eremit.dk
Sti: Forside > Forfatterindeks > KHB > Kjøbenhavn i Middelalderen.

Kjøbenhavns Historie og Beskrivelse I

Kjøbenhavn i Middelalderen
    - kap. III

Kbh., G. E. C. Gad, 1877

Oluf Nielsen (1838-1896)


Denne eTekst er en nøjagtig kopi af teksten i den originale trykte udgave. Teksten er fremstillet med OCR teknik hos eremit.dk. Teksten er udgivet til undervisning og forskning, og kan frit bruges til sådanne ikke kommercielle formål.


<-Forrige . Indholdsfortegnelse . Næste->

III. Kjøbenhavn gives til Biskop Absalon.

Aar 1167 hærjede Nordmændene Erling Skakke og Orm Kongsbroder paa de danske Kyster, idet de havde sluttet et hemmeligt Forbund med den danske Prins Buris Henriksøn. Kong Valdemar fik paa et Vendertog Underretning herom, vendte tilbage og lod Buris fængsle. De norske overvandt derpaa den tilbagevendte jydske Ledingsflaade ved Dyrsaa og plyndrede Grenaa, hvorpaa de styrede mod den By som kaldes "Køpmannehavn", som Sakse udtrykker sig. 2) Men her stod Biskop Absalon med Sælænderne og hindrede dem i Landgangen. Skønt han vidste, at Nordmændene var dygtige Bueskytter, stillede han sig dog paa Stranden med 15 Mand tilfods forat vise hvor lidt han frygtede dem. For at fremskynde Angrebet gik Nordmændene derpaa i Baadene, men ved disses gyngende Bevægelse hindredes Pilene i at ramme og faldt dels paa Jorden dels i Vandet, saa Baadene maatte vende om, hvorpaa nogle Mænd sendtes i Land forat underhandle; der bestemtes da at Erling og Absalon næste Dag skulde mødes med lige Vaaben og et lige stort Følge. Dette skede, og Absalon tillod Erling at lade hente fersk Vand til sine Folk, hvorpaa han drog bort. Man maa med

__________

2) "ad vicum qui mercatorum portus nominatur".

[24]

25

Munch 1) slutte at Sakse i sin Fortælling har forbigaaet flere Biomstændigheder, da der ellers ingen Grund var for ham til at vise sig saa føjelig mod Fjender, der kort i Forvejen havde plyndret de danske Kyster og været i Ledtog med Landsforrædere.

Samme Aar, fortæller Sakse umiddelbart efter, byggede Absalon forat hindre Angreb fra Søsiden paa en Ø i Havet en Borg af ny og ydede ved en liden Befæstning Fædrelandet stor Hjælp, ti dens Beliggenhed afskrækkede fjendtlige Skibe fra Landgang og gjorde den nærmeste Del af Havet sikkert for de indfødte. Sakse siger vel ikke med rene Ord, at det var ved Kjøbenhavn Absalon anlagde denne Borg, og baade ældre og nyere Forfattere har gættet paa Hjelm, Samsø og Sprogø. 2) Men allerede en gammel Forfatter fra Slutningen af det 15de Aarh., som Suhm omtaler 3) og hvis Uddrag af Sakse nu er trykt 4), og efter ham Petrus Olai, Hvitfeld, Suhm og mange andre fortolker Stedet som sigtende til Kjøbenhavn. Sakse selv giver ogsaa nærmere Vejledning, ti ved Aar 1171 omtaler han at Absalon ved Stevns Klint opsamlede alle de glatte Stene, der var skikkede til at kaste med, forat bruge dem til Forsvar af den "Borg, som han havde anlagt i Kjøbenhavn". 5) Med denne Ladning kom han til Borgen, hvor han gik i Bad. Her hørte han, at Folk, der stod udenfor Badstuen, talte om, at de saa et Sørøverskib komme nord fra, og skønt han kun var halv færdig, iførte han sig dog i en Hast Klæderne, ilede ned til Skibet, der endnu laa tiltaklet i Havnen, og for afsted ledsaget af sin Staller Niels, der førte et andet Skib, fangede Sørøverne og lod deres Hoveder afhugge og sætte paa Stager paa Stadens (absalonica urbs) Mure, hvor Sælænderne kort i Forvejen havde fæstet andre Sørøveres Hoveder. Da Erke-

__________

1) Det norske Folks Historie IV. 23.

2) Se f. Eks. Saxo ed. Müller S. 810 Not. 2.

3) Danm. Hist. VII 700.

4) K. D. I. 249-50.

5) quod in publico negotiatorum portu condiderat.


26

biskop Eskil 1178 forlod Skaane forat drage til Frankrig, tog han først til Kjøbenhavns Borg (castellum), hvor Absalon behandlede den gamle, svagelige Mand med stor Venlighed og ledsagede ham paa sit eget Skib til Slesvig. Da Absalon 1180 blev fordreven fra Skaane, raadede man ham til at skjule sig, men han svarede, at det ikke var hans Sæd at krybe i Skjul, men at det var ham hæderligere at begive sig til den Borg, han havde i Sæland 1).

Da det, som anført, fire Aar efter at Absalon siges at have opført en Borg paa en Ø i Havet (eller en Holm), udtrykkelig fortælles, at han havde bygget en Borg i Kjøbmandhavn, og der ingensinde ellers omtales nogen anden ham tilhørende Borg ved Havet, saa er der ingen Tvivl om at Sakse paa alle ovennævnte Steder mener Kjøbenhavns Borg. Det vides nu tilmed at Absalon har faaet Havn i Gave af Kong Valdemar, som straks skal vises, men Tiden derfor kendes ikke sikkert. Det er sandsynligt, at Kongen har givet sin Ven Havn og det andet Gods allerede før Erlings og Orms Angreb, og at Absalon da var i Færd med Værker til Stedets Forsvar eller Købstadens Indrettelse, siden han netop befandt sig paa dette Sted. Men i alle Fald synes Borgens Opførelse at være sket som en Følge af det norske Angreb, ved hvilken Lejlighed man saa hvor let tilgængelig Stranden var for fjendtlige Anfald.

Desværre er Kongens Gavebrev til Absalon ikke mere til, og dets Indhold kendes kun af de pavelige Stadfæstelser, efterat Absalon havde givet det samme Gods, som han havde faaet af Kongen, til Roskilde Bispestol. Deri nævnes baade Borgen og Landsbyen (villa), men da vi véd at Absalon byggede hin længe før Udstædelsen af det første af disse Pavebreve (1186), saa tør vi ikke af disse slutte at Kongen har givet Absalon nogen allerede tilstedeværende Borg.

Borgen har aldrig baaret noget andet Navn end Borgen

__________

1) Saxo ed. Muller S. 809, 888-89, 918, 936.


27

i Havn (castrum de Hafn), senere Kjøbenhavns Slot eller Hus. Den har aldrig heddet Akselhus eller Stejleborg. 1) Den nuværende Slotsholm er foruden ved Opfylding dannet af mindst 3 Øer, og paa den sydligste af disse stod Borgen, vistnok allerede i den tidlige Middelalder omgivet af en rund Grav. Den oprindelige Borg var formodenlig ikke stort andet end et rundt Taarn. Ved denne kunde Indløbet til Havnen beherskes og den Købstad, som Landsbyen Havn blev omdannet til, kunde nu frit udvikle sig.

Foruden Havn fik Absalon hele Omegnen: Utterslevgaard med dens tilliggende Gods, nemlig Serridslev, Solbjerg, Hvanløse, Vigerslev, Valby, 1 Gaard i Brønshøj, Emdrup, der omtrent 1370 var 2 Bol Jord og en Mølle, Gentoftegaard med dens tilliggende, Mørkhøjgaard, Bagsværdgaard, Virumgaard, Høsterkøbgaard, Ovregaard, 2) Borgby 3) og Nærumgaard. Dette var vel en betydelig Gave, men dog kun en ringe Gengæld for de Tjenester Absalon havde vist Kong Valdemar og sit Fædreland.

__________

1) Se f. Eks. P. A. Munchs samlede Afhandlinger III. 632-37.

2) Ovre, senere delt i Rødovre og Hvidovre, hed tidligere Awarthæ, men i Pavebrevene er Navnet forvansket til Awerchi og Hawerthi, hvilket sidste Uhyre af et Navn igen er optaget i den nyeste Tid og tildelt en Gaard i Øverød, idet man efter A. Kall har antaget at dette var Øverøds ældste Navn. Forresten synes Awarthæ ikke at henhøre til Valdemars Gave, ti Esbern Snares anden Hustru Ingeborg gav sin Gaard af det Navn til Sorø Kloster, der igen mageskiftede den til Absalon (S. R. D. IV. 468).

3) Borgby var Kongsgaarden i Taarnby paa Amager. Om disse ovennævnte Steder henvises til Danske Samlinger VI 289-90.


__________


<-Forrige . Indholdsfortegnelse . Næste->

Opdateret: lør jan 1 15:37:45 CET 2005
Publiceret: lør jan 1 15:37:42 CET 2005
© eremit.dk 2001 - 2010 . Må frit anvendes og citeres med kildeangivelse
Kontakt:

Creative Commons License
Dette værk er licensieret under en Creative Commons Navngivelse-Ikke-kommerciel-Ingen bearbejdelser 2.5 Danmark Licens.

Valid HTML 4.01 Transitional  Valid CSS!
Sidens top