eremit.dk
Sti: Forside > Forfatterindeks > KHB > Kjøbenhavn i Middelalderen.

Kjøbenhavns Historie og Beskrivelse I

Kjøbenhavn i Middelalderen
    - kap. V

Kbh., G. E. C. Gad, 1877

Oluf Nielsen (1838-1896)


Denne eTekst er en nøjagtig kopi af teksten i den originale trykte udgave. Teksten er fremstillet med OCR teknik hos eremit.dk. Teksten er udgivet til undervisning og forskning, og kan frit bruges til sådanne ikke kommercielle formål.


<-Forrige . Indholdsfortegnelse . Næste->

V. Stadens Befæstning og Omkreds.

Naar man vil undersøge Spørgsmaalet om Kjøbenhavns oprindelige Omfang, maa man gaa ud fra det sikre Grundlag, der haves i Kendskabet til Byens Omkreds i Kristian IV.'s første Regeringstid. Imellem Vester- og Nørreport var Grænsen da den samme som senere, men paa de andre Sider gik Volde og Grave gennem senere opfyldte og bebyggede Strækninger. Fra Vesterport (for Enden af Vestergade) fulgte Grænsen Retningen af Husrækken paa Halmtorvet og endte i et Taarn, der omtrent har staaet midt i Vartovs Gaard, gik derpaa omtrent langs med Løngangsstræde til Vandkunsten og derfra i en lige Linje indtil Assistentshusets sydøstlige Hjørne, fulgte saa Stranden i dens nuværende Retning indtil Holmens Bro, derfra langs Holmens Kanal til Østerport, hvis Bastion laa noget ud paa Kongens Nytorv, medens Husrækken paa Østergade ikke naade længer end omtrent til Peder Madsens Gang; dernæst en Retning langs denne henimod Lille Regnegade og Møntergades Berøring med

[42]

43

Gotersgade, 1) derpaa langs Gotersgade til Enden af Slippen, hvor der var et Taarn; herfra gik Grænsen i Retning mod Nørreport, saaledes at den stødte sammen med den nordligste Del af Aabenraa. Det er nødvendigt at fastholde denne Grænse til Forstaaelsen af hvad her fremsættes om den ældste Befæstning.

Naar Sakse, som ovenfor S. 25 er berørt, omtaler at Biskop Absalon befæstede Sørøvernes Hoveder paa Murene paa "Urbs Absalonica", da mener han dermed Murene omkring Staden Kjøbenhavn, ikke om Slottet, og i disse Ord har vi da et Vidnesbyrd om Stadens Befæstning mod Søsiden, hvor disse Hoveder sattes til et afskrækkende Eksempel. Om disse Mure ved Stranden og da i Særdeleshed i Egnen omkring Nikolaj Kirke oplyses vi af et Skøde af 1298, hvor der tales om en Grund imellem Østergaards Grav og Stranden nærved Muren. 2) Det hører nødvendigt med til Grundlæggelsen af en Købstad i Slutningen af det 12te Aarhundrede at forsyne den med Fæstningsværker, men det er ikke sandsynligt, at Kjøbenhavn blev omgivet af Mure saa tidligt; et Vandløb og en Vold vilde vistnok være tilstrækkeligt Værn mod Landsiden. Som Vidne til en Helbredelse af en Kvinde fra Kjøbenhavn ved Abbed Vilhelms Grav paaberaabes foruden Dekanus ved Domkapitlet Absalon og Kannikerne ogsaa alle Borgerne i dette befæstede Sted (omnes cives illius castri). 3) Absalon var den første Dekanus, altsaa samtidig med Kapitlets Stiftelse omtrent 1209. Benævnelsen castrum paa Staden svarer aldeles til Sakses urbs og viser at den ligesom de tydske Stæder har faaet en tidlig Befæstning. Det latinske Udtryk svarer til det danske Borg og deraf kaldtes Beboerne af den befæstede Stad Borgere.

__________

1) Her er dog en mindre Afvigelse, ti 1539 skulde en ny Grav og Rundel lægges udenfor Klare Rundel, men denne Udvidelse har næppe bestaaet i andet end at der er lagt en Bastion udenfor Klare Taarn og en Grav udenom denne. (K. D. I. 395).

2) K. D. I. 64. Jfr. S. 21.

3) S. R. D. V. 492.


44

Den ældste Befæstning mod Landsiden har vistnok været simpel. Der tales rigtignok i Stadsretten 1254 om Forbrydelser begaaede indenfor Stadens Mure og Grave, men deraf kan næppe hentes noget fuldstændigt Bevis for, at Mure har omgivet den helt, idet det snarest er en almindelig Omskrivning for "indenfor Byfreden". 1) Der er nemlig saa mange Vidnesbyrd om en Plankebefæstning imellem Vester- og Nørreport, at Tilværelsen af en saadan maa anses for sikker; den har vistnok været tilstrækkeligt Værn, hvor et sidt Jordsmon eller bredere Vandløb har været tilstede foran. 2) I Stadsretterne af 1254 og 1294 findes Bestemmelser om, at naar i Fredstid nogen har Skyld i at Gravene har lidt Overlast eller Plankerne er faldne ned, skal han gøre dem i Stand inden 3 Dage; men er det sket i Krigstid, skal det ske samme Dag, eller Kommunen skal gøre det paa hans Bekostning. De Staden tilfaldne Bøder skal anvendes til Stadens Gavn, nemlig til Grave, Planker og Broer (Brolægning). I Stadsretten 1294 betegnes Byfreden som værende indenfor Byens Planker, naar det hedder, at den, der gaar ind og dræber nogen indenfor Byens Planker, skal sættes i Fængsel paa Livstid. Samme Straf eller 40 Mk.'s Bøder bestemmes for den, der bryder Stadens Laas, gaar igennem Havnens Bom, kryber ind under Plankerne eller løsner dem forat komme ind, eller tager de Stene bort der er satte til Stadens Befæstning. I Aaret 1293 maatte en Mand bøde 10 Mk., fordi han om Natten havde brudt gennem Plankerne. 3) Endnu i Kristoffers Stadsret 1443 V. § 27 bestemmes Straf for lignende Forhold, saa da maa der endnu paa sine Steder

__________

1) Svarer til "septa civitatis" i § 7.

2) Da det er Forf. bekendt at der næres Tvivl om at Plankebefæstning kan have udgjort en Stads Værn uden i Forbindelse med Mure, saaledes at Plankerne har staaet indenfor disse, vil han for Tydsklands Vedkommende henvise til G. L. Maurer: Städteverfassung in Deutschland I. 112-14 og de der citerede Kilder.

3) K. D. I. 33.


45

have været Plankebefæstning, men der nævnes i Forbindelse med Planker ogsaa Mure og Volde, saaledes V. § 2 og 3: "Hvo som stiger over Bysens Mur eller Planker eller over Bysens Fæstning eller bryder Planker ud" osv.; "om Dige (Vold) eller Planker fordærves eller nedfalder" osv. Altsaa: i det 12te og 13de Aarh. nævnes Mure mod Stranden, Planker i det mindste for en Del imod Landsiden; i Midten af det 15de Aarh. en Blanding af Volde, Mure og Planker.

Af de ovenfor omtalte Vidnesbyrd om Planker mellem Nørre og Vester Port vil vi hidsætte nogle. 1497 nævnes en Grund ved Nørreport ved Plankerne vesten og østen for 2 andre Grunde, altsaa i Voldgaden, der i den nørre Ende "hos Plankerne" strakte sig i øst og vest 20 Alen. 1) 1498 nævnes Antonii Klosters Gaard, der laa paa den vestre Side af Teglgaardstræde; der var i Længden fra det Dige ved Plankerne af nør i syd langs ud med Strædet 94 Alen, Breden paa den nørre Ende langs ud mod Diget af Øster i vester 86 Alen. 1519 fik Karmeliterne en Jord vesten op til deres Gaard (nuv. Valkendorfs Kollegium) i St. Pedersstræde indtil det Tværstræde, som løber i nør til Byens Planker; 2) dette Stræde er Teglgaardstræde. 1496 nævnes en Gaard ved Jermers Gab vesten i gamle Raadhusstræde (nu Studiestræde) næst Plankerne og 1523 en Jord paa et Hjørne vesten ved Byens Planker ud mod Jermers Gab norden det gamle Raadhusstræde. 3) Plankerne har saaledes gaaet mellem Nørreport og Studiestræde. Paa de andre Sider nævnes derimod i Slutningen af det 15de Aarh. Mure østen for Nørreport, ved Østerport, ligesom fra Østerport mod Bremerholm; saaledes 1532 "det Stræde som løber ud med Muren," 1546 "den gamle Mantelmur." 4)

Det er yderst vanskeligt at komme til Klarhed om, hvor den ældste Befæstning har gaaet. Et Vandløb, der

__________

1) K. D. I. 246.

2) K. D. I. 251. II. 218.

3) K. D. I. 240, 335.

4) K. D. I. 234, 243, 244, 381, 407, II. 230.


46

nedlagdes i Begyndelsen af det 16de Aarh. og kaldtes Byens Rende, kunde maaske yde Vejledning. 1543 kaldes Krystalgade "det Stræde som løber ned fra Renden paa Nørregade"; 1512 fik Æbelholt Kloster en Jord i Lars Bjørnsens Stræde, sønden op til Klostrets Gaard og som kaldes Byens Rende, i Breden ud til Strædet 4 Alen paa østre Ende, i sin Længde fra Strædet saa lang som Klostrets Gaard og Haverum rækker, paa vestre Ende i sin Brede 2 3/4 Alen. 1) 1527 nævnes en Gaard op til Byens Rende paa Vestergade, og 1541 købte en Mand paa Vestergade af Byen Renden op til hans Gaard, hvilken Jord og Rende han indbyggede og satte sin Gavl paa; denne Gaard laa paa Gadens søndre Side. 2) Renden har saaledes sandsynligvis haft Indløb fra den nordre Ende af Nørregade, gaaet udenom Petri Kirke, skaaret Lars Bjørns Stræde og Vestergade og derfra gaaet ud i den ikke fjerne Strand. At en anden Rende har gaaet ad en Del af Købmagergade ses af nedenfor omtalte Udgravninger i 1860, og 1514 nævnes en Grund i Pilestræde sønden ved Byens Rende. 3) I Jordebogen c. 1370 kaldes Renden communis fossura villæ og betegnes ogsaa der forskelligt fra Gravene omkring Byen. 4) Der er imidlertid en væsenlig Omstændighed, der taler imod at Byens Rende har været en gammel Bygrav. Staden var ikke gammel, da den blev indtaget af Fyrst Jarmer af Rygen 1259, og det var paa Hvitfelds Tid en Tradition, som der ingen Grund er til at betvivle, at han brød ind i Byen paa det Sted der længe efter hed Jermers Gab. Dette var den Del af Befæstningen der laa udenfor den vestlige Ende af Studiestræde, saa vi kan være sikre paa at 1259 var Byens Befæstning her. Det er nemlig ikke sandsynligt at Byen da allerede skulde være udvidet. I det hele er der intet der tyder paa at Byens Grænse mellem Nørre- og Vesterport nogensinde har været nogen anden end nu. Der-

__________

1) K. D. I. 403. S. R. D. VI, 212.

2) K. D. I. 289, 338, 346, 529.

3) K. D. II. 197.

4) K. D. I. 106.


47

imod har formodenlig Renden fra Nørreport til Stranden været en oprindelig Grav, saaledes at det meste af hvad der ligger østen for Købmagergade en Tid har ligget udenfor Byen.

At Nørreport i Slutningen af det 14de Aarh. har ligget ved Enden af Nørregade og denne Gade omtrent gaaet saa langt ud som nu, oplyses vi om af den gamle Jordebog. Denne opregner nemlig alle Grunde paa Nørregade, idet den begynder ved Gammeltorv paa Gadens vestre Side. Til St. Peders Kirkegaard var da 10 Grunde, og derfra 14 til Nørreport; nu er Tallet paa Grundene 9 til St. Pedersstræde og 18 derfra til Gadens Ende; paa Gadens østre Side var fra Porten til Skolen 12 Grunde, derfra 6 til Klædeboderne; nu 16 til Frue Plads og 3 imellem denne og Klædeboderne; hvoraf ses at Nørregade for 500 Aar siden har været omtrent af samme Længde som nu.

I et Brev af 2 Sept. 1289 takker Biskop Ingvar Raadet og Borgerne for deres Troskab mod ham og Kirken og især for deres gode Forsæt at ville befæste Staden, og tilstaar dem derfor til de er færdige dermed Stadens Del af Bøder, som de hidtil kun tildels havde nydt. 1) Dette Brev er fremkaldt ved den Belejring Byen havde udholdt kort i Forvejen, i det en norsk Flaade i Begyndelsen af Juli havde lagt sig i Revshaledybet i det Øjemed at angribe Staden, men Borgernes kække Holdning holdt de norske tilbage, der derimod i en Maanedstid blev liggende ved Amager. Manglerne ved den

__________

1) K. D. I. 31. S. R. D. I. 249. Steenstrup fortolker jus civitatis som Borgerskabspenge (Studier S. 139), fordi dette Ord udtrykkes ved jus civile i Middelaldrens Dokumenter. Men dette var en ringe Indtægt, derimod vilde de halve 40 og 3Mk.'s Bøder, som Staden maatte dele med Biskoppen (Stadsretten 1254 § 1) være et anseligere Beløb. I Stadsretten 1294 § 10 bestemmes vel samme Deling som 1254, men der indrømmes dog de fulde Bøder i nogle nyere Bestemmelser af Biskoppen, som det synes i alle ny Tilfælde, der omtales i denne Stadsret men ikke 1254.


48

gamle Befæstning maa her have vist sig iøjnefaldende. At Befæstningen virkelig er sket, oplyser de Esromske Annaler, der ved 1290 siger: Kjøbenhavn blev befæstet. Vi véd ikke hvori denne Befæstning har bestaaet, men det er sandsynligt ved denne Lejlighed, at ovenomtalte Distrikt østen for Købmagergade og Amagertorv er indtaget og at Staden har faaet det Omfang som den havde lige til Kristian IV's Tid. Denne ny Befæstning har sikkert været Mur.

Ved Voldenes Sløjfning i de sidste Aar traf man 1874 udenfor Lars Lejstræde en saakaldet Rundel af en gammel Murbefæstning. Det vides, at Kristian IV. lod Muren afbryde mellem Nørre- og Vesterport 1618 og ligeledes de gamle Rundeler, der da var gjorte til Taarne, idet de var tilmurede mod Staden, hvor de oprindelig havde været aabne. Denne gamle Bygning ses af Sammenføjningen af Stenene og disses Form næppe at være yngre end fra Slutningen af det 14de Aarhundrede 1) og dette lærer os at man da har givet denne Side af Byen en ny Befæstning, formodenlig efterat den gamle er ødelagt under dette Aarhundredes Uroligheder. Ovenfor har vi imidlertid set, at her til ind i det 16de Aarh. stod en Plankebefæstning, der saaledes enten har staaet indenfor den nyere Mur eller paa de fleste Steder har vedblevet at være Stadens egenlige Værn bagved en bred Grav, medens Rundelerne var faste Tilflugtsteder for Besætningen. Det er jo ogsaa en Mærkelighed, at der aldeles ingen Mursten fandtes op til Taarnet uagtet der blev gravet dybt paa alle Sider, men derimod et Bulværk med Pallisader, der stod lodret og syntes at være Rester netop af Byens Planker, om de end laa henkastede i en Retning som de i saa Fald ikke oprindelig kunde have indtaget. De Fortandinger, der

__________

1) Den er vel næppe gammel nok til at stamme fra Befæstningen 1290 og paa den anden Side er den vel for ung til at hidrøre fra 1455, da Kristiern I befalede at Byen skulde fuldkommen "plankes og fastgøres".


49

findes paa begge Sider af Aabningen mod Byen og som man nærmest maatte antage at have forbundet Taarnet med en tilstødende Mur, har ganske sikkert aldrig haft en saadan Forbindelse. I Retning mod Vesterport fandtes lidt fra Taarnet 2 Murstenspiller, hvori der havde været Hængsler som til en Port, men der var ej heller Mur mellem dem og Taarnet. Det synes som man har haft i Sinde at gøre Mur paa dette Sted, men at det aldrig er sket. Det er ogsaa overensstemmende hermed, at der 1532 tales om en Jord "paa den gamle Teglgaard næst op til Byens Volde og østen ud mod Strædet," 1) hvilket er den østre Hjørnegrund i Teglgaardstræde, hvis vestre Grund nogle Aar i Forvejen siges at ligge op til Plankerne (se foran S. 45); Benævnelsen Plankerne forsvinder, da der i Begyndelsen af det 16de Aarh. sker Forandring med Befæstningen, saa det ligger nær at antage at Volden her træder i Plankernes Sted.

I Kristiern I's Tid foretoges Forbedring af Befæstningen, der skulde "plankes og fastgøres med Broer", men hvori dette forøvrigt har bestaaet, vides ikke. 2)

I Kong Hanses sidste Regeringsaar foretoges betydelige Arbejder ved Befæstningen, navnlig med Hensyn til Portene, udenfor hvilke der anlagdes Udenværker; saaledes var det 1505 overdraget Raadmand Jep Nielsen at bygge et Bulværk udenfor Østerport; 1511 gjorde Borgmester Oluf Adsersen Regnskab for sit Udlæg ved Bekostningen paa den "Hommeydh" 3) ved Østerport, og 1512 gjordes Afregning med Raadmand Mogens Lavridsen for Udgifterne ved Østerports Hvælving og Tækning. 1508 gjorde Raadmand Mogens Lavridsen og Hans Dankordsen Regnskab, fordi de efter Kongens Befaling "lode bygge og gjorde de Piller færdige paa Nørreport og det Bulværk derhos ved Dammen" (Dæm-

__________

1) K. D. I. 345.

2) K. D. I. 190-91.

3) Hvad betyder "Hommeydh", der ogsaa skrives "Hoftmey"? Hommejstolper kendes endnu som de Stolper, der bærer en Vindebro.


50

ningen). Ved Klare Mur (Muren ved Klare Kloster) byggede Raadmand Hans Klavsen 1510 en Hommeydh, hvortil Borgmester Hans Bogbinder leverede Kalk og Sten. En anden Hommeydh byggede Raadmand Peder Kempe. Samme Aar gjorde Raadmand Hans Klavsen en Skanse paa Bremerholm og Raadmand Oluf Adsersen en ved Vandmøllen, ligesom han gjorde nogle "Damme" istand, købte 4 Bøsser (Kanoner) og gjorde Udlæg til Baand til den Hommeydh, Hans Klavsen lod bygge. Samme Aar laante Magistraten af forskellige 750 Mk. "til den Bygning, som vi have ladet bygge omkring Kjøbenhavns By for den Frygt og Fare, som nu er paa Færde om den Krig imellem vor kæreste naadige Herre og de Lybske". 1) 1516 søger Magistraten om at faa Accisen af Vin og Øl til en Forbedring af "Mur, Volde og Taarne og andet som Behov gøres," 2) Fra Belejringen 1523 skriver sig følgende Udgifter: Bekostning paa Skansen udenfor Nørreport 148 Mk. og den udenfor Vesterport 70 Mk.; paa det Taarn mellem Nørreport og Jermers Gab 134 1/2 Mk. og paa "de tvende Taarne" sammesteds 120 Mk., paa Skansen udenfor Køge Barfred 380 Mk., paa Hans Klavsens Taarn 8 Mk., paa Plankeværk mellem Smørhætten (et Taarn tæt sønden for Østerport) og Reberbanen (paa Bremerholm?) 90 Mk. 12 Sk. og for den Bygning der var bygget paa de Stakitter omkring Byen 320 Mk. 3)

Efter Stadens Overgivelse til Fredrik I. skede en væsenlig Forandring med Befæstningen. Vi har set, at der allerede tilforn var bygget Udenværker omkring Portene, nu blev der lagt Jordvolde omkring hele Byen, støttende sig til Murene og saa brede, at Hans Mikkelsen 1530 kunde skrive til Kristjern II. at Kjøbenhavns Borgere "endnu daglig bygge paa deres Volde" og at de have forhøjet Volden inden udi Byen saa høj som Muren er høj til, hvorved Vandringen ovenpaa Volden er bleven 16 Alen bred. 4) Paa

__________

1) K. D. I. 258-62.

2) K. D. I. 300.

3) K. D. L 334-37.

4) Allen, Breve og Aktstykker I. 594.


51

Prospekter af Byen fra Slutningen af det 16de Aarh. ses endnu de gamle Taarne og Murene, medens selvfølgelig Volden der ligger bagved ikke fremtræder. Naar der paa disse ses Mur hele Vejen mellem Nørre- og Vesterport, da maa dette efter det foreliggende meget betvivles at have været overensstemmende med Virkeligheden. Til dette Værk bidrog Kronens Bønder med personligt Arbejde, men Stadens Bidrag dertil faldt den dog meget besværligt. 1)

De Taarne, der fandtes i Muren, var følgende: Ved Stranden stod Vandmølletaarnet 2) og Vandmølleskansen, ved Vandmøllens Dæmning, hvor Graven løb ud i Stranden, omtrent ved Vandkunsten; paa den anden Side har vistnok været et Taarn, der kaldtes Vestre Mag, 3) som har givet Magstræde Navn. Imellem Vandmølletaarnet ag Vesterport stod et Taarn, der formodenlig er det, der kaldtes Køge Barfred. 4) Imellem Vesterport og Jermers Taarn var mindst 1 ("de Skanser og Taarn som ere imellem Vesterport og Jermers Taarn"). Jermers Gabs Beliggenhed udfor Enden af Studiestræde er foran omtalt; det nævnes endnu 1535 og er en fra Jermers Taarn forskellig Lokalitet, ti dette sidste laa noget norden for i det skarpe Hjørne, hvor Nørre- og Vestervold støder sammen. Jermers Taarn nævnes kun 1 Gang (1529), ellers stadig Jermers Skanse, men dog først 1528. 1523 nævnes 2 Gange "det Taarn mellem Nørreport og Jermers Gab" og 1 Gang "de tvende Taarne" paa dette Sted 5), men deraf kan vi næppe slutte at det ene af disse skriver sig fra den Tid; ved det ene af disse maa menes Jermers Taarn, hvis Navn endnu ved en mærkelig Navneforandring skjuler sig i Helmers Bastion, ved det andet menes det gamle Taarn, der er udgravet udenfor Larslejstræde, som siden hed Hanetaarnet og hvoraf Hahns Bastion fik Navn. Imellem Nørre- og Østerport var kun 1 Taarn

__________

1) Lassen, Kjøbenhavns Befæstnings Historie S. 8-10.

2) K. D. I. 344, 403.

3) K. D. I. 336.

4) K. D. I. 334.

5) K. D. I. 334, 336, 337.


52

omtrent paa Hjørnet af Slippen og Gotersgade, og det er vistnok det der hed Hans Klavsens Taarn. 1) Sønden for Østerport var et Taarn, kaldet Smørhætten, der 1523 forbandtes med Reberbanen ved et Stakit, og noget sønden derfor Kringelen, liggende "paa det Hjørne sønden for Østerport og østen for Her Benediktes Gaard" (Vingaarden), altsaa det af hvilket Levninger for et Par Aar siden blev fundne i "Hotel du Nords" Have. 2)

Den Tid, da Stranden er gaaet op til Nr. 11 i Badstuestræde og derfra over Amagertorv, saa Enden af Købmagergade naade lige til Havet, se ovenfor S. 17, er formodenlig Stadens aller ældste Tid. Den ældste Bygrav maa have løbet i Stranden noget indenfor Farvergade; paa det nordre Hjørne af Raadhusstræde og Farvergade er en Opfyldning af 6 Fod, derimod paa søndre Hjørne 10 Fod; derfra har Stranden gaaet op imod Lavendelstræde, hvor omtrent Graven er strømmet ud deri. Det er denne Del af Graven og Stranden, der maa have heddet Kattesund, hvorefter siden dette Kvarter fik Navn ("Lavendelstræde i Kattesund"), medens den nuværende Gade af dette Navn hed saaledes fordi den førte til Kattesund. Muligvis er Kattesund vedblevet som stillestaaende Vand længe efter at Grunden udenfor er opfyldt og Graven flyttet længer ud, og har faaet dette Navn paa Grund af dets stinkende Beskaffenhed, da man har kastet Aadsler og anden Urenlighed deri. Ogsaa andre Byer har Gader som hedder Kattesund. Samtidig var Østergade Land og der gik en stor Odde derfra, der omtrent naade til Boldhusgade. Mere vanskeligt er det at forklare den Omstændighed, at da man gravede Grunden til Trinitatis Kirke, fandt man der en Baad bunden til en Pæl; ti den Egn af Byen ligger saa højt, at Stranden umuligt kunde gaa derop. Besynderligt nok støder op dertil Pustervig, der

__________

1) K. D. I. 334.

2) K. D. I. 234, 334. Both i "Nær og Fjern", 1873, Nr. 36.


53

ligesaa umuligt kan have været en Vig af Havet; den maa have Navn af et Vandløb, der har haft Udløb gennem nuværende Købmagergade og paa det Sted maaske dannet en lille Sø. Som ovenfor bemærket har dette Vandløb været den ældste Bygrænse.

Men Byen udvidede sig hurtig og man opfyldte Stranden. Nikolaj Kirke er opført i Løbet af det 13de Aarh., og omkring den har dannet sig en Samling af Beboelser, der vel har gjort Krav paa at indlemmes i Kjøbenhavn. Derfor er Øjemedet med den ny Befæstning 1290 vistnok at flytte Fæstningsværkerne forat indeslutte denne Egn indenfor Byfreden, og idet man her gjorde Grænsen saa stor at Befæstningen indesluttede næsten alt hvad der nu hedder Østergade, blev man nødt til ogsaa at medtage store ikke bebyggede Strækninger mellem denne og Nørreport eller hvad der længe efter hed Rosengaarden, ligesom Egnen sønden for Nikolaj Kirke og Østergade ikke blev bebygget førend i det 16de Aarh. Af den ældste Strand omkring Nikolaj Kirke og dens Befæstning har man i nyere Tid fundet Levninger, 1) idet man i Vingaardstræde mellem Skvaldergade og Admiralgade fandt et gammelt Bolværk, der løb omtrent parallelt med Skvaldergade tværs over Vingaardstræde. I Grundene til Ejendommene mellem Holmensgade og Nikolajgade, ud til denne sidste, fandtes en Stensætning af 4 til 5 Fods Tykkelse og 5 Fods Højde af raa Kampesten, der mod Øst var forsynet med Jærnringe, som var indhugne i de store Stene i en 5 til 6 Alens Afstand fra hinanden og som øjensynlig har tjent til at fastgøre Fartøjer. Paa Østsiden af denne

__________

1) A. Colding og Jul. Thomsen Om Koleraens ulige Styrke 1853, S. 77-78. Dette Skrift indeholder saa mange Oplysninger om de oprindelige Jordbundsforhold og Opfyldningerne rundt om i Staden, at det er et vigtigt Kildeskrift, medens de historiske Oplysninger, hvormed hine suppleres, er af en mer end tvivlsom Værdi, da de paa anden Haand næsten alle stammer fra et i alle Henseender upaalideligt Haandskrift af Jens Rostgaard.


54

Stensætning fandtes den faste Strandbund i en Dybde af 3 til 4 Fod under dagligt Vande, og under den derover værende Opfyldning fandtes Rester af gamle Baade; paa Vestsiden af Dæmningen laa et fast Lag Ler i lige Højde med Stengærdet. Stensætningen gik fra nord til syd over Vingaardstræde og Lille Kongensgade. Det er ved denne Halvø eller Ø, der har været begrænset af Dybensgade, hvor man ogsaa har truffet et Bulværk fra øst til vest mellem Nellikegade og Holmensgade, at vi maa antage at den ovenomtalte Gamlebodehavn, de ældste Købmandsboder og det Marked der gav Byen sit Navn har haft deres Plads. Østergaard, der maa være det samme som Vingaarden. nævnes 1298, idet der omtales en Grund mellem Østergaards Grav og Stranden ved Muren; efter dette var Østergaard ikke indlemmet i Staden, men der har været en Grav mellem den og omtalte Stenmur, og den nævnte Grund har ligget mellem denne Grav og Stranden, medens den paa den anden Side er gaaet op imod Nikolaj Kirkegaard. Jævnfør S. 21.

Idet Biskoppen skænker denne Grund bort synes det at fremgaa at han ønsker at denne Egn maa blive bebygget og at den er indlemmet i Staden.

Befæstningen i denne Egn har været støttet af et Taarn. I Valdemar Atterdags Fredsslutning med Magnus Smek omtales foruden Slottet og Byen ogsaa Byens Taarn (turris villæ). If. Overskriften til Stadsretten 1294 § 65 begrænses Havnen paa den ene Side af Endebod, og paa den anden Side af et Taarn, der yderligere bestemmes ved at der i Texten i Modsætning til Endebod tales om Indløbet til Havnen; Endebod har formodenlig staaet i Egnen omkring Snaregade, og det omtalte Taarn, der ikke kan have staaet paa Slotsholmen, finder saaledes sin Plads i Egnen omkring Nikolaj Kirke. Det er dog muligt, at "Byens Taarn" er forskelligt fra det i Stadsretten omtalte, men det er næppe tvivlsomt at det har ligget ved Stranden. Jævnfør længer hen under Havnen.


55

Det omtales endnu i Erik af Pommerns Oversættelse af denne Stadsret, men aldrig siden.

Om Befæstningen 1290 maa det altsaa antages at den paa Landsiden har naat samme Omfang, som den havde over 300 Aar efter, medens Strandsiden stadig skiftede Grænse og ved Inddæmning og Opfyldning Aar for Aar voksede mod syd.

Enhver gammel By vokser ved Opfyldning; i ældre Tider kastede man al Urenlighed paa Gaden, der selvfølgelig vokser i Højde, medens de gamle Huses Indgang kommer til at ligge dybt under dennes Overflade. Men da Ildebrande har hærjet Kjøbenhavn saaledes, at de gamle Huse for længe siden er forsvundne, har man ingen synlige Spor af at Byen er vokset i Vejret. Selv i den ældste Del af Byen vil man saaledes finde Opfyldning, men ikke i stor Højde, og enkelte Steder findes den oprindelige Jordbund lige under Stenbroen, saaledes i Skovbogade, imellem Skindergade og Store Kannikestræde og den øverste Del af Købmagergade. Om de ældste Jordbundsforhold i Købmagergades nedre Del og de tilstødende Gader gav det Kloakanlæg, der 1860 udførtes mellem Højbroplads og Skindergade, interessante Oplysninger. Af Løjtnant S. Fritzes Efterretninger herom hidsætter vi følgende: 1)

"Som yderligere Oplysninger om de under Opfyldningen forefundne Jordlag kan anføres, at der paa Højbroplads udfor Midten af Østergade, det nederste Sted, hvortil Udgravningen strakte sig, og hvor Overfladen af det blaalige Sandlag laa i en Højde af 2 1/4 Fod over dagligt Vande, blev arbejdet noget ned i dette Sandlag; det viste sig derved, at Laget hurtigt mistede sin haarde og faste Karakter, idet det gik over til at blive vandførende, med en Vandrejsning til 1 3/4 Fod over dagligt Vande; et lignende Forhold ved Sand-

__________

1) Industriforeningens Kvartalskrift 1861 S. 65-73.


56

laget viste sig en 50 Alen højere oppe i Terrænet, hvor der ligeledes blev arbejdet ned i det. Indtil 50 Alen ovenfor Silkegade naade Udgravningen, uden just at berøre Sandlaget, saa nær til det, at det jævnlig eftersporedes; derfra op til Løvstræde naade Udgravningen derimod ikke igennem Opfyldningen, undtagen ved Helliggejstesstræde, hvor Funderingen for en Nedgang til Kloaken fordrede en større Dybder og hvor Sandlaget da atter blev truffet i den foran nævnte Højde; ovenfor Løvstræde hævede de underliggende Jordlag sig derimod, saa at Udgravningen snart naade et Stykke ned i dem. Der mangler altsaa en bestemt Begrænsning af det blaalige Sandlags Udstrækning ovenfor Helliggejstesstræde. Ved Løvstræde blev ikke alene Blaalerslaget truffet, men ved en dybere Fundering for en Nedgang blev det ogsaa gennemgravet, og under det fundet et Lag fint, stenfrit Sand af en gulagtig Farve; Blaalerslaget var der 1 1/2 Fod tykt. Ovenfor Løvstræde krydsede Udgravningen de gamle Render for Stadens Vandforsyning fra Peblinge Sø, der omtrent ligge i den samme Dybde som Kloaken, og det var derfor kun undtagelsesvis, at det naturlige Jordsmon blev truffet uforstyrret; det blev truffet 50 Alen ovenfor Løvstræde, hvor Blaalerslaget naade op til 10 1/2 Fod over dagligt Vande, og endelig nærmest Skindergade, hvor det, som alt anført, naade op til 12 Fod over daglig Vande; her naade Udgravningen ogsaa igennem Blaalerslaget og ned i et Sandlag, ganske som det ved Løvstræde; Blaalerslagets Tykkelse var 2 3/4 Fod, og Sandlaget, hvori der for Fundering af Nedgangen ved Skindergade arbejdedes 3 Fod ned, førte endnu ikke Vand i denne Dybde.

Af den Antydning, der er bleven givet ved de under Opfyldningen forefundne Jordlag, maa det altsaa fremgaa, at Købmagergades Terræn oprindelig har haft et helt andet Udseende end det nu har. Terrænet har forholdsvis ligget meget lavt, og en Del af det, fra Højbroplads til ovenfor Helliggejstesstræde, synes i sin Tid at have været overflydt af


57

et Vand, der i Helliggejstesstræde og ved Løvstræde har fundet en Begrænsning ved Jordmonnets Stigning. En yderligere Bekræftelse paa disse Forhold har Udgravningen givet ved tvende under Opfyldningen forefundne Anlæg, nemlig en Stensætning paa det lave Terræn nedenfor Silkegade, som det synes bestemt for at kunne lægge til med Baade, og en kunstig anlagt Vej over det højere liggende Terræn.

Paa en Strækning af 70 Alens Længde imellem Østergade og Silkegade, indtil 3 Alen nedenfor Silkegade, blev ved Udgravningen optaget en Række Sten, hvis Størrelse varierede imellem 5 og 10 Kubikfod. Disse Sten laa paa de nederste 58 Alen af Strækningen nøjagtig op til hinanden og alle med en flad Side opad og i samme Højde, nemlig 5 Fod over daglig Vande; paa de øverste 12 Alen nærmest Silkegade var der derimod jævnlig en Afstand af omtrent 1/2 Alen imellem Stenene, og Overkanten af de sidste naade op til 6 Fod over dagligt Vande; de mindste Sten laa nærmest Silkegade. Stenene vare tildels støttede ved en Underpakning med mindre Sten, og i den nederste Ende af Rækken naade de ned til det blaalige Sandlag; under de øverste laa der derimod Opfyldning eller Jord. Der viste sig ved Udgravningen kun en enkelt Række saadanne Sten, som fulgte Udgravningens lige Linie. I Opfyldningen, der laa over, ved Siden af og tildels ind under denne Række Sten, fandtes ingen Murbrokker, hvorimod den sorte Masse indeholdt Indblandinger af Læderstumper og navnlig en Mængde Knogler omkring de øverste Sten.

Det maatte vel herefter ligge nærmest at antage, at denne Række Sten i sin Tid har været hensat som en Art Bro, der fra Land førte ud i et fladt Vand, vel nærmest for at kunne lægge an dertil med Baade eller Pramme, saaledes som det ogsaa nu hyppigt er Tilfældet ved Fiskerlejerne. Hvad det imidlertid har været for et Vand, der paa en Tid, da Landet har været beboet, har gaaet op her, kan vel næppe afgøres efter en saa enkeltstaaende Iagttagelse. Vilde


58

man antage, at det var Stranden der strakte sig derop, vilde en saadan Antagelse, idet Søbunden nu ligger 3 Fod og Broens Overkant 5 Fod over daglig Vande, medføre den Slutning, at Terrænet siden den Tid maatte have hævet sig en 4 til 5 Fod; Terrænet maatte da, at slutte efter, at Søbunden endnu er funden ved Helliggejstesstræde i en Højde af 5 Fod over daglig Vande, allerede tidligere være undergaaet en Hævning, og Broen maatte da tilhøre en meget tidlig Periode.

Det andet under Opfyldningen forefundne Anlæg synes i ethvert Tilfælde at maatte tilhøre en sildigere Periode end den omtalte Stensætning. Det er en Vejbane, dannet af en Sort Stenbro, der ved Anlæget af Sideledninger for at optage Rendestenene fra Amagertorv, Helliggejstesstræde og Skindergade blev gennemskaaren, paa de to første Steder i en Afstand af 10 Alen fra Kjøbmagergade, paa det sidste lige ved Kjøbmagergade. og hvis Overflade paa alle tre Steder laa 5 Fod under den nuværende Stenbro, eller

paa Amagertorv . . .   4 1/4 Fod over dagligt Vande
i Helliggejstesstræde . 10         "      "        "         "
ved Skindergade . . . 14 1/4   "      "        "         "

Paa Amagertorv (hvor Nedløbskisten staaer) blev det blaalige Sandlag, den gamle Søbund, truffet i en Højde af 2 1/2 Fod over dagligt Vande; paa den ligger et 1 Fod tykt Lag Tørv eller en tørveagtig Masse, og derpaa hviler den gamle Vejbane, som bestaar af et 9 Tommer tykt Lag runde Sten omtrent af en knyttet Næves Størrelse. Under den Forudsætning, at den foran omtalte Stensætning har været en Bro ud i Stranden, er det altsaa øjensynligt, at der er hengaaet en lang Tid fra den Gang, da her var aaben Strand, som besejledes op til Broen, indtil der anlagdes en Vejbane ovenpaa en Tørvemasse, der har dannet sig i Mellemtiden.

I Helliggejstesstræde har den gamle Vejbane en lignende Bygning som paa Amagertorv og ligger med Overfladen 1 Fod over Blaalerslaget; ved Skindergade er Materialet det samme,


59

men der skjelnedes tydelig fire forskjellige Lag, saa at Vejen her efterhaandan maa være gjort højere; de fire Lag ligge fra Blaalerslaget til 2 Fod over dette. Da Materialet, hvormed Vejbanen er bygget, paa alle tre Steder er det samme, kan der næppe fejles ved at antage, at de høre sammen til en Vej, der fra det højere Terræn har ført ned imod Stranden. At dømme efter, at Vejbanen hviler umiddelbar paa det naturlige Jordsmon, har den været anlagt før, end den store Opfyldning af Terrænet i det mindste er skreden væsenlig frem.

Disse to Anlæg maatte altsaa tilhøre temmelig fjerne Tidsperioder, da Terrænet, hvorpaa Kjøbenhavn er bygget, endnu var i sin oprindelige af Naturen dannede Tilstand, og begge have ligget hen i Aarhundreder, medens Opfyldning dængedes paa Opfyldning, indtil Terrænet efterhaanden har antaget en Form, der tilfredstillede de Fordringer, som maatte stilles for en stærk Bebyggelse. Fra denne lange Opfyldningsperiode er der ved den omhandlede Udgravning forholdsvis kun fundet faa Spor, der kunde afgive Oplysninger om tidligere Bebyggelse eller andre Forhold. Der er i selve Købmagergade aldeles intet Spor fundet af Murværk, hvad der iøvrigt maatte berettige til den Slutning, at der her bestandig har været en ubebygget Passage; ved Anlæg af en Sideledning er man derimod i den forreste Ende af Kronprinsensgade truffet paa gammelt Murværk, tilsyneladende af anselige Dimensioner. Udfor Løvstræde fandtes i Opfyldningen i en Dybde af 6 Fod under Stenbroen Spor af et Vejanlæg, bestaaende i et 9 Tommer tykt Lag af Murbrokker og runde Sten, hvis Overkant laa 10 3/4 Fod over daglig Vande.

Mere Interesse synes nogle tynde Sandlag at frembyde, der strakte sig som tynde Striber i Opfyldningen fra Østergade til et Stykke ovenfor Silkegade. Massen i disse Striber bestod af hvidt Sand, der undertiden gik over til meget grovt og skarpt Sand eller fint Grus. Paa de nederste


60

50 Alen fra Østergade forekom to af disse Sandlag over hinanden, det nederste med en 4 Tommers Tykkelse og med en Stigning af 1 Fod, idet Overkanten i den nederste Ende laa 4,4 Fod, i den øverste 5,4 Fod over dagligt Vande, det øverste med en Tykkelse af 9 Tommer og en Stigning af 1 1/4 Fod, idet Overkanten henholdsvis laa i 5,6 og 6,8 Fod over dagligt Vande. Derefter ophørte det nederste Sandlag, hvorimod det øverste fortsattes uafbrudt til ud for Silkegade; paa de næste 25 Alen beholdt Laget den samme Tykkelse, men dets Overkant sænkede sig fra 6,8 Fod til 6,5 Fod; paa de følgende 40 Alen, til 15 Alen nedenfor Silkegade, tiltog Lagets Tykkelse til 12 Tommer, og dets Overkant hævede sig 2 Fod, fra 6,5 Fod til 8,5 Fod. Fra dette Punkt delte Laget sig i tre over hinanden liggende tynde Lag, hvis indbyrdes Afstande tiltoge, indtil Overfladen af det øverste ud for Silkegade laa 9,1 Fod, af det nederste 7,1 Fod over dagligt Vande, og alle tre Lag forsvandt, inden Silkegade var passeret. En 20 Alen ovenfor Silkegade optraadte igjen to Sandlag over hinanden paa en kort Strækning, hvert af en 3 til 4 Tommers Tykkelse og med en 9 Tommers mellemliggende Opfyldning; Overkanten af det øverste Lag laa her 8,6 Fod over dagligt Vande.

Disse Sandstribers Forekomst midt i Opfyldningen synes aabenbart at maatte tilskrives Virkningen af Vand, der paa en eller anden Maade har været i Bevægelse, og derved har kunnet udvaske og afsætte Sand, de maatte enten hidrøre fra Bølgeslaget i en Dam eller Sø, eller fra Strømskæringen i et Vandløb. At der her, efterat allerede en betydelig Opfyldning var paaført, paa én Grang skulde være dannet et større Vandbassin, er imidlertid næppe sandsynlig, og derimod taler ogsaa saavel, at Vandspejlet maatte have ligget i den betydelige Højde af 9 Fod over dagligt Vande, hvortil Striben hæver sig ved Silkegade, som og at denne samme Stribe ved Østergade kun ligger 5 1/2 Fod over dagligt Vande. Der er derfor sikkert god Grund til at antage, at Sandstriberne


61

hidrøre fra et Vandløb, der i sin Tid har ført over denne Del af Terrænet til Stranden. Sandlagenes Fald ned imod Østergade svarer da til Vandløbets Fald, og at dets Fald ikke er aldeles regelmæssigt lader sig forklare ved at antage, at Vandløbet har bugtet sig gjennem Terrænet, idet nemlig den lige Udgravning derved snart kan have afdækket Vandløbets Bund, snart kun berørt Siderne af Vandløbet. At Sandlagene jevnlig findes over hinanden lader sig ligeledes forklare, enten ved Indstyrtning af Vandløbets Sider, eller ved at hele Løbet er blevet forlagt i Terrænet efterhaanden, som dette har hævet sig ved en bestandig fortsat Opfyldning".

En Opfyldning af 4 til 5 Fod er det almindelige i den ældste Del af Byen, Nørregade, den Del af St. Pederstræde og Vestergade der er nærmest ved Nørregade, Studiestrædes østlige Del, Gammeltorv ved Nygade, Vestergade ved Gammeltorv, ligesom der findes en gammel Stenbro 4 Fod under den nuværende sønden for Frederiksberggade. Videre findes omtrent samme Opfyldning i S. Gertrudstræde, Rosenborggade, Tornebuskegade, Pustervig, vestre Hjørne af Store og Lille Regnegade.

En Opfyldning af 6 Fod og lidt mere findes paa Østersiden af Kultorvet, den øvre Del af Aabenraa, Hjørnet af Østergade og Integade, Graabrødretorvs sydlige Side, Vimmelskaftet udenfor Helligaandskirke, Brolæggerstræde, Kompagnistræde, det nordre Hjørne af Farvergade og Raadhusstræde. I Forbindelse med det Resultat, vi ovenfor kom til, peger dette hen paa at nævnte Steder ikke hører til den først bebyggede Del af Staden, men dog skriver sig fra en meget gammel Tid. En Opfyldning af 8-10 Fod findes ud imod de gamle Vandløb eller den gamle Strand. Saaledes Vestervold, Hjørnet af Hausergade og Aabenraa, Slippen, Brøndstræde, Vognmagergade, Myntergade, Gammelmynt, Didrik Badskærsgang, Store Grønnegade, Peder Madsensgang, Kristen Bernekovsstræde, Pilestræde, Antonistræde, Vingaardstræde og dertil stødende Del af Kongens Nytorv, Trompetergangen,


62

Vimmelskaftet udfor Badstuestræde, Badstuestrædes øvre Del, Gammel Amagertorv, Højbroplads, Nytorv ved Slutteriet.

Opfyldning af 10 Fod og mere har Teglgaardstræde, Lars Bjørnstræde (begge Steder bevirket ved Stadsgraven og Byens Rende), Kjøbmagergade mellem Silkegade og Kronprinsensgade, hele Østergade, Kongens Nytorv mellem Østergade og Gotersgade, Lille Kongensgade, Enden af Vestergade og Frederiksberggade mod Volden (disse sidste Steder bevirket ved den nære Stadsgrav).

12 Fod har Hjørnet af Myntergade og Vognmagergade, Ny Adelgade og Prammandens Gang, hvor ogsaa var den under Kristian IV ophævede gamle Stadsgrav. Hjørnet af Stormgade og Frederiksholms Kanal er fyldt med 10-14 Fod, Nyhavn og det kgl. Theater 14-16; det sidste stod lige over den gamle tilkastede Stadsgrav.

Af ovennævnte ses, at den dybeste Opfyldning er imod de gamle Grave, men at der dog i den indre Stad er en gradvis Tiltagen i Opfyldning, eftersom Stederne fjerner sig fra det oprindelige Midtpunkt ved Gammeltorv 1).

Som vi har set, var det Staden selv, der sørgede for sin Befæstning, dog af og til understøttet af Biskopperne og Kongemagten, i hvis Interesse dens Fasthed selvfølgelig var. 1455 udstedte Kristiern I et Brev "at Vi det saa skikket har for Rigens Bedste og Værns Skyld og endeligen ville, at vor Kjøbstad Kjøbenhavn skal fuldkommelig plankes og fastgøres med Broer og i andre Maader, som stor Magt paa ligger, og ere vore Borgere og Almue der ganske besværede med, ti at faa af dennom have der selv Hus og Jord", hvorfor

__________

1) Se ovennævnte Skrift af Colding og Jul. Thomsen S. 69-87. Et Par historiske Rettelser maa vi her tilføje. Den Kirkegaard, der if. S.79 er funden ved den militære Højskole (nuv. kgl. Theater) er den gamle Holmens Kirkegaard, der endnu var til midt i det 17de Aarhundrede. Kirkegaarden i Trompetergangen (S. 80) tilhørte Graabrødrekloster, der nedlagdes 1536. Den i Fiolstræde fundne Kirkegaard var en Fattigkirkegaard indtil 1760.


63

alle baade Adel og Uadel, som baade havde Hus og Jord i Staden, skulde hjælpe med derved 1). 1520 paabød Dronning Elisabet Bønderne i de omkringliggende Herreder at møde med Skovle og Spader at oprense en Dam ved Kjøbenhavn 2). Dette maa have staaet i Forbindelse med Byens Befæstning, og det er sandsynligvis St. Jørgens Sø, der er gjort til en vaad Grav, naar man sammenligner hermed Borgerskabets Klage 1525 at deres Oredrift omkring Staden var bestemmet med Damme og Vand 3). Ved Stadens Overgivelse 1523 giver Kongen Staden følgende Privilegium: "Kjøbenhavns Stad skal blive ved sin Skik og Bygning, som den nu bygget og befæstet er og skal ej herefter fordærves eller afbrydes udi nogen Maade, men hvis Bygning og Forbedring, som han herefter med forbedres kan, det skal staa til Borgmestre, Raad og Menigheden, hvilken dennem tækkes, og ikke skal nægtes eller forbydes udi nogen Maade" 4). Da Serridslev Mark 2 Aar efter overdroges Borgerne, hed det ogsaa at det var "paa det de bedre kan befæste og fastgøre deres By" 5). Fredrik I befaler Bønderne 1526 og 1529 at hjælpe med til at arbejde paa Kjøbenhavns Vold, og skaffer Borgerskabet et Laan hos Frue Kirke 6). Derimod gik Befæstningen over til Kongen 1536, som det hedder ved Overgivelsen: "Dog ville Vi (Kongen) selv være Kjøbenhavns Stad med sin Befæstning mægtig med hvis Skøts, Krudt, Lod og andre Krigstilbehøring, som udi Kjøbenhavn er eller være kan" 7).

Ogsaa i denne Retning gør 1536 en Skilsmisse imellem den gamle og den ny Tid, idet Retten til Befæstningen herefter ikke alene tilkom Borgerne, men paa den anden Side paahvilede Omkostningerne dem dog ej heller udelukkende i den foregaaende Tid.

__________

1) K. D. I. 190-91.

2) K. D. I. 303.

3) K. D. I. 360.

4) K. D. I. 320.

5) K. D. I. 358, 359, 360.

6) Lassen, Befæstningshistorie S. 90-91.

7) K. D. I. 388.


__________


<-Forrige . Indholdsfortegnelse . Næste->

Opdateret: lør jan 1 15:37:18 CET 2005
Publiceret: lør jan 1 15:37:15 CET 2005
© eremit.dk 2001 - 2010 . Må frit anvendes og citeres med kildeangivelse
Kontakt:

Creative Commons License
Dette værk er licensieret under en Creative Commons Navngivelse-Ikke-kommerciel-Ingen bearbejdelser 2.5 Danmark Licens.

Valid HTML 4.01 Transitional  Valid CSS!
Sidens top