eremit.dk
Sti: Forside > Forfatterindeks > KHB > Kjøbenhavn i Middelalderen.

Kjøbenhavns Historie og Beskrivelse I

Kjøbenhavn i Middelalderen
    - kap. XVII

Kbh., G. E. C. Gad, 1877

Oluf Nielsen (1838-1896)


Denne eTekst er en nøjagtig kopi af teksten i den originale trykte udgave. Teksten er fremstillet med OCR teknik hos eremit.dk. Teksten er udgivet til undervisning og forskning, og kan frit bruges til sådanne ikke kommercielle formål.


<-Forrige . Indholdsfortegnelse . Næste->

199

XVII. Gejstlige Personers og Stiftelsers Ejendomme.

Da Slottet gik over til Kongen, maa Sælands Biskop have erhvervet sig en anden Residens i Staden, hvor hans Ophold stadig gjordes nødvendigt, om han end havde mistet den verdslige Magt. Hvor tidlig Bispegaarden er bleven opført paa Universitetets nuværende Grund, vides ikke, men med Sikkerhed nævnes den fra 1464, dog er den vistnok en Del ældre. 1478 nævnes "det Mag næst ved Kirkegaarden" 1), men iøvrigt findes ingen Underretning om Bygningerne førend 1539, da den ny Universitetsfundats udkom og hvorved Bispegaarden, der ved Reformationen var tilfalden Kongen, overdroges formelig til Universitetet, skønt den allerede et Par Aar i Forvejen var begyndt at indrettes til denne Brug. Den gamle Bispegaard har optaget den Del af "Universitetet, der nu begrændses af Frue Plads, Nørregade, Konsistoriumsbygningen og den i Forlængelse dermed staaende Professorbolig samt den Tværbygning, hvori Solennitetssalen nu er. 1539 omtales Konsistoriebygningen som "det med Kældre, Køkkener og Værelser, der kunne opvarmes, forsynede Hus, der ligger omtrent i Midten (af Grunden) mod nord næst ved Haven"; dette Hus skulde forlænges mod vest lige ud til Nørregade, men det skede ikke. Ildebrandene har heldigvis skaanet den gamle Konsistoriebygning, hvis takkede Gavle allerede i det Ydre viser dens Ælde. Indvendig er den vel omdannet, men Indgangen dertil dannes endnu af en stor Spidsbue og et hvælvet Rum. Kældren er dog det mærkeligste; den bestaar nemlig af 2 Rader spidsbuede Hvælvinger, 3 i hver Rad, baarne af 2 Piller, hvis Fod er 2 udhugne Kampestenssøjler. Lyset kommer fra syd gennem smaa spidsbuede Vinduer. Ud imod Nørregade til Hjørnet af Kirkegaarden (Frue Plads),

__________

1) Rørdam, Kirker og Klostre S. 24.


200

laa en Hovedbygning; desuden nævnes et Kapel, Borgestue, Bryggers, Bagers, Stald, 2 Huse paa den nordlige Side, som var lejede til 2 Borgere. Som det synes, gik en Mur ud til Kirkegaarden forsynet med en Laage 1); Bispegaardens Have gik dog ikke mod Nord helt ud til Nørregade, ti 1496 omtales en Gaard paa Nørregade vesten for Bispens Gaard; samme Aar nævnes et Stræde, "som løber af Nørregade og hart bag Bispens Gaard af Sæland", og 1543 købte Universitetet 5 Boder "udi det Stræde, som løber ned fra Renden paa Nørregade bag Bispegaarden, norden for Gaden" 2); Under Belejringen 1535-36 var Bispegaarden Bolig for Hertug Albrecht af Meklenborg, hvis Hustru fier laa i Barselseng. Paa Gaarden blev Biskop Joakim Rønnov fængslet 1536, men førtes derfra til Slottet.

Erkebiskoppen af Lund havde 1437 en Gaard her, ti da udlejede Kapitlet en Grund norden for denne, men den nærmere Beliggenhed kendes ikke. 1496 nævnes en Gaard paa Rosengaarden i det Stræde, som løber fra Nørregade (Nørreport?) og indtil S. Gertruds Kirke (S. Gertrudstræde, eller Frederiksborggade og noget af Kultorvet) norden for Erkebispens Gaard 3). 1489 gav Erkebiskop Jens Brostorp en Gaard "norden op til S. Nikolaj Kirkegaard imellem 3 Byens Stræder" til Lunds Erkesæde, saaledes at hana Efterfølgere skulde lade læse en aarlig Sjælemesse for ham og hans Forfædre; hvis dette ikke skede, skulde hans Arvinger og Kapitlet tage Gaarden tilbage og holde Sjælemessen for Lejen og give Overskudet til Domkirkens Bygning 4). De 3 Stræder, som den laa imellem, var Østergade, S. Jørgensgade og Halmstræde; den stod endnu langt ind i dette Aarh. som en prægtig Bygning med gotiske Gavle. Fra 1513 haves en Dom, at Erkebispens Gaard ligger mellem

__________

1) Werlauff: Universitetets Bygnings Historie 1836, S. 2-9.

2) K. D. I. 214, 242, 404.

3) K D. I. 243, II. 65.

4) K. D. II. 160-61.


201

3 Stræder og at et Hus, der var bygget vesten op dertil, var bygget paa "et Adel Bysens Stræde, som menige Mands Vej har været udaf Arilds Tid før det indtæptes og byggedes nu ved 3 Aar siden, Erkebispen og Lunde Sæde storligen til Forfang baade for Fare af Ild som af anden Vaade og Anfald med Opløb, hvis paa kunde komme, saa og for de Vinduer paa Erkebispens Hus, (som) igen tæpte og forhindrede ere med det ny Hus, (som) paa forskrevne Stræde ulovlig og uskællig sat og bygget er"; det skulde derfor nedrives og Gaden igen aabnes, som den havde været af Arilds Tid. Det omtalte Stykke Jord var iøvrigt solgt af selve Magistraten 1508 "ved S. Nikolaj Kirkes Gaard liggende op til Erkebiskoppens Gaard" for 110 Mark, men det viste sig her, at Magistraten ikke var ubetinget Herre over Gaders Nedlæggelse 1), Heraf ses, at S. Jørgens Gade og Halmstræde er gamle Stræder, der imidlertid næppe har haft stadige Navne; de nuværende er af ny Oprindelse. Lige overfor Erkebispens Gaard har man i sin Tid truffet paa en underjordisk Kælder, der gik ind under Østergade i Retning af nævnte Gaard, og som mod syd endte med en Jærndør; den maa være meget gammel og fra en Tid da Østergade ikke endnu var anlagt.

Ogsaa Biskoppen af Viborg havde en Gaard her, idetmindste henimod Reformationstiden. 1532 havde Ridder Hr. Holger Ulfstand den vistnok i Pant, ti han havde pantsat den for 120 Mark til Jakob Ridersmaasvend, der med Biskoppens Samtykke igen overdrog sit Pant til Otto Smed. Ved Reformationen tilfaldt Gaarden Kronen, og Kristian III. overdrog den 1543 til Kansler Andreas von Barby; denne solgte den næste Aar til Ridder Mogens Gyldenstjerne. Den laa vesten for Kødmangerstræde mellem Herolden Franciscus de Medina eller Spaniers og Frands Ebbesens Gaard, var 27 1/2 Alen bred til Gaden og 101 1/4 Alen lang imod Hr.

__________

1) K. D. I. 258, 292.


202

Anders Bildes Gaard, den har saaledes ligget ikke langt fra Amagertorv 1).

Abbeden i Sorø havde en Gaard paa Vestergades nordre Side 1498, paa hvilken der gaves kgl. Stadfæstelse 1532, ligesom den fritoges for Indkvartering, "efterdi samme Hr. Abbed og andre Abbeder udi Soer altid have deres egen Tilflugt til forskrevne Gaard, naar de komme der til Byen, og have deres og Klostrets Gods og Boskab der liggende, naar de der ikke selv tilstede ere" 2). En anden Klostret tilhørende Grund nævnes foran S. 21.

Andvordskov Klosters Gaard strakte sig mellem Kompagni- og Magstræde og var den anden Grund fra nuværende Raadhusstræde (se foran S. 114); den overdroges 1578 til Hofprædikanten. 1385 omtales en Klædebod, der brugtes af Prioren 3). Jørgen og Niels Stemp skødede Prior Eskild 1534 13 Boder i Kattesund, af hvilke der ydedes en Jordskyld til S. Jørgens Hospital; dem overdrog Fredrik II. paa Livstid til Skibshøvedsmand Kristen Aalborg 4); Kristian IV. gav dem 1598 til Frue Latinskole, der 1609 solgte dem til Magistraten, der lod dem nedbryde 1612 og opførte grundmurede Huse i Steden; den øverste blev da beboet af Skarpretteren og ved Siden af var Porten til den ny Avlsgaard (en Del af Materialgaarden), derpaa kom 4 Huse i Kattesund og 4 i Lavendelstræde, hvilke sidste bortsolgtes 1669.

Esrum Kloster ejede tidlig Gods her, idet det allerede 1248 bortgav en Gaard i Frue Sogn i Mageskifte, men Abbedens egenlige Residens var vistnok en Gaard i "Købmannegade" (Vimmelskaft), norden for Gaden, østen for Apothekeren og ligeoverfor den Gaard Hr. Oluf Axelsen ejede, som Klostret 1481 fik i Mageskifte af Æbelholt Kloster 5). 1487 fik samme Kloster 1 Gaard norden for Gammeltorv og 2 Gaarde

__________

1) K. D. II. 237-38, 262, 263-64.

2) K. D. II. 241.

3) K. D. I. 123. .

4) Ældste Arkivregistraturer IV. 225, K. D. II. 332.

5) K. D. II. 144-45.


203

paa søndre Side af Vestergade, nordost for S, Klemens Kirke. 1)

Der er dog intet Kloster, der havde den Forbindelse med Kjøbenhavn som Æbelholt, ligesom ogsaa flere Brødre derfra lod holde Sjælemesse for sig i Frue Kirke, En Kannik blev ogsaa Klosterbroder i Æbelholt ved 1488. 2) 1435 fik Klostret i Mageskifte af Kapitlet en Gaard i S. Peders Sogn norden for Byens Rende og sønden for Hr. Peder Gammels Gaard; den har ligget paa den vestre Side af Lille Larsbjørnstræde og haft en stor Have. 1551 gav Kristian III. Gaarden til sin Hofsinde Jørgen von Raade, og Haven ud til S. Pedersstræde fik Kristoffer Olsen 1553. 3) Den hele Grund har saaledes været det vestlige Hjørne mellem S. Pedersstræde og Larsbjørnsstræde. Kanniken M. Jørgen Hvid gav Klostret 1485 en Gaard paa den nordre Side af S. Pedersstræde; det maa være dens Grund, der stødte op til Antonii Klosters Grund. 4) Den omtalte Gaard i Købmannegade, som Esrum Kloster fik i Mageskifte, var givet Æbelholt 1479 af Borgmester Jep Klavsen forat der daglig skulde synges Messe i Klostret.

1512 optoges Borgmestere og Raad i Klostrets Broderskab og gav dette et Stykke af Byens Rende i Lars Bjørnsens Stræde "for nogle Velgjerninger, som Abbed Klavs Mortensen og menige Konventsbrødre udi samme Kloster dem med deres aabne Brev forpligtet have at annamme dem ind udi deres Broderskab, Borgmestere og Raad som nu ere og alle deres Efterkommere, og dem delagtig gørendes udi alle de gode Gærninger, som sker udi deres Kloster Æbelholt, aandelige og verdslige, og dem indskrivendes udi deres Bøger blandt andre Klostrets Velgærningsmænd, som skulle oplæses og bedes fore udi alle deres Højtider til evig Tid. 6)

__________

1) K. D. II. 133, 154-55, 157-58, 159.

2) K. D. II. 155-56.

3) K. D. II. 64, 298-99, 301, 305.

4) S. R. D. VI. 192. K. D. I. 251.

5) K. D. II. 142.

6) S. R. D. VI. 212-13.


204

Knardrup Kloster fik 1490 af Mogens Jensen kaldet Jenffoonder "for min og min Husfrues Kost, Ro og Mag, som vi have nu haft hos (henved) 20 Aar og end herefter have skulle i vor Levetid i Knardrups Kloster, paa hvilket vi have gjort samme Kloster til vor fulde Arving til rørendes og urørendes Gods", 2 Boder i Klosterstræde, hvilke Klostret solgte 1512 1). 1488 fik Klostret en Gaard paa den vestlige Side af Nørregade, forat læse Sjælemesse hver Lørdag for Sankt Anna for Jens Pedersen Sjælemesse, der var Kongens Tjener. Om en anden Gaard paa Nørregade ved S. Peders Kirke havde Klostret Retstrætte med Væbneren Hans Knudsen af Jonstrup, hvem den tildømtes 1498, men alligevel udstædte Abbeden Fæstebrev derpaa 1499. 2) Denne Gaard solgte det 1513 til S. Peders Kirke. Klostrets egenlige Residens var dog vistnok den Gaard, det 1491 ejede paa Østergade 3).

Antonii Kloster i Præstø havde 1498 en betydelig Grund ved Jermers Gab, 94 Alen langs den vestre Side af Teglgaardstræde og op til Plankerne (jfr. S. 45); 1535 har Biskop Joakim Rønnov vistnok imod Klostrets Vilje faaet denne Jord "med nogen føje Bygning", og Klostret gav Tilstaaelse for at have annammet og oppebaaret Fyldest derfor 4). Den Gaard, hvori Priorens Residens var, laa i Antonistræde, hvoraf Strædet fik Navn, det hed oprindelig Lille Pilestræde. 1531 tilstod Prioren, at Hr. Henrik Gøye, Lensmand paa Vordingborg, havde betalt ham og Klosterbrødrene for det dem tilhørende Hus i Lille Pilestræde, hvilket de af Nød og Trang havde maattet lade fare, da de ikke vidste andet Raad i de vanskelige Tider. 6)

__________

1) K. D. I. 223, 289, 290-91.

2) K. D. II. 172-74, III. 9. Rørdam S. 227.

3) Rørdam T. 101.

4) K. D. I. 250-52, 383. Imidlertid siges nogle Aar efter, at "den Jord udi Kjøbenhavn, som man kalder ved Jermers Gab, den finge de aldrig Penninge eller Penninges Værd for, uden et Pund Malt" (Knudsen Joakim Rønnov S. 54-55).

5) Orig. Hafn. S. 216.


205

De Ejendomme, som Karmeliterklostret i Helsingør besad, er omtalte foran S. 172-73.

Roskilde Dominikanerkloster (claustrum majoris) ejede c. 1380 en Grund ved Østergaard, og Agnete Kloster købte 1450 "en Gaard, Hus, Jord, Stenhus og andre Huse med det Hus og Grund, som nordest i Gaarden stander", norden for Gammeltorv. 1)

__________

1) K. D. I. 95, II. 91.


__________


<-Forrige . Indholdsfortegnelse . Næste->

Opdateret: man jan 3 19:14:29 CET 2005
Publiceret: man jan 3 19:14:27 CET 2005
© eremit.dk 2001 - 2010 . Må frit anvendes og citeres med kildeangivelse
Kontakt:

Creative Commons License
Dette værk er licensieret under en Creative Commons Navngivelse-Ikke-kommerciel-Ingen bearbejdelser 2.5 Danmark Licens.

Valid HTML 4.01 Transitional  Valid CSS!
Sidens top