eremit.dk
Sti: Forside > Forfatterindeks > KHB > Kjøbenhavn i Middelalderen.

Kjøbenhavns Historie og Beskrivelse I

Kjøbenhavn i Middelalderen
    - kap. XXIII

Kbh., G. E. C. Gad, 1877

Oluf Nielsen (1838-1896)


Denne eTekst er en nøjagtig kopi af teksten i den originale trykte udgave. Teksten er fremstillet med OCR teknik hos eremit.dk. Teksten er udgivet til undervisning og forskning, og kan frit bruges til sådanne ikke kommercielle formål.


<-Forrige . Indholdsfortegnelse . Næste->

XXIII. Skolen, Universitetet og Bogtrykkerkunsten.

I Tydskland var der i Middelaldren foruden de lærde Skoler ogsaa Folkeskoler i de større Byer, og Lærerne dannede der et eget Lav, hvis Medlemmer som hos Haandværkerne kaldtes Mestre; deraf Navnet Skolemester. 2) I Danmark findes næppe Spor af disse saakaldte "Skrive- og Regneskoler" førend efter Reformationen, om det end ikke er urimeligt at antage, at saadanne har været til før. Den eneste Skole vi kender fra den katholske Tid er Frue Latinskole, der var knyttet til Kapitlet og som Hovedformaal havde Uddannelse af Præster. Kyndigheden i det latinske Sprog var her Hovedsagen og forresten vænnedes "Peblingene" allerede fra smaa af til kirkelige Forretninger, idet de brugtes som Kordrenge, for hvilke der under den stadige Gudstjeneste jævnlig var Brug. Skolen er sikkert lige saa gammel som Kapitlet; 1247 nævnes ogsaa en Magister Toti som "rector scholarum". 1340 skænkede Hertuginde Ingeborg af Samsø og Halland Asminderød Kirke til Skolen imod at Skolemestren ("scolasticus") aarlig skulde holde visse Sjælemesser. De fattige Peblinge 3) var som

__________

2) Maurer Städtewesen II. 472-73.

3) Grunden til at disse har givet Navn til Peblingesøen kendes ikke. H. Svaning fortæller i sin Christiernus II. S. 443, hvorledes Sigbrit 1520 vilde, alene ledsaget af en Pige, gaa ud at se Lejren ved Solbjerg, men da hun var kommen i Nærheden af S. Jørgen, blev hun overfalden af 2 Soldater, som kastede hende i Peblingesøen ("lacus qui a scholasticis nomen habet"). Den foran S. 104 omtalte Landevej [ fortsat side 272 ] mellem S. Jørgens Sø og Peblingesø har vistnok noget norden for nuv. Ladegaard delt sig, saaledes at den ene Vej er gaaet til, Serridslev og den anden til Solbjerg og videre.

[271]

272

oftest henviste til at søge deres Brød for hver Mands Dør og de betænktes jævnlig i Testamenter; saaledes skulde Besidderen af Dr. Peder Albertsens Alter i Frue Kirke hver Tamperlørdag give dem 100 Hvedebrød. Historiegrafen Hans Svaning, der under Kristiern II. gik i Kjøbenhavns Skole, fortæller hvorledes Peblingene, forat skilles fra andre Tiggere, bar en særegen Dragt, nemlig en Kappe, som naade til Anklerne og hængte over den venstre Skulder, medens den højre Arm alene stak udenfor til at modtage Almisse med og gæmme denne i Kappen; paa Hovedet bar de en rund Hætte, oftest af sort Farve, fra hvilken en bugtet Hale hang ned i Nakken; 2 store Bugtninger paa Halen skulde tilkendegive, at de Danske 2 Gange var faldne fra Kristendommen, og derfor advare Drengene for Vildfarelser. Sigbrit kunde ikke lide disse kappeklædte Skoledrenge, der gik omkring i Gaderne og tiggede om Brød; hun mente, at deres Dragt var en Tyvedragt og bevægede Kongen til at forbyde Peblingene at tigge, hvorfor mange blev nødte til at blive Bønder eller Haandværkere. 1) Strengheden i Disciplinen fremgaar af Kristiern Pedersens bekendte Ord, hvorledes "samme ufornumstige Skolemestre og Hørere flængte, siede og hudstrøge og sloge de fattige Børn, Peblinge og Degne, at Blodet løb ned af Ryggen paa dem i deres Hoser for en Tøddels eller Ords Skyld". "Forsømte og nogen ung Dreng eller Pebling sin Skolegang paa en Time eller 2 eller paa en halv Dag, da skulde han slide saa mange Ris som en Tyv, der havde stjaalet en Hest eller en Ko, og fast flere; de lode dem ikke nøje dermed, at de saa hudstrøge dem selv, men der skulde og hver af de andre Peblinge give hannem et Slag med Riset paa hans Bag;

__________

1) J. Svaningius: Christiernus II. S. 224-26.


273

tilmed slog han og ikke saa hardt som Mestren vilde, da fik han selv paa Arsen derfore". 1)

Skolen har vistnok altid ligget mellem Frue Kirkegaard og Klædeboderne. I Jordebogen fra c. 1380 nævnes paa Nørregade (Saltboderne) en Gaard nærved Skolen og 2 Boder, der tilhørte denne (ex parte scolarium 2)). 1478 var Skolen en kort Tid indrømmet Universitetet til Forelæsninger. Da der 1539 omtales en Gaard paa Nørregade ved den gamle Skole, maa man forudsætte, at der da har været en ny og denne maa være anlagt tæt op til den gamle paa det vestre Hjørne af Lille Fiolstræde og Skindergade, hvor den var indtil 1807. 3)

Erik af Pommern havde allerede 1419 faaet Pavens Tilladelse til at oprette et Universitet i et af de 3 nordiske Riger, men de urolige Tider havde hindret Iværksættelsen heraf, indtil Kristiern I. under sit Ophold i Rom 1474 fik fornyet Tilladelse og udvirkede den pavelige Bulle af 19. Juni 1475. Kongens Pengemangel trak dog Sagen i Langdrag, men under 4. Oktober 1478 kundgjorde han, at han havde stiftet et Universitet i Kjøbenhavn og havde overdraget Mag. art. og Lic. med. Peder Albertsen at rejse ud af Landet forat antage Doktorer og Magistre til at holde Forelæsninger; han fritog desuden det ny Universitet for verdslig Jurisdiktion og stillede det umiddelbart under Biskoppen, Dekanen og Domprovsten i Roskilde samt Dekanen i Kjøbenhavn som dets "Konservatorer". 1. Juni 1479 foregik Indvielsen i Frue Kirke, idet Peder Albertsen, der kort efter blev Doktor og nu blev Visekansler, havde medbragt de fornødne Lærerkræfter fra Køln. 79 Personer, deriblandt dog flere ansete ældre gejstlige og verdslige, blev indskrevne som akademiske Borgere, og Dekanen ved Kjø-

__________

1) Kristiern Pedersens Skrifter IV. 503-504.

2) K. D. I. 101.

3) Om Skolen se Rørdams Kjøbenhavns Kirker og Klostre S. 82-87.


274

benhavns Kapitel Mag. Jesper Henriksen blev den første Rektor. Denne sidste Omstændighed har særlig Interesse, ti der kan ikke paavises nogen Slags Indtægt, som Kongen har henlagt til Universitetets Opretholdelse; han har ligesom henvist det til Kapitlet med de rige Midler, idet han saavidt muligt lønnede Lærerne med Præbender og Vikarier under dette. Han havde nok henvendt sig om Hjælp til Landets Biskopper, men som det synes uden Frugt.

De første Forelæsninger holdtes ogsaa i Kapitlets Skole, men da denne Plads formodenlig vanskelig kunde undværes, formaade Kongen Magistraten til paa 10 Aar at overlade Universitetet den gamle da nedlagte Raadstuebygning paa Hjørnet af Studiestræde og Nørregade (se S. 92, 94-95), hvor nu Bispegaarden er. Da de 10 Aar var gaaede, tog Magistraten sin Bygning igen under Kongens Fraværelse 1491, ikke uden Modstand fra de højlærde og vistnok kun ved Hjælp af Tvangsmidler, 1) da Kong Hans siger, at det blev taget tilbage "vældelig". Ved Kongens Forestilling overdrog Magistraten dette gamle Raadhus næste Aar i Mageskifte til Kapitlet, der altsaa ogsaa ved denne Lejlighed har maattet afgive af sine Ejendomme til Fordel for Universitetet, som nu igen indtog det gamle Raadhus og 1512 forøgede dette med en Bygning ud til Nørregade. Paa dette Sted vedblev nu at være "Studiegaard" indtil Universitetets Opløsning, hvorom den tilstødende Gade endnu bærer Vidnesbyrd, idet dens Navn ændredes fra Raadhusstræde til Studiestræde.

Kong Hans kom 1484 overens med Rigsraadet om at Gejstligheden og Adelen skulde yde Pengebidrag, for hvilke der skulde købes Jordegods til Studiets Opholdelse, og han lagde selv Fakse og Sæby Kirker til Underholdning for 2 Læsemestre. Rigens Hovmester Povl Laxmand bestemte 1491 at en Universitetslærer skulde have Indtægten af et af ham stiftet S. Peders Alter i Frue Kirke, og Dr. Peder

__________

1) Se Marmora Danica I. 127.


275

Albertsen gav 1512 den østligste Del af Regensens Grund til dette Alter, ligesom han lagde Grundstammen til Bibliotheket. 1497 afstod Dekanen S. Margrete Alter til Universitet, og 1505 henlagde Biskoppen i Roskilde Gladsakse og Herlev Kirker til Underholdning for en Professor i det filosofiske Fakultet. 1511 blev S. Jakobs Alters Vikariat forenet med et filosofisk Professorat. Professorernes Tal var næppe større end 8, deraf 2 Theologer og 2 Jurister; den første medicinske Professor var Alexander Kinghorn, der indkom i Landet 1513 og tillige var Kongens Livlæge; efter Kristiern II.'s Bortrejse 1523 kom han, der da var i Skotland, ikke tilbage. Universitetet var næppe meget besøgt, da Udlandet vistnok tilbød rigere Midler til Studenternes Underhold. Kong Hans forbød danske Studenter at rejse til andre Universiteter undtagen til Upsala, førend de havde studeret her 3 Aar, og Kristiern II. paabød, at de i saa Fald først skulde tage Bakkalavreigraden her hjemme. 1514 vedtoges, at hver Kirke i Landet aarlig skulde yde 1 Skilling til Universitetets Vedligeholdelse. En væsenlig Fremgang for Studierne frembød det Kollegium, som Karmeliterne 1519 oprettede i det nuværende Valkendorfs Kollegium i Lighed med hvad der fandt Sted i Paris og Oxford, hvor Studenterne levede sammen i klosterlig Tugt under en Forstander, der tillige var akademisk Lærer. Dette varede kun i 4 Aar (se foran S. 173). Under Kristiern II. forøgedes ogsaa Professorernes Tal, og Biskop Lage Urne stiftede 1522 et nyt Kannikedømme paa Smørum og Ledøje Kirker, hvis Besidder skulde holde Forelæsninger ved Universitetet og undertiden prædike for Almuen.

Biskop Lage Urne forbød den, der ikke var Bakkalavr eller Præst, at høre theologiske Forelæsninger og paabød at Lærerne skulde henvise de studerende til de Studier, der mest kunde gavne og mindst skade og hvortil de syntes dem mest skikkede, men de kunde ikke selv vælge. Dette var vistnok en Pind til Universitetets Ligkiste. Da nævnte


276

Biskop døde 1529, kunde de Professorer, der var Luther hengivne, ikke længer dølge deres Sympathier og tog Ansættelse ved den lutherske Præsteskole i Malmø; dette var Tilfældet med Frands Vormordsen og Oluf Krysostomus. Hans Tavsens Optræden i Kjøbenhavn fremkaldte en saa gennemgribende Forandring i den religiøse Stemning, at det ikke slaar Fejl, at Studenterne ogsaa forlod det katholske Universitet. Vel blev Kongens luthersksindede Sekretær M. Peter Svave 1530 Rektor og flere ny Lærere ansattes, der var den ny Lære hengivne, ligesom Kongen paatænkte Forbedringer ved Universitetet, men de urolige Tider bragte Stansning heri og 1531 valgtes ingen ny Rektor. Hermed er Universitetets Opløsning givet. De Lærere, der havde Præbender, vedblev vel at nyde disse, men Forelæsninger holdtes næppe. Efter Kongens Død 1533 vedtoges Universitetets Genoprettelse paany ved den kjøbenhavnske Reces, men Grevefejden begyndte kort efter, og det blev først givet Kristian III. efter Rolighedens Tilvejebringelse at oprejse det ny Universitet paa Katholicismens Ruiner. 1)

At Lyset ikke blot skulde være for den lærde, men ogsaa efterhaanden udbredes til den menige Mand, dertil har intet virket saa meget som Bogtrykkerkunsten. Den første Bogtrykker i Kjøbenhavn var Godfred af Ghemen, der bode her fra 1489 eller 1490 til 1510. Han var en Nederlænder og virkede først i sit Fædreland. Her arbejdede han i smaa Kaar, men udgav dog en Mængde af de Skrifter, til hvilke der var størst Trang, saasom Skolebøger, Folkeskrifter, religiøse og juridiske Bøger; kun de første var paa Latin, de andre var danske Bøger, der, skjønt de vrimlede af Trykfejl, dog hurtig udsolgtes, hvilket vidner om den store Betydning, et fast Bogtrykkeri fik for Folkets Ud-

__________

1) Om det katholske Universitet se Werlauffs Universitetsprogram 1850 og Rørdams Kjøbenhavns Universitets Historie 1537-1621 I. 7-29.


277

vikling. Større Værker, der krævede en smuk Udstyrelse, tryktes derimod i Udlandet. 4) Da Godfred af Ghemen hørte op, begyndte Tydskeren Matthæus Brandis, der 1485-97 havde trykt i Lybæk og 1504 i Ribe, men han fortsatte ikke Ghemens Trykkeri, førte derimod sit eget med sig. Han trykte her fra 1510-12 og hans Trykkeri er rimeligvis købt af Povl Ræf, Kannik i Kjøbenhavn og 1508 Universitetets Rektor. Denne var, ligesom vistnok ogsaa hans Forgængere, selv Forhandler af sine Bøger og virkede lige til 1520; senere trykte han Bøger i Aarhus. 1519-20 har de rejsende Bogtrykkere Melchior og Balthasar Blumme trykt Bøger her og 1528 Peter Brandis, men i Aarene 1521-27 er intet Skrift trykt her, ej heller 1529-31. 1532 begyndte Tydskeren Hans Vingartener eller Hans Vingaard, som hans danske Navn blev, sin mangeaarige Virksomhed, der har været af den største Betydning for Udbredelsen af Reformatorernes Ideer. Fra en meget tarvelig Udstyrelse udviklede hans Tryk sig efterhaanden til det bedre, men store Værker, som den danske Bibel, kunde han ikke trykke. 2)

__________

1) C. Bruun: Aarsberetninger fra det store kgl. Bibliothek I. 54-59, 176-78, 176-78, II. 394-95.

2) Smstds. I. 196, II. 391, 395-98.


__________


<-Forrige . Indholdsfortegnelse . Næste->

Opdateret: lør jan 8 11:55:46 CET 2005
Publiceret: lør jan 8 11:55:44 CET 2005
© eremit.dk 2001 - 2010 . Må frit anvendes og citeres med kildeangivelse
Kontakt:

Creative Commons License
Dette værk er licensieret under en Creative Commons Navngivelse-Ikke-kommerciel-Ingen bearbejdelser 2.5 Danmark Licens.

Valid HTML 4.01 Transitional  Valid CSS!
Sidens top