eremit.dk
Sti: Forside > Forfatterindeks > KHB > Kjøbenhavn i Middelalderen.

Kjøbenhavns Historie og Beskrivelse I

Kjøbenhavn i Middelalderen
    - kap. II

Kbh., G. E. C. Gad, 1877

Oluf Nielsen (1838-1896)


Denne eTekst er en nøjagtig kopi af teksten i den originale trykte udgave. Teksten er fremstillet med OCR teknik hos eremit.dk. Teksten er udgivet til undervisning og forskning, og kan frit bruges til sådanne ikke kommercielle formål.


<-Forrige . Indholdsfortegnelse . Næste->

II. Køpmannæhafn.

Foruden Havn (Hafn, Hafnæ 1)), der blev Stadens latinske Navn, fremtræder Byen allerede i Sakses første Omtale som "vicus qui mercatorum portus nominatur", hvilket er den latinske Gengivelse af den gamle Form for Stadens Navn Køpmannæhafn, Købmændenes Havn. Ved vicus forstaar Sakse nærmest en Landsby 2), om det maaske enkelte Steder hos ham kan forklares ved en Flække, men Udtrykket Købmændenes Havn fremkalder dog let Formodning om, at Stedet har været mere end en simpel Landsby. Navnlig er i den nyeste Tid en Formening om en ældre Købstads Tilværelse støttet paa den Omstændighed, at "Gaderne ved Stranden" senere ydede Jordskyld til Biskoppen, men det øvrige af Købstadgrunden ikke, hvilket har ført til den Slutning, at disse Gader var "den ældste By, det Havn, der alt var til, da Kongen tilskødede sin Ven Borgen og alt dens Tilliggende" 3). Lad os da efterse Jordebogen fra c. 1370 4), der indeholder denne Oplysning, forat se hvilke Gader der ikke ydede Jordskyld. Det var Vestergade, Nørregade, Klædeboderne, Tydskemannegade (Skovbogade og Vimmelskaft) og dens Fortsættelse (Klostret nævnes, hvilket maa være Graabrødrekloster, der dog laa i nogen Afstand fra denne Gade, og derfra 19 Grunde, den sidste ved Bjørnebrogade, nu Købmagergade). Derpaa fortsættes, uden at det udtrykkelig nævnes, ned ad Østergade

__________

1) Hafnia er en temlig sen latinsk Benævnelse.

2) Danske Saml. VI 292-93, J. Kinch i Aarbøger for nord. Oldk. 1874, S. 329.

3) A. D. Jørgensen i Aarb. f. nord. Oldk. 1872, S. 259.

4) K. D. I. 93-111.

[15]

16

med 19 Grunde, den sidste er en Jord ved Rødeport, der maa være Østerport 1). Ved denne nævnes Slottets Kaalhave og der omkring 4 andre Grunde, den ene igen nærved Bjørnebrogade, saa vi maa antage at disse sidste laa i Egnen omkring Pilestræde; dernæst følger en Mængde Grunde, og der omtales Byens almindelige Rende eller Grav (communis fossura), Rosengaarden, hvilket alt maa være hvad der ligger vesten for Købmagergade, især da derpaa følger Grundene østenfor samme Gade, blandt hvilke Grønnegade nævnes. Det følgende indeholder den øde Del af Byen, der har ligget omkring S. Klemens Kirke. De Gader, der ydede nævnte Jordskyld, har altsaa ligget mellem Tydskemannegade og Østergade paa den ene Side og Stranden paa den anden; Grundene i disse Gader opregnes ogsaa i Jordebogen, og deri nævnes Grunde ved Ladbro, Nikolaj Kirkegaard og Østergaard, samt i Overskriften "ved Stranden nær Graven"; da de begynder fra Vest, saa har de begyndt ved Gravens daværende Udmunding i Havet eller omtrent ved Farvergade.

Naar der i første Del af ovennævnte Fortegnelse ikke synes at være nævnt de Grunde, der laa paa den sydlige Side af Tydskemannegade og Østergade ud til disse Gader, ser man, at det ogsaa er dem der har ydet den omtalte Jordskyld tilligemed alt hvad der laa mellem dem og Stranden. Efter nuværende Forhold er det et stort Stykke, men dengang var der virkelig kun en smal Strimmel Jord mellem disse Gader, navnlig Vimmelskaftet, og Stranden. Det er saa heldigt, at vi har Oplysning om flere Steder, hvortil Stranden øjensynlig har gaaet op. Saaledes nævner en Optegnelse fra Slutningen af det 17de Aarh. 2): "I Raadhusstræde blev Aar 1660 en Kælder opkast paa Hans Villadsens Byggetoft, da fandtes nede i Jorden et Brokar af Tømmer ophugget, med Kampesten fyldt, og en Baad derved liggende" 3). Ved at forfølge denne Ejendom

__________

1) Roskildes Østerport hed ogsaa Rødeport (Aarb. f. nord. Oldk. 1874 S. 426).

2) Langebeks Excerpter Nr 42.

3) Jfr. Orig. Hafn. 15-16.


17

gennem Grundtaxterne ti] vore Dage, ses det at Hans Villadsens Gaard var en Del af Gadenumer 4 i Raadhusstræde, altsaa nær ved Nytorv. Samme Optegnelse beretter videre: "I Badstuestræde, da en Kælder opkastedes paa Thomas Dobbelstens Byggetoft, fandtes nede i Jorden en Skude bunden til en Pæl". T. Dobbelstens Ejendom nævnes i Grundtaxten 1689 og er nu Gadenumer 11 i Badstuestræde. Naar videre fortsættes: "I Vimmelskaftet Nr. - blev i lige Maade fundet et Anker nede i Jorden", saa maa vi vel beklage at vi ikke kan finde denne Grund efter den Paavisning, men det er i en nyere Tid oplyst 1), at det ved Udførelsen af et nyt Kloakanlæg 1860 i Store Købmagergade opdagedes, at Stranden har gaaet lige op til Helliggejstesstræde, at der har været Landingsbro mellem Østergade og Silkegade og i samme Egn i sin Tid et Vandløb udmundet, hvilket formodenlig har været den ældste Bygrænse paa den Side. Den Tid, da Stranden gik lidt op paa Købmagergade over Højbroplads og Amagertorv maa være samtidig med den Tid da ovennævnte Landingspladser i Raadhus- og Badstuestræde var til, ti disse Steder ligger lige højt over Havet; Stranden har gaaet i lige Linie fra omtalte Ejendom i Raadhusstræde til Hjørnet af Lille Helliggejstesstræde og Amagertorv. Vi véd ogsaa, at "Strandbadstuen", der ifølge sit Navn har ligget i Stranden, omtrent har ligget paa Hjørnet af Kompagnistræde 2). Gaderne ved Stranden har saaledes kun været Grundene langs Stranden og de smaa korte Badstue- og Hyskenstræde, der næsten kun har været Bagbygninger til Vimmelskaftet. Paa den anden Side af Højbroplads har Nikolaj Kirkegaard formodenlig gaaet ud til Stranden, men om Forholdene der omkring vides kun lidet fra gammel Tid; det vides dog,

__________

1) Af Løjtnant S. Fritz i Industriforeningens Kvartalskrift 1862 65-73.

2) 1460: en Grund nordvest fra Strandbadstuen paa et Hjørne (K. Dipl. I. 198); 1485: en Grund norden ved det Stræde, som er fra Danske Kompagni ud østen næst Strandbadstuegaarden (K. Dipl. II. 152).


18

at der mellem Østergade og Stranden kun var lidet bygget og det først var fra det 16de Aarh. af, at de store ubebyggede Grunde her udlagdes til Byggepladser. De Ejendomme, vi i Jordebogen ser nævnede tilsidst, betegnes ogsaa oftest som "Jorder", ikke "Gaarde" 1). Vi kan ikke se, hvorledes Tallet af de omtalte Grunde er fordelt paa begge Sider af nuværende Højbroplads, men det synes dog at de fleste falder paa den Egn ved Nikolaj Kirke, hvor saa godt som hele Strækningen endnu i det 15de Aarh. tilhørte Kongen. Den oprindelige By, som Jørgensen vil søge langs Stranden, kan han efter det foreliggende ikke søge i den smalle Jordstrimmel mellem Vimmelskaftet og Stranden, men den kan kun søges omkring Nikolaj Kirke, nærved Østergaard og nærved Gamlebodehavn.

I Efterskriften til Stadsretten 1294 siges, at Biskoppens verdslige og gejstlige Ret 2) strækker sig fra Tuleshøj til Gamlebodehavn, Amager, Saltholm, Kjøbenhavn og hvad der ligger imellem. Om Gamlebodehavn findes heldigvis en Oplysning fra Grevens Fejde. Under Kjøbenhavns Belejring 1535 indesluttedes Byen fra Søsiden først i November 3). I den Anledning udstædtes 2 Kongebreve, der vel kun kendes i udaterede Uddrag, men hvis Hovedindhold er klart nok: "Item dette skal gives Amiralerne for paa Skibene, først at de ville fortøve at forsænke Gamlebodyb og det andet, ti at der er bestilt Skuder dertil, som ufortøvet fremkomme skal. - Item at nogle løber for Gamlebodyb til saa længe at samme Skuder komme did." Det andet Uddrag er saaledes: "et Brev til Stubbekjøbing, at vi forundrer, hvorfore deres Jagt uden Forlov saa er løben hjem, at hun kommer straks igen og løber i Kallebosund til vor Bojert, som Jep Thorsen

__________

1) Af de 135 Grunde var kun 58 Gaarde. I enkelte af dem der nævnes som "terra" eller "fundus" opføres faste Beboere, men de fleste af dem synes kun at være bebyggede med Boder.

2) Hermed maa forstaas hele Byen med Birket, se S. 23 Anm.

3) Pal. Müller: Grevens Fejde II. 185.


19

er paa" 1). De 2 Dyb, der skulde tiistoppes, var følgelig Havnens 2 Indløb, det ene Kallebosund, hvis Beliggenhed ved Havnens vestlige Indløb er bekendt nok og ovenfor omtalt; det andet Gamlebodyb, der følgelig er tæt ved Gamlebohavn, om ikke det samme, og altsaa Havnens østre Indløb. Her paa Holmene ved Nikolaj Kirke, ti Gammelholm, det gamle Bremerholm, var næppe til i Byens ældste Tid uden som en mindre Holm men er efterhaanden opfyldt Jord, maa der have været Forhold, der har bevirket Navnet Gamlebodehavn, og disse søger vi da i Købmandsboder, der til Forskel fra nyere Boder kaldes gamle Boder; det 13de Aarhundredes ny Boder var saa vistnok Købstadens paa Torvet. Men ved Navnet gamle Boder ledes vi hen til Forstaaelse af den ofte omtalte gamle Jordskyld.

Jordskyld er og har altid været den Afgift, som en Bruger af en Grund har ydet Ejeren; saaledes yder de fleste udenbys Grunde endnu Jordskyld til Byen, der ved deres Bebyggelse var Ejer. Naar Biskoppen har faaet Jordskyld af de omtalte Grunde ved Stranden, da har han været Ejer af Grunden, medens Husene der stod derpaa selvfølgelig ikke tilhørte ham. Ved Fiskerlejerne (dette Ord ikke i nuværende Betydning men i Middelaldrens eller i Vestjyllands), hvor visse Tider om Aaret en stor Menneskemasse kom sammen for at fiske og handle, ydedes Bodegæld af Grunden, hvorpaa Boderne stod. Dragør, hvor der næppe var fast Beboelse førend i det 17de Aarh., er et nærliggende Exempel derpaa. I en Jordebog over Amager 1518 (i Geh. Ark.) nævnes der ingen anden Afgift af Dragør end Told. Dragør var kun Stranden til en Del af Magleby Mark, og da den fik fast Bebyggelse, maatte Indbyggere yde Græspenge til Magleby 2), ja Bodegælden har her endog Navnet Jordskyld i flere Kongebreve 3). I gamle Tider, længe før Absalon fik Kjøbenhavn

__________

1) D. Mag. 3 R. V. 260, 310.

2) Vidensk. Selsk. Skr. 1747, III. 138-39.

3) K. Dipl. II. 314, 315.


20

til Gave af Kongen, har her paa Stranden udviklet sig en Markedsplads; Byens Herre har faaet Afgift af Grunden, hvorpaa Købmandsboderne stod, og er vedbleven at være Strandens privatretlige Herre, ogsaa efterat den har faaet fast Bebyggelse, men da har Bodegælden faaet Navn af Jordskyld. En saadan Opfattelse synes at ligge langt nærmere end at søge en gammel Købstad i disse Egne, af hvilke den ene Del langt hen i Tiden saa godt som var ubebygget og den anden en smal Jordstrimmel. Det vilde ogsaa være underligt, om man aldrig skulde have truffet paa lokale Navne, der kunde tyde paa en saadan gammel Kjøbstads Tilværelse. Paafaldende vilde det tilmed være, om man, efterat den faste Borg var anlagt, havde flyttet Byens naturlige Midtpunkt indad og fjernere fra denne. Tværtimod tyder alt paa Gammeltorv med de derfra udgaaende Nørregade, Vestergade, Klædeboderne, der er en Del af det oprindelige Torv, Frue Kirkes Nærhed og det ældste Raadhus i Klædeboderne som Stadens oprindelige Udgangspunkt, hvor Landsbyen stod, medens Tydskemannegade nærved Stranden peger hen paa den Omstændighed, der ændrede Navnet fra Havn til Kjøbmandhavn.

Ogsaa andre Steder i Norden har baaret Navnet Havn uden derfor at gøre Krav paa anden Herlighed end den vi tillægger det ældste Kjøbenhavn; saaledes fandtes i Haalogaland Handelslejet Harðstaðahöfn, almindeligvis kun kaldet Höfn 1). Paa Island omtales i Landnáma Gaarden Höfn. I Slutningen af Stednavne kan vi f. E. henvise til Kallehave i Sydsæland, der først hed Skaningæhafn 2), hvor der ej heller kan tænkes paa nogen Kjøbstad; dens oprindelige Navn har formodenlig ogsaa været Hafn, men som et Fiskerleje, hvortil navnlig Skaaninger søgte, faaet Navnet ændret efter disse. Jeg antager Forholdet saaledes, at i den graa Oldtid, da de første Nybyggere nedsatte sig her, fandt de en Havn,

__________

1) P. A. Munch Norges gl. Geografi 61.

2) Min Udgave af Valdemars Jordebog 118.


21

og derefter kaldtes den Gaard eller By her opstod "at (ved) Havn" og siden alene Havn. Med Hensyn til Slottet har samme Forfatter, der har tillagt Staden en høj Alder, ogsaa søgt at forene de 2 Udtryk: Sakses "en ny Befæstning paa Holmen" og Pavebullens "Borgen Havn, som Kong Valdemar gav dig" saaledes, at Absalon har faaet en ældre Borg her, der skal være Gaarden Østergaard i Nærheden af Nikolaj Kirke, og derefter opført en ny paa Slotsholmen. I Sakses Betegnelse "novo castelli fundamento" ligger ganske vist en Tvetydighed, men han bruger det samme ved Kalundborg: "novi munimenti præsidio", hvor man dog aldrig har paastaaet at der har været nogen Befæstning førend Esbern Snares. Der har ej heller nogensinde været Tale om at oversætte paa anden Maade end "fra ny af"; selv den gamle Oversættelse fra Slutningen af det 15de Aarh. 1), da Mindet om den formentlig ældre Borg dog ikke har været forsvundet, ja da den endnu maa have været til, oversætter: "Det samme Aar byggede Absalon et lidet Slot af ny".

Den Gaard, der skal have været den ældre Borg, er den saakaldte Østergaard, der 1298 maaske har været omgivet af en Grav 2) og som tilhørte Biskoppen; 1328 fremtræder den tydelig som en Avlsgaard til Slottet, idet der som Inventarium nævnes 3 Plovheste og 6 Plovjærn 3); endelig nævnes den i Jordebogen fra c. 1370 4); af denne ses ogsaa hvor den laa, ti i Brevet af 1298 faar Sorø Kloster en Grund mellem Østergaards Grav og Havet nærved Muren, og denne Grund siges i Jordebogen fra c. 1370 at ligge ved Nikolaj Kirkegaard. Man maa derefter formode, at Vandet har gaaet op til Nikolaj Kirkegaards vestre Side og at en Mur har gaaet ud mod Stranden; at ovennævnte Grund har ligget sønden

__________

1) K. Dipl. I. 250.

2) Kbnh. Dipl. I. 34. Østergaards Grav kan ogsaa betegne Byens Grav ved Østergaard, som St. Klemens Kirkes Grav er Stadsgraven tæt ved denne Kirke.

3) smstds. I. 69.

4) smstds. I. 95.


22

for Kirkegaarden og Østergaard østen derfor; altsaa er Jørgensens Mening rigtig at Østergaard er det samme som den senere Vingaard. Her var længe en stor Plads, der ikke var bebygget og som førend det 16de Aarh. strakte sig lige til Østergade. Det er ogsaa meget muligt, at Østergaard har været en gammel Kongsgaard, hvor Kongens Foged bode, som havde Tilsyn med Markedet og med at Kongens Interesser der haandhævedes. Men om den just paa Absalons Tid har været en Borg er ikke sandsynligt, men det er muligt. Dens Navn Østergaard synes dog nærmere at hidrøre fra Byens eller Slottets Standpunkt, og kan ikke godt være noget oprindelig Navn. I Stadens dobbelte Navn paa Sakses Tid kan ikke ses andet end at det netop maa stamme fra de Købmænd, der kom her i Markedets Tid og købslog; en Købstad i nuværende Betydning uden et saadant Marked havde saa lidt med Købmænd at gøre, at den ikke kunde faa Navn derefter.

Overlærer Kinch har nylig paavist i sine grundige Bidrag til en Tekstkritik af Sakse 1), at der haves et historisk Vidnesbyrd om Kjøbenhavns Alder som Købstad i Sakses Omtale deraf. Før 1167 kalder han den vicus 2) men 1171 urbs (absalonica), hvormed Sakse betegner en befæstet Købstad. "Vi have vistnok her et paalideligt Vidnesbyrd baade om Byen Kjøbenhavns Alder og om at den ligesaavel som Borgen betragtedes som en Stiftelse af Absalon, siden den benævnedes efter ham". Med Hr. Kinchs Fortolkning af Sakse, der forbinder nøje Kendskab til den klassiske Literatur med grundigt Studium af vore egne Kilder, maa vi slaa os til Ro; Byens Mure omtales allerede i den ældste Stadsret, og Mure ud mod Stranden, (hvorpaa efter Sakse de vendiske Sørøveres Hoveder blev opsatte) nævnes i det ovenfor omtalte Skøde af 1298.

__________

1) Aarbøger for Oldk. 1874 328-29.

2) Hr. Kinch er altsaa enig med mig i Opfattelsen af vicus.


23

I Midten af det 12te Aarhundrede laa her altsaa en Landsby Havn med sin Sognekirke, helliget Vor Frue, til hvilken desuden søgte de omkringliggende Landsbyer Serridslev, Solbjerg og maaske mere af det der siden blev Birket under Slottet 1). Paa Landsbyens Strand havde udviklet sig et Marked, hvor fremmede søgte paa Fiskeriets Tid og hvor Kongen nød en Afgift af den Grund, paa hvilken disses Boder var byggede; dette Marked holdtes i den ældste Tid navnlig i Egnen omkring Nikolaj Kirke, hvorefter Gamlebodehavn og senere Gammelstrand havde Navn, medens Markedspladsen ogsaa senere var udstrakt langs den hele Strand ligeoverfor den senere Slotsholm. Denne Markedsplads har ændret hele Byens Navn fra Havn til Købmandshavn. De Forfattere, der har ment, at Kjøbenhavn oprindelig var et Fiskerleje, har altsaa for saa vidt Ret, naar man tager dette Ord i den samme Mening som f. Eks. Dragør, der i Middelaldren var ubebot undtagen paa Markedets Tid, og ikke som f. Eks. Skovshoved, men Kjøbenhavn var tillige en Landsby med Sognekirke og temlig udstrakte Marker. Biskop Absalon opbyggede den faste Borg paa Slotspladsen, omgav Landsbyen Havn med Fæstningsværker og omdannede den til en Købstad, der hurtig tiltog, saa den allerede 40 Aar efter kunde have et Domkapitel og maaske flere ny Sognekirker. Vi maa paa dette Sted omtale den af den berømte Nordmand P. A. Munch fremsatte Formodning om at det i

__________

1) Birket søgte efter Frue Kirkes Oprettelse til Kollegiatkirke siden Petri og St. Klemens Kirke og lagdes efter Reformationen igen til Frue Kirke (Rørdams Kirker og Klostre 223, 235). Birket gik ifølge Tillægget til Stadsretten 1294 fra Tuleshøj (ved Skovshoved eller Vigerslev) til Gamlebodehavn, og indbefattede desuden Amager og Saltholm. Biskoppens Vragret strakte sig imellem Skovshoved og Rødovre Aa (Awarthæha, K. Dipl. I. 24), hvor vi altsaa ser Grænsen for Bispens Ejendomme i Sokkelunds Herred, da Strandretten selvfølgelig strakte sig udenfor de ham tilhørende Byer.


24

Oldtiden berømte Haløre Marked holdtes ved Kjøbenhavn. Munch drager den Slutning, at da Haløre ophører at nævnes ved den Tid Kjøbenhavn træder frem, er de to Steder det samme med forskellige Navne. Da nærværende Forfatter paa et andet Sted udførlig har paavist 1), at Haløre er Byen Hulerød og Dronningemøllen ved Esrom Kanals Udløb og at her endnu i det 16de Aarh. var et Udskibningssted, saa vil det her være nok alene at omtale denne Hypotese, der i sin Fremstilling er tiltalende og i og for sig ikke kunde stride imod hvad ovenfor er fremsat.

__________

1) D. Saml. VI. 295-99, 2 R. IV. 250.


__________


<-Forrige . Indholdsfortegnelse . Næste->

Opdateret: lør jan 1 15:38:16 CET 2005
Publiceret: lør jan 1 15:38:13 CET 2005
© eremit.dk 2001 - 2010 . Må frit anvendes og citeres med kildeangivelse
Kontakt:

Creative Commons License
Dette værk er licensieret under en Creative Commons Navngivelse-Ikke-kommerciel-Ingen bearbejdelser 2.5 Danmark Licens.

Valid HTML 4.01 Transitional  Valid CSS!
Sidens top