eremit.dk
Sti: Forside > Forfatterindeks > KHB > Kjøbenhavn i Middelalderen.

Kjøbenhavns Historie og Beskrivelse I

Kjøbenhavn i Middelalderen
    - kap. XVI

Kbh., G. E. C. Gad, 1877

Oluf Nielsen (1838-1896)


Denne eTekst er en nøjagtig kopi af teksten i den originale trykte udgave. Teksten er fremstillet med OCR teknik hos eremit.dk. Teksten er udgivet til undervisning og forskning, og kan frit bruges til sådanne ikke kommercielle formål.


<-Forrige . Indholdsfortegnelse . Næste->

XVI. Klostre og Hospitaler.

Graabrødrekloster stiftedes 1238, idet Grevinde Inger af Regenstein udlagde en Grund dertil, hvilken maa have strakt sig mellem Klosterstræde, Købmagergade, Skindergade og en aaben Plads mod syd, der ved den Tid har gaaet til Stranden, men siden opfyldtes og tilfaldt Helligaandshus. Hun var Datter af Jakob Sunesen og Søster til den Biskop Peder i Roskilde, der døde 1225; hun ejede nævnte Grund paa en Tid, da det endnu ikke var forbudt Adelige at bave Ejendom i Staden og da dens Udvikling stod langt tilbage. Klostrets Grund laa da sikkert udenfor den bebyggede Bygrund. Graabrødrene havde Navn af deres Dragt, en askegraa Kutte, der med en Strikke var bunden om Livet; de gik med Træklodser under de bare Fødder. Forsagelse i enhver Retning var deres Formaal og deres Ydmyghed viste de ved at tigge det daglige Brød, idet de ikke maatte modtage Penge, selv ikke for udført Arbejde. At de gik omkring i Byen og ved Stranden med Tavler og Kurve, ses af et Brev fra 1476 1). Ej engang deres Bolig maatte hedde deres Ejendom og oprindelig kaldte de den aldrig Kloster som de rige Munke, men alene Hus (domus); sig selv kaldte de de smaa Brødre (fratres miuores). Deres Ydmyghed blev imidlertid snart et Skalkeskjul for Dovenskab og deres strenge Afholdenhed bevaredes kun for Mængdens Øjne.

__________

1) Hofmans Fundatser X. 196

[163]

164

Klostret forestodes af en Guardian. En saadan, ved Navn Johannes Paaske, gjorde sig fortjent som Afskriver af Bibelen og flere theologiske Skrifter. Til udadtil at træde i Forhold til Omverden havde Klostret "Prokuratorer" blandt Borgerne, der i dets Navn afsluttede Ejendomshandler og maaske modtog Pengegaver til Klostret i Almindelighed. Uagtet det var imod Klosterreglen, ejede dette Kloster dog ikke faa Ejendomme. I Jordebogen fra c. 1380 nævnes saaledes 7 Jorder, alle som det synes i Klostrets Nærhed, men de 3 ansaas dog for dets Ejendom med mindre Ret. Naar Klostret ellers fik fast Ejendom som Gave, afhændede det den dog vistnok saa snart som muligt, saaledes solgtes 1485 en halv Bod i Bennikestræde, der noget i Forvejen var skænket dertil.

1466 skænkede Borgmester Jep Klavsen til Helligtrefoldigheds Alter i Frue Kirke 80 rinske Gylden, Kalk og Disk af Sølv, Messerede af Gyldenstykke og en Gaard vesten næst Bent Krabbes Gaard, "som de Bolstover (?) nu paa staar"; alt dette gav Klostret Tilstaaelse for og forpligtede sig til at lade holde en daglig sungen Messe for den hellige Trefoldighed ved ovennævnte Alter i Frue Kirke. At Klostret saaledes ligesom var Patron for dette Alter hænger sammen med dets gamle Forbindelse med Tydske Kompagni. Det hedder saaledes i dettes Skraa af 1382, at naar nogen af Brødrene døde udenlands, skulde der i Klostret (to den moniken) holdes 3 Sjælemesser for ham 1). 1530 opbevaredes her en samme Kompagni tilhørende Kalk. Ogsaa med det af kongelige Hoftjenere bestaaende S. Katrine Gilde havde det Berøring og gæmte dets Sølv. 1482 forpligtede Brødrene sig til at holde en daglig Gudstjeneste i Vor Frue Kapel i Frue Kirke for 100 Mark, som Hr. Povl Laxmann havde givet Klostret 2).

__________

1) K. D. I. 122, 201, 375.

2) Rørdams Kirker og Klostre, Tillæg 86-87.


165

Skinderne holdt ogsaa deres Sjælemesse i Klostret. Om Klostrets Forbindelse med S. Jørgens Hospital findes nærmere Oplysning senere.

Om Klostrets Bygninger haves følgende Oplysninger: Det nuværende Graabrødretorv har faaet sin nuværende Størrelse ved Nedlæggelsen af Ulfelds Gaard, medens det tidligere alene indbefattede den vestlige Del, der begrænses af Nr. 11, det fremspringende Hjørne. Dette det ældste Graabrødretorv var det gamle Klosters Gaardsplads. Kirken har vistnok optaget den nordlige Længe og har selvfølgelig gaaet fra øst til vest. Dette stemmer tildels med den gamle Beretning at Bryggernes Lavshus i Klosterstræde laa paa Kirkens Plads.

Klostrets store Sal, Refektoriet eller, som den almindelig kaldtes, "Graabrødre Klosters Stue", omtales oftere, og her holdtes flere offentlige Møder og kongelige Retterting; 1446 omtales ved lignende Lejlighed Sommerrefektoriet. Af vigtigere Forhandlinger, her foretoges, kan nævnes Fredsslutningen mellem Valdemar Atterdag og Hansestæderne 1346, samme Konges Underhandlinger med Hansestæderne 1360 2) og det Knæfald Kristiern II 1513 maatte gøre, fordi han havde fængslet Biskop Karl af Hammar. Her holdtes vel ogsaa Franciskanernes Provinsialmøder, der gik paa Omgang mellem Klostrene.

Videre nævnes Munkefængslet eller Prisonet, der efter Klostrets Opløsning brugtes af Byen som Fangetaarn endnu 1623; 1620 beskrives det som "en brandfri Mur" 3). 1580 var den nederste Del af dette Hus, vistnok Kældren, Byens Fængsel og den øverste Del bortlejedes; der var da 6 Kamre 2). Da Kristian IV. bragte Tugt- og Børnehuset i en ny Ordning 1621, er det kort efter den Tid at Prisonet er blevet omdannet til Kirke for dette, hvilket Jens Lavridsen Wolf udtrykkelig udsiger 3). 1650 var Tugthuskirken 14 1/2

__________

1) Sartorius ved Lappenberg, II. 476-78.

2) K. D. I. 485, 599.

3) Danmark Riges Lof 1654, S. 369.


166

Alen bred imod Løvstræde, der da fortsattes lige til det ovennævnte gamle Graabrødretorv, og der var 5 Alen mellem Kirken og den vestenfor liggende Helligaands Kirkes Kapellanbolig, der da brugtes til Bolig for Organisten 1); denne sidste var afhændet før 1755 til private og er nu Nr. 13 paa Graabrødretorv, medens Prisonen bliver Nr. 11 (Boghandler Linds Gaard) og saaledes er et Stykke af Klostret. Denne Gaard er til op mellem første og anden Sal opført af Munkesten og der er, naar den nyere Puds er borte, flere Steder Spor af gamle smalle spidsbuede Vindver. Murene er af en særdeles Tykkelse og ligeledes den sydlige Gavl; den nordlige Gavl er opført af samme Sten som de andre Mure, men ikke saa tyk og den har da formodentlig i Klostrets Tid været forbunden med andre Bygninger, som med denne har udgjort dettes østlige Længe; der er ingen Nødvendighed for at Længerne netop har været store sammenhængende Bygninger. Kældrene under Huset har flere gamle Partier; der findes en Tøndehvælving og Levninger som af en Munkegang støttet af Piller. Husets Bredde passer ogsaa til det ovenfor anførte Maal for Tugthuskirken.

Af andre Bygninger nævnes: det Hus hos Prisonet, Gæsteherberget eller Gæstehuset med en Kælder under, Stegerset med Kælder, Køllen, Bryggerset, Porthuset 2). Østen og norden op til Gaardspladsen laa Klostrets Abildgaard, der var indhegnet med en Mur, og østen op til denne var Kirkegaard; denne sidstes Plads kendes omtrent, da der er opgravet Ligkister i Trompetergangen; norden for Muren havde Klostret Huse ud til nuværende Skindergade og vesterst i denne Husrække laa Klostrets Teglovn, sandsynligst paa Hjørnet af Klosterstræde og Skindergade. Herom oplyses vi navnlig af et utrykt Skøde af 28 Avg. 1497, ved hvilket

__________

1) K. D. III. 326.

2) K. D. I. 376. 1530 fik en Mand Bryggerset og en Stue, som Klostrets Arbejdsfolk bode i, med Gaardsrum Dg Brønd ud til Gaden op til Graabrødrestræde (K. D. II. 235.)


167

Klostret afhænder til nogle Borgere en Jord "liggende norden for vor Abildgaard langs ud med vort Klosters Mur fra vor Kirkegaard og indtil det Hus, som staar næst østen hos vor Teglovn", bl. a. paa de Betingelser, at ingen maatte sætte Bygning paa Muren, ej heller gøre Vægge eller Tag ind til Abildgaarden. 8 Avg. 1496 solgte Klostret en Grund 24 1/2 Alen lang af vest i øst ud til Gaden, "som løber frem for Klostrets Kirkegaard og bort i Kødmangerstræde" 1). hvoraf ses, at Kirkegaarden gik ud til Skindergade. I Orig. Hafn. S. 292 berettes, at da Joakim Gersdorf byggede sin Gaard, der af Grundtaxten ses at have grænset til Skindergade, Trompetergangen og Ulfelds Plads, fandt man i Grunden nogle hundrede Dødningehoveder.

Ogsaa ud til Klosterstræde havde Klostret Huse, der ikke anvendtes til gejstlig Brug, saaledes omtales 1491 Stenhusboder i Klosterstræde vesten synden (sydvest) op til Klostret, som Hr. Povl Laxman havde købt og givet til S. Peders Alter i Frue Kirkes Højekor 2).

De omliggende Gader havde Navn af Klostret, saaledes Klosterstræde. Graabrødrestræde er formodenlig dannet af en Indkørsel gennem en Portbygning; at her var Hovedindgangen ses af, at Klosterstræde vistnok i Forbindelse med et lille Stykke af Skindergade 1448 hed "den Gade, som løber fra Vor Frue Kirke og til Klostret" 3); Graabrødrestræde og hele Gaardspladsen hed fra først af efter Klostrets Nedlæggelse Ny Graabrødrestræde; saaledes fik Bogtrykker Hans Vingaard 1555 af Magistraten Skøde paa en Graabrødreklosters Gaard og Grund liggende i det ny Graabrødrestræde, østen for en anden Gaard, vesten for Helligaandshuses Lade, "strax sønden og næst op til Prisonen". Hans Vingaards Gaard var vistnok den samme som den, der 1581 ejedes af Bogtrykker Lavrids Benedikt, og denne sidste ses at være Graabrødretorv Nr. 11, altsaa den sydlige Del af den

__________

1) Rørdams Tillæg S. 125.

2) Smstds. S. 105.

3) K. D. II. 86.


168

Ejendom, af hvilken Prisonen udgjorde den nordlige 1) (se foran S. 166).

Den østlige Del af Skindergade, der ikke oprindelig stod i Forbindelse med den nuværende vestlige Del, hed oprindelig Graabrødrestræde 2), foruden at den havde de mere ubehjælpsomme Benævnelser: "Strædet som løber fra Kødmangerboder og ned til Klostret", "Strædet som man gaar til Graabrødre", "Gaden som løber frem for Klostrets Kirkegaard" og deslige. Da dette Stræde let kunde forvekles med det ny Graabrødrestræde, optog det Navnet Skindergade i Løbet af det 16de Aarh., men endnu 1558 nævnes en Gaard imellem Graabrødrestræde og Kannikestræde 3).

En af de første Virkninger af Reformatorernes Prædikener var Folkets Uvilje mod Tiggermunkene. Borgerne nægtede Munkene Tilladelse til "at gaa i Termin og bede om Guds Almisse", og dermed var Klostret opløst. Dette gik dog saa lovligt til, at Ordenens Provinsialminister, Klostrets Guardian og Viceguardian gav Magistraten og menige Borgere et formeligt Overdragelsesbrev af 25 April 1530 paa deres Kloster og dets Klenodier, "efterdi vi ere aabenbarlig nødte til for mange svare Sagers Skyld og menig Mand i Kjøbenhavn ikke vil lide (taale) os her for den Lejlighed, som nu paa Færde er, og vi er indelukt og ej maa gaa i Termin og bede om Guds Almisse". Derefter forlod Munkene Klostret, nogle drog bort, men 8, som var oplærte i Haandværk, giftede og bosatte sig i Staden, medens Magistraten og Borgerne kom dem til Hjælp med Bohave og paa anden Maade udstyrede dem. Nogle Maaneder efter bestemte Kongen at Klostrets Kirke og Kirkegaard og de 3 Huse, dor laa op til Kirken, skulde tilfalde Universitetet; derimod skulde der anlægges Stræder gennem Klostrets Abildgaard og Helliggesthus, og Renten af de Huse, som kom til

__________

1) K. D. I. 523.

2) K. D. II. 235, 258, 277, 280, 312.

3) K. D. II. 258, 277, 312.


169

at ligge der, skulde tilfalde Hospitalet. Gaven til Universitetet ophævedes imidlertid ved et Kongebrev af 6 Avgust 1532, ved hvilket det overdroges Magistraten at annamme "Graabrødre Kloster, Kirke, Kirkegaard og alle de Huse der paa staar og al forskrevne Klosters Gaard og Haver, som det nu forefundet er", dog saaledes, at al Jordskyld af de Huse, der blev byggede paa Grunden, alene maatte anvendes til de syge og vanføre Menneskers Ophold og Trøst i Hospitalet; det er ikke klart, om ogsaa Indtægten af Klosterbygningerne ifølge Kongens Ønske skulde tilfalde Hospitalet, men at dette skede ses af, at alt hvad siden indbefattedes under Benævnelsen "Graabrødre" ydede Jordskyld til dette med Undtagelse alene af Prisonet, der længe vedblev at tilhøre Staden 1). De Stræder, der efter 1530 lagdes gennem Klostret, var, som omtalt, det ny Graabrødrestræde, der fortsattes ud til Købmagergade, men idet den midterste Del blev et Torv, fik den østlige Del et andet Navn, nemlig Løvstræde, der først opkommer henimod Slutningen af det 16de Aarh. 2)

En Del af Klosterbygningerne fik Magistraten 1531 kgl. Befaling til at overlade til Bolig for en Doktor og en Apotheker 3), men dette ophævedes igen ved Kongens omtalte Brev af 1532, dog omtales 1547 i Graabrødre Villum Apothekers Have, der imidlertid ikke nævnes siden 4). Paa Prospekter af Byen fra 1587 og 1596 ses endnu Klostrets runde Taarn med et højt Spir.

Endnu kan omtales Klostrets Rigdom paa Helgenlevninger, hvorover en Fortegnelse er trykt i Scriptores rerum Danicarum VIII. 282-89. Der findes Levninger af Kongerne S. Olav, S. Erik, S. Knud Konge, Biskop Eskil, Abbed Vilhelm, S. Birgitte, S. Villehad og mange andre.

__________

1) K. D. I. 485, 523.

2) nævnes 1595 (K. D. II 485).

3) K. D. II. 237.

4) K. D. I. 415, 523.


170

Klostret ejede en Bod paa Dragør, formodentlig Bolig for den Munk, der i Fisketiden skriftede Mængden og indsamlede Gaver.

Af samme Orden som Graabrødrene var Klarisserne, der indkaldtes i Danmark 1259 og navnlig havde et anseligt Kloster i Roskilde. I Kjøbenhavn grundedes S. Klare Kloster 1497 af Kong Hans og Dronning Kristine 1), og 1505 blev Søstrene paa S. Klare Dag højtidelig indførte. Klostrets indre Forhold omtales kun sjelden. 1527 skrev Broder Anders, Skriftefader for S. Klare Kloster i Odense, til Kristiern II. og omtaler, at den Tid, han var hos Søstrene i S. Klare i Kjøbenhavn, havde Sigbrit givet ham et Skrin i Forvaring med noget i, som hun havde samlet til de fattige, og han bad nu om at Kongen vilde formaa hende til at lade ham dele dets Indhold mellem de 2 S. Klare Klostre i Odense og her, da der var stor Armod hos Søstrene, hvilken de dog søgte at holde skjult for ikke at glæde deres Fjender; han ønskede videre, at Kongen snart maatte komme tilbage til sit Rige, da Klarisserne havde været hans Moders "synderlige og udkaarne Børn". Hans Tavsens Prædiken har formodentlig stærkt truet Klostrets Tilværelse, og allerede 6 Jan. 1532 gav Kongen til Hr. Albert Ravensberg og hans Hustru Sofie Podebusk den Gaard foran Klostret imellem Kirkegaarden, Pilestræde og Klare Mur, hvori Lægsøstrene og Terminssøstrene havde bot, men som nu var bleven ledig da disse havde forladt Klostret 2). Søstrene bode endnu i Klostret 1535, men deres Tilstand var ringe; Terminssøstrene, der skulde indsamle Almisse, havde forladt dem og der var blevet beskikket fordrevne Graabrødre til at tigge ind til dem, men da de kun maatte samle i en Afstand af

__________

1) 1498 kvitterede Dronning Kristine Jørgen Rud, Befalingsmand paa Holbæk Slot, for 20 rinske Gylden, hån var afdøde Axel Lagesen Brok skyldig, og som denne havde testamenteret til det ny Klare Klosters Bygning i Kjøbenhavn. (Meddelt af Hr. F. R. Friis.)

2) K. D. I. 380.


171

40 Mil fra Byen for ikke at træde Graabrødrene for nær, kunde de ikke finde Udveje til at transportere Almisserne (der mest bestod af Fødevarer) og maatte sælge dem for Penge, men saa forhadte var Brødrene nu blevne i manges Øjne, at man ikke vilde købe af dem; det blev derfor nødvendigt, siger Franciskanernes Generalminister i en Skrivelse af 25 Maj 1535, enten at Søstrene forlod Stedet eller at Brødrene selv forsynede dem med Penge 1). Kjøbenhavns Belejring og Reformationen gjorde Ende paa dette Samfund, hvis Ejendom tilfaldt Kongen.

Klostret var opført i en Udkant af Byen paa Rosengaarden og indbefattede vistnok hele den Strækning, der begrænsedes af Pilestræde, Møntergade, Sværtegade (eller Grønnegade), den gamle Voldgade (jfr. foran S. 43). Møntergades Navn var endnu i Slutningen af det 16de Aarh. ikke fremkommet, og her var 1529 endnu en uopfyldt Strækning mellem Kirken og Volden; Kirken maa antages at have ligget paa det østlige Hjørne af Gammelmønt og Møntergade, hvor Vismar nu er, idet den første Gade omtrent er anlagt hvor Koret var, hvis man kan stole paa Nøjagtigheden hos en Grundtegning af Staden fra Frederik II.'s Tid, hvor Kirken endnu er afsat. Den store Grund fik siden forskellig Bestemmelse, hvilket nærmest tilhører en Fortsættelse af dette Skrift.

Klareboder er egenlig det Stræde, der førte fra Købmagergade til Klare Kloster og er ikke, som ofte er antaget, bygget paa dettes Grund; det hed ogsaa Klarestræde og Strædet som løber til Klare 2). Den Gade, der nu hedder Møntergade, hvilket Navn den først opnaade, efterat S. Klare var bleven til en kgl. Mønt, havde længe ikke noget fast Navn, saaledes hed den Del af Møntergade, hvor Povl Fechtels Boder er, 1570 de Husarmes Stræde; disse Boder strakte sig da mod vest op til Møntergaardens Mur og mod

__________

1) Seidelin: Diplomatarium Flensborgense II. 249.

2) K. D. I. 302, 338, 443.


172

øst ud til Volden, hvorved vi altsaa faar Grunden nøjagtig bestemt 1).

Karmeliterne købte allerede 1479 en Grund paa den østlige Side af Vandmøllestræde, der med Bagsiden stødte op til Andvorskov Klosters Ejendom 2). Om her iøvrigt er indrettet et Konvent er ikke sandsynligt, men der er dog vistnok da paatænkt et fast Ophold for nogle Medlemmer af Ordenen.

1517 gav Kristiern II. Frue Brødre af Karmeliterordenen i Helsingør Løfte paa S. Jørgens Gaard udenfor Kjøbenhavn til dermed at underholde et Kollegium, hvori Klosterbrødrene kunde studere og hvorved der kunde skaffes Lærerkraft for Universitetet 3). Senere hen paa Aaret, da S. Jørgens Gaard tilfaldt Klostret efter Dr. Peder Albertsens Død, bestemte Kongen, at dette skulde underholde en Doktor eller Bakkalavr i Theologien ved Universitetet, som hver Dag skulde holde en Forelæsning; dette skulde ske inden 2 Aar. Næste Aar er formodentlig Karmeliternes Gaard i S. Pedersstræde omdannet til Bolig og Forelæsningslokale for "Præsterne og Brødrene", og 1519 fik de en Grund i St. Pedersstræde vesten op til deres Gaard af S. Peders Kirke, hvorfor de gav i Mageskifte ovennævnte Grund i Vandmøllestræde, hvorpaa var 2 Bindingsværks Boder, og en Gaard i Lars Vindersstræde eller Gamle Hyskenstræde. Karmeliternes Provinsialprior, Dr. Anders Kristiernsen, var selv Professor i Theologien og havde saaledes betydelig Indflydelse paa det ny Klosterkollegiums Indretning; det traadte i Kraft 1519, og til Forstander valgtes Povl Helgesen, mere bekendt som Paulus Eliæ (Povl Eliesen). Forelæsningerne var ikke alene beregnede paa Brødre af Karmeliterordenen, men da her ogsaa nævnes Cisterciensermunke, har

__________

1) K. D. II 333.

2) K. D. II. 144

3) Suhms Saml. II. 1. 157-58. I ny kgl. Sml. i Kvart Nr. 664 findes en Afskrift efter Originalen, der indeholder noget mere.


173

de vistnok været tilgængelige for alle. Den Indflydelse, som Povl Helgesen havde paa sine Tilhørere, var af stor Betydning, og blandt disse var der mange som siden blev Evangeliets Forkæmpere, ti vel var han ikke nogen Tilhænger af Luther, men havde dog et klart Blik for Tidens Brøst. Han virkede kun 3 Aar, ti 1522 prædikede han paa Slottet for Kongen og tog af Dagens Text, Johannes's Halshuggelse, Anledning til at dadle Kongens blodige Færd; denne, der følte sig truffen, tilbagekaldte 8 Dage efter Gavebrevet paa S. Jørgens Hospital, og Povl Helgesen fandt det rettest at forlade Byen. Derved bortfaldt Klostrets Forpligtelse til at underholde en Docent, og dets Virksomhed er vel nu bleven rent klosterlig. 1529 var Klostret hævet, ti da gav Kongen til Knud Gyldenstjerne "den Gaard i Kjøbenhavn, som Karmeliterbrødrene havde der, med al samme Gaards Haverum, som det begrebet er og som samme Munke udi Være havde" 1). 1530 fik samme Mand et nyt Brev paa Gaarden, da "de Karmeliterbrødre, som vare udi vor Stad Kjøbenhavn, have overgivet og forladt den Gaard, som de udi vare, og givet dem andensteds hen, saa at samme Gaard stander saa godt som vordesløs (forsvarsløs)"; hvis der dog var nogle Karmeliter i samme Gaard, skulde han stille dem tilfreds 2).

En Blanding af Hospital og Kloster var Helligaands Hospital, der i det mindste i den senere Del af Katholicisinens Tid var en bestemt Klosterregel undergivet. Dets Grund strakte sig mellem Graabrødrekloster og nuværende Amagertorv og henimod Købmagergade. Det er bygget omtrent 1296 af Biskop Johannes Krag, der til dets Underhold henlagde Jordskylden af alle de Grunde i Byen, der ikke hidtil havde betalt denne Afgift (se S. 32). Dets Bestemmelse var at optage fattige og syge Mennesker, der her fik deres fornødne Underhold og Pleje, medens Hospitalet paa deres Vegne sendte "Bedere" omkring i Landet forat samle

__________

1) K. D. I. 374.

2) D. Sml. 2 R. II. 183-84. Gaarden er nu Valkendorfs Kollegium.


174

Almisse. Til at pleje "de indgivne" var her dannet et Broderskab, der har været gejstlig Tvang underkastet og ved hvilket der har været ansat Præster til at besørge den aandelige Sygepleje. Medens det vides, at kun 1 Helligaands Hospital her i Landet har været undergivet Avgustins Regel, saa kender vi intet til, om der har været nogen bestemt Regel for de andre. Deres Indretning ligner mest den som fandt Sted i Johanniterklostrene, men med den Undtagelse at disse var Tilflugtssteder for Adelen, medens hine var for den fattige Almue 1); dog kunde ogsaa andre indgive sig formodenlig mod en Sum engang for alle, men det var saa forbudt at bruge borgerlig Næring, naar man vilde være fri for Skat 2). Til Johanniterordenen synes Klostret iøvrigt ikke at have staaet i noget Forhold. I sin ældste Tid kaldes det kjøbenhavnske Hospital, der paa Latin hed domus sancti Spiritus, Helligaandshus, men oftest Helliggesteshus (af Gest, den plattydske Oversættelse af Aand), idet den talrige tydske Handels- og Haandværksstand har fremkaldt denne Sprogform; Helliggesteshus er igen forkortet til Helliggestes, hvorfor det endnu brugelige Helliggesteskirke er en fuldkommen korrekt Form og brugt for Helliggesthuskirke, medens Formen Helliggejstkirke er højtydsk og uhistorisk og bør fortrænges enten af den mest brugte Form Helliggesteskirke eller det danske Helligaandskirke.

Ikke alene Gaver i Fødevarer tilflød Hospitalet, ogsaa Jordegods havde det baade indenbys og paa Landet, saaledes at allerede i det 15de Aarh. en god Grund lagdes til det rige Gods, det besad i sine bedste Velmagtsdage efter Reformationen.

1449 omtales Helliggesteskirke, og en Indskrift paa Korstolene, der var til før Branden 1728, meddeler, at der

__________

1) Se Fortalerne til min Udgave af Dueholm Klosters Diplomatarium, især S. IX og XIII.

2) En saadan indgiven nævnes K. D. II. 104.


175

foretoges Forandringer ved den 1469 1), men hvilke disse var, kan ikke ses, da Indskriften var utydelig.

1463 købte Raadmand Klavs Nyman en Gaard vesten næst Helliggesthus Badstue, som tidligere havde været ejet af Væbner Jehs Tygesen. En Hestemølle havde Hospitalet ogsaa.

I Aaret 1472 tog Kristiern I. "den Helligaands Kloster udi Kjøbenhavn og alle Præster og Søskende, som der monne være og kommendes vorder, og alt forbenævnte Klosters og deres Gods" i sin Beskærmelse, og "paa det at de maa des ydermere Guds Tjeneste opholde, Søskende som der inde ere og de syge Mennesker deres Nødtørft skælligen skikke og deres Kloster forbedre", tillod han at Klostret maatte udsende sine Bud over hele Riget og bede om Almisse.

Hidtil havde Hospitalet imidlertid fristet en noget trang Tilværelse, men da Kongen 1474 foretog sin berømte Rejse til Rom 2), blev han bekendt med det udenfor Rom liggende til den Helligaand indviede Hospital Saxia de Urbe. Til dette skænkede han en stor Sum Penge 3) (efter nogles Udsagn for at fritages for en Pilgrimsrejse til Jerusalem), og Pave Sixtus IV udstædte 13 April 1474 en Bulle, i hvilken det udsiges, at Kong Kristiern selv havde fremsat, at der i hele Danmarks Rige kun var et eneste Helligaands Hospital af Avgustins Orden, og at i Residensstaden Kjøbenhavn ofte var stor Sammenstrømning af Fyrster, Friherrer, Riddere og Væbnere, men intet Sted, hvor Hittebørn og fattige eller uægte Børn kunde opfødes og underholdes; derfor havde Kongen ladet opbygge og paany grundlægge et Hospital, der

__________

1) At Aaret er rigtigt fremgaar af det latinske Versemaal.

2) Se F. Krogh: Christian den Førstes Romerrejse 1872, hvori hans Besøg i Saxia og dets Følger aldeles ikke omtales.

3) At det var dette han gav Penge og ikke det kjøbenhavnske Helligaandshus synes at være Kildernes Mening og er sandsynligst. Naar der staar, at Kongen da havde indrettet det ny Hospital, er dette vistnok kun foregaaet i hans Tanke.


176

ikke som det tidligere med Urette bar Navn efter den Helligaand, idet der da hverken var Orden eller regulær Observans, men nu bar det med Rette efter nævnte Saxia de Urbe og Avgustins Orden, for hvilke Kongen havde en særlig Ærbødighed 1).

Efter denne Omdannelse og Udvidelse er der ogsaa sket Forandring med Bygningerne, og den Beretning, at den Bygning, der mod vest støder umiddelbart op til Helligaands Kirke og nu bruges til Begravelseskapel, er opført umiddelbart efter, har vistnok sin fulde Rigtighed, idet dens Bygningsstil næppe kan henføres til nogen anden Tid; den har været saa heldig at være bleven skaanet ved de Ildebrande, der har ødelagt Kirken 2). Naar Hvitfeld 3) siger: "Kong Kristiern den Første haver allerførst til (i) Kjøbenhavn ladet samle de fattige, udi adskillige Huse og Værelser forstrøede. udi et Hus sammen, han haver ladet bygge", da ligger deri, at paa Hospitalets Grund har været adskillige smaa Huse, i hvilke ikke alene har været Sygestuer, men vistnok ogsaa Boliger for mange gamle Folk, der havde indgivet sig. At der har været en vidtløftig Bebyggelse af Grunden, ses af, at der i Store Helliggestesstræde findes saa mange Spor af middelalderlige og klosterlige Bygninger, at vi ikke kan afvise den Formodning, at denne Gade til henimod Købmagergade har bestaaet af Huse tilhørende Klostret og at Forholdet her har været som ved Johanniterklostrene 4). Saaledes fandt man, da for et Par Aar siden Boghandler Lynges Gaard (Nr. 8) i denne Gade blev nedreven og forenet med Sparekassens Gaard (Lille Helliggestesstræde Nr. 24, fordum Tugthusporten), at den Mur, der adskilte disse Bygninger, er en gammel Ydermur med spidsbuede Vinduer

__________

1) K. D. III. 5.

2) I Hofmans Fundatser X. 192 siges at det laa østen næst op til Helliggesthus Hestemølle.

3) Danmarks Riges Krønike S. 1087.

4) Se min Udgave af Dueholms Diplomatarium, Fortalerne.


177

og i det hele med Præg af det 15de Aarhundredes Bygningsstil. I Kælderen til Nr. 8 skal ogsaa være fundet gamle Nischer ligesom i Nr. 6. I Postgaarden har man i Maj 1876 truffet paa en Kælderhvælving, der ogsaa ved en tidligere Lejlighed har været opdaget. Murværkets Beskaffenhed røbede imidlertid ingen høj Ælde og det synes alene at have været en Kælder under en Bygning, der var yngre end den katholske Tid 1). Paa den anden Side af Gaden er Skorstenen i den Bagbygning, som Bogtrykker Thiele byggede for nogle Aar siden, bygget paa en gammel Hvælving.

Der er, som anført, ingen Spor af, at Kongen selv har givet Midler til Klostrets Omdannelse og Udvidelse, men andre opmuntredes til at yde Gaver dertil. Saaledes gav allerede 1475 Hr. Erik Ottesen (Rosenkrands) en Gaard til Klostret, som det fra nu af oftest kaldes, medens det tidligere bar det fordringsløsere Navn Hus; undertiden kaldes det dog ogsaa efter denne Tid "Helligaands Hus og Kloster". 1479 gav Raadmand Bernt Hakenberg en Gaard i Fisketorvgade til St. Anne Kapel i Klostret og desuden 2 Sæt Messeklæder med 2 blaa Hageler, en sølvforgyldt Kalk og 100 Mark lybsk. Mange flere private forøgede Klostrets Midler, men den største Gave tilflød det vistnok fra Dronning Dorothea, der 1495 gav det en Gaard i Højbrostræde op til Hr. Erik Ottesens (Rosenkrands) Stenhus og en stor Del Gods i Sæland. Derfor forpligtede Prioren sig til at holde "12 fattige syge Mennesker i forskrevne vort Klosters Sygehus, som ej længer føre og mægtige ere end at ligge paa Sengene, og dem til evig Tid at besørge med al Redelighed, Senge, Mad, Øl, Ild, Personer som dem Vare skal tage og andet hvis dem Behov gøres, saa at de fange deres Nødtørft og Bjergning, som vi ville ansvare for Gud og være bekendte for ærlige og skællige Dannemænd, og naar nogen af forskrevne 12 fattige, syge Mennesker dø og afgaa, da skulle

__________

1) Se Tidsskrift for Postvæsen 1876 Nr. 7.


178

vi og vore Efterkommere, Prior og Brødre i forskrevne den? Helligaands Kloster, andre syge Mennesker, som altid paa Sengen ligge, straks igen i forskrevne døde Menneskers Sted indtage og annamme i vort Sygehus, foruden al Gunst og Gave af dem annamme skullendes i nogen Maade. Sker ogsaa at nogen af forskrevne saadanne fattige, syge Mennesker igen karske vorde, da skulle vi forskrevne Prior og Brødre have Magt saadanne karske Mennesker ud at vise af forskrevne vort Sygehus og andre fattige syge Mennesker i deres Sted straks igen ind at annamme, saa at forskrevne Tal 12 fattige syge Menneskers altid fuldt bliver og er. Item skulle vi forskrevne Prior og Brødre udi forskrevne Kloster holde en Begængelse med Messer og Vigilier Helligtrekongers Aften eller derhos for os højbaarne Fyrste Kong Kristoffer, forskrevne vor kære naadige Frues Dronning Dorotheas Husbonde var, hvis Sjæl Gud naade, og sammeledes en Begængelse med Messer og Vigilier St. Erik Konges Dag eller derhos for os højbaarne Fyrste Kong Kristiern, som og hendes Naades kære Husbonde var, hvis Sjæl Gud naade, begge deres Børn, Forældre (Forfædre), Fader og Moder og begge deres Børn, hendes Naades kære Søskende, og alle kristne Sjæle. Item skulle vi forskrevne Prior og Brødre og sammeledes holde en Begængelse med alle Søstre og Brødre i forskrevne vort Kloster med Messer og Vigilier paa hvad Dag eller derhos (i Nærheden deraf) Gud forskrevne vor kære naadige Frue Dronning Dorothea af denne Verden kaldendes vorder, for hendes Naade, forskrevne højbaarne Fyrster, Børn og Søskende, og end der for uden skal hver Broder og Præst i forskrevne vort Kloster en Tid paa Aaret, naar ham lyster, holde en Messe og læse en Vigilie for vore forskrevne Fyrsters og alle kristne Sjæle, hvilken forskrevne Gudstjeneste vi forskrevne Prior og Brødre i forskrevne Helligaands Kloster bepligte os hvert Aar at holde i alle Maader, som forskrevet staar, til evig Tid."


179

1498 var Klostret dog i Forlegenhed uagtet de mange og rige Gaver, ti da solgte det mod Genkøbsret en Gaard i Kødmangerstræde og en anden paa Østergade, "for forskrevne vort Klosters store Trang og mærkelig Brøsts Skyld". Formodentlig er denne Trang fremkaldt ved Klostrets Ombygning, men det er vistnok efterhaanden igen fremhjulpet baade ved private Gaver og paa andre Maader. Saaledes fik Brødrene 1497 pavelig Tilladelse til at meddele fuldstændigt Aflad, og det er en Selvfølge, at dette blev en rig Indtægtskilde. Et saadant Afladsbrev fra 1508, udstædt af "Præst og Prior" Peder Plog, for Hr. Lavrens Pedersen er endnu til. Det omtaler forskellige Paver, især Innocens III., der var Helligaands Ordens Grundlægger, hvilke ikke alene havde givet Privilegier for Saxia de Urbe, men ogsaa for det kjøbenhavnske Hospital, der var indlemmet i ovennævnte Hospital som et sandt og utvivlsomt Lem, og desuden havde gjort Brødrene her ligesom i Rom delagtige i Aflad, hvorfor der indrømmedes Hr. Lavrens Pedersen, der havde givet Hospitalet rigelige Gaver, Absolution en Gang om Aaret for alle hans Synder, Brøder og Overtrædelser og fuldstændig Absolution ved hans Død for hele Livet; Betingelsen for Afladen er knyttet til Anger og Syndsbekendelse, hvorved selv den købte Syndsforladelse dog kan have været til Trøst for mange nedbøjede og forladte Sjæle, medens den paa den anden Side for den ubodfærdige har været til Fald og ikke til Oprejsning og derved har givet Anledning til stor Forargelse. Da Paven imidlertid senere til Opførelsen af Pederskirken i Rom selv paatog sig Afladshandlne, ophævedes Helligaandsklostrenes Ret 1515 undtagen i Pinsetiden paa de Steder, hvor de pavelige Afladskræmmere ikke optraadte, dog fik Klostrene en lille Godtgjørelse herfor i at enhver, der gav dem en Gylden, i Dødsstunden fik Eftergivelse for paalagt og ikke udført Bod og deslige, men navnlig kan man ikke tvivle om, at Hospitalet har lidt et stort Tab i Indtægter, da den berygtede Afladskræmmer Arcembold 1517


180

paa sin skamløse Maade optraadte i Kjøbenhavn og fordunklede den stille Godgørenhed.

Hospitalet udvidedes ogsaa paa en anden Maade, idet Kristiern I. satte det i Forbindelse med Helligaandshus i Malmø, der ogsaa blev reformeret efter Avgustins Regel og modtog Brødre fra det kjøbenhavnske. Denne Forbindelse forøgedes under Kong Hans, idet Paven 1512 bestemte, at de skulde have fælles Prior, hvilket vistnok udførtes paa den Maade, at han i Malmø var underordnet den kjøbenhavnske og Hospitalet i Malmø blev delagtigt i alle de Privilegier, der tidligere var indrømmede det i Kjøbenhavn. Kong Hans og Dronning Kristine forøgede ogsaa Hospitalets Ejendomme, som det udtrykkelig hedder, med Gods, som de købte for deres egne Penge, og ikke med Kronens Jordegods. Kristiern II. midtog "den Helligaands Bedere" i sine Forbud mod ørkesløse Tryglere og bestemte at skibbrudet Gods, hvortil ingen Ejermand meldte sig, af Lensmændene skulde sendes til 2 Borgere i Kjøbenhavn, som var Forstandere for Hospitalet, og som der skulde lade holde en Messe hver Uge for alle kristne Sjæle og ellers anvende det til syge Folks Underhold.

1527 førte Magistraten Forhandlinger om en Omordning af Hospitalsvæsenet, og synes først at have haft en Plan om at stifte et helt nyt Hospital men senere at have valgt at samle de allerede bestaaende Hospitalers Midler til 1 Stiftelse. Den bekjendte Povl Helgesen har i et Skrift "Undervisning om, hvorledes kranke, mislige, saare, arme og fattige Mennesker skulle trakteres og besørges", trykt 1528, der er tilegnet Borgmester Niels Stemp, raadet til at indrette dette til Gode for "de Mennesker, der ere bestedte udi Pokker, Kræft og andre store Saar og Værk", da det var skadeligt at lægge saadanne sammen med fattige, gamle Krøblinge eller Folk, der af andre Grunde var blevne Hospitalslemmer, hvorved Smitten udbrededes videre, og han paaviste, hvorledes Epidemihospitaler indrettedes i andre Lande. Han


181

viste, hvorledes der var forskellige Slags Hospitaler. De første var dem, hvori der kun lagdes Spedalske, hvilken Sygdom egenlig hed Hospitalssyge, fordi de en Tid var de eneste Hospitaler. Derpaa stiftedes Værtshuse for fattige Pilgrimme, som der baade kunde have Lægetilsyn og Natteleje. Efter dem indrettedes Huse for fattige Krøblinge og vanføre, hvor disse kunde have fast Ophold. (Hermed mener han sikkert Helligaandshusene). Men nu paa den sidste Tid, da Gud havde paamindet Verden med ny og forfærdelige Sygdomme, saasom Pokker, S. Johannis Plage, den faldende Sot og andre saadanne Guds lønlige Domme, havde man begyndt at indrette ny Hospitaler, forat Smitten ikke skulde udbrede sig. Om vort Helligaands Hospital siger han, at det "haver været ærlig holdt fra første Begyndelse". 1)

Da det ny Hospital ikke blev til noget, indstillede Magistraten 1530 til Kongen, der ogsaa billigede "at Helliggesthus i Kjøbenhavn bliver til et Hospital" (ophørte at være Kloster), efterdi det var stiftet dertil, og at alt det Gods og den Rente, som laa til Helliggesthus, forblev ved dette Hospital, tilligemed al den Rente og anden Ejendom, der laa til S. Jørgens og S. Gertruds Hospitaler, baade indenfor og udenfor Byen, dog skulde Lensmanden paa Slottet have Forsvar og Arbejde af alt Jordegodset, og S. Jørgens Sø skulde være et frit Fiskevand til Slottet. Hospitalsforstanderen skulde beskikkes af Magistraten med Kongens Stadfæstelse, og 4 gode gudfrygtige Borgere skulde have Tilsyn "at det ganger skælligt til baade med Bygning og andet og at de syge Folk fange Redelighed hver efter sin Lejlighed". Kort efter gav Kongen det ny Hospital samme Ret som de ældre, at "Forstanderen og de fattige, syge og saare Mennesker i Hospitalet maa og skulle herefter udskikke deres Bud og Tjenere over alt Sæland og tilhobe samle og sanke gode Menneskers Almisser og Gaver til fornævnte fattige og syge

__________

1) Povl Eliesens danske Skrifter, S. 152-53.


182

Menneskers Føde, Nødtørft og Underholdning"; at dette endnu skede efter Reformationen ses af P. Plades Visitatsbog. Aar 1530 er Afslutningen af Klostrets Historie og Begyndelsen til Vartov Hospital, der paa mange Maader har virket til Velsignelse for en Mængde Mennesker lige til den Dag idag. Klostrets Kirke har lige siden Reformationen været en af Stadens Sognekirker. Af den gamle Kirkebygning er endnu Levninger i Koret. Ved Kirken var et St. Anne Kapel og flere Altre, og Kristiern II. lod opføre en Udbygning med et Taarn og Udskud, hvori han lod sine 2 straks efter Daaben 1519 døde Tvillinger hensætte. Af Klosterbygningerne nævnes Konventstuen, hvor Kristiern II. 1513 forhandlede med det danske og norske Rigsraad. 1534 fik Ridder Niels Høg i Helligaands Hospital et apoplektisk Tilfælde og blev lagt i dets Stald, hvor han døde den 9de Dag 1). Paa Kirkegaarden holdt Kong Hans 1491 Retterting. Om Bygningerne i det hele kan vi ikke nu have nogen bestemt Mening, da disse i Kristian IV.'s Tid blev sammenlagte med nogle af Graabrødreklosters til en indelukket Gaard, hvorved vi savner Midler til at udskille, hvad der har tilhørt hvert af de 2 op til hinanden stødende Klostre. En sikker Levning deraf staar dog endnu, som omtalt, som Beravelseskapel.

Hospitalets Avlsgaard nævnes 1516 som liggende paa Rosengaarden og er altsaa oprindelig anlagt udenfor Byen, men indenfor Voldene; efter Reformationen lejedes den ud til Kommunen og blev Stadens ny Avlsgaard (jfr. foran S. 97); den laa ud til Springgade og optog en stor Del af Trinitatis Kirkegaard.

Den Bestemmelse af 1530, at der skulde drages Stræder gennem Graabrødre Hospitals Abildgaard og Helligaandshus, fremkaldte fra dette sidstes Side en Indsigelse; da det var berettet for Kongen, "hvorledes at nogle af Kjøbenhavns

__________

1) S. R. D. II. 577.


183

Borgere have dem foretaget og ville gøre et almindeligt Stræde igennem Helliggesthus Hospital ind ad deres (Hospitalets) Ageport og saa igennem Klostret (Graabrødre) der sammesteds, hvilket samme Hospital kommer storligen til Skade paa deres bedste Huse", saa tillod Kongen 1532, "at samme Hospital ej saa skal adsplides, men skal blive med sin Bygning ved fuld Magt, ligervis som det nu begrebet og skikket er" 1). Man ser heraf, at Hospitalets "Ageport" er det samme som det der siden hed "Tugthusporten" (nu den Del af Lille Helliggestesstræde, der er mellem Store Helliggestesstræde og Graabrødretorv) og at det var her igennem Færdslen blev forbudt.

Den skrækkeligste Sygdom, hvoraf Middelaldren blev hjemsøgt, var Spedalskhed. Legemet ophovnede med Bylder, fyldte af Vædske, og raadnede indvendig fra; Røsten blev hæs og Halsen led af uslukkelig Tørst, Øjnene blev runde og Lemmerne løsnedes undertiden og faldt af 2).

At Kjøbenhavn ligesaa lidt som andre Byer i Middelaldren har savnet et S. Jørgens Hospital, hvor de der led af Spedalskhed søgte hen, derom vidner den Dag i Dag Navnet S. Jørgens Sø. Denne frygtelige Sygdoms Smitsomhed gjorde det nødvendigt at anlægge Hospitalerne langt udenfor Byen, og vi véd nu ogsaa at det har ligget hinsides Søen 3); det er sandsynligvis ogsaa det, der fremstilles paa et Prospekt fra 1587, der er gengivet i Origines Hafnienses S. 226 som liggende paa den østlige Side af Gamle Kongevej, vel omtrent ved Vodrofgaard.

Allerede fra den tidligste Middelalder var Spedalskheden bekendt og var saa frygtet, at man udstødte de syge af det menneskelige Selskab, og alle Baand, baade mellem Ægtefolk, Forældre og Børn ansaas for løste ved Sygdommen; i

__________

1) K. D. II. 239-40.

2) En Skildring af Sygdommen findes f. E. hos Allen: De tre nord. Rigers Hist. IV., 1. Afd. S. 262-63.

3) Jfr. foran S. 8-9.


184

Lybæk mistede endnu i det 14de Aarh. den spedalske sine Ejendomme, der deltes mellem hans Arvinger. Det er den katholske Gejstligheds Fortjeneste at have bygget Sygehuse for disse ulykkelige Mennesker og allerede fra 1109 begynder saadanne at nævnes 1). Oftest var disse Hospitaler helligede S. Jørgen, Ridderlighedens Forbilled, de svages og hjælpeløses Beskytter. Det kjøbenhavnske S. Jørgens Hospital nævnes første Gang 1261, da Peder Olafsen af Kalveris (Karise) testamenterede det 10 Mk. 1275 omtales "St. Olafs Blok", der maa have været ved Stranden, og hvis Indhold anvendtes til de spedalskes Underhold 2). Endnu 1294 var det ingen tvungen Sag for disse at indtræde i S. Jørgens Hus, saa længe de undgik offentligt Samkvem med andre 3); det har saaledes været tilladt at holde sig indelukt i sit eget Hjem. Kristoffer af Bajern paabød derimod 1443: "Hvo som fanger Spitalssot udi Staden, han skal nødes (tvinges) ud at fare til S. Jørgens Hus inden den Tid, som ham af Foged og Borgmestre forelagt vorder; gør han det ikke, da maa de føre ham og hans Gods did paa hans Kost og Tæring"; samme Konge bestemte, at bedrageriske Bagere skulde forbryde deres Brød til St. Jørgens og Helligaands Huse 4). For endnu mere at fjerne Hospitalet fra Samkvem med Byen, havde det sin egen Mark, begrænset af gamle Kongevej, Ladegaardsaaen og Søen, hvor det drev sit eget Avlsbrug med en særskilt Ladegaard og med bosiddende Husmænd paa Marken. Man kan forestille sig den Rædsel det har været for de gamle Kjøbenhavnere at nærme sig disse Marker, der nu er Opholdssted for mange Tusind Mennesker, og som man maatte forbi hver Gang man gjorde en Udflugt udenfor Byen, naar man ikke fulgte Strandvejen. Hospitalet havde Tilladelse til i visse Herreder at indsamle milde Gaver ved Udsendinge, og de Stakler, som tiggede,

1) Maurer: Städtewesen III. 41.

2) K. D. I. 24.

3) K. D. I. 59.

4) K. D. I. 171, 173.


185

maatte være forsynede med Træklapper forat advare Folk for at komme dem nær. At store Gaver tilflød Hospitalet er en Selvfølge, ogsaa af Ejendomme i Byen; saaledes gav Hemming Pedersen Knøppel, der var i Hospitalet, dette 1368 en Gaard i Byen. 1546 havde det 5 indenbys Ejendomme, af hvilke St. Jørgens Boder paa Hjørnet af Kattesund og S. Klemensstræde allerede nævnes 1478, og en Gaard i Vandmøllestræde 1529; 1510 købte det en Jord af Byen 1). Da Byen 1368 blev ødelagt af Hansestæderne, er Hospitalet ogsaa gaaet til Grunde, ti i den gamle Jordebog fra omtrent 1380, nævnes Byens Jord "paa hvilken stod S. Jørgens Hus, hvor spedalske underholdtes", men det er vistnok snart efter genopført, og 1415 gav Væbneren Niels Pedersen, kaldet Olde Niels, det en aarlig Indtægt af et Pund Korn af en Gaard i Ølsemagle 2).

Paa Grund af det religiøse Liv, der gennemtrængte det middelalderlige Samfund, havde ogsaa S. Jørgens Hospitalerne en kristelig Karakter; den haabløse, forfærdelige Sygdom, der lod Legemet efterhaanden uddø Lem for Lem og hvorfra Døden var den eneste Frelse, kunde kun henvise til én Lægedom. De syge kaldtes Søskende eller Hospitalsbrødre og fik derved Karakteren af at udgøre en gejstlig Korporation, ligesom deres Bestyrer hed Formand. Hospitalets Segl forestillede Olaf den hellige, hvilken maa have været deres nationale Skytshelgen, hvortil ogsaa den foran omtalte "St. Olafs Blok" henviser; det havde et Alter indviet til samme Helgen. Ved Klostret var et Kapel, hvor Graabrødrene synes at have holdt Sjælemesse. 1476 stiftede nemlig Borgmester Jep Klavsen et Marie Alter i "S. Jørgens Klosterkirke", og hvortil han gav Messehagel, Messesærk. Kalk og Disk med hans Vaaben paa; Graabrødrenes Guardian forpligtede sig nu paa Klostrets Vegne til at ville annamme dette Alter "fore at

__________

1) K. D. I. 213, 214, 259, 416, II. 229.

2) denne tilhørte 1581 Helligaands Hospital (K. D. I. 520.)


186

stande under en god Mand og Broder her i vort Konvent og hannem did daglig at sende uden alskøns Modsigelse og Forsømmelse"; derfor fik Graabrødrekloster 300 Mark lybsk; omtalte Messer skulde holdes mellem Kl. 7 og 8 om Morgnen.

I Kong Hanses Tid var S. Jørgens Gaard (vistnok aldeles med Urette) bleven en kgl. Forlening, der omtrent 1502 forlenedes til Dr. Peder Albertsen, Raadmand og en Tid Vicekansler ved Universitetet. Han nød Indtægten af Hospitalets Jordegods, medens de fattige synes nærmest at have været henviste til at leve af de Almisser, der kom ind, naar Hospitalets Vogn kørte omkring paa Landet forat tigge Korn og Fødevarer, hvorpaa det 1506 havde faaet Kong Hanses Stadfæstelse for Lille (en Del af Smørum) Herreds Vedkommende. 1508 gjorde Kongen dog Forandring i Lemmernes Kaar, idet han bestemte "paa det at forskrevne fattige og syge Mennesker maa kunne des bedre love og tjene den almægtigste Gud", at Forstanderen vel skulde have Indtægten af Hospitalets Avlsgaard og af Gaardsæderne (Husmændene) paa Marken, ligesom Landgilde af Bøndergodset og Jordskyld af de indenbys Ejendomme, men til Gengæld skulde han paa egen Bekostning lade holde daglig Messe og anden Gudstjeneste, som der plejede og burde afholdes; desuden skulde han vedligeholde Bygningen baade paa Kirken og Avlsgaarden. Hvad der ofredes i S. Jørgens Stok i Kirken og paa Tavlen skulde de syge have, og den anden Almisse, som indsamledes, skulde deles blandt Lemmerne, dog saaledes at de syge fik mere end de karske. Hvad der ofredes til Kirken, saasom Harnisk, Værge (Vaaben) eller deslige, skulde sælges og deles mellem de syge og Kirken til dens Vedligeholdelse og Prydelse, og hvad der ofredes i Kirkens Blok skulde alene anvendes til denne. Der har altsaa været 2 Blokke i Kirken. Til S. Jørgens Blok skulde være 2 Laase, som kun kunde aabnes af Forstanderen og en af de syge udvalgt, og Forstanderen skulde have Tilsyn med at de syge fik hvad der tilkom dem. Det skulde ogsaa paases, at Sjælegave, der


187

gaves i Testamenter enten til de syge eller til Kirken, anvendtes efter Bestemmelsen. Slotsbefalingsmanden og begge Borgmestre skulde 2 Gange om Aaret paase, at disse Bestemmelser blev overholdte.

1517 tillod Kristiern II. Karmeliterne i Helsingør at "Vort og Kronens Hospital S. Jørgens Kapel og Gaard udenfor Kjøbenhavn" efter Dr. Peder Albertsens Død skulde tilfalde deres Kloster; dog forbeholdt Kongen sig at give forandrede Bestemmelser med Hensyn til Gudstjenesten i Hospitalet. Da Dr. Peder døde kort efter, fik det nyt Brev herpaa "den alsommægtigste Gud, Jomfru Maria og Ridder S. Jørgen til Lov, Hæder og Ære"; i Hospitalets Kirke skulde holdes 3 daglige Messer, og hver Helligdag sungen Messe og Prædiken og 4 Begængelser med Messer og Vigilier og Bøn for Kongen, hans Forfædre og Efterkommere samt for alle kristne Sjæle. I Hospitalet skulde altid holdes 20 fattige syge Mennesker med Klæde, Føde, Senge, Lys og Ildebrændsel. Dets Gods maatte ikke afhændes uden Kongens Samtykke, men det maatte ej heller købe eller tage Pant i noget Købstad- eller Landsbygods 1).

I Kristiern II.'s Lov 1522 paabødes, at der i hver Købstad skulde tilskikkes 2 Folk, der kunde annamme Almisse til de spedalske, "og paa det at den menige vejfarende Mand kan kende dem, skulle de have en "Træklepre" at klappe med og blive staaende indenfor Byens Port, hvor Alfarvej og menig Søgning er". Samme Aar ophørte Karmeliternes Forlening med S. Jørgens Hospital, som ovenfor omtalt S. 173. Da Kjøbenhavn blev belejret af Frederik I. og han kom i Besiddelse af Hospitalet, gav han 1523 Kanniken Jep Heye Livsbrev derpaa, dog skulde han holde Gudstjenesten ved Magt, vedligeholde Bygningerne og give de syge Mennesker fra de Herreder, hvorfra han fik Almissekorn, deres Indkomst og daglige Føde som de var vante fra gammel

__________

1) K. D. II. 208-209, 210-11.


188

Tid; han fik i roligere Tider Stadfæstelse derpaa 1527. Formodentlig har Tilstanden paa denne Tid ikke været god, ti da der var Tale om at flytte Lemmerne fra S. Anne Hospital dertil 1528, sagde disse: "til S. Jørgen ville vi aldrig, hellere lade os udføre og sænke i Stranden", hvilket Udbrud næppe kunde hidrøre fra Frygt for Smitten, da de selv havde mindst 1 spedalsk i deres Hospital; men i alle Fald var det uforsvarligt at bortforlene en saadan Stiftelse, hvis Midler var samlede ved milde Gaver og hvis Grund var skænket af Kommunen, ti en stor Del af Indtægten gik selvfølgelig over til den, der havde det i Forlening. Povl Helgesens Omtale af den ilde Omgængelse med Hospitaler synes at have Hentydning til dette 1).

Da Helligaandskloster 1530 blev omdannet til et verdsligt Hospital, blev S. Jørgens Hospital forenet dermed, og de ikke spedalske syge flyttede dertil, dog skulde der blive "et godt Hus ved Magt der hvor S. Jørgens Hospital staar udenfor Byen til spedalske Folk"; derimod skulde Avlsbruget der være til Indtægt for den hele Stiftelse, der stod under samme Forstander; dette stadfæstedes igen af Kristian III. 1538 og 1542. Grunden til at ovenfor nævnes syge i Hospitalet, som ikke var spedalske, kommer af at Sygdommen ikke længer var saa almindelig. I Ribe Artiklerne af 1542 hedder det saaledes: "Efterdi, den almægtigste Gud være lovet og benedidet, at den spitalske Syge ikke er her i Landet saa almindelig, som hun var i gammel Tid, da ville Vi at alle St. Jørgens Gaarde og andre smaa Hospitaler, som ere funderede til spitalske Folk, skulle lægges til de almindelige store Hospitaler i hvert Land og Stift. I hvilke samme S. Jørgens Hospitaler, som endnu findes spitalske Folk, da skulle de føres til næste almindeligt Hospital, og skal hos samme almindelige Hospital opbygges et bekvemt Hus, enten i Abildgaarden eller paa et andet bekvemt Sted

__________

1) Povl Eliesens danske Skrifter S. 155.


189

der noget ud fra, hvilket Hus samme spitalske Folk skal lægges i og der af det almindelige Hospital have deres Røgt og Varetægt, Spisning og Underholdning af én Gryde, paa det at der intet skal blive forloret og spildt til Unytte og ikke holdes dobbelt Omkostning".

Dette blev dog næppe Tilfældet her, ti om end Spedalskheden efterhaanden aldeles forsvandt, vedblev St. Jørgen dog at være Epidemihospital. Saaledes ses det af Fundatsen af 17 Marts 1600, at det var en særegen Stiftelse under Helligaands Hospital med en Tilsynsmand og Tilsynskvinde, 2 Piger, en Fæhyrde, en Vanggæmmer og at der var Plads til 10 syge, i det store Hospital derimod til 50; "dog skal ingen indtages i St. Jørgen uden de med smittelige Sygdomme ere beladne"; lignende Bestemmelse findes i Fundatsen af 30 Nov. 1607 1). Da Helligaandshospital 1607 og nærmest følgende Aar flyttedes til Vartov, ophørte St. Jørgen som en Afdeling deraf 1609, i hvilket Aar Morten Wesling den 8 Marts lejede af dettes Forstander "sanct Jørgen liggende her uden for Staden, at jeg den skal have, nyde, bruge og beholde udi 10 samfulde Aar med Huse, Have, Bygning, Ager og Eng, Fiskeparker og Uddrevet, som dertil har været af Arilds Tid, dog Indbyggerne udi Kjøbenhavn og andre Dannemænd, som paa St. Jørgens Mark, Grund og Ejendom har Paaløb, uden al Skade og Forkrænkelse i alle Maade" for 80 Rd. Det fremgaar saaledes heraf, at man, uagtet St. Jørgen endnu i Fundatsen for det ny Hospital i Vartov 1607 nævnes som en særegen Stiftelse, dog har opgivet dette og lejet den ud som en Avlsgaard. I Jan. 1621 gav Helligaands Hospital Kongen Skøde paa "sancti Jørgens Mark her udenfor Kjøbenhavns By med al sin rette tilliggende Plads, Ejendom og Herlighed, som der nu tilligger og af Arilds Tid tilligget har", hvorfor det aarlig skulde have 80 Rd. Species af Kjøbenhavns Slot. Paa en gammel

__________

1) Hofmans Fundatser X. 42.


190

Afskrift af dette Skøde er tilføjet, at dette blev den bedste Del af Ladegaardens Mark; paa denne Mark var det nemlig, at Kongen opførte Ladegaarden, omgiven af Grave som en anden Herregaard (jfr. foran S. 8-9), og S. Jørgens Gaard blev nu nedreven, medens Byen opbyggede sig et særskilt Epidemihospital ved Sortedamssøen, der allerede kan siges at være grundlagt 1612, Dette saakaldte Pesthus havde aldeles intet med S. Jørgens Hospital at gøre og var oprettet for Kommunens Regning.

Imellem Kultorvet og Aabenraa paa en Del af den Strækning, der i Middelaldren hed Rosengaarden, laa S. Gertruds Kirke eller Kapel, med tilliggende Kirkegaard. Denne gejstlige Stiftelse var førend sin Forening med S. Anne Hospital vistnok kun et Kapel, hvori der holdtes Sjælemesse, da det aldrig tidligere kaldes Hospital. Da der flere Steder omtales en dertil hørende Kirkegaard og i Grunden ogsaa er fundet Lig og da Torben Oxe siges at være henrettet 1517 paa Kirkegaarden, saa viser dette, at denne har været benyttet, i Lighed med hvad man véd andre Steder fra, til Begravelsesplads for Forbrydere; nogle Kilder siger vel at Torben Oxe henrettedes paa Rosengaarden, men dette er ingen Modsigelse, da S. Gertrud netop laa paa Rosengaarden. 1453 nævnes en Jord "hos S. Gertruds Kirke", 1496 det Stræde, som løber ned til S. Gertrud (fra Nørreport), af hvilket nuværende S. Gertrudstræde er en Levning, det Stræde fra Nørregade til S. Gertruds Kirke (Rosengaarden, hvis der ikke skal læses fra Nørreport); samtidig nævnes en Gaard østen S. Gertruds Kirkegaard og en anden østen S. Gertruds Kirke ud med Muren, hvilke 1555 kaldes Barbara Klemens Have bag S. Gertruds Kirke ved Volden, samt en anden Jord norden for S. Gertruds Kirke.

Kapellet ejede en Gaard i Kødmangerboder, som Hr. Gerid Geridsen, perpetuus Vicarius ved Frue Kirke og "Præst til S. Gertruds Kapel" udlejede til en Kødmanger


191

1512. Dekanen ved Kapitlet har vistnok haft en Overhøjhed, ti da Kapellet 1524 blev overladt til S. Anne Hospital (se under dette), betingede han sig i Fremtiden en aarlig Afgift af 10 Mark danske og en Gylden for Visitation, og dermed skulde det "være fri for forskrevne Degn og alle andre aandelige og verdslige Krav eller Besværing." Magistraten gav ovennævnte S. Anne Hospital en Jord til paa nørre Side af S. Gertruds Jord, saa den hele Grund blev 108 Alen i vest og øst og 72 Alen i nord og syd. 1530 bestemtes at Indtægten af S. Gertruds Hospital nu skulde lægges til det almindelige Hospital, undtagen den Rente, som Degnedommet plejede at nyde, og at de syge flyttedes til dette.

Det er vistnok under den Betragtning at S. Gertrud tilhørte Dekanatet og dette nu var en kgl. Forlening, at Fredrik I. 1532 gav Ridder Johan Bjørn deri Del og Rettighed, som Kongen havde i "S. Gertruds Kirke og Kirkegaard udi Kjøbenhavn paa Rosengaarden", og da Dekanen i de samme Dage fik Livsbrev paa Rosbæk Møllegaard, er dette vist sket som Godtgørelse for Indtægten af S. Gertrud 1).

Idet S. Gertrud saaledes gik over i privat Eje, vedblev Gaarden at udrede den Jordskyld af Grunden, som den gejstlige Stiftelse allerede maa have ydet til Staden, idet den var bygget paa en Del af den Staden tilhørende Rosengaard, og det er ved Hjælp af denne Jordskyld, at det nu er os muligt at se, hvilket Omfang Grunden havde, nemlig hele Firkanten mellem Kultorv, Pustervig, Hauserplads og Hausergade med Undtagelse af Hjørnegrunden mellem Hausergade og Kultorv; desuden hele Hauserplads og Gammel Avlsgaard. 1689 ses Pladsen at have gaaet ud mod Aabenraa og indbefattet hele denne Gade fra Hausergade til 2 Huse fra Rosenborggade, men denne sidste Plads er vistnok købt til

__________

1) K. D. I. 242, 243, 244, 342, 348, 353, 380. II. 101, 148, 188-80.


192

under Fredrik III. Under sidstnævnte Konge er nuværende S. Gertrudstræde forlænget til den ny Nørrevold, det gamle S. Gertrudstræde gik fra den gamle Nørrevold hen foran S. Gertrud og stod i Forbindelse med lille Købmagergade. Paa den anden Side af Gaden laa 1555 Vognmændenes Lavshus, der noget før 1609 købtes af Raadmand Mikkel Vibe, efter hvem en Gade langs Kultorvets vestlige Side var opnævnt 1).

Af gamle Bygninger findes formentlig Spor i Nr. 9 paa Hauserplads, hvor der er en gammel hvælvet Kjælder, og i Nr. 4 paa Kultorvet, i hvis Kælder man ogsaa engang har stødt paa en Hvælving. Da S. Gertruds Kirke maa forudsættes at have ligget i øst og vest og de nævnte 2 Kældre ligger i samme Retning for hinanden, saa kunde Kirken muligvis have staaet paa dette Sted, skønt man ikke ret kan indse, hvortil et saadant alene til Sjælemesser indrettet Kapel behøvede Kældre; fra de faa Aar, S. Anne Hospital stod her, stammer de ganske vist ikke, da dette sikkert ikke havde Raad til slige Bygninger. De er altsaa muligvis fra den senere Tid, da her stod en Adelsgaard, tilhørende Landets fornemste Familier. Tæt sønden op til Nr. 4 paa Kultorvet stod til for en 30 Aar siden en, som det opgives, af Munkesten opført tyk Mur med Pillerne mod nord, altsaa i saa Fald Kirkegaardsmur. Udenfor Muren laa Hjørnehuset mellem Kultorvet og Pustervig, der i Begyndelsen af dette Aarhundrede kaldtes Kirken, men hvis dette Navn er gammelt, saa var Muren ikke nogen Kirkegaardsmur, ti den vilde saa have skilt Kirken fra Kirkegaarden, der har været norden for sidstnævnte Hjørnehus, da der er fundet Ligkister i Grunden til Nr. 4 paa Kultorvet 2).

Efter Reformationen blev Pladsen en anset Adelsgaard med Taarn og en stor Have; den tilhørte 1573 Otto

__________

1) K. D. I. 348, 602, II. 550-51.

2) Disse Forhold er i sin Tid undersøgte af Hr. L. Both, se denne Forfatters Kjøbenhavns Beskrivelse 1865, S. 145.


193

Brokkenhus, 1581 Kansler Niels Kaas, 1620 Henrik Rantzau, 1656 Gert Rantzau; sidstnævnte Aar betegnes den som liggende paa det østre Hjørne i S. Gertrudstræde, norden for Pustervig eller Rosengaard 1).

En Type paa den menneskekærlige Aand, der gennemstrømmede Middelaldren, var Stifteren af S. Anne Hospital, Klavs Jensen Denne. Han havde engang i Kong Hanses Tid siddet i et strengt Fængsel, af hvilket han ingen Udsigt havde til at komme ud. Da gjorde han det Løfte, at hvis han slap fri, vilde han, Gud og S. Anna til Ære, bygge et Kapel og et Gæstehus for fattige syge og Koppepatienter ("saare pockige"), som plejede at ligge paa Gader og Stræder i Kjøbenhavn og for deres Sygdoms Skyld ikke kunde faa Herberge. Da han endelig kom ud af Fængslet, tænkte han straks paa at opfylde sit Løfte og fik Anbefalingsskrivelser baade fra Kong Kristiern II. og Dronning Elisabet med Opfordring til alle deres Undersaatter om at yde Bidrag til det paatænkte Hospital, hvis Bygning nævnes som begyndt 1516; han fik ogsaa Afladsbreve og Anbefalinger fra 15 Kardinaler og alle Biskopper i Riget, ligesom Pave Leo X tog Hospitalet i sin Beskyttelse. Klavs Denne var utrættelig i sine Bestræbelser og udsendte "S. Anne Bud" overalt i de 3 nordiske Riger forat samle Almisse; 1523 fik han Gustav Vasas Tilladelse til at vedblive at sende disse omkring i Sverig, hvor Hospitalet endog havde faste Ejendomme.

Kristiern II. nødte Klavs Denne til at forlade Kjøbenhavn, hvilket ses af en Skrivelse fra ham, der her kalder sig "Klavs Degn, Forstander for S. Anne for Kjøbenhavn". Han omtaler deri, at "den umilde Kong Kristiern, den Tid han "kæmpnade" og tog fra alle Kirker og Klostre det hellige Sakramente, da formedelst S. Anne Vilje og milde Underviselse kom jeg hid til Eskilstorp (i Skaane[?]) med baade S. Annes syge og sunde med al Tilhøringe" og med Pavens Brev

__________

1) K. D. I. 353, 487.


194

at hvis han vilde formere S. Annes Lov i disse 3 Kongeriger, maatte ingen forhindre ham i Bygning, Offer eller Almisse under Pavens Band og 200 Dukaters Bøde. Nu havde han Kong Gustavs Brev paa at bygge et Hospital alene for Svenske og havde begyndt det skønneste Hospital, der havde været i Sverrig i 1000 Aar, og udsendte med dette Brev en Mand for at bede om Almisse 1).

Klavs Denne indvikledes i politiske Stridigheder og 1524 maatte han tage Tingsvidne paa Bregne Herredsting i Bleking, hvor Hospitaiet Havde Ejendomme, om sit Forhold, der viste, at han havde støttet Fredrik I.'s Parti og aldeles ingen Del haft i Blekings Frafald. Han led ogsaa forfølgelse af Tiggermunkene, der havde lovet den danske Lensmand Aage Brade mange Penge, forat han skulde hjælpe dem med at drive S. Anna ud af Landet, opspandt falske Rygter om ham og vistnok ogsaa var Skyld i at S. Annas Bud blev overfaldet paa Alfarvej og fængslet. Samme Aar tillod Kongen Klavs Denne at omdanne S. Gertruds Kapel til et nyt S. Anne Hospital, og Magistraten forøgede Grunden, som ovenfor omtalt. Til Gengæld lovede han at opbygge saa godt et Hospital som kunde findes nogensteds i Danmark, opført af Grundmur, med Badstue og andre Bekvemligheder, som syge Mennesker havde Behov. Der skulde sættes en Kiste med Laas for ved enhver Seng til at gæmme de syges Sager i, at de kunde føre disse med sig, naar de blev udskrevne, om de saa havde ligget der i 10 eller 15 Aar; døde de derimod i Hospitalet, skulde dette arve dem; i den afdødes Sted skulde Magistraten og Biskoppens kommissarier indlægge en anden. Naar Hospitalet kom til den Rigdom, det havde før sin Ødelæggelse, skulde det have Plads til 50 syge, foruden Præster, Sangere og Hittebørn og de Kvinder, der røgtede de syge og Børnene. Det skulde være aabent og give fri Bespisning og 1 Nats Ophold for fattige van-

__________

1) Handlinger rør. Skandinaviens Historia, XVII. 679-80.


195

drende Pilgrimme, til hvem der skulde bygges et særskilt Hus og hvem der aldrig maatte nægtes Mad eller Øl. Magistraten skulde have Tilsyn med at de syge holdtes godt, og at der hver Lørdag kom rene Lagner paa Sengene. Naar nogen ikke kunde fordrage Hospitalets Kost, skulde Forstanderen i Byen lade hente Vin, Hvedebrød, Æbler eller andet, som den syge havde Lyst til. Ingen Kvinde, som laa i aabenbart Skørlevned, maatte bo Hospitalet nær paa 80 Favne. Efter Klavs Dennes Død skulde Magistraten og Biskoppens Kommissarier beskikke en anden indgiven Mand til Forstander, som ikke havde Børn eller barneung Kone at forsørge. Kongen tillod Hospitalet at samle Almisser overalt i Danmark og Norge og at det maatte nyde de samme pavelige Privilegier som det gamle Hospital. Af dette stod Kapellet endnu, som det synes, i Behold, og det "Offer, Gods eller Gave", som indkom der, skulde tilfalde den ny Stiftelse.

Klavs Denne fik ogsaa Privilegium paa et aldeles lignende Hospital i Aahus i Skaane, der 1527 blev forenet med dette. Dets Midler var imidlertid for smaa, og forgæves lovede Biskoppen af Veksjø 40 Dages Aflad til dem, der gav det milde Gaver. 1528 gjorde 32 Borgere et Besøg i Hospitalet forat undersøge Tilstanden. De lod Klavs Denne gaa udenfor og spurgte de syge, om denne var velædelig og forstandig de syge og fattige rettelig at traktere, den Tid, han havde Gods og Rigdom, hvortil de svarede, at han den Tid holdt saa ærligt og tilbørligt Hospital som noget i Danmark kunde findes, med god Kost og rene Senge og en forstandig Legems Salve og Lægedom, og nu, da Hospitalet var blevet forarmet, spiste de af hans egen Gryde og Tønde, og naar der ikke var nok, mistede han hellere selv end lod dem mangle. Da de blev adspurgte, om de nu vilde tage ind i Helligaandshus eller S. Jørgen, da Klavs Denne havde opsagt dem, svarede de, at de havde hans Brev paa deres Ophold og vilde ikke af med ham; de vilde nok tage til Helliggestes, men kun


196

med ham til Forstander og med deres gamle Privilegier, derimod vilde de hellere sænkes i Stranden end gaa ind i S. Jørgens Hospital; selv en spedalsk Kvinde, der havde ligget her i 3 Aar, vilde ikke til S. Jørgen. Der var 27 Lemmer her og ligesaa mange i Aahus foruden de Karle og Piger, der betjente dem, og de levede rigtignok i saa stor Armod som de paa nogen Maade kunde taale, men hvis Klavs Denne vilde forlade dem, vilde de klage derover for Gud, Dommere og Dannemænd. Derpaa kaldtes Klavs Denne ind, og han lovede at forene dette med Aahus Hospital, og om de vildfarende Tider end skulde nøde dem til at adspredes, saa vilde han dog siden samle dem igen, saa de kunde blive sammen til deres Dødsstund, og han lagde sine Hænder overkors paa Evangeliebogen og bad sig Gud og alle Helgen hjælpe at fuldkomme det fattiges Ønske, og han vilde være deres ydmyge Tjener med Liv og Gods til sin Dødsstund.

Endnu 1529 omtales Mursten, som købtes af de fattige Mennesker i S. Anne Hospital 1), men dets almindelige Navn var vistnok efter Forflyttelsen S. Gertrud, ti ved den ny Fundats for Almindeligt Hospital omtales det kun saaledes, da det forenedes med dette. Klavs Denne blev ogsaa ved Juletid 1529 antaget som Læge ved Hospitalet i Malmø og levede der endnu 1533.

S. Anne Kapel, der sikkert var en Del af det af Kristiern II. ophævede S. Anne Hospital, laa nær ved en Landingsplads, ti 1523 nævnes at nogle af Malmøs Borgere var komne "ind for S. Anne Kapel" 2), og det berettes 1600 at der strakte sig en Stendæmning nærved Havnen langt ud i Dybet, der hed S. Anne Bro, og hvor det var bekvemt at bade sig. J. L. Wolf beretter ogsaa, at han havde hørt i sin Barndom af gamle Folk, at man i den katholske Tid gik i Land paa denne Bro og derfra op til S. Anne Kapel for der at søge Helbredelse for sin Sygdom, og da Kapellet blev ødelagt, fandtes der nogle Læs Krykker, som Krøblinge

__________

1) K. D. I. 342.

2) Rørdam S. 347.


197

havde kastet der og var gaaede fra. Han betegner Beliggenheden "imellem kgl. Majestæts Boder eller Huse (Nyboder) og Stranden", og disse siges ogsaa andre Steder at ligge ved S. Anne Bro, der i det 16de og 17de Aarh. var et Landingssted 1). Den nævnes endnu 1661 og laa da ud for Bredgade Nr. 17-23, men 1634 omtales den nuværende Toldbod som "den ny Bygning som ved S. Anne Bro forfærdiges" 2). S. Anne Plads minder om Broens Beliggenhed, men denne gik ikke nær saa langt ud som Kvæsthusbroen nu, Vandet har paa den Tid vistnok gaaet op til Garnisons Kirke, og Hospitalet har vel ligget højere oppe. En S. Anne Gade nævnes allerede 1620 og 1621 og gik som S. Anneplads i øst og vest 3). S. Anne Bro ses paa et Prospekt hos Pontoppidan S. 230 fra 1596 med Ruiner af Kapellet, men Pontoppidan mener med Urette, at samme Bro er en Bro over et Vandløb.

Til Hospitaler kan endnu regnes Daarekisten, men denne var en verdslig Stiftelse, der ligesom i Hamborg tilhørte Kommunen 4). 1527 omtales, at Thomas Guldsmed købte en Jord af Staden paa Rosengaarden for 30 Mark, "og de kom til Daarekisten, som Lavrids Jensen vitterligt er". 1528 omtales 36 Mark, som udgaves til "Tømmer som kom til Stadens Daarekiste, Tømmermænds Løn, Kost og andet, som kom til samme Kiste" 5). Det var altsaa en særegen Bygning, som Kommunen lod opføre, men vi savner al Oplysning om, hvor den har været; den har sandsynligvis været et Tremmebur af Træ, hvori de Ulykkelige holdtes indespærrede forat gøres uskadelige; for deres Helbredelse gjordes intet, da de ansaas for besatte af Djævelen, det skulde da være, at de, som man har Exempel paa fra Tydskland, blev pidskede af Bøddelen.

__________

1) K. D. II. 444, 595, 596, 678.

2) K. D. III. 125.

3) K. D. I. 612, 633.

4) K. Koppmann: Kämmereirechnungen der Stadt Hamburg I. S. LXXXI. Den nævnes der allerede 1376. Den var forsynet med et Jærngitter, de syge laa paa Halm.

5) K. D. I. 340, 341.


198

Noget organiseret Fattigvæsen fandtes ikke her i Middelaldren. Det var vistnok her som i Malmø Reformationen, der fremkaldte en Ordning heraf; i Malmøbogen 1), trykt 1529, gør denne Stads Øvrighed Rede for de forbedrede Forhold i Staden og omtaler, at der Søn- og Helligdage ombares Tavler i Kirkerne og at 3 Borgere var beskikkede til deraf at betale Læger og Badskærere, som besøgte fattige Folk; det tiloversblevne skulde fordeles mellem de fattige. Her omtales vel oftere i Testamenter Gaver til fattige, men de gejstlige Stiftelser opslugte i Almindelighed slige Sjælegaver. En Art Gaver, der i saa rigt Maal forekommer efter Reformationen, og som Povl Helgesen anbefaler i sit ovenfor omtalte Skrift om Syges og Fattiges Pleje: "Den, som bygger et Hus til fattige husarme Folk, der ikke formaa at betale Husleje og sidde dog for Skat og anden Besværing, han bygger og et mærkeligt Hospital" 2), nævnes kun 1 Gang. 1446 siges nemlig, at der i Las Vinners Stræde laa et "Sjælehus", som Las Vinner havde givet til fattigt Folk inden at bo"; det var dog allerede afhændet 1492, da Væbner Anders Gagge gav til Marie Kloster i Helsingør 2 Boder i samme Stræde, "den første Bod kaldes Sjælehus" 3). 1420 døde Katrine Vædikes, der for sin Sjælemesse gav et Stenhus i Klædeboderne, hvoraf der skulde ydes Sjælebad og 1 Td. Øl til de fattige 4); 1491 gav Præsten Klavs Bertelsen en Gave til Helligaands Kloster, hvilket S. Nikolaj Dag skulde bespise en fattig og give ham et Par Sko og en Hvid til en Badstuegang 5). Ogsaa andre Steder fra er det bekendt, at man betragtede det som en Velgerning mod den fattige at lade ham tvætte sig ren og at sligt kaldtes et Sjælebad 6).

__________

1) Udg. paany af H. F. Rørdam 1868, Bl. 98.

2) Povl Eliesens danske Skrifter, S. 164.

3) K. D. I. 182. II. 167. 1496 nævnes dog "4 Boder paa Rosengaarden, som de fattige Kvinder bo udi" (K. D. I. 246).

4) K. D. II. 20, 846.

5) Rørdam S. 308.

6) G. L Maurer: Städteverfassung III. 122.


__________


<-Forrige . Indholdsfortegnelse . Næste->

Opdateret: man jan 3 18:33:03 CET 2005
Publiceret: man jan 3 18:33:01 CET 2005
© eremit.dk 2001 - 2010 . Må frit anvendes og citeres med kildeangivelse
Kontakt:

Creative Commons License
Dette værk er licensieret under en Creative Commons Navngivelse-Ikke-kommerciel-Ingen bearbejdelser 2.5 Danmark Licens.

Valid HTML 4.01 Transitional  Valid CSS!
Sidens top