eremit.dk
Sti: Forside > Forfatterindeks > KHB > Kjøbenhavn i Middelalderen.

Kjøbenhavns Historie og Beskrivelse I

Kjøbenhavn i Middelalderen
    - kap. XIII

Kbh., G. E. C. Gad, 1877

Oluf Nielsen (1838-1896)


Denne eTekst er en nøjagtig kopi af teksten i den originale trykte udgave. Teksten er fremstillet med OCR teknik hos eremit.dk. Teksten er udgivet til undervisning og forskning, og kan frit bruges til sådanne ikke kommercielle formål.


<-Forrige . Indholdsfortegnelse . Næste->

XIII. Offentligt Retsvæsen.

Bytinget holdtes vistnok fra Stadens første Tid paa Gammeltorv, hvor Forhandlingerne endnu foregik under aaben Himmel langt ind i det 17de Aarh., paa højre Side af Indgangen til Raadhuset. Først da lod Klavs Ravn, der blev Byfoged 1638, opsætte et Træhus med Tag over og en lille Kakkelovn paa samme Sted, medens Tinget noget senere flyttedes til Nytorv under Raadhusets Altan. At det har været holdt paa førstnævnte Sted saa længe Raadhuset stod der ses af Jordebogen af 1496, hvor der nævnes en Jord ved Tinget i Nærheden af dette 1); hvor derimod de 2 Grunde laa, der i Slutningen af det 14de Aarh. gaves til Frue Kirke, en østen og en sønden for Tinget, kan ikke vides 2), men det har da vistnok været holdt ved Raadhuset i Skovbogade. At Tinget holdtes under aaben Himmel er en nødvendig Følge af den offentlige Retspleje og den Interesse, hvormed denne

__________

1) K. D. I. 238.

2) K. D. II. 18, 20.

[125]

126

fulgtes af alle. Tinget var begrænset af de 4 Tingstokke eller Tingbænke, der vistnok var faste, da der f. E. i Aalborg Magistratsvedtægter er Tale om deres Vedligeholdelse, og for den anklagede var der en Sten at sidde paa, den saakaldte Tyvesten 1). Paa Tingbænkene sad Fogden og de der ellers var beskikkede til at afgive Kendelse og Vidnesbyrd. Som ovenfor omtalt maatte Medlemmer af Magistraten og nogle Fjerdingsmænd være tilstede, og disse skiftedes formodenlig dertil ligesom en af Magistraten maatte fungere i Byfogdens Forfald. Byfogden forestod Tinget og valgtes af Slotsbefalingsmanden og Magistraten i Forening, da han havde at varetage baade henholdsvis Biskoppens og Kongens Tarv og Byens. Som Lovens Haandhæver var Sværdet hans Symbol og dette overleveredes ham ved hans Indsættelse 2). I forrige Aarhundrede opbevaredes paa Raadhuset "nogle Sværd af adskillige Størrelser, 13 Stykker i alt, hvoraf de store ere brugte at bæres foran Byfogderne, naar de indførtes af Slotsherren paa Tinget, de andre derimod Bøddelsværd, som kan ses af de Stegle og Hjul paa Klingerne betegnede" 3). Byfogdens Bolig var i det mindste 1496-1510 paa den søndre Side af Vimmelskaftet, men den var dog næppe nogen Embedsbolig 4). Retslige Forhandlinger skede oftere i Byfogdens Gaard, muligvis naar daarligt Vejr, som vore Forfædre i øvrigt i Almindelighed ikke som vi lod sig paavirke af, umuliggjorde Tinget under aaben Himmel. Byfogderne valgtes vistnok af ansete Borgeres Kreds, og af nedenstaaende Fortegnelse ses, at de ofte steg til Medlemmer af Raadet.

Jens Henriksen Ryning 1392. Peder Andersen 1401. Oluf Tulesen 1403, 1406. Peder Klemensen 1430. Jakob eller Jep Jensen Skræder 1432, 1460. Esbern Brantsen 1462. Merten van Barken 1466. Hans Jensen 1475, 1478. Gregers

__________

1) Jydske Saml. II. 162, Molbechs Glossarium.

2) S. Grundtvig, Om de gotiske Folks Vaabened S. 15.

3) Hersleb og Munck: Raadstuearkivets Dokumenter S. 168.

4) K. D. I. 245, II. 186 sml. med I. 526.


127

Mogensen 1481, siden Raadmand. Knud Jensen 1485, siden Raadmand. Jens Jul 1488. Morten Jensen Skriver 1492, 1493, 1498, 1499. Jens Lavrensen 1496, 1510, 1512. Peder Jonsen 1504, siden Raadmand. Peder Jørgensen 1513, 1515, siden Raadmand. Anders Halager 1518, siden Raadmand. Anders Lavridsen 1527, 1528, siden Raadmand.

I Stadens ældste Tid var Bytinget endnu ikke blevet Borgernes faste Værneting, og Bandsstraf anvendtes til Overholdelse af borgerlige Love. Saaledes hedder det i Stadsretten af 1254, at ingen maa stævnes for Biskoppen eller nogen anden Dommer i nogen som helst Sag længer end til Roskilde. Her menes for øvrigt vel især Biskoppens Retterting eller Stævning for hans Officialer, da Bispen kunde stævne hvorhen han vilde, men da Borgerne var hans Undersaatter, kunde mange Sager undgaa at forhandles paa Bytinget; saaledes blev en Mand paa Biskoppens Ting dømt til at give Bøder 1293, fordi han var gaaet igennem Plankerne 1). Det hændtes vel ej heller sjelden at Folk paa Grund af deres gejstlige Stilling ustraffet kunde begaa Forbrydelser, som den verdslige Arm ikke kunde faa Straf over. Saaledes havde Borgerne 1258 taget sig selv til rette, da en gejstlig baade havde røvet og begaaet andre Forbrydelser, hvorfor de havde hængt ham paa hans egen Dørstolpe. Dette kom dem dyrt til at staa, idet de først fik Tilgivelse, da Hovedmændene personlig havde maattet rejse til Rom og gøre Knæfald for Paven, og de andre gøre Bod for Biskoppen 2). I Stadsretten 1294 paabydes, at Stævning til Bytinget, Raadhuset eller Endebod skal ske ved en Bysvend (præco), der bærer en Stav med Biskoppens Mærke, og Stævningen skal foregaa i 2 Naboers Nærværelse; naar man ikke mødte, skulde man betale Bøder. For at Folk ikke skulde undskylde sig, maatte enhver Borger, der vilde være borte fra Byen over 6 Dage (i Kristoffers Stadsret 6 Uger), stille en Fuldmægtig, der i slige Fald kunde

__________

1) K. D. I. 21, 30, 33.

2) K. D. I. 22.


128

svare for ham 1). Et Kongebrev af 1458 paabød at alle bosiddende Borgere, hvis Tjenere de saa var, hørte under Stadens Jurisdiktion og maatte ikke stævnes ud af Byen for nogen Sag, som hørte under dens Ret, førend det viste sig at denne ikke formaade at skaffe Sagsøgeren Ret. Ligesaa paabød Kong Hans 1485 at naar nogen forbryder sin Fred i Kjøbenhavn, skal han have sin Fred igen paa Bytinget og ingen andensteds, "fordi hvor man bindes der skal han løses", med mindre han kunde forenes med Sagvolderen og benaadedes af Kongen 2).

Naar en Tyv blev greben, blev han overgivet til Byfogden, der holdt ham i Forvaring til næste Tingdag, hvorfor hver Familie aarlig ydede 4 Penninge i Tyvestød. Denne Afgift gik siden over til Skarpretteren, da det 1612 hedder, at han "efter gammel Sædvane til hver S. Mikkels Dag omgaar og fordrer en Skilling af hvert Hus" 3). For Tyveri var Døden vistnok altid Straf, men da Udgifterne ved Exekutionen afholdtes af Sagsøgeren, kunde Tyven vist ofte slippe og en fremmed kunde føre sin Tyv med sig (foran S. 68).

Halshugning skede vist altid paa Torvet, medens Hængning og pinefulde Dødsstraffe vel allerede i Middelaldren foregik udenfor Byen. I Kristoffers Stadsret paabydes, at den der bliver ihjelslaaet i Dobbelspil (Tærningspil, Hazard), skal jordes under Galgen, hvoraf fremgaar at denne ikke har været paa Torvet.

Af Straffe har været brugt Halsjærn eller Gabestok, af hvilke der, rigtignok først i Midten af det 16de Aarh., nævnes flere, saaledes paa Nørregade, Vestergade og Amagertorv, og de synes at betegne Torvenes Grænser; saaledes maatte 1613 ingen paa Torvedage købe noget af Bønderne, "førend de dermed ere paa Torvene eller inden de øverste Halsjærn

__________

1) K. D. I. 55, 172.

2) K. D. I. 196, 220.

3) K. D. I. 54-55, 178; II. 582.


129

næst Torvene indkomne" 1). Den spanske Kappe eller spanske Tønde omtales først i det 17de Aarh. og var en Tønde, som Forbryderen blev stukken ind i, saaledes at Hoved og Ben stak udenfor, og saaledes førtes han gennem Graderne. I Kristian IV's Tid idømtes denne Straf Vognmandskarle, der ikke opgav ved Porten, hvem de kørte for, eller som ikke vilde køre for Folk, ligesom Skrædersvende, der arbejdede for egen Regning 2).

For Forseelser imod Sædelighed og Medborgeres gode Navn og Rygte anvendtes Kagen, der bestod af en høj Pæl der var nedrammet i Jorden og foroven havde en Flade. Kagen benyttedes til Kagstrygning, under hvilken Forbryderen bandtes til Pælen og fik Ris. Paa Overdelen af Kagen udstilledes Forbryderen til almindelig Beskuelse og Forhaanelse, og det hedder derfor endnu i nogle Politibestemmelser fra det 16de Aarh., at naar nogen havde falsk Pottemaal, skulde dette "slaas paa Kagen" 3), altsaa for at Brøden kunde blive almindelig bekendt. Naar den skyldige da i nogen Tid var bleven forhaanet, endte Straffen med at han selv maatte springe ned paa Jorden, hvilket let kunde koste Liv og Lemmer. Øverst var Kagen indrettet i Lighed med et Fuglebur med Tremmer, der dog ikke sad nærmere sammen end at man let kunde gaa igennem dem. Fra enkelte Steder i Tydskland haves Exempel paa at Kagen var til at dreje rundt, for at de straffedes Pine yderligere kunde forhøjes.

I Forbindelse med Kagen stod Straffen at bære Sten af By. Paa Kagen hængte 2 svære Kampesten, der var lænkede sammen og som hængtes om Forbryderens Hals. Denne ledsagedes nu gennem Byen af Bødlen og hans Svende under Musik til alle 3 Porte og ud af Byen, af hvilken han saa var forvist. Disse Straffe var ofte forenede. Saaledes hedder det i Kristoffers Stadsret VI § 31: "Item findes og

__________

1) K. D. I. 590. II. 445.

2) K. D. II. 571, 638, 696.

3) K. D. II. 440.


130

nogen ond Kvinde, som ukvemmelige taler oppaa nogen Dannemand eller og Dannekvinde det som hun ingenlunde bevise kan, hun skal sættes oppaa Kagen og drage siden Sten af By, og hendes Gods tage Kongen og Staden." I samme Stadsret VI § 29 paalægges der den, der bruger ærerørige Ord imod nogen hæderlig Mand eller Kvinde og som ikke kan bevise sit Udsagn, en Bøde af 2 Gange 40 Mark og "Dannemænds Bøn"; kunde han ikke udgive dem, skulde han "slaas til Kagen", hvis han ikke kunde komme overens med Øvrigheden paa anden Maade 1).

I Middelaldren stod Retterstedet og den dermed forbundne Kag paa Gammeltorv, men da Nytorv var blevet oprettet, flyttedes det dertil. Resen fortæller saaledes, at 1629 byggedes "det murede Kag" i Torvets sydvestre Hjørne, og at paa samme Torv 1672 opførtes et Rettersted af Tømmer, hvorpaa Misdædere kunde hænges, halshugges, parteres, og usædelige Kvinder kagstryges. Ved Reskript af 25de Sept. 1761 tillodes det, at dette nu faldefærdige Skafot maatte nedtages og at Retterstedet herefter skulde være paa Vesterfælled paa samme Sted som Borgretten havde sit 2) og at Henrettelser skulde ske paa Jorden uden Skafot, som Tilfældet var med Militære, men "naar Exekution med Kagstrygning forefalder, kan dertil paa Nytorv blive oprejst en Pæl, hvorved samme

__________

1) Ifølge Lunds Privil. 1361 § 18 skulde den skyldige Mand "slaas til Kagen eller Disken" (Disken maa være Navnet paa Kagens Overdel); en Kvinde skulde derimod "tynges med de Stene, som dertil skikkede ere". Tilsvarende Sted i Margretes alm. Stadsret § 55. Jfr. Molbechs Glossar. I. 420 og Lappenberg: Die Miniaturen zu dem Hamburgischen Stadtrechte vom Jahre 1497 S. 50-52 og især Gengivelsen af en Tegning, hvorpaa Straffene med Kagen fremstilles. Ovennævnte Bestemmelser i danske Love er tagne af Hamborg Stadsret 1292, se Lappenberg Hamb. Rechtsalterthumer S. 151.

2) Retterstedet paa Vesterfælled var oprindelig tæt indenfor Rosenaaen, men flyttedes 1646 ud til den Plads hvor nu Amerika Mølle staar. Det var her Struensee og Brandt laa paa Stejle.


131

kan ske." Det er ikke endnu ude af Minde, hvorledes Folk for en 40 Aar siden blev kagstrøgne paa Halmtorvet ved Lavendelstræde ved en der staaende Pæl, men de øvrige i Forbindelse med Kagen staaende Straffe er formodenlig gaaede af Brug i det 16de Aarh.

Ovenfor er omtalt "Dannemænds Bøn", der kunde have en formildende Virkning paa en Doms Udførelse. Paa Grund af Arkivernes Armod er der kun faa Oplysninger herom. 1528 havde Sven Bagers Søn Oluf trængt sig ind i Hans Koks Hus med en dragen Kaarde i den Hensigt at slaa ham ihjel, men Hans Kok undveg og Kaarden brødes itu i Døren. Derfor dømtes Oluf til at have sin Hals forbrudt, "dog for Guds og værdige Fader og Herre Hr. Lage Urne med Guds Naade vor naadigste Herre Biskops Skrivelses og Viljes Skyld, sammeledes for vor naadigste Herres Herold Hr. Fredriks og for hans fattige (stakkels) Faders, Søsters og mange ærlige Dannemænds og hæderlige Dannekvinders ydmyge Bøns og kærlige Begærings Skyld blev hannem benaadet og givet hans Hals." Dog maatte hans Fader og flere Borgere indestaa for hans fremtidige Forhold til Hans Kok 1). Noget tilsvarende er sket i Anledning af Torben Oxes Domfældelse, men rigtignok lige overfor Kongen. Ogsaa i Ridder Jens Nielsens Orfejdebrev i Anledning af Jens Broks Drab 1405 bestemmes, at han skal af bede sin Brøde med 20 Riddere og Svende, og i en Kæmpevise omtales "Bøn og Knæfald med Dannemænd paa Ting" 2). Formodenlig er en saadan Forbøn ogsaa her sket knælende.

Byskriveren opskrev de Forhandlinger, der foregik paa Tinget. Han maa have været "præstelært", da den Færdighed at skrive kun meddeltes i gejstlige Undervisningsanstalter. Det er først i Aar ene 1420-30 at Bytingsvidner begyndte at skrives paa dansk, medens tidligere Latin var

__________

1) K. D. I. 272-73.

2) Rosenvinge, gl. Love V. 610. Hvitfeld S. 628. Jfr. Barner Fam. Rosenkrantz, Dipl. S. 48.


132

udelukkende officielt Forretningssprog; danske og plattydske private Dokumenter findes dog af og til førend den Tid. I det hele kan vi være visse paa, at den større Købmand og enhver Forretningsmand, der hævede sig over Mængden, kunde Latin og brugte dette Sprog; saaledes brugtes latinske Vexler i Lybæk til 1437 1). Byskriverens Bolig omtales ovenfor S. 95.

Som Straffens Fuldbyrder nævnes Bøddelen, eller Mestermanden, der 1496 havde fri Bolig østen op til Raadhusgaarden. I den gamle Jordebog fra c. 1370 nævnes tæt ved Raadhuset i Skovbogade en Byen tilhørende Grund, hvori "speculator" 2) bode, hvilket Ord vistnok maa oversættes ved Bøddelen.

Ovenfor er det omtalt at Stævning ogsaa kunde ske til det yderste Brohoved i Havnen, til Endebod 3). Den Ret, her var nedsat, kendes der ellers intet til, men den bestod vistnok af Skippere, der har udgjort et eget Lag, ved hvilket alle Sager, der angik Søvæsen og maaske Købmandshandel, skulde afgøres. Da Søfarten havde saa meget at betyde her og dens Udøvere var en Blanding af fremmede og indfødte, er det ikke saa underligt at den havde sin egen Ret, ligesom vi fra udenlandske Stæder allerede tidlig finder særegne Skibsretter. Ved Kristoffers Stadsret er den allerede ophørt. Dog findes følgende Artikel i Vognmændenes Lavsskraa 1478, stadfæstet 1518 4): "Hvilken Broder, som kalder anden for Toldbod eller anden Ret for Gæld, førend han haver kæret ham for Oldermand, bøde en Tønde Øl", hvori ligger at en Ret af Skippere, hvormed Vognmændene paa Grund af deres Forretninger ved Stranden vel havde mest at gøre, endnu bestod.

__________

1) Pauli: Lübeckische Zustände II. 1872 S. 136.

2) Speculator hos Sakse S. 348 betyder vel kun en Skildvagt.

3) Jfr. ovenfor S. 115.

4) K. D. II. 214.


133

Hvert af Stadens Kvarterer (Fjerdinger, senere Rodemaal) havde ogsaa sine offentlige Forsamlinger, hvor saaledes Fjerdingsmændene blev valgte, ligesom vel efter 1526 Valgmænd til at deltage i Borgmestervalget. En god Oplysning har vi af et Brev fra 1530 1), der blev sendt omkring til alle "Rodemaalsstævne". Her paamindedes først alle Borgere om at sværge paa at ville være det gamle Hykleri og papistiske Regimente imod i Liv og Død og holde sig til Guds Ord. Hvis nogen ikke mødte paa Stævnet, skulde der sendes Bud efter ham, da alle, der vilde bo i Staden, skulde vide dette. Derpaa skulde der udvælges 4 tjenlige Mænd af hvert Rodemaal, og disse 32 Mænd skulde tilkendegive Magistraten det foregaaede og tage lignende Ed af den. Saadanne Forsamlinger omtales ellers ikke, men fremtræder i ovennævnte Brev ikke som noget, der ualmindeligt foregik 2).

__________

1) Rørdams Kirker og Klostre, Tillæg S. 190-91.

2) Jfr. Maurer: Städteverfassung II. 161.


__________


<-Forrige . Indholdsfortegnelse . Næste->

Opdateret: søn jan 2 19:15:04 CET 2005
Publiceret: søn jan 2 19:15:02 CET 2005
© eremit.dk 2001 - 2010 . Må frit anvendes og citeres med kildeangivelse
Kontakt:

Creative Commons License
Dette værk er licensieret under en Creative Commons Navngivelse-Ikke-kommerciel-Ingen bearbejdelser 2.5 Danmark Licens.

Valid HTML 4.01 Transitional  Valid CSS!
Sidens top