Landsby omtrent hvor nu Smallegade er i Frederiksberg, hvis Jorder omtrent omfatter dem, der hørte til denne By, samledes paa Slotspladsen udenfor Indkørslen til Slottet og dannede en Ret, idet de istedenfor de da brugelige Tingstokke brugte 4 Spyd, der lagdes saaledes, at de dannede en Firkant. Den Kendelse, de afsagde, lød saaledes: Vi dømme ham ikke, men hans egne Gerninger 1).

Dette var for Kongen det samme som skyldig, og 20. November, da Byen var fuld af adelige og gejstlige Standspersoner, der netop var mødte til en sammenkaldt Herredag, blev han henrettet paa det daværende Rettersted paa S. Gertruds Kirkegaard eller nuværende Kultorv. Da han var kommen over Højbro, kom Munkene fra Graabrødrekloster og

__________

1) Se om denne Dom C. Bricka i Hist.Tidsk. 4 R. V. 21-28 og J. Steenstrup i Danske Saml. 2 R. V. 276-78.


63

rakte ham Sakramentet. Han kastede sig paa Jorden og bad Gud om Forbarmelse for sig og sin Medanklagede Knud Pedersen Gyldenstjerne, der imidlertid var sluppen bedre fra det. Den Retstjener, der førte ham, lod ham imidlertid, rejse sig op og gaa videre til Retterstedet. Før Henrettelsen udraabte en Herold, hvad han havde forbrudt, og med uforfærdet Mod led han Døden. Han blev begravet paa Graabrødre (ikke Helligaands) Kirkegaard.

Torben Oxes Skriver Hans Faaborg, der et Aar i Forvejen var bleven hængt af sin Herre paa Grund af Bedragerier, hang endnu i Galgen, og Folkestemningen, der tidligere havde haft travlt med Skriverens Død, gik let over til den Slutning, at naar Torben var skyldig, maatte Skriveren have lidt en uretfærdig Straf. Vægterne paa Slotsmuren saa om Natten et klart Lys over den Galge, hvor Skriverens Lig hang. Galgen siges af Svaning at have været ikke langt fra Slottet foran Byen 1) , og stod formodenlig allerede da ved Stranden udenfor Vesterport indenfor Afløbet af S. Jørgens Sø. Dette kom for Kongens Øren, og han forlangte at faa Underretning om, naar Lyset viste sig igen. Næste Gang vækkede man altsaa Kongen, der gik op paa Slotsmuren og saa da ogsaa en Straaleglands ligesom et tændt Lys. Derved var ogsaa han overbevist om Skriverens Uskyldighed, han lod ham tage ned af Galgen, ved en hæderlig og højtidelig Ligbegængelse føre ind i Staden og begrave paa Frue Kirkegaard 2).

1519 var der samlet en stor Mængde Lejetropper, navnlig Skotter og Tydskere, der skulde bruges i den forestaaende Krig med Sverig. En Tydsker og en Skotte kom i Klammeri, og da Tydskeren var bleven saaret, flygtede Skotten til sine Landsmænd; Tydskerne samlede sig og vilde

__________

1) De rebus Christierni II. 127.

2) Disse Begivenheder omtales udførligt hos Allen de tre nord. Riger 311-27. Svaning S. 109-28.


64

hævne deres Landsmand, de omringede et Hus ved Frue Kirkegaard nærved Latinskolen, hvor Skotterne plejede at samles og faa deres Forplejning 1). Disse satte Huset i Forsvarsstand, men Tydskerne satte Ild paa Taget (der vel altsaa var af Straa), hvilket Skotterne afkastede og styrtede ned i Hovedet paa deres Fjender, hvorpaa de selv sprang bag efter, men blev næsten alle dræbte paa Gaden og derpaa kastede i en dyb Grav paa Kirkegaarden. Tydskerne besatte derpaa Amagertorv og udsendte Hobe for at undlive alle Skotter, som de kunde træffe paa. Kongen fik dette at vide paa Slottet, sendte en Herold ind i Staden for at skaffe Orden tilveje, og denne red i sin pragtfulde Embedsdragt og forkyndte Dødsstraf for dem, der ikke nedlagde Vaabnene, men ingen hørte paa ham. Da steg Kongen selv til Hest, ledsaget af Marsken, 2 Rigsraader og med Herolden i Spidsen; paa Amagertorv hørte han den frygtelige Larm, og da han var stanset midt paa Torvet, saa han en Skotte, der forfulgtes af en Tydsker, og som tog sin Tilflugt under Kongens Hest. Kongen udstrakte Armen og bød Tydskeren holde inde, men denne var rasende, gennemborede Skotten med sit Spyd og flygtede til sine Kammerater. Kongen blev saa betaget af en saadan Dristighed, at han vendte tilbage til Slottet og befalede den øverste Høvedsmand at tage Dom over Voldsmanden, der næste Nat ogsaa blev halshugget. Da det rygtedes, at denne var greben, blev de andre Tydskere grebne af Frygt for lignende Straf og nedlagde Vaabnene 2).

1520 søgte Kongen at faa indkaldt til Universitetet nogle Lærere fra Wittenberg, i hvilket Øjemed han sendte en Mand dertil, som efter Samraad med Luther, Melanchthon og andre skulde udvælge nogle Mænd, der var skikkede til en saadan Stilling. Præsten Martin Reinhard og Matthias

__________

1) Det er formodenlig det skotske Herberg, Gildehus for den skotske Nation.

2) Svaning: Christiernus II. S. 245-52.


65

Gabler blev da udsendte, men medens den sidste blev Professor i Græsk, opnaade den første næppe nogen Ansættelse. Han kom rimeligvis hertil om Somren og var her, da Kongen var i Kjøbenhavn nogle Uger sidst i September og først i Oktober; det maa antages, at Kongen da har givet ham Tilladelse til at forsøge sig som Prædikant i Nikolaj Kirke. Dette faldt dog meget uheldigt ud, der skede en stor Tilstrømning til Kirken, alle vilde se den fremmede, der skulde forkynde en ny Lære, om hvilken der vel var kommet Rygter, men som ingen hidtil offenlig havde forkyndt. Den store Mængde forstod imidlertid ikke det fremmede Maal, men saa kun hans heftige Fagter og skiftende Minespil, og ligesom i vore Dage havde Kjøbenhavnerne et aabent Øje for det komiske, en Tilbøjelighed til at gøre det pathetiske latterligt. Den katholske Gejstlighed benyttede sig af dette Karaktertræk og fandt snart Lejlighed til aldeles at forspilde den ubudne Gæsts Anseelse. En ung Fyr, der havde Evner til at efterabe andre, blev ved gode Ord og Betaling bevæget til at studere Martin Reinhards Væsen og bragte det snart saa vidt, at han i et og alt kunde gengive hele hans Fremtræden. Paa forskellige Steder i Byen traadte han saa frem og forestillede den fremmede Prædikant, idet han fremsagde meningsløse Taler under Gengivelse af dennes Minespil og derefter afsang nogle latterlige Vers. Derved blev Martin Reinhard til almindelig Spot og maatte holde op med sin Prædiken; han vandt næppe Tilhængere blandt Kjøbenhavns Indbyggere for Luthers Lære 1).

Ved denne Tid var det, at Amager blev befolket med Hollændere fra Waterlandene i Nordholland. De danske Bønder blev opsagte fra deres Fæstegaarde og i Aaret 1521 udstædtes de første Privilegier, hvilke maa være givne straks

__________

1) Allen III., 2, 48-52. Det er aldeles uhjemlet, at Povl Helgesen var Martin Reinhards Tolk, se især Hejses Afh. i Ny kirkehist. Saml. V. 273-95.


66

efter Bosættelsen. Dette opvakte stor Misfornøjelse, og ved Kjøbenhavns Overgivelse 1523 blev det bestemt, at de danske Bønder skulde komme tilbage og Hollænderne have Rejsepas, hvilket dog ikke fuldstændig blev gennemført, idet Magleby blev overladt til de Hollændere, der blev tilbage af de 184 Familier, der var indkomne. Det er sandsynligvis paa Sigbrits Raad, at Kongen har indkaldt dem, og Meningen dermed var, at de skulde forsyne Kjøbenhavn med Køkkenurter og lære de Danske Havedyrkning. A. Hvitfeld siger følgende til Lovprisning af Hollænderne paa Amager: "Det Folk véd særdeles at omgaas med Ost, Smør, Løg, Rødder, Haver at anlægge og Vildgaasefangst, hvilket var et evigt Gavn for Kjøbenhavns By end paa denne Dag" 1).

24. Januar 1522 stimlede Kjøbenhavns Beboere sammen paa Gammeltorv for at være Vidne til Didrik Slaghecks Henrettelse. Kongen var kommen i et spændt Forhold til Pavestolen paa Grund af det stokholmske Blodbad, hvor flere Biskopper var blevne fængslede, Sverig havde rejst sig under Gustav Vasas Anførsel og var næsten tabt, Kongens Stemning var mørk, og alle Klager vendte sig mod Sigbrits Yndling, der endog var bleven benaadet med Ærkebispestolen i Lund. Kongen maatte have en Syndebuk lige overfor Udlandet og en Afleder for sin egen nedtrykte Stemning. I December var han i Odense til sin Moders Begravelse, og under denne Fraværelse fra Sigbrit gav han Befaling til Didrik Slaghecks Fængsling. Hvitfeld giver følgende Beskrivelse af Henrettelsen 2): "Efter han pinligen er forhørt, blev han den 24. Januar Aar 1522 nedført paa Gammeltorv, hvor der baade var en Galge oprejst, andre til Forfærdelse, ikke til ham, dernæst et Baal gjort, han skulde brændes paa, hart ved Raadhuset. Sigbrit havde lukket hendes

__________

1) Allen II. 288-92.

2) Hvitfeld II. S. 1181. Jfr. Allen III., 2, 225-26.


67

Vinduer den Dag og vilde ikke engang se ned til ham 1). Først blev han ledet til Galgen, der blev ham lagt en Strikke om Halsen; han havde paa en Fløjels Kjortel og Hoser, en rød Skarlagens ulden Skjorte, et Par Fløjels Tøfler og en smaa Skjorte af hollandsk. Lærred. Der han kom under Galgen, satte han Tøflerne af, Bøddelen drog ham siden et Trin eller 2 op. Nej, sagde han (Bøddelen), det vil ikke saa fort med os, vi maa en anden Yej, ledte ham saa ned, og da tog atter den Stymper Tøflerne paa igen, før han vilde fort. Siden førtes han til Baalet, der blev han dragen af alle Klæder uden Skjorten og et Femorale, hvorpaa han er bunden paa Stigen og kastet paa Ilden. Profossen opregnede og forkyndte tilforn offentlig, hvad hans Forseelse var, og at han, som havde været Aarsag til at saa mange udi Sverig var hængte og brændte, nu igen skulde lide samme Forsmædelse og Straf. Ved 3 slet efter Middag fandtes Slaghecks Mave sammenkrympet udi Asken som en Bold, men der gik en Baadsmand til og stødte en Algersstage (Aalestang) der igennem, da flød der meget Vand ud, og dermed faldt den hen i Aske. Mester Jesper Brokmand Secretarius mødte ham paa Højbro, der de trækkede ned med ham, og der han saa Mester Jesper, begyndte han at sige (paa Latin): Farvel, Mester Jesper, dette er Løn for vore Fortjenester. Mester Jesper svarede: nej, nej, Straf som forskyldt, Straf som forskyldt."

Længer hen paa Aaret blev Kjøbenhavn alvorlig truet af et fjendtligt Angreb. En lybsk Flaade løb 3. Avgust ud fra Travemünde, forenede sig med 12 svenske Skibe og drog mod Bornholm, hvor det faste Hammershus blev indtaget med Storm. Derpaa begav Flaaden sig ind i Sundet og lagde sig i 3 Dage udenfor Kjøbenhavn i Rævsgattet 2)

__________

1) Han blev nemlig ført fra Slottet gennem Højbrostræde forbi hendes Gaard paa Amagertorv.

2) Maa være det samme Dyb, som det der i ældre Tider hed Rævshaledyb.


68

(Kongedybet), dog uden at foretage noget Angreb; derimod sejlede den til Helsingør, hvilken By blev stukken i Brand 23. Avgust. Ikke saa heldigt gik det Lybækkerne ved Helsingborg, hvor Ærkebiskop Johan Weze drev dem tilbage; derpaa vendte de om og lagde sig paa ny i Rævsgattet. Imidlertid var Kongen kommen tilstede og havde truffet kraftige Foranstaltninger til Modstand, idet han ved at opbyde alle vaabenføre Mænd havde samlet en Hær paa 10000 Mand, der blev lagt i Lejr ved Solbjerg, der laa omtrent hvor nu Frederiksbergs Smallegade er. Kongen lod desuden ved Havnens Indløb og andre Steder lægge Kanoner for at kunne tage imod Fjenden, hvis han forsøgte Landgang. Selv drog han til Lejren, holdt Mønstring og talte til Folkene, hvem han fremstillede Lybækkernes Troløshed og formanede til at vise sig Fædrene værdig, der saa ofte havde vist de fremmede Kræmmere Vintervejen. Soldaterne besvarede hans Tiltale med Fryderaab, og der var den bedste Stemning. Under disse Omstændigheder fandt Lybækkerne det ikke raadeligt at gøre Landgang, men lettede Anker 30. Avgust og hærjede Møn og Ærø.

Den Dag, Kongen red ud i Lejren, fik Sigbrit ogsaa Lyst til at være tilstede ved Mønstringen. Det er et Vidnesbyrd om den Tids tarvelige Sæder, at denne Kvinde, der indtog saa høj en Stilling som Kongens fornemste Raadgiver, tilfods begav sig afsted, kun ledsaget af en Pige. Da hun var kommen i Nærheden af S. Jørgens Hospital, kom 2 Soldater, der havde drukket over Tørsten, ogsaa gaaende fra Staden og indhentede dem ved Siden af Peblingesøen. Da de fik Øje paa Sigbrit, sagde den ene til den anden: se her har vi paa fri Mark den skammelige Kvind, der forfører Kongen med sine onde Raad, og hun vil ikke høre op dermed, før hun har faaet ham dreven ud af Riget. Den anden syntes, at her var god Lejlighed til at befri Kongen for denne Fare, de styrtede begge ind paa hende, kastede hende til Jorden og smed hende derpaa ud i Søen, medens Pigen


69

flygtede, og selv skyndte de sig til Lejren. I samme Øjeblik kom Kongen ridende paa Hjemvejen og kom netop som Sigbrit laa i Søen og kæmpede med Døden, han fik hende trukken op og sat i en Vogn for at blive kørt hjem. Kongen red derpaa efter Soldaterne, slog dem til Jorden med sin Staalbue og lod dem nogle Dage efter halshugge. Inden Sigbrit kom hjem, blev hun endnu en Gang udsat for Livsfare; ti da hun kom til Porten, stod der en Hob Soldater fra Roskilde, der flere Gange skød paa hende, dog uden at ramme 1).


__________


<-Forrige . Indholdsfortegnelse . Næste->

Opdateret: søn jan 16 13:11:18 CET 2005
Publiceret: søn jan 16 13:11:14 CET 2005
© eremit.dk 2001 - 2010 . Må frit anvendes og citeres med kildeangivelse
Kontakt:

Creative Commons License
Dette værk er licensieret under en Creative Commons Navngivelse-Ikke-kommerciel-Ingen bearbejdelser 2.5 Danmark Licens.

Valid HTML 4.01 Transitional  Valid CSS!
Sidens top