eremit.dk
Sti: Forside > Forfatterindeks > KHB > Kjøbenhavn i Middelalderen.

Kjøbenhavns Historie og Beskrivelse I

Kjøbenhavn i Middelalderen
    - kap. XIX

Kbh., G. E. C. Gad, 1877

Oluf Nielsen (1838-1896)


Denne eTekst er en nøjagtig kopi af teksten i den originale trykte udgave. Teksten er fremstillet med OCR teknik hos eremit.dk. Teksten er udgivet til undervisning og forskning, og kan frit bruges til sådanne ikke kommercielle formål.


<-Forrige . Indholdsfortegnelse . Næste->

211

XIX. Fremmede Købmænd.

De fremmede Købmænd, der har givet Anledning til Stadens Navn, kom oprindelig, som ovenfor er fremsat, kun 1 Gang om Somren i Fiskeriets Tid, havde ingen faste Boliger, men opførte midlertidige Boder ved Stranden. Da vi har stor Mangel paa Brevskaber om Købstadens ældste Tid, véd vi ikke, naar disse Købmænd, der ganske vist i hin Tid alene var Tydskere, begyndte at sætte sig fast og blive Vintren over. Dog har disse "Liggere" formodenlig fra først af maattet leje sig ind hos Borgere. 1) De Stralsundske Borgere, der nævnes 1280 og 1303 (se nedenfor) fra Kjøbenhavn, var imidlertid vistnok allerede faste Beboere af Staden. 1385 nævnes en Mand fra Rygen og en anden fra Deventer som Ejendomsbesiddere, og i den gamle Jordebog fra c. 1380 findes saa mange Borgere med tydske Navne, at der ingen Spørgsmaal er om, at Tydskere dengang længe havde haft faste Ejendomme her, og det rundt om i Byen. Tidligst, lad os antage allerede i det 13de Aarh., bode de sikkert for sig i et bestemt Strøg, idet Tydskemannegade (nu Vimmelskaft) havde Navn efter dem. Det maa antages, at der paa denne Gades søndre Side laa store Pakhuse, der tilhørte de forskellige Handelsselskaber, med Udgange til Stranden, der i Stadens ældste Tid nok kunde gaa op til deres Baghuse paa Strækningen mellem Knabrostræde (der her er fra langt senere Tid) og Hyskenstræde. Man har tidligere betegnet Hyskenstræde som Tydskernes Gade, men derimod strider Navnet paa Tydskemannegade og paa selve Hyskenstræde. Dette kaldes i den ældste Tid Hyskæstræde, saaledes 1460, da der udstædtes Skøde paa nuværende Løveapothek paa dette Strædes østre Hjørne. 2) Hyske og Hysken er Benævnelsen paa hvad man paa Dansk ogsaa kaldte "Lillehus", "hemmeligt Mag", "Privet" 3); det har

__________

1) Jfr. Yngvar Nielsens Bergens Beskrivelse S. 145.

2) K. D. I. 198.

3) Molbechs Glossarium S. 376.


212

næppe nogensinde betydet andet. Strædet har Navn af, at det har ført ned til saadanne Huse, der laa ved Stranden 1). Da Strædet siden blev bebygget (fra først af var det formodentlig kun en Smøge), forandrede det Navn, da selvfølgelig ingen vilde bo paa et Sted, der hed Hyskenstræde, og benævnes saaledes 1444, 1446, 1458, 1492 Lasse Winders Stræde. Men det populære Navn vedligeholdt sig dog og fortrængte igen det ny; saaledes siges 1519: "Lasse Winders Stræde, som nu kaldes det gamle Hyskenstræde" 2), og Hyskenstræde vandt igen Hævd, medens dets Oprindelse forglemtes.

Et særligt Udtryk for Sammenholdet mellem de fremmede Købmænd var Dannelsen af det tydske Kompagni, der første Gang forekommer 1382, men vistnok var ældre. I dette Aar optegnedes nogle Vedtægter, der indeholder forskellige Bestemmelser om Brødrenes Forhold indbyrdes. Kompagniets Hovedbestanddele var Købmænd fra Vismar, Stralsund og Stettin, der ved Pinsetider hvert Aar hver valgte sin Oldermand. Ved Møderne skulde hver Broder være tilstæde og det var forbudt at spille Hazard, ligesom at drage Spyd eller Sværd, saare eller slaa en anden; en høj Bøde blev der paalagt den, der gjorde sig opsætsig mod Oldermanden, naar de sad sammen og drak. Det var tilladt hvert Medlem at bede en Gæst med mod at betale noget vist for ham eller hende, ti baade gifte og ugifte Kvinder havde Tilladelse til at være tilstede. 3) Gildet hørte op, naar Oldermændene paabød det, og den levnede Vin blev bragt i Kældren. Naar en Broder giftede sig, skulde han give Selskabet en Tønde Øl, og det samme skulde de gejstlige Medlemmer give, naar de blev Præster. Al-

__________

1) At man i Middelaldren havde slige Huse fjernede fra Boligerne ses af et Brev fra Greifswalde fra 1305, hvorved Graabrødrekloster der fik Lov til ved Stadsmuren at bygge et Taarn "tho erem Gewere und nottruft", "ad opus naturæ" (Pyl, Pommersche Geschichtsdenkmäler II. 199-200.)

2) K. D. I. 180, 182, 133, II. 108, 109, 167.

3) K. D. II. 217.

4) Det er en fuldstændig Fejltagelse, naar Pontoppidan i sine Uddrag af [ fortsat side 213 ] denne Skraa (Orig. Hafn. 187) siger, at Koner og Jomfruer ikke maatte komme ind i deres Drikkelag; at Kvinder kom med, viser netop, at de tydske Købmænd ikke alle var ugifte. De derpaa byggede Slutninger er altsaa urigtige, som i Maanedsskrift for Litt. XX. 85.


213

mindeligt Stævne holdtes 3 Gange om Aaret, nemlig til Pinse, Jul og Fastelavn og da skulle alle møde; naar da en Broder gjorde Larm og løb sin Vej uden Oldermandens Tilladelse eller vilde ikke gøre, hvad der blev ham paalagt, de skulde Oldermændene og hele Selskabet bestemme, om man siden vilde tillade ham at være Medlem af Kompagniet. Ved hvert Drikkegilde udvalgtes 2 Skænkere og disse var de eneste, der maatte skænke. Naar en Broder havde mødt en eller 2 Gange i Kompagniet og forblev i Staden, men ikke mødte mere, skulde han alligevel betale sit hele "Ølskud" (Bidrag til Gildet). Naar en Broder saarede eller slog en anden i Kompagniet, skulde han give et Lpd. Voks og 1 Td. Øl i Bøde, og man maatte kun lade sig ledsage af 1 Karl. For den Skade, som en Broders medbragte Gæst gjorde, skulde han svare. Man maatte ikke drikke hinanden til, men Bægrene skulde vedblive at gaa rundt, og naar nogen spildte saa meget Øl, at det ikke kunde dækkes af en Haand, skulde han bøde. Talte en Broder onde Ord til en anden, som vedrørte dennes Rygte eller Ære, skulde han bøde 1/2 Læst Øl. Naar en Broder døde, skulde Oldermændene vælge 8 Mænd til at vaage over Liget og 8 til at bære det til Kirken, ligesom de bestemte, hvem der skulde følge til Kirken; Følget skulde blive staaende ved Graven lige til Liget var jordet. Kompagniet havde anskaffet et sort Ligklæde (boldek) og 4 Lys til Brødrenes Ligbegængelse, og hver Broder skulde yde Bidrag til Afholdelsen af 3 Sjælemesser for den afdøde, hvad enten denne døde i Kjøbenhavn eller udenfor. Naar Brødrene havde drukket ved de 3 almindelige Stævner, skulde de holde Messe for alle de afdøde af Selskabet og for alle kristne Sjæle, en Gang i


214

Frue Kirke og eu Gang i Graabrødrekloster. Døde en Broder udenlands, skulde der holdes 3 Messer i Graabrødrekloster. Naar Brødrene blev uenige, skulde de først møde hos Oldermændene og ikke stævne hinanden for nogen anden Ret; den, der gjorde det, skulde i Fremtiden ikke være saa god Mand i Selskabet, som han var før.

Som Medlem af Broderskabet kunde hver hæderlig udenlandsk Mand optages, men det afhang dog af Brødrene. Hvis nogen Broder kom Kjøbenhavn paa en Sømil nær og behøvede Hjælp til at bjerge Gods og Liv, kunde Oldermændene tilsige Brødrene til at hjælpe ham. Det var forbudt Brødrene at gøre hinanden Forkøb. Paa Dragør var det forment nogen at bygge paa en andens Bodsted, og den, der havde faaet Pladsen først, skulde betale den senere komne, hvad denne havde bygget derpaa. 1)

I nævnte 3 tydske Byers Arkiver vil man sandsynligvis kunne finde mere Oplysning om dette Kompagni, der er fremvokset af Handelsselskaber i disse Byer selv. Vi finder saaledes allerede i Greifswalde 1356 et Kopenhagener Kompagni, ligesom der var et Bergenfarer Kompagni. 1424 købte førstnævnte et Hus i Greifswalde og nævnes endnu 1456, men siden gik det over til at hedde det skaanske Kompagni (Schonenfahrerkompagnie), der endnu er Navnet paa et Købmandsbroderskab. 2). Da vi her finder det kjøbenhavnske Kompagni under et andet Navn i senere Tider, er der ingen

__________

1) Den saakaldte Skraa for tydske Kompagni af 2. Febr. 1382 er egenlig ingen Skraa, men Afskrift af en Broderbog med Bestemmelser fra forskellige Tider, hvorfor der ingen Plan er i disses Ordning. I Skraaen omtales ogsaa andre tidl. Vedtægter.

2) Kosegarten: Pommersche und Rügische Geschichtsdenkmäler I. 29-30. I Greifswaldes Arkiv haves et haandskrevet Diplomatarium vedk. dette Kompagni (smstds. IV. 97); 1324 omtales en Borger fra Greifswalde, der blev dræbt i Kjøbenhavn (smstds. I. 112, 115). Morderen maatte bl. A. holde Sjælemesse for ham i Graabrødrekloster, hvor han var Legravet.


215

Spørgsmaal om, at det Skaanefarer eller Dragør Kompagni, der 1470 nævnes i Vismar, og nu er et Papegøje-Skydeselskab, i ældre Tid netop var dannet for Handlen paa Kjøbenhavn. 1) I Stettin oprettedes et Dragør Kompagni omtrent 1370, der da fik de Privilegier, at det i Skaane og andetsteds paa sine Fed eller Fiskerlejer maatte vælge egne Fogder og endog have Haand- og Halsret over Forbrydere der; 1459 stiftede Nicolaus Dorn, Oldermand for Dragørfarerne, en Stiftelse til fattige Jomfruers Udstyr, hvilken altid skulde bestyres af dette Selskabs Oldermænd. 2)

Paa Maglebys Strand paa Amager fremstod i Løbet af det 14de Aarh. Fiskerlejet Dragør. I en af Texterne til Ribe Ret omtales at denne Bys Borgere var toldfri undtagen paa Høstmarkederne paa Skanør og Dragør; dette findes dog ikke i den originale Stadsret fra 1269, men i en Redaktion, hvoraf et Haandskrift haves fra første Halvdel af det 15de Aarh., saa vi deraf ikke har noget Vidnesbyrd om Dragørs Ælde; i et Privilegium fra 1283 fritoges Ribe Bys Borgere for Told saavel paa Skanør Marked som andensteds, hvoraf vel kan udledes, at Dragør da endnu ikke var noget Fiskerleje 3), og dets Opkomst er næppe før første Halvdel af det 14de Aarh. 10 Avg. 1342 fik Stralsunds Borgere Tilladelse til paa Skanør og Dragør at have deres egen Foged, som skulde dømme i alle Sager, undtagen Haand- og Halsret. De maatte paa deres egne Fed (afdelte Pladser paa Stranden) sælge alle Slags Varer, deriblandt Hør og smukt Klæde i Alenmaal; Kongen overdrog dem ogsaa sin Vragret til deres egne Skibe, men de skulde betale Told, nemlig 1 Øre skaanske Penge af hver Læst. Et Par Dage efter fik Kampens Borgere ogsaa egen Jurisdiktion

__________

1) Schrøder: Papist. Mecklenburg 2213, Lübeckisches Zeitschrift II. 551.

2) Paulus Friedeborn: Hist. Beschreibimg der Stadt Alten Stettin 1613, S. 101-104.

3) Rosenvinge: Stadsretter og Gaardsretter S. XXXII. og 217, Kinchs Ribe 84, 96, Terpager Ripæ Cimb. 689.


216

her. 1) 1379 underhandlede Byen Zutphen med Biskoppen om Overdragelse af nogle Fed. 2) 1389 vidnede Borgere fra Kampen, Zutphen, Zürichsee, Stralsund, Vismar og Stettin at de havde hørt, at en Borger fra Stettin havde klaget for Johan Absalonsen, Høvedsmand paa Københavns Slot, og Andreas Holbek, Foged paa Dragør Marked, at han i Nærheden af Saltholm Grunde blev tvungen af en engelsk Skipper til at tage dennes Gods, der laa paa Saltholm Grunde, og hemmelig føre det til den Havn Høøl i Nærheden af Dragør Marked, hvorved han vilde undgaa at, give Told til Biskoppen i Roskilde og hvorved hans Gods altsaa med rette var blevet beslaglagt. 3)

Paa Dragør Strand udvistes Pladser til de handlende, hver Bys Borgere for sig, og Grundherren (afvekslende Biskoppen og Kongen) nød Jordskyld eller Bodleje deraf. Af hver Skude ydedes desuden 18 Grot, af hver Vogn 6 Grotr men af fremmede Vogne mere 4); desuden, som anført, Told af de fangede Fisk. Imellem Feddene gik Stræder, af hvilke nævnes Kødmangerstræde, Hollænderstræde, Toldbodstræde, Nyenstræde. At Kjøbenhavns Borgere havde mange Fed her, ses af flere Dokumenter, ligesom ogsaa Frue Kirke, Helligaandshospital og Graabrødrekloster. Endnu ses af et Regnskab af 1518, at Kongens Told dette Aar var 665 Mk. 5), men ved den Tid begyndte Fiskeriet at aftage. Af et Kongsbrev fra 1558 ses det, at Stralsund ikke havde brugt sit Fed i 20 Aar, hvorfor Kongen overdrog det til Kjøbenhavns Magistrat, "at vore Undersaatter kunde have der nogen Hjælp af der at ligge udi Sildefisket at salte"; men hvis Stralsunderne gjorde retmæssigt Krav derpaa, skulde de have det igjen. 6) Det tillodes allerede 1527 en Borger i Kjøbenhavn at opsætte Bygning paa et Bodsted vesten op

__________

1) Suhm XIII. 51. K. D. I. 82.

2) Suhm XIV. 66.

3) Suhm XIV. 243-44.

4) S. R. D. VII. 103.

5) Jfr. Allen de tre nord. Rigers Hist. IV. 1 Afd. 78.

6) K. D. I. 429-30.


217

til den lybske Mands Bod, og 1561 maatte en anden Borger bebygge en Plads norden op til det stralsundske Fed, hvor Anklams Kompagni og en Købmandsbod tidligere stod. 1) Idet Dragør saaledes har fortrængt Kjøbenhavn som Fiskerleje, er det let forklarligt, at de kjøbenhavnske Selskaber i Moderkøbstæderne har optaget Navn efter Dragør. Men paa dette sidste Sted var udenfor Fisketiden ingen fast Beboelse, og Faktorier opstod saaledes alene i den faste Handelsplads Kjøbenhavn.

Hvad tydske Kompagni angaar, da indskrænkedes dets Frihed betydelig under Kristoffer af Bayern, der 1443 bestemte, at Oldermændene kun maatte udnævnes med Slotsfogdens og Magistratens Samtykke, og at der kun maatte være 2, nemlig en Købmand og en anden Borger (Haandværker). 2) Kristiern I. ophævede Kompagniet 1475 og 1477 og henviste Medlemmerne til det danske Kompagni; han ophævede derved Forskellen mellem danske og fremmede Købmænd, hvilke sidste han forbød at opholde sig her Vintren over, naar de ikke var Borgere. 3) Kong Hans derimod genoprettede Kompagniets gamle Friheder 1487 og tillod Medlemmerne selv at ind- og afsætte Oldermænd. I Tilfælde af Danmarks Krig med Hansestæderne skulde Kompagniets Ornamenter og Klenodier, som tilhørte dets Kapel og Alter, ikke konfiskeres men forbleve frit og uhindret til Gudstjenesten; dog forbeholdt han sig at forbedre eller formindske disse Privilegier, hvis det viste sig fornødent. 3) Dette Brev er imidlertid gennemskaaret og har formodenlig kun været i Kraft i nogen Tid; Kompagniet maa paa en eller anden Maade have forbrudt sin Frihed. At det dog har bestaaet under Kong Hans ses af et paa tydsk udstædt Brev fra Tiden mellem 1490 og 1500, ved hvilket Meynolt Bale van Deventer og Hans Kort(sen), Oldermænd i det

__________

1) K. D. II. 225, 314.

2) K. D. I. 165.

3) K. D. I. 209, 211.

4) K. D. I. 222.


218

tydske Kompagni paa egne og Efterfølgeres, Skafferes og menige Brødres og Købmænds Vegne i Hellig Trefoldigheds Gilde eller det tydske Kompagnies Broderskab i København tilstod, at de af Kapitlet havde lejet en Psalteriet tilhørende Gaard ud til Fiskestræde (Ny Amagertorv) og Læderstræde mellem Bernt Hakenbergs og Jens Nodders Huse. Efter 16 Aars Forløb skulde Lejemaalet forhøjes, og Kompagniet skulde forsyne Gaarden med Tegltag, men hvis Kongen skulde nedlægge Kompagniet, maatte Kapitlet tage Gaarden til sig og udleje den til sit Bedste, medens det atter skulde give Gaarden tilbage, hvis Kompagniet blev oprettet paa ny. Pontoppidan fortæller, at det tydske Kompagnihus laa paa Hjørnet af Hyskenstræde ud mod Vimmelskaftet, hvor siden blev anlagt det gamle Arsenal, og at Kompagniet derefter flyttede til Gammelstrand. 1) Hjørnet af Hyskenstræde har det nu ikke været, men vel nok nær ved Løveapotheket, hvilket iøvrigt ogsaa tilhørte Psalteriet. 2) Pontoppidan har sin Efterretning fra den Fortegnelse over Adelens Gaarde 1558 3), hvori der staar: "Archeligaarden som var det tydske Kompagni", men da var Løveapotheket ikke endnu blevet Kongens (se S. 145); om Kompagniet derefter er flyttet til Gammelstrand i den sidste Periode af sin Tilværelse, er vel næppe rimeligt; maaske har det været her før det fik nævnte Hus, maaske er det her forvekslet med Bremerschlössel, der vel ogsaa har været Forsamlingssted for tydske Købmænd, eller maaske alene har været et Værtshus. Det er nuværende Nr. 28 ved Gammelstrand, der i Beg. af forrige Aarh. tilhørte Byen, der havde faaet det ved Indførsel, men 1732 solgte den til Stadskonduktør Balle. 1720 bestod det af et Forhus med Kældre, Stue, 1ste og 2den Sal; 2 Sidehuse, hvoraf det ene paa 2 Etager, og et lille Baghus.

__________

1) Orig. Hafn. S. 328.

2) K. D. I, 198. At Løveapotheket har været Arsenal er en Fejltagelse af Pontoppidan.

3) Teg. o. a. L. V. 409.


219

1526 fremtraadte for Kongen og Rigens Raad paa Slottet Borgmester og Raad i Kjøbenhavn, der havde stævnet Oldermænd og tydske Købmænd i tydske Kompagni, og klagede over "at deres Medborgere tydske Købmænd, som bygge og bo og ere gifte der i Byen og have der deres Husfrue og Børn, have alligevel deres særdeles Kompagni fra Borgmestere og Raad". Da fremlagde Oldermændene Herman Røling og Bernt Røttker et nu ubekendt af Kristiern I. udstædt Privilegium, ifølge hvilket Kompagniet maatte bestaa og selv af- og indsætte Oldermænd, men Magistraten fremkom med de 2 senere Breve, der ophævede Kompagniet; derimod er der ikke Tale om Kong Hanses Privilegium. Dommen herpaa blev, at da der var den Artikel i det kgl. Privilegium, at Kristiern I. forbeholdt sig at forbedre og formindske det og da han derefter selv ophævede det, saa skulde i Fremtiden alle tydske Købmænd, som var Borgere, være i Kompagni med Borgmestere og Raad og andre bosiddende Borgere (altsaa i danske Kompagni), medens det tillodes ugifte tydske Købmænd, som ikke var Borgere, at opretholde tydske Kompagni, hvis de vilde, men Kongen forbeholdt sig atter Magt til at formindske eller formere dets Privilegier. 1) Dette er formodentlig sidste Gang det omtales, og det er vistnok efterhaanden uddøet af sig selv, navnlig da den katholske Gudstjeneste ophørte. Fra 1536 til den tydske Menighed oprettedes 1575 var der næppe nogen særlig Sammenknytning mellem Tydskerne i Kjøbenhavn.

Oprindelig havde, som omtalt, fremmede Købmænd ikke fast Bolig i Byen. I den ældste Tid besøgte de kun Markedet, men som Kjøbstadnæringen tiltog, oprettede forskellige tydske Købmandshuse eller Købmandsforeninger Faktorier eller Kontorer her, og holdt Betjente her til at besørge Handlen. De fremmede Handelsmænd kaldtes med et fælles

__________

1) K. D. I. 364-66.


220

Navn Gæster; naar de overvintrede her, skulde hver ved Helligtrekongers Dags Tid yde Biskoppen (senere Kongen) 8 Grot og Raadet ligesaa meget i Vinterlage eller Vinterlav (Vinterleje); over denne Afgift besværede Hansestæderne sig til Kong Valdemar. 1) De, der overvintrede, hed Liggere. Det var dem, der dannede tydske Kompagni; de havde egen Jurisdiktion og var ikke skyldige til at opfylde nogen Borgerpligt. Det var først Kong Hans, der 1485 bestemte: "Vil nogen udlendsker eller fremmed Købmand blive og have Haandtering i Kjøbenhavn med Købmandskab for Ligger, han gøre i Kongens Tjeneste og i Byens Tynge som andre vore Borgere, som Foged, Borgmestere og Raad ham derom tilsige efter hans Haandtering". 2) I det af Peder Olsen paa Reformationstiden forfattede Skrift "Danmarks 12 Herligheder" 3) omtales, hvorledes Hansestæderne hvert Aar sendte Fiskere og Betjente til de danske Kyster med store Skibe og at de i Kjøbenhavn, Malmø, Dragør, Falsterbo og flere Steder havde egne Gaarde, Kapeller og Pakhuse (fontici), hvori de ophobede deres Varer.

Allerede i Stadsretten 1254 sattes der Bestemmelser om Gæsternes Forhold. Ingen af dem maatte købe ugarvede Huder eller Faareskind, ikke skære Klæde eller Lærred uden hvad der kunde tages under Armen, ej heller sætte Skamler med Varer paa Torvet, at der ikke skulde ske Borgerne Forkøb; de maatte altsaa kun sælge i smaa Partier. Paa den anden Side maatte de kun købe i store Partier, ti det var dem forbudt paa Torvet at købe Korn i Skæppevis eller Flesk. 4)

I Stadsretten af 1294 forbydes det Købmænd at sælge Varer til nogen fra Skibene eller paa Broen (Ladbroen), men de skulde leje Boder paa Torvet og der falbyde Varerne; de ældre Paabud vedligeholdes ligesom ogsaa Forbudet mod at

__________

1) K. D. I. 113, II. 24.

2) K. D. I. 221.

3) S. R. D. VIII. 500.

4) K. D. I. 19.


221

sætte Skamler paa Torvet. For Gæsterne var der en bestemt Tid, da de maatte købe deres Fødevarer paa Torvet, naar Borgerne havde forsynet sig. 1) Erik af Pommern forbød 1422 "at ingen Gæster eller Købmænd, der ej ere besidne (bosatte) Borgere i Kjøbenhavn, sælge noget Klæde eller Lærred i Alental, men de sælge Klædet ved halve Stykker og hele, og Lærred ved Hundrede eller Reb (et bestemt Maal), helt eller halvt, Hoser i hele eller halve Dusin, Øl i Tønder og ikke i Kander, Salt i hele eller halve Pund eller i Tønder og ikke i Skæpper, Humle i hele og halve Pund eller Træmet (12 Skæpper 2)) og ikke i Skæpper". Ingen Gæster maatte gøre Landkøb, ej heller købe af Borgere til Udførsel, men maatte købe paa Torvet til deres Underhold paa Stedet. 3)

Kristoffer af Bayern bestemte følgende 1443: Naar der kom Gæster eller fremmede Købmænd til Byen og de ikke var Liggere, skulde de falholde Varerne en Maaned og derpaa give Told af det de førte med sig tilbage; vilde de derimod føre Varer ind i Landet til Vogns, skulde de først give Told. De Gæster, der ikke var Liggere, maatte ikke opholde nogen Bod, Gaard eller Hus og ingen af Liggerne maatte tage dem ind til sig, men de skulde ligge til Herbergs og paa Kost hos Borgere, uden de særlig blev fritagne herfor. Gæster, der indførte tydsk Øl, maatte ikke tage "Drynke" (Drank, Bærme) med. Deres Varer skulde ud- og indskibes med Borgernes Pramme, naar de ikke selv førte Baade med sig. De maatte ikke sælge deres Gods uden i deres Herberge, undtagen Korn, Kul, Tømmer og fersk Sild, der maatte sælges paa Skib eller paa Broen. Salt, Humle, Jærn, Smør, Talg og deslige skulde de sælge efter Vægt. Ingen fremmede Kræmmere maatte staa længer ude paa Torvet end 3 Dage, uden Kongens særlige Tilladelse.

__________

1) K. D. I. 43, 51.

2) Latinsk tremodium, tydsk drømt.

3) K. D. I. 152.


222

Det ses af en Dom af 1492, at fremmede Kræmmere havde Udsalg i Boder og ydede 1 Pd. Peber hver til Magistraten; det er dem, der bar Navnet Pebersvende og da de var ugifte, blev dette en almindelig Benævnelse paa alle ugifte Mænd. De, der solgte Klæde, Lærred eller deslige, skulde føre det op i sit Herberg hos en Borger og have det paa Loftet eller i Huset eller i Gaarden og maatte hænge sit Tegn ud, hvis han vilde; men han maatte ikke have sine Varer paa Gaden eller i et Vindue. Gæsterne skulde yde en Afgift kaldet Gæsteskud engang om Aaret, naar de blev tilsagte ved Stadens Bud.

En vigtig Bestemmelse, der siden ofte paaberaabtes, var at Gæst ikke maatte handle med Gæst og at Borgere ikke maatte købe med Gæsternes Penge, hvorved disse fik Varerne bedre og billigere. 1)

Kristiern I. forbød 1475 og 1477 fremmede Købmænd at overvintre, men de skulde komme om Somren ved første aabent Vand og fare bort igen inden S. Andreæ Dag; de skulde ligge hos Borgerne i Kost og ingen andensteds og maatte ikke gøre Borgerne Forkøb. 2) Hvis denne Bestemmelse er bleven overholdt, blev Liggerne nødte til at tage Borgerskab, og, da Borgere ikke maatte handle med fremmede Penge, nedsætte sig som selvstændige Købmænd. Det er ogsaa foran ved Omtalen af tydske Kompagni vist, hvorledes gifte tydske Købmænd nu havde Borgerskab og saaledes ikke havde Tilladelse til at danne et eget Samfund. Ved dette Paabud hævedes Kjøbenhavn til en selvstændig Handelsstad og frigjordes for en stor Del af sin Afhængighed af de tydske Stæder, og den fik en Mængde ny Borgere, der var fortrinlige Handelsmænd.

De fremmede Byer, der handlede paa Kjøbenhavn, var selvfølgelig især de 3, der nævnes som Hovedbestanddele af det tydske Kompagni, nemlig Vismar, Stralsund og

__________

1) K. D. I. 166-68, 224-25.

2) K. D. I. 209, 211.


223

Stettin; dernæst alle de andre nordtydske Stæder. Allerede 1280 nævnes i Stralsund en Gerhard fra Coopmanhauene, der pantsatte en Pram, 1303 havde 2 Borgere frarøvet Hennike Rød fra Kopenhaue en Hest, og ved samme Tid nævnes Folmer fra Kopmehauen. 1) Forbindelsen med Lybæk var vistnok meget stor; ved 1340 skriver Raadet i Kjøbenhavn til det i Lybæk og beklager, at en Borger Mester Didriks Gods var beslaglagt i Frisland med Urette. Nu havde Magistraten skrevet til Øvrigheden der, men bad Lybæks Raad at ledsage dets Brev med et andet, hvori det bevidnede, at det var det rette kjøbenhavnske Segl, der hang under; desuden bad den Raadet om at hjælpe til, at det omtalte Gods blev givet tilbage 2); dette tyder bl. a. paa en jævnlig Forbindelse mellem de 2 Byer. Paa Markedets Tid søgte ogsaa hertil de frisiske Vesterhavsstæder Kampen, Stavern og Hardervik, der 1341 fik frit Lejde til at komme hertil paa Markedets og Sildefiskeriets Tid. 3) Staden Kampen fik 1342 Valdemar Atterdags Stadfæstelse paa sin gamle Toldfrihed, og han gav Borgerne Tilladelse til at have samme retslige Frihed i Kjøbenhavn, Dragør og "Redesholt", som de tidligere havde haft i Skaane; de var altsaa fritagne for at dømmes efter Stadens Ret. 2) Handelsforbindelse med Deventer ses af, at da Henrik Spyllenrump 1385 udlejede en Grund i Tydskemannegade, skulde Lejen betales hvert Aar mellem Mikkels- og Mortensdag i Deventer i det Hus, hvor Vineke van Aldensale da bode. 4)

Et Par tilfældig opbevarede Træk kunde her omtales fra 1528. 2 Skippere fremstod paa Raadhuset og gav tilkende, at nogen Tid i Forvejen faldt en "Købsvend" Klavs Rode ud af et Skib under Kurlandsside og druknede; 5 Matroser vidnede desuden, at Klavs Rode havde drukket i 3 Dage og var meget drukken; han gik frem og tilbage ved Masten, medens Skibet var under fulde Sejl, og faldt bag-

__________

1) Stralsundisches Stadtbuch, ved Dr. F. Fabricius (se Registret).

2) K. D. I. 74.

3) K. D. I. 81.

4) K. D. I. 82.

5) K. D. I. 123.


224

lænds overbord og Ingen voldte hans Død i nogen Maade. Høvedsmanden paa Slottet, Hr. Johan Urne, modtog nu den druknedes Ejendom, der bestod i 20 Læst Tjære, 2800 store og 700 smaa Klapholt (Træ, som Bødkerne brugte til Bunden af Fade), 100 Vognskud (Træ med lige Aarer, som brugtes til Paneler, eg. Wandschütz) og et Fad Hør; han betalte den afdødes Gæld og udstædte et Brev, at naar dennes Arvinger kom inden Aar og Dag, skulde de faa hans Efterladenskab, dog med Fradrag af Omkostninger. Raadmand Thomas Guldsmed havde af Skipperne faaet 30 Degger rødt russisk Skind og 81 Handsker og derfor havde han betalt Fragten og andre Udgifter. 1)

Af Skotter har her ogsaa været en liden Koloni, der havde et særeget Gilde helliget S. Ninianus. 1550 omtales, at "Væverembedet formerede sig baade af danske og synderlig skotske Folk". 1529 modtog Hr. Hans, som var Kapellan ved Skottealtret, af en Borger i Lyet, en Borger i Dundee, og 2 Borgere i Kjøbenhavn samt Kæmneren, endel Penge, som havde tilhørt Jakob Nymand, Borger i Dundee, og som døde i Klemen Badskærs Hus. 2) Efter Reformationen gav 7 navngivne Mænd "med menige Skotters Nation, Borgere i Kjøbenhavn, som ere Tilsynsmænd til S. Niniani Alter i Frue Kirke" til Helligaands Hospital 1539 alle dette Alters "Rente, Penge, Indkomster og Opgæld, med Kalk, Disk, Messe- og al anden Klenodie, Ornament og Rettighed", som havde været til dette Alter, til Oprettelsen af 2 Senge og Underhold i Hospitalet for syge og fattige af den skotske Nation og ellers til andre fattige syge Mennesker. De Brødepenge (Bøder) af "Taffelret", som kom i Bøsserne i den skotske Nations Gæsteherberg, skulde ogsaa tilfalde Hospitalet, og naar nogen af Skotterne døde, vilde de ogsaa betænke det med Lagner, Dyner, Sengeklæder eller andet. 3) Det Opløb, der under Kristiern II. fandt Sted af Skotter og Tydskere, er bekendt.

__________

1) K. D. I. 274.

2) K. D. I. 275.

3) Hofmans Fundatser X. 156.


__________


<-Forrige . Indholdsfortegnelse . Næste->

Opdateret: tir jan 4 20:08:27 CET 2005
Publiceret: tir jan 4 20:08:22 CET 2005
© eremit.dk 2001 - 2010 . Må frit anvendes og citeres med kildeangivelse
Kontakt:

Creative Commons License
Dette værk er licensieret under en Creative Commons Navngivelse-Ikke-kommerciel-Ingen bearbejdelser 2.5 Danmark Licens.

Valid HTML 4.01 Transitional  Valid CSS!
Sidens top