eremit.dk
Sti: Forside > Forfatterindeks > KHB > Kjøbenhavn i Middelalderen.

Kjøbenhavns Historie og Beskrivelse I

Kjøbenhavn i Middelalderen
    - kap. XV

Kbh., G. E. C. Gad, 1877

Oluf Nielsen (1838-1896)


Denne eTekst er en nøjagtig kopi af teksten i den originale trykte udgave. Teksten er fremstillet med OCR teknik hos eremit.dk. Teksten er udgivet til undervisning og forskning, og kan frit bruges til sådanne ikke kommercielle formål.


<-Forrige . Indholdsfortegnelse . Næste->

147

XV. Kirker. 1)

Om Kjøbenhavn har haft nogen Sognekirke, inden den blev Købstad, og altsaa saa længe f. Ex. søgt Brønshøj Kirke, har vi ingen udtrykkelige Vidnesbyrd om, men der er dog den største Sandsynlighed for at den har været en Sogneby, til hvis Kirke de Landsbyer søgte, der siden laa under Kjøbenhavns Birk. Da Erkebiskop Absalon omtrent 1186 havde givet Kjøbenhavn og omliggende Landsbyer til Roskilde Bispestol, forbeholdt han sig paa Livstid foruden Borgen ogsaa Kirken i Kjøbenhavn, i Brønshøj og paa Amager, der var Sognekirker for hans Ejendomme, hvoraf man kan slutte at disse 3 Kirker var de eneste i denne Del af Sokkelunds Herred. Det er ogsaa sandsynligt, at de har været til fra ældre Tid, thi Øen Amager maatte nødvendig have en egen Kirke, Brønshøj som Herredets Midtpunkt ligesaa, og Havn som den søgte Markedsplads kan ikke have været uden Gudstjeneste. At det store Landsogn siden hørte til Kjøbenhavn, tyder paa, at de samme Landsbyer, ogsaa før den blev Købstad, søgte dertil, ti ellers vilde Serridslev og Solbjerg have vedblevet at søge til Brønshøj, hvis denne tidligere havde været deres Sognekirke. At den gamle Sognekirke var Frue Kirke, ses af en Stadfæstelse paa Kjøbenhavns Beboeres Tiendeydelse. Desværre kan vi ikke nøje betegne Tiden og ser kun, at Stadfæstelsen er udstædt af Absalon, medens han var Erkebiskop, altsaa mellem 1177 og 1201. I denne, der er henvendt til Kjøbenhavns Sognemænd (universis comparochianis de Hafnis), hedder det nemlig, at deres aandelige Fader og Hyrde Eskil havde berettet, at tredje Delen af deres Korntiende med deres fælles Samtykke og i from Ærefrygt af dem var ydet til Marie Kirke til

__________

1) Med Hensyn til Stadens gejstlige Forhold maa jeg engang for alle henvise til det fortrinlige og grundige Værk af Dr. H. Rørdam: Kjøbenhavns Kirker og Klostre i Middelalderen 1860-63.


148

Guds Huses Bygning og Prydelse. For at nu ingen skulde afstaa fra deres fromme og gode Forsæt, stadfæstede Erkebispen dette Brev med sit Segl og truede dem, der tilbageholdt Tienden, med Berøvelsen af Deltagelse i Nadveren.

Det er aabenbart, at Frue Kirke paa den Tid var Byens eneste Sognekirke, idet alle Beboerne ydede Tiende til den alene, medens Kirketienden var en Betingelse for hver Kirkes Bestaaen. Den omtalte Præst Eskil er formodentlig den samme som den Præst af samme Navn, der under 18 Juni er indført i Kapitlets Sjælemessebog med den ældste Haand og som til dette gav 2 Bol Jord i Tommerup paa Amager; det var vel ogsaa ham, der var Kannik i Lund, og ham hvem Absalon i sit Testamente 1201 skænkede sin forede Kappe, som var i Borgen i Havn. 1)

Den Omstændighed, at Domkapitlet blev oprettet i Begyndelsen af det 13de Aarh., medfører ingen Nødvendighed for, at der da har været flere end denne ene Kirke. Haderslev Kapitel, der i Rang stod lige med Kjøbenhavns, havde kun Landsbykirker under sig, da der aldrig var flere end den samme Kirke i Byen, til hvilken Kapitlet var knyttet. Saaledes er det muligt, at Frue Kirke var Kjøbenhavns eneste Sognekirke, endog langt ind i det 13de Aarh. Som Frue Kirkes Stifter nævnes Biskop Peder Sunesen, Absalons Efterfølger, men dette kan kun forstaas som at han lod den ombygge samtidig med dens Omdannelse til Kollegiatkirke. 1) Ved den Tid, altsaa mellem 1191 og 1214, har Kirken ombyttet sin gamle Bygning, formodenlig af Træ, med en ny af Sten og har modtaget det Præg, som den væsenlig havde til 1807. Som Kirkens Indvielsesfest højtideligholdtes indtil 1375 den 14de Sept., men i dette Aar henlagdes den til Søndagen efter Kristi Legemsfest, og Biskop

__________

1) K. D. II. 12. S. R. D. III. 468, V. 425.

2) Han kaldes nemlig i Nekrologiet (K. D. II. 17) istius ecclesiæ fundator et canonicorum in eadem Deo et beate virgini servientium pius institutor.


149

Niels Jepsen skænkede 40 Dages Aflad til alle dem, der paa denne Dag med andægtigt Sind besøgte Aften- eller Morgenmesserne, Prædiken eller andre gudstjenstlige Handlinger i denne Kirke.

Kirken har lidt meget af Ildebrande: 1248 opbrændte Lybækkerne foruden Borgen og Byen ogsaa Kirkerne og plyndrede deres Ejendomme (jfr. foran S. 30). I Kapitlets Sjælemessebog findes optegnet at 24 Juli 1314 ødelagdes Kirken af Ildebrand, formodenlig Vaadeild; i den Anledning forsynedes en Sten over den nordre Indgangsdør med en Indskrift af det Indhold, at 1316 genopbyggedes Kirken efter 4 Gange forud at være ødelagt af Ildebrand; de 2 Gange, da dette er sket, kendes altsaa ikke nu. At Kirken 1368 ogsaa har lidt betydeligt, kan sluttes af, at det er optegnet i Kapitlets Sjælemessebog, at i dette Aar ødelagde Tydskerne Byen i Bund og Grund (funditus). I Slutningen af det 15de Aarh. forsynedes Kirken med det prægtige Taarn, der prydede den til 1728. I et Dokument af 1483 omtales det nylig begyndte Taarn, og 1486 af hænder Kapitlet en Kirken tilhørende Ejendom "for den store Gæld, som Vor Frue Kirke er udi kommen for sin Bygning, som hun nu fore haver med Taarn og i andre Maade." Samme Aar omtales et Alter stiftet af Kanniken Hr. Hans Hanin "i det Taarn nylig begyndt i Vor Frue Kirke". Om Kirken har haft noget Taarn forud vides ikke; der berettes rigtignok i Kapitlets Sjælemessebog, at 2 Juli 1386 brændte S. Peders Kirke med dens 2 Klokker og Frue Kirkes 4 bedste Klokker tilligemed en Del af Byen, men det er ikke rimeligt at disse Kirker havde Taarne, der ødelagdes, hvilket vel i saa Fald vilde have været nævnt, men de ødelagte Klokker hang vistnok i Klokkestabler af Træ. Fra 1514 opførtes et højt kobbertakt Spir, der voldte Kirken stor Udgift; 1517 afhændede den saaledes en Grund for 200 Mark "som vi have oppebaaret og indtaget og fremdeles igen udgivet i Betaling til Kobber, som kom til det Spir, vi har ladet oprejse paa vor Frue


150

Kirkes Taarn", og i et andet Brev af 11 Sept. 1517 omtales, at "Vor Frue Kirke nu er trængt og nødes til at sælge af sit urørende Gods for den store Kostning, som hun har gjort og endnu gjør paa det Spir, som er rejst paa forskrevne vor Frue Kirkes Taarn, som taktes med Kobber". I en forfærdelig Storm 11 Marts 1515 blæste Knappen af Spiret, men det var næppe færdigt endnu. Dette Spir ombyttedes 1606, da det var brøstfældigt, med et andet, der var 114 Alen langt.

Det var ret naturligt, at Biskoppen i Roskilde søgte at forøge sin egen Stads Herlighed ved Oprettelsen af et Kollegiatkapitel, der ved mange Lejligheder kunde yde ham Bistand under hans Ophold i Staden og haandhæve hans aandelige Myndighed. Kapitlet var en selvstændig Institution, indrettet med en Dekanus som Formand, en Kantor og flere Kanniker. Dog havde Roskilde Domkapitel den overordnede Myndighed i alle almindelige Anliggender, ved hvilke det kjøbenhavnske vel kunde hænge sit Segl under, men næppe havde nogen Indflydelse, ligesom den kjøbenhavnske Dekanus besad en Prælatur under Roskilde Kapitel, idet han var Provst over Kjøbenhavn og de tre Herreder Strø, Hjørlunde og Lynge, hvor han havde den gejstlige Jurisdiktion og førte Kirkeregnskaberne; det er formodenlig kun gennem Dekanus at Kjøbenhavns Kapitel havde Stemme i det roskildske.

Kapitlet er oprettet af Biskop Peder Sunesen (1191 til 1214), men om dets første Begyndelse vides intet. Det maa antages, at en Kannik i Roskilde er bleven den første Dekanus 1) og at der ved Siden af er ansat nogle Kanniker, formodenlig Sognepræsterne ved Frue og de under Slottet

__________

1) Den første Dekanus hed Absalon. Den fjerde hed Langsum (et ikke ualmindeligt vesterjydsk Navn), den femte var formodentlig Lambertus (K. D. II. 845) og i det 15de Aarh. nævnes Niels Krag (Nicolaus dictus Krak), hvilket kunde bemærkes paa dette Sted som Tillæg til Rørdams Liste. Jfr. Ny kirkehist. Saml. V. 419.


151

hørende Landsbykirker i Brønshøj og paa Amager. Efterhaanden er Kannikernes Tal steget samtidig med at ny Kirker er byggede eller Gods tilvejebragt til deres Underhold, og vi kan vistnok sikkert antage, at, naar et nyt Sognekald er oprettet i Kjøbenhavn, er Kannikernes Tal steget, idet Sognepræsterne toges blandt Kannikerne. 1248 tales allerede om Stadens Kirker (se ovenfor S. 149), ligesom den Omstændighed, at samme Aar nævnes en Gaard i Frue Sogn, forudsætter, at der da var andre Sogne. 1) Ved den Tid maa Sogneinddelingen i Frue, S. Peders og S. Klemens idetmindste være fuldstændig gjennemført og da have været 5 eller 6 Præbender i Kapitlet. 1313 var af Landsbykirker Rødovre kommen til. Efter den Tid steg Kapitlet i Anseelse og der annekteredes stadig ny Kirker dertil. Inden 1343 var der kommet 4 Præbender til, 1436 var der 12, nemlig S. Nikolaj, S. Peders, S. Klemens, Brønshøj, Ovre Øvre (Rødovre), Valby, Buddinge, Vandløse, Ølsted, Odsherred, Tune, Vassingerød, af hvilke dog kun de 5 første var forbundne med Sognekirker. Hovedøjemedet med Kannikeinstitutionen var at lade "Gudstjenesten besørge med størst mulig Glans. Alter- og Messetjeneste var Hovedsagen, og Kannikerne var kun forpligtede til at prædike 6 Gange om Aaret. En af de vigtigste Højtider var Relikviefesten 25 Juli, da alle Helgenlevningerne blev fremsatte i en vis Orden og Listen over dem oplæst for Menigheden, der da ytrede sin Gavmildhed mod de Helgener, enhver havde mest Ærbødighed for. Kirkens Velgørere mindedes daglig, eftersom enhver havde bestemt i sin Sjælegave og som det var indført i Kapitlets Kalendarium. 2) En mærkelig Stiftelse var den Psalterlæsning, som Erik af Pommern bestemte 1432, idet han gav Kapitlet en Pengesum for at Kannikerne 2 og 2 tilsammen Nat og Dag uden Afbrydelse skulde læse Davids Psalmer med 9 Lektier efter hver Psalme, naar der ellers

__________

1) K. D. I. 10.

2) Sidst trykt i K. D. II. 1-21 og Rettelser.


152

ikke blev sunget Tider eller holdtes Messer i Kirken. Saaledes tav Sangen aldrig i Kirken, men for Gejstligheden var det en "Trældoms Plage og Aag".

I Spidsen for Kapitlet stod Dekanus eller, som han paa dansk kaldtes, Degnen. Han var Opretholder af Disciplinen mellem Kannikerne, udfærdigede Kapitlets Breve og udøvede den gejstlige Jurisdiktion over Kapitlets Bønder. I hans Gaard var et Fængsel for ulydige Klærke. Til Dekanatet hørte oprindelig faa særlige Indtægter; 1377 gav saaledes Rejnold Goldbæk for sin Sjælemesse nogle Eiendomme i Kjøbenhavn til Dekanatet, hvis Indtægter var saa ringe, at "det næppe kunde bære Navn af Værdighed". I Jordebogen fra c. 1370 nævnes kun 2 Grunde tilhørende Dekanen. Dekanens Residens blev i det 13de Aarh. skænket af den tredje Degn Niels. I Jordebogen c. 1370 nævnes denne som liggende ved Siden af Katrine Alters Gaard, og at det maa have været paa dennes vestre Side ses af et Skøde fra Byen 1432 paa en Grund i Kannikestræde, norden for Strædet og østen for Katrine Alters Gaard, tværs over for Kødmangerboder; denne sidste Grund har altsaa ligget paa Hjørnet af Kannikestræde og Købmagergade (jfr. foran S. 141-42), vesten for denne laa Katrine Alters Gaard og vesten for denne igen Degnens Gaard. Paa den anden Side har denne gaaet ud imod Krystalgade, der 1496 kaldes Strædet bag Degnens Gaard, og norden for dette laa Degnens Have, der c. 1370 kaldes en Abildgaard. Gaarden har saaledes ligget omtrent mellem Regensen og Borks Kollegium. 1) Den tilstødende Katrine Alters Gaard tilfaldt siden Universitetet. 1474 indrømmede Paven Kongen Patronatsret til Dekanatet, medens Biskoppen beholdt den til de andre Præbender; da var Indtægterne stegne og Kongerne betrode Stillingen oftest til ansete Adelsmænd, som Dr. Erik Nielsen (Rosenkrands), Tyge Lunge, Klavs Urne, Knud Valkendorf, Johan Friis.

__________

1) K. D. I. 105, 108, 243, II. 15.


153

Ved Reformationen blev Degnedommet en kort Tid verdslig Forlening. Ifølge Universitetordinans en 1539 fik Universitetet Residensen, medens det Embedet tillagte Jordegods lagdes under Kjøbenhavns Len; det er derved, at den foran S. 109 omtalte Jord nord for gammel Vartov er kommen til at høre under Amtet.

Den anden Prælat i Kapitlet var Kantoren, men dennes Stilling blev dog først Prælatur omtrent ved Aar 1400. Fra først af var det et "Officium", der paalagdes den af Kannikerne, der var særlig skikket dertil, og som bestod i at lede Korsangen og den øvrige daglige Gudstjeneste. Under Kristiern I var Kantoren Daniel Kepken Kongens Kansler. Da Kantorens Forretninger steg og dermed hans Værdighed, tillodes det at holde en Underkantor (Succentor), og S. Olafs Alter henlagdes 1481 til dennes Underhold, saaledes at han skulde forrette de derved forefaldende Sjælemesser. Kantoren synes at have haft S. Nikolaj Præbende, hvormed var forbundet Embedet som Sognepræst ved Nikolaj Kirke, ligesom Dekanen undertiden var Sognepræst ved S. Peders Kirke. Kantorens Gaard laa op til Bispegaarden (Universitetet), omtrent hvor nu Stiftsprovstens Bolig er, men gik vistnok lige ud til Krystalgade; saaledes omtales 1512: en Grund "tvært over for Kantors Gaard og norden for Byens Rende, som løber ned fra Nørregade og bort ad Rosengaarden"; denne Grund laa saaledes paa Krystalgades Nordside; 1529: en Jord "norden for Kantors Gaard og vesten ved det lille Stræde, som løber til Nørreport", altsaa den vestre Hjørnegrund mellem Store Fiolstræde og Krystalgade. Store Fiolstræde omtales 1496 som "det lille Stræde, som løber fra Hr. Kantors Port" eller "det lille Stræde, som løber ind til Hr. Kantors Port", hvoraf fremgaar, at Porten har været, hvor nu lille Fiolstræde er. 1528 kaldes Krystalgade "det Stræde bag Kantors Port, der strækker sig fra Nørregade til Kjødmangergade". Kantoren


154

havde en Have norden for samme Gade, der 1496 kaldes det Stræde bag Hr. Degnens Gaard. 1)

Kannikerne gjorde paa visse Tider Tjeneste i Hovedkirken; en af dem var Sognepræst ved Frue Kirke, flere ved Stadens andre Kirker og ved de til Kapitlet annekterede Landsbykirker. Enhver af de residerende Kanniker, der havde Embedsbolig i Staden (deraf Navnet Kannikestæde 1)), skulde ligesom Prælaterne lønne en Vikar til at tjene i Koret, hvilke saakaldte Korvikarer uddannedes ved Kapitlets Skole, der formodenlig indtog samme Rang som de andre Domskoler. Kapitelshuset eller Kannikernes almindelige Forsamlingshus laa "sønden næst op til vor Frue Kirke". Det tilfaldt siden Universitetet og benyttedes da til at holde Forelæsninger i. 7 af Kannikeresidenserne overdroges 1539 Universitetet til Boliger for Professorerne. En særlig Kannikebadstue laa i Klosterstræde.

En særegen Anseelse fik Frue Kirke ved dens store Mængde Kapeller og Altre. Af de første nævnes: Vor Frue Kapel, der nævnes 1240, da Hertuginde Ingeborg af Halland og Samsø her stiftede en Sjælemesse; S. Katrine Kapel, i hvilket Bagersvendene holdt deres Sjælemesser; Hellig Trefoldigheds Kapel, stiftet 1464 af Jep Klavsen og Anna, Peder Andersens Datter, formodenlig hans Hustru, og bygget fra Kirkens søndre Side, Hellig Trekongers Kapel, der omtales 1476, da 9 Biskopper lovede 40 Dages Aflad til dem, der paa Hellig Trekongers Dag og paa Kapellets Indvielsesdag besøgte det og var tilstede ved Gudstjenesten,

__________

1) K. D. I. 242. 243, 289, 342, 371.

2) 1523 nævnes en Jord i "det ny Stræde, som løber norden for Kannikegaardene østen næst op til 24 seniorum Alters Gaard"; nævnte Alters Gaard laa 1517 paa den østre Side af Nørregade paa et Hjørne, "norden op til den Rende, som løber bag Bispegaarden" (Rørdam S. 186), hvoraf ses at Kannikegaardene har ligget norden for Kannikestræde og strakt sig til nuværende Krystalgade, der 1523 altsaa, hvad den vestlige Del angaar, var af ny Oprindelse.


155

som bad til Gud for den hellige Kirkes og det danske Riges Vel eller udførte forskellige andre Bønner; S. Laurentii Kapel, ved den søndre Kirkedør, formodenlig stiftet tilligemed S. Laurentii Alter af Dekanen Bo (d. 1354); S. Rochi Kapel, stiftet 1500 af Kantoren Mag. Anders Friis; Hellig Løsens Kapel paa Kirkegaarden, maaske det samme som Frelserens Kapel.

I disse Kapeller fandtes et eller flere Altre, saa der i alt fandtes mindst 46 omkring i Kirken. Gudstjenesten ved disse Altre besørgedes paa forskellig Maade; til flere af dem beskikkede Stifteren og hans Arvinger selv Præster efter eget Behag, medens dog Kapitlet gav Kollats, og Altrets Besørgelse var en fuldstændig Privatsag; andre var henlagte til Kannikepræbender, hvis Ihændehavere enten selv eller ved private Vikarer afholdt Sjælemesserne. Der var et dobbelt Kor, et Kannikekor, hvor Højaltret stod, og et lavere Kor for Menigheden, i hvilket Sognealteret havde sin Plads, og hvor Sognepræsten besørgede Gudstjenesten. Et Alter hed altare primæ eller primarum, ved hvilket den tidligste Messe om Morgenen blev sungen; dette var hellige S. Jakob og havde allerede tidlig mange Ejendomme. 26 af Altrene nævnes 1534 som værende Vikarernes. De "evige Vikarer" (vicarii perpetui) kaldtes "rette Ejere" af deres Altre, og deri laa at de ikke alene nød Indtægten af Altergodset efterat have afholdt Udgifterne ved Altrets og Messeredets Vedligeholdelse, men ogsaa skulde forsvare dets Ejendomme mod alle Angreb. Vikarerne udgjorde et mindre Samfund, der kaldtes det lille Kapitel eller Vikarernes Kapitel. 1450 fik det i Gave en Grund nordvest for S. Peders Kirke, hvorpaa Vikarernes Kapitelshus opførtes. De forestodes af en Prior, der styrede de fælles Anliggender og ordnede Gudstjenesten ved de forskellige Altre, og en Prokurator, der bestyrede Ejendommene og i det hele de verdslige Sager.


156

Frue Kirke besad en stor Mængde Ejendomme. Fra først af ejede den de nærmeste Grunde omkring sig, ikke alene Kirkegaarden, men ogsaa mod nord vistnok Grunden lige til Krystalgade, mod øst til henimod Købmagergade og mod syd til Gammeltorv, hvilket ses af at saa mange Gejstligheden tilhørende Ejendomme netop kom til at ligge her og at private ydede Jordskyld til Kirken. Ved Gaver dels til dens Bygningsfond, dels til dens forskellige Altre kom den efterhaanden i Besiddelse af en Mængde Grunde omkring i Staden, deriblandt 2 Møller, den ene en Vandmølle ved Stranden udenfor Vesterport, den anden en Vejrmølle indenfor Nørreport. 1)

Af Kostbarheder, som Kirken ejede, maa nævnes dens store Samling af Helgenlevninger, deriblandt af nordiske Helgener et Stykke af S. Olafs Banner, en Finger af Abbed Vilhelm, et Stykke af Knud Lavards Kappe, noget af den Sten, paa hvilken S. Olaf blev ihjelslaaet osv. Af ikke mindre Værdi var de mange Helgenbilleder, rigt prydede med Guld og kostbare Stene. En adelig Kvinde gav saaledes 1511 en Guldkrone og en Mængde Guldsmykker til et Mariebillede.

Som ovenfor fremsat havde Byen 1248 flere Kirker end Vor Frue, og det er sandsynligt, at den allerede da havde 3 Sognekirker, nemlig foruden Vor Frue S. Peders og S. Klemens; disses Alder kan man saaledes temmelig sikkert sætte til første Halvdel af det 13de Aarh.; nærmere kan vi ikke komme, ti vel antog vi ovenfor at Kapitlet endnu kun var grundet paa 1 Kirke i Byen, men fuldstændig sikkert kan det ikke siges. At disse 3 Kirker kom til at ligge saa nær ved hinanden, er begrundet i, at den bebyggede Del af Byen kun var lille og da indskrænkede sig til Gammeltorvs

__________

1) I Gavebrevet af 1432 betegnes vel den sidste som en Vandmølle, men dette maa være Feilskrift, ti i et andet Brev af samme Aar kaldes den Vejrmølle (Rørdam, Tillæg 37) og i Udskriften betegnes den som liggende paa Klokkehøjen (Nørrevold mellem Porten og Larslejsstræde).


157

nærmeste Omgivelse. Hvor forskellig Bebyggelsen var ved Eeformationen ses af, at der da ogsaa bestemtes 3 Sognekirker, men da nedlagdes S. Peders og S. Klemens, medens Helligaandshospitals ophøjedes til Sognekirke og Nikolaj Kirke fremdeles bevaredes.

Til S. Peders Kirke hørte den Del af Byen, der begrænsedes af Vestergades søndre og Nørregades og Saltbodernes vestre Side, og desuden noget Landdistrikt, formodenlig Serridslev, hvoraf den ofte gentagne Vildfarelse er fremkommen, at Kirken har været Sognekirke for Serrridslev alene, hvis Plads selvfølgelig maatte være tæt ved sin Kirke og altsaa paa Nørregade; dette er nu udførlig gendrevet ovenfor S. 9-12, og det maa anses for sikkert, at Serridslev altid har ligget i Kjøbenhavns Sogn og før S. Peders Kirkes Opbyggelse søgt Frue Kirke.

1386 opbrændte Kirken med sine 2 Klokker. At den senere havde et Taarn ses af, at der 1499 omtales et Stræde, "der indløber af østen i vester fra S. Peders Kirketaarn". Dens ydre Udseende kendes iøvrigt ikke, ti maaske er vel noget af Muren tilbage i den nuværende Petri Kirke, men Bygningen har undergaaet saa mange Forandringer og været udsat for saa megen Ødelæggelse siden Reformationen, at det næppe vil være muligt at finde oprindelige Partier. Den har iøvrigt været lille og ikke af stor Anseelse, da den kun havde 3 Altre: S. Peders, formodenlig Højaltret, hvor Vognmændene, der havde S. Peder til Patron, hver Aar for Lavskassens Midler ved Midsommerstid lod holde Messe til Ære for S. Peder og Sjælemesse for de afdøde Lavssøskende 1), Vor Frue Alter og S. Povls Alter. At Kirken var fattig fremgaar af, at der 1445 og 1453 udstædtes Afladsbreve, hvori lovedes 40 Dages Aflad for dem, der blandt andet besøgte Kirken og var tilstede ved Gudstjenesten, som fulgte Kristi Legeme eller den hellige Olie, naar den blev baaren

__________

1) K. D. II. 212


158

til Syge, som rakte hjælpsom Haand til Kirkens Vedligeholdelse ved at give aarlige Indtægter, Jorder, Lysestager, Prydelser, Kalke, Bøger ell. desl. Efter den Tid skænkedes ogsaa ikke faa Ejendomme til Kirken, der desuden vistnok efterhaanden afhændede en Del af de den omgivende Grunde, men hvor meget den ejede kan ikke vides nu, da dens Indtægter ved Reformationen lagdes til Frue Kirke.

Sognepræsten var Kannik i Kapitlet og bestyrede Kirkens Gods i Forening med 2 Kirkeværger. Da Universitetet var blevet oprettet, holdtes dets højtidelige Messe i denne Kirke hvert Aar den 31te Juli. Ved Reformationen ophørte Gudstjenesten i Kirken, der indrettedes til et Kanonstøberi, men overlodes 1586 til Sognekirke for den tydske Menighed. 1) Det ses ikke, af hvilken Aarsag S. Peders Kirke og dens Grund tilfaldt Kongen, medens S. Klemens Kirke med Kirkegaard ved Reformationen blev Byens Ejendom.

S. Klemens Kirke, der maa have været samtidig med S. Peders, var Sognekirke for den Del der begrænsedes af Gaderne sønden for Vestergade, af Gammeltorv og nuværende Raadhusstræde. Desuden hørte hertil en Landsbymenighed, der vistnok oprindelig bestod af Kjøbenhavns Birk med Undtagelse af Serridslev, altsaa Vigerslev, Valby, Solbjerg og Nyby. Kirken var fattig, dens Altre omtales ikke og særlige Gavebreve er ikke opbevarede. Den Tredjedel af Korntienden, som ellers var bestemt til Kirkernes Vedligeholdelse, tilfaldt

__________

1) Den tydske Menighed blev vel oprettet 1575, men fik til Sognekirke S. Klaræ Klosterkirke. At dette Forhold fandt Sted endnu 1581, ses ved Sammenligning af 2 Steder i K. D.; i II. 779 siges nemlig, at Johanne Albert von Gocks 1550 gav de Husarme 14 Sjæleboder "bag S. Klaræ ved Øster vold", men i Jordebogen 1581 (K. D. I. 537) betegnes de at ligge "hos den tydske Kirke". Der er altsaa ingen Tvivl om, at Petri Kirke har afholdt sin Jubelfest for tidlig (jfr. Boldt: S. Petri Kirche zu Copenhagen 1875); Samtiden angiver, at den tydske Menighed fik nævnte Kirke 1586, saaledes i Braunii Theatrum Urbium.


159

ikke denne Kirke, hvilket ses af en Retstrætte af 1473, hvorved Sognemændene krævede dette som en Ret, men den gejstlige Domstol tilkendte den Sognepræsten, der var Kannik i Kapitlet, idet den paaberaabte sig den gamle Tiendeoverenskomst fra Biskop Absalons Tid. (S. 147-48), der rigtig nok var indgaaet inden S. Klemens Kirke var bygget. I en gammel, nu tabt, Optegnelse hedder det, at Asser Uddebrodsen og hans Hustru Abild skænkede Kirken den Jord der siden var dens Kirkegaard og lod bygge den vestre Del af Kirken. Aaret angives som 1256, men det er meget usikkert. 1419 bevilgede 12 Biskopper, "da Kirken var faldefærdig paa Grund af sin store Armod", hver 40 Dages Aflad til hver den, der besøgte den eller skænkede den Bøndergaarde, Huse, Agre, Kvæg, Ejendomme, Lys, Messeklæder eller gik omkring Kirkegaarden og bad for de fromme, der hvilede der eller andensteds, fulgte Herrens Legeme eller den hellige Olie, naar den bares til syge, var tilstede ved Gudstjenesten, eller ved Aftengudstjenesten paa Knæ bad 3 Paternoster og 3 Ave Maria eller bad til Gud for Biskopperne, deres Kirker, Danmarks Riges og nærværende Brevs Bevarelse. 1528 fik Kirken en ny Klokke og 1513 købte den en Jord af Byen, men det ses ikke hvor denne laa 1). Sognepræst var en af Kannikerne. Ved Reformationen nedlagdes den, men den blev endnu staaende i flere Aar 2). 1568 købte Raadmand Peder Syndesen af Byen den Grund, "som den vesterste Part af S. Klemens Kirke før paa stod", østen for Kristen Jensen Vognmands Jord, norden for de Husarmes Jord og Borgmester Hans Olufsens Have; man ser at den laa sønden for Gaden (Lille S. Klemensstræde), men da der gaves Skøde paa mere end netop Bygningens Plads, kan man ikke af de opgivne Maal slutte sig til Kirkens Størrelse. Byfoged Rasmus Pedersen fik paa

__________

1) K. D. I. 264.

2) 1553-54 tog man endnu Tagsten af Kirken (Rørdam. Aktst. til Univ. Hist. S. 120).


160

samme Tid den østre Del af Kirken, af hvilken han skulde give 24 Sk. i Jordskyld til Byen. Østen op til denne Grund laa en anden Grund, formodenlig Kirkegaarden, som Kristiern Kristiernsen købte 1577, 44 Al. 3 Kv. fra Adelgaden til Borgmester Hans Olufsens Have af syd i nord, 14 Al. 1 Kv. ud til Adelgaden, Breden bagtil ud til nævute Have 15 1/2 Al., hvoraf skulde ydes i Jordskyld 1 1/2 Mark. Omtalte Hans Olufsens Have er vistnok ogsaa Del af den forrige Kirkegaard. 1545 købte Møller Oluf Jakobsen et lille Stykke Jord paa St. Klemens Kirkegaard vesten op til hans Gaard, ligesom han 1539 havde købt en Jord, som tilforn var Byens Rende, altsaa lige i samme Egn 1). Den Grund, Rasmus Pedersen købte, kan endnu forfølges og laa indtil 1728 i Lille S. Klemensstræde, men blev efter den Tid gennemskaaren af Fredriksberggade og henlagt til nuværende Nr. 27 i denne og flere Grunde, et lille Stykke ogsaa til Knapstedsgaard, og Grunden østen derfor er nu en Del af Nr. 28; 1549 fik de Husarme 5 Huse "ved Vestervold hos S. Klemens Kirke", hvilke ogsaa ovenfor nævnes som Kirkens Naboer. Disse Sjæleboder laa 1668 ved Siden af Borgmester Kristoffer Hansens Have, og de er nu Halmtorvet Nr. 57, medens K. Hansens der op til stødende Huse er Nr. 61-69 ogsaa paa Halmtorvet. Pontoppidan fortæller S. 37 at Kristoffer Hansen ejede et Sted hvor S. Klemens Kirke havde staaet og at Thomas Bartholin satte en Indskrift over Døren. I Grundtaxten 1668 ses at han ogsaa ejede 8 Huse i Mikkelbryggersgade, nu Nr. 4, 6, og 8, og en tilstødende Have.

Ved Kloakledningens Omlæggelse i 1873 eller 1874 stødte man midt i Fredriksberggade udfor Nr. 27 og i østlig Retning paa Grundsten og store Mursten ligesom en stor Mængde Menneskeben; dette kan efter det foreliggende ikke have været andet end S. Klemens Kirke, hvis østlige Ende netop maa have været midt i Fredriksberggade lige udfor Nr. 27,

__________

1) K. D. I. 346, 347, 354-55.


161

og Kirken have ligget skævt for Lille S. Klemensstræde; Vestsiden har selvfølgelig gaaet lige ud til Vestervold, nu Halmtorvet.

S. Nikolaj Kirke maa antages at være noget yngre end de 2 foregaaende, men mærkeligt nok nævnes den i Dokumenter førend nogen af disse, idet allerede 1261 Ridder Peder Olafsen af Kalveris testamenterede den alle de Skibe han havde i Kjøbenhavn og 100 Mark Penninge for at Kirken skulde frikøbe hans Sjæl, fordi han ikke havde opfyldt sit Løfte at ville gøre Pilgrimsfærd. At Kirken nogensinde skulde have staaet paa noget andet Sted end hvor den var indtil sin Ødelæggelse ved Ildebranden 1795, er ikke sandsynligt; derimod er det sikkert at den fra først af havde et større Omraade end senere og at den er ældre end Østergade, idet der er fundet Spor af dens Kirkegaard under Bygninger i denne Gade 1).

Nikolaj Sogn indbefattede den Del af Byen, der laa østen for Hyskenstræde og østen for Købmagergade, dennes østre Side iberegnet. Kirken var næst Frue Kirke den anseligste, havde 2 Sideskibe, der var lavere end Midtskibet, og en Korsbygning i Koret; saaledes var den i den senere Del af Middelaldren, men vi savner Kundskab, om Grundstammen i den ikke var i romansk Stil, At Bygningen, som det oftere er paastaaet, i sin senere Skikkelse er opført 1447 af Kristoffer af Bajern og først bleven færdig 1509, er aldeles upaalideligt, som Rørdam har vist. Det er derimod sikkert, at den tilligemed Højaltret i dette sidste Aar blev indviet af Biskop Anders Mus i Oslo og af ham begavet med 40 Dages Aflad; rimeligvis er Koret da ombygget. 1516 fik Kirken ny Hvælving 2) og ved samme Tid 3 Klokker, nemlig 1511, 1520 og 1528, hvilke Aarstal fandtes paa dem. Om Kirken har haft Taarn førend det 1582 opførte, vides ikke, men det er ikke sandsynligt; at man derimod paa

__________

1) C. Rothe: Kjøbenhavns Kirkers Historie 1854, S. 5.

2) Rørdams Monumenta I. 342.


162

Reformationstiden har paatænkt Opførelsen af et saadant ses af en Optegnelse fra omtrent 1540 1) om hvad denne Kirke havde mistet, hvori omtales: "alle de Stene, som var købte til Taarnet, som var over 2 Gange hundredetusende Murstene, over 300 Læster Kalk". Denne Kirkes Beskrivelse hører iøvrigt til en senere Periode. da den stod i sin Glans som protestantisk Sognekirke. Sin største Anseelse fik den i Reformationstiden, da Luthers Lære her forkyndtes første Gang i Danmark 1520 og da Hans Tavsen 9 Aar efter blev Prædikant ved denne Kirke.

Nikolaj Sognemænd ydede ikke Korntiende men Fisketiende, og Kirkens Tredjedel deraf tilegnede Kapitlet sig og fik 1487 en Dom for at alle Kirkerne i Kjøbenhavn var indkorporerede i Kannikepræbenderne; Tienderne kom altsaa ikke Kirkerne tilgode, medens Sognemændene selv maatte vedligeholde Kirkerne. Retfærdigheden i en saadan Dom kan kun søges i den Omstændighed, at Frue Kirke i en gammel Tid var eneste Sognekirke og som saadan oppebar hele Kirketienden, medens de tre andre Kirker er yngre og fra Begyndelsen af opfattedes som dens Annexkirker. Kantoren i Kapitlet var sædvanlig Sognepræst her.

Kirken havde 2 Kapeller, S. Nikolaj, til hvilket Kantoren Klavs Lybertsen (levede 1436) gav en Gaard for sin Sjælemesse, og Vor Frue, der nævnes 1480; Rigens Hovmester, Hr. Povl Laxman, stiftede 1501 et Frue Alter i dette Kapel 2); i dette var ogsaa et S. Mikkels Alter. I Kirken var følgende Altre: S. Nikolaj, S. Annæ, der nævnes 1452, Frelserens, for hvilket der udstedtes Afladsbrev 1476 3), S. Antonii, der nævnes 1461, S. Barbaræ, nævnes 1528, S. Brandani eller S. Hjælpers,

__________

1) K. D., I. 400.

2) Dets Gods faldt 1558 tilbage til Povl Laxmans Sønnesøns Enke efter Alterpræstens Død, dog beholdt Kirken den daværende Klokkerbolig paa Kirkegaarden, som oprindelig var bestemt til Alterpræstens Bolig, og en Gaard i Kødmangerstræde (K. D. II. 310-12).

3) K. D. II. 135-36.


163

stiftet 1463 af Raadmand Peder Unger, S. Jostes, nævnes 1521, Hellig Korses, nævnes 1499, S. Mauritii, oprettet omtrent 1508 af Peder Bødker, Hellig Trefoldigheds, stiftet af Hans Metzenlieim Bogbinders Svigerforældre, S. Sebastians, nævnes 1504, S. Sørens, nævnes 1526.


__________


<-Forrige . Indholdsfortegnelse . Næste->

Opdateret: man jan 3 09:10:20 CET 2005
Publiceret: man jan 3 09:10:17 CET 2005
© eremit.dk 2001 - 2010 . Må frit anvendes og citeres med kildeangivelse
Kontakt:

Creative Commons License
Dette værk er licensieret under en Creative Commons Navngivelse-Ikke-kommerciel-Ingen bearbejdelser 2.5 Danmark Licens.

Valid HTML 4.01 Transitional  Valid CSS!
Sidens top