eremit.dk
Sti: Forside > Forfatterindeks > KHB > Kjøbenhavn i Middelalderen.

Kjøbenhavns Historie og Beskrivelse I

Kjøbenhavn i Middelalderen
    - kap. XXIV

Kbh., G. E. C. Gad, 1877

Oluf Nielsen (1838-1896)


Denne eTekst er en nøjagtig kopi af teksten i den originale trykte udgave. Teksten er fremstillet med OCR teknik hos eremit.dk. Teksten er udgivet til undervisning og forskning, og kan frit bruges til sådanne ikke kommercielle formål.


<-Forrige . Indholdsfortegnelse . Næste->

XXIV. Træk af Borgernes Samfundsforhold.

Beregningen af Indbyggernes Tal i de forskellige Tider af Middelaldren er meget usikker, dog haves et Udgangspunkt i den Jordebog, der er forfattet c. 1380 og hvori Grundenes Tal opgives til 577, iberegnet den Del af Byen, der ødelagdes af Hansestæderne 1368 og endnu ikke var opbygget, hvorfor dette Tal Grunde passer til sidst-

[277]

278

nævnte Aar. Dog kan man ikke overalt se af Jordebogen, hvilke Jorder der var bebyggede, ti det fremgaar af flere Oplysninger, at Grunde, der alene kaldes "terræ", dog havde fast Bebyggelse; man kan ikke heller se, hvor store Grundene var og hvilke Dele af Byen der vare udlagte til Havepladser, men andre Kilder gør det sandsynligt, at den nordlige og østlige Del kun havde liden Bebyggelse. Vi maa derfor vistnok reducere de bebyggede Grundes Tal til 500. 1645 beregnes Indbyggertallet til 7245 Personer over 15 Aar 1) og da var Grundenes Tal omtrent 1842, idet vi fradrager Grundtaxten af 1661 de Dele af Staden, der endnu ikke var bebyggede 1645. Men fradrages endnu Øster og Købmager Kvarterer, der 1368 saa godt som var ubebyggede; 2) faar vi 1047 Grunde i den Del af Byen, der var bebygget 1368, altsaa dobbelt saa mange som dette Aar, Indbyggertallet over 15 Aar var 1645 noget over 4000 i denne Del af Byen og da nu Grundenes Tal 1368 var det halve, kommer vi til det Resultat, hvis der 1368 og 1645 var samme Forhold mellem Huse og Indbyggertal, at dette 1368 omtrent var 2000 over 15 Aar eller 3000 i det hele af Borgerstanden. Regnes hertil fattige, Præster, Munke, fremmede Handlende og Haandværkere, der ikke havde Borgerskab, bliver Folketallet i 1368 højt beregnet til 4000.

Fra den senere Del af Middelaldren kunde man have et Udgangspunkt i en Rulle over vaabenført Mandskab fra omtrent 1510 3), der da opgives til 811; 1588 var det 1614 4) og 1627 2722 5), hvilket viser en stærk Tiltagen i det 16de og 17de Aarh., nemlig Folketallets Fordobling i 70 Aar og Stigning til over det tredobbelte i 117 Aar. Antages nu Folketallet 1627 for ens med det i 1645 (det var nok

__________

1) J. Grundtvig: Meddelelser fra Rentekammerarkivet 1872 S. 229.

2) Østergade og nogle Egne der omkring havde vel Beboelse, men paa den anden Side blev siden navnlig Snarens Kvarter betydelig udvidet, saa det gaar vel lige op.

3) K. D. I. 281-85.

4) D. Saml. i Geh. Ark.

5) K. D. I. 640.


279

mindre), vil vi ved at gaa tilbage faa 2150 Personer over 15 Aar i 1510 eller med Tillæg af 50 pCt. 3225 Personer foruden fattige, gejstlige og fremmede. Men dette Tal er sikkert for lidet, ti, naar vi alene medtager de 5 gamle Kvarterer, var Mandskabet i dem kun 478, og da det er nødvendigt at fraregne dem, der stod i andre Folks Tjeneste, findes kun et Tal af 357 Borgere i den Del af Byen, der 1368 havde 500 Grunde, og dette er umuligt; deres Tal har vistnok været 3 Gange saa stort, ti Grundenes Tal var vel ikke stort forskelligt i denne Egn af Staden i 1510 og 1661, da det var 1047 og da ser vi at vor Beregning maa multipliceres med 3. 1510 altsaa knap 9675 Personer foruden fattige osv., eller med et rundt Tal 9000 til 10000. Fortegnelsen over vaabenført Mandskab fra 1510 er af en anden Natur end de fra 1588 og 1627 og maa ikke sammenlignes med dem.

Den udprægede Følelse af Forhold et til Gud, som gaar gennem Middelaldren og det katholske Samfund i det hele, viser sig selvfølgelig ogsaa i Kjøbenhavn. "Efterdi vi og alle Mennesker, naar vi skilles af denne Verden, da gives Kroppen den mørke Jord, som han er kommen af, og Sjælen skal igen komme til Gud, som hende har givet, annamme skullendes hvad de have forskyldt her i Verden, ondt eller godt. Dog (skønt) vor Brøde er stor, tro vi alligevel stadeligen, haabendes til Gud, al Tings Skaber, hvis Miskunde overgaar alle hans mange underlige usigelige Gærninger, at maa med dette Verdens forgængelige Gods hverve os det evige liggende Fæ i Himmerige, at vi da jo have noget frem at bære for theligen (en saadan) Dommer, der os maa skikke hans Naade og Miskund, vide vi ingen Ting bedre dertil end Almissegave, ti hun aftor Synden og igen skikker Mennesken hans (Guds) Venskab." "Jeg Gertrud Nielsdatter besinder denne Verdens Ustadighed og vaadelige (farlige) Skikkelse med Falsk og Svig, baade blandt dem som leve og med dem som afdø, at hvad som de skikke efter der til deres Sjæles Bestandelse, der vorde de tit i besvegne af


280

den, som de bedst tro. Og besinder jeg at alt det Gods, som Menneske gør sig Umage for her i Verden at sammensanke, der beholder han intet af uden det som han kan skikke for sig til Kirke eller Kloster, Gud i Himmerige til Lov og Ære, Jomfru Maria og andre Helgene til Værdighed og Tjeneste." Disse Indledninger til 2 Gavebreve 1) viser klart Forskellen mellem Middelaldrens Opfattelse af de gode Gærninger som Middel til at opnaa Syndsforladelse og vor, der alene søger denne gennem Guds Naade formedelst Jesus Kristus. Foruden ved Gaver til Kirker og Klostre aftvættedes Synderne ogsaa ved Pilgrimsfærd; Bestemmelser om Forholdet under saadanne er ovenfor omtalt under Skrædernes og Smedenes Lavsskraaer; 1401 toges et Tingsvidne at en Borger Peder Jakobsen, førend han drog til Rom, baade paa Raadhuset og paa Tinget lod læse et Pantebrev paa en Gaard. 2)

Ogsaa Gaver til Fattige mentes at forkorte Sjælenes Pine i Skærsilden, derfor hed en Gave ved Testament Sjælegave, et Hus, der var givet fattige til Bolig, en Sjælebod eller Sjælehus, fri Badstuegang for fattige hed Sjælebad. I samme Øjemed læstes mange Sjælemesser for de afdøde, og det var en Betingelse i de fleste Gavebreve til gejstlige Stiftelser, at der skulde læses saadanne ikke alene for Giveren og hans nærmeste Slægt, men ogsaa for alle kristne Sjæle. De Messer, som hvert Lav og Gilde en eller flere Gange om Aaret lod holde, gik ogsaa ud herpaa. En af de Borgere, der viste sig mest gavmild mod gejstlige Stiftelser, var Borgmester Jep Klavsen. Foruden at han oprettede Hellig Trefoldigheds Vikariat i Frue Kirke, indstiftede han i Æbelholt Kloster en lang Gudstjeneste for Gud, Jomfru Maria og S. Vilhelm. Der skulde holdes en daglig sungen Messe, om Søndagen for Treenigheden, om Mandagen for Englene, om Tirsdagen for alle Helgene, om

__________

1) Børdams Kirker og Klostre, Tillæg S. 63, 66-67.

2) K. D. I. 29.


281

Onsdagen for Patriarkerne, om Torsdagen for Apostlene, om Fredagen for det hellige Kors, om Lørdagen for Jomfru Maria; hver anden Søndag for Kristi Legem og hver anden Mandag for de afdøde. 3 Gange om Aaret skulde de ovennævnte Messer holdes paa højtideligere Maade med tændte Lys og en Gang en Begængelse med Messer og Vigilier med 11 Lektier af alle Klostrets Præster for Jep Klavsens og alle kristne Sjæle og da skulde 6 fattige have Mad og Øl og hver et Par Sko. 1) I Katholicismens sidste Tid viste Borgmester Niels Stemp sig som "en god fattige Folks Ven", Kanniken Jørgen Hindze som "sin egen fattige Slægts gode Ven", Sidsel Apothekers som "fattige Studenters gode Ven". 2)

Den, der gik i Kloster, skulde først sælge sine faste Ejendomme og kun medbringe de Penge, han havde faaet ind ved Salget, og hvis nogen som Barn gav Klosterløfte imod sin Faders Vilje, fik han i Fremtiden hverken fædrene eller mødrene Arv, hvilken kloge Bestemmelse sigtede til at hindre Klostrene i af Havesyge at drage umyndige til sig. 3)

Troen paa Helgene som Mellemmænd mellem Gud og Menneskene ses af Navnene paa de mange Altre i Kirkerne og af at Gilderne altid havde en saadan til Skytspatron. En betegnende Fortælling om Troen paa deres Magt findes i en gammel Optegnelse. Nogle kjøbenhavnske Borgere var engang i første Halvdel af det 13de Aarh. i Havsnød og Skibet var lækt. Man vidste ikke hvilken Helgen man skulde paakalde og kastede da Lod om S. Knud, S. Vilhelm og S. Niels af Aarhus. S. Niels gik af med Sejren og da de sejlende havde raabt: S. Niels, hjælp os, stansede Uvejret. Og de drog siden alle til hans Grav, forkyndte at han var en Helgen og ofrede Gaver. 4) Man ser, at det da endnu var de nationale Helgene, man anraabte, men det er et

__________

1) K. D. I. 141-43.

2) Peder Plades Visitatsbog ved S. Grundtvig S. 105-106.

3) K. D. I. 57.

4) S. R. D. V. 307.


282

Spørgsmaal, om man dog ikke har ment den anden Helgen af Navnet Niels, der særlig var de søfarendes Patron.

Abbed Vilhelm af Eskilsø synes særlig at have været yndet af Kjøbenhavnerne, og der fortælles, at en Kvinde fra Kjøbenhavn, der havde været blind fra sin Barndom, kom til hans Grav og med Taarer bønfaldt ham om at gengive hende Synet, hvilket ogsaa straks skede. En anden Kvinde herfra kom S. Hans Aften til Graven; hun var Krøbling og kunde ikke gaa. Der var saa stor Trængsel i Kirken, at hun ikke kunde bringes derind, men hun blev om Natten siddende sønden for Kirken, og medens hun bad om sin Helbredelse, viste der sig en gammel Mand for hende, der sagde: "Kvinde, gaa ind i Kirken". Men da hun svarede, at der var saa mange Mennesker, og at hun ingen havde, der kunde lede hende, sagde han: "Kryb til den nordre Kirkedør og der vil du træffe en Mand i en graa Kappe med en hvid Hue, som vil lede dig ind". Dette skede saaledes, og da hun kom ind mellem de syge, mærkede hun, at hendes Helbredelse var nær, men hun var dog ked af at hendes Klæder var saa korte, idet hun ikke havde kunnet krybe i lange Klæder; hun bad da S. Vilhelm om, at hvis han vilde gengive hende Sundheden, han ogsaa vilde hjælpe hende til at undgaa Skam og Spot, og da Natten var tilende, kunde hun strække sine Ben ud og rejse sig og hendes Klæder var samtidig voksede. 1) Hvor anset S. Vilhelm, Biskop Absalons Ven, var, har vi ovenfor set ved at omtale den store Berøring det af ham stiftede Kloster i Æbelholt havde med Kjøbenhavn.

Hvorledes overtroiske Folk bliver Genstand for Bedrageri viser en gammel Beretning, at Juleaften 1357 kom en Mand med en ung Kone til Vallensbæk og fik Lov til at bo i en Bondes Bagerovn. Men Manden var usynlig og viste sig aldrig for Folks Øjne; derimod talte han baade dansk og

__________

1) S. R. D. V. 486, 492.


283

latin, fortalte at han hed Petrus Jordanis, var født i Trælleborg i Skaane og havde gaaet i Roskilde Skole. Han baade drak og spiste, helst Æg. Der kom mange Folk og talte med ham, ja han besøgte flere Bondegilder og kunde fortælle sin Vært hvad der var foregaaet. Kvinden lavede Mad til ham af de Fødevarer, som Folk skænkede dem. Men da Bonden ikke syntes om det store Rykind af Gæster, kørte han Konen til Kjøbenhavn Lørdag efter Askeonsdag, og den usynlige Petrus Jordanis fulgte med. Desværre faar vi ikke noget at vide om, hvorledes det gik denne mærkelige Familie i Kjøbenhavn, men den gamle Krønike fortsætter: "Skrækkelige Ting fulgte paa", idet han nemlig ansaa disse Folk for Forløbere for Jordskælv og Krige. 1)

De mange kirkelige Fester, det stadige Kirkebesøg, Processjoner gennem Gaderne med Helgene i Spidsen gav Livet dets Præg. Selvfølgelig var der dog ogsaa verdslige Fester, hvortil i den senere Middelalder Fastelavnsgilder og Papegøjegilder kom (se foran S. 229). For Overdaadighed ved Bryllupper satte Øvrigheden Skranker. 1275 paalagdes der Borgerne at overholde de Vedtægter, der holdtes i Ribe og Lund ved slige Fester, og Overskridelser maatte bødes med 3 Mk. Penninge til Biskoppen og ligesaa meget til Staden. Det er samme Bestemmelse, der er optaget i Stadsretten 1294, hvor det forbydes at have mere end 30 Diske (scutellæ), og 5 Retter, og for hver Disk skulde hver Dag gives 4 Skilling til Biskoppen dog ikke for gejstlige Gæster; 2) i Kristoffers Stadsret nedsattes Diskenes og selvfølgelig de tilstedeværendes Tal til 20 og Retternes Tal maatte kun overskrides, naar der var nogen Herre eller Fyrste eller Biskop tilstede: det samme gjaldt ved Barselgilde (barnsøl) og andre Gæstebud. 3) Grunden til at saadanne Anordninger

__________

1) S. R. D. VI. 530.

2) Bøden for Overtrædelse var 1 Mk. Sølv, der er det samme som 3 Mk. Penninge,

3) K. D. I. 24, 54, 165-66.


284

sjelden blev overholdte angiver Povl Helgesen med disse Ord: "Naar Herrer og Fyrster have ofte gjort Reformats paa Bryllup og Gæstebud og det kan da ikke hjælpe, mange Mænd ville gærne at saadanne Skikke skulle holdes ved Magt, men Kvinders Hovmod er saa stort, at Mændene maa vige, naar de (Kvinderne) kunne ingen Tid saa vel lade sig se og skue, som udi Bryllup, Gilde og stort Gæstebud". Han siger ogsaa, hvad der kunde være skrevet den Dag idag: "vi danske Mænd have saa meget at gøre med Drik og Gæstebud", at vi ikke har Evner til at tænke paa højere Formaal; "dersom de store Brudeskænke og Fadderpenninge, som nu almindelig gives og mest de rige, der ingen Nød have, gaves til et fattigt Hospital, da skulde de mærkelig slaa frem baade til Lægedom og anden Hospitals Tynge at oppeholde." 1)

Om selskabelige Lege oplyses vi af et Notarialinstrument af 8. Juni 1482, hvor Præsten Hr. Morten ved S. Mikkels Alter i Frue Kirke berettede, at han Nyaarsaften sad ved Borgmester Esbern Skrivers Bord sammen med hans Familie paa samme Maade, som han saa ofte gæstede ham baade om Middagen og Aftenen. Da opførte hans Familie efter Maaltidet en Leg i Stuen og han og Esbern sad en Stund og saa til, hvorpaa de ogsaa rejste sig og deltog i Legen. Denne endte rigtignok bedrøveligt, ti lidt efter opkom en Ordstrid imellem dem, og Esbern trak Hr. Morten hen over Bordet og gav ham nogle drøje Nævehug paa Ryggen, hvorpaa Præsten vilde forføje sig bort, som rimeligt var. Men Esbern sagde: Hvis du gaar ud af mit Hus, skal du aldrig tilbringe nogen lykkelig Time her mere. Ved Paasketid blev de vel paa en Maade forligte og Hr. Morten kom igen i Huset, men han spiste aldrig mere af Esberns eget Fad som før; han maatte sidde ved Siden af Tyendet ved Bordet og dele

__________

1) Povl Eliesens danske Skrifter I. 160.


285

med det. 1) I Jordebogen c. 1380 omtales fistulatores, 2) hvilket vistnok betegner Stadens Spillemænd, særlig Pibere.

Som et Forlystelsessted maa det "Balstath", der omtales c. 1312, vistnok opfattes, idet det formodenlig var en Plads, hvor man spillede Bold. 1466 nævnes en Gaard, Hus og Jord vesten næst Bent Krabbes Gaard, "som de Bolstower nu paa staa", hvilket, hvis Afskriften er rigtig, maa være samme Ord som Boldhus. 3)

De Drikke, som i Middelaldren havde mest Tiltrækning, var Øl og Vin, hvilket sidste blev nydt i meget større Maal end nu. Det gamle danske Øl, paa hvilket man satte Pors i Mangel paa Humle, brugtes endnu i det 14de Aarh., hvilket ses af et Inventarium af 1328, hvori nævnes 4 Tdr. Humleøl og 8 Tdr. Porsøl, 4) men dette var vistnok bittert og ildesmagende. Stor Tiltrækning udøvede det tydske Øl. Det er ovenfor S. 83 omtalt, hvorledes Magistraten skulde smage paa fremmed Øl og Vin og sætte Prisen derpaa. 1475 bestemtes, at Kongen skulde have en Lod Sølv af hver Læst tydsk Øl, og en Tønde deraf maatte ikke sælges dyrere end for 18 Sk.; denne kgl. Told hed Sølvtold. 1516 tillodes det Byen ogsaa at nyde den halve Accise af Vin og fremmed Øl, ligesaa af den Afgift som Bryggerne skulde give af deres Brygning. Vi ser her, hvilke Slags Vin man fornemlig drak. Det er Rinskvin, Basterth, Rommenie, Assoye, Malmersi, Gubyn, Poytto, Piliath, 5) af Øl nævnes Ernstøl 6),

__________

1) Utrykt. Dok.

2) K. D. I. 111.

3) K. D. I. 201, II. 8,

4) K. D. I. 69.

5) Bastard eller Bastert skal først være kommen i Mode i Dronning Elisabeths Tid i England og siges ikke at nævnes tidligere, hvilket af ovenstaaende ses ikke at forholde sig saa; den var baade hvid og brun. Romania er vistnok Fællesnavn for alle spanske Vine. Assoye er burgundisk fra Auxois. Malvasier, oprindelig fra Napoli di Malvasia paa Morea og derfra udbredt til Sicilien, Sardinien, Provence. Gubyn og Piliath er formodenlig ogsaa franske. Pøjt er fransk Vin fra Poitou.

6) Sikkert det samme som det der 1461 kaldes Emekerøl (K. D. I. 199, 200) og betegner det i Tydskland [ fortsat side 286 ] saakaldte Emsche eller Eimbeckische Bier, der opkom i Midten af det 15de Aarh. Det hed ogsaa Gheysmer Bier, og det berømte hamborgske Handelshus "Eimbecksche Haus" havde Navn deraf. Om flere af ovennævnte Vine og Ølsorter haves interessante Oplysninger i J. G. Kohls Beiträge zur Geschichte des Rathskellers in Bremen i Bremisches Jahrbuch II. 89 flg.


286

Momme (fra Brunsvig), Pryst Øl eller Pryssing (fra Prøjsen), Hamborgsk Øl, Bernonst Øl (fra Bernau), ogsaa fra Rostok, Stralsund, Barth, Vismar og Lybæk. Desuden nævnes Kirsedrank (Kirsebærvin). 1) Udskænkning af Øl fandt Sted i Boder, der holdtes af Kvinder, og af saadanne Boder ydedes en vis Afgift. Disse Boder var berygtede, hvoraf Ordsproget hos Peder Laale "Æ ris kif i ølkonæ hus", altid opstaar Kiv i Ølkonens Hus.

Hazardspil var i den første Tid tilladt, men naar man spillede Terninger og fik en Kindhest eller blev trukken i Haaret af sin Medspiller, kunde man ikke kræve Bøder derfor, og den, der dræbtes under Spillet, maatte ikke jordes paa Kirkegaarden, efter Kristoffers Stadsret skulde han endog jordes under Galgen. En Borgers Søn eller Tjener behøvede ikke at betale mere end en Øre, som han havde tabt i Spil, men hvad han vandt blev konfiskeret; derimod var det ikke forbudt Borgerne og fremmede at spille. 2) I flere Lav var Spil aldeles forbudt.

Med Hensyn til Slagsmaal og Overfald var der mange Bestemmelser i Stadsretterne fra 1294, af hvilke her skal nævnes:

Den, der saarer en anden med Sværd, Spyd eller andet Slags Vaaben, bøde for hvert enkelt Saar til den saarede 6 Mark, for et dobbelt ligesaa meget og samme Sum til Biskoppen og til Byen, for hvert Ben, der trækkes ud deraf, efter de gamle Landslove, og bliver der noget Lyde

__________

1) K. D. I. 209, 299-300.

2) K. D. I. 53, 57, 172, 177. Det foran S. 225 omtalte Lidkøb, Ølkøb, hed i Tydskland Vinkøb og havde samme retslige Betydning (Kosegarten Pommersche und Rügische Geschichtsdenkmäler I. 107).


287

af Saaret, skal det vurderes af Fogden og Raadmændene. Den, der afhugger en andens Ben eller Haand eller river hans Øjne ud, bøde den saarede 40 Mark, Biskoppen og Staden hver 20 Mark. Den, der slaar en anden med Stav, udraget Sværd, Sten, Kølle, Ben eller lignende, bøde den skadelidte 6 Mark, Biskoppen og Staden hver 3 Mark, men den, der slaar en anden saaledes, at det kaldes velslaaet (trælslaaet?), bøde den fornærmede 40 Mark, Biskoppen og Byen hver 20 Mark. Den, der giver en anden en Kindhest eller drager ham i Haaret eller paa en haanlig Maade tager ham i Næsen eller Ørerne eller river i hans Kinder eller Klæder med Hænder, Sværd eller Kniv uden at der bliver Kødsaar eller støder ham ud i Skarnet, bøde til den skadelidte, Biskoppen og Staden hver 3 Mark. Den, der gaar ind i en andens Hus for med velberaad Hu at slaa Husbonden eller nogen anden i hans Hus, bøde til den slagne, Biskoppen, Staden og Husbonden 40 Mark til hver, men den. der gaar ind i en andens Hus og dræber nogen, sættes i evigt Fængsel, fordi det kaldes Orbodemaal (hvad der ikke kan bødes for). Naar nogen skyder Pil, Spyd eller Sten af Slynge eller noget lignende ind i en andens Gaard eller Hus, saa de skader og dræber nogen, kaldes det Orbodemaal, men dør den ramte ikke, bøde Gerningsmanden til den skadelidte, Biskoppen, Staden og Gaardens eller Husets Ejer 40 Mark til hver, og den, der dræber eller saarer nogen paa Skib, straffes nærmest paa denne Maade. Den, der styrter en anden i Vandet, bøde til den skadelidte, Biskoppen og Byen hver 20 Mark. Den, der tilbageholder en Ugærningsmand, der vil fly af Staden, og overgiver- ham til Fogden, skal have en Del af de Bøder, denne skulde give, efter Fogdens og Raadmændenes Tykke. Den, der overtræder Stadens Love og ingen Ejendom har i den, som er tilstrækkelige til at bøde for hans Forseelse, skal stille Borgen, men kan han ingen faa, overgives han til Biskoppens og Stadens Varetægt, indtil han har tilfredsstillet dem. Den, der over-


288

bevises om at have truet en andens Persons eller Ejendom, skal stille Borgen for, at han hverken med Raad eller Daad vil skade ham ved sig selv eller andre; vil han ikke stille Borgen, mister han alt hvad han har i Kjøbenhavn og uddrives af Byen (de sidste 4 Ord forbigaas i deu yngre Text).

De samme Bestemmelser gentages i det væsenlige i Kristoffers Stadsret. 1485 bestemte Kong Hans, at "hvo anden dræber, slaar, saargør eller bærjer (slaar) i Kjøbenhavn, han skal hindres af Foged, Borgmestre og Raad og Bymænd og sættes i Byens Hægte og Gæmme, til des han er forenet med Sagvolderen og med Kongen og Byen, eller og stande sin Ret, som Sagen er til. Undkommer og nogen, der saa gør, da have Sagvolderen og Fogden Magt at kræve Nævn til 12 nærmest besidne Borgere, der som Skaden er sket; de skulle inden 14 Dage dernæst efter, at de vorde tilkrævede, komme til Tinge med deres Ed, enten fælde eller værge dem eller den, som den Sag gives. Fælde de dem, som paakæres, da bøde de deres Faldsmaal efter Privilegierne eller Loven eller og rømme Land fredløs inden 6 Uger dernæst efter. Værge de dem, da blive de. kvit." 1)

Til Ordenens Haandhævelse var beskikket Vægtere, om hvem Stadsretterne udsiger: Den, der overbevises om at have slaaet en Vægter, bøde 40 Mark til Biskoppen og ligesaa meget til Staden, og har han intet, skal han sættes i Stadens Fængsel. Men kan han ikke overbevises og Formodningen er imod ham, skal han rense sig med 6 Nævninger. Vægteren skal lide samme Straf, hvis han slaar nogen uden bestemt Grund. Vægterne skal føre den, der om Natten vanker om i Byen, til hans Herberg, og har han intet, skal han stille Borgen; ellers skal han være under Byens Bevogtning til Morgen, at han kan klare for sig. Naar Vagtklokken ringer, skal alle Vægterne være paa deres Poster til samme Klokke ringer ad Morgen, og da

__________

1) K. D. I. 220.


289

skulle Portvægterne være tilstede, til der ringes med den ad Aften; den, der ikke gør det og overbevises derom, skal bøde 3 Mark til Staden eller sættes i Fængsel. Ved samme Klokkes Ringning skal Portene og Havnen lukkes og aabnes.

Man kunde altsaa hverken komme ud eller ind om Natten. Naar Brandklokken lød, skulde alle give Møde, og naar nogen Borger, Kannik, Købmand eller nogen af deres eller Biskoppens Folk blev overfalden, skulde alle de nærmest boende Borgere, enten det var Nat eller Dag, enten Klokken ringede eller ikke, løbe den angrebne til Hjælp, og Undladelse heraf straffedes med Tab af Hovedlod (i Kristoffers Stadsret med Bøde paa 10 Mark). 1)

Under Ildebrand var der haardere Straf for Forbrydelser end ellers; saaledes i Stadsretten af 1294: Saarer eller slaar en med Vilje en anden under Ildebrand og overbevises derom, skal han bøde til den skadelidte, Biskoppen og Byen hver 40 Mark, og den, der i en saadan Tid gribes i Tyveri, skal lide Tyvs Straf (hænges). Nedbrydes nogens Hus paa saadan Tid, eller det nedhugges med Økse eller nedrives med Hager, skal de, der bor foran Ilden, holde ham skadesløs efter Raadmændenes Skjøn.

Ingen maatte ifølge Stadsretten af 1294 bære Vaaben indenfor Byens Porte, eller han skulde betale Biskoppen og Staden hver 10 Mark. Fra denne Bøde var dog undtagne Biskoppens Folk, der skulde vogte Byen, men den Gæst, der kom hertil, skulde nedlægge Vaabnene i det Herberg, hvor han tog ind, og Husbonden skulde meddele ham, at saadan var Byens Lov; men vilde han ikke aflægge Vaabnene, maatte Borgeren ikke beholde ham i sit Hus; gjorde han det, skulde han bøde 10 Mark til Biskoppen og ligesaa meget til Staden. Kristoffers Stadsret paabød, at den, der ikke vilde aflevere sine Vaaben, skulde miste dem. Denne Bestemmelse

__________

1) K. D. I. 45, 56, 175-76, 178.


290

har været vanskelig at føre igennem; derfor blev den igen fornyet af Kong Hans 1485: "Ingen skal eller maa gange eller ride i Kjøbenhavn med spændt Armbrøst nogen til Skade Dag eller Nat; djærves det nogen at gøre og fanger der Skade over af nogen, han have Hjemgæld; og skal eller maa ingen gange med Sværd, Armbrøst eller anden Værge længer end han kommer i sit Herberg; mister han derover saadant Værge, have Hjemgæld." 1) Det er foran under Gilderne flere Gange omtalt, hvorledes selv Haandværkere gik væbnede og hvor omhyggelig man var for at Vaabnene nedlagdes før Drikkegildet.

Herberger for rejsende omtales 1422, da der befaledes at "de som Herberger og Gæsteri oppe holde skulle" skulde have Øl, Mad og Foder til Salg og Plads til saa mange Heste som Fogden og Raadet fastsatte. Ingen andre end disse maatte sælge Hø og Korn med Undtagelse af "Hugitzen". Dette sidste Ord forekommer endnu under Fredrik II. med Formen "Huggetzer", "Huggitzer" og "Huggerske" 2) og betyder Sælgekvinder eller Høkere, i det hele Smaafolk, der handlede med Fødevarer. Fra omtrent 1523 har vi en Fortegnelse over Herberger, hvoraf desværre kun enkeltes Beliggenhed opgives; dog synes de at have ligget paa Gammeltorv, Vestergade, Amagertorv, Østergade og ved Stranden; der var ialt 30. 3)

Ogsaa den offentlige Moral havde Øvrigheden Tilsyn med. Naar nogen holdt Frille, skulde begge straffes efter Biskoppens Dom, og var det en gift Mand, skulde han sættes i Band i et Aar; hvis dette ikke hjalp, overgaves han til Fogdens og Raadets Dom. Saaledes Stadsretten af 1294, men Kristoffers Stadsret er haardere. Naar de ikke vilde tage Skrifte og gøre Bod og Bedring, kom de i "Madband" (en Art Fredløshed). "Siden skal Kongens Sværd rette der-

__________

1) K. D. I 50, 170, 220-21.

2) K. D. II. 445.

3) K. D. I. 152, 329-30.


291

over, Manden Halsen af og Kvinden sættes levende udi Jord, og deres Hovedlod forbrudt udi Kongens og Stadens Værge." Samme Straf gjaldt Jomfrukrænkere og andre aandelige Sager, naar man sad overhørig og kom i "Madband". 1)

Læger nævnes kun sjælden, 1307 omtales Vilikin Læge i Hafn 2) og i Jordebogen c. 1380 en Hannes Læghæ; Kongerne havde vel deres Livlæger, men det er først henimod Reformationstiden at der bliver Tale om Nødvendigheden af andre Læger. Det var ogsaa først omtrent 1513, der blev ansat en Professor i Lægevidenskaben ved Universitetet, se foran S. 275.

Sygeplejen besørgedes mest af Gejstlige eller under disses Tilsyn, og i Hospitalerne var der i alle Fald Lejlighed til at gøre Erfaringer. Apotheker maa her alt have været i Begyndelsen af det 15de Aarh., ti som Medlem af Bagersvendenes Gilde nævnes da Annæ Abbætekers, formodenlig Apothekerens Tjenestekvinde, ligesom man vel endnu betegner Tyendeforholdet i visse Egne af Jylland. 3) 1427 købte Hans Brandt, der kaldtes Mester Johan, en Gaard norden for Tydskemannegade, med 15 Alens Brede til denne. Han ejede 1465 en anden Gaard vesten for Rosengaarden og kaldes da Mester Johan Apteker. 1479 var han død, ti da omtales en Gaard norden for "Købmannegade" østen næst ved "Apetekræn", hvilken Gaard Mester Johan ibode, men da var solgt til Borgmester Jep Klavsen; 1481 betegnes Gaarden endnu som liggende østen næst Appotekeren. 1518 nævnes endnu en Gaard i Købmannegade vesten næst op til den Gaard, som Villum Apotheker fordum ibode. 4) I Slutningen af det 15de Aarh. laa Apotheket paa den sydlige Side af Ny Amagertorv, og var en Del af den Gaard som Myntmester i Malmø Henrik Dringenberg købte 1485. 1496 havde Apo-

__________

1) K. D. I. 49, 57, 172.

2) Suhm XI. 547.

3) K. D. II. 38. Endnu i min Barndom betydede Anne Fogeds, for at tage et bestemt Exempel, Anne som tjente Herredsfogden.

4) K. D. II. 49, 122, 141, 143, 145. Vid. Selsk. Skr. IV. 1750 S. 269.


292

thekeren en Have paa Hjørnet af Studiestræde og Volden. 1) Disse gamle Apothekergaarde svarer ikke ganske til de nuværende: de var sikkert kun Oplagssteder og Udsalg for fremmede Handlende, hvor der baade solgtes Lægemidler og Vin, Kryderier og desl. Det første bekendte Apothekerprivilegium er fra 1514 for Hans Apotheker, men deri faar denne "saadanne Friheder og Privilegier, som fremfarne Apothekere før hannem nydt og brugt have", hvoraf altsaa ses, at der har været en Række Apothekere forud; han fik tillige Eneret paa at sælge Klaret og stødt Krudt. 1519 nævnes Dionysius Villumsen som Kongens Apotheker, og denne antages at være fulgt med Kristiern II. i Landflygtighed. Det er i alle Fald sikkert, at der intet Apothek var 1525 og 1526, og endnu 17. Jan. 1531 udstædtes følgende Kongebrev til Magistraten: 2)

"Vider, at som I selv vel kunne formærke at I selv, eders Borgere og menige Mand der omkring i eders By storligen behøver en Doktor og Apotheker at bo udi eders By, som I og de besøge kunde udi Sygdom og Krankhed, da efterdi at der er nu Rum og Plads udi Graabrødrekloster udi eders By for saadan Lejlighed, ti bede Vi eder og ville, at med allerførste udlægge nogle bekvemme Rum og Plads udi forskrevne Graabrødrekloster, som en Doktor og Apotheker alle Tid bekvemmelig kunde have deres Vaaning og Værelser udi, eder selv og den menige Mand til Gavn og bedste."

Dette skede dog ikke (se S. 169), men Kongen forlenede en Gaard paa Hjørnet af Amagertorv og Højbrostræde til et Apothek 1536 (jfr. S. 146).

Sundhedens Bevarelse fremmedes ved Badstuer, af hvilke der i Jordebogen fra c. 1380 nævnes 3. Den ene af

__________

1) K. D. I. 239, 240, II. 151.

2) Mansa, Apothekernes Oprindelse i Danmark i Nyt historisk Tidsskrift I. 242 flg. K. D. II. 197, 237.


293

disse omtales der saaledes: "Købekinus Suder en Jord, paa hvilken stod en Badstue ved Siden af Anders Holbeks Jord", og da sidstnævnte Mand havde en Jord nær ved Stranden, menes hermed vistnok den saakaldte Strandbadstue 1), der efter sit Navn har ligget nær ved Stranden; den Gade, der førte til den, hed Strandbadstuestræde og i nyere Tid alene Badstuestræde. 1485 nævnes en Gaard og Bolig "norden ved det Stræde som er fra danske Kompagni" (Kompagnistræde) og "østen næst Strandbadstuegaarden". 1581 betegnes samme Gaard som liggende paa den nørre Side udtil Lærstræde (norden for Kompagnistræde), østen op til Badstuen og vesten op til Mads Vingaards Porthus. 1460 nævnes en Gaard nordvest fra Strandbadstuen paa et Hjørne; samme Gaard udlejer Kapitlet 1492 til Bo Jakobsen, og den betegnes da som liggende ligeoverfor den Badstue, som almindelig kaldes Strandstuen; den er altsaa den vestre Hjørnegaard mellem Badstue- og Kompagnistræde, og Badstuen har været den østre Hjørnegrund. 2)

Den anden Badstue hed Vombadstuen og laa nær ved Vestergade, hvor den nævnes i Jordebogen fra c. 1380: "Benechinus Sudena en Gaard, i hvilken holdes Badstue". 3) 1448 skødede Oluf Platz og Jens Tygesen i Strølille til S. Olafs Alter i Frue Kirke "en Badstue Hus og Grund, som kaldes Womestue", og en Gaard vesten op dertil, som Mikkel Vinnere fordum ibode. 1581 nød Frue Kirke en Jordskyld af Vombadstuen af 3 Mk. Den omtalte Gaard vesten op til betegnes endnu 1581 som tilhørende S. Olafs Alter: "en Gaard sønden i Vombadstuestræde og vesten næst op til Vandbadstuen" og den gav 7 Mk. i Jordskyld. S. Olafs Alters Ejendomme tilfaldt 1559 Sognepræsterne, og disse faar nu Jordskyld af Nr. 7 i Vestergade, hvortil denne

__________

1) K. D. I. 92, 105.

2) K. D. I. 198, 245, II. 152, 168.

3) K. D. I. 98, 508, 525, 591, II. 60. Rørdams Kirker og Klostre, Tillæg 48, 64.


294

Grund altsaa er henlagt efter Ildebranden 1728; det er vel ikke sikkert, da Ejendommene efter denne Brand her er meget blandede sammen og Jordskylden lagt om, men det er dog sandsynligt, at Vombadstuens Grund paa samme Maade er tilfalden Nr. 5 i Vestergade og har ligget i dettes Baggaard eller dog der omkring. 1466 skødede Værkmester Niels Pedersen til Frue Kapel i Frue Kirke en Gaard paa Vestergade norden for Vombestuen. Frue Kapel tilfaldt siden Universitetet og dette oppebærer Jordskyld baade af Nr. 1 og 3 paa Vestergade, hvilken sidste det formodentlig er, der 1466 betegnes som liggende norden for Vommestuen. Hvorfor denne Badstue har faaet Navn af Vommen, Maven, vides ikke; det kan have været et Øgenavn, f. E. paa Grund af, at der har været saa lidt Vand, at man ikke kunde komme dybt nok under, eller deslige. Det Stræde, hvori den laa, fik Navn derefter og hed Vommebadstuestræde, eller Vommestræde, forvansket til Vognbadstuestræde; omtrent 1620 hed det lille Badstuestræde.

Omtrent 1380 nævnes som den tredje Badstue: "Mathes Suder en Gaard i hvilken holdes Badstue"; den ses at have ligget omkring ved Nikolaj Kirke. Kannikebadstuen laa i Klosterstræde eg tilfaldt efter Reformationen Helligaands Hospital. 1) Helligaandshus havde ogsaa sin Badstue, og maaske var der flere offentlige, for ikke at tale om private. Saaledes brugte Kong Hans Hans Bogbinders Badstue. Hvilken Pris, man satte paa Badstuerne, ses af, at man ansaa det for en fortjenstfuld Handling at skaffe fattige et Bad; til en Badstuegang hørte ogsaa et godt Maaltid. Torben Billes (se S. 207) Enke Sidsel Lunge betænkte i sit Testamente 1503 alle de kjøbenhavnske Klostre og Hospitaler og "item en Badstuegang ibidem til fattige Folk med 4 Tønder Øl og Spisning, som dertil hører". 2) De mange smitsomme Syg-

__________

1) K. D. I. 418, Rørdam S. 91, 301-02, 315.

2) Kirkehist. Saml. 3 R. I. 554. Jfr. S. 280.


295

domme, som fremkom i Slutningen af den katholske Tid, udbredtes imidlertid videre gennem Badstuerne; "hvad Skade deraf er kommen i nogle Aar have vi alle set og kunne det nu daglig begræde, dog det er nu for silde med mange", siger Povl Helgesen, der anbefaler forskellige Badstuer for syge og for sunde. 1)

Forat blive Borger udkrævedes at man havde skriftlige Vidnesbyrd eller gode troværdige Vidner fra det Sted, hvor man før bode, om sine Forhold og om at man var skilt fra sin tidligere Husbonde med hans Minde; dernæst skulde der aflægges Troskabsed, henholdsvis til Biskoppen eller Kongen. Borgerretten mistede man, naar man forlod Staden med Hustru og Ejendomme og ikke kom tilbage inden Aar og Dag, og den skulde købes paa ny, hvis man vilde bo her igen. Ingen maatte ifølge Kristoffers Stadsret bo i Staden i 6 Uger uden at vinde Borgerskab. 2) Herfra undtoges selvfølgelig "Gæster" og Adelsmænd. At mange Bønder ønskede at blive Borgere og derved opnaa Fritagelse for Vornedskabet for sig og Efterkommere, kan man vel antage, men det vedblev at være et omtvistet Spørgsmaal, om en Adelsmand ikke kunde kræve de Bønder tilbage, der ikke var løste af Stavnsbaandet. Saaledes udstædte Kong Hans et Brev, hvori han forbød alle at dele nogen kjøbenhavnsk Borger til Stavns, "før Hans Naade havde det overvejet med Hans Naades Raad, hvorledes det skal holdes med de Borgere, som ej ere fødte i Kjøbenhavn". Dette Brev blev oplæst 1501 paa Lille Herreds (en Del af Smørum Herred) Ting, da Abbeden i Esrum lod en Borger Jens Olsen "dele til Stavns", det er, ad Rettens Vej gjorde Krav paa ham som Vorned paa Klostrets Gods. Jens Olsen mødte med en Borgmester og en Raadmand, af hvilke den første spurgte, om der var nogen, der havde Tiltale eller Skyldning til

__________

1) Povl Eliesens Skrifter I. 151-52.

2) K. D. I. 43, 50, 58, 168-69, 172-73.


296

Jens Olsen. "Da var der ingen, som ham tiltalte eller skyldede i nogen Maade, og menige Almue, som Ting havde søgt, sagde, at han havde været i Lille Herred baade Svend og Mand og levede ærligen den Stund han hos dem var; den Tid der ingen var ham tiltalede eller skyldede". 1)

De fleste Borgere var selv Husejere; vel var der mange, som bode paa offentlige Stiftelsers Grund, men Huset tilhørte som oftest ikke disse, og Jordskylden var kun Afgift af Grunden til Forskel fra Husleje; dog er Husleje sikkert i Tidens Løb ofte gaaet over lil at betragtes som Jordskyld. Huset skødedes "med Jord og Muld, med Haand og Mund", idet Sælgeren symbolsk overleverede Jord af Grunden til Køberen. Var man ikke i Stand til selv at møde paa Tinge, var Overgivelse af Nøglerne til Huset i Vidners Overværelse tilstrækkelig. 2) En Kvinde, der havde en Værge, lagde sine Hænder paa dennes Skuldre, medens han f. E. sagde: "Hæderlige Mænd og Herrer, Foged, Borgmestre, Raad og denne Stads gode Borgerskab, her er Fru Marine, Niels Viders Efterleverske, som idag med velberaad Hu skøder og giver sin egen Gaard med Stenhus og alt dens tilliggende, hvilken hun selv har bebot og endnu bebor, som det derom udstædte offentlige Brev udsiger" osv. Det hedder om en anden Kvinde, "at efterdi hun var en elende (fremmed) Kvinde og havde her ej Frænde eller Næste nærværende, som hende kunde svare fore eller til Hjælp komme, da kejste hun velbyrdig Mand Erik Bille i Sande, vor elskelige Mand og Tjener, til sin Lavværge og kallendes ham sin højre Arm". 3)

Om Testamenter var den Bestemmelse, at de ikke maatte fuldbyrdes, førend den afdødes Gæld var betalt. Naar nogen efterlod umyndige Børn, skulde den nærmeste Slægtning modtage Arven i Fogdens og Raadets Nærværelse imod at stille tilstrækkelig Borgen; kunde han ikke dette,

__________

1) K. D. I. 252-53.

2) K. D. II. 146.

3) K. D. II. 71, 120.


297

skulde Raadet bevare Arven til Børnenes myndige Alder. En Enke skulde tage Værge inden 6 Uger eller bøde 3 Mk. til Biskoppen og 3 Mk. til Staden.

Naar nogen ikke betalte sin Gæld, skulde Raadet sætte en viss Frist, efter hvilken Fogden og Raadet lod 2 Vurderingsmænd tage saa meget af hans Gods som Gælden var værd og anviste Kreditoren; vilde denne ikke tage derimod, skulde Vurderingsmændene beholde det vurderede Gods og betale Kreditor rede Penge inden 14 Dage, hvis det var en Borger, og inden 3 Solemærker, hvis det var en Gæst. Hvis nogen slet ikke kunde betale og han var forfulgt ved Retten, skulde han overgives til sin Kreditor, men denne var det paalagt at sørge for, at han ikke mistede sin Sundhed. Hvis en udenbys Mand var noget skyldig, maatte Øvrigheden beslaglægge ("besætte") hans Gods, saa længe til han betalte; dog herfra undtoges de, som var kaldte hid i Kongens Tjeneste. 1) I et Skøde af 1446 paa en Gaard, som Byen købte paa Nørregade op til Raadhuset, var den Betingelse, "at Kjøbenhavns Raad skulde paa Byens Vegne fri den Besætning, som Mogens Gøye haver besat i forskrevne Gaard"; denne Gaard var altsaa beslaglagt for Gæld og Byen maatte som Køber selv faa denne hævet. Samme Udtryk bruges ogsaa om den, der bliver arresteret; i et Privilegium af Kong Hans af 1485 omtales nemlig, at naar nogen anklager en anden for Øvrigheden for Gæld eller en anden Sag og han lovlig vorder "besæt" af Foged eller Bysvend og rømmer af "Besætting", kunde man nedsætte et Nævn af 12 bosiddende Borgere, og dømte disse ham skyldig, maatte han bøde 40 Mk. "for det Vold udover Sagvolderens rette Bøder" eller rømme fredløs. 2)

Byen havde sit eget Maal (bystoop), der var det samme som det der af Arilds Tid havde været brugt i Ros-

__________

1) K. D. I. 20, 39, 47, 50, 56, 57, 167, 168, 172, 174, 176.

2) K. D. I. 174, 184, 221.


298

kilde. Falske Varer, falsk Guld, Sølv eller Mynt, som førtes til Staden, skulde konfiskeres. Naar nogen med sit Vidende solgte det eller brugte det ved Salg, skulde han straffes haardt efter Fogdens og Raadets Kendelse. Den, der ikke havde ret Alen, Skæppe, Vægt, Punder, Bismer eller deslige, skulde første Gang bøde 3 Mk., anden Gang 6 Mk., tredje Gang mistede han sin Hovedlod og var æreløs eller skulde rømme Staden ifølge en senere Bestemmelse. 1)

I et Privilegium af 1275 bestemtes, at ingen af Raadet behøvede at være Mededsmand og at denne Rettergangsmaade ikke maatte anvendes mod Vidnesbyrd af 2 Medlemmer af Raadet ("imod tvende af Raads Vidnesbyrd maa ingen Lov gaa"). Stadsretten 1294 søgte yderligere at indskrænke Brugen af Mededsmænd, idet den ophævede den, naar 2 eller 3 troværdige Vidner var til Fordel for den anklagede, men den, der overbevistes om falsk Vidnesbyrd, skulde være æreløs og maatte i Fremtiden ikke stædes til nogen retslig Handling. Kun naar en Sag var tvivlsom og ikke tilfulde kunde bevises, skulde den anklagede værge sig paa gammel Vis med Nægtelsesed, der bestod i at 12 Mænd svor paa den anklagedes Paalidelighed og at de ansaa hans Ed for sand, hvorved megen Misbrug kunde indsnige sig, da Mededsmændene ikke behøvede at have noget Kendskab til selve den omhandlede Sag. Et kongeligt Privilegium af 1319 indeholder flere Vanskeligheder. Naar en Borger blev anklaget for Toldsvig, skulde han rense sig med 6 Borgere og 6 omkringboende Bønder, der udvalgtes af Kongens Foged, og i dette Nævn skulde Stemmeflerhed gælde; derpaa kunde Kongen udnævne 4 Borgere og 4 omkringboende Bønder, hvis skriftlige Vidnesbyrd kunde fælde den afsagte Dom. 3) At Kongen har kunnet give en saadan Bestemmelse kan næppe forklares paa anden Maade, end at han har været i Besiddelse af Kjøbenhavn paa den Tid.

__________

1) K. D. I. 43, 55, 175, 221.

2) K. D. I. 25, 47-48.

3) K. D. I. 86-87.


299

I Kristoffers Stadsret fremkommer de første Bestemmelser om Stadens Renlighed. Det var forbudt at lade den Urenlighed, man førte ud af sin Gaard, Hus eller Stald, ligge paa Gaden for sin Dør længer end 3 Dage. Ingen maatte have sit "hemmeligt Hus" nærmere end 1 Alen ved Gaden eller Naboen og skulde jordgrave det og ikke lade Urenlighed flyde ud paa Gaden eller ind paa Naboens Grund. 1) 1485 bestemtes, at "ingen skal eller maa føre eller lægge nogen Gødning eller Urenlighed andensteds inden Byen eller udenfor Byen end der som (hvor) Borgmestre og Foged dem lade forevise"; at dette ikke blev overholdt ses af den Bestemmelse i Vognmændenes Skraa fra 1478 og 1518, at hvor Gødningen laa sammenskuffet paa Gaderne, skulde Vognmændene hente det hver Fredag; altsaa laa Gødningen nu paa Gaden i 8 Dage. 1518 omtales en Skarnkiste, som Byen lod anlægge ved Møndrikkebroen (Færgebroen), 2) hvortil der formodenlig henførtes Fejeskarn. Det store Svine- og Kohold gjorde ikke Renligheden bedre, især da Svin vistnok tumlede sig temmelig frit, navnlig i de mindre befærdede Gader, men det var først efter Reformationen, man søgte at gjøre Ende paa Svineholdet, og længe forgæves.

Med Hensyn til Levemaaden, da giver de ovenfor meddelte Oplysninger om Lavsgilderne Underretning om, hvad der udkrævedes til Festmaaltider. Røget Flæsk (Bøster) var en yndet Føde, men til et godt Maaltid hørte ogsaa ferske Retter. Af Fødevarer, som vi ikke kender, omtales Marsvineflesk og Sælhundespæk. 3) Glas til at drikke af omtales allerede 1403 i Bagersvendenes Gildeskraa, men de store Ølstob og Bægere var det almindeligste; en Glasmager nævnes c. 1510. 4) Inventarier over Bohave er særdeles vigtige til Oplysning om Levemaaden, men dem har vi saa godt som ingen af. 1328 nævnes paa Slottet og Østergaard:

__________

1) K. D. I. 174.

2) K. D. I. 221, 269, II. 216.

3) K. D. II. 99, 100, 277, 491.

4) K. D. I. 285, II. 35.


300

400 Brød, 4 Tdr. Humleøl, 8 Tdr. Porsøl, 1 Skp. Smør, 40 Sider Flesk, 1/2 Okse, 5 levende Søer, 6 Tdr. Salt, en Stegepande, 2 Tder, 4 Kedler(?), 5 Potter, 1 Morter, 1 Borddug, 1 Haandklæde, 1 Bækken, 7 store Dyner, 2 mindre, 80 Læs Byg, 100 Læs Havre, 5 Skp. Hvede, 1 Lispund Byg, 3 Plovheste, 3 Hopper med et Føl, 6 Plovjern, en Vogn, 1 Skæppe, 1 Læst Pors, 1 Sennopskværn, 1 Maltmølle, Byggeredskaber og 3 Blider, som kaldes Ryggearmbyrsth 1). 1531 nævnes i en Gaard en Træseng, 3 gamle røde Skindhynder, stoppede med Mos, en gammel brøden (brudt) Gryde, et brudt Bækken, en Kiste, 2 Foldeborde, et langt Bord, 2 Bænke og en gammel Bolsterdyne; Tilbehør til Gaarden var 6 Glasvinduer, en Karm med 2 Vinduer, som stande næst Gadedøren, et Fjælegulv, en Kakkelovn, 2 Herbergsdøre (Døre til Gæstekamre eller Folkestuer); en Stuedør og en Laas for hver Herbergsdør. 2) 1530 fandtes i Graabrødrekloster, foruden hvad der hørte Gudstjenesten til, flere Tønder Sild, 1 Tde. Bajsalt (spansk Salt) og 1 Tde. Lyneborgersalt, 5 Løvekar (Vaskekar), 8 Hynder, 2 stakkede Bænkedyner (til at sidde paa), et gammelt Foldebord, 4 Bogstole, en Ildske (Ildskovl), en Brannetyve (en Fork til at rage i Ilden med), en Puster, et Bækken, 2 smaa Saltkar, 7 Tønder Kød, 6 Senge, 7 Sengedyner, 11 Hoveddyner, 20 Sengeklæder og uldne Lagen, 5 Bækken, et Par Tusind ny og gamle Astrag (Fliser), Mel, røget Kød, Flesk, Smør, Malt, Rug, Lys, en lille Kedel, i Stegerset en Vandpande af Kaaber, 15 Kedler, 7 Gryder, 2 smaa Haandpander, 4 Rister, 1 Morter, 4 Sleve (Skeer), 3 af Jærn og 1 af Kaaber, en Ildske, et Brandjærn og 1 Ildfork (Brannetyve), en Slibesten med Jærnaksler; i Kældren Most, Ædike, dansk Øl, Hvilling, Bergfisk, paa et Loft 2 Urtekedler og et Bækken, i Bryggerset en stor Bryggepande med Bryggeredskab, en stor Kedel i Jorden under Tappekarret, en Sodekedel (Suppe-

__________

1) K. D. I. 69-70.

2) K. D. II. 238.


301

kedel), 4 Messing- og 14 Kobber-Lysestager, 14 Ampler (Krukker, Flasker), 8 smaa Tinfade og 1 Tinkande osv. Vi faar her paa mange Maader et Indblik i vore Forfædres huslige Liv.

Om Borgernes Forpligtelse til Leding udenfor Staden er talt foran S. 72-73. Denne var begrænset, derimod var de forpligtede til selv at forsvare deres Stad, og Fæstningsværkerne tilhørte alle Kommunen, hvem det paalaa at holde dem vedlige. I en senere Tid paalægges det Væverlavet og Købmandslavet at holde Rustning i al Skikkelighed baade med Harnisk, Spyd, Hellebarder, lange Rør, Stormhuer og anden Del, 1) og dette har sikkert ogsaa fundet Sted i ældre Tid. At der her er forfærdiget en Mængde Vaaben er uden Tvivl; der nævnes baade Vaabensmede, Plattenslagere og Harniskmagere. Af Skydevaaben nævnes i Stadsretten 1294 § 64 Slynge, og under Borgernes Angreb paa Slottet ved samme Tid skød de Pile med Blider imod dette. I Slottets Inventarium 1328 nævnes 3 Blider, som kaldes "Ryggearmbyrsth" 2) og spændtes formodenlig med en Rem man tog over Ryggen; de, der forfærdigede Blider, hed Blidemestre, og saadanne nævnes oftere. 3) Da Krudtets Opdagelse havde fremkaldt de gamle Skydevaabens Undergang, om disse end bevaredes længe, som naar i en Forordning af 1485 Armbrøst endnu nævnes som almindeligt Vaaben, blev Kanoner anvendte til Byens Forsvar. Disse kaldtes lange Bøsser og i Begyndelsen af det 16de Aarh. støbtes de her; saaledes levede i Fredrik I.'s Tid Fader Bøssestøber, der f. E. 1532 fik Betaling for 1 Slange og 1 Falkonet han støbte til Byen. 4) Andre Benævnelser var Skarpmetz, Kartove, Notslange, Feltslange, Halvslange. Byen havde ogsaa selv Hage-

__________

1) K. D. II. 294, 463.

2) kaldtes paa Latin balistæ dorsales (Kopmann: Hamburgische Kämmereirechnungen I. S. CJ. Pommersche Geschichtsdenkmäler III. 146-47.

3) K. D. I. 108, 112, II. 80.

4) K. D. I. 345.


302

bøsser, 1), der er Navn paa hvad vi kalder Bøsser. Kugler kaldtes Kloder. 2) Stødt Krudt solgtes paa Apotheket, men idetmindste 1510 lavede Kommunen selv Krudt. 3) Fra omtrent 1510 har vi en Fortegnelse over Borgervæbningen 4), ordnet efter Stadens 8 Kvarterer (Rodemaal), men der gives ellers ingen anden Oplysning end den man kan faa ud af den selv; den fremtræder ikke som en Rulle paa hele Borgerskabet, men kun over den Del, der var udskreven til Kongens Tjeneste og som lønnedes af Kongen selv, hvilket ses af en Opskrift ved Slutningen af Rentemester Anders Glob over hvad han til forskellige Tider havde faaet af Kongen til "at betale Folk med". Det var som oftest Borgerne selv, der mødte, og mange mødte selv anden, selv tredje, enkelte selv fjerde eller femte.

Uagtet Navnet nu bruges, men i en anden Betydning, saa kendte man her næppe de saakaldte Spidsborgere, hvilket Ord afledes af Spids, Spyd, og betydede de Lejesvende, som Borgerne stillede i deres Sted i Krigstjeneste og som derfor havde visse Fordele, men ikke fuldkommen Borgerret.

Gaderne var Kommunens Ejendom og det var tilladt at expropriere en privat Ejendom til Anlæg af ny: "Behøver. Byen noget Stræde eller Vej gennem nogen Borgers Gaard eller Jord til Kongens eller Stadens Nytte, da skal han det tillade og tage der Gengæld fore; vil han ikke, da maa Foged og Borgmestre og Raadmænd alligevel ramme Byens Bedste, og det staa siden til Kongen, om han nogen Gengæld have skal". 5) Gaders Brolægning omtales ikke i denne Periode, undtagen den der 1518 skede foran Raadhuset, men da der i Slutningen af det 15de og Begyndelsen af det 16de Aarh. levede en anset Mand Jens Brolægger, maa det antages at hans Profession dog paa den Tid har været almindelig

__________

1) K. D. I. 262, 312, 318, 324, 334, 345.

2) K. D. I. 315, 318, 325.

3) K. D. I. 260, II. 197.

4) K. D. I. 281-86.

5) K. D. I. 20, 46, 47, 169.


303

brugt. En Forordning af Kristiern I. 1458 forbyder Borgerne at "lade gøre højere Gader for deres Gaarde eller højere sættes deres Fod af deres Hus, end som Borgmestre og Raad forevise at skælligt er. Hvo sin Nabo forlægger med saadan Højfærd, han skal bøde tvende 40 Mk., Halvdelen mod Os og halvt til Byen og skal dog skikke sin Bro og Husfod efter Borgmestres og Raads Sigelse inden saadan skællig Tid, som ham vorder forelagt, hvilket om han ej gør, da skal saadan ulovlig Bygning være forbrudt til os og Kronen." 1) Herved tilsigtede Kongen at gøre Gaderne jævne og farbare og hindre Folk i at forulempe Naboerne med at lade Afløbet løbe ind paa en lavere Grund. Det er rimeligt, at man ikke skulde brolægge hele Gaden foran sin Grund men kun Fortovet; dette ses i det mindste oftere at tilhøre Ejendommen, men er dog vistnok tit købt af Kommunen, ofte formodenlig forat man kunde bygge Boder og Skur derpaa. 1504 solgtes en Gaard paa Østergade med sin "Forthaa". 1541 og 1546 solgte Staden til Grundejere i Studiestræde 2 smaa Stykker Jord til en "Forthaa". 1511 købte en Mand af Staden "den Forthaa liggende ud med Stranden neden for hans Gaard", og som i sin Brede langs Stranden var 13 1/4 Alen; da hans Gaard laa ved Siden af Markvard Rønnovs Gaard, laa den altsaa paa Nordsiden af Snaregade, men denne var endnu ikke udlagt og var alene Strandbred. 2)

Om Bolværk til Stranden udsiger en Forordning 1461: "Skal hver holde og have sit Bulvirke færdigt fore sin Jord eller Gaard ved Stranden, det være sig egen Jord eller Pantejord, ihvem hun helst kan tilhøre. Lærd eller Læg; hvo dette ikke vil gøre, da skal Borgmestre ham lade til Tings stævne og Lavdage (Stævnedage) forelægges, og for

__________

1) K. D. I. 196.

2) K. D. I. 287, 346, 347, II. 178. Taa betyder Vej, Fortaa altsaa den smalle Vej foran Huset. Fortaa bruges ogsaa om Driftsvej for Kvæget til Bymarken, derpaa om selve Græsgangen. 1529 gav Kannik Jep Heye Staden 100 Mk., (ordi han havde sit Kvæg gaaende paa Stadens Forthaa.


304

hver Lavdag ham overganger, bøde efter Stadens Privilegier. Sidder han over fjerde Lavdag, da blive saadan Jord eller Gaard forbrudt under Os og Kronen". 1)

Husene var i Stadens ældste Tid lave. Gavlen vendte til Gaden og havde ofte en meget lille Brede, især i den gamle Del af Byen. hvor Grunden var kostbar og hvor det gjaldt at bo saa tæt sammen som muligt i Nærheden af Torvet, Bag Husene var saa Gaarde og ofte Haver, hvilke sidste sædvanlig vendte ud imod en anden Gade. Træhuse var almindelige. 1385 udlejedes en privat Grund i Tydskemannegade paa den Betingelse, at hvis Lejeren i de 20 Aar, Lejemaalet varede, tømrede et Hus paa Grunden, skulde Tømrets Værdi godtgøres ham. 2) Senere blev klinede Vægge (opmurede af Straa og Ler) almindelige, saa at der endnu saa sent som 24de Okt. 1520 kunde komme kgl. Befaling at alle, "som have deres Gaarde og Huse her i Kjøbenhavn ud til Gade og Stræde, som ere klinede med Ler, at de skulle lade nedtage de Ler-Vægge og Gavle og mure dem op igen med Mursten imellem Stolper"; dette skulde ske inden næste Pinse, ligesom alle øde Jorder ogsaa skulde "opbygges med mærkelig Bygning"; i modsat Fald skulde de paagældende Ejendomme være hjemfaldne til Staden og Kongen. 3) Fra den Tid skriver sig altsaa det tredje Trin i Bygningsmaaden, nemlig Paabud af Bindingsværk. En Uskik, som først afskaffedes 1549, var Fjælegavle, og det paabødes da at bygge stærke Lergavle eller Mur og at de øverste Lofter i Husene blev lerslagne ligesom de nederste. 4) At Brandfaren var overordenlig stor i hine Tider, kan man vel slutte sig til, og fra Øvrighedens Side var der intet andet at gøre end saa vidt muligt at sørge for Opførelsen af Stenhuse eller idetmindste for Tegltag. Hertil virkede den ved Anlæget af Teglgaarden, ligesom Graabrødrekloster ogsaa havde en saadan (se S. 98 og 167).

__________

1) K. D. I. 199.

2) K. D. I. 123-24.

3) K. D. I. 304.

4) K. D. II. 282.


305

Særlig Fortjeneste af Bygningsmaaden havde de gejstlige Stiftelser, idet Kapitlet allerede fra 1433 af gjorde det til Betingelse for dem, der byggede paa dets Grunde, at lægge Tegltag paa ny Bygninger 1); undertiden siges det udtrykkeligt, at Taget skal være "med Sten og ej med Straa". Allerede i et Lejebrev af 22 April 1463 betinges det af en Lejer af en Stenbod i Saltboder, at han skulde bygge et Hus paa 2 Stokværk (in altitudine duorum soliorum) og desuden vedligeholde Stenboden paa Tag og Mur. Senere blev det en almindelig Betingelse for Lejeren inden 3 Aar at bygge en ny god, duelig Bygning, muret mellem Stolper ud til Gaden og med Stentag (1525), eller et Stenhus, 2 Loft højt ud til Gaden, eller, hvis Lejeren ikke formaade dette, et "mærkeligt" Hus, 2 Loft højt, muret mellem Stolper til Gaden og med anden god Købstadbygning i Gaarden og med Stentag (1529); dette sidste var overensstemmende med en Formular, som Kapitlet vedtog 1524. 2) S. Peders Kirke bestemte 1497, at hvad en Lejer byggede, skulde tækkes med Sten- eller Straatag. 3) En Tid synes man at have foretrukket Træ for Straa, ti da Nikolaj Kirke 14 Septbr. 1464 udlejede en Gaard, skulde hvad der byggedes ud til Gaden tækkes med Sten, "og hvor der anden Sted paa bygges, maa tækkes med Fjæle og ikke med Straatag". Magistraten fastsatte lignende Bestemmelser, men da Byens Grunde laa udenfor den mest bebyggede Del, tog den dog ofte intet Forbehold. Da den 1472 udlejede en Gaard paa Amagertorv, paalagdes det Lejerne "hvad som nu bygget er eller de her efter paa forskrevne Gaard lade bygge, skulle de lade tække med Stentag". En Grund ved Nørrevold skulde Lejerne 1525 bygge og forbedre med god, nyttelig Bygning, og "hvis de bygge skulle de tække med Sten og ej med andet Tag"; samme Aar skulde Lejerne af en Gaard paa Østergade "bygge og forbedre med god

__________

1) K. D. I. 160, II. 65 og mange flere Steder.

2) K. D. II 222, 225, 243, 251.

3) K. D. I. 247.


306

nyttelig Købstads Bygning muret imellem Stolperne, Egetømmer og Stentag". 1) Vi vil saaledes paa Reformationstiden finde Bygningernes Udseende til Gaderne gennemgaaende af Bindingsværk eller Grundmur, for en stor Del forsynede med Tegltag, derimod vil man inde i Gaardene endnu finde baade Ler- og Træhuse. Til Opførelsen af Stenhuse var det en Lettelse, at Borgerne allerede 1280 havde faaet Tilladelse til at skære Kalksten paa Saltholm uden nogen Afgift. 2) Af de ovenfor S. 199-210 opregnede gejstlige og adelige Gaarde var sikkert mange Huse af Sten, i alle Fald af Bindingsværk; men i Løbet af det 15de Aarh. blev Stenhuse mere almindelige; det nævnes dog altid udtrykkeligt, naar et Hus var Grundmur, hvilket viser, at dette dog var en Afvigelse fra Reglen. I Jordebogen fra c. 1380 nævnes kun faa Stenhuse og Stenboder, alle i Nærheden af Gammeltorv.

At der ogsaa har været store Gaarde tilhørende Borgere, kan man f. E. se af, at flere Borgergaarde har givet Navn til Gader, som det nedenfor vil ses. Mærkeligt er det at der ofte holdtes offentlige Møder i Borgeres Huse, der altsaa maa have været rummelige og anselige. 21 Septbr. 1463 var der kongeligt Retterting i Kjeld Nielsens Gaard, 10 Sept. 1464 i Hemming Jensens Stue. 1468 bestemtes ved en Forhandling mellem danske og svenske Deputerede i Halmstad, at de 12 svenske Herrer, der besvor Forliget, i Tilfælde af at dette alligevel ikke blev holdt, skulde møde til en bestemt Tid i Gerlag Flors Hus "og holde der et viderligt Fængsel til Ende ud, og aldrig at udkomme uden Kongens og Rigsraadets Samtykke". 3)

Af Stenhuse nævnes 1364 et nordøst for Kødmangerboder, altsaa i Vimmelskaft; den nævnes som tilhørende Frue Kirke i Jordebogen fra c. 1380 og liggende i Tydske-

__________

1) K. D. I. 206, 372, 373.

2) K. D. I. 29.

3) K. D. II. 120, Kristian I.'s Dipl. 200, utr. Dipl.


307

mannegade; i Jordebogen fra c. 1380 Torbern Gunnersens i Nørregade og et, som Biskoppen havde købt af Botulf Avesen; videre Thomas Tagesens i Tydskemannegade 1401, Morten Gregersens i Raadhusstræde (Studiestræde) 1402, Katrine Wædikes Stenbod imellem Klædeboderne 1421, et Stenhus i Vombadstuestræde 1433 op til Niels Pedersen Værkmesters Hus, Erkebispens Stenhus østen for Gammeltorv samme Aar, Stenhusgaard i Skomagerboderne 1434, Niels Viders Enkes Stenhus 1441, Væbner Anders Jensens Stenhus norden for. Gammeltorv 1450, Skipper Hennikes Stenhus i Klædeboderne 1450, Jep Klavsens Stenhus paa Hjørnet uf Saltboderne og Klædeboderne (S. 91-92), Henrik Klavsens Stenhus vesten for Frue Kirkegaard 1462, som han selv havde opført, Frue Kirkes Stenbod i Saltboderne 1463, Torben Billes Stenhus østen for Gammeltorv (S. 95), Henrik Dringenbergs Stenhus ud til Læderstræde 1488, Byens Stenhus paa Hjørnet af Gammeltorv og Klædeboderne 1492, Stenhusboder i Klosterstræde 1491, osv. Stenhusenes Tal tiltog sikkert stærkt henimod Reformationstiden.


__________


<-Forrige . Indholdsfortegnelse . Næste->

Opdateret: lør jan 8 20:38:44 CET 2005
Publiceret: lør jan 8 20:38:42 CET 2005
© eremit.dk 2001 - 2010 . Må frit anvendes og citeres med kildeangivelse
Kontakt:

Creative Commons License
Dette værk er licensieret under en Creative Commons Navngivelse-Ikke-kommerciel-Ingen bearbejdelser 2.5 Danmark Licens.

Valid HTML 4.01 Transitional  Valid CSS!
Sidens top