eremit.dk
Sti: Forside > Forfatterindeks > KHB > Kjøbenhavn i Middelalderen.

Kjøbenhavns Historie og Beskrivelse I

Kjøbenhavn i Middelalderen
    - kap. XXII

Kbh., G. E. C. Gad, 1877

Oluf Nielsen (1838-1896)


Denne eTekst er en nøjagtig kopi af teksten i den originale trykte udgave. Teksten er fremstillet med OCR teknik hos eremit.dk. Teksten er udgivet til undervisning og forskning, og kan frit bruges til sådanne ikke kommercielle formål.


<-Forrige . Indholdsfortegnelse . Næste->

XXII. Slottet og dets Tilliggende.

Hvorledes Kjøbenhavns Slot eller, som det i den ældste Tid hed, Borgen, i det 14de og 15de Aarh. Kjøbenhavns Hus, har set ud, vides ikke. Det laa paa Slotsholmen, der da var meget mindre end nu, men det var vistnok fra gammel Tid af omgivet af en Grav, der, som vi ser af senere Grundtegninger var af rund Form, hvilken Skikkelse den vistnok har faaet ved at Borgen oprindelig var et rundt Taarn. Det var en gammel Forpligtelse, som Borgerne havde, at ise Slottets Grave, hvilken Byrde var en af de faa Levninger fra den Tid den gamle Landsby Havns Indbyggere var Biskoppens Vordnede. 1457 tillod Kristiern I. "af Vor synderlige Gunst og Naade saa og for Troskab og villig Tjeneste, som Vore elskelige Borgmestre, Raad og Menighed i vor Købstad Kjøbenhavn Os og vort Rige Danmark hertil gjort have og herefter trolig gøre og bevise skulle og maa, da have vi undt og tilladt og unde og tillade med dette vort aabne Brev, at de maa og skulle være fri for Isning, som de her til have været vane at ise omkring vort Slot Kjøbenhavn, til evig Tid". 2)

Om Borgens Opførelse og ældste Tilværelse er talt foran S. 25-27. Den blev allerede 1248 opbrændt af Lybækkerne, og 1368 lod Hansestæderne den fuldstændig ned-

__________

2) K. D. I. 193-94. 17

[257]

258

bryde. Der kan altsaa ikke hverken nu være eller i det 1731 nedbrudte Kjøbenhavns Slot have været nogen Levning tilbage af Absalons Borg. Et er der dog levnet; fra Kældren under Slottets østlige Fløj fører en hvælvet Gang ind under den indre Slotsgaard og her findes omtrent midt under Gaarden et Kildevæld, der kaldes Absalons Brønd og som formodentlig har været til fra en meget gammel Tid. 1)

I Biskoppernes Tid har Slottet næppe været anseligt, Hovedvægten har ligget paa, at det var en stærk Fæstning, der kunde beherske Indløbet i Havnen. Biskopperne havde ej heller fast Bolig her, men opholdt sig kun her af og til. I fredelige Tider afgav Vingaarden og Hovedgaarden i Serridslev vistnok større Bekvemmeligheder; vi ser ogsaa, at Erik af Pommern benyttede denne sidste. Derimod maa Kristoffer af Bajern have indrettet og udvidet Slotsbygningerne, da han ellers næppe kunde have holdt sit Bryllup her. Endnu under Kristiern I. var her dog næppe større Sale, da vi finder, at denne Konge oftere holdt Retterting i Borgeres Huse.

Et Slotskapel blev indrettet af Valdemar Atterdag, der 1361 fik Pavens Stadfæstelse paa sin Stiftelse af Kapeller paa Vordingborg, Kalundborg, Søborg, Gurre, Korsør eg Kjøbenhavn Slotte og de Indtægter, han havde lagt dertil; ligeledes gaves der Aflad til dem, der paa Højtidsdage besøgte disse Kapeller. 2) Det er dog rimeligt, at der ogsaa i Bispetiden havde været et Kapel, der nævnes i alle Fald i Stadsretten 1294 en Slotsklærk. Arcimbold tilsagde 1517 dem, der besøgte Kapellet, samme Aflad, som naar de besøgte de andre Kirker i og udenfor Byen. Kristiern II. stiftede en større

__________

1) I Oldn. Museum under Nr. 10711 findes 2 Trækander, der udvendig er beklædte med forgyldt Sølv og saaledes indrettede, at naar et Glas anbringes over en lille Ventil paa Fodstykket, udflyder Vinen af en Tap paa Kanden. De fandtes i Kristian VI.'s Tid i en lille tilmuret Hvælving i Grunden af det gamle Slot (meddelt af Hr. Justitsraad Strunck).

2) Ny kirkeh. Saml. V. 850-51.


259

Gudstjeneste her, som det synes til Ære for S. Olav, og Povl Eliesens Prædiken 1522, der havde saa skæbnesvangre Følger for Karmeliterkollegiet (se S. 173), er bekendt nok. Samme Mand prædikede 4 Aar efter igen i Kapellet for Fredrik I., hvor han atter paadrog sig Uvilje for sin Fremstilling af Luthers Lære, idet han atter gik imod Strømmen og viste, at han var en Mand, der ikke frygtede for at udtale, hvad han ansaa for Sandhed. Klokkernes Indskrifter tydede ogsaa paa Kapellets Udvidelse under Kong Hans og Kristiern II., idet de bar Aarstallene 1491 og 1520. 1)

Man véd, at Kristiern I. byggede Slottets vestlige Fløj og at Kong Hans fuldendte den; i den øverste Etage var den store Riddersal, hvortil førte en bred Trappe, ved hvis Opgang var indsat de udhugne Stenbilleder af Kong Hans og Dronning Kristine med Aarstallet 1503, der nu findes ved Indgangen til det store kgl. Bibliothek. Det ses ogsaa, at der 1493 omtales Vinduer, Kalk og Bly til "det ny Hus paa Slottet". Men iøvrigt er der ingen Oplysninger om de ældre Bygninger, og det er først efter Reformationen at Efterretningerne bliver noget righoldigere. 2)

I Fredrik I.'s Tid maatte de sælandske Bønder 1529 gøre Arbejde med Udbedringen af Slottets Grav og Vold; nogen egenlig opkastet høj Vold indenfor Graven har der dog næppe været, men maaske nok paa Slotsholmen udenfor denne. Saaledes nævnes 1549 en Vold norden for Slottet. 3)

Op til Slotsholmen stødte Skarnholmen, hvor nu Thorvaldsens Museum er, og vesten for denne laa en anden større Holm, hvor nu Ridehuset er, ligesom der vist alt i Middel-

__________

1) Rørdams Kirker og Klostre S. 267-74.

2) Om Kjøbenhavns Slot findes nogle Oplysninger samlede i F. R. Friis: Samlinger til dansk Bygnings- og Kunsthistorie S. 172 flg. Det Inventarium fra det 15de Aarh., der nævnes i en Anm. til Allens "De tre nord. Rigers Hist.", for Kjøbenhavns Slot, angaar ikke dette, men er saaledes urigtig indført i den der nævnte Registrant.

3) K. D. I. 423.


260

aldren har hævet sig Holme, hvor Fredriksholms Kanal og Tøjhuset nu findes.

De foran S. 27 til 42 omhandlede Stridigheder mellem Biskopperne i Roskilde og Kongemagten om Kjøbenhavn angik foruden Slottet og Staden ogsaa et Landdistrikt, der vel sjeldnere udtrykkelig nævnes, men sikkert altid underforstaas under Slottet og dets Tilliggende. Dog omtales 1493 som Genstand for denne Strid "Kjøbenhavns Slot, Amager, Birket og deres Tilliggelse" 1), foruden at Amager flere Gange nævnes i Forbindelse med Slottet. 1328 og 1350 omtales rigtignok kun henholdsvis Serridslev og Solbjerg eller Serridslev alene som følgende med dette, medens der 1343 tales om tilliggende Herreder, 2) men dette er sket undtagelsesvis, ti det maa anses for sikkert, at med et Slot var det tilliggende Birk i en uadskillelig Forbindelse.

Af Biskoppens Jordebog fra c. 1380, der er forfattet kort efter at Kjøbenhavn efter Valdemar Atterdags Død var kommen tilbage til Bispestolen, ses at til Birket hørte Serridslev, Solbjerg, Nyby, Valby og Vigerslev, medens det øvrige Bispegods i Sokkelunds Herred hørte under Hjortholm. 3) I tidligere Tid havde Lensmanden paa Kjøbenhavns Slot vistnok haft under sig alt Biskoppens Gods i de nærmeste Herreder, men da det kun var selve Kjøbenhavn Striden drejede sig om, forblev Jordegodset med Undtagelse af Birket selvfølgelig i Bispestolens Eje, naar Kongerne besad Kjøbenhavn. At Birket fulgte med Slottet forudsættes bestemt, naar Serridslev, der 1525 udtrykkelig siges at ligge i Birket, 4) og Nyby allerede før 1536, i hvilket Aar først Bispegodset i det hele inddroges under Kronen, kunde bortforlenes eller sælges af Kongen. 5) Det gamle Kjøbenhavns Birk vedblev at bestaa med samme Omraade, dog med Fradragelse af Serridslev,

__________

1) K. D. I. 227.

2) Foran S. 33, 35-36.

3) S. R. D. VII. 58-59, sammenholdt med 101-103.

4) K. D. I. 361, 368.

5) Foran S. 5 og 12.


261

der, som ovenfor S. 107 er fortalt, overlodes til Kjøbenhavn 1525, indtil omtrent 1620 da Solbjerg blev nedlagt, og da blev Hvidovre lagt dertil; endnu 1666 bestod det af Vigerslev, Valby og nævnte By. Senere lagdes det under Sokkelunds Herred, der 3 Marts 1683 lagdes sammen med Smørum og Ølstykke Herreder til en ny Jurisdiktion, der ogsaa kaldtes Kjøbenhavns Birk, men altsaa ikke maa forveksles med det gamle Birk.

I næsten lige saa nær Forbindelse stod Amager. Denne Ø var fra gammel Tid Krongods, og allerede 1085 gav Knud den Hellige til Lunds Domkirke 5 Bol i Sundbyvester. I den gamle Fortegnelse over denne Kirkes Præbender nævnes desuden blandt disses Ejendomme 3 Bol i Sundbyøster, og et Bol til i Sundby, hvilket formodentlig er i Sundbyvester, der i det hele havde 6 Bol; i Magleby ejede Kirken desuden 2 Bol. 1) Valdemar I. gav Biskop Absalon, som ovenfor S. 27 nævnt, Borgby, hvilket var Kongsgaarden i Taarnby, og hvortil formodenlig hørte hele denne By; idetmindste havde Absalon Patronatsret til Kirken og lagde den under Kjøbenhavns Borg. 2) Af Biskop Absalons Gavebrev til Roskilde Bispestol fremgaar ikke at han ejede andet paa Amager end Borgby, men det er sandsynligt, at han i sin Egenskab af Erkebisp har udvirket, at Lunds Kapitel har overdraget Roskilde Bispestol sine Ejendomme paa Amager. Ved Absalons Død ejede Bispestolen dog endnu ikke hele Amager, ti Præsten Eskil, der overlevede ham (se S. 148), skænkede for sin Sjælemesse til Kjøbenhavns Kapitel 2 Bol Jord i Tømmerup paa Amager. 3) Derimod forudsætter Omtalen af Biskoppens Vragret 1275 og 1294, at Amager tilhørte denne, ligesom det noget senere Tillæg til Stadsretten af 1294, at hans gejstlige og verdslige Ret strakte sig fra Tuleshøj til Gamlebodehavn over Amager og Kjøbenhavn (se S. 23),

__________

1) S. R. D. III. 427, 428, 429. '

2) K. D. I. 3.

3) K. D. II. 12, 845.


262

bestemt udtaler det. 1341 kalder Valdemar Atterdag Amager Biskoppens Land 1), og at denne Ø fulgte med Slottet og Birket, da Erik af Pommern bemægtigede sig dem, ses af Tingsvidnet 1493 "at Kjøbenhavns Slot, Amager, Birket og deres Tilliggende" ikke kunde mindes at være illet og kæret paa Sokkelunds Herredsting. 2) Det er ogsaa klart, at Amager var i Kronens Eje, da Kristiern II. flyttede Hollændere derind og opsagde de danske Bønder deres Fæste.

Da Roskilde Bispestol havde faaet Amager igen efter Valdemar Atterdags Død, bestod den af følgende Byer 3): Sundbyvester, 6 Bol, Sundbyøster, 6 Bol, Maglebylille, 6 Bol, Magleby søndre (Store Magleby), 10 Bol, Tømmerup, 4 Bol, Karstorp (Kastrup), 4 Bol, Thornby (Taarnby), 4 Bol, af hvilke 1 Bol laa til Bispegaarden; til Bispegaarden var 4 Bol, hvilke Bol tidligere laa til Burgby 3); i Ullæthorp (Ullerup), Viberup og Utlundæ (Raagaard?) var 5 Bol, der ogsaa var underlagte Bispegaarden. Af hver Fjerding Jord ydedes 2 Pund Korn, altsaa af hvert Bol 8 Pund Korn aarlig eller 12 Tdr. Byg, desuden gav Bønderne tilsammen 30 Stykker Kvæg, 80 Lam og enhver 1 Gaas og 4 Høns i Sommer og Vintergæsteri. Endelig havdes af Dragør Fiskerleje en betydelig Indtægt (se foran S. 216), og Græspenge; Magleby Kirke var allerede til paa denne Tid.

Som Slottets nærmeste Tilliggende hørte dog især en betydelig sammenhængende Grund, der i den ældste Tid laa udenfor Byen, men som det foran S. 53 er antaget, i Slutningen af det 13de Aarh. blev forenet med den, nemlig hele den Strækning, der laa østen for Slotsholmen og Amagertorv

__________

1) K. D. I. 77, 79, 80.

2) K. D. I. 227.

3) S. R. D. VII. 108.

4) Da Kirken hed Borgby Kirke, hvilket Navn den endnu bevarede i en anden Afdeling af Bispens Jordebog end den, hvori ovenskrevne er indført (S. R. D. VII. 112), saa er Borgby Taarnbys gamle Navn, og Meningen er, at de 4 Bol er tagne fra denne By og lagte til Bispegaarden, der fra først af kun havde 1 Bol.


263

lige til Østergade og maaske endog alt hvad der da laa østen for Købmagergade. Foruden de foran nævnte Holme norden og vesten for Slotsholmen, maa her endnu omtales Bremerholm, nu Gammelholm, hvis Navn vistnok er meget gammelt; det var i Stadens ældste Tid kun en lille Holm, der ved Opfyldning er vokset lige til vore Dage, da den indlemmedes i Bygrunden. At Borgere fra Bremen her har haft Fed paa Markedets Tid, er sandsynligst, og det er sikkert at Holmen aldrig har tilhørt Byen. Bremen var i det 13de og noget af det 14de Aarh. særlig bekendt af sit Øl og dette var paa den Tid det eneste fremmede Øl man kendte, indtil det afløstes af det hamborgske. 1) Holmen har altid været skilt fra Byen ved Vand, hvoraf Holmens Kanal endnu var en Levning for faa Aar siden; imellem denne og Østergade tilhørte al Jorden ogsaa Slottets Herre, altsaa henholdsvis Biskoppen og Kongen.

I Egnen østen for Nikolaj Kirke laa, som det synes paa en Holm, men i alle Tilfælde omgivet af Vand mod vest og syd, Gaarden Østergaard, der er omtalt foran S. 21-22 og 54. 2) Denne Gaard nævnes sidste Gang i Jordebogen fra c. 1380, og 100 Aar efter omtales paa samme Sted Vingaarden, der vistnok har været en kongelig Lystgaard, omgiven af den Frugthave, der gav den Navn. At virkelig Vindruer har været dyrkede her ses af et Brev af 1510 fra Kong Hans til Esge Bilde, Lensmand paa Kjøbenhavns Slot, hvori han beder ham om at sende til Kalundborg "en Kurv fuld af de bedste Vindruer udi vor Vingaard er", foruden 7 Tønder frisk Hamborger 01; Apothekeren

__________

1) Bremisches Jahrbuch II. 109.

2) At den Sorø Kloster tilhørende Grund ikke, som det ovenfor er antaget, laa sønden men østen for Nikolaj Kirkegaard ses af et Skøde af 1442 paa en Grund, hvilket Skøde opbevaredes paa Sorø Akademi, der har arvet Grunden efter Klostret og maa have oppebaaret Jordskylden (K. D. II. 73). Østen for denne Grund laa altsaa Østergaards Grav.


264

skulde sende Klaret. 1) 1496 brugtes Vingaarden imidlertid ikke af Kongen, medens Kongens Have dog stødte op dertil; i dette Aar hedder den nemlig Hr. Benedikt von Ahlefelds Gaard. 2) Siden var den en kgl. Mønt, men ogsaa dette var ophørt 1529, da Fredrik I. med Rigens Raads Samtykke skødede og gav Hr. Johan Rantzau "vor og Kronens Gaard, liggende udi vor Stad Kjøbenhavn ved den Østerport, som nu kaldes Møntergaarden og tilforn kaldtes Hr. Benedikt von Anefelds Gaard"; med Gaardsplads og Haverum strakte Grunden sig fra en gammel Mur, der stod sønden derfor, og imod nord til de ny Kongens og Kronens Boder, som Rentemester Anders Glob paa Kongens Vegne havde ladet opbygge (Lille Kongensgade), 119 Alen og fra Kongens Kaalgaard og imod øst 63 Alen. 3) Johan Rantzau har kort efter afhændet Gaarden til Rigens Hovmester Hr. Mogens Gøye, der af Kongen 1532 fik en øde Jord imellem Gaarden og "det Bys Stræde, som løber ud med Muren og tilforn plejede at ligge til forskrevne Hr. Benedikts Gaard", hvorved han altsaa opnaade at faa sin Grund forlænget mod øst, vistnok en 40 Alen, ud til Voldgaden. 4) Paa Skiftet efter Mogens Gøye skødedes Vingaarden ("og kaldtes førre" Hr. Bendixes Gaard") til hans Svigersøn Hr. Movrids Olsen (Krognos) til Bollerup 1546; da siges Grunden at gaa paa den søndre Side langs det lille Stræde, som løber fra S. Nikolaj Kirkegaard, fra det østre Hjørne af den gamle Mantelmur og indtil Anne Per Villadsens Enkes Boder, nør paa indtil Kongens lange Boder (Lille Kongensgade), derpaa langs disse mod øst indtil den Grøft, som gaar mellem det Stræde hos Muren og Volden, og paa Østsiden indenfor denne Grøft langs et Havegærde indtil det sønderste og østerste Hjørne af den gamle Mantelmur. Vingaarden har bevaret sit Navn indtil vore Dage og er Nr. 6 i Vingaardstræde. Allerede i det

__________

1) Ny Danske Magazin V. 124.

2) K. D. I. 234.

3) K. D. II. 223-30.

4) K. D. I. 381.


265

17de Aarh. var 3 Grunde norden for den ud til Gaden frasolgte og før 1755 en Grund sønden derfor, men den store Have og Gaard bagved disse var endnu bevaret. Haven er siden fraskilt, og en Levning deraf, der endnu er beplantet med Træer, tilhører Stedet Nr. 25 i Lille Kongensgade, men den vil forsvinde i den nærmeste Fremtid. "Hotel du Nord", hvis Strækning langs Vingaardstræde er 50 Alen, er altsaa bygget udenfor den gamle Grænse og paa den gamle Vold og Mur; 1) det er derfor ikke saa underligt, at man i dens yderste Gaard har fundet Levninger af det gamle Taarn, der i Jordebogen af 1496 siges at ligge "paa det Hjørne sønden for Østerport og østen for Hr. Benediktes Gaard". 2)

I Kristiern II.'s og Fredrik I.'s Tid, lod Rentemester Anders Glob, der var i denne Stilling fra 1517 til sin Død 1546, opføre Boder til Embedsboliger for Kongens Betjente, navnlig Skippere og Tømmermænd. Lille Kongensgade betegnes ovenfor som Kongens de lange Boder og det ses, at paa Vingaardstrædes søndre Side var 6 andre Boder. Her fik saaledes Troels Tømmermand 1530 og 1536 Brev paa den vesterste Bod, næstved ham Kristiern Vendelbo 1529 og 1532, den 3dje er maaske den Kristiern II.'s Herold David bebode, den 4de Jens Nielsen Skriver 1533, den 5te Per Skriver eller Per Klavsen og den 6te Skipper Knud 1526 og 1536; 3) den sidste var 9 Alen til Gaden og 30 Alen lang.

Østen for disse 6 "Kongens Boder" blev Jorden ligeoverfor Vingaarden solgt. Op til Skipper Knuds Bod solgtes en Grund 30 Alen til Gaden og 42 Alen lang 1526 til Mag.

__________

1) Ifølge det kgl. Skøde af 9 Maj 1661 (K. D. III. 530) til Henrik Bjelke fik denne en Grund, 65 Alen fra Hjørnet af Vingaardstræde til Graven, langs med Graven 103 Alen, fra en Stenkam i Graven til Kristoffer Urnes Gaard 66 Al. Den Gaard, samme Mand samme Aar købte af Kaj Lykke (K. D. I. 725-27) var 49 Alen fra Vingaardstrædes Hjørne til Vingaarden og er netop "Hotel du Nord"; førstnævnte Grund er altsaa senere udlagt til Torvet.

2) K. D. I. 234. Jfr. S. 52.

3) K. D. II. 219-220, 222, 231, 235, 240, 249.


266

Lavrids Ølmand, der siden afhændede den til Rentemestrene Anders Glob og Kristiern Hvid, hvilke 1529 fik Tilladelse til at indpæle 6 Alen langs Enden af Grunden, der altsaa gik ud mod et Vand.*) Østen op dertil fik Povl Hansen en Jord, 18 Alen til Gaden og 42 Alen lang; det er vist samme Jord "tvært over fra Vingaarden ud mod Stranden" som 3 Borgere 1532 fik Stadfæstelse paa.2) Anders Ludvigsen fik 1526 Skøde paa en Jord østen op til Povl Hansens Jord imellem vor og Kronens Myntergaard og Bremerliolmen, 11 Alen til Gaden, og paa den anden Led saa bred som de andre Jorder, der nu var indhegnede; han skulde bygge et godt Hus paa Grunden, dog ikke saa højt, "at Yinduerne og Luften paa vor Møntergaard dermed forbygges, saa at man ligevel kan se ud i Stranden".3) Østen op hertil .fik Borgmester Niels Stemp en Jord 22 Alen til Gaden; denne solgte den til Peder Gørtze, der afhændede den til Bidder Johan Urne, der 1529 fik Tilladelse til at indtage en 6 Alen bred Jordstrimmel langs bagved denne Jord og indpæle den fra Vandet; østen op til Niels Stemp fik Jørgen Stemp en Jord, der ogsaa var 22 Alen bred til Gaden,4) livilken sikkert var den yderste nærmest ved Volden. Disse afhændede Grunde strakte sig saaledes 103 Alen langs Vingaardstræde, og det er derfor, vi ovenfor har beregnet den Jord, som Mogens Gøye fik mellem Vingaardens daværende Grund og Voldgaden, til 40 Alen, ti nævnte Grunde vides med Sikkerhed at have ligget ligeoverfor Vingaardens Grund.

Ved to af disse Grunde er foran omtalt, at de gik med Sydsiden mod Vandet og fik Tilladelse til at forøge deres Ejendom ved Inddæmning; da de tilmed i Skøderne siges at ligge mellem Vingaarden og Bremerholm, ser inan, at der 42 Alen sønden for Vingaardstræde og i Eetning af øst og vest var Strand og bagved denne laa Bremerholmen, hvilket Forhold

__________

1) K. D. II. 223, 232.

2) K. D. IL 223, 240.

3) K. D. L 363-64.

4) K. D. I. 374-75, II. 223, 229.


267

50 Aar efter betydelig var forandret, idet Vandet da var opfyldt og kun den smalle Kanal, som vi har kendt, var tilbage; i disse 50 Aar er sandsynligvis det meste af Strækningen mellem Admiralgade og Holmens Kanal opdæmmet og indtaget til Kongens Brug.

At Vandet har gaaet op omtrent i samme Afstand sønden for Nikolaj Kirkegaard som for Vingaardstræde, ses af, at Byen 1533 solgte en Grund i Nikolaj Sogn norden op til det Dyb, som løber mellem Staden og Bremerholm og sønden for 2 Præsteboliger, samt en anden Grund op til fornævnte, sønden op til 2 andre Præsteboliger. Den ene af disse sidste, der bebodes af Hr. Hans Køge, vides at have ligget paa Nikolaj Kirkegaard, saa nævnte Grunde altsaa har strakt sig mellem denne og Stranden, 1) der paa den Tid har gaaet over Dybensgade, som vel har Navn af det omtalte Dyb. Jfr. hvad S. 54 er fremsat om Byens ældste Tid, da der allerede gik en Landtunge saa langt, men da der paa den anden Side var Vand mellem Nikolaj Kirkegaard og Vingaarden.

Paa Vingaardstrædes nordre Side og vesten for Vingaarden fik Peder Villadsen 1529 en Grund tvært over for Skipper Knuds Jord (se foran), og vesten op til denne havde Tile Gisler faaet en Grund. 2) Videre gik Kongens Kaalgaard vesten for Vingaarden og formodenlig lige til Nikolaj Kirkegaard. Naar vi nu medtager den sydlige Side af Lille Kongensgade, der fik Navn af de ovenfor nævnte "Kongens lange Boder", saa er vistnok omtalt al den Udvidelse, Byen havde faaet østen og sønden for Nikolaj Kirkegaard, paa hvilket Strøg Vingaarden indtil omtrent 1520 var den eneste Bebyggelse. Den nordlige Side af Lille Kongensgade var Baggaarde til Østergade. Idet vi ved Kongens Nytorv kan afskære omtrent 50 Alen af de deri udmundende Gader, maa

__________

1) K. D. I. 346. Rørdam Kirker og Klostre S. 258, Tillæg S. 152.

2) K. D. II. 230.


268

Nr. 1, 3, 2, 4, 6, 8 paa Østergade have ligget udenfor Bebyggelsen og dels været Voldgade, dels selve Muren og Volden.

I Biskoppens Jordebog omtales en Grund, der var Slottets Kaalhave, og som laa norden for Østergade. 1) Denne fremtræder igen i Byens Jordebog for 1496, hvor Niels Pedersen Oxes Have (se foran S. 210) siges at ligge nordvest op til Hushaven (Slotshaven, af Hus, ældre Navn paa Slot) og Hans Tømelslavere at have en Gaard norden op til Husehaven. 2) 1491 nævnes en ubygget Grund norden for Østergade mellem Knardrup Klosters og Hr. Jost Pedersens Gaarde, hvilken strakte sig 132 Alen imod nord og paa den nordlige Ende gik 20 Alen langs "det store Dige; 3) dette Dige er formodenlig Hushavens Grænse. At denne ikke nævnes i senere Tid maa have sin Grund i, at det netop var dens Grund, som Kong Hans skænkede til Klare Kloster og som ogsaa efter dettes Nedlæggelse vedblev at tilhøre Kronen. Dennes Grund gik mellem Pilestræde og Volden og vistnok mellem Grønnegade og Møntergade, hvilket maa antages for Hushavens Omraade. Grønnegade nævnes rigtignok i Jordebogen fra c. 1380 4), men den maa antages paa den Tid at have været et lille kort Stræde, der mod øst har gaaet fra Pilestræde, paa sin sydlige Side havde Haverne til Østergades Gaarde og paa den nordlige 8 ubebyggede Jorder, vistnok ogsaa Haver, der opregnes i nævnte Jordebog. Den har følgelig sit Navn af, at den førte gennem ubebygget Grønjord, paa samme Maade som Grønningen ved nuværende Østerport. Grønnegade har vel ikke gaaet saa langt mod øst som nysnævnte Ejendom, der gik langs det store Dige.

Idet vi saaledes finder Slottets Jord paa begge Sider af Østergade, er det i højeste Grad sandsynligt, at denne Gades

__________

1) "terram, in qua olera ad castrum episcopi solent plantari" K. D. I. 105.

2) K. D. I. 235.

3) Rørdam Kirker og Klostre, Tillæg S. 101.

4) K. D. I. 108.


269

østlige Del, formodenlig fra S. Jørgensgade, ikke er ført gennem Byens Grund, men er Jorder, der af Slottets Herre er overdraget til Bebyggelse, medens Byen har ejet de vestligste Grunde i Gaden; dog har Byen 1496 oppebaaret Jordskyld af de Grunde, der laa nærmest omkring Østerport, hvilke formodenlig som Del af Fæstningsværkerne er overdragne den til Ejendom. 1)

I nær Forbindelse med Hushaven stod Rosengaarden, der laa umiddelbart nord for den og strakte sig langs Volden omtrent lige til Nørreport, medens den mod vest omtrent begrænsedes af nuværende Købmagergade. Idet Biskoppens Jordebog fra c. 1380 opregner Grunde i den nordlige Del af Byen, omtaler den, at Nikolaj Kirke havde en Jord, som hed Rosengaard og som Kong Valdemar med Uret og Vold fratog denne Kirke. 2) Denne Omstændighed er vanskelig at forklare og kan næppe nogensinde oplyses. Det kan tænkes, at Rosengaarden oprindelig ogsaa har hørt til Slottet, der saaledes har ejet en sammenhængende Jord lige fra Vingaarden til Nørreport, og at den ved Nikolaj Kirkes Oprettelse er henlagt til denne; at dernæst Valdemar Atterdag, der i hele sin Regeringstid besad Kjøbenhavn, har frataget Kirken denne Jord, som den maaske ingen rette Adkomstbreve havde til. Idet Biskopperne igen har faaet Staden i deres Besiddelse, maa de have givet Rosengaarden tilbage til Nikolaj Kirke og denne have afhændet den til Kommunen, der fra Midten af det 15de Aarh. faktisk var Ejer deraf og efterhaanden bortsolgte Grundene, medens der aldrig er Tale om Jordskyld deraf til Nikolaj Kirke. Men idet vi nu kommer tilbage til vor tidligere Omtale af Byens Udvidelse i det 13de Aarh. 3), synes det at dens Forøgelse mod øst er med Jorder, der tilhørte Slottet, medens den ældste Bygrund med Undtagelse af Stranden alene var Kommunens.

__________

1) Se Jordebogen 1496, K. D. I. 234-36.

2) K. D. I. 106.

3) ovenfor S. 53.


270

Om Rosengaarden vil der blive nærmere talt i det følgende.

Paa den østlige Side af Færgebrostræde laa Slottets Smedje "Husesmethen", der nævnes 1475 og 1477. 1) Det i Dokumenter fra 1557 til 1579 omtalte Gamle Tøjhus eller Gamle Smedje, der har ligget omtrent hvor siden Boldhuset var og hvoraf Boldhusstræde har Navn, var vistnok ogsaa ældre end Reformationen. 2)

Et Tilbehør til de gamle Borge var sikkert altid en Vandmølle, hvor Forholdene paa nogen Maade kunde tilstede en saadan. Den sydligste Ende af Raadhusstræde har til den nyeste Tid bevaret Navnet Vandmøllestræde, og selve Vandmøllen fandt man for faa Aar siden Spor af paa den Plads, der nu hedder Vandkunsten. 3). Forholdene her er fra det 17de Aarhundredes Midte blevne saa forandrede, at det er vanskeligt at sige, hvorledes her har set ud førend den Tid. Det maa dog antages, at der for at drive den kongelige Vandmølle maa have gaaet et Vandløb fra Graven ved Vesterport og at dette er opdæmmet foran Vandmøllen og bagved denne er løbet i Stranden. Hvor længe her har været Mølle vides ikke, dog nævnes 1479 "det Stræde, som er mellem Gammeltorv og Vandmøllen" 4), men den er sandsynligvis meget ældre; i Jordebogen fra c. 1380 nævnes vel i den øde Del af Byen en Jord med en Mølle paa, hvilken Jord Didrik Krokarl havde skødet Biskoppen som Bøde fordi han havde saaret en Mand, 5) men det er dog rimeligst at Vandmøllen er et endnu ældre Tilbehør til Slottet. 1526 modtog Staden Vandmøllen i Forpagtning af Kongen for en aarlig Afgift af 16 Mk., men forpligtede sig til at male for Slottet, dog for Betaling; en Maaned efter fik Byen Møllen i Pant for 300 Mk., fordi den havde overladt Kongen 1/2 Læst Krudt,

__________

1) K. D. I. 210, II. 137.

2) K. D. I. 354, 355, 372, II. 307-308, 327.

3) 1547 omtales Gaasebryggerens Gaard ved "Vaterkonsten" og 1574 som "liggende tvært over for Vandmøllen" (K. D. II. 273, 342).

4) K. D. II. 144.

5) K. D. I. 109.


271

og beholdt den til 1547, da Kongen indløste den. 1) 1597 fik Magistraten atter Brev paa den og beholdt den vistnok til dens Forandring under Kristian IV.

__________

1) K. D. I. 362, 363, II. 272, 496-97.


__________


<-Forrige . Indholdsfortegnelse . Næste->

Opdateret: fre jan 7 20:48:36 CET 2005
Publiceret: fre jan 7 20:48:33 CET 2005
© eremit.dk 2001 - 2010 . Må frit anvendes og citeres med kildeangivelse
Kontakt:

Creative Commons License
Dette værk er licensieret under en Creative Commons Navngivelse-Ikke-kommerciel-Ingen bearbejdelser 2.5 Danmark Licens.

Valid HTML 4.01 Transitional  Valid CSS!
Sidens top