eremit.dk
Sti: Forside > Forfatterindeks > KHB > Kjøbenhavn i Middelalderen.

Kjøbenhavns Historie og Beskrivelse I

Kjøbenhavn i Middelalderen
    - kap. XI

Kbh., G. E. C. Gad, 1877

Oluf Nielsen (1838-1896)


Denne eTekst er en nøjagtig kopi af teksten i den originale trykte udgave. Teksten er fremstillet med OCR teknik hos eremit.dk. Teksten er udgivet til undervisning og forskning, og kan frit bruges til sådanne ikke kommercielle formål.


<-Forrige . Indholdsfortegnelse . Næste->

XI. Havnen.

Havnen, hvem Staden skylder baade Navn og Opkomst, er oftere omtalt foran. Fra først af var den af betydelig Størrelse, idet den dannedes af den Havbugt, der vesten for Nikolaj Kirke gik over nuværende Højbroplads og Amagertorv og derfra omtrent til Hjørnet af Farvergade og Raadhusstræde. Udenfor den laa Gammelholm, der i ældre Tid hed Bremer-

[109]

110

holm og fra først af kun havde liden Udstrækning; imellem denne og Nikolaj Kirke var formodenlig ogsaa en Holm, dernæst Slotsholmen; omtrent hvor Slotskirken er laa Skarnholmen og længer vesten for denne, hvor Ridehuset er, laa endnu en Holm. Indenfor disse Holme var saaledes en sikker Ankerplads, der næppe var tilgængelig fra den vestlige Side, hvor Sandbanker formodenlig har tilstoppet Indløbet, medens der aldrig omtales anden Indsejling end fra Østsiden.

Ved Havnens Indløb stod et Taarn og ved dens Ende et Hus der hed Endebod 1); ved disse Steder begrænsedes Havnen og dens fredlyste Distrikt, idet her betaltes tredobbelte Bøder, saaledes at den der her krænkede Freden skulde bøde den skadelidte, Biskoppen og Staden hver 40 Mark. Ved Taarnet var en Bom, der lukkedes om Aftenen, naar Vagtklokken ringede, og atter aabnedes ved dens Lyd om Morgenen; den, der brød igennem den, skulde bøde 40 Mark til Biskoppen og Staden 2); det var halsløs Gerning at bryde Laasene fra Bommen. At Bommen laa ved Havnens østlige Side ses bestemt af Kristoffer af Bajerns Stadsret V § 42: "Hvo som kaster Barlast eller anden Urenselse udi Havnen inden Bommen og vester til Stenbroen eller der imellem, han bøde Kongen 3 Mark og Staden 3 Mark 3).

Taarnet har enten ligget paa Byens Side, altsaa nær ved Nikolaj Kirke (se ovenfor S. 54) eller paa Slotspladsen. Pontoppidan beretter, at den gamle Kancellibygning paa Slotspladsen mellem Højbro og Holmens Bro lige overfor Boldhusgade fordum havde været Toldbod, og i saa Fald kunde denne Bygning godt have været det omtalte Taarn, der iøvrigt ikke var saa særdeles gammelt, da det først nævnes i Overskriften over et Kapitel til den yngre Redaktion af Stadsretten af 1294, der ikke behøver at være ældre end omtrent 1370; i Texten nævnes det ikke. For saa vidt som

__________

1) K. D. I. 53.

2) K. D. I. 56.

3) K. D. I. 172-73.

4) Orig. Hafn. S. 34.


111

Tolden ikke var nogen Indtægt der tilkom Byen, men var Biskoppens og siden Kongens, var det ogsaa sandsynligt at Toldboden, hvorfra Bommens Aabning og Lukning selvfølgelig besørgedes, laa paa Slottets Side af Havnen. Den under Erik af Pommern besørgede Oversættelse af Stadsretten 1294 oversætter § 82: "Qvi transcendit ligna servantia portum" ved: "Hvo som farer over Bommen som Huset staar", hvoraf i alle Fald ses at der ved Bommen stod en Bygning. Men hvis Taarnet ved Havnen ikke var Byens, saa er det forskelligt fra det der i Fredslutningen 1343 omtales som "Stadens Taarn".

Efterhaanden udfyldtes Havnen, og Bygrunden voksede mod syd. Vi kan være sikre paa at i Begyndelsen af det 15de Aarh. var allerede den største Del af Højbroplads opfyldt, ti ellers vilde man ikke da have kunnet forbinde Slotsholmen med Byen ved den endnu tilværende Højbro, paa Latin: Magna pons. Selvfølgelig har Broen og dens Dæmninger paa begge Sider været længre end nu. 1433 ejede Kapitlet en Grund vesten for Højbro 1). Kristoffer af Bajern havde Trætte om en Jord vesten for Højbro med Vikaren Mikkel Vinner, der paastod at hans Fader Lars Vinner havde ejet den, men det bevistes at Kongen havde Lov til at bortgive eller forlene den som andre Jorder i Kjøbenhavn, som var komne under Kronen med Staden. Han havde da forlenet den til Peder Svensen, og 1455 og 1462 gav Kristiern I dennes Svoger Raadmand Peder Unger Stadfæstelse derpaa 2). Fra Amagertorv til Broen blev Forbindelsesvejen til Højbrostræde, der nævnes første Gang 1449 3). I Kristoffers Stadsret 1443 omtales Broen: "Hvilken Mand, som sit Skib lader gennem Vindebroen og hun falder ned for hans Forsømmelses Skyld og fanger Skade deraf, eller og om nogen

__________

1) A summo ponte dicto Høwbro occidentaliter versus mare situatum, K. D. I. 160.

2) K. D. II. 102, 114.

3) K. D. II. 90.


112

Mands Skib støder hende til Skade, de bøde (forbedre) Broen igen og bøde Kongen 3 Mark og Staden 3 Mark." Den har fra først af vistnok ikke været videre solid; Kristiern I vitterliggjorde 1454, "at Vore elskelige Borgmestre, Raadmænd og Borgere i Kjøbenhavn have taget derved efter Vor Vilje og Begærelse at bygge og paa det ny forde (istandsætte) Vor Bro Høghbro mellem Vort Slot og Vor By Kjøbenhavn liggendes, og bekære de, at fornævnte vor Bro ofte nedbrydes og fordærves af Storm og Flod og synderlig af Skibe, som derved fæstes, da have Vi efter Vort elskelige Raads Raad, som her nu hos os ere, det saa foretaget, overvejet og tilladt, at ingen Mands Skib skal fæstes eller bindes ved forskrevne Bro efter denne Dag, og skulle fornævnte vore Borgmestre, Raadmænd og Borgere lade slaa Pæle uden ved forskrevne Bro og lade lægge "Hamber" (Jærnringe?) deroppaa, som Skibe maa (kan) ved bindes og fæstes, hvem des Nød og Behov gøres (hvem Nøden tvinger dertil) 1)." At Byen ogsaa fremdeles vedligeholdt Broen ses af Optegnelser fra 1510 og 1517 2).

Vesten for Højbro var dog den egenlige Havn. Pladsen østen for Assistenshuset, hvor nu Kludetorvet er, var 1581 endnu aaben Strand, ti der berettes at Kristoffer Valkendorf da lod opmure det Vejerhus, der stod her og blev nedbrudt for nogle Aar siden, "udi Stranden som ingen havde tænkt eller trot at der skulde have nogen Tid kunnet staa Hus derpaa" 3). Det ældre Vejerhus laa bagved Snaregade og har formodenlig ogsaa i sin første Tid ligget ud til Stranden, der ved dets Opførelse altsaa har gaaet højere op. Men fra Slutningen af det 14de Aarh. har vi Oplysninger, der viser at Stranden da næsten har gaaet op til Kompagnistræde, Denne Gade hed nemlig da og senere Ladbrostræde, hvilket Navn gik over til Læderstræde og overførtes til Strædets Fortsættelse, hvoraf den Mærkelighed er fremstaaet at den gamle Del af Læderstræde for længe siden har ændret

__________

1) K. D. I. 174, 187-88.

2) K. D. I. 261, 269.

3) K. D. I. 540.


113

sit Navn til Kompagnistræde, medens den nyere Del har bevaret det gamle Navn. Ladbrostræde har selvfølgelig Navn af Ladbro og maa have ført til en Bro af dette Navn, der øjensynlig har været det Sted, hvor Skibene lossedes og ladedes, altsaa Havnens vigtigste Punkt.

Jordebogen fra c. 1370 opregner først de Grunde i Gaderne ved Stranden, der ydede Jordskyld til Biskoppen, og begynder med Grundene fra Strandens vestlige Side nærved Graven, altsaa hvor Gravens Udløb var. De første 7 Grunde kender vi ikke noget til, men derpaa nævnes en Jord, tilhørende Helligaands Hus. Det viser sig nu at dette siden ejede flere samlede Ejendomme i "Grønnegaard", Vandmøllestræde og Kompagnistræde 1), hvilke vistnok hidrører fra denne Jord; især maa man lægge Mærke til de 3 der kaldes Grønnegaard og nu viser sig at være de 2 Hjørnegrunde mellem Farvergade og Raadhusstræde. Navnet er mærkeligt, naar vi tænker paa at der i det 16de og 17de Aarh. omtales en Grønnegaards Havn, der tilhørte Byen og hvor Skibene da laa i Vinterleje; den laa rigtignok da paa Kristianshavns Side imellem Knippels- og Langebro, men Navnet stammer vistnok fra ovennævnte Grønnegaard, fra den Tid da den laa ud mod Stranden og vesten for den egenlige Havn, hvis Grænse mod vest Endebod var.

Derefter følger 3 Grunde og saa en Grund tilhørende Hemming Pedersen, om hvem det vides at han for sin Sjælemesse gav en Gaard østen for Ladbro 2). Den fjerde Grund derpaa er en Gaard, der ejedes af Johannes Gris, der var Præst og gav sin Gaard paa Hjørnet af Ladbrostræde for sin Sjælemesse i Frue Kirke 3). Østen for denne laa Hr. Sven Ødensens Gaard, der ogsaa siges at ligge i Ladbrostræde 4).

__________

1) K. D. I. 523.

2) K. D. II. 15.

3) K. D. II. 12.

4) K. D. II. 16-17. Den siges rigtignok her at ligge østen for Niels Grises Grund, men da ellers alt passer, er Niels vistnok Fejlskrift for Johannes.


114

Den følgende Grund kan nu ikke oplyses, men derefter nævnes Andvordskov Klosters Grund, der 1407 siges at ligge ved Ladbro 1) og 1578 at ligge ved Vandmøllen og strække sig mellem Læderstræde og Magstræde 2). 1476 og 1477 siges 3 Boder vesten derfor at ligge ved Stranden og ved Vandmøllen 3); 1479 nævnes en Grund i det Stræde mellem Gammeltorv og Vandmøllen og som fra Strædet strakte sig 35 Alen af vest til øst til Andvordskov Klosters Gaard 4); denne sidste Ejendom var altsaa den anden Grund fra nuværende Raadhusstræde i Kompagnistræde og Magstræde.

I den gamle Jordebog omtales derpaa en Grund tilhørende Torbern Gunnersen, og saa "Herman Kernedorp en Grund ved Ladbro"; denne sidste pantsatte 1393 samme Grund, der da betegnes som liggende ved Stranden vesten for Johannes Quatz's Gaard 5), hvilken ogsaa nævnes i Jordebogen som den anden Grund derefter.

Heraf fremgaar at Jordebogen nævner begge Sider af Ladbrostræde, der har gaaet fra Øst til Vest, og at Ladbro har været ved Strædets vestlige Ende, altsaa omtrent hvor nu Raadhusstræde er mellem Kompagnistræde og Magstræde. Ladbro har været en Skibsbro og har formodenlig haft betydelig Udstrækning langs Stranden i Retning af Magstræde. Det er ganske vist Ladbro, der omtales i de ældste Stadsretter som Havnens Ende mod Vest. Det er den, der menes, naar det 1275 tillodes Borgerne, saavel de rige som de fattige, om Søn- og Helligdage, dog med Undtagelse af de store Festdage, naar da ikke stor Nødvendighed udkrævede det, at losse fra Broen eller fra Skib, imod at give en Penning i S. Olavs Blok til de spedalske. Det er ogsaa den der omtales i Stadsretten 1294 § 4, hvori det forbydes Købmænd at sælge deres Varer paa Skib eller paa Broen. I det mindste i Kristoffer af Bajerns Tid var Ladbro en Stenbro, naar det

__________

1) Æ. Ark. Reg. IV. 224.

2) K. D. II. 384-85.

3) K. D. I. 210, II. 137.

4) K. D. II. 144.

5) K. D. I. 129-30.


115

hedder at "hvo som kaster Barlast eller anden Urenlighed udi Havnen inden Bommen og vester (paa) til Stenbroen eller der imellem, han bøde Kongen 3 Mark og Staden 3 Mark 1).

Paa Ladbro stod Endebod. I Stadsretten 1294 § 65 udsiges nemlig: "den som bryder Freden i det Hus som kaldes Endebod og mellem det og Skibenes Indløb paa begge Sider af den store Gade", eller som det lyder i den under Erik af Pommern gjorte Oversættelse: "hvo som og bryder Fred i det Hus, som man kalder End eller paa den Gade, man gaar til Skibs", skal betale den fornærmede, Biskoppen og Staden hver 40 Mark. En senere Overskrift til denne § (se S. 110) lyder saaledes: "om at Fred skal holdes fra Taarnet til Endebod". Herved betegnes dens Beliggenhed aldeles bestemt ved Havnens vestlige Ende. Stadsretten af 1294 § 77 har videre den Bestemmelse, at ingen kan stævnes for Ketten uden til Byting, til "det Sted der kaldes Endebod" eller til Raadhuset. Om Endebods Betydning har A. D. Jørgensen givet en interessant Oplysning 2). I et gammelt norsk Lovstykke, der kaldes Farmandslov (Købmandslov), udsiges nemlig, at Forbrydelser ombord skal sagsøges i den første Havn, hvor Lasten brydes, hvis det er i en kristen Konges Rige; Skibet skal da lægge til ved Bryggens yderste Ende med et rødt Skjold i Toppen og der skal Retten sættes. Paa den yderste Ende af Ladbroen afgjordes saaledes Søretssager, og da Brohoveder sædvanlig er uheldige med Hensyn til Vejrliget, byggedes en Bod, hvor Retten kunde sidde beskyttet for dettes Paavirkning, og dennes Navn bliver naturlig Endebod, Boden paa Ladbroens eller Skibbroens Ende.

I Erik af Pommerns Oversættelse af Stadsretten er Toldbod traadt isteden for Endebod, og da har altsaa Kongen eller Biskoppen før ham tiltaget sig den overordnede Myndighed

__________

1) K. D. I. 24, 43, 173.

2) Aarbøger for nordisk Oldk. 1872, S. 269-73.


116

med Hensyn til Søretten. Ved samme Tid forsvinder ogsaa Ladbro, idet Farvandet formodenlig er blevet grundt der omkring, saa Skibene ikke har kunnet have frit Løb dertil. Havnens Midtpunkt flyttes da mod Øst og en anden Bro bliver nu Ladebro. 1373 døde Dekanen Eskil Pedersen, der for sin Sjælemesse i Frue Kirke gav en Gaard ved Hysekebro, hvilken maa have ligget ved Enden af Hyskenstræde , der næppe har været længer end nu, hvoraf man vistnok kan slutte at Stranden i det Aar har gaaet op til Enden af denne Gade. Hysekebro nævnes imidlertid aldrig mere, og hvor Skibsbroen senere var vides ikke, men det maa antages at den har været ved Enden af nuværende Knabrostræde, der dog vel at mærke først i nyere Tid er forlænget ud til Stranden og har sit Navn af en nyere Bro her, der gik over til Slotsholmen. Paa en Grundtegning fra Slutningen af det 16de Aarh. ses nemlig en Bro paa dette Sted, der gaar lidt ud i Stranden. I Løbet af det 16de Aarh., men 30 Aar efter Reformationen, fremtræder ved Stranden en Bro kaldet Langebro, Fiskerbro, den lange Fiskerbro , eller den Gangbro ud med Stranden, men den har ligget endnu længer mod Øst nær ved Vejerhuset. Endnu en Bro nævnes, nemlig Færgebro. 1477 ejede Borgmester Jep Klavsen en Grund østen ved Færgebrostrædet sønden næst Husesmedien, og 1526 omtales en Jord østen ved Færgebroen imellem Gaden og Stranden, tilhørende Søren Norby 1). Da Færgebrostræde ogsaa hed Færgestræde, var Broens Plads udfor dette efter Ildebranden 1795 nedlagte Stræde eller midt for Højbroplads. Samme Bro hed ogsaa Møndrikkebroen.

Det er beklageligt, at dette er alt hvad man for Tiden kan vide om Havnens ældste lokale Forhold. Da den i Tidens Løb blev mere og mere opfyldt, blev det nødvendigt at fremkomme med Lovbud, der kunde hindre dens fuldstændige Tilstoppelse. Ovenfor (S. 110) er omtalt Kristoffer af Bajerns

__________

1) K. D. I. 363, II. 137.


117

Forbud 1443 mod at kaste Barlast og anden Urenlighed i Havnen under Bøde af 3 Mark til Kongen og 3 Mark til Staden. Dette gentoges 1454 af Kristiern I, der forbød dette "under Vort højeste Bud" og "saafremt Vi skulle ej lade rette der efter som over hvem der Vort Bud overhørige ere og ikke holde ville". 5 April 1465 paabød Kongen Magistraten at rense og forbedre Havnen, "som fore det mene Bedste meget nyttig er", og gav Borgerne Tilhold "at være her velvillige til med saadan Hjælp og Arbejde, som dertil hører, at det afsted kommer". Videre befalede han at alle Skibe, store og smaa, som denne Vinter havde ligget for Kjøbenhavn, med Undtagelse af Kongens egne og Adelens, skulde "gøre her saadan Hjælp til med Arbejde eller i andre Maader", som Magistraten tilsagde 1).

Medens der saaledes iagttoges adskillige Forholdsregler med Hensyn til selve Havnens Bevarelse, var der Forhold udenfor denne, som det ikke altid stod i Byens Magt at beherske. Der var vel da som nu et Dyb mellem Kysten og Amagers Nordside, medens Kallebodstrand uden Tvivl altid har været grund og vanskelig at besejle. Men da Dybet aldrig har været bredt, har Fjender oftere forsøgt at gøre Havnen ubrugelig ved at sænke Skibe udenfor denne. Da Hansestæderne 1368 havde indtaget Byen, købte de Skibe til at sænke i Dybet 2). Ved Belejringerne 1428, 1523 og 1536 fandt det samme Sted, men det lykkedes altid at faa dem taget bort eller skaffe en anden Indsejling. Ved Byens Overgivelse 1523 indrømmedes der den, at Havnen skal "blive ved Magt uforkrænket med Indsejling og Udsejling, som hun af Arilds Tid været haver" 3).

Udenfor Havnen nævnes allerede meget tidlig Rævshalen, den store Grund udenfor den nyere Havn, paa hvilken de nuværende Søforter er opførte. Det var vistnok Dybet indenfor denne der hed Rævshaledybet og som omtales 1257,

__________

1) K. D. I. 188, 200-01.

2) K. D. I. 91, II. 22.

3) K. D. I. 320.


118

da den norske Konge Haakon Haakonssøn 26 Juni lagde sig der med en stor Flaade 1). Derimod laa den Borg Refshaleborg, der blev ødelagt i Bondekrigen 1256, ikke her men paa Laaland; det er Hvitfeld der først er fremkommen med den Mening at den laa her, forledet af Navnenes Overensstemmelse ; men det er først langt senere at man benyttede Rævshalen til at bygge paa 2). Kristian IV er vistnok den første der benyttede Rævshalen, idet han 1645 anlagde Toldboden og nedsænkede Skibe udenfor, hvorved han frembragte den nuværende Toldbodbom.

Rævshalen nævnes vistnok 1329, da Grev Knud af Halland, en Borger fra Wismar og 3 Borgere fra Kjøbenhavn med flere havde udplyndret en engelsk Købmand paa en Sejlads fra Stralsund til England ved "le Reves" i Kjøbenhavn, hvorved næppe kan forstaas andet 3).

1533 tillodes det Magistraten at sætte Søtønder paa Middelgrunden, den Grund der ligger udenfor Rævshalen og Kongedybet, og den maatte oppebære en Afgift af forbisejlende Skibe 4).

__________

1) I Refshaladjúpi (Flateyjarbók III., 199).

2) K. D. I. 798. Forf. Udgave af Valdemars Jordebog S. 160.

3) K. D. I. 70-72.

4) K. D. I. 381-82.


__________


<-Forrige . Indholdsfortegnelse . Næste->

Opdateret: lør jan 1 20:57:45 CET 2005
Publiceret: lør jan 1 20:57:42 CET 2005
© eremit.dk 2001 - 2010 . Må frit anvendes og citeres med kildeangivelse
Kontakt:

Creative Commons License
Dette værk er licensieret under en Creative Commons Navngivelse-Ikke-kommerciel-Ingen bearbejdelser 2.5 Danmark Licens.

Valid HTML 4.01 Transitional  Valid CSS!
Sidens top