eremit.dk
Sti: Forside > Forfatterindeks > KHB > Kjøbenhavn i Middelalderen.

Kjøbenhavns Historie og Beskrivelse I

Kjøbenhavn i Middelalderen
    - kap. XII

Kbh., G. E. C. Gad, 1877

Oluf Nielsen (1838-1896)


Denne eTekst er en nøjagtig kopi af teksten i den originale trykte udgave. Teksten er fremstillet med OCR teknik hos eremit.dk. Teksten er udgivet til undervisning og forskning, og kan frit bruges til sådanne ikke kommercielle formål.


<-Forrige . Indholdsfortegnelse . Næste->

XII. Skatter og Afgifter.

Den faste Byskat, der aarlig ved Mortensdags Tid ydedes til Biskoppen, var 100 Mark Sølv; i Jordebogen fra c. 1370 siges at den ydedes ifølge en Overenskomst 5); det er formodenlig den gamle Landgilde af Landsbyen Havn, dog betydelig forøget, der her fremtræder som Byskat, ligesom der skulde ydes af Serridslev Mark, da denne var afstaaet til Staden, 20 lødige Mark, der skulde ydes samtidig med

__________

5) K. D. I. 113.

[118]

119

Byskatten. 1523 bestemtes, at den aarlige og rette Byskat ikke maatte forøges uden med Skatter der paabødes hele Landet 1). Endnu 1581 var Byskatten uforandret 100 lødige Mark; hver lødig Mark beregnedes da til 2 Mark 13 Sk. 2), i alt 281 Mk. 4 Sk., i Rigsmønt, hvis Forhold til de gamle Penge er som 16 til 10, 450 Mark eller i nuværende Penge 150 Kroner.

Som denne Byskat nærmest er at betragte som Landgilde, er Midsommersgælden Afgift af Købstaden som saadan 3). Den hed Arnegæld i Jylland og var en Afgift af enhver Arne eller som det her hed af ethvert "Matkap", hvilket Ord paa Latin oversættes ved Familie og senere betydede Kompagniskab. I Slutningen af det 14de Aarh. var Midsommersgælden 2 Sterling af hver Familie, men den tilfaldt da Kapitlet 4). I Midten af det 13de Aarh. var 2 Sterling det samme som 16 Sk. Penninge eller 2/3 Mark 5).

For den offentlige Sikkerhed ydedes Tyvestød. Hver Familie gav Fogden 4 Penninge om Aaret, fordi han skulde holde Tyve i Fængsel fra den Tid de blev grebne til næste Tingdag 6), hvilket ellers ansaas for en privat Sag.

En Afgift, som paahvilede mange Borgere, var Jordskyld. Stranden tilhørte Byens Herre, og derfor ydedes der oprindelig Afgift af de Boder, her stod paa Markedets Tid, og da siden Stranden, som ovenfor S. 20 omtalt, blev inddæmmet og opfyldt, fik den faste Beboere, der som en Følge af Biskoppens gamle Ejendomsret til Stranden aarlig ydede denne 1 Sterling (1254 12 Penninge) af enhver Grund og Gaard i Gaderne ved Stranden ved St. Hansdags Tid 7). Ogsaa Kommunen nød ikke liden Indtægt af Jordskyld. Idet al ubebygget Jord inden for Voldene med Undtagelse af Stranden fra først af maa betragtes som Kommunens, saa har denne

__________

1) K. D. I. 321.

2) K. D. II. 403.

3) Om denne se Steenstrups Studier S. 144-46.

4) K. D. I. 112.

5) Steenstrup a. St. S. 238.

6) K. D. I. 54, 178.

7) K. D. I. 97, 112.


120

udlagt Jorder til Torve, Gader, vel ogsaa til Kirker, medens den har afhændet Grunde til private paa samme Maade som det sker den Dag i Dag. Selvfølgelig blev ikke alt bortsolgt, og derfor beholdt Kommunen ikke faa Grunde i Gaderne, i Jordebogen for c. 1370 nævnes dog kun et Tal af 7 Grunde, Fra først af forbeholdt den sig ikke Jordskyld af de af den afhændede Grunde, men i Løbet af det 15de Aarh. blev dette almindeligt, og Jordebogen af 1496 udviser saaledes en betydelig Jordskyldsindtægt baade af smaa Grunde og af Haver indenfor Voldene. Efterhaanden som de gejstlige Stiftelser fik Fremgang, kom disse ogsaa i Besiddelse af Ejendomme, baade af bebyggede og ubebyggede Grunde. Baade Kirker og Klostre havde desuden fra Begyndelsen af faaet et saa stort Jordomraade, at de efterhaanden kunde lade noget deraf bebygge, og af alle disse Ejendomme vedblev der altsaa at ydes Jordskyld til vedkommende Stiftelser; saaledes stammer den Jordskyld, der ydes til Vartov af Graabrødretorv og af Gaderne nærmest dette, fra Huse, der oprindelig byggedes paa de Graabrødre Kloster omgivende Grunde. I Midten af det 15de Aarh. udviser et Kongebrev at faa af Borgerne selv ejede Hus og Jord i Byen 1), hvilket vil sige, at de fleste Grunde dels tilhørte Kommunen og Stiftelserne, dels Adelsmænd, og at de fleste Borgere derfor var besværede med Afgifter til disse, saa Udgifterne til Stadens Befæstning tyngede utilbørlig haardt paa dem.

Af Næringsskatter havde Middelaldren mange. Hver Skude skulde give 1 Skilling Grot i Afgift af Høstfiskeriet og en Tønde Sild af Vinterfiskeriet. Den første Afgift var den saakaldte Bartholomæi Told, der oppebares mellem Bartholomæi og Dionysii Dag (24de Avg. til 9de Okt.) og som først hævedes 29de Avg. 1649 2); i den Tid holdtes intet Ting, hele Byens Interesse var henvendt paa Fiskemarkedet. Kristoffer af Bajern fritog rigtignok Borgerne 1443 for al Told i Riget,

__________

1) K. D. I. 191.

2) K. D. I. 671.


121

"men paa Skanør, Falsterbo, Malmø, Dragør og alle andre vore Fiskerlejer, der skulle de give Told fra S. Bartholomæi Dag og indtil S. Dionysii Dag" 1). Det er underligt at denne Told i deres egen Stad ikke udtrykkelig her nævnes.

Enhver, der drev Vinterfiskeriet, ydede oprindelig 2 Ol, siden 2 Sterling ved Fastelavnstid til Biskoppen, ligesom denne nød Sildetiende; Fisketiende tilfaldt ogsaa Kirkerne, saa det ses at med denne var Forholdet som med Korntienden, der i den katholske Tid deltes mellem Biskop, Præst og Kirke. Ethvert Skib skulde 2 Gange om Aaret føre Brænde til Slottet.

De der solgte Øl i Boder (oftest Kvinder, "Ølkoner") skulde hvert Halvaar yde Biskoppen 2 Øre i Ølgæld (i Slutningen af det 14de Aarh. 5 Sterling, hvilket vel er den tilsvarende Sum i Datidens Penge). I Kristoffers Stadsret 1443 I. § 5, 6 hedder det: "Item maa hver Mand, som Borger er, ogsaa (foruden Ølsalget i Stadskælderen) udi Kroen sammeledes have tydsk Øl falt udi deres Hus med deres Gæster at drikke og intet ud at sælge i Kandetal, og derfor skulle de give Kongen 2 Øre Penninge om Aaret, en Øre om Vintren og en Øre som er om Somren; gør nogen der imod, han give Kongen 3 Mark og Staden 3 Mark. Item maa hver Mand, baade Borger og Kroerske, have dansk Øl falt baade inden Hus og uden Hus at sælge for Penge." Her synes det at være fri Næring at sælge dansk Øl.

Slagterne skulde hver Søndag give Biskoppen Kød til en Sterlings Værdi, Skomagerne et Par Sko ved Nikolaj Dag og desuden garve Læder til Biskoppens og Slottets Brug; Bagerne ydede hver Uge 1 Brød til en lybsk Skillings Værd foruden at de fedede Slottets Svin (formodenlig med Affald fra Bageriet) 2).

Medens vi saaledes dog véd noget om Afgifterne til Stadens Herre, har vi meget faa Underretninger om Kommunens

__________

1) K. D. I. 18, 175.

2) Hovedkilden om Afgifter til Biskoppen er K. D. I. 112-13.


122

Indtægter. Disse bestod foruden i Jordskyld og Husleje af Bøder, men der er ingen Spørgsmaal om at store Udgifter er blevne paalignede Beboerne, naar Kommunen ikke har kunnet sælge Grunde, hvilket altid ansaas som en velkommen Udvej. Den aarlige Byskat maa være bleven lignet paa Borgerne; i Kristoffers Stadsret V § 16 siges, at naar nogen synderlig Redsel eller Tynge paalægges Staden af Kongen eller Borgmestre og Raad, "derudi skal hver gælde, som han haver Gods til og ikke mere." Dette Paabud er optaget fra Stadsretten 1294 1). Formueskatter kendes ogsaa fra andre Byer og vedblev i middelalderlig Form langt ind i det 16de Aarh.

Fra Skattepligten havde i Tidens Løb mange unddraget sig. 1458 beklagede Magistraten sig for Kristiern I over den store Tynge og Svarhed, som de og Almuen havde haft og endnu havde "i Kongens, Rigets og Byens Tjeneste", og at "mange ere de som sidde i Byen og bruge Torv og al Byens Rettighed lige med vore rette Borgere og ville ej gøre fuld Skat og Tjeneste med dem"; derfor bød Kongen alle, som vilde have og bruge Borgernæring, i hvis Gaarde de end bode, at de skulde deltage i Kongens Udbud, Paalæg, Skat og Byens Tynge, derfra dog undtagne Kongens og Dronningens Stegere, Basunere, Skrædere, Harniskmagere og andre Tjenere og de som benaadedes med særlige Frihedsbreve 2). Adelen, der efterhaanden fik saa mange Ejendomme her i Byen, var selvfølgelig fri baade for borgerlig og kongelig Tynge, og det var endog blevet Skik at Borgere udlejede Huse til Adelige, hvorved Skatteindtægten blev endnu mindre. 1524 befalede Frederik I derfor at alle Borgere, som havde Hus, Gaard og Boder, skulde besætte dem med Folk, som vilde skatte og skylde og gøre Byens Tynge fuld, ellers skulde saadanne Paalæg udredes af Ejermanden, dog vedkom

__________

1) K. D. I. 51.

2) K. D. I. 195.


123

de ikke Kongens Høvedsmænd, Skippere og de som havde kgl. Frihedsbreve 1).

I Biskoppernes Tid ydedes ikke Skatter til Kongen. En Undtagelse gjorde den Plovskat, som paabødes af Valdemar Sejr og hans nærmeste Efterfølgere og paalagdes hele Landet; det kunde være i Anledning af denne at Kjøbenhavn nævnes i et af Tillæggene til Valdemars Jordebog, hvor alle Købstæder i Sæland, Laaland og Falster nævnes hver med en Sum efter sig 2). Regner man Skatten til en Øre eller 36 Penninge paa hver Plov, som den var 1251 og 1257, vil de 28 Mark, som Kjøbenhavn ydede, vise at dens Bymark beregnedes til 224 Plove; men da en Plovs Land svarer til en god Bondegaard, er det umuligt at det Skattepaalæg her omtales kan have været saa lille som en Øre, ti Kjøbenhavn vilde derved faa lige saa stort Areal som hele Herredet, der kun havde 244 1/2 Plov. Hvis det virkelig er Plovskatten, den omtalte Liste mener, maa der have været, flere Mark paalagt hver Plov. Saaledes sættes Roskilde til 80 Mark, men dens store Bymark er nu kun noget over 2500 Tdr. Land, hvilke paa den Tid vel næppe kunde siges at være 25 Plove, saa Skatten paa den Maade vel mindst var 3 Mark paa hver Plov; imidlertid vilde saa Slangerup, Skibby og Stiftsbjergby ikke engang hver have en Plov, hvilket er en urimelig Antagelse. Derfor maa vi stemple den omtalte Liste som en af Jordebogens Gaader og kan ikke forklare, hvorfor Kjøbenhavn nævnes her.

Til Taxeringen af Borgernes Skatteevne brugtes vistnok de saakaldte Fjerdingsmænd, der nævnes lige til 1493; de byttede ved den Tid Navn og kaldtes Rodemestre, hvilket fremgaar af et Dokument af 30te Avg. 1482, som nedenfor bliver omtalt. Formodenlig har der været udnævnt 2 af

__________

1) K. D. I. 332.

2) Min Udgave af Valdemars Jordebog S. XXI, Steenstrup er i sine Studier S. 213-14 kommen til samme Resultat.


124

hver Fjerding, og det har ligeledes været deres Pligt at være tilstede paa Bytinget, hvorfor Bytingsvidner sædvanlig omtaler 1 eller 2 af dem som tilstedeværende. Det har ikke været nogen ringe Stilling at være Fjerdingsmand, ti flere steg til at blive Raadmænd. Følgende kendes:

Niels Jyde 1425, siden Raadmand. Jakob Hazeknag 1430. Bertel Jepsen 1430, 1465, 1468. Jens Henriksen 1432, 1441. Jens Ebbesen 1433, siden Raadmand. Villum Brygger 1443, maaske den samme som Villum Jepsen. Povl Bentzen 1443. Villum Jepsen 1446, siden Raadmand. Niels Andersen 1456, 1464, 1465, 1473, 1475. Per Unger 1457, siden Raadmand. Per Jonsen 1462, 1463, 1464, 1466. Niels Vedmer 1467, siden Raadmand. Bertel Jensen 1473. Niels Bruse 1474. Lavrids Pedersen 1475. Lavrids Mogensen 1477, 1485, 1487. Arnd eller Arild Vogn 1477, siden Raadmand. Peder Andersen 1493.

30te Avg. 1482 er udstædt et Tingsvidne af 14 "Borgere, Rodemestre og Fjerdingsmænd i Kjøbenhavn", at de var tilstede paa Raadhuset paa S. Jeps Apostels Aften og hørte og saa, at Skipper Morten Nienkerke stod der for Ret og siddende Raad i Nærværelse af Vor naadige unge Herre, Rigens Raad, Riddere og Svende og menige Almue og svor i Helgens Ed med oprakte Fingre at han ingen engelske Købmænd eller engelsk Købmandsgods havde paa sit Skib uden en Baadsmand, som havde 1/2 Læst Beg, en Kiste med Hør og 2 Høge, og en anden fattig usæl Mand som intet havde ved at hætte (at sætte til) 1). Heraf synes at Fjerdingsmændene var tilstede ved Raadstuemøder og paa den menige Mands Vegne iagttog Stadens Tarv, ligesom vi ovenfor S. 81 har set at Rodemestrene, der bliver det gængse Navn ved Aar 1500, overhørte Byens Regnskaber.

Ændringen af Navnet til Rodemester hænger sammen med at Benævnelsen Fjerding som Stadens Inddeling ophørte,

__________

1) Rosenvinge, gamle danske Domme I. 19. Om Tallet se Hanses alm. Stadsret § 2.


125

formodenlig fordi der i Slutningen af det 15de Aarh. opstod en ny Inddeling, som Navnet Fjerding ikke vilde passe til. Kvartererne fik da Navnet Rodemaal, og hvor ubehjælpsom man har været med de ny Navne ses af at flere har faaet Navn efter de da fungerende Fjerdingsmænd eller Rodemestre, saaledes nævnes 1496 Arild Vogns, omtrent 1510 Mogens Lavridsens, senere Frimans Rodemaal, efter Hans Friman, Rodemester 1506-10. Om Snares Rodemaal har faaet Navn, fordi Erland Jonsen Snare bode her og havde store Ejendomme, eller fordi han ogsaa var Fjerdingsmand, vides ikke, men det sidste er sandsynligst. Fjerdingsmænd nævnes saa sparsomt, at der vel kan have været 10 Gange saa mange som ovenfor findes opregnede.


__________


<-Forrige . Indholdsfortegnelse . Næste->

Opdateret: søn jan 2 12:09:56 CET 2005
Publiceret: søn jan 2 12:09:54 CET 2005
© eremit.dk 2001 - 2010 . Må frit anvendes og citeres med kildeangivelse
Kontakt:

Creative Commons License
Dette værk er licensieret under en Creative Commons Navngivelse-Ikke-kommerciel-Ingen bearbejdelser 2.5 Danmark Licens.

Valid HTML 4.01 Transitional  Valid CSS!
Sidens top