eremit.dk
Sti: Forside > Forfatterindeks > KHB > Kjøbenhavn i Middelalderen.

Kjøbenhavns Historie og Beskrivelse I

Kjøbenhavn i Middelalderen
    - kap. IX

Kbh., G. E. C. Gad, 1877

Oluf Nielsen (1838-1896)


Denne eTekst er en nøjagtig kopi af teksten i den originale trykte udgave. Teksten er fremstillet med OCR teknik hos eremit.dk. Teksten er udgivet til undervisning og forskning, og kan frit bruges til sådanne ikke kommercielle formål.


<-Forrige . Indholdsfortegnelse . Næste->

IX. Teglgaarden.

Til de mange offentlige Bygningsforetagender var det nødvendigt et have en Teglgaard, hvilken selvfølgelig ogsaa har bidraget til at de gamle Træ- og Lerhuse har kunnet ombyttes med Grundmur, ligesom den har fremmet Magistratens Bestræbelser forat indføre Tegltage. Den nævnes første Gang 1505, da Raadmand Mathias Busk gjorde Regnskab for Byens Tegllade, hvorved Byen blev ham skyldig 150 Mark "for den Tagstenslade, som han lod bygge af ny". 1518 gjorde Raadmand Mogens Lavridsen Regnskab for Aarene 1515-18; "da løb hans Landgilde af Brændingerne 105 Mark, hans Bygning paa Teglladen og paa Ovnen og paa Kalkhuset 102 1/2 Mark 4 Skilling 2 Hvid, som hans Regnskab udviser, da er han Byen skyldig 2 Mark 4 Skilling 1 Hvid" 1). Om Teglladen da er flyttet fra sit gamle Sted og om der ved 1505 allerede er Tale om en Flytning, idet den ny Tagstenslade da omtales, vides ikke, men nogle Aar efter sælges den gamle Teglgaards Grund. Omtrent 1530 købte Per Olsen for 40 Mark en Jord, "liggende ved Jermers Taarn paa den gamle Teglgaard", og 1532 købte Kjeld Badstuemand "en af Stads Jorder liggende paa den gamle Teglgaard sønden næst op til Byens Volde og østen ud med Strædet for 70 Mark" 2). Den har altsaa ligget østen for Teglgaardstræde op imod Volden.

Derfra flyttedes den udenfor Byen henimod nuværende Nyboder, hvor den idetmindste var 1606; de 41 Haver, som

1) K. D. I. 256-57, 270.

2) K. D. I. 344, 345.

[98]

99

Kristian IV da købte, siges nemlig at ligge udenfor Nørre- og Østerport "imellem Byens Nørregrav og Teglgaarden" 1), og vi véd at disse Haver ikke alene indbefattede den nuværende Rosenborg Have men de fleste Jorder i "Ny Kjøbenhavn". Det maa dog herved tages i Betragtning, at der 1580 tales om 2 Teglgaarde 2), en gammel og en ny, af hvilke denne maaske kan være den ny. I det Prospekt af Kjøbenhavn fra 1596, der er meddelt i Pontoppidans Origines Hafn. S. 230, ses Staden fra Østsiden; norden for den Landevej, der har ført til Strandvejen, ses en indhegnet Plads, der ikke af Pontoppidan men af Resen betegnes som Teglgaarden. Den kunde nok tænkes at skulle ligge ud ad Nyboder til, men Afstandsforholdene er saa lidt iagttagne at man ikke kan slutte noget sikkert heraf.

I Aarene 1616-17 flyttedes "Teglgaardens inddigede Jord" udenfor Peblingebroen, "hvor Teglovnen med Huse og Lader paa Byens Bekostning af ny igen er opbygget". Den kom da til at ligge i den Del af Blaagaardskvarteret, der omtrent begrænses af Korsgade, Parcelvej, Ladegaardsaaen og Peblingesøen; det omkringliggende Vænge hed derfor Teglgaardsvænget og solgtes noget efter 1660 til Statholder Kristoffer Gabel, der vistnok er den der først grundlagde det senere Blaagaard 3).

__________

1) K. D. I. 567.

2) K. D. II. 394, 398.

3) K. D. I. 597, 776.


__________


<-Forrige . Indholdsfortegnelse . Næste->

Opdateret: lør jan 1 15:36:36 CET 2005
Publiceret: lør jan 1 15:36:33 CET 2005
© eremit.dk 2001 - 2010 . Må frit anvendes og citeres med kildeangivelse
Kontakt:

Creative Commons License
Dette værk er licensieret under en Creative Commons Navngivelse-Ikke-kommerciel-Ingen bearbejdelser 2.5 Danmark Licens.

Valid HTML 4.01 Transitional  Valid CSS!
Sidens top