eremit.dk
Sti: Forside > Forfatterindeks > KHB > Kjøbenhavn i Middelalderen.

Kjøbenhavns Historie og Beskrivelse I

Kjøbenhavn i Middelalderen
    - kap. XIV

Kbh., G. E. C. Gad, 1877

Oluf Nielsen (1838-1896)


Denne eTekst er en nøjagtig kopi af teksten i den originale trykte udgave. Teksten er fremstillet med OCR teknik hos eremit.dk. Teksten er udgivet til undervisning og forskning, og kan frit bruges til sådanne ikke kommercielle formål.


<-Forrige . Indholdsfortegnelse . Næste->

XIV. Torve.

Enhver Købstad har altid i det mindste haft 1 Torv, paa hvilket hver Uge er holdt en eller flere Torvedage til Stadens Forsyning med Levnedsmidler og aarlig mindst 1 Marked, som udenbys Folk og Udlændinge kunde søge. Saadanne Markedspladser findes næsten overalt ved Hovedkirken eller Stadens oprindelige Kirke. Om Byens Grundlægger ikke har lagt nogen viss Plan for Bebyggelsen, saa kan vi være sikre paa, at han dog har udlagt Plads til Torvet. Gammeltorv viser ved sit Navn at det er det ældste i Byen og, som det tildels ovenfor (S. 94) er paavist, har dets Grænse mod øst været den østre Husrække i Skovbogade, hvor det ældste Raadhus stod; det er ogsaa paavist S. 95, at dets sydlige Del,

[133]

134

hvor nu Nytorv er, længe var ubebyggede Havestrækninger. Idet vi følger samme Slutningsmaade som tidligere, saa kan vi af den Omstændighed, at den Del af Nørregade, der gaar fra Studiestræde til Gammeltorv, oprindelig hed Saltboder, og af at den gamle Jordebog fra c. 1370 ikke har andet end Boder der, slutte at Gammeltorv har gaaet til henimod Studiestræde og at ogsaa der de midlertidige Boder i Tidens Løb er blevne faste Beboelser; dog er dette sket før omtalte Jordebogs Tilbliven. Ogsaa den Husrække, der nu afslutter Torvet mod nord, var da endnu ogsaa Boder 1), og der findes ingen Grunde der nævnte som "Gaarde". Tænkes disse Boder altsaa borte, finder vi at Torvet gik lige til Frue Kirke, der var dets Grænse mod nord og som ejede de fleste Grunde paa den Side af Saltboderne, der vendte ud imod den. Det er saaledes nærmest omkring Kirken at Handlen i Byens ældste Tid har haft sin største Virksomhed.

Torvedag holdtes hver Onsdag og Lørdag. Da var Staden fredlyst, og Fredsbrud, som med Slagsmaal og Drab, straffedes med tredobbelte Bøder. Torvefreden varede fra Solens Opgang til Aftenklokken forkyndte dens Nedgang 2). Til et visst Klokkeslet var det altsaa tilladt Borgerne at købe paa Torvet, og de fremmede (Gæster), der inden den Tid købte Fisk eller andre Fødevarer, skulde miste det købte. Erik af Pommern paabød 1422, at der paa Torvedage skulde stikkes et Tegn ud, og saa længe det stod maatte ingen andre købe eller sælge end bofaste Bymænd og Borgere, men fra Kl. 10 maatte Gæster ogsaa købe og sælge, dog ikke med hinanden indbyrdes. Hvad en Borger havde købt paa Torvet kunde ingen fratage ham uden Biskoppen, naar denne var i Staden og havde det nødig 3).

Aarsmarkedet har vistnok været af stor Betydning. Det maa være fremkaldt af det vigtige Sildefiskeri i Øresund

__________

1) K. D. I. 97, 99, 101.

2) K. D. I. 54, 178.

3) K. D. I. 51, 150, 167.


135

og holdtes fra 24de Avgust til 9de Okt. Et Minde herom bevaredes længe i den saakaldte Bartholomæi Told, der foran S. 120 er omtalt. Det er uden Tvivl et saadant Sildemarked, der fremkaldte Byens Navn og Tilstrømningen dertil af fremmede Købmænd, og de samme Forhold har i den ældste Tid fundet Sted her som ved andre Fiskerlejer 1). Men efterhaanden som Staden voksede, aftog det egenlige Sildefiskeri og Sildesaltningen, hvorfor det i Kristoffers Stadsret hedder: "Ingen Gæst skal salte Sild eller andre Varer om Høst udi Kjøbenhavn, ti at han haver da andre Markeder for sig, der som han da bør at salte" 2). Dragør Fiskerleje og Marked er traadt i Kjøbenhavns Sted og de stod i nær Forbindelse indbyrdes; saaledes var Andreas Holbæk 1389 Kongens Foged paa Dragør Marked (advocatus nundinarum Drakøør). Det egenlige Sildemarked holdtes sidstnævnte Sted, medens der paa samme Tid i Kjøbenhavn holdtes Marked med alle Slags udenlandske Varer, hvormed Oplandet videre forsynedes. 8de Juli 1340 gav de tydske Herrer, der da beherskede Slottet, Lybækkerne Tilladelse til paa Handlens eller Sildefangstens Vegne paa Markedets Tid at komme til Kjøbenhavn, og næste Aar fik forskellige Vesterhavsstæder frit Lejde til det samme, "fra den Tid de er gaaede ind i Havnen til de sejle ud af den" 3). Paa den Tid har altsaa Sildemarkedet været i fuld Gang. Paa Markedets Tid gaves Told af alle Skibe i Havnen, men efter Dionysii Dag var det tilladt enhver Borger frit at fiske efter "tom (golde) Sild" uden Afgift naar han sejlede ind og ud 4). Havnen blev vistnok ogsaa efterhaanden for lille til at rumme Sildeskibene og den ubebyggede Plads ved Stranden for indskrænket, men i den ældste Tid maa vi her tænke os "Fed" eller Pladser, paa hvilke Sildene tilberededes, som paa Dragør og andre Steder.

__________

1) Se herom Allen: De tre nord. Rigers Hist. IV. 1ste Afd. S. 72 flg.

2) K. D. I. 167.

3) K. D. I. 76, 81.

4) K. D. I. 174.


136

Saa fattige er vi paa Oplysninger om Kjøbenhavn, at det ikke er muligt at give noget Billede af dens Markeder. Nogle enkelte Bestemmelser haves fra Begyndelsen af det 16de Aarh., hvorved det forbydes Skomagere fra andre Købstæder eller fra Landet at føre Fodtøj ind i Byen, "at sælge eller stande til Marked med paa Torvedage eller anden Tid paa Aaret". Fremmede Smede maatte sælge deres Arbejde "udi aabenbart Marked" og ellers kun i større Partier; fremmede Sadelmagere maatte kun falbyde deres Arbejde under Herredage og "frit staaende Marked". Ogsaa om Snedkerne hedder det, at ingen maatte indføre fremmed Arbejde uden i Herredage og om Høsten 1).

Som det ses af flere af disse Bestemmelser fremkaldte Herredage, efterat Staden var bleven Residensstad, i mange Tilfælde en stor Tilstrømning, hvilket ogsaa har sit Udtryk i den Bestemmelse at Skræderne ikke maatte holde mere end 2 Svende og 1 Dreng "enten i Herrehof eller anden Tid" 2).

I den senere Del af Middelaldren nævnes ogsaa et Paaskemarked, men kun i en Lavsskraa for Remsnidere, Pungmagere og Taskemagere af 1514, der bestemmer deres første aarlige Stævnedag til Søndag næst efter Paaskemarked 3).

Vidnesbyrd om Markedet paa Gammeltorv har vi i de Gader, der har Navn efter de oprindelige Boder. Af disse kender vi følgende: De Boder, hvis Navn har holdt sig lige til vore Dage og som vistnok ogsaa i den ældre Tid har været af særdeles Betydning, var Klædeboderne (tabernæ pannicidarum). De, der handlede med Klæde, hed Vantsnidere (af Plattydsk Want, Klæde) og deres Betydning var stor, da baade Mænd og Kvinder brugte Klæde til deres Dragt. I de tydske Byer ejede Kommunen et særeget "Wanthaus" til sligt Udsalg, men det ses ikke at have fundet Sted her.

__________

1) K. D. II. 185, 195, 289, 366.

2) K. D. II. 269. Samme Bestemmelse i Lavsskraaen 1275, K. D. I. 27, men det kan ikke være nogen oprindelig Vedtægt i denne.

3) K. D. II. 200.


137

I et (endnu utrykt) Brev af 2den Febr. 1393 omtales at Svarte Klavs af Sivert Stenveg køber en Grund mellem Magnus Lang og Hille Gravestens i Kræmmerboderne (in tabernis Institorum). I den gamle Jordebog nævnes efter Klædebodernes nordre Side 8 Grunde, enten ned ad Skindergade eller paa samme Gades søndre Side, og derpaa "Hille Gravestens 1 Bod, Mathes Suder 1 Bod, hvori bor Herman Kræmmer (Institor), Magnus Lang i Roskilde 1 Bod, hvor Rothger Kræmmers Enke bor." Det er altsaa dem, der hed Kræmmerboder, og 1492 bebodes det sydlige Hjørnehus mellem Klædeboderne og Gammeltorv netop af en Kræmmer 1), saa det bliver sandsynligt at Kræmmerboderne laa lige overfor Klædeboderne.

Den Gade, der nu hedder Skovbogade, hed tidligere Skoboderne og endnu længer tilbage Suderboderne, af Suder, det ældste Navn paa Skomager. Der har imidlertid været andre Suderboder, som vi først vil nævne. To Borgere skøder 1374 til S. Peders Alter i Frue Kirke en Grund vesten for Gaden lige overfor de danske Suderboder, imellem Jens Truelsens og Hennike Pedersens Grund 2). Efterses derefter den gamle samtidige Jordebog 3), da finder vi denne Grund som den fjerde paa Nørregades vestre Side fra Gammeltorv; den staar der som tilhørende Kristi Legems Alter, til hvilket Alter Grundens tidligere Ejer ifølge ovennævnte Skøde havde bestemt den. De danske Suderboder genfinder vi dernæst paa Nørregades østre Side i den gamle Jordebog 4), idet der 5 Boder fra Klædeboderne nævnes en Grund med 2 Boder, tilhørende Frue Latinskole og bebot af Peder Lille Suder; at de tilstødende Boder ogsaa har været Suderboder, ses af at 1352 gaves til Apostelaltret i Frue Kirke en Gaard i Frue Sogn, "i hvilken nu bor Skomagere og andre Haandværkere" 5); nævnte Alter ejede netop ifølge

__________

1) K. D. I. 226.

2) Rørdam T. 19-20.

3) K. D. I. 99-100.

4) K. D. I. 101.

5) Rørdam T. 15.


138

den gamle Jordebog en Jord med 5 Boder paa tæt op til ovennævnte Grund.

Naar disse Suderboder var de danske, saa var der vist nok ogsaa tydske Suderboder. Følger vi den gamle Jordebog, saa ses af flere Grunde at denne ved Klædeboderne begynder paa den nordlige Side, og vi véd, at den 13de Grund, der ejedes af Andreas Holbæk, var den østligste i Klædeboderne 1). Derefter nævnes vistnok Gadens anden Side og derpaa Grundene i nuværende Skindergade, saa langt den naade paa hin Tid, sidst samme Gades sydlige Side, indtil den nævner en Gaard ved Sudervraa, hvilken maa antages at ligge nær ved Hjørnet af Tydskemannegade, hvis Grunde dernæst opregnes. Denne Sudervraa er da de tydske Suderes Boder. Længer henne i Gaden bode ogsaa Valter Suder, der havde 3 Boder.

Tydskemannegade hed endnu saaledes 1486, og 1488 nævnes Tydskemannegade eller Suderboder, men Suderboder alene forekommer 1489 2), saa Navnet da maa være trængt igennem. Paa den Tid maa Suderboderne alt i lang Tid have været i Gaden.

Kanniken Hans Kortsen stiftede 1434 et Alter i Frue Kirke, til hvilket han henlagde en Gaard i Tydskemannegade og Indtægten af Skomagerlagets Messer, som han hidtil havde holdt; Patronatsretten tilfaldt efter hans Død Skomagerlaget. Denne Gaard, der var et Stenhus med lidt over halvtiende Alens Facade og laa mellem 3 af Skomagere bebode Gaarde, solgte Altret 1517 til Skomagerlaget, der skulde vedblive at yde Afgift deraf til Altret 3).

Om vi kan slutte at Skoboderne ikke længer findes i Gaden i Slutningen af det 16de Aarh. af den Omstændighed at 1597 omtales "Skoboderne som nu kaldes Vimmelskaft" 4),

__________

1) K. D. II. 16, 20.

2) K. D. II. 154, 162. Rørdam S. 132.

3) Rørdam S. 201, T. 38, 154

4) K. D. II. 492.


139

véd jeg ikke, men i Matriklen 1661 synes Klosterstræde fortrinsvis at være bleven Bolig for Skomagerne.

At der ogsaa har været Skræderboder, ses af at Hildegund Gerez for sin Sjælemesse gav til Frue Kirke en Bod mellem Skræderboderne; hun levede omtrent 1400 1).

Ved Skindere forstodes de Haandværkere der arbejdede i Læder; deres Mesterstykke var saaledes en Kvinde-Skindkjortel og en Suben (Mandstrøje?). Paa Kristoffer af Bajerns Tid var Bundtmagerne dog en særegen Del af Laget, og 1514 var Remsnidere, Pungmagere og Taskemagere skilte fra 2). Formodenlig har de haft Boder i den Del af Skindergade, der var nærmest ved Klædeboderne, og givet denne Navn, om dette end forekommer temlig sent; den Del af Gaden, der gaar til Købmagergade, hed tidligere Graabrødrestræde og der kan de ikke have bot.

Efter Smedene opnævntes vistnok den Gade, der hed Smedegade. 1374 døde Herman Kruse, der gav Frue Kirke for sin Sjælemesse en Gaard paa den østlige Side af Smedegade; hans Enke gav næste Aar en Grund med den nordre Ende mod Torvet. Jakob Jensen fra Husum gav lidt senere en Gaard i samme Gade ved Siden af Byfoged Peder Andersens Gaard. 1374 gav Kannik Niels Jonsen en Gaard paa den østlige Side af Smedegade. Af et Skødebrev af 1433 ses at Gaden har stødt sammen med Vombadstuestræde 3). Det bliver saa nærmest en Gade, der laa nærved det senere Store S. Klemensstræde, der nærmest Gammeltorv gik hvor nu Fredriksberggade er. I senere Tid kaldtes Ny Kattesund Smedebakken.

Her maa man antage at Smedene har haft deres Udsalg.

I samme Egn har de Rebvinderboder ligget, som nævnes i et Skødebrev af 1440 paa en Grund til Kannik Sven Vestenskov, der gav den til S. Povls Alter i Frue Kirke.

__________

1) K. D. II. 21.

2) K. D. II. 170-71, 198.

3) K. D. I. 159. II. 5, 6, 12, 18, 60.

4) K. D. II. 68, 266, sml. I. 507. Rørdam S. 129.


140

Af en Paaskrift paa Brevet ses, at Grunden laa i "den Gade hvor unge Sven Bager bor", og 1545 bode denne Mand i Kattesund, sønden for hvis Gaard Frue Kirke da ejede et Hus østen for Gaden, sandsynligvis den nævnte.

At Byen har haft Bagerboder i den ældste Tid kan vi ikke tvivle om, naar vi fra langt senere Tider endnu finder saadanne nævnt. I den gamle Jordebog nævnes efter Klædeboderne, hvis sidste Grund er den Bod som Andreas Holbæk ejede, 18 Boder, af hvis Beboere 2 udtrykkelig nævnes som Bagere.

Den vestligste Del af Nørregade nærmest Gammeltorv hed en Tid Saltboderne, endnu 1450 og 1464. I den gamle Jordebog er den Torvet nærmeste Grund paa vestre Side tilhørende Jens Olafsen, og den solgtes 1416 til Kantor Arild Klemensen og siges der at ligge i "Saltboær". Dekanus Jakob Klemensen gav 1414 Theobaldi Alter en Bod i Saltboderne 1). 1581 ejede Helligaands Hospital en Gaard kaldet Saltkarret paa Gammeltorv, ligesom Byskriverens Gaard paa Klædebodernes sydvestlige Hjørne siges at ligge ved Saltkarret, og 1610 siges at Skuret over Saltkarret skal flyttes ind 2). Da Byskriverens Bolig solgtes 8de Maj 1615, siges det at den "strækker i sønder til Hospitalens Bolig ud til Gammeltorv, Saltkarret kaldet".

I det 16de og 17de Aarh. laa der Saltboder ved Vejerhuset, men de var vistnok kun Oplagssteder for Salthandlere, hvorimod disse Saltboder formodenlig var Udsalgssteder for dem der handlede med saltede Varer, som tør Fisk, salte Sild, salt Kød, hvilke Levnedsmidler i Middelaldren fortæredes i langt større Masser end nu, men ogsaa fremkaldte den skrækkelige Sygdom Spedalskhed.

Paa dette Sted kunde ogsaa medtages Kødmangerboderne, skønt de ikke har ligget paa Torvet. De laa

__________

1) K. D. I. 99, 136, II. 10, 14, 92, 96, 118.

2) K. D. I. 522, 600, II. 561.


141

oprindelig i Tydskemannegade (Skovbogade og Vimmelskaftet) og da sandsynligst paa Gadens søndre Side. At de i Slutningen af det 14de Åarh. laa i denne Gade, ses af den gamle Jordebog 1). 1361 gav Kannik Absalon til Frue Kirke for sin Sjælemesse et Stenhus norden for Kødmangerboder (tabernæ Carnificum) 2), og 1364 pantsætter Kannik Klemens Absalonsen til samme Kirke sin Ret til et Stenhus nordøst for Kødmangerboder 3). Efter 1389 gav Kannik Jakob Holbæk til samme Kirke for sin Sjælemesse en Gaard i Tydskemannegade vesten for Frue Kirkes Stenhus og lige overfor Kødmangerboder (tabernæ Macellorum) 4); i den gamle Jordebog nævnes endnu denne sidste Ejendom som tilhørende Jakob Holbæk, men der gives ingen nærmere Vejledning til at finde det omtrentlige Sted i Gaden; dog er det sikkert mellem Kloster- og Hyskenstræde paa den ene og nuværende Nygade paa den anden Side. A. Holbæks Gaard laa norden for Gaden, ti en af Grundene, der i Jordebogen betegnes som liggende mellem Frue Kirkes Stenhus og nævnte Gaard og ejet af Henrik Bager, der ogsaa hed Henrik Oom, laa norden for Tydskemannegade 5).

De næste Kødmangerboder laa i Bjørnebrogade og ændrede denne Gades Navn til Kødmangergade, nu Købmagergade. Denne Gade nævnes endnu med sit ældre Navn 1448 6), og 1471 som Kødmangerstræde 7), men af denne Navneforandring oplyses intet om Flytningstiden, da der maa hengaa længre Tid, inden det gamle Navn opgives.

1412 gav Dekanus Jakob Klemensen til Theobalds Alter i Frue Kirke for sine Forældres Sjælemesse en Grund i Kødmangerboder (in carnificio) i Bjørnebrogade 8). 1432 udlejer Magistraten til Ansam Hanisen en Grund norden for Kannikestræde østen for S. Katrine Alters Jord tværs over for

__________

1) K. D. I. 103.

2) K. D. II. 18.

3) K. D. I. 90.

4) K. D. II. 8.

5) K. D. I. 129.

6) K. D. II. 87.

7) K. D. II. 127.

8) K. D. II. 14.


142

Kødmangerboder 1). 1442 nævnes det Stræde, der løber fra Kødmangerboder til Klostret 2), hvilket maa være Skindergade, og Boderne maa derefter have ligget ligeoverfor Indgangen til Kannikestræde og Skindergade eller paa Købmagergades østre Side. 1443 bestemte Kristoffer af Bajern at der maatte kun være 25 af disse Boder, hvilket stadfæstedes 1508 3). Kristiern I. forbød 1451 andre at bruge Kødmanger embedet end de, der bode i "de Gader (Gaarde) Kødmangerboder, som af Arilds Tid har været Kødmangerboder" 4), ligesom en gammel Lavsskraa, vistnok fra 1496, udsiger at den, der vil vorde Kødmanger, skal bo i Kødmangergaden i den Gaard, som Kødmangere har boet 5); der har altsaa været bestemte Kødmangergaarde, der ikke maatte bruges til andet. S. Gertruds Gaard ejede 1512 en Gaard i Kødmangerboder, som lejedes til en Kødmanger 6), og 1513 ejede S. Dionysii Alter en Gaard her 7). Denne sidste Gaard laa 1581 paa Gadens østre Side, sønden op til Jørgen Marsvins Gaard 8), saa Boderne har strakt sig fra nuværende Trinitatis Kirkegaard langt ned imod Klareboderne. Endnu 1547 synes der at have bot Kødmangere paa dette Sted 9) Vi vil endnu forfølge de gamle Kødmangerboders Skæbne til vore Dage, for paa 1 Sted at have samlet, hvad man véd om dem.

I Løbet af det 16de Aarhundrede flyttes Boderne paany og de skifter da Navn og kaldes Slagterboder, samtidig med at Haandværket har faaet sit nuværende Navn, om det end saa sent som i Prins Kristians Hyldingsakt 1610 endnu kaldes Kødmangerembede. Bryggernes Lavshus paa Hjørnet af Klosterstræde og Skindergade var bygget paa Graabrødre Klosters Grund og gav efter Reformationen Jordskyld til Helligaands Hospital. Paa dette Lavshuses Grund lod Staden opføre 12 Slagterboder ud til Skindergade, der 1581 hver

__________

1) K. D. I. 158.

2) K. D. II. 163.

3) K. D. I. 164, 278.

4) K. D. II. 100.

5) K. D. II. 489.

6) K. D. II. 188.

7) Rørdam S. 166.

8) K. D. I. 532.

9) K. D. I. 412.


143

gav i Leje om Aaret 2 gamle Daler og 1656 3 Kurantdaler; senere opførtes en Bod til paa Hjørnet af Klosterstræde 1). 1745 gav hver af dem i Leje 13 Rdl. 2 Mk. Endnu 1806 laa de paa dette Sted, men ved Bombardementet 1807 blev de ødelagte og opbyggedes ikke igen. Foruden Byens var paa det Sted i Slutningen af det 17de Aarh. 2 Slagterboder, der tilhørte Bryggernes Lavshus og laa ved dets Dør.

1583 lod Kristoffer Valkendorf bygge et Slagterhus uden for Vesterport, "at den megen og store Urenlighed kunde blive uden Byen, baade paa Gaderne og i Rendestenene, som er stort fornøden og nytteligt" 1). Det ses at dette laa mod Stranden sønden for Gamle Kongevej," der da gik lige til Vesterport 2). I Slagternes Skraa 1623 hedder det, at de skal slagte uden for Byen, og naar der ikke er Rum til at slagte, skal Byen paavise en anden Plads 3). Derimod var de indenbys Boder alene til Udsalg. 1656 nævnes endnu et grundmuret Slagterhus i 14 Boder uden for Vesterport, men dette maa være ødelagt i Belejringen, ti efter denne havde Byen Slagterboder ved Vejerhuset. Først var der 9 til Snaregade, der var indrettede tidligere til anden Brug, men de 2 til Slagterboder 1678; endelig laa ved Vragerboden 6, byggede af ny 1674. Slagterboderne ved Vejerhuset bestod ind i dette Aarhundrede og bortlejedes siden til andre Udsalg, indtil de nedreves tilligemed Vejerhuset 1857.

Da Gammeltorv endnu c. 1370 kaldes Torvet alene, men 1444 med sit nuværende Navn, maa man antage, at der i Mellemtiden er fremkommet andre Torve, der har gjort det nødvendigt at give det ældste og eneste et særeget Kendingsnavn. 1392 nævnes Østertorv, idet Kannik i Roskilde Gerhard Henriksen Oom i Arv efter sin Fader Henrik Oom fik udlagt blandt andet en Gaard ved dette Torv østen for Bryggovs Gaard 4). Søger vi da til Jordebogen fra c. 1370

__________

1) K. D. I. 486-87.

2) K. D. I. 615, 637.

3) K. D. II. 747. K. D. I. 129.


144

finder vi 8 Huse fra Østergaard en Grund nær ved Stranden, derefter den anden Grund tilhørende Nikolaj Kirke og op til denne Henrik Bager, der var Nabo til Bryggov. Østertorv laa saaledes op til Nikolaj Kirkegaard, formodenlig sønden derfor 1). Det er nu i øvrigt et Spørgsmaal, om dette Torv, i Udkanten af Byen og som kun nævnes denne ene Gang, ikke alligvel er af langt ældre Oprindelse og minder om den Tid, da her var det aarlig tilbagevendende ældste Marked, der netop maa være holdt i denne Egn, da her var Fiskerlejets Markedsplads, men ikke Købstadens Torv.

Mere Underretning haves om Fisketorvet, der var den Del af Tydskemannegade, der mod vest grænsede til Hyskenstræde og Klosterstræde, mod øst vistnok til Lille Helliggejstesstræde. Det var et lille Torv, der derfor oftere kaldes Gade (Fisketorvgade), undertiden endog Tydskemannegade. Saaledes siges den Gaard, som Møntmester i Malmø Henrik Dringenberg ejede 1488 "sønden ved Fisketorvgaden", 1477 at ligge "sønden ved Tydskemannegade tvært over fra Helliggejsteshus" 2). Her handledes sandsynligvis med fersk Fisk. Det nævnes første Gang 1449, da Kapitlet ejede en Gaard "sønden for den Gade, der kaldes Fisketorvgade"; i Brevets Udskrift siges den at ligge lige overfor Helligaands Hus 3). Grundene sønden for Torvet strakte sig alle til Læderstræde; flere af dem tilhørte Antonii Alter i Nikolaj Kirke, 1 Psalteriet i Frue Kirke, hvilken i 1400 og halvfemsindstyverne paa 16 Aar udlejedes til Tydsk Kompagni 4). En Indskrænkning i Torvets Brede foregik under Fredrik I, da Magistraten lod bygge Stenboder foran Helligaands Kirke. I Resens Tid var de gamle Stenboder nedrevne med Undtagelse af den sidste, der faldt 1675 den Dag da Kristian V kom for Wismar, og høje Huse byggede i deres Sted. Disse brændte 1728 og

__________

1) K. D. I. 96.

2) K. D. I. 139, 158.

3) K. D. I. 185-86.

4) K. D. I. 185, 190, II. 98, 158, 218.


145

opbyggedes ikke mere. Stenboderne 1) gav ogsaa undertiden Navn til hele Torvet.

Da dette Torv 1572 kaldes det gamle Fisketorv, maa der da i Modsætning dertil være et nyt Fisketorv; efterhaanden fortrænges ogsaa dette Navn og Amagertorv bliver ogsaa Benævnelsen for dette Torv. Dette ses især af Omtalen af Løveapotheket. 1572 skødede Fru Gertrud Krabbe, Enke efter Anders Sandberg til Kvelstrup, til Kongen sin Arvelod efter sin Morbroder Kristoffer Rosenkrands og sine Brødre Niels og Morten Krabbe i det store Stenhus paa Fisketorvet næst østen op til Hyskenstræde, "som forskrevne min salig Morbroder selv lod opbygge". 1574 fik Kongens Kældersvend Bolig i samme Stenhus, men det betegnes da som liggende paa Amagertorv 2). Dog findes Gammel Fisketorv endnu nævnt 1606.

Umiddelbart op til Fisketorvet stødte Amagertorv, der havde sit Navn af at det var nærmest imod Amager. Det var ikke af nogen betydelig Størrelse, ti vel gik det fra Lille Helliggejstesstræde til Østergade, men paa Sydsiden begrænsedes det af en Husrække, der gennem Højbrostræde og Færgestræde førte til Stranden. Det nævnes første Gang 1472, da det ses at Byen ejede Grunde sønden derfor; dem har den erhvervet ved Opfyldning; i ældre Tid har man vel kunnet lægge til med Baade ved Fisketorvet, hvis Betydning taber sig da Amagertorv kommer frem. Her fandtes i Begyndelsen af det 16de Aarh. flere Gæstgivergaarde, navnlig ejede Byen en bebygget Grund østen for Torvet, der begrænsedes af dette, Østergade, Kirkestræde og S. Jørgensgade og paa hvilken i senere Tider Stadens Værtshus "Lækkerbidsken" stod 3). Navnkundig var især Hans Bogbinders Gaard, der laa paa det østre Hjørne af Amagertorv og Højbrostræde. Hos Borgmester Hans Bogbinder var Kristiern II, som bekendt,

__________

1) K. D. II. 226-27.

2) K. D. I. 451, II. 343.

3) Se Dr. Burman Becker i Danske Saml. 2. R. I. 343-65.


146

i Huset som Dreng; han og hans fortrinlige Hustru Birgitte, hvem Svaning tildeler den Ros, at hun udmærkede sig fremfor Byens andre Kvinder ved Dyd, Trofasthed og Husflid, havde 2 Sønner, Ambrosius, den bekendte Partifører under Grevefejden, og Hans Bogbinder, ogsaa Kristierns tro Mand og siden den første Bogtrykker i Rusland. Gaarden arvedes af disse 2 Brødre; den ene Halvdel tilfaldt Kongen efter Ambrosius 1536 som konfiskeret Gods, og Hans afstod Kongen sin Del 1552. Kongen forlenede denne Gaard fra 1536 af til Apothekere, af hvilke Mathias Kalkoven 1602 fik den eller en Del deraf til Ejendom. Ved Ildebranden 1795 forsvandt denne Gaard tilligemed det øvrige af Højbro- og Færgestræde 1), men 1782 var Apotheket flyttet herfra til Østergade (Svaneapotheket).

Ikke af mindre Anseelse var Sigbrits Gaard, paa det østre Hjørne af Torvet og Lille Helliggejstesstræde; Kristiern II købte den af Mogens Gøye 1516 og den betegnes da som liggende mellem Hr. Anders Bildes Gaard og "op til det Stræde, som herhos ind ved Helliggæstes løbendes er". Den indrettedes nu til Bolig for Sigbrit og Dyveke, der tidligere havde bot paa Hvidøre Slot. Her saa man om Morgenen Hoffolkene staa udenfor Porten, naar Kongen var inde for at raadslaa med den snilde og mægtige Sigbrit 2). Mogens Gøye fik Gaarden igen af Fredrik I, efter ham hans Datter Birgitte Gøye, hvis Mand Herluf Trolle døde her 1565; hans Enke overdrog den til Birgitte Rosenkrands.

__________

1) Werlauff i Hist. Tidskr. II. 614-27. Nyt hist. Tidskr. V. 329-39, 604-11. K. D. II. 250, 272, 291, 411-12, 471, 516.

2) Skildring af Sigbrit hos Allen: De tre nord. Rigers Hist. II. 329-36. Om Gaarden smst. S. 548-49, K. D. I. 405, 467-69, II. 207, 236.


<-Forrige . Indholdsfortegnelse . Næste->

Opdateret: søn jan 2 21:48:45 CET 2005
Publiceret: søn jan 2 21:48:42 CET 2005
© eremit.dk 2001 - 2010 . Må frit anvendes og citeres med kildeangivelse
Kontakt:

Creative Commons License
Dette værk er licensieret under en Creative Commons Navngivelse-Ikke-kommerciel-Ingen bearbejdelser 2.5 Danmark Licens.

Valid HTML 4.01 Transitional  Valid CSS!
Sidens top