eremit.dk
Sti: Forside > Forfatterindeks > KHB > Kjøbenhavn i Middelalderen.

Kjøbenhavns Historie og Beskrivelse I

Kjøbenhavn i Middelalderen
    - kap. VII

Kbh., G. E. C. Gad, 1877

Oluf Nielsen (1838-1896)


Denne eTekst er en nøjagtig kopi af teksten i den originale trykte udgave. Teksten er fremstillet med OCR teknik hos eremit.dk. Teksten er udgivet til undervisning og forskning, og kan frit bruges til sådanne ikke kommercielle formål.


<-Forrige . Indholdsfortegnelse . Næste->

VII. Borgmestre og Raad.

I de første 100 Aar af sin Tilværelse som Købstad havde Staden ikke større Selvstændighed end den havde som Landsby, den øverste Myndighed tilhørte Biskoppens Foged paa Slottet; dog er der i den saakaldte Stadsret af 1254 Spor af, at der har været nogle Borgere, der havde en overordnet Magt til at udføre forskellige af Stadens Hverv i Forening med Fogden, som naar det hedder, at naar nogen undlader at gøre Veje og andre for Kommunen nyttige Ting, skal Fogden og Borgerne med Biskoppens Myndighed tage Pant, og siden skal vedkommende dømmes til at yde Bøde og godtgøre Skaden. Kommunen havde ogsaa da en Kasse, hvem 1/4 af de dobbelte 40 og 3 Marks og de halve dobbelte 9 Skillings Bøder tilfaldt. At der da ikke var noget af hvad senere hed Magistrat, ses af den Bestemmelse, at Stadens Segl ikke maatte hænges under noget Brev, førend

[67]

68

2 Kanniker og andre Borgere, som havde svoret at vogte dette, først havde undersøgt Brevets Indhold; det at vogte Seglet var Magistratens Pligt, og Forskellen ses, naar det i Stadsretten af 1294 hedder, at Brevet i lignende Tilfælde skal undersøges af Fogden, hans Klærk og de 2 Raadmænd, der vogter Seglet. Imellem 1254 og 1294 har Staden altsaa faaet Raad eller hvad der fra det 16de Aarh. hed Magistrat, men der gik endnu henved 100 Aar inden der skede Adskillelse i denne mellem Borgmestre og Raadmænd. Paa Latin kaldes Magistratens Medlemmer endnu alene consules, medens Borgmestre oversættes ved proconsules.

Raadet omtales første Gang 1) i et Bispebrev af 29 Jan. 1275, ved hvilket der gives dets Medlemmer Ret til at undslaa sig for at afsige Dom over Tyve og Røvere; den Art Domme henvistes til Fogden, som naar det i Stadsretten af 1294 hedder at naar nogen har fanget en Tyv, skal Fogden holde denne fængslet til næste Tingdag, hvorpaa han da dømmes paa Tinge; derfor ydede hver Familie 4 Penninge aarlig til Fogden i Tyvestød. Naar saa Tyven var dømt fra Livet, kunde man gøre med ham hvad man vilde, saaledes kunde Udlændinge tage ham med sig; i alle Fald maatte man nok selv bekoste Exekutionen. Videre havde Raadmændene Ret til at vægre sig ved at rense nogen med Ed (være Mededsmand), og der var tillagt dem den Myndighed, at naar en Sag var afgjort ved 2 Raadmænds Vidnesbyrd, kunde der ingen Søgsmaal ske derefter; samme Artikel er optaget i Stadsretten 1294 § 27; det er derfor at i Skøder og lignende Overenskomster paa Bytinget altid nævnes Medlemmer af Raadet som Vidner; det maa altid have været Pligt for endel af dem at være tilstede der, hvor de iøvrigt ikke havde nogen Myndighed.

__________

1) I Lybæk omtales Raadet første Gang 1163 og med den latinske Benævnelse consules 1188, i Hamborg 1190 (Maurers Städteverfassung I. 586).


69

1281 gives der Raadet en mere udvidet Magt ved et Bispebrev, der indledes med den Bemærkning, at gamle og vise Folk havde villet hindre Folk i at sidde til Doms i sin egen Sag og Forbryderen i at undgaa Straffen ved at sørge for at der udvalgtes beskedne Mænd, der kunde forestaa Købstæder og andre fremragende Steder, styre de undergivne og skaffe enhver Ret for Loven, skræmme de onde med Straf og opmuntre de gode med Belønninger. Derfor gaves der nu Fogden og Raadet Fuldmagt til at indrette alt hvad der kunde være til Stadens og dens Indbyggeres Nytte og Hæder, navnlig oprette en Vejerbod 1) til at undersøge hvad der sælges og især til at tage Hensyn til Maalet paa tydsk Øl, med hvilket der hidtil var handlet altfor unøjagtigt til Skade for Køberen og Fare for Sælgerens Sjæl 2). Om Vejerboden, hvis Indtægt i 500 Aar var en af Magistratens Indtægtskilder, vil vi senere komme til at tale.

Raadmændenes Tal var 12, hvilket ses af en Overenskomst mellem dem og Biskop Johannes Krag om Indrettelsen af en Stadsbog (se senere). Raadet beskikkedes af Biskoppen, hvilket ses af den Bestemmelse, at den der opfører sig som Raadmand og ikke er indsat af Bispen i Roskilde, mister sin Hovedlod og kan aldrig i Fremtiden blive Raadmand 3). Hermed er foregaaet en Forandring i Tidens Løb, ti det ses af Stadsretten af 1443 § 21, at Magistraten supplerede sig selv: "hvilken Mand, som sig holder for Raadmand i Kjøbenhavn og ikke er skikket af Borgmestere og Raadmænd, som han bør, han miste sin Hals og hans Hovedlod i Kongens Værge." Da de 2 Raadmænd var Borgmestre, vedblev der til 1526 at være 10 Raadmænd, hvilket f. E. kan ses af Overskriften til Jordebogen 1496, hvor dette Tal nævnes 4),

__________

1) Pondera rerum venalium.

2) K. D. I. 29-30.

3) Stadsret 1294 § 55. Dette var ogsaa i den ældre Middelalder det almindelige Tal i Tydskland (Maurer I. 582).

4) K. D. I. 234.


70

medens Pontoppidan urigtig siger, at der var 2 Borgmestre og 4 Raadmænd. Af enkelte Bestemmelser ses hvad Raadet havde med at gøre, men Slottets Foged nævnes altid i Forbindelse dermed; de skulde saaledes have Tilsyn med Gaderne, kunde expropriere til Anlæg af Grave (Vandløb) og Gader, havde paa Stadens Vegne Forkøbsret til Træ, Sten, Jærn, Kalk o. desl., og ingen maatte vægre sig ved at udlevere det, hvis han ikke vilde miste det uden Godtgørelse; derimod maatte de ikke sælge af Kommunens Ejendom uden Bispens Samtykke. De havde ogsaa Tilsyn med at intet bortførtes af Byens Vold, havde at tage Vare paa den der udstødte Trusler mod Staden, vurderede Skade, som Folk havde lidt ved skarpe Vaaben "og vogtede som omtalt Byens Segl. Umyndiges og arvingløse Ejendomme skulde de bestyre. De og Fogden var alene berettigede til at sammenkalde offentlige Møder, hvilken Bestemmelse ogsaa er optaget i Kristoffers Stadsret, men de havde ikke Lov til at afgøre noget imod de Bestemmelser som Biskoppen havde givet; hvad de derimod ellers bestemte og forordnede med Bispens Samtykke skulde staa fast, og den, der vilde rokke derved, skulde miste sin halve Hovedlod; den Raadmand, der tog mod Gaver eller Løfter derom, skulde bøde det dobbelte af Gaven til Biskoppen, ligesaa meget til sine Kaldsfæller og være vanæret 1). Den Ed, de maatte aflægge til Biskoppen, var af følgende Indhold: ved Gud, Jomfru Maria og alle Helgene sværger han, at han vil holde den Lov og Ret, som Biskoppen giver Staden, at han vil styre sit Embede og holde Lovene uden nogetsomhelst personligt Hensyn, holde den Ret i Ære, som Staden skal styres med, øjeblikkelig underrette Biskoppen om alt, hvad der sættes i Værk mod ham og Kirkens Ejendomme, aabenbare for sine Embedsbrødre alle onde Anslag mod Byen og dens

__________

1) Stadsretten 1294 § 19, 20, 24, 25, 26, 40, 44, 54, 57, 70, 71, 75, 76, 81.


71

Beboere og alene meddele Biskoppen Raadets hemmelige Vedtægter 1).

At Raadet alt tidlig havde Deltagelse i at stadfæste Lavskraaerne, ses af at Skræderskraaen fra 1275 siges at være tilladt og stadfæstet af Biskoppen og "Borgmester og Raad" (dette sidste er fejlagtig Oversættelse af Latin, ti Borgmestre var da endnu ikke beskikkede). Det første Aar nogen Borgmester nævnes er 1368 2); Tallet vekslede formodenlig mellem 2 og 4, men det normale Tal var 2. Borgmestrene havde Forsædet i Raadet, men det vides ikke, hvad der paalaa dem fremfor Raadmændene; de var formodenlig kun "primi inter pares". Sædvanlig valgtes de ud af Raadmændene, men der er dog enkelte Personer, der ikke synes at have været Raadmænd først, som f. E. den rige Jep Klavsen, 1454-79, der synes at have været mere Adelsmand end næringsdrivende. Ofte blev Borgmestre igen Raadmænd, formodenlig naar de formedelst Alderdom eller af andre Grunde var uskikkede til at føre Forsædet.

1526 udstædte Frederik I den Befaling, at "for Troskab og villig Tjeneste, som os elskelige Borgmestre, Raadmænd og menige Borgere og Almue udi vor Stad Kjøbenhavn hidtil os og Riget gjort og bevist have og herefter troligen gøre og bevise maa og skulle, sammeledes og paa det at Tynge ikke skal hænge ind paa de 2 Borgmestre og Raadmændene der udi Staden, hvis som for Hænder kommer, som hidtil sket er, og de derfore have forsømt deres Næring og Bjergning", tillodes det at der i Fremtiden til evig Tid skulde være 4 Borgmestre og 12 Raadmænd, "hvilke Borgmestre menige Borgere der sammesteds skulle udkejse, som os og dennem kunde være gavnlige, nyttelige og udi alle Maader bekvemme, og naar de saa af Menigheden æskede og udkejste ere, skulle de gøre og sværge os selv deres Borgmesters Ed med det aller første" 3). Herved havde Kongen givet efter for

__________

1) K. D. I. 61.

2) Hofmans Fundatser X. 191.

3) K. D. I. 366.


72

Tidens demokratiske Rørelser, idet han gav Menigheden Ret til Borgmestervalget, og det er paa den Maade at Kristiern II's Parti kort efter har kunnet komme til Magten i en Grad, som Kongen næppe havde tænkt sig. Denne Valgmaade hørte ogsaa snart op, ti 1536 bestemte Kristian III: "Ville Vi selv have Magt til at sætte Borgmestere og Raad udi Kjøbenhavn, hvilke os tækkes og Vi kunne vide os og Riget og Kjøbenhavns Indbyggere ere tro og nyttige."

En vigtig Del af Raadets Embedsgerning var at være Befalingsmænd over det væbnede Mandskab. I Biskoppernes Tid havde dette mindre at sige. Da var nemlig ingen Borger pligtig til at gøre Leding med Skib, Hest eller Vaaben uden til Forsvar for Bispen eller Kirkens Ejendom og kunde ikke drages længer end 1 Dags Rejse bort fra Byen uden i yderste Nødsfald. Herfra undtoges dog Kongens almindelige Opbud over hele Riget til Fædrelandets Forsvar 1). Da Kongerne oftere i lange Tider besad Staden, blev denne Bestemmelse næppe overholdt og det fejler ikke, at Kjøbenhavns Indbyggere ofte har gjort Leding som andre danske, hvorved Magistraten selvfølgelig har indtaget samme overordnede Stilling som medens den sad hjemme. Ovenfor i 1294 var der allerede Tale om at Borgere tjente til Hest, og det ligger nær at antage, at det fortrinsvis er Byens Øvrighed, der gjorde denne Tjeneste. Og Vished herom faar vi ved at se at i de 3 første Dele af det 15de Aarh. næsten alle Borgmestre og Raadmænd førte adeligt Vaaben, der netop betingede Ryttertjenesten. Det maa være en Følge af denne aristokratiske Optræden at den Bestemmelse fremkom 1422 2), at ingen maatte blive Borgmester eller Raadmand i nogen Købstad, som var Haandværkere, men de skulde være "andre Borgere". Historien lærer endnu fra Grevefejdens Tid, hvilke drabelige Helte Kjøbenhavns Borgmestre var. Aar 1516 vedtoges det "at hvilken af Raadet som ud skal

__________

1) Stadsret 1294 § 16.

2) K. D. I. 149.


73

fare for en Høvedsmand for Kjøbenhavns By udi Krig og Orlog, da skal han have for hans Umage 4 rinske Gylden om hver Maaned han er ude, men hvilken af Almuens Mænd, som far ud for Høvedsmand, han skal have 2 rinske Gylden om Maaneden" 1). Dette, at Høvedsmændene lønnes, viser at det ikke længer er en Hæderspost, som følger med Stillingen, og vi ser ogsaa at i Slutningen af det 15de Aarh. ophørte Raadet at være adeligt, og "Mester" (Skræder) Bernt Hakenberg, der endnu nævnes 1493, var vist den sidste Raadmand, ligesom Lavrens Pedersen Later, der som saadan nævnes sidst 1496. den sidste Borgmester, der førte adeligt Vaaben. Dette maa hænge sammen med demokratiske Ideer hos Bybefolkningen, der ansaa det at være Borger for Ære nok, og formodenlig med et Tryk fra Landadelens Side, der følte sig ophøjet over Købstadens Adel og ved Lejlighed lod denne mærke det. Det er paafaldende, at vi i Slutningen af det 15de Aarh. finder en Skræder i Raadet, hvilket peger hen paa at Haandværkerne har gjort en Indflydelse gældende, der ikke var tilladt ifølge ældre Bestemmelser. Til nærmere Oplysning om Raadets Adel meddeles her en Fortegnelse over Borgmestre og Raadmænd, fra den Tid da der blev Adskillelse mellem dem.

Borgmestre.

Henrik Brandt og Peder Ingversen 1368.

Niels Jonsen 1374.

Sommersthorp 1385.

Andreas Holbæk 1392, 1396.

Sigvard Stenvejer 1392 (1393 kaldes han consul), 1396.

Herman Kruse 1398, 1401, først Raadmand, 1402 nævnes han uden Titel.

Niels Bosen 1398, 1406, førte et Bomærke i et Skjold.

__________

1) K. D. I. 267.


74

Niels Wider 1403, nævnes 1406 som Raadmand, førte et skraadelt Skjold med en Stjerne i hver Afdeling.

Peder Kravse 1402, 1403.

Henrik von Bergen 1415, 1427, tidligere Raadmand, førte et Skjold.

Arild Kruse 1433, 1452, tidligere Raadmand, førte et Bomærke, kaldes 1434 og 1439 alene consul.

Anders Lavrensen 1427, 1447, førte en Hestesko eller Cithar i et Skjold.

Jens Jakobsen 1448, tidligere Raadmand, førte et Bomærke.

Niels Jepsen 1448, 1450, tidligere Raadmand, førte et Bomærke.

Jep Klavsen, Væbner, 1454, 1479, har et Ulvehoved i et Skjold.

Erik Jensen 1455, 1456 (Orig. Hafn. har 1454 og kalder ham "af Vaaben". Maaske samme Vaaben som Jep Klavsen).

Anders Nielsen 1461, 1466, siden Raadmand, førte et Skjold med en Ibskal.

Borkvard von Hamelen 1462, 1468, førte et kronet Mandshoved i et Skjold.

Jens Atssøn 1468 (Orig. Hafn.).

Klavs Nyman 1475, 1490, tidligere Raadmand, førte et Egern i et Skjold.

Bernt Hakenberg 1480, 1492, tidligere Raadmand, hvilket han ogsaa var senere. Førte 2 korslagte Hager i et Skjold.

Lavrens Pedersen eller Lasse Later 1488, 1496, tidligere Raadmand, førte adeligt Vaaben.

Esben Jepsen 1492, 1496, tidligere Raadmand.

Jep Jensen 1499, 1501, tidligere Raadmand.

Anders Nielsen 1499, 1501.

Peder Thruvelssøn 1502, 1504 (Orig. Hafn.).

Hans Metzenheim Bogbinder 1504. 1510.

Oluf Adsersen 1505, 1511, før og siden Raadmand.


75

Hans Klavsen 1511, 1515.

Mogens Saxen 1511, 1513, tidligere Raadmand.

Hans Klavsen 1512, 1516, før og siden Raadmand.

Mogens Lavrensen 1514, 1516, Raadmand før og efter.

Povl Hansen 1516, 1534, 1544.

Lasse Hansen 1519 (Orig. Hafn.).

Per Kempe 1529, 1534, tidligere Raadmand, kaldes vistnok urigtig Borgmester 1516 (K. D. I. 268).

Albert v. Gock 1518.

Jens Brolægger 1519, 1529, tidligere Raadmand.

Thomas Guldsmed 1519, 1520, siden Raadmand.

Engelbrecht Finke 1520, siden Raadmand.

Niels Stemp 1523, 1530, tidligere Raadmand.

Kort Beerman 1527, siden Raadmand.

Peder Jørgensen 1528, før og efter Raadmand.

Ambrosius Bogbinder 1529, 1536.

Anders Halager 1530.

Hans Bøse 1534, 1536.

Niels Tøndebinder 1536.

Raadmænd.

I Slutningen af det 14de Aarh. synes Adskillelsen i Titulaturen ikke at være gjennemført. Derfor nævnes i Langebeks Fortegnelse (Orig. Hafn. 176) følgende 4 som consules: Godechinus Thomæ 1385, Sywardus Stenwegh 1385, Jacobus Efrardi 1389, 1392 og Nicolaus Bosøn, af hvilke den anden og fjerde ogsaa nævnes som Borgmestre.

Tue Thorbernsen 1392, 1393.

Herman Kruse 1392, 1393, siden Borgmester.

Jakob Ostersen 1392.

Everhard Skræder 1392, 1398, havde et Bomærke i sit Segl.

Bryggov 1392, havde et Bomærke i sit Segl. I Orig. Hafn. kaldes han Vychbertus Bryggow og nævner tillige 1398.

Gydike 1393.


76

Mogens Nielsen 1400, 1406, førte et Bomærke.

Jens Jakobsen 1398, 1444, førte et Bomærke, siden Borgmester.

Jens Bosen 1398, 1401.

Mathias Rud 1401.

Henrik van Bergen 1401, 1406, derefter Borgmester.

Niels Wider 1406, tidligere Borgmester.

Lars Nielsen Vinnere 1403, 1428, førte en fransk Lilie i Skjoldet.

Jakob Jensen 1403.

Jonas el. Johannes Wat 1415, 1430, 1441, førte en Stjerne i et Skjold. Den samme som Hans Jensen Wat?

Anders Lavrensen 1417, siden Borgmester.

Bertel Quatz 1415, 1448, førte et tvedelt Skjold med en flakt Ørn og som et Søblad eller Hjerte i hver Afdeling.

Arild Kruse 1417, 1423, førte et Bomærke, siden Borgmester.

Hans Jensen Wat 1420, 1448. Sml. Jonas Wat.

Niels Ingvarsen 1424, 1430, førte et Bomærke i et Skjold.

Peder Mikkelsen 1423, 1430, førte næppe adeligt Vaaben.

Henrik Havemester 1425, 1429.

Peder Jensen 1430, 1433, førte adeligt Vaaben.

Jakob Svensen 1433, 1435.

Niels Jyde 1432, 1448, førte et Bomærke i et Skjold.

Jakob Brand 1432, 1446.

Jes Jyde 1438, 1441.

Jens Ebbesen 1439, 1454.

Niels Ebbesen eller Jepsen 1440, 1446, 1448, siden Borgmester, førte et Bomærke.

Jep Pedersen 1441, 1448.

Anders Schulte 1443, 1456.

Jens Ebbesen 1444, 1448, førte et Bomærke.

Per Sveje 1444, førte et i 4 Dele skraadelt Skjold.

Villum Jepsen Skaaning 1443, 1460.


77

Jep Pedersen 1446, 1448, førte et Bomærke i et Skjold.

Gerlag Flor 1450, 1464, førte en halv Enhjørning i et Skjold.

Ditlev van dem Borne 1456, 1479, kalder sig a vapn, har i et Skjold 3 Regnbuer med 3 Spydspidser over.

Anders Skriver 1457.

Niels Andersen 1457, 1479, fører en Stjerne over et Bomærke i et Skjold. Var 1464 tillige Byfoged.

Jes Attesen 1457, 1458, førte et Bomærke.

Povl Bendtsen 1458.

Mogens Jensen Skriver 1459, 1479, førte et Skjold med en Ibskal.

Klavs Nyman 1460, 1464, siden Borgmester, 1491 igen Raadmand.

Peder Unger 1462, 1472, var 1457 Fjerdingsmand.

Bernt Hakenberg 1464, 1479, 1480, siden Borgmester og 1493 Raadmand, førte 2 korslagte Hager i et Skjold (kaldes Mester 1492, K. D. I. 225, og Bernt Skræder 146 2, Orig. Hafn. 177).

Jens Andersen 1465.

Hans Tydekesen 1465, 1475, sidste Aar i Borgmesters Sted.

Lenard Staal 1472.

Bertel Jepsen 1475, 1479.

Niels Lavrissøn 1475.

Anders Nielsen 1477, 1496, tidligere Borgmester.

Niels Andersen Wedmer 1478, 1488, 1485 tillige Byfoged.

Arild Vogn 1478, 1497, var 1477 Fjerdingsmand, førte næppe adeligt Vaaben.

Esbern Jepsen Skriver 1478, 1483, siden Borgmester.

Mathis Mortensen 1479, 1482, førte ikke adeligt Vaaben.

Niels Pedersen Skriver 1481, 1497.

Bo Lavrensen 1481.

Lavrens Pedersen 1483.

Gregers Mogensen 1483, 1496, tidligere Byfoged.

Lavrids Later 1485, siden Borgmester.

Erland Jonsen Snare 1485, 1499.


78

Bertram Hekeler 1491, 1504.

Mikkel Berntsen 1491.

Jep Jensen 1493, 1496, siden Borgmester.

Jep Nielsen 1493, 1516.

Knud Jensen Skriver 1493, 1496, tidligere Byfoged.

Dr. Peder Albertsen 1496, død 1517.

Jep Jensen 1496, siden Borgmester.

Peder Andersen 1499, 1521.

Hans Metzenheim Bogbinder 1499, 1502, siden Borgmester.

Niels Andersen 1501.

Peder Henriksen Bundtmager 1504, Kæmner 1505.

Mathias Tidkesen 1504, 1506.

Mathies Busk 1505, 1511.

Oluf Adsersen 1504, senere Borgmester, 1516 Raadmand.

Mogens Lavrensen 1505, 1512, siden Borgmester, derefter Raadmand 1518.

Oluf Jepsen 1506, 1507.

Peder Jonsen 1508, 1516, tidligere Byfoged.

Niels Kok 1508, 1511.

Mogens Saxen 1508, 1511, derpaa Borgmester.

Hans Klavsen 1510, 1511, derefter Borgmester og igen Raadmand 1518.

Per Kempe 1510, 1527, derpaa Borgmester.

Las Hansen 1511, 1519.

Oluf Jonsen 1511, tidligere Byfoged.

Peder Andersen Bager 1512, 1519.

Jens Kammersvend 1516, 1531.

Arnt Hake 1516.

Peder Jørgensen 1513, 1516, siden Borgmester og 1529 Raadmand, tidligere Byfoged.

Oluf Adsersen 1516, tidligere Borgmester.

Jens Brolægger 1516, 1519 (tillige Kæmner), siden Borgmester.

Oluf Skriver 1516, 1534.

Oluf Ostridsen 1519.


79

Henrik Miter 1519, 1523.

Lasse Juel 1519.

Niels Stemp 1519, derefter Borgmester.

Kort Finke 1519.

Hans Friman 1519.

Thomas Guldsmed 1523, 1529, lidligere Borgmester.

Jens Persen 1523.

Hans Dankortsen 1523.

Rasmus Kedelsmed 1523, 1530.

Lavrids Jensen 1524, 1541.

Thomas Læstemager 1524, 1530.

Oluf Jakobsen Skriver 1524, 1530 (ikke 1532, K. D. II. 240). Borgmester 1540, 1557.

Christiern Eskilsen 1527.

Jens Pedersen 1527.

Anders Halager 1527, 1529 (ikke 1536, K. D. II. 250), Borgmester 1530, 1544, 1548.

Henning Skriver 1529, er vel den H. Nielsen, der 1512 var Byskriver.

Engelbrecht Finke 1529, tidligere Borgmester.

Rasmus Nielsen 1529, 1546 (Rasmus Bager?).

Thomas Meginris 1530.

Christiern Skomager 1530.

Anders Haagensen 1530.

Mester Klavs 1530.

Kort Beerman 1530, tidligere Borgmester.

Povl Hansen 1530.

Anders Lavridsen 1534, tidligere Byfoged.

Hans Venke 1530, 1534.

Henrik Trommeslager 1533.

Peder Villadsen 1536, Slotsskriver 1530.


__________


80

Som alle Klasser i Middelaldren var Raadet ogsaa i snevrere Forstand et Lav, hvor der gjaldt visse Bestemmelser om Medlemmernes Forhold indbyrdes og til fremmede. Disse Bestemmelser kendes ikke fra ældre Tid, men 1516 vedtoges, at Raadmandskost skulde være afskaffet; derved forstodes det Gilde, som ethvert nyt Medlem skulde give ved sin Indtrædelse; istedenfor skulde han give 20 Mark i Bøssen og saa være delagtig med de andre i Indtægterne; naar Raadet i Fremtiden vilde have nogen "Kost" eller "Kollas", skulde Udgifterne tages af Bøssen; Grunden hertil var "at den yngste Raadmand skal staa saa stor Fare baade til Sjæl, Gods og Penge som den ældste, og er dette ikke for Gunst og Gave". 1543 bestemtes, at hvert nyt Medlem skulde give 60 Mark i Bøssen istedenfor Raadmandskost, hvorfor han blev delagtig baade i Vandmøllen, Enghaven og andre Herligheder, undtagen i Indtægten af Søtønderne; ti hvis han vilde være Delbroder ogsaa i dem, skulde han give 50 Joakimsdaler i Bøssen. Enker efter Magistratspersoner skulde nyde næste Aars Afgrøde af den afdødes Ager og Eng, 40 Joakimsdaler af Bøssen og 1 Pund Peber, ligesom der skulde gøres Regnskab med dem for deres Del i Vinkældren, "og dermed være de venlig aftakket" 1).

Det danske Kompagni eller Hellig Trefoldigheds Gilde var det Samfund, hvor Magistraten kom sammen med dem af dens Medborgere, der stod den nærmest i Kaar. Dette Lag samlede alle de fornemmere Borgere der ikke var Haandværkere, og det hedder i en Dom af 1526, at de tydske Købmænd som er Borgere i Kjøbenhavn skal være "i Kompagni med Borgmestre og Raad og andre bosiddende Borgere", hvorved ifølge Dommens andre Udtryk alene forstaas Danske Kompagni. Om dette vil vi komme til at tale senere, ligesom om det i Forbindelse hermed staaende Hellig Trefoldigheds Vikariat i Frue Kirke, til hvilket

__________

1) K. D. I. 266, 276.


81

Magistraten efter Stifteren Borgmester Jep Klavsens Slægts Død skulde have Kaldsret.

En af Magistratens Bestillinger var at være Kæmner, hvoraf der vistnok altid var 2; denne Bestilling gik paa Omgang. Det hedder allerede i Stadsretten 1294 at Stadens Kæmnere i Biskoppens og de fungerende Raadmænds Nærværelse engang om Aaret skulde gøre Regnskab for Anvendelsen af Stadens Indkomster 1). Senere blev det Skik og Brug, at der skulde aflægges offentligt Regnskab. I Ribe var Forholdet saaledes i Begyndelsen af det 16de Aarh., at 2 Mænd af Almuen skulde have Nøglen til Byens Kasse tilligemed Magistraten, at 24 Mænd af Almuen skulde med Raadet deltage i Skatteligningen og 8 Mænd af Almuen opkræve Skatten; disse 24 Mænd, der ogsaa forekommer i flere Byer, deltog ogsaa i Afhændelsen af Byens Ejendomme og siges at være "udvalgt af al Almue paa Ribe Raadhus" 2). I Kjøbenhavn synes det at være Rodemestrene i Forening med et forskelligt Tal Borgere, der overhørte Regnskaberne. Saaledes nævnes 1505 ved en saadan Lejlighed foruden 8 Rodemestre: Hans Guldsmed, Jeppe Brun, Las Hansen, Sejer Madsen, Hans Madsen, Jens Mikkelsen, Niels Jepsen "og dertil mange Dannemænd af Borgerne". 1506: 10 Rodemestre Sejer Madsen, Hans Skærere, Jens Lassen, Anders Kræmmere, Thomas Kræmmere "og dertil mange Dannemænd flere af Borgerne". 1508: 10 Rodemestre og Hans Nielsen paa Nørregade. 1509: 12 Rodemestre og 4 Borgere. 1510 11 Rodemestre og 4 Borgere og ved en anden Lejlighed 12 Rodemestre, 2 navngivne "og til flere af Borgerne". 1511 7 Rodemestre, 7 navngivne "og flere Dannemænd af Borgerne da nærværendes samme Tid." 1513: "overværendes alle Rodemestre og Skipper Søren, Knud Daa og dertil med mange flere Borgere her sammesteds da nærværendes vare". 1519: 2 Borgmestre, 8 Raadmænd og 25 navngivne

__________

1) K. D. I. 44.

2) Kinch Ribe Bys Hist. og Beskrivelse S. 621. 6


82

Borgere 1). Disse Exempler er tilstrækkelige til at vise Borgernes Interesse for Kommunens Pengesager.

Raadet kunde ikke afhænde Stadens Ejendomme til sine Medlemmer uden Borgerskabets Samtykke. Saaledes hedder det, da Borgmester Hans Bogbinder købte en Gaard paa Amagertorv, at han fik den til Ejendom af Borgmestre og Raad "med Samtykke, Raad og Fuldbyrd alle Rodemesters" 2). Da Anders Ludvigsen 1523 fik Skøde paa Byens Sisehus, bekendtgør Magistraten "at vi med 30 af de agteste Borgere her i Byen og alle Rodemestrene i sammested med menige Almues og Indbyggeres her i Kjøbenhavn Fuldbyrd, Vilje og Samtykke have alle endrægtelig overvejet fornævnte Bys Bedste og Bestand og besynderlig hvormed den svare og store Gæld skulde betales med, som fornævnte By da fandtes i at være for mærkelig og nyttelig Bygning, baade med Mure, Volde og anden Del, som paa fornævnte By bygget var og herefter ydermere bygges skal osv., til hvilken Gæld vi og menig Almue samtykt have at sælges skal af Byens Jorder samme Gæld at betale med". 3) Disse 30 Mænd maa være valgte af Borgerskabet i hvert Kvarter efter dettes Størrelse. Dette ses navnlig 1539, da der udlagdes en Jord til Magistratens Underhold, hvorfor 39 Borgere kaldtes op paa Raadstuen "for mærkelige Ærinde Skyld, som Staden anrørende var og besynderligen om den ny Grav og Rundel, som udenfor Klare Rundel gøres skulde, hvilket de alle sammen bevilgede og samtykte. Og da iblandt andre Hværv og Ærende blev dennem foregivet af Borgmestre og Raad om den Ager og Eng udi Serridslev Mark, hvilken som nogen Tid tilforne laa til Kjøbenhavns Raadstue og til de ærlige Mænd, som sade udi Raadet, dog med Rodemestrenes og Menigheds Mænds Vilje og Samtykke 4)". Derefter nævnes disse 39 Mænd og af hvilke Rodemaal de var,

__________

1) K. D. I. 255, 256, 257-58, 259, 260, 262, 264, 271.

2) K. D. I. 254.

3) K. D. I. 304-305.

4) K. D. I. 395.


83

ligesom en lignende Handling foregik 1567, da der skede Forandringer med omtalte Mark, men da er de udvalgte Mænds Tal steget til 43, 1) idet formodenlig Indbyggertallet i Mellemtiden er vokset. Af samme Grund er Tallet formodenlig kun 30 i Aaret 1523. Disse Forhold fremtræder rigtignok sent, men Kildernes Utilstrækkelighed er maaske Grund til at vi ikke har Spor heraf tidligere. Da Magistraten 1525 skulde handle om Købet af Serridslev Mark var det derimod de 28 Lavsoldermænd der gav Fuldmagt hertil. 2)

Kristoffer af Bajerns Stadsret fritager Raadets Medlemmer for Deltagelse i den aarlige Byskat "for deres Umage og tro Tjeneste", men ikke for anden Tjeneste som de var Kongen skyldige. 1553 nød de af enhver, som tog Borgerskab 1 Mk., og 1580 siges at Borgmestre og Raad med Kongens Foged havde haft denne Indtægt af Arilds Tid, "er dog en ringe Ting, mindre et Aar end et andet efter Lejligheden". I Stadsretten af 1294 siges at Haandværksfolk skal yde 1 Øre til Fogden og lige saa meget til Staden, men der siges ikke at det er til Raadet. I Ribe Stadsret § 100 tales ogsaa om at der skal betales "Bylagh", men 1583 siges Borgmestre og Raad at nyde deraf 2 1/2 Dlr., den anden Halvdel kom til Byen 3). Denne Indtægt er vistnok bleven en almindelig Vedtægt uden anden Lovhjemmel. 1553 nød de videre 3 Mk. af hvert Skøde der læstes paa Tinget. Efter Kristoffer af Bajerns Stadsret V. 59 tilfaldt der Raadet Tiendedelen af Arv, der gik til udenrigs Arvinger eller som arvingløst Gods tilhørte Kronen. Af Sagefaldet nød Raadet ogsaa en Del. En gammel Indtægt var Vinsisen, om hvilken Kristoffers Stadsret udsiger: 4) Ingen Vinmand tappe sin Vin, førend den er set af Fogden, Borgmestre og Raadmænd, og give Fogden, Borgmestre og Raad-

__________

1) K. D. I. 440.

2) K. D. I. 357. Om Rodemaalsstævne (Rørdams Kirker og Klostre, Tillæg, S. 190) vil senere blive Tale.

3) Ny D. Mag. II. 279.

4) K. D. I. 166.


84

mænd deres Sise, som gammel Sæd har været, saa som er 2 Grot af hvert Fad Vin, og baade (begge) Borgmestre 2 Stobe Vin og Fogden 2 Stobe Vin". Kristiern I forbød 1461 at nogen maatte udtappe eller sælge Vin, Rumenie eller Malversi eller Emeker Øl eller andet fremmed Øl, førend Fogden med Borgmestre og Baadmænd havde smagt derpaa og bestemt Prisen; for Vinen skulde de nyde efter gammel Sædvane, derimod skulde de have af hvert Fad Emeker Øl 4 Skilling og af Hamborgsk Øl 2 Skilling.

Kristoffer af Bajern tillod dem 1443 at have en "Stadskælder" hvori de skulde sælge tysk og andet fremmed Øl "for muligt Køb", men kun i Kandevis, og det synes ikke at have været tilladt at have siddende Gæster. 1) Af Gæster som overvintrede fik Raadet 8 Grot 2) i Vinterleje. 1492 stadfæstedes en Dom af Kong Hans og Rigsraadet, 3) at Borgmestre og Raad "have nydt og oppebaaret af gammel Tid og efter deres Privilegier et Pund Peber af hver fremmed Kræmmer, her kommet har og bygt paa Gaden, i de første 3 Dage", hvilket stadfæstedes; denne Afgift vedblev endnu at udredes i Slutningen af det 16de Aarh. Denne Redsel var ikke særlig for Kjøbenhavn; paa Grund af det store Forbrug var Peberet en almindelig Ydelse. At en efter Vægt bestemt Del deraf blev ydet ved Toldstederne enten foruden Told eller som eneste Toldydelse, derpaa haves mange Exempler lige fra Italien og Sydfrankrig til Polen; fra en Bække Stæder langs Rhone og Isar; paa Rinen ved Worms ydedes det af Nürnbergerne, ved Speier, ved Basel, hvor Züricherne istedenfor Told alene gav et Pund Peber. I Baden gav de Borgere, der handlede med Brød, for denne Tilladelse aarlig et Pund Peber til Greverne af Habsburg. Raadet i Marseille ydede aarlig Stadens Klostre et bestemt Maal Peber, og Neapolitanerne, som solgte

__________

1) K. D. I. 165.

2) K. D. I. 113.

3) K. D. I. 224-25.


85

Varer paa de genuesiske Pladser i Sardinien, skulde blandt andet ogsaa yde en Afgift af Peber. 1)

Raadets vigtigste Indtægt var dog vistnok af Vejerhuset. Dette indrømmedes alt 1281 2) ved den Bestemmelse at der gives Fogden og Raadet Myndighed til at bestemme Vægt og Pris paa hvad der skulde sælges og navnlig Maalet paa tysk Øl. Heraf opstod Vejerhuset eller Punderen, der dog ydede en Afgift af 4 Mk. Sølv aarlig til Biskoppen 3), og i Kristoffers Stadsret stadfæstes denne Ret: "Item skal Raadet have et Hus dertil, som de have deres Pundere og Skaalevægt udi, og gøre dermed hver Mand Skællighed, og hvad det renter det høre Raadet til, som af Alder været har". Det ældre Vejerhus laa imellem Kompagnistræde og Snaregade, og en Gang eller et lille Stræde forbandt det med Stranden. Sønden for det laa Byens Accisebod, der solgtes 1524, men selv blev det i Brug indtil Kristoffer Valkendorf 1581 opførte den gamle Vejerbod, der stod ved Stranden til det i Oktober 1857 solgtes til Nedbrydning.

Endelig hørte Fiskeriet i Søerne til Raadets gamle Rettighed, hvorimod Embedsjord først tilfaldt det efter Erhvervelsen af Serridslev Mark.

Raadets Forhandlinger optegnedes ikke i Begyndelsen, men Biskop Johannes (Krag) i Roskilde, "en ved guddomlig Indskydelse baade i kirkelige og verdslige Sager forsynlig og i alle Ting for Kjøbenhavns By omhyggelig Mand", udstædte 25. Marts 1292 Brev, "at han som Herre og Dommer indsaa, med Hensyn til Sager imellem Borgerne, der skulde høres og afgøres paa fredelig Maade, at mange Sager, som i forrige Tider var førte for Domstolen paa Kjøbenhavns almindelige Ting (Byting) og der ved beskedne Mænds Voldgift var afgjorte, i Tidens Løb var gaaede i Glemme ved, at der ikke var Vidner, som vilde aflægge sandt Vidnesbyrd,

__________

1) Hüllmann: Städtewesen des Mittelalters I. 29-31.

2) K. D. I. 30.

3) K. D. I. 113.


86

og paa Grund af Menneskenes svage Hukommelse, hvorfor Sager, der vedkom Enker, forældreløse og andre stakkels Mennesker, som ikke kunde fremføre sine Sager for Domstolen, atter ved begærlige og ugudeliges Menneskers Ondskab voksede frem og Sandheden bukkede under"; derfor bestemte han i Nærværelse af Stadens Øvrighed og andre Lægmænd og Klærke, at alle Sager af hvilkensomhelst Art, Domme eller Overenskomster, som forhandledes paa Bytinget 1) eller i Nærværelse af Raadmændene (Raadstuemøder), skulde indføres "i denne Bog til evindelig Ihukommelse, forat ingen bedragerisk kunde modsige Bogens Indhold."

Det er mærkeligt, at vi endnu har et Brudstykke af en anden Tingbog fra samme Biskops Tid 2), men over de Sager, der forhandledes paa Biskoppens Retterting omkring i Stiftet; det første Dokument deri er fra 19 Nov. 1291, det sidste fra 28 Juli 1299, og det er saaledes rimeligt, at han først har indført dette Slags Bøger paa de gejstlige Ting. Denne gavnlige Foranstaltning er vist ophørt ved Biskoppens Død, da vi ikke har Spor af sligt efter hans Tid, og for Kjøbenhavns Vedkommende er dette ogsaa Tilfældet, ti af 15 Marts 1303 haves et lignende Brev fra Mag. Olav, udvalgt Biskop i Roskilde, dateret Hjortholm, til Fogden, Raadmændene og øvrige Indbyggere i "Køpmannæhafn", at forat hindre at Sager, der engang lovlig var afgjorte paa Tinge, skulde genoptages til nogles Skade, havde Biskop Johannes givet ovenstaaende Befaling, men efter hans Død var den gaaet i Forglemmelse, hvorfor Mag. Olav nu fornyde den og bød, "at alle Skøder eller Kontrakter, der er foretagne paa Biskoppens Ting (in placito nostro) eller i Nærværelse af Fogden og Raadmændene, og alle Trætter, der lovlig er afgjorte, skal indskrives i denne eders Stadsbog. Derefter maa I handle, idet I véd, at alle saadanne Sager, der ikke indskrives heri, ingen Gyldighed skal have".

__________

1) in communi placito.

2) Trykt i S. R. D. VI. 255-59. Originalen i Linkøping.


87

P. Resen kalder den Bog, hvoraf han har udskrevet disse 2 Dokumenter 1), "Kjøbenhavns Raadstues gamle Pergamentsbog", og det er maaske denne, der nævnes i Arkivets ældste opbevarede Registrant fra 1668 som "en hvid Pergament indbunden Bog med grønne Baand udi, hvorudi ere indskrevne adskillige gamle Breve, som ere tilsammen 145 . . . . og ej eller af enhver kan læses." 1725 har man vedtegnet: "findes ej", og den er saaledes vistnok kommen i privat Eje og fortæret i Stadens Ildebrand 1728 med saa mange andre værdifulde Haandskrifter.

Hvad en saadan "Stadsbog" indeholdt, oplyses vi af den ældste stralsundske Stadsbog (1270-1310) 2); i denne indførtes nemlig Stadens Jordebogs og andre Indtægter, Retsforhandlinger, navnlig om Arv og Køb, Gældssager, Pantsættelser og endelig kriminelle Sager. Dennes Indretning svarer altsaa aldeles til ovennævnte biskoppelige Paabud for Kjøbenhavn. Af forskellige Bestemmelser ses at i Stadsbogen ikke alene indførtes Stadens Regnskaber 3), men ogsaa Navne paa Forbrydere, der ikke havde bødet for sig, men var flyde af Staden 4). I den yngre Redaktion af Stadsretten 1294, den sidste §, hedder det, at naar der opkom Stridspunkter, der ikke omhandledes i denne Stadsret, skulde de drøftes og afgøres af Fogden og Raadet og derpaa indføres af Borgerne i Stadsbogen under 3 Mk.s Bøder. 5) I et Privilegium af Erik af. Pommern 1422 6) siges der: "denne forskrevne Naade, Privilegium og Frihed give vi dem og unde at bruge, nyde og beholde med deres Stadsbogs Udvisning og Lov", hvormed Kongen vil sige, at han giver dem de omhandlede Friheder i Overensstemmelse med lignende Artikler som var indførte i Stadsbogen. 1458 paa-

__________

1) De er meddelte i K. D. I. 32, 65.

2) udgiven af Dr. F. Fabricius, Berlin 1872.

3) K. D. I. 254, 256, 264, 335, 339, 347. En saadan Stadsbog, der begynder 1505 og indeholder flere nyere Ting, findes endnu i Raadstuearkivet.

4) K. D. I. 50, 176.

5) K. D. I. 59.

6) K. D. I. 152.


88

beraabes en Artikel i Stadsbogen, som stadfæstes af Kongen, nemlig at ingen Borgere maa stævnes udenfor Staden undtagen naar Sagsøgeren ikke kan faa Sagen afgjort paa Bytinget eller Raadhuset. 1) I den foregaaende Artikel paaberaabes derimod Stadsretten. I et kgl. Stadfæstelsesbrev af 1461 gives der Magistraten og Fogden Fuldmagt til at udføre Sager til Stadens Bedste, som ikke omhandledes i det stadfæstede Privilegium, "men udi deres Stadsbog." 2) Hvor tungt, at ingen af de gamle Stadsbøger er i Behold, ti derved savner vi Kilder, der kunde have givet os klare Efterretninger om Middelaldrens Forhold.

__________

1) K. D. I. 197.

2) K. D. I. 200.


__________


<-Forrige . Indholdsfortegnelse . Næste->

Opdateret: lør jan 1 15:36:57 CET 2005
Publiceret: lør jan 1 15:36:54 CET 2005
© eremit.dk 2001 - 2010 . Må frit anvendes og citeres med kildeangivelse
Kontakt:

Creative Commons License
Dette værk er licensieret under en Creative Commons Navngivelse-Ikke-kommerciel-Ingen bearbejdelser 2.5 Danmark Licens.

Valid HTML 4.01 Transitional  Valid CSS!
Sidens top