eremit.dk
Sti: Forside > Forfatterindeks > KHB > Kjøbenhavn i Middelalderen.

Kjøbenhavns Historie og Beskrivelse I

Kjøbenhavn i Middelalderen
    - kap. VIII

Kbh., G. E. C. Gad, 1877

Oluf Nielsen (1838-1896)


Denne eTekst er en nøjagtig kopi af teksten i den originale trykte udgave. Teksten er fremstillet med OCR teknik hos eremit.dk. Teksten er udgivet til undervisning og forskning, og kan frit bruges til sådanne ikke kommercielle formål.


<-Forrige . Indholdsfortegnelse . Næste->

VIII. Raadhuset.

I Origines Hafnienses S. 170 siger Pontoppidan: "Stadens Raadhus var i denne Periode (nemlig 1443-1536) paa tvende Steder. Det første, som laa paa Hjørnet af Nørregade og Klædeboderne, blev Anno 1492 ved Mageskifte overladt til Kannikerne ved vor Frue Kirke, da det maaske har været altfor lidet til saadant Brug. Det kaldtes i de sildigere Tider efter en af sine Beboere, som var en navnkundig Medicus, Asbacks Hus, hvor jeg selv i min Ungdom har logeret. Dets Kældre vare usædvanlig store og stærke, saasom de havde fordum været Stadens Fængsel. Dernæst blev anlagt et nyere Raadhus paa Hjørnet af Nørregade og Studii-Stræde, hvor nu er Bispegaarden. Dog dette varede ikke længe, ti Kong Hans fandt det saa belejligt og bekvemt til en Universitetsbygning, at han først laante det af Magistraten paa en halv Snes Aar, siden blev det derved, uanset Magistratens Protestation, som tilforn er meldt lidt udførligere" osv. Tillige meddeler Pontoppidan efter Resen Tegninger af de to Bygninger, som de saa ud i dennes Tid. Det er ikke vanskeligt at se, at Pontoppidans Beretning er

[88]

89

fuld af Forvirring, ti naar man efterser det Brev, der udstædtes om ovennævnte Mageskifte 1492 1), nævnes deri, at Kapitlet fik "den Kjøbenhavns Bys gamle Raadhusgaard liggende vesten og norden fra samme vor Frue Kirke paa et Hjørne, østen næst den Helligaands Klosters Jord og Bolig", og det er jo tydeligt, at ved Hjørnegaarden vest og nord for Frue Kirke ikke kan forstaas andet end den nuværende Bispegaard. Pontoppidan har ikke lagt Mærke til dette, men ment, at den Ejendom, Kapitlet erhvervede sig, var forskellig fra den, Universitetet fik, og bilder sig i Modsigelse, idet han paa den Maade maa lade Byen i en Tid være uden Raadhus, ja endog lader den afstaa sit nyere Raadhus førend det ældre, idet han S. 145 ganske rigtig udsiger, at hint 1479 overlodes til Universitetet. Urigtigheden i Pontoppidans Beretning er ogsaa indset af Kall Rasmussen, der i Werlauffs Universitetshistorie 1850 Side 7 har meddelt følgende: "Stadens ældste Raadhus laa paa den nuværende Bisperesidenses Plads. Hele denne Bygning - antiqua domus consulatus - indrømmedes Universitetet 1479. Studiestræde kaldtes derfor ved Aar 1419, 1450 og 1474 Raadhusstræde; 1524 Rathusstræde in parochia S. Petri sita, dernæst gamle Raadhusstræde (Pont. Orig. Hafn. S. 151, 198, 438, 440); skønt 1488, 1491 og følg. ogsaa blot Raadhusstræde. Senere var Raadhuset paa Hjørnet af Nørregade og Klædeboderne indtil 1492, da det ved Mageskifte blev overladt til Kannikerne ved vor Frue Kirke; det er dette Raadhus, som i Jordskyldsbogen af 1498 kaldes det gamle Raadhus, hvorfor Byen fik andre Grunde til Vederlag af vor Frue Kirke (Pont. Orig. Hafn. S. 436, 448). Endelig blev Raadhuset faa Aar efter opført paa Gammeltorv; dette kaldtes 1496 det ny Raadhus, Raadhusgaarden, Raadhuset (Pont. S. 436-38). Beliggenheden af dette Raadhus angives temlig bestemt i Jordskyldsbogen hos Pont. S. 438 ("en Bolig ved den nordvestre Side

__________

1) K. D. I. 225-26.


90

ved Raadhuset i det Stræde, som løber af gammel Torv og neder til Kattesundet") og i et Dokument af 1525 ("det Stræde vesten for ny Raadhushaven i St. Clemens Sogn" Pont. S. 200)." Kall Rasmussen, der har set Pontoppidans ovenomtalte Modsigelse, har søgt at komme ud af Forvirringen ved at gøre Raadhuset paa Klædebodernes Hjørne til det andet, idet ogsaa han har overset Udtrykket i Mageskiftebrevet af 1492, en Art Fejltagelse, som denne grundige Mand ellers aldrig begik. Derimod har han Fortjenesten af først at have vist, at allerede 1496 det ny Raadhus laa paa Gammeltorv. At Udtrykket i Jordskyldsbogen om det gamle Raadhus har Hensyn til det paa Hjørnet af Klædeboderne, er alene en løs Formodning, ti der nævnes alene den Jord, som Byen fik i Mageskifte for det gamle Raadhus, uden at der er Tale om, hvor dette ligger. Derimod har mærkværdigt nok L. Both i sin Kjøbenhavns Beskrivelse 1865, uagtet denne Bog ellers ikke udmærker sig fremfor Forfatterens andre løse, overfladiske og upaalidelige Skrifter, traadt Sandheden nærmere, idet han, som det næsten synes, uafhængigt af Kall Rasmussen har eftervist Raadhuset paa Gammeltorv af Jordskyldsbogen 1496, og tillige udfundet, at det Raadhus, som Kapitlet fik 1492, var det samme som det, hvori Universitetet havde Lokale, og at det laa paa Hjørnet af Studiestræde og Nørregade. Som en Følge deraf udelukker han med rette Huset paa Hjørnet af Klædeboderne og Nørregade fra Rækken af Raadhuse, men fører unyttige Beviser for, at den Jord, som Kapitlet 1492 gav i Mageskifte, aldrig er brugt som Raadhus, noget, som ingen har paastaaet, ti denne Jord laa paa det andet Hjørne af Klædeboderne.

Ved nu paany at eftersøge de Kilder, der kan give Oplysning om dette Emne, faar man følgende Udbytte :

Første Gang, Raadhusets Beliggenhed i Studiestræde nævnes, er udentvivl i den Oplysning, at Hr. Hans Nielsen, der døde 18 Okt. 1400, til St. Jakobs Alter i Frue Kirke


91

gav 1 Gaard i St. Peders Sogn nord for Raadhuset, med 1 Gaard imellem dem 1). Nu vides, at det daværende Raadhusstræde og den tilstødende Side af Nørregade hørte til St. Peders Sogn, saa en Gaard nord for Raadhuset maa have ligget paa Nørregade. Men nord for det antagne Raadhus i Klædeboderne laa Saltboderne, der fortsatte Nørregade til Gammeltorv, og denne Gades østlige Side laa til Frue Sogn og den vestlige til St. Peders Kirke, saa her kan Raadhuset ikke have ligget. 1402 nævnes et Stenhus sønden for Raadhuset paa den anden Side af Gaden i St. Peders Sogn, vesten for Frue Kirke, hvilket ej heller kan være andet end i Studiestræde. Samme Gaard er det vistnok, der 1424 nævnes som liggende i Raadhusstræde. 2) Dernæst nævnes 1437 en Jord og Grund "liggende norden næst Raadhuset, som det nu er i Kbnh. vesten vor Frue Kirke i St. Peders Sogn" 3), og 1440 omtales en Grund sønden næst Raadhuset og vesten for vor Frue Kirke i St. Peders Sogn 4), hvilket ikke kan være andre Steder end Nørregade og Studiestræde. 1446 nævnes en Gaard og Jord i St. Peders Sogn, norden næst Raadhusgaarden 5). 1450 nævnes i et Skøde "Jord og Grund og Stenkælder, liggendes i Kjøbenhavn i det Stræde som løber fra Raadhuset og til det gamle Marked Øster ved Gaden norden næst den Gaard, som Hans Vogn nu bor i"; endvidere "den Gaard, som Hans Henriksen nu bor, liggendes i Klædeboderne vesten næst forskrevne Gaard som Hans Vogn nu bor" 6). Deraf ses, at Hans Vogn har bot op til Hjørnegaarden mellem Klædeboderne og Nørregade, og den førstnævnte Grund ligget i den sydlige Ende af den nuværende Nørregade, hvilken Ende da kaldtes Saltboder, ti samme Grund nævnes i et Skøde fra samme Aar, som "den Jord og Grund liggende i Kjøbenhavn i Saltbøder, norden ved den Gaard, som Hans

__________

1) K. D. II. 17.

2) K. D. II. 31, 48.

3) K. D. I. 161.

4) K. D. I. 162.

5) K. D. I. 184.

6) K. D. II. 92.


92

Vogn nu bor, med de Kældre, som byggede er paa forskrevne Grund" 1), 1464 omtales samme Ejendomme: "Stenhusgaard og Grund ud til Saltboderne og det Hus og Grund til Klædeboderne, som nu er i 1 Gaard og jeg selv ibor i vor Frue Sogn liggendes hart op til vor Frue Kirkes Stenhus paa Hjørnet og sønden næst Apostels Alters Gaard" 2). Heraf ses, at Raadhuset da ikke kan have været paa Hjørnet af Klædeboderne, hvilken Gaard her siges at tilhøre Frue Kirke.

Af Raadhuset, der, som vi har set, idetmindste fra Aar 1400 har været den nuværende Bispegaard, førte det nuværende Studiestræde Navn af Raadhusstræde og det nævnes aldeles bestemt som Raadhusstræde i St. Peders Sogn, eller ogsaa alene Raadhusstræde lige til 1491 3). Naar samme Gade imidlertid allerede 1485 kaldes gamle Raadhusstræde hvilket nævnes lige til 1516 4), saa er det tydeligt, at Raadhuset før 1485 er flyttet, ligesom det jo ogsaa i Mageskiftet af 1492 kaldes det gamle Raadhus. 1479 laante Kongen en Del af dette Raadhus til Brug for Universitetet paa 10 Aar, rimeligvis fordi man da var ifærd med at bygge et nyt. Da de 10 Aar var gaaede, tog Borgmestre og Raad det igen til sig uagtet Universitetets Modstand ("Borgmestre og Raad og nogle af eder (Borgere) toge det gamle Raadhus vældelig fra Doktorerne og Mestrene der i Byen, som de havde til deres Nytte og Behov"), hvorfor Kong Hans i et Brev af 15 Dec. 1491 formanede Borgerskabet til at sørge for, at det kom tilbage, og vente til Kongen selv kunde komme tilstede og afgøre Sagen 5). Følgen deraf blev det næste Aar afsluttede Mageskifte.

Det er ikke rimeligt, at der de faa Aar fra 1479 til 1496

__________

1) K. D. II. 96.

2) smstds. 118. Pontopp. siger S. 198 altsaa urigtigt, at "Saltboder mod Nørregade" 1416 og 1464 laa i St. Peders Sogn, men det forholdt sig vel med denne Gade som med Nørregade, at den vestre Side hørte til St. Peders, den østre til Frue Sogn.

3) K. D. II. 165.

4) K. D. II. 151.

5) Trykt i Rørdams Aktstykker til Universitetets Historie S. 129.


93

har været Raadhus paa noget andet Sted end hvor det laa det sidste Aar, og Raadhuset paa Gammeltorv bliver saaledes det, der byggedes, da det gamle overdroges til det ny Universitet.

Nu kommer det Spørgsmaal frem: har Raadhuset da fra gammel Tid altid ligget paa Studiestrædes Hjørne? og vi vil til Besvarelse heraf finde, som alt foran er meddelt, at i et Brev fra 1437 omtales en Jord og Grund "liggende norden næst Raadhuset, som det nu er i Kjøbenhavn vesten vor Frue Kirke"; Udtrykket "Raadhuset, som (i.e.: hvor) det nu er", vidner om, at det ikke da kunde være saa længe siden, at Raadhuset var blevet flyttet til sit daværende Sted, og at man havde i Minde et andet, der ikke var det mere. Og derved kommer vi da tilbage til Pontoppidans Fremstilling efter Resen af det første Raadhus paa Hjørnet af Klædeboderne og Nørregade, som vi ikke kan give nogen anden Plads i Rækken end foran det i Studiestræde. Resen har imidlertid ligesom hans Efterfølgere misforstaaet Mageskiftebrevet af 1496 og ment at det var omtalte Hjørnegrund, der havde været Raadhus; dette var paa hans Tid et anseligt Hus bebot af Bartskæren Mester Adam Daniel Asbach; under Gaden i Klædeboderne var en gammel hvælvet Kælder, lidt over 3 Alen bred og Indgangen dertil var fra en anden Kælder under Huset mod Nørregade. Disse antoges for Raadhusets Fængsel og Vinkælder. Dette kan imidlertid ikke være Tilfældet, men den Omstændighed, at man har vidst at det ældste Raadhus laa omkring Klædeboderne, kan let, som det saa ofte sker, have bevirket, at man i Tidens Løb har udpeget en bestemt anselig Gaard dertil. I den gamle Jordebog, der er forfattet 1377-89 (sidst trykt i Kjøbenhavns Diplomatarium I. Nr. 75) nævnes S. 103 i Tydskemannegade en Frue Kirkes Jord nærved Raadhuset. Tydskemannegade kaldtes senere Suderboderne, hvilket Navn siden ændredes til Skoboderne, hvoraf endnu Navnet Skovbogade er tilbage, og var det samme som nu Skovbogade og Vimmel-


94

skaftet. Den ovennævnte Jord er den første, der i Jordebogen nævnes som liggende i Tydskemannegade, og Raadhuset maa have ligget paa Hjørnet af Skindergade og Skovbogade. Det kunde maaske synes underligt at det ældste Raadhus laa i en lille Gade, men naar man tænker nøjere over Forholdene i Stadens første Tid, vil det ses at disse siden maa have ændret sig i en overordenlig Grad. Købmandsboderne paa Torvet laa netop i denne Egn mellem Klædeboderne, Nørregade og Frue Kirke, og, som ovenfor S. 55 er omtalt, er Skovbogade den Del af Staden der er allermindst opfyldt, altsaa oprindeligst. Her har vistnok det ældste Torv været og Frue Kirke ligget paa dettes nordre Side. De bevægelige Boder er efterhaanden forandrede til faste Huse og har dannet Gader paa denne Del af Torvet, og derved er Gaden Saltboderne opstaaet, som siden optog Navnet Nørregade efter sin Forlængelse, der egenlig først begyndte ved Frue Kirke; derved dannedes Gaderne Klædeboderne og Suderboderne, der fra først af var Træskur, i hvilke handlende kun opholdt sig til visse Tider. Saaledes har i den ældste Tid Raadhuset ligget paa Torvets østre Side 1).

I sidste Fjerdedel af det 14de Aarhundrede fik Staden derefter, som foran omtalt, sit andet Raadhus paa Hjørnet af Studiestræde og Nørregade.

P. Resen, der kjendte Bispegaarden godt, idet han selv var en Bispesøn, fortæller 2) at det gamle Raadhus kun udgjorde den halve Del af daværende Bispegaard og at man kunde se at den Del af denne, der vendte mod Nørreport, var den yngste og havde Kampestens Grund; paa denne nyere Bygning var ogsaa en Indskrift, der meddelte at den var bygget 1512. Naar Staden allerede 1479 har kunnet overdrage en Del af Raadhuset til Universitetet, maa den

__________

1) Sml. Exempler fra tydske Byer, hvor de oprindelig store Torve saaledes er blevne bebyggede med Gader, hos Maurer i Städteverfassung II. 622-23.

2) Danske Samlinger VI. 104-05.


95

selvfølgelig have haft et nyt i nær Udsigt, og ved den Tid maa altsaa det tredje Raadhus paa Gammeltorv være bygget.

Paa den Tid var Nygade ikke brudt igennem, idet denne Gade først er anlagt i Slutningen af det 17de Aarhundrede; derimod gik der, hvor Frederiksberggade er, nogle smaa krumme Gader, der førte ud til S. Klemens Kirke. Nytorv og de nu bebyggede Strækninger der omkring var aabne Pladser, og her byggedes det ny Raadhus, paa Gammeltorvs sydlige Side, saaledes at det senere anlagte Springvand kom til at ligge midt for dets Indgang, og den endnu senere Forbindelsesvej mellem nuværende Nygade og Frederiksberggade gik lige foran det.

T Mageskifte for det andet Raadhus fik Staden det søndre Hjørnehus mellem Klædeboderne og Gammeltorv, hvilket sidste blev Byskriverens Bolig, og en Jord "østen for den ny Raadhusgaard, tvært over ved Gaden, sønden næst den Jord og Gaard, som Hr. Torben Bille, Gud hans Sjæl naade, fordum aatte (ejede) 1), vesten næst den Vor Frue Kirkes Jord som Henrik Bager nu i Leje har og norden næst den Vor Frue Kirkes Jord og Bolig, som Martin Jensen fordum i Leje havde". 1496 omtales denne sidste Jord som en Have, der var udlejet til 3 Personer, og det ses, at den mod syd grænsede op til Per Brolæggers Gaard i Brolæggerstræde; Grænsen mod nord ses af at der 1581 var bygget 2 Gaarde paa dens Grund 2); den ene af disse er nuværende Nr. 5 paa Nytorv, der gaar til Knabrostræde, saa Haven har strakt sig herfra til henimod Brolæggerstræde.

Imellem Raadhuset, hvis Grund har optaget hele nuværende Nytorv, og denne Have har altsaa allerede 1492 gaaet den Gade mod syd, der siden fik Navnet Raadhusstræde.

__________

1) Hr. Torben Billes Gaard var et anseligt Stenhus, hvor Kristiern I 1476 holdt Retterting. Det er nu den store Gaard Nytorv Nr. 3, hvis Grund gaar næsten til Knabrostræde.

2) K. D. I. 226, 237, 490.


96

Paa Raadhusets østre Side var allerede 1496 bygget 5 Boder der var flyttede fra Rosengaarden, og sønden op til det laa mindst 9 Boder, hvor blandt andre Mestermanden, Bøddelen og Bysvendene havde Bolig, foruden mindst 1 Havejord. Mellem det og Kattesund var udelukkende Haver, der ogsaa tilhørte Byen, ligesom denne ejede 3 Boliger paa søndre Side af det Stræde, der førte fra Raadhuset til Kattesund 1). Det har altsaa været en meget betydelig Plads, som Byen ejede paa dette Sted, men hvorledes den er kommen i Besiddelse deraf ses ikke; efter Jordebogen fra c. 1370 synes Byen da ikke at have ejet Jord her. 1525 nævnes endnu det Stræde vesten for ny Raadhushave (Kattesund), hvor Kapitlet havde 3 Boder med Abildgaard og Have og 1568 en Bod ved Raadhuslaagen 2). 1518 blev der lagt Stenbro norden for Raadhuset, og 1505 lod Borgmester Hans Bogbinder lægge 3 Trappesten foran Raadhuset; disse Sten laa endnu for Døren 1670, da der lagdes noget bredere Brædder over dem, for at gøre Gangen mageligere 3).

Dette Raadhus ses endnu paa et Prospekt af Staden af 1596 (gengivet i Pontoppidans Origines Hafn. S. 230) som en høj Bygning med takkede Gavle, der ses til venstre for Helligaands Kirke.

Men 1605 skede en stor Ombygning, idet det prydedes med 2 kobbertakte Taarne med Spir, med takkede Gavle, ny Vindveskarme af hugne Sten og med en Altan ud til Nytorv; det er efter denne Restavrering at man har de smukke Afbildninger fra det 17de Aarh.; fra den Tid har man ogsaa Beskrivelser af Raadhuset, men da er der vistnok ogsaa sket Forandringer i dets Indre. En Levning fra gammel Tid var dog vistnok at der over Indgangen var en lang Jærnstang ud mod Torvet med en Jærnpande paa Enden, hvori

__________

1) K. D. I. 237-39.

2) K. D. I. 442. II. 222.

3) K. D. I. 254, 269 Danske Saml. VI. 106-07.


97

tændtes Ild om Natten for Raadstuevagten, ligesom at Byens Alenmaal hang over Døren.

I Kældren var Stadens Vinkælder og Fængsel.

En Del af Nytorv optoges af "Raadhusgaarden", der var Stadens Avlsgaard. Denne Avlsgaard vedblev at være i Brug. indtil den nedreves til Anlæget af Nytorv 1608 og en ny indrettedes imod Kattesund, foruden at Byen da havde en Avlsgaard i Springgade, af hvilken en stor Del senere overdroges til Trinitatis Kirke til Kirkegaard. Stadens Avlsgaard var dels Materialgaard, dels Staldgaard baade for Stadens Arbejdsheste og Bytyrene, der ikke kunde savnes i en By, hvor Agerbrug længe vedblev at være en betydelig Erhvervskilde. Det var i senere Tider og vistnok ogsaa i ældre en af de "borgerlige Tynger" at indkræve "Springpenge" eller "Tyrepenge" 1). Derfor fik ogsaa Springgade sit Navn af den nyere der værende Avlsgaard.

Omtrent hvor nu Arresthuset er stod fordum Stadens Hestemølle. Dette ses af et Skøde af 1576, hvorved Skarpretteren Anders Frimut køber en Gaard og Grund 31 Alen fra øst til vest og 16 Alen fra nord til syd paa Hjørnet af Raadhustræde og den søndre Side af Strædet bag Raadhusgaarden, sønden for de Boliger, som Stadstjenerne udi bor, og østen op til Kjøbenhavn Stads Boder, som fordum Stadens Hestemølle stod. Anders Frimuts Grund nævnes i Jordebogen 1581, men den maa være forsvunden ved Nytorvs Anlæg 2). Aar 1523 optegnedes i en gammel Raadstuebog 3): "fornøjede Henning Skriver den Hollænder, som gjorde den Hestemølle paa Raadhusgaarden, 24 Mark paa Regnskab". Længe har denne Mølle ikke været dreven for Stadens Regning, og naar der oftere siden nævnes Hestemøllere, f. E. 1581 Kristoffer

__________

1) K. D. I. 502. II. 552, 630.

2) K. D. I. 492.

3) K. D. I. 336.


98

Hestemøller, der ejede en Grund nær ved S. Klemens Kirke, da har disse forestaaet private Foretagender. Om Stadens Hestemølle har Hestemøllestræde bevaret Minde den Dag i Dag.


__________


<-Forrige . Indholdsfortegnelse . Næste->

Opdateret: lør jan 1 15:36:45 CET 2005
Publiceret: lør jan 1 15:36:43 CET 2005
© eremit.dk 2001 - 2010 . Må frit anvendes og citeres med kildeangivelse
Kontakt:

Creative Commons License
Dette værk er licensieret under en Creative Commons Navngivelse-Ikke-kommerciel-Ingen bearbejdelser 2.5 Danmark Licens.

Valid HTML 4.01 Transitional  Valid CSS!
Sidens top