eremit.dk
Sti: Forside > Forfatterindeks > KHB > Kjøbenhavn i Middelalderen.

Kjøbenhavns Historie og Beskrivelse I

Kjøbenhavn i Middelalderen
    - kap. XX

Kbh., G. E. C. Gad, 1877

Oluf Nielsen (1838-1896)


Denne eTekst er en nøjagtig kopi af teksten i den originale trykte udgave. Teksten er fremstillet med OCR teknik hos eremit.dk. Teksten er udgivet til undervisning og forskning, og kan frit bruges til sådanne ikke kommercielle formål.


<-Forrige . Indholdsfortegnelse . Næste->

225

XX. Indfødte Købmænd.

Om Handlen end for en stor Del var i udenlandske Købmænds Hænder, har der selvfølgelig ogsaa været indfødte Købmænd, men førend det 15de Aarhundredes Midte vistnok kun Detailhandlere. 1254 bestemtes, at ingen Borger kunde tvinges til at give Kredit paa sine Varer og man havde Ret til at sætte sin Skyldner fast, naar han ikke betalte til den Tid, der var bestemt i 2 Vidners Nærværelse. 1) 1275 fik de Borgere, der sejlede til Malmø, Toldfrihed. 2) 1280 fik Borgerne fuldstændig Frihed til at hente Kalksten paa Saltholm. 3) I Stadsretten 1294 bestemmes, at naar en Handel er sluttet ved "Handsal" (given Haand), maa Køberen hæve den samme Dag imod at give Sælgeren 2 Ører, men naar han havde haft det købte Natten over, kunde Handlen ikke gaa tilbage; naar der var drukket "Lidkøb" (Ølkøb, af oldn. lið, Øl), stod Handlen altid ved Magt. 4) 1319 fritoges Borgerne for en ny paalagt Told, men advaredes mod at indføre Gæsters Varer sammen med sine egne. 5) 1348 fik de Tilladelse til paa Dragør Marked at købe og sælge, "skære Klæde" (sælge Klædevarer) og drive anden Slags Købmandskab, som de hidtil havde gjort paa Skanør Marked, men dette var ikke tilladt Gæsterne. 6) 1422 gav Erik af Pommern dem samme Frihed som andre Købstadmænd paa Kronens Markeder og Fiskerlejer, nemlig i Skanør, Falsterbo, Malmø og Dragør, dog skulde de give den samme Bodegæld af de Boder, der blev staaende om Vintren, som andre gav paa Dragør; naar de drog ud af Byen til andre Købstæder til Marked, skulde de som andre Borgere være toldfri, undtagen paa Kongens Fiskemarkeder. 7) Boderne paa Dragør var siden blevne

__________

1) K. D. I. 20.

2) K. D. I 24.

3) K. D. I. 29.

4) K. D. I. 58.

5) K. D. I. 66-67.

6) K. D. I. 88-89.

7) K. D. I. 152.


226

fravendte Byen, og de var hjemfaldne til Kronen "i dette Orlog og haarde Tid", men de blev givne tilbage 1458, saaledes at enhver skulde give Bodegæld af dem, der ikke stod øde om Høsten. 1) 1469 tillod Kongen paany, at de Boder paa Dragør, der laa øde og ikke blev udlejede, naar Fiskeriet ikke duede, maatte være fri for Afgift; "men naar Gud giver Sildefiske, hvis Boder da vorde lejede eller de personlig bruge dem og ej øde og ulejede staa", skulde Kronens Ret og Rettighed gives. 2) 1475 forbødes det danske Borgere at udføre Varer til Tydskland, hvilket var overladt til tydske Købmænd, men derimod var det dem tilladt at sejle til de andre 2 nordiske Riger; danske Borgere maatte dog nok fragte tydske Skibe og paa dem udføre Tydskernes Varer, men maatte ikke sende deres egne Varer med. 3)

Et Vidnesbyrd om Handelsstandens Fremgang var Oprettelsen af det danske Kompagni eller Hellig Trefoldigheds Gilde. Dette er sikkert dannet med det tydske Kompagni som Forbillede, og havde vistnok den store Indflydelse at det efterhaanden brød Tydskernes Magt, der, som vi ovenfor har set, efterhaanden aftog. Hvis Kjøbenhavns Handelsstand ikke havde udviklet sig stærkt i det 15de Aarhundrede, vilde Handlen være kommen udelukkende i Tydskernes Besiddelse og Staden om ikke være bleven en Hansestad, saa dog i lange Tider været regeret af tydske Købmænd og Haandværkere som f. Ex. Bergen; her opnaade Tydskerne aldrig Ret til at besætte Pladser i Raadet. Trefoldigheds Gilde var oprindelig bestaaende af Skrædere og Overskærere og var til allerede 1275. Men under den Skilsmisse, som efterhaanden opkom mellem handlende og Haandværkere, dannede Skræderne et andet Gilde, og Overskærerne eller Klædehandlerne har sluttet sig sammen med de andre handlende. Navnet danske Kompagni forekommer første Gang i Kristoffers Stadsret 1443 med den Bestemmelse, at Slotsfogden, Borg-

__________

1) K. D. I. 195-96.

2) K. D. I. 202.

3) K. D. I. 208-209.


227

mestre og Raad skulde indsætte Oldermænd; hvis nogen blev det paa anden Maade, skulde han bøde 20 Mk. til Kongen og lige saa meget til Raadet, og hver af dem, der udvalgte ham, skulde bøde 3 Mk. til Kongen og 3 Mk. til Byen. 1) Da tydske Kompagnis Oldermænd i lignende Fald skulde bøde det dobbelte, ser man, at en saadan Egenraadighed ansaas for større Krænkelse af disse end af danske Borgere. Det er sandsynligt, at Kompagniets Stiftelse ligger noget længer tilbage i Tiden, og at det er ved en Fejltagelse at Langebek har kunnet sætte dets Stiftelse til 1447 og 1448, 2) da det dog faktisk var i Virksomhed 1443. Kompagniets Medlemmer bestod af Købmænd og Magistraten og var, som omtalt, tillige et religiøst Gilde, helliget Trefoldigheden. Det ældste Trefoldigheds Gilde synes ikke at have haft noget Alter, helliget Treenigheden, i Frue Kirke, men da det fremstod i sin ny Skikkelse, var et saadant stiftet i Frue Kirke 1424 af Ridder Anders Jepsen Lunge af en Gaard ved Stranden og Gods i Herlev; da Patronatsretten skulde blive i hans Familie, havde han dog næppe stiftet det for Gildets Skyld, der ellers var nærmest til at være Patron. 1463 omdannede derimod den rige Borgmester Jep Klavsen dette Alter til et Vikariat og gav meget Gods dertil; han forbeholdt sin Slægt Patronatsretten og, naar denne var uddød, skulde Borgmestre og Raad have Præsentationsret og Biskoppen i Roskilde Kaldsret. Et andet Trefoldigheds Alter stiftedes i Nikolaj Kirke af Hans Metzenheim Bogbinders Svigerforældre. Da vi ikke har danske Kompagnis Gildeskraa fra den katholske Tid, kan vi imidlertid ikke med Sikkerhed se, om noget af disse har været dets Alter.

Gildehuset var bygget i det Stræde, der derefter optog Navnet Kompagnistræde (i tidligere Tid Ladbrostræde, Læderstræde). Det er nuværende Nr. 16 (Matr. Nr. 68) og Nr. 5 (Matr. Nr. 76) i Brolæggerstræde; endnu 1689 tilhørte først-

__________

1) K. D. I. 105.

2) Rørdam S. 364.


228

nævnte Grund Kompagniet, medens Grunden i Brolæggerstræde var frasolgt; denne sidste nævnes 1543, idet der da tales om 2 Boder i Per Brolæggers Stræde, østen næst Danske Kompagnis Bod, som Agterudgangen er af samme Kompagni. 1) At Kompagniet allerede 1459 havde sin egen Gaard, ses af et Fæstebrev, udstædt af Magnus Jensen Skriver, Raadmand, og Dankord Lange, Oldermænd i Danske Kompagni, og hvori disse lejer til Niels Hjort en Grund østen for Kompagniet, 17 Alen i Længden og 8 Alen i Breden. 2) I Kompagnihuset har været store Værelser, hvis Benyttelse ved festlige Lejligheder ofte omtales efter Reformationen. At det ogsaa i en ældre Tid er benyttet af andre end Kompagniets Medlemmer, ses af, at 1516 holdt Borgmester Hans Klavsen her Stævne med Tømmermændene og alle S. Andreæ Gildebrødre, og vedtog med dem deres Lavsskraa; 1524 gjorde Raadmand Thomas Guldsmed her Regnskab for sine Udgifter paa Byens Vegne. 3)

Der er ingen Spørgsmaal om at allerede i den katholske Tid dette Selskab ogsaa var et Skydeselskab, ti i Tydskland var dette Tilfældet med Købmandsgilder, hvor Fugleskydning blev almindelig udbredt i det 14de og 15de Aarh. 4) Det er formodenlig ved en saadan Fest, at man har beværtet Fredrik I. og hans Dronning; ti 1527 optegnedes, at Byen solgte en Jord for 100 Mk.; "disse forskrevne 100 Mk. fik Thomas Guldsmed Raadmand og Anders Ludvigsen Borger for den Kost, som gjordes i Danske Kompagni, der vor

__________

1) K. D. II. 260. Skydeselskabets Historieskriver, min afdøde Frænde Prof. P. N. Nielsen, har i sit Skrift fejlagtig opgivet Nr. 63 istedetfor 68 som Kompagniets Gaard. Med Nielsens Skrift maa sammenholdes Rohmans og Molbechs Anmeldelse i Maanedsskrift for Literatur XX. 82-100.

2) K. D. I. 197 efter en defekt Orig. Siden har jeg fundet en god Afskrift, taget medens Orig. var hel.

3) K. D. I. 341, II. 207.

4) Maurer Städtewesen I. 523.


229

naadige Herre Kong Fredrik med Hans Naades højbaarne Fyrstinde Dronning Sofie og flere Herrer og Fruer vare til". 1)

Om Selskabets Forbindelse med Tydske Kompagni er talt foran. Nærmere Oplysninger findes dog kun fra en senere Tid, da dets ældste Broderbøger er tabte og vi egentlig først fra 1542 kan forfølge dets Historie, der ogsaa deri har særegen Interesse, at Kompagniet endnu bestaar som det kgl. danske Skydeselskab.

Af den endnu bevarede Skraa for det ved samme Tid (1441) dannede Guds Legems Lav eller Papegøjegildet i Aalborg 2) faar man ikke faa Oplysninger om et Købmandsgildes Indretning, der selvfølgelig maa have været ensartet med det kjøbenhavnske. Man ser blandt andet deraf, at om Fastelavn holdtes en stor Sammenkomst med Dans; ved denne Lejlighed var der vistnok festlige Optog til Hest, og man kastede Lod om, hvem der skulde klæde sig ud som Somren og hvem der skulde forestille Vintren. Valborg Dag (1. Maj) valgtes en Majgreve og man red da Sommer i By. Pinsedag skødes efter Papegøjen, og den, der nedskød den, blev Papegøjekonge, kort sagt, de folkelige Forlystelser, der har holdt sig henimod vor Tid, genfindes i den samme Skikkelse ved det 15de Aarhundredes Købmandsgilder, og en stor Del af dem er formodentlig indførte ved de tydske Købmænd, optagne af de danske Købmænd og derfra udbredte paa Landet, hvor festlige Optog og Udklædninger næppe er nogen gammel, fra Oldtiden nedarvet Skik.

__________

1) K. D. I. 341.

2) D. Mag. 3 R. I. 89-125.


__________


<-Forrige . Indholdsfortegnelse . Næste->

Opdateret: tir jan 4 20:40:52 CET 2005
Publiceret: tir jan 4 20:40:49 CET 2005
© eremit.dk 2001 - 2010 . Må frit anvendes og citeres med kildeangivelse
Kontakt:

Creative Commons License
Dette værk er licensieret under en Creative Commons Navngivelse-Ikke-kommerciel-Ingen bearbejdelser 2.5 Danmark Licens.

Valid HTML 4.01 Transitional  Valid CSS!
Sidens top