eremit.dk
Sti: Forside > Forfatterindeks > KHB > Kjøbenhavn i Middelalderen.

Kjøbenhavns Historie og Beskrivelse I

Kjøbenhavn i Middelalderen
    - kap. VI

Kbh., G. E. C. Gad, 1877

Oluf Nielsen (1838-1896)


Denne eTekst er en nøjagtig kopi af teksten i den originale trykte udgave. Teksten er fremstillet med OCR teknik hos eremit.dk. Teksten er udgivet til undervisning og forskning, og kan frit bruges til sådanne ikke kommercielle formål.


<-Forrige . Indholdsfortegnelse . Næste->

64

VI. Stadsretter.

Idet Landsbyen Havn omdannedes til en Købstad, bevaredes selvfølgelig samme Underdanighedsforhold til Byens Herre som tidligere; medens vel Fæsteafgiften ændredes til en fast aarlig Byskat, saa vedligeholdtes Hoveriet til Hovedgaarden i Serridslev dog i Form af forskellige Haandværkeres og næringsdrivendes Ydelser til Biskoppen af deres Gærning. Under de forandrede Forhold og Byens Tiltagen maatte der imidlertid fremkomme adskillige Tvisteæmner; og det var en Bilæggelse af dem, der fremkaldte den første saakaldte Stadsret af 1254. Vi siger saakaldte, fordi den i Virkelighed ikke har nogen Karakter af Stadsret, men alene er en Forening mellem Bispen og hans Undersaatter. Den begynder saaledes: "Vedtægter (leges) om Forholdet mellem Roskilde Biskop og Kjøbenhavns Borgere, givne af Biskop Jakob i Roskilde. Hvis enhver afsagde Dom i sin egen Sag efter eget Tykke, vilde den tøjlesløse Begærlighed, der er Moder til Trætte og Emne til Kiv og ikke forstaar at holde sig paa sit eget Omraade, omstyrte Retfærdigheden og aldeles opsluge andres Ret. Derfor har Vi Jakob, af Guds Naade Biskop i Roskilde, villet hindre al Grund til Strid om Ret, Sædvaner og Statuter, der hidtil er iagttagne og i Fremtiden skal iagttages imellem os og vore Efterfølgere paa den ene og Kjøbenhavns Borgerskab paa den anden Side, saa at de tvivlsomme Spørgsmaal, der kunde opstaa, vil blive opklarede for alle; med samme Borgeres fælles Raad og Samtykke tager vi følgende Bestemmelser og styrker dem ved nærværende Optegnelse." Den fremtræder vel som en Overenskomst imellem ligestillede, men ses nærmere efter, er det navnlig Biskoppens Ret, der stadfæstes. De fleste af de 17 Paragrafer handler alene om Biskoppens Fordel, kun i enkelte tilstaas Borgerne nogle Friheder. Først handles om Biskoppens Ret til Bøder; medens i Kongens Købstæder af de dobbelte Bøder den ene Del tilfalder Staden, maa her dennes Del atter deles med


65

Biskoppen med Undtagelse af 9 Skillings Bøder. Biskoppen faar altsaa de 3 Fjerdedele. Videre handles om hans fri Befordring til Skaane, om Ydelse af Midsommersgæld, Ølgæld, Jordskyld, Sildepenge, Tyvestød. Derefter handles om Bøder af fremmede Handlende, om Borgernes Forpligtelse til personligt Forsvar for Bispens Ejendom og undergivne, til Vedligeholdelse af Fæstningsværker og Gader, om Biskoppens Tilsyn med Udstædelse af Breve i Stadens Navn, Forbud mod at afhænde Grunde til Fyrster, Riddere eller Herremænd og Paabud om først at tilbyde Biskoppen den Grund man vil sælge (Lovbud). Udenbys maatte ikke overtage noget Værgemaal. Hvad der ydes Borgerne er, at ingen maatte tvinges til at give Kredit eller stævnes for Biskoppen eller nogen anden Dommer længer end til Roskilde, hvilket allerede viser, hvor meget de stod tilbage for andre Købstadborgere, der kun maatte stævnes til deres eget Ting. Men navnlig viser ovenomtalte Bestemmelse om Lovbud og Delingen af Bøderne, at Kjøbenhavn endnu ikke havde hævet sig til de fulde Købstadrettigheder. Videre fritoges de for, hvad der betegnes at være fremkommet ved Misbrug, at yde Ølgæld i Skanør, nemlig til Biskoppens Foged, der altsaa hidtil havde tiltaget sig en saadan Afgift af de Borgere, som havde Øludsalg paa Skanør Marked; ligeledes fritoges de for at yde Dagsværk i Gældsbetaling, det er for at afbetale sin Gæld med personligt Arbejde, og for Afgift af de Skibe, der gik til Skanør Marked. Videre stadfæstedes Retten til Græsning lige til Rosbæk uden Afgift 1).

1294 udfærdigede Jakob Erlandsen en Stadsret, ved hvilken Staden dog vokser noget i Selvstændighed. Den ovenomtalte Deling af Bøderne er ved at tabe sig, idet der i § 10 forudsættes at 40 Marks Bøder helt kan tilstaas Staden til Grave, Planker og Broer. Stadens Magistrat har nu ogsaa faaet en vis Selvstændighed ved Siden af Slotsfogden. Men iøvrigt ses

__________

1) K. D. I. 15-21.


66

endnu Stadens store Afhængighed. Ingen kunde saaledes blive Borger uden at aflægge Troskabsed til Biskoppen, og den Borger, der havde gjort Ed til nogen anden Herre, skulde inden 3 Maaneder sælge sit Arvegods og ikke mere regnes for Borger. Hvis en Kvinde ægtede en Herremand (der jo var Kongens Mand), skulde hun forlade Staden og sælge sit Arvegods til Borgere inden samme Tid. Den Borger, der for nogen verdslig Dommer klagede over Biskoppen eller over Medborgere eller over Gæst for Fornærmelse der var tilføjet i Staden, skulde miste al sin Ejendom og for bestandig forvises Staden. I det vi iøvrigt senere kommer tilbage til de fleste af Stadsrettens enkelte Bestemmelser, vil vi endnu kun henvise til at Slotsfogdens Nærværelse og Billigelse udkrævedes til alt hvad Raadet bestemte, ligesom Bysvendene bar Biskoppens og ikke Stadens Mærke 1). Denne Stadsret er ikke som Landets ældre Købstæders udgaaet fra ældre Retssædvaner, men viser netop ved det stadige Hensyn til Biskoppens Fordel og Borgernes store Underkuelse, at Kjøbenhavns Ælde som Købstad da ikke kunde være stor. Ogsaa er den Bestemmelse betegnende, at alle gejstlige Sager skulde afgøres efter kanonisk Ret, ti de fleste Sager i en Biskoppen tilhørende Stad kunde paa denne Maade unddrages den almindelige Landsret. Denne Stadsret forblev i Kraft i 150 Aar. Da Staden gik over til Kronen under Erik af Pommern, er der alene gjort den Forandring heri, at Kongens Navn blev indsat istedenfor Biskoppens og en dansk Oversættelse besørget, men denne er kun til i en senere daarlig Text 2) og synes aldrig at have været avtoriseret, da Raadstuearkivet aldrig har haft Exemplar deraf. Derimod udstædte Kristoffer af Bayern 1443 en ny Stadsret paa Grundlag af den ældre, der sætter Kjøbenhavn paa et Standpunkt, der er

__________

1) K. D. I. 33-59. Der er 2 Texter, omtrent enslydende, men med Forskel i Paragrafernes Følge.

2) Rosenvinge, Gamle danske Love V. 126-44.


67

mere overensstemmende med Landets andre Købstæders. Den er derfor ogsaa benyttet af andre Byer og har faaet Titel af almindelig Stadsret, men det er ikke sandsynligt at Kongen har givet den almindelig Gyldighed 1). "Fogden af Huset" eller "Slottet" (Slotsbefalingsmanden) vedbliver at bevare sin Myndighed ved Siden af Magistraten, skønt ikke i saa fuldt Maal som tidligere; det maa være samme Person som den i V § 59 nævnte Kongens Foged, men hans Forretninger, at varetage Kongens Tarv f. E. ved Oppebærelse af Bøder, gaar vist mere og mere over til Byfogden, om hvem det hedder V § 52: "Fogden af Slottet, Borgmestre og Raadmænd kejse Byfoged, som og gammel Sæd haver været, paa det at ingen Tvedragt vorder mellem Slottet og Staden."

__________

1) J. E. Larsen, Forelæsninger over den danske Retshistorie S. 55.


__________


<-Forrige . Indholdsfortegnelse . Næste->

Opdateret: lør jan 1 15:37:06 CET 2005
Publiceret: lør jan 1 15:37:03 CET 2005
© eremit.dk 2001 - 2010 . Må frit anvendes og citeres med kildeangivelse
Kontakt:

Creative Commons License
Dette værk er licensieret under en Creative Commons Navngivelse-Ikke-kommerciel-Ingen bearbejdelser 2.5 Danmark Licens.

Valid HTML 4.01 Transitional  Valid CSS!
Sidens top