eremit.dk
Sti: Forside > Forfatterindeks > KHB > Kjøbenhavn i Middelalderen.

Kjøbenhavns Historie og Beskrivelse I

Kjøbenhavn i Middelalderen
    - kap. XXV

Kbh., G. E. C. Gad, 1877

Oluf Nielsen (1838-1896)


Denne eTekst er en nøjagtig kopi af teksten i den originale trykte udgave. Teksten er fremstillet med OCR teknik hos eremit.dk. Teksten er udgivet til undervisning og forskning, og kan frit bruges til sådanne ikke kommercielle formål.


<-Forrige . Indholdsfortegnelse . Næste->

XXV. Stadens Topografi.

Stadens ældste Inddeling kender vi intet til, men i Lighed med andre Byer maa den have været delt i Fjerdinger, hvilket ogsaa fremgaar af Benævnelsen Fjerdingsmænd (S. 123-25). Samtidig med at disses Navn ændres til Rodemestre i Slutningen af det 15de Aarh. er der sandsynligvis ogsaa foregaaet en Forandring med Inddelingen i Fjerdinger, idet Skattekredsenes Tal forøgedes, og da Navnet Fjerding saaledes blev meningsløst, fik de ny Kredse Navnet Rodemaal. I Jordebogen 1496 ses østre Rodemaal at indbefatte hvad der laa østen for Færgestræde og Købmagergade, Arild Vogns Rodemaal gik langs Stranden vesten for Færgestræde

[307]

308

og sønden for Vimmelskaft og S. Klemensstræde, Vestre Rodemaal norden for S. Klemensstræde, vesten for Gammeltorv og Nørregade og sønden for Studiestræde, Nørre Rodemaal norden for Studiestræde og vesten for Nørregade, Kødmanger Rodemaal østen for Nørregade, norden for Frue Kirke og vistnok over hele Rosengaarden; naar Jordebogen under samme Rodemaal opfører Badstuestræde, er dette sikkert en af de mange Unøjagtigheder, som Afskriften af denne Jordebog, hvis Original er tabt, indeholder; samme Grund maa det tilskrives, at 4 Boder paa Rosengaarden nævnes under Klædeboders Rodemaal, der maa have gaaet mellem Skindergade og Vimmelskaftet. Aar 1510 var Arild Vogns Rodemaal delt i Strand og Snares Rodemaal 1), og Mogens Lavrensens Rodemaal var Navnet paa et nyt, der kort efter hed Frimans Rodemaal.

Der gives ingen Grundtegninger af Byen, der er ældre end en fra sidste Halvdel af det 16de Aarh., men ved Hjælp af denne og en anden fra 1731, der viser de gamle Gaders Stilling i Forhold til de ny indrettede efter Ildebranden 1728, i Forening med de Oplysninger, de gamle Dokumenter afgiver, har Forfatteren udarbejdet omstaaende Grundtegning, der kan give et Begreb om Stadens Udseende og Udstrækning ved Aar 1500. Det er vel overflødigt at bemærke, at Gadernes Brede ikke har kunnet tilkendegives blot tilnærmelsesvis, da vi fra den Tid ingen Oplysninger har derom, men de maa tænkes meget smalle, de fleste vistnok som den nys forsvundne Peder Madsens Gang, mange vel endnu snevrere.

Det er allerede foran vist, hvorledes i Byens ældste Tid Gammel torv, Byens oprindelige Midtpunkt, havde et noget forskelligt Udseende fra det nuværende, idet det mod nord gik lige til Studiestræde og mod øst til Skovbogade; det er ligeledes paavist, hvorledes Husene mellem Torvet og

__________

1) Foran S. 125 er Arild Vogns Rodemaal urigtig gjort til det samme som Frimans.


Planche, indsat mellem side 308 og 309:
Kjøbenhavn ved Aar 1500

Pl. s.308

309

nævnte 2 Gader ligesom Klædeboderne og den Del af Nørregade, der gaar mellem Frue Plads og Gammeltorv, oprindelig var Boder, der efterhaanden omdannedes til fast Bebyggelse. Ud fra Gammeltorv gik Hovedvejene mod vest, nord og syd, hvilke maa være lige saa gamle som Staden. Vestergade gik altsaa oprindelig ud fra Midten af Torvets vestlige Side, ikke som nu fra dets nordvestlige Hjørne; den gik til Vesterport, der laa lige for den. Fra Torvet gik ogsaa Vommebadstuestræde, en lille bugtet Gade, der gik mod sydvest (jfr. S. 294) og stødte sammen med Lille S. Klemensstræde, der gik til S. Klemens Kirke og Kirkegaard, der laa syd for den (jfr. S. 160-61). Videre udgik fra Gammeltorv lidt norden for nuværende Frederiksberggade i samme Retning Store S. Klemensstræde, der ogsaa førte til samme Kirke. Det kaldes 1496 "det Stræde, som løber af Gammeltorv og ned til Kattesundet" og 1478 "det Stræde, som er mellem Gammeltorv og S. Klemens Kirke". 1) Den Del deraf, der laa mellem Kattesund og Mikkelbryggersgade, hed senere Helligkorsstræde. 1505 fik Æbelholt Kloster en Haveplads i S. Klemens Sogn paa Sydsiden af den Gaard, der hed Korsgaard, og som tilhørte Helligkors Alter i Frue Kirke. 2) Af denne Gaard, der siden hed Helligkors Boder og vel laa paa Hjørnet af Kattesund, da disse 1575 siges at ligge i Kattesund, 3) havde Strædet Navn. Omtrent hvor nu Ny Kattesund, tidligere Smedebakken, er, løb Smedegade (S. 139). Kattesundet var vistnok langt ind i det 16de Aarh. Navnet paa al den Jord, der laa sønden for S. Klemensstræderne og var mest Have-

__________

1) K. D. I. 214, 239.

2) S. R. D. VI. 206.

3) K. D. I. 509. Den foran S. 52 formodede Oprindelse til Navnet Kattesund har man ikke villet lade gælde, men henvist til oldn. kati, der skal betyde en Baad, men Ordet forekommer kun faa Gange og dets Betydning er meget usikker; der er ej heller truffet noget tilsvarende Ord i nordiske Dialekter, og paa dansk vilde det nærmest hedde Kade. Derimod findes i Molbechs Dial. Lex. fra Fæmø: "et Kat, en Grund eller et udybt Sted i Havet".


310

jorder; som opfyldt Strand (jfr. S. 52) var Jordbunden i lang Tid næppe skikket til Beboelse. 1527 nævnes en Jord, "liggende i Kattesundet norden for Byens Grav, sønden for Byens Stræde"; dette Stræde har altsaa gaaet i øst og vest og er vistnok første Spor af Farvergade. Det Stræde, der nu hedder Kattesund, havde vistnok oprindelig Navn af at det førte til Kattesund; det nævnes 1496, idet S. Klemensstræde da nævnes, som omtalt, som det Stræde, der gik fra Gammeltorv til Kattesund; samme Aar omtales en Gaard i Klemens Sogn "hos Kattesund" i en Gade, der gik fra nord til syd, og 1525 omtales Gaden Kattesund som "det Stræde vesten for Ny Raadhushave " 1). Farvergade hed tidligere Søndergade; saaledes købte Niels Fikkesen til Sandbygaard 1543 2 Boder i denne Gade "østen ud med Stadens Vold og vesten næst op til de andre mine fire Boder norden for Vandmølletaarnet"; 2) Vandmølletaarnet har omtrent staaet hvor Vartov nu er.

Fra Gammeltorv gik mod syd en Gade, der omtrent svarer til nuværende Raadhusstræde og fra først af vistnok førte til Ladbroen (jfr. S. 114), da denne Byens Ladeplads var omtrent imellem Kompagnistræde og Magstræde og langs den sidste. I det 15de Aarh. betegnes denne Gade som Strædet mellem Gammeltorv og Vandmøllen (S. 270). 1490 nævnes en Gaard paa vestre Side af Vandmøllestræde ved Siden af "Munkegaarden". Fra denne Gade udgik mod øst Brolæggerstræde og Ladbrostræde. Brolæggerstræde hed oprindelig Bennikestræde, af et Mandsnavn Bennike (latinsk Benichinus); 1486 solgte nemlig Frue Kirke til Per Jensen, som kaldes Brolægger, en Gaard norden for dette Stræde østen for samme Per Brolæggers Gaard, som han selv bebode, og vesten for S. Mikkels Alters Gaard; dette Alter ejede endnu en Gaard i Brolæggerstræde 1581. I Jorde-

__________

1) K. D. I. 238, 239, 243, 256, 337, II. 222, 225, 266. Rørdams Tillæg S. 116.

2) K. D. I. 403.


311

bogen 1496 kaldes Strædet Per Brolæggers Stræde, og han havde da endnu en Gaard vesten op til sin egen Gaard foruden en Have, der laa ud til nuværende Nytorv (jfr. S. 95); denne velstaaende Mand, Fader til Borgmester Jens Brolægger, har altsaa givet Anledning til Gadens ny Navn 1). Det Stykke af Knabrostræde, der gaar mellem Brolæggerstræde og Kompagnistræde, var til 1496 og kaldes "det lille Stræde, som man gaar ned til Knud Skrivers Gaard", men det havde endnu ikke Navnet Knagerøgstræde, som siden blev almindeligt; det er vistnok det samme som det, der i en Afskrift af et Brev fra 1504 kaldes "Sædevan". 2) Læderstræde hed, som det ovenfor S. 112-14 er fremsat, oprindelig Ladbrostræde; det var i Slutningen af det 14de Aarh. den egenlige Strandgade og indbefattede Kompagnistræde under samme Navn, indtil denne Del optog sit særegne Navn efter Danske Kompagni (S. 227-28); saaledes nævnes 1419 3 Boder i Lathbrostrede ved Stranden østen for Møllen; 1485 betegnes den Gaard, der laa østen for Strandbadstuen (S. 293), som liggende i "Lerdstredith"; allerede 1428 har Gaden faaet sit nuværmide Navn, idet der da nævnes en Gaard mellem "Lædherstrædet" og Stranden 3.) Magstræde var ikke til før Reformationen, men er opstaaet ved at Grundene i Ladbrostræde efterhaanden har indtaget Jord fra Stranden. Det samme er Tilfælde med Snaregade. Paa den sydlige Side af Kompagnistræde laa en stor Gaard, der tilhørte Erland Jonsen Snare, der 1485-99 var Raadmand. 1527 tilhørte den Kapitlet, der da udlejede en S. Birgitte Alter tilhørende Gaard liggende ved Stranden, som kaldes Snares Gaard, vesten for Ridder Markvard Rønnovs Børns Gaard, østen for Boder, der dels tilhørte Karine Snares, dels Danske Kompagni, og Elsebe Mylings Gaard; den strakte sig langs Stranden 27 1/2 Alen og imod

__________

1) K. D. I. 237, 536, II. 153.

2) K. D. I. 237. Rørdams Kirker og Klostre S. 312.

3) K. D. I. 148, 156, II. 152.


312

Kompagniet, der laa ligeoverfor i Kompagnistræde, 32 1/2 Alen, 1584 kaldes Snaregade "det lidet Stræde, som løber i vester fra Stadens Vejerhus". Hvorledes her endnu ikke var Gade 1511 er foran S. 303 vist, idet den anden Grund østen for Snares Gaard da købte Fortovet ud til Stranden nedenfor. Snares Gaard er nu Nr. 14 i Snaregade (Fabrikant Brøndums Gaard) og Nr. 21 i Kompagnistræde.

Om Badstuestræde er talt S. 293 og om Hyskenstræde S. 211-12; sidstnævnte Gade gik til den S. 116 omtalte Hyskebro, der nævnes 1373; dette Aar gik Stranden altsaa op til denne Gades Ende, men i det følgende Hundredaar er der i denne Egn blevet meget opdæmmet, hvilket ses af at Højbro allerede forekommer 1433 og maa forudsætte en stor Inddæmning; 1514 fik Alle Helgens Alter 2 Boder, den ene "paa det Hjørne norden fra Vejerboden" og østen op til en anden Bod; 1581 var de en Gaard "paa det vestre Hjørne tvært over for Byens Vejerhus". Da dette Alters Gods tilfaldt Præsterne efter Reformationen, er det sikkert Naboløs Nr. 4 og 6, hvilken Gade altsaa var til 1514. 2)

Da Gammeltorv var i sin ældste Skikkelse, gik Tydskemannegade umiddelbart ud derfra mod øst, men da Klædeboderne og Skoboderne (S. 133-34) var blevne faste Gader, frembragte disse 3 Gader en Lighed med Skaftet paa Snedkernes Bor, hvorefter Tydskemannegade ændrede sit Navn til Vimmelskaftet. Tydskemannegade var i Stadens ældste Tid Strandgade (S. 16-17) og her maa da de fremmede Købmænd have haft deres Pakhuse. Det var vistnok Stadens anseligste Gade; dens østligste Del fra Hyskenstræde og Klosterstræde hed Fisketorvet (S. 144), nu Ny Amagertorv. 1476 nævnes Lille Fiskerstræde i Nikolaj Sogn, der ses at have gaaet i nord og syd 3) og maaske er et andet

__________

1) K. D. I. 370-71, 545.

2) K. D. I. 297, 529 jfr. S. 85.

3) K. D. II. 126.


313

Navn paa Hyskenstræde. Tydskemannegade nævnes 1479 og 1518 med Navnet Købmannegade (S. 207 og 291), hvilket viser, hvorledes den har bevaret Præget af Hovedgade. En Tid kunde Navnet Suderboder synes at have villet trænge igennem, som naar der 1488 nævnes "Tydskemannegade eller Suderboder" og 1597 "Skoboderne som nu kaldes Vimmelskaft" (S. 138), men man maa dog være mest tilbøjelig til at antage, at det er den større Gades Navn, der er overført paa den mindre, saaledes at der i de 2 nævnte Tilfælde alene er ment nuværende Skovbogade, der til visse Tider saaledes bar Navnet Tydskemannegade og Vimmelskaft. Østen for Fisketorv begyndte Amagertorv (S. 145), fra hvilket Højbrostræde (S. 111) førte over Højbro til Slottet. Lidt længer mod øst førte fra Amagertorv Færgebrostræde ned til Færgebroen (S. 116), ved hvilken Færgemændene eller Møndrikkerne laa; sidstnævnte Gade er næppe ældre end det 15de Aarhundredes Midte; 100 Aar tidligere gik Stranden vistnok over det halve af nuværende Højbroplads. Fra Færgestræde førte Lille Kirkestræde til Nikolaj Kirkegaard, og fra dette Stræde gik mod syd Lille Færgestræde, der nævnes 1520, da der nævnes en Grund mellem Store og Lille Færgestræde. 1) Store Kirkestræde førte fra Amagertorv til Nikolaj Kirkegaard og kaldes 1496 "det Stræde, som man gaar af Amagertorvet og til S. Nikolaj Kirke" 2). Paa Nikolaj Kirkegaard var vel en Del Bebyggelse, men ellers var der ikke andre Gader end Vingaardstræde og Lille Kongensgade, og det endda først fra Begyndelsen af det 16de Aarh., paa den søndre Side af Østergade, som det S. 265-67 udførlig er paavist, foruden de 2 smaa Stræder, der begrænsede Erkebispens Gaard (S. 200-201), nuværende S. Jørgens Gade og Halm-

__________

1) K. D. II. 219.

2) K. D. I. 235. Det 1496 nævnte Stræde mellem M. Bertels Gaard og Hr. Laxmans Boder (K. D. I. 235-36) har maaske været en Fortsættelse af Lille Færgestræde til Østergade.


314

stræde. De nævnes allerede 1402, da der udstædtes Skøde paa den Gaard, der siden blev Erkebispens og hvis Beliggenhed betegnes som værende vesten for Nikolaj Kirkegaard mellem 2 lovlige Gader. 1) 1423 nævnes en Gaard Strandgaard; den laa ved Stranden, og nordøst for denne laa 2 Boder, der skødedes til Roskilde Domkirke; dens Beliggenhed har maaske været her omkring, men kan ogsaa have været andre Steder 2). Østergade nævnes først sent, men maa altsaa have gaaet til Halmstræde i det mindste 1402; det er dog sandsynligt at den tidlig er bleven bebygget henimod Porten Rødeport, da vi kun finder faa Havegrunde ud til Gaden her i senere Tider. Fra Østergade gik kun 1 Gade mod nord, nemlig Pilestræde. Denne Gade, der ogsaa kaldes Pilegaardstræde, havde Navn af en stor Gaard Pilegaard, der 1432 og 1433 ejedes af Jens Klemensen, der gav den til Nikolaj Kirke, hvilket 1446 stadfæstedes af hans Enke. 1419 udstædtes Skøde paa en Grund sønden (australiter) for Pilegaard, hvilken Grund gik 19 Alen langs Algaden (platea communis, Pilestræde) og 53 Alen langs Povlstræde; sidstnævnte Stræde nævnes kun denne ene Gang, men er sandsynligvis det senere Antonistræde, der havde Navn af Antonii Klosters Gaard og 1531 hed Lille Pilestræde (S. 204); Fortsættelsen af dette Stræde mod øst var Grønnegade, der formodenlig ogsaa fra først af har givet Navn til dette (S. 268). Pilegaard har saaledes ligget paa den anden Side af Antonistræde, og her ejede Nikolaj Kirke virkelig paa Pilestrædes

__________

1) K. D. II. 32. Der staar inter ambas plateas regales, men afset fra at Byen paa den Tid ikke tilhørte Kongen men Biskoppen, saa der ingen kongelige Gader var, saa betegnes som kongelig Gade ellers kun Købstædernes Hovedgade, "Kongens Hærstræde". Man er derfor berettiget til at antage regales som Fejlskrift for legales, hvilket altsaa giver god Mening, som Gader Øvrigheden har udlagt og som ikke igen maa bebygges; jfr. S. 201, hvor en Dom netop hævder dette.

2) K. D. II. 45.


315

østre Side Nr. 26 (Hjørnegrunden til Antonistræde) og Nr. 30 og 32, hvilken sidste er en stor Grund og saaledes vistnok Hovedparcellen af Pilegaard 1).

Hvor Østergade og Amagertorv stødte sammen udgik mod nord Bjørnebrogade. Navnets Oprindelse maa være af en Bro. der hed Bjørnebro, men om denne har været en Landingsbro i Stranden, hvor nu Gadens sydlige Ende eller Amagertorv er (jfr. S. 17 og 57), eller en Bro over et Vandløb, er usikkert; dog maa man anse det sidste for rimeligst, da der er Spor af at Byens Rende har gaaet over Købmagergade (S. 46). Bjørnebrogade nævnes i Jordebogen fra c. 1380 og var da bebygget paa begge Sider. At den 1412 gik til Kannikestræde ses af, at Kødmangerboderne da siges at ligge i denne Gade; mellem 1448 og 1471 ændredes Navnet til Kødmangerstræde (S. 141). Fra denne Gade udgik mod vest Helliggestesstræde til Helligaands Hospital, der ogsaa havde Udgang til Fisketorvet gennem Lille Helliggestesstræde, der nævnes 1516 (S. 146). Fra Bjørnebrogade gik man til Graabrødrekloster gennem Graabrødrestræde, nu Skindergades østlige Del, hvis forskellige Navne opregnes S. 168. Klostret havde Udgang til Tydskemannegade gennem Klosterstræde, der nævnes 1433 2). Den nordlige Del af Klosterstræde udgjorde i Forbindelse med et Stykke af Skindergade "den Gade, som løber fra Frue Kirke og til Klostret" 3). Den gamle Skindergade bliver saaledes kun det lille Stykke af den nuværende, der gaar fra Klædeboderne til Fiolstræde (S. 139).

Fra Gammeltorv gik mod nord Nørregade, der egenlig først begyndte ved Studiestræde, da den sydlige Del oprindelig var en Del af Torvet, hvor Boderne efterhaanden blev faste og fik Navnet Saltboderne (se S. 140), men alle-

__________

1) K. D. I. 157, 159, 509-10, II. 43, 60, 80.

2) K. D. II. 62.

3) Dok. fra 1448, K. D. II. 86.


316

rede i Jordebogen fra c. 138O er de gaaet ind under Navnet Nørregade, skønt deres særskilte Navn endnu er bevaret 1464 (S. 91-92). Hvorledes Nørregade vistnok mindst fra Slutningen af det 13de Aarh. har gaaet omtrent saa langt ud som nu, idet Porten for Enden af Gaden, der var synlig til Toldens Sløjfning for et Par Aar siden, efter den Tid ikke kan have skiftet Plads, er omtalt S. 47-48. Mod vest udgik fra Nørregade Raadhusstræde, der nævnes 1419 og har Navn af Byens andet Raadhus (S. 89, 94); da dette Raadhus flyttedes, fik Strædet Navnet Gamle Raadhusstræde, og da Raadhuset forvandledes til Studiegaard, Studiestræde, der forekommer 1528. Raadhusstræde var forbundet med Vestergade ved Lars Bjørnsens Stræde. 1479 lod Kirkeværgerne til S. Peders Kirke tage Tingsvidne om at de for nogle Aar siden havde paa S. Klemens Kirkegaard begæret af Povl Mikkelsen af Valby, der altsaa maa have hørt til S. Klemens Sogn, at han skulde paavise dem, hvor bred den Part og Jord skulde være, som hans Søster Sidse, Lasse Bjørnsens Hustru, havde givet til S. Peders Kirke af den Gaard norden for Vestergade, som Lasse Bjørnsen ejede; da fulgte han med dem til Gaarden og overdrog dem et Hus paa Vestergade og en Grund mod nord midtvejs over Brønden, der skulde være fælles for denne Grund og Gaarden 1). Lars Bjørnsens Gaard har sandsynligvis strakt sig langs den ene Side af det Stræde, der fik Navn efter den, men om det er "Tre Hjorter" eller den modstaaende Gaard, er uvist.

Længer mod Nord udgik fra Nørregade S. Pedersstræde, der nævnes 1350 2), men vistnok er meget ældre, da den gik forbi den gamle S. Peders Kirke. Den var forbunden med Raadhusstræde ved det Stræde, der nu hedder Lille Lars Bjørns Stræde men ikke ganske løb paa samme Sted som nu. Dette maa forudsættes at have været til 1435 (S. 203), idet en Ejendom, der siden laa deri, da

__________

1) K. D. I. 215-16.

2) K. D. II. 6.


317

betegnes at ligge sønden for en anden Ejendom og ellers ikke laa ud til nogen Gade. I vester fra S. Peders Kirketaarn gik et lille Stræde 1495 og 1499 til en Bolig, der tilhørte Vikaren ved S. Birgitte Alter 1). Larslejsstræde betegnes i Jordebogen for 1496 som "det Tværstræde, som løber af S. Pedersstræde og indtil Niels Skrivers Have" 2). Teglgaardstræde, der førte til Teglgaarden (S. 98-99), kaldes 1519 "det Tværstræde, som løber af Algaden (S. Pedersstræde) og udi nør ned til Byens Planker"; at der endnu 1571 bode faa Grundejere her ses af, at der da gaves Tilladelse til 3 Mænd "at maa med Plankeværk indlukke Teglgaardstræde for Urenselse Skyld, dog de skulle samme Plankeværk igen optage, naar dennem tilsiges" 3). I det hele var sidstnævnte Gader kun lidet bebyggede ud imod Volden, hvor der mest laa Haver, som Byen udlejede.

Den nuværende Krystalgade, tidligere Skidenstræde, har ikke altid gaaet paa samme Sted som nu, men en Del sydligere omtrent som Fortsættelse af S. Pedersstræde. 1496 omtales "det Stræde, som løber af Nørregade og hart bagved Bispens Gaard af Sæland" 4), altsaa norden op til den nuværende Konsistoriumsbygning. Dette ses ogsaa deraf, at en Gaard, der 1603 af Johan Barnekovs Enke skødedes til Kommunitetet og da strakte sig fra Studiegaarden til Skidenstræde langs Nørregade, 1493 tilhørte Roskilde Bispestol og da laa norden op til Bispegaarden; 1559 betegnes den som liggende "i det lidet Stræde ved den Rende, som løber tvært over Nørregade", hvoraf ses, at den nuværende Krystalgade, tidligere Skidenstræde, var denne Ejendoms Nordgrænse 5), og Strædet "hart bagved Bispens Gaard af Sæland" dens Sydgrænse. Dette lille Stræde har sandsynligvis været fortsat et langt Stykke mellem Kannikestræde og Krystalgade, hvor der mellem nogle af disse Gaders Baggaarde endnu findes et

__________

1) K. D. II. 170, III. 25.

2) K. D. I. 241.

3) K. D. I. 353, II. 218.

4) K. D. I. 242.

5) Danske Samlinger VI. 125, 129.


318

kort Stykke af et smalt Stræde, der maa have gaaet ud i Kannikestræde i den vestlige Del af Regensens Grund, ti 1567 købte den daværende Ejer af Regensens vestlige Del, Kansler Johan Friis til Hesselager, af Byen et Stræde vesten op til hans Gaard, hvilket rigtignok da gik fra Kannikestræde til Skidenstræde, men først i senere Tider formodenlig var forlænget ud til sidstnævnte 1). At Skidenstræde er af nyere Oprindelse ses af, at det 1524 kaldes "det ny Stræde, som løber norden for Kannikegaardene" 2), og da den Grund, der da nævnes deri, siges at ligge østen næst op til de 24 Oldefædres Alters Gaard, der 1517 laa paa et Hjørne østen for Nørregade "norden op til den Rende, som løber bag Bispegaarden 3), saa er nuværende Krystalgade anlagt netop hvor denne Rende var i Aarene mellem 1517 og 1524. Renden er sandsynligvis gaaet mod sydost, hvor Universitetsbibliotheket er, i hvis Grund man har fundet Spor af et Vandløb. 1538 kaldes Krystalgade "det Stræde bag Kantors Port, der strækker sig fra Nørregade til Kødmangergade" 4). Det nedlagte lille Stræde hed 1496 Strædet bag Degnens Gaard 5). Norden for Skidenstræde laa i Begyndelsen af det 16de Aarh. en Mængde Boder, nemlig Anne, Niels Stemps, østen derfor Peder Godskes 5, østen derfor Joakim Beks 4, hvilke sidste 1543 i øst gik ud til "det Stræde, som løber til Byens Vold" (Fiolstræde) 6).

At Grænsen for Byen eller den bebyggede Del af den fra gammel Tid af var regnet for at være ved Regensens Nordside, skønt mange ubebyggede Pladser laa mellem denne og Volden, ser vi af, at Dr. Peder Albertsen havde en Del af denne Gaard 1496 i Fæste af Byen norden for Kannikestræde paa det østre Hjørne ved Kødmangerstræde; denne Gaard købte han 1511 af Byen og den var da langs Kannikestræde 31 1/2 Al.

__________

1) K. D. I. 437.

2) K. D. I. 336.

3) Rørdams Kirker og Klostre S. 186.

4) K. D. I. 371.

5) Foran S. 152, hvor det urigtigt er forklaret som Krystalgade.

6) K. D. I. 403-404. Werlauff Univ. Hist. S. 91.


319

og i nord og syd 51 Alen fra Kannikestræde og indtil Byens Ende; 1512 gav han den til S. Peders Alter i Frue Kirkes Højkor og 1543 solgte Universitetet den til Rentemester Joakim Bek. Den blev siden lagt sammen med Johan Frises vesten for liggende Gaard, og da den 1618 solgtes til Kommunitetet, var den 120 Alen langs Skidenstræde, 62 Alen langs Købmagergade og 165 langs Kannikestræde. 1511, da Byens Ende altsaa var Navnet paa Regensens Nordside, var der dog ikke saa liden Bebyggelse baade nord og øst herfor, saa Byens Ende var et fra ældre Tider opbevaret Navn. Landemærket, hvis Betydning netop er Grænseskæl, er samme Navn som Byens Ende, og da denne Gade er lagt tværs igennem Rosengaarden, der oprindelig laa udenfor den bebyggede Del af Byen, saa betegner dens Retning ikke nogen saadan Grænse, men det er den Gade, der gik op til Landemærket eller Byens Ende 1). Norden for Byens Ende var indtil Midten af det 15de Aarh. sikkert kun Haver og et enkelt ensomt liggende Hus.

Kannikestræde er selvfølgelig en gammel Gade, idet Kannikernes Boliger vistnok i en tidlig Tid blev her; saaledes var Degnegaarden (S. 152) allerede opstaaet i det 13de Aarh. Strædet, som benævnes efter sin Beliggenhed norden for denne Gaard, er foran omtalt. Fiolstræde, der 1496 betegnes som "det lille Stræde, som løber fra Hr. Kantors Port", eller "ind til Hr. Kantors Port", (1529 nævnes en Jord norden for Hr. Kantors Gaard og vesten ved det lille Stræde, som løber til Nørreport), gik da igennem Haver, indtil der lige omkring ved Nørreport var enkelte Gaarde 2). Den Gade, der nu hedder Rosengaarden, hed saaledes ikke fordi den laa paa, men fordi den førte til Rosengaarden; saaledes 1496: "inden for Nørreport, som man gaar til

__________

1) K. D. I. 245. Rørdams Kirker, Tillæg S. 142. Werlauft Univ. Hist. S. 84-85. Danske Saml. VI. 131-32.

2) Se Jordebogen 1496 K. D. 242-43. K. D. I. 342.


320

Rosengaarden" og "det Stræde, som løber fra Nørregade og indtil S. Gertruds Kirke". 1) Lille Købmagergade kaldes 1496 "det Stræde, som løber ned til Rosengaarden" 2). Fra Nørreport fulgte man Voldgaden et Stykke mod sydøst og fulgte saa "det Stræde, som løber ind til S. Gertrud" 3), hvoraf nuværende S. Gertrudstræde er en Del. Den Del af Nørrevold, som var imellem Nørreport og Larslejstræde, hed endnu ind i dette Aarh. Klokkerhøjen; dette maa i sin Tid have været et højtliggende Sted og 1432 stod her en Vejrmølle (jfr. S. 156); Navnet Klokkehøjen (Klochehøffue) er fra det 15de Aarh.

Idet vi saaledes har gennemvandret den gamle Del af Byen, vil vi gaa over til den nyere Del, der indtil Midten af det 15de Aarh. kun var en ubebygget Grund, nemlig Rosengaarden. Dens Beliggenhed er foran omtalt S. 269 som strækkende sig fra Møntergade henimod Nørreport østen for Købmagergade. 1581 siges vel en Grund i Peder Hvidtfeldstræde at ligge paa Rosengaarden 4), men hermed menes Gaden af det Navn, ti Lille Købmagergade var sikkert dens vestligste Grænse. Rosengaarden har været en Samling af Haver. Den første evangeliske Superintendent Peder Plade siger i sin Visitatsbog 5) ved at omtale de Farer, som utugtigt Levned fremkalder: "Ja, hvor mange mistede deres Liv i Kjøbenhavn, for den Rosengaard var ved Magt. Ikke visker Bøddelen sit Sværd saa tit nu udi denne Tid, som han gjorde i den Tid". Her har altsaa været et Forlystelsessted, der ikke var i det bedste Ry, og det er i den Anledning at det hedder i S. Anne Hospitals ny Fundats, da det anlagdes ved S. Gertruds Kirke 1524, at utugtige Kvinder ikke maatte bo det nærmere end 80 Favne. Her synes altsaa en Tid at have været et af Øvrigheden tilladt Tilhold for saadanne 6). Paa Rosengaarden var i den katholske Tid

__________

1) K. D. I. 242.

2) K. D. I. 243.

3) K. D. I. 242.

4) K. D. I. 514.

5) S. Grundtvigs Udgave S. 127.

6) Se S. 195.


321

Byens Rettersted, og det er derfor Torben Oxe henrettedes paa S. Gertruds Kirkegaard, hvor Forbrydernes Lig begravedes; i Kapellet er da holdt Sjælemesse for disse. Rakkeren havde ogsaa Bolig her, ti 1516 købte Albert von Gok en Jord "ved S. Klare paa Rosengaarden, som Rakkeren bode oppaa" 1).

Fra Midten af det 15de Aarh. begyndte Byen at sælge Parceller af Rosengaarden. Kristoffer af Bayern havde overladt Lydike Skomager en Grund ved S. Gertruds Kirke, og Kristiern I. gav den til Væbner Jørgen Lavridsen 1453. Næste Aar skødede Byen ham en Gaard sønden for hans egen, norden for Per Sjundesens Gaard; da den laa østen for Gaden, bliver det Hjørnegrunden mellem Pustervig og Lille Købmagergade, der paa den Tid altsaa gik saa langt (jfr. S. 207-8). 1464 skødede Guldsmed Evert Lyning til S. Peders Kirke en Gaard paa Rosengaarden norden næst Margrete Arilds Gaard og sønden for Byens Jord, som Hennike Verle fordum ibode. Omtalte Margrete Arild Kruses solgte næste Aar sin Gaard "vesten ved Rosengaarden", der paa sin nordre Side havde Mester Johan Apothekers Gaard. Dette er sikkert ogsaa paa Lille Købmagergade. Nysnævnte S. Peders Kirkes Gaard udlejedes 1490 til Hr. Tyge Mathiesen og betegnes da som liggende vesten ved Rosengaarden, norden for Landsdommer Hr. Henrik Meynstorps Gaard og sønden for en Gaard, som Raadmand Klavs Nymand havde i Leje 2). Lille Købmagergades østlige Side vedblev længe at regnes til Rosengaarden, saaledes endnu nuværende Nr. 60 i Jordebogen 1581, hvilket man ikke har kunnet forstaa 1656 3).

1528 købte S. Peders Kirke en Grund paa Rosengaarden vesten for Per Skottes Boder og østen for Per Skriver; denne Grund hed siden Lavrids Hansens Boder og gik mod

__________

1) K. D. I. 266.

2) K. D. II. 117, 122, 163-64.

3) K. D. I. 494.


322

syd ud mod en Gade 1), der altsaa har gaaet i øst og vest (Landemærket?). Landemærket nævnes vistnok allerede i Jordebogen 1496, da der omtales en Gaard paa Rosengaarden "paa det Hjørne østen tvært fra Hr. Henrik Meynstorps Gaard" 2). 1514 købte Peder Jensen Skræder af Magistraten en Jord paa Rosengaarden imellem Prioren af Helliggestes og Byens Jord, som Anders Skriver havde i Værge; den strakte sig ud til Gaden af øst til vest 25 Alen, paa den østre Ende gik den ud til Jørgen Marsvins Gaard. Den har ligget ud til en Gade, der gik sønden for Landemærket. 1516 betegnes den at ligge norden for Helligaands Klosters Gaard og sønden for Anders Skrivers Have, hvorved der fremkommer en Modsigelse, idet Grunden derefter maa have ligget ud til Springgade. hvilket er sandsynligere, da den dette Aar solgtes til nævnte Hospital, der havde Ejendom her 3). Der har imidlertid der omkring været et senere nedlagt Stræde, ti 1529 købte Anders Lavridsen en Jord paa Rosengaarden og gav 30 Mk., "paa det at Strædet maa have sin Gang, som ligger op til samme Jord". 1532 købte Raadmand Lavrids Jensen en Jord norden op til Anders Lavridsens Have, sønden op til Oluf Møllers Jord og "vesten op til det lille Bys Stræde"; 1541 købte Kristiern Eskilsen "et øde Stræde liggende paa Rosengaarden østen op til Anders Lavridsens Boder og Have og vesten ud mod Hospitalets Gaard" 4). Dette Stræde har gaaet i nord og syd mellem Springgade og Købmagergade.

Fra Købmagergade udgik i Begyndelsen af det 16de Aarh. et Stræde ned til Klare Kloster og som først benævnedes efter Albert van Goks Boder, som laa der, men snart ændredes Navnet til Klare Boder. De nævnte Boder laa norden for Strædet, hvilket ses af et Skøde af 1518, hvorved samme Mand afhænder til Helligaands Hospital

__________

1) K. D. I. 340, II. 226, III. 27.

2) K. D. I. 243.

3) K. D. I. 295-96, 301-2.

4) K. D. I. 344, 345, 347.


323

2 Boder "i det Stræde, som løber ret nør fra Albert v. Goks Boder, som nu kaldes Klareboder". Det Stræde, der betegnes som liggende nør fra disse Boder er nuværende Springgade. hvilket ses af, at Grunden fra Adelstrædet strakte sig af øst i vest og af nord til syd til Albert v. Goks Boder. Det er vistnok ogsaa Springgade, der nævnes, naar Povl Hansen 1528 købte en Jord "norden op til Byens Stræde, som løber til Volden (Møntergade) og østen op til det Stræde, som løber til Klare" 1). Den Jord, som Albert v. Gok købte ved Klare 1515, som Rakkeren bode paa, kan vi finde endnu. 1547 solgte hans Enke en Grund ved Klare sønden for Raadmand Laurids Mullies Have og norden for hendes Boder, østen for Gaden og vesten for Stadens Vold. Lavrids Mullies Have betegnes 1563 som liggende sønden næst "det lille Stræde, som løber til Lønporten", hvilket er den østlige Ende af Landemærket, som til den nyeste Tid hed Slippen. Hans Have laa mellem denne og Store Brøndstræde, Albert v. Goks Grund mellem dette og Møntergade, Vognmagergade og Volden; dette ses af, at de 14 Sjæleboder, som Albert v. Goks Enke 1550 gav til de Husarme, er nu Nr. 31 i Møntergade, der gaar ud til Brøndstræde 2).

1524 nævnes "det ny Spitaliestræde" paa Rosengaarden, der har gaaet i nord og syd 3). Hermed betegnes vistnok S. Gertrudsstræde, der ændrede Navn, da S. Gertruds Kapel dette Aar omdannedes til det ny S. Anne Hospital; det er ikke Strædet, der var nyt.

__________

1) K. D. I. 302, 338.

2) K. D. I. 266, 407-8, 434, 805.

3) K. D. I. 335, 336.


__________


[Tom side]

[324]

<-Forrige . Indholdsfortegnelse . Næste->

Opdateret: søn jan 9 12:45:23 CET 2005
Publiceret: søn jan 9 12:45:20 CET 2005
© eremit.dk 2001 - 2010 . Må frit anvendes og citeres med kildeangivelse
Kontakt:

Creative Commons License
Dette værk er licensieret under en Creative Commons Navngivelse-Ikke-kommerciel-Ingen bearbejdelser 2.5 Danmark Licens.

Valid HTML 4.01 Transitional  Valid CSS!
Sidens top