eremit.dk
Sti: Forside > Forfatterindeks > KHB > Kjøbenhavn i Middelalderen.

Kjøbenhavns Historie og Beskrivelse I

Kjøbenhavn i Middelalderen
    - kap. XXI

Kbh., G. E. C. Gad, 1877

Oluf Nielsen (1838-1896)


Denne eTekst er en nøjagtig kopi af teksten i den originale trykte udgave. Teksten er fremstillet med OCR teknik hos eremit.dk. Teksten er udgivet til undervisning og forskning, og kan frit bruges til sådanne ikke kommercielle formål.


<-Forrige . Indholdsfortegnelse . Næste->

230

XXI. Haandværkere og Gilder.

Foruden de 2 omtalte Købmandsgilder nævnes en stor Mængde andre, mest Haandværkergilder, men ogsaa flere, om hvilke man maa antage, at de samlede forskellige Klasser. I en Stad med saa gejstligt Præg som Kjøbenhavn kan man ikke undre sig over, at Biskoppen søgte at hæmme de Gilder, der ikke lod deres Vedtægter stadfæste af ham, og vi finder allerede i Stadsretten af 1294 som den første følgende Bestemmelse: "Da man ikke alene skal afholde sig fra det onde men ogsaa undgaa Anledningen dertil, saa maa aldeles ingen af de Foreninger, som i Folkemaalet kaldes Gilde eller Hvirving, holdes i Kjøbenhavn, hverken hemmeligt eller aabenbart, ej heller nogensomhelst andre Samlinger, der paa nogen Maade kan omgaa denne Bestemmelse og træde istedetfor de omtalte Gilder eller Samkvem, og hvorved denne nyttige Bestemmelses Øjemed paa nogen Maade kan hindres, uden de Gilder, som Biskoppen indstifter med sit Kapitels Samtykke. Men den, som overtræder denne Bestemmelse, skal bøde 40 Mk., det halve til Biskoppen, det halve til Byens Kasse, eller ogsaa skal han med Vanære udjages af Byen og maa ikke vende tilbage; den, der med sit Vidende modtager ham i sit Hus, bøde 3 Mk." 1) Denne Bestemmelse fremkaldte stort Røre og var vistnok en af Grundene til det kort efter paafulgte Oprør, ti det omtales, at Borgerne under dette højtideligholdt de af Biskoppen forbudte Gilder, hvis Ejendomme, baade Grunde, Huse, Klokker og Indtægter, Biskoppen derpaa konfiskerede. 2) Disse forbudte Gilder kender vi iøvrigt intet til, men der er dog et, der fik Lov til at bestaa, nemlig Skrædernes og Overskærernes, der var stadfæstet af Biskoppen 1275; de andre har altsaa ikke villet søge en saadan Stadfæstelse og har i deres

__________

1) K. D. I. 42.

2) K. D. I. 63.


231

Vedtægter indeholdt Bestemmelser, som Biskoppen har anset for indskrænkende hans gejstlige og verdsige Magt. Vi finder med Undtagelse af nysnævnte ingen Haandværkergilder nævnte førend det 15de Aarh., og det er næppe nogen Tilfældighed. Derimod var der religiøse Gilder, der efterhaanden gik over til at blive Lavsgilder, idet det saaledes var af S. Knuds Gildes Medlemmer Vognmændene 1478 dannede sit eget, og S. Andreæ Gilde blev 1515 omdannet til et verdsligt Gilde for Tømmermændene; de vedligeholdt dog deres religiøse Karakter. Hvorfor Lavene var helligede denne eller hin Helgen, laa ofte i en Tilfældighed, f. Ex. i at deres Gudstjeneste blev henlagt til et allerede stiftet Alter, men ofte var der en Skytshelgen for hvert Haandværk, saaledes S. Eligius for Guldsmedene. De Bøder, som ydedes i Lavene, fremtraadte ofte i Skikkelse af Voks, nemlig til Vokslys til at brænde for Skytspatronens Alter eller foran Lavets Helgenbillede, der paa Helgenens Navnedag bares omkring i Procession.

Haandværk kaldes i Middelaldren Embede. Det tilsvarende tydske Amt hed Ambacht, paa Latin officium, hvilket Ord forudsætter Begrebet af en personlig tjenende i Forhold til Kommunen og især til Raadet; 1) beslægtet hermed er oldnordisk ambátt, en Trælkvinde; en Haandværker hed en Embedsmand, hvilket Ord i det 16de Aarh. paany indkom i Sproget i Betydning af Befalingsmand paa et Slot, saaledes at der var en Tid da Ordet Embedsmand baade brugtes om en Haandværker og en Adelsmand, der som Lensmand var Kongens underordnede. Ordet i begge Betydninger er indkommet fra Tydskland og viser, hvorledes Haandværkeren dér i sin Opkomst betragtedes som ufri og ikke havde Borgerret, hvilken han i de tydske Byer først efter mange Uroligheder tilkæmpede sig. Her i Landet har vi ingen Oplysninger om slige Rivninger, og det synes at Haandværk-

__________

1) Wehrmann: Die älteren Lübeckischen Zunftrollen S. 23.


232

standen har haft lige Ret med andre Borgere, indtil Handelsstandens Opkomst i det 15de Aarh. lod den en Tid synke noget tilbage, men den kom vistnok allerede til større Myndighed i Slutningen af det 15de Aarh. (se hvad foran er bemærket S. 73 i Anledning af Borgmestervalg".

Oprindelig var ogsaa beslægtede Haandværkere samlede i et Lav, som det viser sig med Pungmagere og Remsnidere, Bundtmagere og Skindere, de 5 Slags Smede i de nedenfor meddelte Uddrag af Skraaer, især naar hvert for sig ikke var talrigt nok til at danne et Lav for sig. Den Udmærkelse, som i Tydskland tildeltes Bagere, Smede, Skrædere og Skomagere fremfor andre Haandværkere, kender vi intet til her, men en viss Rangfølge er dog sikkert tidlig bleven fulgt.

Hvert Lav havde sin egen Vedtægt, der kaldtes Skraa, hvilket egentlig er Navnet paa de Afdelinger, hvoraf den bestod. De blev givne af Lavsbrødrene selv, men blev kun gyldige, naar de billigedes af Raadet. De bærer Præg af at være forfattede af Folk, der ikke var øvede i at udtrykke sig; mange vigtige Ting er ikke medtagne, nogle Skraaer behandler fortrinsvis en, andre en anden Side af Lavets Forhold, som det synes paa Grund af tilfældige Omstændigheder. Man maa nemlig ikke slutte, at et Lav ikke var ældre end dets Vedtægter, men disse er sat i Pennen ved en bestemt Anledning; Uordener ved Møderne, andres Indtrængen i Haandværket kunde jo være tilstrækkelig Grund til at søge Øvrighedens Hjælp til at sikre sig mod Gentagelser. Hvad der mest behandles er Opførslen i Lavshusene, der her i det mindste for flere Lavs Vedkommende tidlig er opstaaede.

En Betingelse for Optagelse i de yngre Lav, men ikke i de ældste, var, at Medlemmerne var "ærlige" (ikke af Rakkerslægt) og ægte fødte, og at deres Hustruer, hvem de ofte skulde ægte inden et Aar efter Optagelsen, var uberygtede. 2 Gange betaltes Afgift, nemlig naar man blev Lærling og naar man blev Mester; Svendestykke omtales


233

aldrig, men man blev Svend, naar man havde lært i et visst Aaremaal. Et Gilde for hele Lavet var altid knyttet til Optagelsen, og man kan af de Retter, der bestemmes, ser hvilke Fordringer man den Tid stillede til et Festmaaltid.

At Svende rejste udenlands synes ikke at have været begunstiget af Lavene, da de mistede deres Broderret, og maatte købe denne tilbage ved deres Tilbagekomst. Giftermaal udenfor Lavet var endnu ikke forbudt, men Ægteskab med en Mesters Datter eller Enke begunstigedes. Undertiden nævnes Penge til Harnisker i Bøde, hvilket viser, at Lavene selv holdt de Rustninger, som Brødrene skulde have i Tilfælde af Krig. At Øvrigheden maatte begunstige Lavs Oprettelse, naar den kunde have et Overtilsyn dermed og især, som det blev Skik ved de yngre Lav, naar det paabødes, at en Raadmand skulde være Bisidder, er tydeligt, ti gennem Oldermændene var der saa skarpt et Polititilsyn og en saa stærk Paavirkning af Sæderne, som man kunde ønske sig, ligesom det var en stor Lettelse at alle mindre Trætter paadømtes paa Lavssamlingerne. 1)

Det er ovenfor S. 121 paavist, hvorledes flere Haandværkere i Stadens ældste Tid ydede en Afgift af deres Arbejde til Biskoppen, men iøvrigt er der fra den ældre Tid kun faa Oplysninger om disse Forhold. I Stadsretten 1294 § 48 hedder det, at den, "der er født i Staden og vil og kan udøve noget Haandværk som Skomager, Skinder og deslige, skal ikke betale noget derfor uden 1 Øre til Fogden og 1 Øre til Staden for Lavstegn". Der synes saaledes for indfødte at være en temlig stor Næringsfrihed, ja de, der gjorde Barnesko, skulde intet betale, og Skomagerne maatte uden Afgift købe de Huder og Skind, de behøvede, ligeledes maatte en Bager bage saa ofte han vilde, uden at de andre

__________

1) En interessant Skildring af det lybske Lavsvæsen findes i Indledningen til Wehrmanns: Die ältesten lübeckischen Zunftrollen 1864.


234

Bagere kunde hindre ham deri. At allerede tidlig Haandværkerne sluttede sig sammen i Lav eller Gilder, ser vi af Skræderskraaen for 1275, men i det hele har der næppe været nogen strengt gennemført Lavsordning førend 1422. Erik af Pommern udgav nemlig dette Aar en Forordning af følgende Indhold: "Alle Embedsmænd (Haandværkere) bjerge og nære sig af deres Embede, saa som er at Borgere og Bymænd, de som ikke saadanne Embeder have, som herefter nævnes, de bjerge sig med deres Købmandskab og med deres Brygning og saadan Købmandshaandtering; Bager bjerge sig af sin Bagning, Suder af hans Skogerning, Smed af hans Smedegerning, Guldsmed af hans Embede, Skræder af hans Embede, Kræmmer af sit Embede, Skinder af sit Embede, og særdeles alle Embedsmænd, i hvad som helst Embede de have, at hver af dem bjerger sig af sit Embede. Dog saa om nogle af disse Embeder vilde vorde ens derom i nogen Købstad og fare uskellig med sin Haandtering, enten med Brygning eller Bagning eller med Skogerning eller med noget af disse forskrevne Embeder, da skulle Borgmestre og Raadmænd med Fogdens Hjælp granske det ud saa ofte, som det Behov gøres, saa at dette forskrevne jo skælligen holdes og tilgaar efter det, som Vor Herre under og sætter Tiden i Landet til."

Kongen bestemte saaledes, at der skulde være særskilte Lav for nævnte Haandværk og at de ikke maatte forenes uden særegne Omstændigheder paabød det. Han underordnede videre efter tydsk Mønster Haandværkerne under andre Borgere og forbød dem at blive Borgmestre eller Raadmænd. Den, der vilde vinde noget af disse Embeder "som de kalde deres Lag", skulde give for sin Indgang lige saa meget som han gav Byen for at blive Borger og ikke mere. Denne Bestemmelse er ogsaa optaget i Kristoffers Stadsret 1), men er anvendt paa dem, der ikke er fødte i

__________

1) K. D. I. 165, 170.


235

Byen, derimod skulde Byens Børn give en Øre Penninge. I Kristoffers Stadsret paabydes, at Oldermændene i Lavene skulde indsættes af Borgmestre og Raad, og han gav Øvrigheden Fuldmagt til at ophæve de Lav, der syntes den unyttige og Byen til Skade. 1) 1525 havde Staden følgende Lav, ordnede efter deres Rangfølge; 1) Bryggere, 2) Guldsmede, 3) Bagere, 4) Smede, 5) Skomagere, 6) Skrædere, 7) Remsnidere og Pungmagere, 8) Kødmangere, 9) Bartskærere, 10) Bundtmagere og Skindere, 11) Vognmænd og 12) Dragere. De mange Haandværkere, der ikke hørte under disse, havde da vist nok Næringsfrihed og var ikke bundne til visse Læreaar eller nogen prøvet Kunstfærdighed; de sidste 6 nævnte er komne til efter 1422, da der dog nævnes Skindere, hvilke her er spaltede i 2 Lav.

Bryggerne synes 1422 at have været i Lag med Købmændene og regnes for lige med dem, ikke med Haandværkere, men 1525 var de et Lav med 2 Oldermænd.

Guldsmedene fik en tydsk Skraa 1429 2), stadfæstet af Kongen og Dronningen og bekendtgjort for Høvedsmanden paa Slottet, Hr. Esge Brok, og for Borgmestre og Raad; til Guds, alle Helgenes og især S. Eligius's (Loyge) Ære var den sammensat af de beskedne Folk, som fordum havde været Guldsmede i Staden, nemlig i Evert Lynings, Oluf Guldsmeds, Verner Guldsmeds, Mester Johans, Andreas Regensteins og Markvards Tid. Den er altsaa forfattet en Del Aar i Forvejen. Lavet kaldtes Kompagni.

Det var en Betingelse forat komme i Lære at være ægtefødt. Ingen Svend maatte arbejde paa egen Regning uden Mesterens Vidende, ej heller gøre Stykværk 3) eller arbejde for Ugeløn. Naar en Svend forsømte sin Mesters Arbejde, skulde Oldermændene vælge 2 Mestre (twe sulues heren) til at undersøge Arbejdet, og hvad de afgjorde skulde gælde. Enhver Læredreng skulde inden 12 Ugers Forløb

__________

1) K. D. I. 165, 170.

2) K. D. II. 52-55.

3) Akkordarbejde.


236

indskrives i "Kompagniets" Rulle. Ingen Svend kunde blive Mester, uden han havde tjent et Aar i Staden. Ingen Mester maatte drage en andens Svend til sig, ej heller forlokke en andens Svend eller Dreng til at give eller sælge sig Sager fra hans Bod (formodentlig forat man ikke skulde udgive en andens Arbejde for sit eget); i sidste Tilfælde skulde han være Mindremand. Det var under streng Bøde forbudt at arbejde i andet end lødigt Sølv og godt Guld; gjorde nogen herimod 3 Gange, maatte han desuden rømme Staden. Naar nogen nedsatte sig som Mester, skulde han eje 5 Mk. lødigt Sølv og Værktøj til 1 Mk.'s Værdi, desuden skulde han give Lavet (Kompagniet) 1 Tde. Øl, 1 Mk. Vox, Lys og Bægere. Det var fra Arilds Tid en Skik, at naar nogen leverede Sølv til Forarbejdning, gav Guldsmeden ham den halve Vægt igen, men skulde denne tillige forgylde med sit eget Guld, var Fortjenesten saa stor som den hele Vægt. Og naar et Arbejde ikke var forsvarligt udført og nogen Mester saa det, skulde han give det tilkende for Domstolen. Skraaen indeholder flere Bestemmelser om Mestrenes Forhold indbyrdes. Mestre i dette "Kompagni" maatte ikke sidde og drikke med hinanden i Kroer eller Ølhuse (in tauernen edder yn birbenken); Bøder udkrævedes ogsaa, naar Mestre skældte hinanden ud, eller slog hinanden paa Øret; slog en Mester en Svend, skulde han bøde en Fjerdedel lødig Mark, men slog en Svend en Mester, skulde han bøde en halv lødig Mark og stille Borgen. Den, der drog Kniv mod en anden, skulde bøde 1 lødig Mark. Den, der slog en anden et Bæger Øl i Hovedet, skulde bøde en Fjerdedel Mark, lødig, men slog han det i hans Skød 4 Mk. Voks. Den, der fratog en anden hans Plads paa Torvet, skulde bøde 1 Tde. Øl, men kom der onde Ord imellem, dobbelt Bøde. Guldsmedenes Gilde var opnævnt efter S. Eligius og der skulde vælges 1 eller 2 Oldermænd. S. Eligii Dag (1. Decbr.) var Helligdag, ingen maatte da arbejde; i modsat Fald bødede en Mester 1 Tde. Øl, en Svend det


237

halve og en Dreng 1 Mk. Voks. Dagen i Forvejen kom Brødrene sammen til Drik og paa selve Festdagen holdtes Sjælemesse vistnok ved Eligii Alter i Frue Kirke, hvor da baade Mænd og Kvinder ofrede. Oldermændene afgjorde Stridigheder mellem Brødrene, og naar en Broder saaledes ikke betalte til den af hine bestemte Tid, skulde han bøde 3 Øre; ligeledes skulde Oldermændenes Samtykke til, naar nogen vilde anklage en Broder for Raadet. Naar en Mester eller hans Hustru døde, skulde den afdøde følges til Graven efter "Kompagniets" Ret; en Enke skulde der vises samme Ære som en Mester, ligesaa en Svend, der havde tjent hæderligt (suuerliken).

1496 fik de en ny Skraa, stadfæstet af Kong Hans, der i det væsenlige var grundet paa den ældre, men har faaet flere Tillæg og desuden er paa dansk, hvilket viser en Fremgang i den indenlandske Industri. Mesterstykket skulde være en Kalk, et Kors (Krutz), en Guldring, hvori en Sten var indfattet, og en Ring og et Forblad (Beslag paa et Spænde i Form af brede Blade eller Plader) 1) til at hægte sammen, enten til en "Borvæ" 2) (Brudekrands) eller til et Bælte; desuden skulde den ny Mester give 4 Mk. Penninge til at lade afholde en Messe ved S. Eligii Alter og 3 Mk. Voks, samt et Maaltid for de andre Mestre til 4 Mk.'s Værdi. Alt Arbejde skulde mærkes med Byens Mærke. Oldermanden og 2 Mestre skulde hver 14de Dag eller mindst hver Maaned gaa omkring og se paa de andre Mestres Gerning, og naar denne ikke var som den burde, havde de Ret til at slaa Arbejdet itu og give ham Advarsel; naar han efter 2 Advarsler ikke raadede Bod paa sit Arbejde, skulde han bøde 1 Mark Sølv. Møntmestren og 2 Guldsmede skulde paa Markeder undersøge alt Arbejde, om det var som det skulde være og var mærket, og for

__________

1) Wehrmann: Lübeck. Zunftrollen 523.

2) Molbeehs Dialekt Lex.: Bore.


238

Overtrædelse var haarde Bøder; udenlandske Guldsmede, som førte daarligt Arbejde, blev det forbudt at sælge saadant. Det var nu, tilladt at arbejde i Kobber og Messing og forgylde og forsølve det, naar der var sat et Mærke paa, der viste, at det ikke var ægte. Foruden ægte Fødsel hos Mesteren krævedes nu ogsaa, at hans Hustru var "ægte af rette og efter den hellige Kirkes Sædvane og uberøgtet". En Svend skulde 2 Gange om Aaret begære Embedet, nemlig ved Paaske og Mikkelsdags Tid, og inden Aar og Dag skulde han gifte sig. En fremmed Mester skulde fremkomme med Bevisligheder om Lære og Fødsel, inden det blev ham tilladt at nedsætte sig. I Tilfælde af Uenighed mellem en Mester og en Svend, havde hver Lov til at vælge 2 Opmænd, med hvis Kendelse de skulde være fornøjede. En Dreng skulde lære i 5 eller 6 Aar og maatte sætte en eller 2 Dannemænd som Borgen for at han ikke løb af Læren; en Svend skulde tjene et eller 2 Aar her hos én Mester, inden han kunde nedsætte sig. Den yngste Mester i Lavet skulde tilsige de andre Brødre til Stævne. Den Mester, der drog bort af Byen med Bo og Boskab og blev Aar og Dag borte, skulde vinde Embedet paa ny. Naar en Guldsmeds Søn eller Svigersøn vilde være Mester, skulde han kun give den halve Indgang. 3 Gange om Aaret skulde alle Brødrene samles og holde 3 Vigilier og Messer for alle kristne Sjæle. 1)

1490 bestemte Kong Hans, at da han var kommen til Kundskab om, at Guldsmedene i Købstæderne gjorde og arbejdede meget "ondt" Sølv, hvorved hans kære Undersaatter, den menige Mand, blev besvegne, havde han nu efter Overvejelse med Rigens Raad fastsat, at hver Guldsmed skulde sætte Byens og sit eget Mærke paa al sin Gærning, og af hver vejet Mark skulde han yde Arbejde, der holdt 14 Lod og 1 Kvintin rent Sølv; hvad der vejede under

__________

1) K. D. III. 16-20.


239

14 Lod, skulde regnes for falsk Gods og Mesteren skulde staa til Ansvar efter Loven. 1)

Bagerne synes fra Begyndelsen af ikke at have været stor Lavstvang underkastet. I Stadsretten 1294 tillodes det saaledes enhver at bage saa ofte han vilde 2); dog ses det af Svendenes Skraa, at der allerede 1403 har bestaaet et Lav af Mestre. 3) I dette Aar dannede Svendene med Borgmestre og Raads Tilladelse, Fuldbyrd og Tilladelse af Oldermændene og alle menige Brødre i Bagergildet et Broderskab og Lav stiftet S. Kathrine til Lov og Ære og deres Sjæle og alle kristne Sjæle til Salighed. 4) Hvert Aar, nemlig Torsdag efter Pinse og S. Knuds Dag efter Jul skulde de lade holde Messe for S. Kathrine Alter i Frue Kirke, og den Broder, der da ikke mødte og ofrede, uden han havde lovligt Forfald, skulde give Bøde. Ved Indtrædelse i Gildet skulde man give en Hvid til dets "Broderlys" (Lys foran Altret), hvilken hed "Gudspenning". En Udlænding skulde give en lybsk Skilling og 3 Hvid til Lavets Drikkekar (stob); disse var kostbare, ti den, der slog et Ølstob eller et Glas itu, skulde bøde 1 Mk. Voks. Hvert Medlem skulde fremdeles give 2 Hvid om Aaret til at forbedre Lysene med, men den, der rejste bort i et halvt Aar, mistede sin Broderret og skulde hver Gang hàn kom tilbage give 3 Hvid i Indgang; havde han derimod været udenlands, skulde han give 4 Skilling i Indgang. Ethvert nyt Medlem, hvad enten det var en Mand, Svend, Kvinde eller Jomfru, skulde give Oldermanden, Skafferen og alle Brødre Haanden og love at ville holde Skraaens Vedtægt. Skafferen skulde afgøre Brødrenes Stridigheder; kunde han ikke forlige dem, skulde de søge hen til Oldermanden for Mestrene; men de maatte ikke klage over hinanden, førend det første Stævne var holdt, hvormed Meningen vel var, at der skulde gaa nogen Tid

__________

1) K. D. I. 223-24

2) K. D. I. 51.

3) K. D. II. 34, 36, 40

4) K. D. II. 34-40.


240

hen, da de mulig selv indbyrdes kunde slutte Forlig. 2 af Brødrene udvalgte Forstandere (vistnok en Oldermand og en Skaffer) skulde staa i Spidsen for Gildet, og den, der ikke vilde modtage Valget, skulde bøde 1 Mk. Voks til Lavets Lys. Til Stævne skulde hver møde, naar han blev tilsagt. Naar nogen ved deres Stævner ("første vi sidde tilhobe") gjorde Bulder og Ustyr og ikke vilde høre Forstanderne og ringeagtede dem, skulde han bøde. Ved Drikkegilderne udvalgtes 2 Skænkere. Den Broder, der blev drukken eller spildte Øl paa en anden, skulde bøde. Det var forbudt Brødre at drikke andre end Gæster til tværs over Bordet, men de skulde "drikke hverandre retsinniges om til". Ingen maatte møde væbnet med sin Kniv (Stemest), ej heller maatte nogen bringe Værge eller lang Kniv med sig, da derved Blodudgydelse let vilde fremkomme. Den, der spildte saa meget Øl paa Bordet, at det ikke kunde dækkes med en Haand, skulde bøde. Gildet betaltes ved Sammenskud ("Ølskud"), og den, der ikke mødte (der bliver hjemme fortruden og vil ikke søge Selskabet og forsmaar det), skulde betale halv Ølskud. Enhver havde Lov til at bede én Kvinde med, men for flere skulde han betale. Den, der fortørnede Oldermanden eller Skafferen, skulde bøde 1/2 Td. Øl. Naar en Broder blev syg, skulde han have 4 lybske Skilling af Bøssen; blev han ikke bedre, skulde han have 4 Skilling til; naar han blev rask, skulde han betale Pengene tilbage af sin første Løn, men vilde han vandre til et andet Sted, skulde han sætte Borgen for Tilbagebetalingen. Døde han og intet efterlod, "da skal det være gjort i Guds Hæder". Brødrene skulde vaage over den afdøde om Natten efter Dødsfaldet og om Morgenen følge Liget til Kirken, og da skulde alle Brødre ofre til Messen for ham og bringe det til Graven, men ingen maatte gaa sin Vej, førend Liget var lagt i Jorden. Det var forbudt at følge barbenet til Graven eller iført en "Skjortesæk". Naar man fik at vide, at en Broder var død andre Steder, skulde Lavet lade afholde en Vigilie og Messe,


241

ligesom hvis han var død her. Det var Brødrene strengt forbudt at lege med Terninger, og enhver, der saa det og ikke aabenbarede det for Forstanderne, skulde give samme Bøde som de, der havde doblet. Brødrene maatte ikke under høj Bøde tiltale hinanden i vred Hu med Ord, der rørte paa Rygte og Ære; det var ogsaa Bøde underkastet at slaa hinanden paa Tænderne eller Kindbenet, at drage hinanden i Haaret for Alvor eller drage Kniv mod hinanden i vred Hu. Den Broder, der fandt en anden fuld paa Bovepladsen 1) og fortav det, skulde bøde lige saa meget som den drukne. Den, der spillede ("legede") om Penge, naar han skulde sælge siu Herres Brød, eller den, der kaldte en Køber bort fra det "Led", hvor en Broder solgte Brød, skulde give Bøder; for den sidste Brøde skulde han pantes til en Værdi af 2 engelske Penninge, men kunde løse Pantet samme Dag for en Hvid; gjorde han det ikke, maatte det gives bort til en fattig ("da maa man det give i Guds Ære").

Enkelte senere Bestemmelser er tilføjede, saaledes, at naar nogen gjorde Ustyr og ikke vilde give sig tilfreds, skulde han skydes ud af 4 Karle og siden bøde 1 Td. Øl og 4 Mk. Voks, naar han blev roligere. En Fortegnelse over alle Brødre fra 1403 og til henimod Reformationstiden er vedføjet Lavsskraaen.

Smedene fik 1512 af Kong Hans Stadfæstelse paa deres Skraa. 2) Deres Lav, der ligesom Guldsmedenes var helliget S. Eligius, omfattede alle de forskellige Slags Smede, nemlig 1) Sværdfegerne, hvis Mesterstykke var et "Pasholteræsværd", en "Rytting" (Dolk) og en Kaarde; 2) Kedelsmedene, der skulde gøre en Bryggepande, en Bryggekedel og en Sodekedel (Suppekedel); 3) Grovsmedene, der synes at have dannet Lavets Hovedbestanddel, skulde smede en Hestesko af 3 "Osmunder" (Klumper Smedejærn), en "Bindeøkse"

__________

1) Legeplads ved Lavshuset?

2) K. D. II. 190-96.


242

(Tømmermands Økse) og en Jærngreb i 4 Mestres Nærværelser hvem han skulde traktere med for 6 Skilling Øl, og Mad til "som han vil have Tak"; derpaa skulde hans Arbejde synes i Lavet af Oldermænd og Brødre og naar det blev fundet godt, skulde han give Brødrene 1 Td. Øl, et Fad fuldt af Mad, en Ost, et Fad Smør og 2 ferske Retter. Videre bestod Lavet af 4) Klejnsmede, der under Tilsyn skulde smede et Par Sporer, en "Spenrighel" og en Stang i et bayersk Bid (til et Ridehestehovedlav) eller et Laaseblad; endelig 5) Knivsmede, der ogsaa under Tilsyn skulde smede Blade til en "Stegemetz" (Dolk), en "Weymetz" (Jagtkniv) og en Kvindekniv; de 2 sidste Slags Smede skulde i Henseende til Beværtningen gøre ligesom Grovsmedene.

Naar et Mesterstykke var blevet antaget, skulde den ny Mester igen gøre Gilde, ved hvilket hver Broder skulde have 2 Hvedebrød, 1 Skonroggen (Sigtebrød), og desuden skulde Maaltidet bestaa af 3 Bøster Flesk (Skinker), 4 Retter fersk Mad, 3 Oste, 3 Fade Smør, 4 Tønder dansk Øl og 12 ny Bægere. Dette "Mesterøl" skulde ske senest 14 Dage efter Optagelsen i Lavet. Det var imidlertid ikke saa let at opnaa dette, ti en Svend skulde 3 Gange om Aaret, et Fjerdingaar mellem hver Gang, møde for Oldermand og Brødre og lade dem forstaa at han agtede at vorde sin egen Mand; første Gang skulde han give 2 Skilling; naar han saaledes havde "æsket paa Embedet" og man havde forhørt sig om hans "Omgængelse, Mandhed og Kunst, som han skal bjerge sig med og gøre Kongen og Staden fuldt (Fyldest) med, Embedet uden Omtale og Forhindring, og den han sig til Husfru faar uden Fordærv" og naar saa hans Kunst var prøvet og hans Mestergærning godkendt, skulde han fæste sig Giftermaal og Borgerskab og ikke før.

To Gange om Aaret læstes Sjælemesser ved S. Eligii Alter i Frue Kirke, og da skulde alle Medlemmer ofre. En Gang om Aaret, nemlig Søndagen før Andreæ Dag (30 Nov.) holdtes den vigtigste Sammenkomst ("Adeldrik"). Paa


243

Lavsmøderne "opklappede" Oldermanden, og da skulde alle være rolige og først rejse sig op og bede Gud om Fred og Naade for sig og for alle kristne Sjæle; den, der da ikke tog sin Hætte af, skulde bøde en engelsk Penning; ellers sad man vistnok med bedækket Hoved. Til Gildet maatte man bede Gæster, men de skulde sidde paa Bænken, medens Brødrene og Søstrene sad paa Forsædet. En Søster, som drev en anden af hendes Plads og gav hende Ukvemsord, skulde bøde 1 Mk. Voks. Naar nogen Broder gik bort af Lavet med "Øverdaadighed" (Overmod) og ikke vilde lyde Oldermanden, skulde der paalægges ham en Bøde, og naar han ikke vilde betale den, skulde han sættes ud af Embedet. Der var ogsaa Straffe bestemte for den, der i Lavshus blev vred med Ukvemsord eller forsmædelig Tale, som trak nogen i Haaret, slog ham i Hovedet eller ved Kindbenet, som drog Sværd eller Kniv i Lavshuset eller i Gaarden, om han end ingen Skade gjorde. Ingen maatte blive til Efterdrik, uden han særlig var indbudt af Oldermanden. En Svend maatte vel komme med Ærinde til sin Husbonde i Lavshuset, men naar han havde drukket med ham og syslet sit Ærinde, skulde han gaa; kom han oftere, fik han intet at drikke, men skulde gaa sin Vej høvisk. Der er flere Bestemmelser om Opførsel i Lavshuset, som vi her ikke vil medtage, men som viser, hvilken Raahed der har været, naar det var nødvendigt at udstæde slige Forbud.

Foruden de sædvanlige Bestemmelser om Ligfærd, Gæld, Oldermandens Myndighed og deslige, er der flere andre af Interesse. Naar en Broder saarede en anden Broder, skulde 6 Brødre fastsætte hans Bøde til Lavet, foruden den, han skulde bøde til Byfogden; dræbte han ham derimod, blev han udstødt af Lavet og kunde aldrig blive Medlem igen, uden Drabet skede af Nødværge. Selv naar Medlemmer gjorde "Spe" ad hinanden, skulde de bøde; naar nogen ikke vilde betale til bestemt Tid, skulde han give dobbelt eller være skilt ved sit Embede. Naar en Broder eller Søster


244

vilde fare Pilgrimsfærd, skulde hver af de andre give en engelsk Penning; led han Ildsvaade, skulde hver give en Grot til Hjælp. Den, der for Retten skulde være i "Lov og Ed" (sværge til Fordel for ham, være Mededsmand) med sin Broder og undslog sig, eller naar nogen overtalte en anden til i saadanne Tilfælde ikke at hjælpe sin Broder i hans Nød og Trang, "da er han regnendes værre Nidding udi sin Ondskab end den, som Sagsøger er, idet han ikke gør det som han er pligtig af Ære og Ret, men hjælper sin Broder paa Fald imod Gud og sin Ed", og han kunde udstødes af Lavet.

Naar en Mester fik en ny Lærling, skulde han give 1 Tde. Øl eller 12 Skilling. Ingen maatte tage nogen i Kompagni med sig, men kun have Folk, der fik en forud bestemt Løn. En Enke maatte nyde Embedet Aar og Dag og kunde faa Tilladelse til at beholde det i Fremtiden. Ingen Svend maatte sælge Arbejde uden Oldermandens og alle Brødrenes Tilladelse; hans Husbonde skulde derfor bøde 1/2 Td. Øl og han selv mistede Varerne. Naar nogen Smed nægtede at arbejde for en Mand, der skyldte ham Penge, saa maatte ingen anden Smed opfylde Mandens Ønske, naar han af den første var advaret om Forholdet. En fattig Broder, som led Nød, maatte 2 Gange om Aaret søge Lavet og drikke frit, dog skulde han først spørge Oldermanden om Forlov. Skiftedage var Mikkelsmesse og Paaske, og kun paa disse Tider maatte en Mester tage en andens Svend i Tjeneste. Fremmede Smede maatte kun sælge i større Partier, undtagen paa offentligt Marked. Smedenes Lavshus var 1547 paa Graabrødreklosters Grund. 2)

Skomagerne fik 1509 en Skraa af Kong Hans 2), men Lavet havde da bestaaet længe. 1434 var Kanniken Hans Kortsen den der læste Sjælemesse i Frue Kirke for Skomagerlavet, uvist foran hvilket Alter, men i dette Aar

__________

1) K. D. II. 181-86.

2) K. D. I. 415.


245

overdrog han til Markus's, Lukas's og Aniani Alter, som han havde stiftet, en Gaard i Tydskemannegade, af hvis Lejeindtægt Alterpræsten skulde nyde 2 lødige Mark Sølv aarlig for at læse Lavets Sjælemesser. Altret hed almindelig Skomageralter. 1) Den omtalte Gaard skødedes 1517 af Altret til Lavet selv; den er omtalt foran S. 138.

Forat blive Medlem af Lavet skulde man bevise at man var ægte født og havde et godt Rygte og at man havde tjent 2 Aar i Staden som Svend; Mesterstykket var et Par gode Støvler og 3 Par gode Sko. Svenden skulde bede 3 Gange om Optagelse og skulde første Gang give 1 Tønde Øl, men kunde da endnu trække sig tilbage; anden Gang skulde han gøre sin Mestergærning og igen give 1 Tde. Øl; derefter skulde han endnu bede tredje Gang og have 2 Gildebrødre til Borgen; han skulde straks give 6 Skilling til Huspenge (Lavshuset) og saa gøre en Igangs Kost med 4 Tønder Øl, Brød og Bøster (Skinker), 2 ferske Retter, Steg, Smør og Ost i tilstrækkelig Mængde og samme Dag give 4 Mk. Penninge til Messer og Gudstjeneste; Aarsdagen derefter skulde han gøre sin anden Kost med 4 Tdr. Øl, Brød og Bøster, og desuden give 2 Mk. Voks og 6 Ørtug (72 Skp.) Byg; derefter skulde han skænke ved Gilderne saa længe han var den yngste Mester. De Gildesøstre, som blev optagne, skulde give til Igang 1 Pund (24 Skp.) Byg, 1 Mk. Voks, 1 Bøste, 1 Ost og 1 Skaal. En Enke maatte bruge Embedet i 3 Aar efter sin Mands Død. En Skomagersvend, der vilde gifte sig med en uberygtet Skomagerdatter, skulde have mere Frihed end nogen anden, idet han skulde alene give den bedste Igangskost og desuden 4 Ørtug Byg, 2 Mk. Pendinge, 3 Mk. Voks og ikke mere; samme Frihed nød en Skomagers Søn. En "Sudersvend" derimod, der vistnok var Betegnelse for de tydske Skomagersvende, havde ingen Lettelse, om han end giftede

__________

1) Rørdam S. 201.


246

sig med en Skomagers Enke, der ej heller maatte lade en saadan bestyre hendes Værksted ("bruge Embedet med sig"). En Mester, der havde været borte Aar og Dag, skulde vinde Embedet igen med en halv Kost. Den, der vilde have Sko fal, skulde udstille dem i sit Vindue i det Hus, han bebode, og i ret Skobod. 1) Hver Lørdag gik 2 Mestre omkring til alle Gildebrødrene og besaa deres Arbejde; fandt de noget, der var daarlig gjort ("ond Gerning"), havde de Ret til at tage det med og fremvise det paa Stævne, hvor Gildebrødrene paalagde vedkommende en Bøde. Naar en Mester antog en Læredreng ("Kendedreng"), skulde han gøre en "Kendekost" med 2 Tønder Øl, Brød og Bøster (Skinker), 2 ferske Retter, Smør, Ost og Steg; men for sin egen Søn skulde han ikke gøre Kost. 2 Svende maatte enhver have, men havde nogen 3, skulde han give Afkald paa den ene, hvis nogen anden Mester behøvede ham. Kom fremmede Skomagere til Byen og falbød Fodtøj paa Torvedage eller paa andre Tider, skulde Byfogden, Skomagernes Oldermænd og "Lensmænd" have Ret til at beslaglægge det, indtil de gav Bøder til Byfogden. Der maatte ingen Skomagere bo i 2 Mils Afstand fra Byen, som gjorde Støvler eller Sko for Bønder eller andre, dog maatte de nok arbejde for Adelsmænd og Præster.

Ved Gilderne skulde Brødrene lægge deres Vaaben fra sig, naar det blev forlangt, og det var strengt forbudt at slaas eller udskælde hinanden i Gildehuset. Ved Begravelser skulde hver "skyde sit Ligskud", nemlig give 12 Skilling i Sjælegave til Messer og Gudstjeneste, førend Liget var i Jorden. De almindeligere Bestemmelser er omtalte foran.

Skræderne fik allerede Lavsskraa 1275; denne er vel ikke bevaret i Original, men der haves dog et Uddrag i en maadelig dansk Oversættelse, 2) hvori man desværre ikke kan

__________

1) Der var altsaa dengang endnu et bestemt Tal Skoboder. Jfr. foran S. 137-38.

2) K. D. I. 26-28.


247

skælne det oprindelige fra senere Tillæg. Lavet var helliget til Trefoldigheden. Kristi Legems Dag gik Brødrene i Procession med Lavets tændte Lys i Spidsen. Formodentlig var Lavet senere det samme som Guds Legems Lav, der omtales 1527 (jfr. dog S. 250), men oprindelig dannede Skræderne et af de mest ansete "Embeder", idet de havde fælles Lav med "Overskærerne", de senere Klædekræmmere; saa længe de var sammen, var deres Gilde helliget Trefoldigheden, men da Kræmmerne som Handlende hævede sig over Haandværkerne, gik de ud af Forbundet og sluttede sig sammen med de andre Købmænd. Derfor finder vi ogsaa at "Skræderhuset", der maa være Skrædernes Lavshus, laa ligeoverfor Helligtrefoldigheds Kompagni i Brolæggerstræde. 1)

Mesterstykket bestod i at skære "et Par Klæder", der skulde sys paa Oldermandens Bord. I Indgang skulde gives 3 Mk. Voks og 4 Sk. Grot, 2 Tdr. dansk Øl, 10 ny Bægere, 2 Fade salt Mad, 2 Fade Smør, 2 Oste med tilhørende Brød. Efter Dødsfald skulde 4 Brødre holde Ligvagt og alle Brødre følge Liget til Kirken. Den, der drog bort fra Byen, enten i Pilgrimsfærd eller anden Rejse, maatte alene overdrage sit Embede til en Lavsbroder eller hans Svend. En Enke maatte bruge Embedet i 1 Aar. Enhver Trætte mellem Brødrene skulde først stævnes for Oldermanden. Ingen maatte dadle sin Lavsbroders Gærning eller sy de Klæder han havde skaaret. Ingen maatte holde Svend "til halv Gærning", i.e.: være i Kompagni med ham. Ingen maatte lave mere end 2 Svende og 1 Dreng. Tog man en Lærling, skulde man give Oldermanden det tilkende. Ingen Lavs-

__________

1) Jfr. foran S. 227. I Duntze: Geschichte der Stadt Bremen I. 502 omtales et Forbud mod at Vandtsnidere tillige var Hosesnidere, og disse sidste oplyses at være dem, der paa Tydsk hed "Scrodere", af scrodern, skære itu. En Skræder, hvilket Ord er afledet af Scroder (Schröder), er altsaa egenlig den, der forfærdigede Hoser (Benklæder og hvad der svarede til Strømper i et).


248

broder maatte tilstæde, at der blev spillet Hazard (doblet) i hans Hus; og hvis Brødrene væddede i Lavshus, skulde "Vedfæ" (hvad de væddede om) tilfalde Lavet. Den, der skar eller syde, førend han havde vundet Lavet, skulde give Bøde for hvert Stykke Arbejde.

Remsniderne og Pungmagerne fremkom 3. April 1460 paa Raadhuset for Ridder Joakim Grubbe, Høvedsmand paa Slottet, og for Borgmestre og Raad og fik Stadfæstelse paa en Skraa, som de havde sammensat. 1) Remsniderne skulde som Mesterstykke gøre et Bidsel, "fade" Hovedlavet i 5 Ringe, med "Forøl" (den forreste Rem) fadet i 3 Ringe og loddede Dupper paa alle "Knotte" (fremstaaende Knuder), desuden fade "en slet Hage" og gøre et Spændebælte. En Pungmager skulde skære et Par dobbelte Handsker og rede dem op med Silke, desuden gøre en Ringepung og en Kvindepung. Naar Mestergærningen blev udført i Oldermandens Hus, skulde Svenden lægge 1/2 Td. Øl ind for Brødrene og et Fad salt Mad med Brød til. Kun uberygtede Folk kunde optages, og til Indgang skulde gives 1 lybsk Mk. og siden et Maaltid, bestaaende af 2 Bøster (røgede Skinker), 2 Fiskeretter, 2 Fade Smør, 2 Oste, Hvedebrød og Skonroggen (Sigtebrød), som hørte dertil, samt 2 Tønder Øl. Hvis der blev klaget over, at en Broder ikke gjorde ret Købmandsgods, skulde han godtgøre Tabet og bøde 2 Mk. Voks til Lavets Messe. Fremmede maatte kun sælge i større Partier, undtagen staaende Kræmmere, "som ude pleje at stande med mangehaande Ting". Oldermanden og Stolsbroderen skulde undersøge indførte Varer, om de var "retfærdige", i modsat Fald skulde den fremmede bøde til Kongen og Staden. 4 Gange om Aaret skulde der holdes Stævne, og da skulde Oldermanden og Stolsbroderen bese hver Broders Gærning; var da nogens Arbejde daarlig udført, skulde denne bøde i Lavet efter alle Brødres Sigelse. En Raadmand blev udnævnt

__________

1) K. D. II. 109-112.


249

af Borgmestre og Raad til at være tilstede ved deres Stævne. Naar en Dreng vilde lære Embedet, skulde han give 1 Td. Øl, et Fad salt Mad med Brød til og 1 Mk. Voks til Messen. En Broders Søn skulde kun give den halve Kost for at blive Mester. En Enke maatte bruge Embedet, til hun fik en Dannemand igen. Naar nogen Broder eller Søster døde, skulde Lavet bekoste Ligbegængelse med en Vigilie og 3 Messer, og visse af Medlemmerne blev tilsagte at følge til Jorden.

1514 mødte 2 Pungmagere paa Raadhuset tilligemed alle Brødre af Remsnider-, Pungmager- og Taskemagerembede og klagede over, at de ikke maatte nyde deres Embede med barkede, allunede og sømske 1) Handsker og Læder, hvilket Skindere og Bundtmagere nu brugte men deres Privilegier og Skraa ikke udviste, hvorfor de begærede en ny Skraa. 2) I denne bestemtes, at ingen maatte gøre Handsker af nævnte 3 Slags Læder uden Remsnidere, Pungmagere og Taskemagere, "fordi det er deres Embede". Man kan se nogen Forandring i Levemaaden, "ti nu bestod Mesterkosten af 2 Fade salt Mad og 4 ferske Retter, istedenfor 1460 2 Skinker og 2 Fiskeretter. De 4 Stævner om Aaret var Søndag efter Paaskemarked, S. Knud Konges Dag, Søndag efter Mikkelsdag og 14 Dage før Fastelavn. Ved Ligbegængelser skulde nu alle Lavssøskende følge. Den, der sidst blev Broder, skulde gaa Oldermandens Ærinde til Brødrene, og glemte han at tilsige nogen til Stævne, skulde han bøde saa meget som den forbrød, der blev siddende hjemme for hans Forsømmelses Skyld. Han skulde ogsaa tænde Lysene i Lavets Lysekrone (i Kirken), nemlig Paaskedag, Juledag, Pinsedag, Hellig Legems Dag, Vor Herres Op-

__________

1) sämisch kaldes Læder, naar det er garvet med Fedt (Seim), Wehrmann Lüb. Zunftrollen S. 519; i barkede og allunede Handsker er Læderet garvet med Bark eller Allun.

2) K. D. II. 198-202.


250

farelse Dag, alle Helgenes Dag, alle Apostlenes Dage og alle Jomfru Mariæ Dage. Paa Helliglegems Dag blev visse Brødre tilsagte af Oldermændene eller Stolsbroderen til at bære Lavets Stage eller Lys i Procession. Deraf sluttes, at Lavet var Guds Legems Gilde, som Skræderne ogsaa synes at have tilhørt, se foran S. 247.

Kødmangerne skulde i det 14de Aarh. yde Biskoppen hver Søndag for 1 Sterling Kød hver. 1443 gav Kristoffer af Bajern dem, der om Høsten var Kødmangere paa Dragør, den Frihed, at de alene, som er Kødmangere i Kødmangerboder, maatte der have flaat Kød falt. Der skulde kun være 25 Kødmangerboder i Kjøbenhavn, og ingen andre end de, som bode der, maatte holde Slagtere, hvilke sidste altsaa var Kødmangerne underordnede. Dette Brev stadfæstede Kong Hans 1508, idet han forbød, "at ingen Købmand skal herefter føre flaat Kød til Dragør det der at sælge." Kristiern I. gav dem 1451 nogle Privilegier, af hvilke her kan nævnes: Ingen uden de maatte sælge Kød, ikke engang i store Stykker, fra S. Nikolaj Dag til S. Hansdag (6. Dec. til 24. Juni); de var ogsaa de eneste, der maatte sælge fersk Marsvineflesk i Stykketal. Indtil 6 Borgere maatte slaa sig sammen og købe en Ko af en Bonde til egen Føde; naar man havde et Lam, maatte man nok sælge sin Nabo det halve, men kun for den Pris, det stod enhver i. Alle Kødmangere maatte ride ud paa Landet og købe Øksne, Kør, Grise, Faar og Marsvin uden nogen Hinder, men opdagedes det, at man ikke købte til sit eget Vindues Behov, men til en Købmand eller anden Mand, skulde det være forbrudt Gods. Klagedes der over, at der solgtes til for høje Priser, skulde Borgmestre og Raad sende en Mand eller 2 til dem, naar de huggede en Okse op, og undersøge, hvad de tog for det. Ingen skulde bruge Embedet uden baade han og hans Hustru var uberygtede og uden de bode "i de Gader Kødmangerboder, som af Arilds Tid har været Kødmanger-


251

boder, som de nu udi bo" (jfr. S. 142). Ingen uden de og andre Borgere maatte lade slagte i Staden. 1)

Paa Grundlag af disse Bestemmelser fik Kødmangerne en Skraa, der vel ikke er dateret, men sandsynligst fra 1496. 2) En Kødmanger skulde være ægte og ret, saa at han kunde staa i Lov og Tov med hver Dannemand, og skulde have en uberygtet Dannekvinde til Hustru. Der maatte kun bo Kødmangere i de dertil bestemte Gaarde og der maatte kun hænge Kød i et Vindue i hver Gaard. Ved Indtrædelse i Lavet skulde man gøre Kost med 2 Tdr. Vismarøl og 4 Tdr. dansk Øl, salt Mad og 4 ferske Retter, og give et Bismerpund Voks og 1 lødig Mark. Oldermanden skulde give visse Bestemmelser om Slagtning ("om Slet og Lammeslet"), og den, der slagtede anderledes end Embedet havde vedtaget, skulde bøde 1 Td. Øl og 2 Mk. Voks. Det synes at Slagtning har gaaet paa Omgang ("skal og 2 Stalbrødre være tilsammen og Sletten skal gange ret om"). Ingen maatte raabe fra en andens Vindue, eller sælge selvdødt Kød under sit Embedes Fortabelse. Ingen maatte gøre en anden Forkøb paa Gaden eller ved Stranden. Naar der var flere, der vilde købe Lam fra en Vogn, maatte hver kun købe ét; købte man mere end 1 Par Øksne og 1 Degger (10) Lam, skulde man spørge Lavsbrødrene, om de ikke vilde købe det. Naar nogen ikke betalte hvad han havde købt, maatte Oldermanden tillukke hans Vindue. Flere maatte ikke slaa sig sammen og i Fællesskab paa Gaden falbyde Marsvineflesk eller paa anden Maade forbinde sig imod de andre. En Enke maatte nyde Embedet i Aar og Dag, men siden kun halvt Embede. Naar nogen løb vred af Stævne og ikke vilde lyde Oldermanden og Medbrødre, blev han udslettet af Embedet, og hans Vindue blev slaaet til, indtil han gjorde Lavsret og et nyt Stævne var blevet holdt, dog kunde han vinde Embedet igen, naar han satte Borgen for

__________

1) K. D. I. 113, 163-64, 278, II. 97-100.

2) K. D. II. 488-91.


252

at sligt ikke vilde ske mere. Talte nogen paa en andens Ære og Liv og ikke kunde bevise det, skulde han rømme Embedet og selv anses for en saadan, som han vilde beskylde den anden for at være. Ved Lavsgilder maatte man ikke tage flere "Hjon" med end en Svend og en Mø, men nok sine Børn.

Om Kødmangerboderne er talt foran S. 141-43.

Bartskærernes Skraa er ikke bevaret fra Middelaldren.

Bundtmagerne og Skinderne fik en Skraa af Kristoffer af Bajern, og det synes at Lavet da alene har heddet Skinderembede, men Skraaen stadfæstedes af Kong Hans 1495 for begge Embeder 1). Mesterstykket var en Kvinde-Skindkjortel og en Suben (Mandstrøje?), der skulde forfærdiges paa Oldermandens Værksted; som Indgang skulde gives 10 Sk. og en Kost saa god som 4 Mk. og 6 Sk. Grot. En Læredreng skulde give l/2 Td. Øl og 2 Mk. Voks. Lavet holdt Gudstjeneste i Graabrødrekloster "den almægtigste Gud, Jomfru Marie og Guds Helgene til Lov og Ære og Gildebrødrene og alle kristne Sjæle til Nytte og Salighed". Det er saaledes formodenlig et Mariegilde. Oldermanden skulde overdrage en Broder Nøglen til Lysene i Kirken (Klostrets Kirke?), og denne skulde tænde Lysene ved festlige Lejligheder. Naar en Broder døde, skulde 2 Brødre vaage over Liget og alle Brødre og Søstre følge det til Graven og ikke gaa bort førend det var begravet. Ved Gilderne maatte Oldermanden have 2 og Stolsbroderen 1 Gæst frit.

1515 stadfæstede Kristiern II. en ny Skraa 2) og gav tillige det Privilegium, at herefter maatte ingen fremmed Bundtmager eller Købmand offentlig paa Gaden eller i Vindue falbyde nyt Foder. Den ny Skraa adskiller sig fra den gamle ved at den gør Mesterstykket forskelligt for Bundt-

__________

1) K. D. II. 170.

2) K. D. II. 203, III. 26-27.


253

magere og Skindere; de første skulde gøre et graat Almusien (Pelsværkskaabe ?), et Bugfoder og et graat Rygfoder, men Skinderne et Overliv til en Kvinde-Skindkjortel, en Mands-Suben (se foran), og et Par "skallen barken" Handsker. 1) En Enke maatte bruge Embedet et Aar, men tog hun førend dets Udløb en Mand, som ikke forstod Embedet, maatte hun ikke bruge det. En Mesters Søn skulde nyde Embedet for halv Indgang. Ingen maatte gøre Kvinde-Skindkjortel af "utugen" (ugarvet) Gærning.

Vognmændene vedtog 1478 en Skraa, der stadfæstedes 1518 af Borgmestre og Raad. 2) De havde, næst Gud og Jomfru Maria, udvalgt Apostlen S. Peder til deres Patron, "saa at ham skal vides Lov, Hæder og Tjeneste for hans Alter i S. Peders Kirke"; her skulde hvert Aar ved S. Peders Dag Midsommer, og saa ofte dem ellers tykkedes, holdes Messe for S. Peder og Sjælemesse for de afdøde Lavssøskende; hver Broder skulde dertil give 1 Grot aarlig. S. Peders Dag Midsommer, Fastelavn og Pinse skulde de alle komme sammen til "Adeldrik"; da maatte ingen forsømme at møde undtagen de, der var Medlemmer af S. Knuds Gilde og som deltog i dettes Pinsegilde. Noget efter Adeldrik skulde der være Messe for S. Peders Alter for de afdødes Sjæle og derpaa igen Adelstævne. Lavet forestodes af en Oldermand og en Stolsbroder, en Raadmand skulde være Bisidder; Brødrene skulde udvælge 2 og af dem skulde Magistraten beskikke den ene til Oldermand. Den, der vandt Vognmandslav, skulde sværge at ville overholde Skraaen og være Bisidder, Oldermand og Stolsbroder lydig, og skulde gøre en Kost med 4 Fade salt Mad, 2 ferske Retter, Smør, Ost og Brød samt 3 Tdr. Øl. Vognmændene skulde efter en vis Omgang være rede til at køre Kongens eller Stadens Ærinde mod en passende Be-

__________

1) If S. 249 maa det være Handsker, der ikke er garvede.

2) K. D. II. 211-17.


254

taling. De skulde have tætte Vogne, der var lukkede for og bag, til at køre Gødning i, og der skulde gaa 3 Tdr. i Vognen; de skulde aflæsse inden eller uden Byen, hvor Magistraten paaviste Oldermanden. "Tredje Pending Karle", der var i et Slags Kompagniskab og derfor nød Tredjedelen af Indtægten, skulde være forbudte, men enhver Vognmand maatte have en Svend eller Dreng. De maatte ikke skære Tørv paa Byens Mark, ej heller grave Ler eller Sand, uden hvor Borgmestre og Raad havde paavist Oldermanden. Denne skulde hver Fredag i hver Gade tilskikke saa mange Vognmænd, som var nødvendige til at bortføre det Møg, der laa sammenstuvet paa Gaden; faldt der Helligdag om Fredagen, da Søgnedagen tilforn.

En bestemt Taxt var sat for Kørslen. For et Læs Ler fik de 2 Hvid, for et Læs Kakkelovns Ler 2 Sk., et Læs Sten fra Teglladen 1 Sk., et Læs Brosand 2 Hvid, et Læs Mursand 2 Sk., en Læst Kalk 4 Sk., 3 Tønder at age fra Stranden og op i Byen eller omvendt 2 Hvid, det samme for et Læs Ved og en Sæk Humle; for et Læs Malt til og fra Mølle 4 Hvid, for et Læs tomme Tønder 1 Hvid, et Læs Tømmer 2 Hvid, et Læs Flyttegods 1 Sk.

Den, som doblede i Lavshus, skulde bøde 2 Grot. Til Forebyggelse af Raaheder i Lavshuset findes mange Bestemmelser, der sigtede til Ordens Opretholdelse. Man ser, at det ikke var forbudt i Lavshuset at være væbnet med Sværd, Kniv, Økse eller andre Vaaben, men vel at bruge dem.

Vognmændenes Lavshus var hvor Kultorvet nu er, se foran S. 192.

Dragernes Skraa er ikke bevaret fra Middelaldrene i en stor Handelsby maa deres Tal have været betydeligt. Deres Oldermænd nævnes 1525, men derimod ikke ligesaa lidt som Vognmændenes 1542.

Tømmermændene nævnes hverken 1525 eller 1542 og har altsaa indtaget en for lav Rang til at kunne have Indflydelse paa offentlige Anliggender. Deres Lav havde dog


255

allerede bestaaet i længre Tid som S. Andreæ Gilde. 1515 fik de med Magistratens og Byfogdens Samtykke en Skraa "S. Andreas Apostel til Lov, Hæder og Ære", "paa det at S. Andreæ Gilde ej skulde nedlægges og at Gudstjeneste ydermere øges og opholdes". Der var ikke Tale om Mesterstykke, men den Mand eller Svend, som da var tilstede i Staden eller herefter kom dertil og kunde Tømmermands Embede, skulde blive Borger inden 6 Uger og Broder i S. Andreæ Gilde. Oldermanden og Stolsbrødrene skulde følge ham paa Raadhuset og med Ed vidne, at han kunde gøre Fyldest i Embedet, og han selv skulde gøre Ed paa Skraaen; dernæst skulde han give 1 Td. Øl i Embedet og 1 Mk. Voks til S. Andreæ Gilde. Den, der ikke havde vundet Embedet, maatte ikke opføre nogen ny Bygning. En Svend skulde give 1 Mk. Voks til Gildet, og det første Læreaar skulde han kun have 2 Sk. om Dagen. Stævne skulde holdes i Oldermandens Hus. Naar de havde holdt Drik, skulde der være Adelstævne inden 14 Dage derefter, og da skulde Drikken være betalt. De andre Bestemmelser er mere almindelige.

Ovennævnte Haandværkere havde altsaa særegne Gilder, men der var vistnok ikke faa Gilder, som ikke bestod af nogen bestemt Art næringsdrivende. I Jordebogen fra c. 1380 nævnes i Egnen omkring Gammeltorv 3 Jorder, som tilhørte S. Mariæ Gilde, Helligaands Gilde og S. Peders Gilde, og desuden ejede S. Nikolaj Gilde en Jord, uvist hvor. Af disse 4 genkende vi siden Marie Gilde som Skindernes og S. Peders Gilde som Vognmændenes, men det er ikke sikkert, om de da udelukkende har bestaaet af disse "Embeder" eller om nævnte Haandværkere allerede havde sluttet sig sammen til Lav. S. Knuds Gilde er nævnt foran S. 253, og det ses, at det ikke har været dannet af bestemte Haandværk. 1526 omtales en Sjælemesse, som det holdt for S. Knud Konges Alter i Frue Kirke. S. Eriks Gilde nævnes 1514, da Stolsbrødrene bortlejede en Jord i


256

Kattesund. 1538 skænkede Kristian III. dets Ejendomme til Helligaands Hospital, og Thomas Brygger overgav Hospitalsforstanderen Gildets Segl og Skraa. 1) "Hellig Kong Eriks Boder", der nævnes 1547 som Hospitalets Ejendom, indbragte den betydelige Lejeafgift af 96 1/2 Mk. 2) S. Hanses Gilde havde 1496 fæstet en Jord af Byen mellem Østergade og Nikolaj Kirkestræde. 3) S. Antonii Gilde nævnes 1521. Kalentelaget har bestaaet af Gejstlige, men verdslige, ja Kvinder kunde optages. 1531 overgav Kapitlet til Borgmestre og Raad alle dets Klenodier, nemlig en Bolle, 9 Stobe og 2 Skaaler, der tilsammen vejede 241 Lod Sølv, "hvilket Sølv vi nu straks udi vor store Nød og Trang agte at bruge til Kjøbenhavns Stads mærkelige, store Nytte og Behov, som hannem i denne Tid paahænger". 4)

Middelaldren var meget forskellig fra vor Tid: Riddere, Bønder, Købmænd og Haandværkere var skarpt begrænsede Samfund, og en Klasse, der i den nyere Tid ved en fuldstændig Omstøbning af Regeringsmaaden har faaet en saa stor Betydning, fandtes dengang ikke, nemlig Embedsstanden. Dog begyndte det første Spor af denne som særlig Stand at fremtræde under Kristiern I. 1464 stadfæstede denne Konge nemlig Indstiftelsen af S. Karine Gilde, der nylig var stiftet af Kongens Vaabenherold (Persefant) Kristiern Sæland og af "Spillemænd, Stegere og andre flere vore Tjenere". Kongen, eller den han overdrog det, var den eneste, der skulde have nogen Myndighed over Gildet, og han havde formodenlig Ret til at indsætte Oldermænd. 1517 oprettede Gildet i Forening med Nikolaj Sognefolk for S. Nikolaj Alter i Nikolaj Kirke en sungen Guds Legems Messe hver Fredag med Orgelspil og Procession i Kirken, hvori Medlemmerne skulde deltage med tændte Lys i Hænderne, og

__________

1) Hofmans Fund. X. 149.

2) K. D. I. 416-17.

3) K. D. I. 235.

4) Jfr. om Gilderne Rørdams Kirker og Klostre S. 359-70.


257

Biskop Lage Urne skænkede 40 Dages Aflad til den, der deltog i denne Gudstjeneste eller skænkede Altret Gaver. Afladskræmmeren Arcimbold tillod Gildebrødrene selv at holde og lønne en Kapellan og med Tiden selv at oprette et nyt Alter. 1518 gav Kristiern II. Stadfæstelse paa Gildet og dets Gudstjeneste. 1)

__________

1) Rørdam, Kirker og Klostre S. 367-68.


__________


<-Forrige . Indholdsfortegnelse . Næste->

Opdateret: tor jan 6 20:31:39 CET 2005
Publiceret: tor jan 6 20:31:37 CET 2005
© eremit.dk 2001 - 2010 . Må frit anvendes og citeres med kildeangivelse
Kontakt:

Creative Commons License
Dette værk er licensieret under en Creative Commons Navngivelse-Ikke-kommerciel-Ingen bearbejdelser 2.5 Danmark Licens.

Valid HTML 4.01 Transitional  Valid CSS!
Sidens top