eremit.dk
Sti: Forside > Forfatterindeks > KHB > Kjøbenhavn i Middelalderen.

Kjøbenhavns Historie og Beskrivelse I

Kjøbenhavn i Middelalderen
    - kap. X

Kbh., G. E. C. Gad, 1877

Oluf Nielsen (1838-1896)


Denne eTekst er en nøjagtig kopi af teksten i den originale trykte udgave. Teksten er fremstillet med OCR teknik hos eremit.dk. Teksten er udgivet til undervisning og forskning, og kan frit bruges til sådanne ikke kommercielle formål.


<-Forrige . Indholdsfortegnelse . Næste->

X. Bymarken.

Det er ikke let at komme til Klarhed om, hvorledes en Landsbys Fæstebønder er blevne behandlede, naar de forvandledes til Købstadborgere, navnlig i Forholdet til deres Marker. Landsbyen udgjorde en særegen Kommune og der var tildelt hver Gaard en viss Del i Byens Mark, til hvis

[99]

100

Dyrkning der dog udkrævedes en Samstemning mellem alle Bymændene. Dyrkningen gik skiftevis for sig i de forskellige Vange, saa der altid var Marker der brugtes til den fælles Græsgang. Marken kunde dog ikke siges at tilhøre Kommunen, der ikke havde Magt til at nedlægge enkelte Gaarde til Fordel for de andre, idet tvært imod hver var vurderet efter hele Bol eller Dele af Bol og saaledes havde Ret til visse Procent af Marken. Men naar Landsbyens Herre kunde opsige sine Bønder og lægge en Landsbys Jorder sammen til en Hovedgaard. kunde han altsaa ogsaa paa samme Maade lægge dem sammen til en Købstad, naar saadant iøvrigt kunde tilstædes af Kongen, og det maa være saaledes det er gaaet til, at i Købstæderne altid Markjorderne tilhører Kommunen og at ingen Borgere havde Brugsret over nogen Del af disse, uden de ydede Jordskyld til Kommunen eller dennes Ejer af den dyrkede Jord og Græspenge for Græsning paa Fællederne. Derimod var Toftejorderne ikke Bymændenes fælles Ejendom, og at det er dem der i Kjøbenhavn dannede den oprindelige Købstadgrund, ses af at Brugerne af denne ingen Jordskyld ydede til Kommunen eller Bispestolen. Bønderne er sandsynligvis vedblevne at bo i deres Gaarde, hvis Toftejorder efterhaanden udlagdes til Gader og mindre Parceller. Derimod var Stranden ikke Toftejord og var fra gammel Tid Kronens, der havde Eneret til alle aabne Havne, der kunde besøges af fremmede 1). Ved Kjøbenhavns Overgang til Bispestolen blev Stranden ogsaa dennes Ejendom; derfor nød Biskoppen Jordskyld af Grundene ved Stranden men ikke af den øvrige Bygrund.

Om den dyrkede Bymark haves aldeles ingen Efterretninger, men det er rimeligt at den Byen nærmeste Del indenfor Søerne har været Pløjemark. Til Haver ydede de store Pladser indenfor Voldene Rum nok; disse kaldes ogsaa Byens Jorder. Det var vistnok Tilfældet med de dyrkede

__________

1) Se Steenstrups Studier S. 118-19.


101

Markjorder som med Havejorder, at de bortfæstedes mod en vis Jordskyld, og der er aldeles ingen Spor af at nogen Mark kunde være Privatejendom eller at der kunde tilkomme nogen Ejendom i Byen som saadan nogen Del i Marken paa samme Maade som Tilfælde var med Landsbyerne.

Om den udyrkede Bymark, Fælleden 1) eller Oredriften, haves derimod flere Oplysninger. Da Købstaden var bleven oprettet, befandtes Græsmarken for lille og derfor bevilgede Biskoppen Indbyggerne Græsningen til "Rasbec", hvilket 1254 stadfæstedes for Fremtiden, ligesom Borgerne da fritoges for den tidligere ydede Afgift deraf, kaldet Græspenge 2). Denne Græsgang har formodenlig været en Del af Serridslev Mark, som Biskoppen ogsaa ejede, og der har saaledes vistnok paa denne været Fællesdrift af begge Byers Kvæg. Efter Belejringen 1523 faar Staden Stadfæstelse herpaa med de Ord: "Item skulle og Kjøbenhavns Borgere og Indbyggere nyde og beholde deres Oredrift trindt om Kjøbenhavns Stad saa langt og vidt, som de haft have af Arilds Tid".

Rasbæk eller Rosbæk, som den ogsaa hed, var Udløbet af Rørsøen i Stranden. Da her i det 16de Aarhundrede laa en Mølle, der tilhørte Kongen, ledes man let til den Tanke at det er den Mølle, der 1350 omtales i Forbindelse med Serridslev. Til Hjælp til Befæstningen overdrog Fredrik I 1524 til Staden uden Afgift paa 10 Aar "Vor og Kronens Mølle Rosbæks Mølle" med den "Have" der laa dertil "og al anden Oredrift, som de nu have og hertil (hidtil) af Arilds Tid brugt have", hvorved menes den ovenfor omtalte gamle Græsningsret. Med Hensyn til at Staden begærede at gøre "en Dam over Rosbæk til at befæste Kjøbenhavn med"

__________

1) Fælled, af Fæ og Lad, Mark, altsaa Græsmark, har intet med fælles at gøre.

2) K. D. I. 21. At det ikke var Græspenge overhovedet, de fritoges for, ses af at saadanne ydedes til Biskoppen ved 1370.


102

(en Dæmning til at opstæmme Vandet), da overdrog Kongen til Kanniken Jep Heye, Adelsmanden Erik Madsen (Bølle), en Borgmester, 3 Raadmænd og 4 agtede Bønder i Utterslev "at ride derpaa, granske og forfare Belejligheden derpaa, om det kan være Os, Kronen og den hellige Kirke taaleligt at saadan Dæmning gøres" 1).

1526 fik Borgmester Jens Brolægger Brev paa Møllen med dens Mark (Fang) i 12 Aar fra Datum, hvis han kunde faa Staden til at afstaa dens Ret. At Møllen paa den Tid har været øde, vistnok siden Belejringen 1523, kan sluttes af, at Dekanus ved Kjøbenhavns Kapitel Mag. Kristiern Hvid 1532 paa Livstid fik Brev paa Rosbæks Møllegaard med alt dens Tilliggende, "undtagen alene Møllestedet der sammesteds, som Møllen skal staa, hvilket Hans Naade (Kongen) vil lade bese og selv opbygge". Ved et andet Brev af samme Aar fik han Livsbrev paa Rosbæk Mølle og Møllefang imod at han saa snart som muligt skulde opbygge den; dette er altsaa 2 Bevillinger, den ene paa Møllegaarden og den anden paa den øde Mølle 2).

Efter Kristiern Hvids Død fik Borgmester Povl Hansen 1536 Brev paa Møllen for Livstid "med alle de Enge og Ejendom som der tilligger", dog skulde han igen opbygge den. Efter ham overdroges til Borgmester Mikkel Skriver "en Vor og Kronens Gaard kaldet Rasbæks Mølle" 1558; den var da sat til Afgift af 1 Tønde Smør, dog skulde han have den frit indtil videre. Møllen er aldrig opbygget paa ny, men et Par Aar efter omtales her 2 Gaarde, idet der 1561 overdroges til Borgmester Anders Godske "tvende Vor og Kronens Gaarde, kaldes Rosbæks Mølle". 1565 var der dog kun 1 Gaard, der overdroges Adelsmanden Kristoffer Mogensen 3).

Senere er Gaarden omdannet til en kongelig Lystgaard med anselige Bygninger og Stalde, men 1585 indrettedes den

__________

1) K. D. I. 333-34.

2) K. D. II. 223-24, 239.

3) K. D. I. 393. II. 312, 315-16, 328.


103

til et Gæstgiveri, hvorpaa Peder Kiøn fik Privilegium. Der var særegne Værelser indrettede til Kongen og Dronningen, ligesom Stalde til deres Brug, men dem maatte han ikke "bruge til Gæster, og de skulde staa rede og ordenlige i Tilfælde af at de kongelige Personer vilde gæste Stedet. Naar de derimod ikke var tilstede, var det ham ikke forment at herberge godt Folk af Adelen og andre, og dem maatte han huse i det norske (nordiske) Hus paa Gaarden og i sine egne Værelser. Under højeste Straf var det ham derimod forbudt at fiske i Kongens Fiskedamme ved Gaarden, og han skulde have Tilsyn med at ingen andre end de der havde Kongens Ordre gjorde dette. Paa samme Betingelser overdroges Gaarden 1590 til Hans Fisker, der vel er den samme Mand som ogsaa kaldes Hans Damme 1), men der er det mærkelige ved hans Forleningsbrev, at Gaarden her første Gang fremtræder med et nyt Navn, det Navn som Ejendommen har den Dag i Dag og som desuden er overført til den Stiftelse der en Tid havde Bopæl her, nemlig Vartov.

Navnet skrives her Vaartho, 1606 Wartho, 1619 Wartou. Med Hensyn til Oprindelsen til dette Navn kunde man gætte paa Vard, Bavn, og Taa, Vej, eller Vart, Vagt (samme Ord som Vard) og Høj, der i Stednavnes Endelser antager mange forskellige Endelser, men der er ingen Sandsynlighed for at Gaarden skulde have ændret sit Navn efter nogen Lokalitet i sin Nærhed, der ellers aldrig nævnes og altsaa ikke har haft fremtrædende Betydning. Der er ogsaa det betænkelige herved, at Navnet ændres saasnart Gaarden bliver Kro 2), og derfor er vi nærmest henviste til at søge hen til de mange ofte kuriøse Kronavne, hvoraf baade Fortiden og Nutiden har

__________

1) K. D. II. 425, 448.

2) Dr. J. H. Larsen har givet et afskrækkende Exempel med Hensyn til Forklaringen af Kronavne. Kroen Tappenøje udleder han af Thorbjørns Høje, imod hvilket Sproghistorien intet kan have at indvende, og dog er det ikke andet end Tap nøje, hvis tilsvarende Navn en nærliggende Kro bærer som Tap lidt i Glas.


104

Overflod, som Holdbi, Holdan, Tænd Pibe, Slukefter o. desL Varto er vistnok et plattydsk Ord, der betyder giv Agt eller deslige. Det er endnu et bekendt Jagtudtryk.

De kongelige Fiskedamme. 3 i Tal, overdrog Kristian IV 1619 til Magistraten og de omtales oftere paa saadan Maader at man maa slutte at de egenlig er de gamle Mølledamme 1), medens han 1607 flyttede Helligaands Hospital hertil, hvorefter denne Stiftelse siden har taget Navn.

Efter denne noget lange Udflugt vil vi atter vende tilbage til Kjøbenhavns Bymark. Efter Belejringen 1523 arbejdedes der, som ovenfor omtalt (S. 50) med Kraft paa Byens Befæstning, og Søerne opdæmmedes. Af disse var Peblingesøen vistnok i Middelaldren ikke skilt fra Sortedamssøen; endnu længe efter at der var lagt en Dæmning tværs igennem, brugtes Navnet ogsaa om denne sidste Sø; sandsynligvis har Vejen ud af Nørreport gaaet ud imellem Peblingesøen og S. Jørgenssø (Peblingedammen), hvorpaa den lidt nord for nuværende Ladegaard er gaaet imod nordost. I Begyndelsen af forrige Aarhundrede gik endnu en Landevej fra Vibenshus tværs over Fælleden om ad Møllegade og derfra til Ladegaardsaaen paa Grænsen af Blaagaards og Solitudes Jorder; dette er vistnok Middelaldrens "Nørrebrogade". Derimod var S. Jørgens Sø kun et lille Vandstade med et Vandløb igennem, og med side Enge paa sine Bredder, der endog gik temlig nær imod Byen; indtil i Begyndelsen af forrige Aarhundrede var den ny Banegaards Grund endnu Eng. Denne Eng har man sat under Vand 1524, og derfor kunde Borgerskabet 1525 udsige, at "vor Oredrift, som vi havde her til Kjøbenhavn, have vi opdæmmet med Damme og Vand, saa at den bedste Part af vor Græsgang os dermed betages."

En betydelig Tilvækst fik Bymarken 1525 i Serridslev Mark. Serridslev By var til ind i det 16de Aarh., og under Kjøbenhavns Belejring 1523 findes flere kgl. Breve daterede

__________

1) K. D. I. 595, 614, 633, 659.


105

derfra (se foran S. 10). Under denne Belejring blev Omegnen frygtelig hærjet, hvorfor det hedder i Klavs Gjordsens Optegnelser om Lenene fra Tiden kort efter 1), at Kjøbenhavns Birk og Amager var af brændt, fordærvet og øde, saa man ingen Indtægt kunde faa deraf, førend Gaardene igen kunde blive opbyggede. Da maa Serridslev By, der laa i Birket nærmest ved den belejrede Stad, ogsaa være ødelagt, og der er senere kun Tale om Serridslev Mark. Da Kjøbenhavn blev overgivet, fik den ret gode Betingelser, og da det var Kongen magtpaaliggende at gøre sig gode Venner med Indbyggerne, der i Almindelighed var den fordrevne Konge hengivne, gjorde han ikke stor Vanskelighed med at overlade dem Serridslev Mark. 17de Febr. 1525 begærede paa Raadstuen Oldermændene i Lavene af Magistraten, at den vilde henvende sig til Kongen og Biskoppen i Roskilde, "at de ville værdiges og unde os samme Serridslev og Serridslev Fang til evindelig Eje til vor Oredrift og Græsgang, paa det at vi des ydermere og bedre kunne befæste og fastgøre denne By". 17de Marts skriver saa Biskoppen til Kongen, at han er kommen overens med Byen, at dersom Kongen vilde unde Staden sin Del i Serridslev, vilde Biskoppen ogsaa unde den sin (i.e.: Kapitlets) Del til Købs, "at Kjøbenhavns By kan dermed des ydermere bygges og befæstes". 6 Rigsraader gik desuden i Forbøn for det samme.

Under 9de Maj indgaves derpaa følgende Ansøgning til Kongen: "Vor ydmyge pligtige underdanige tro Tjeneste Eders Naades Højmægtighed nu og altid forskrevet med Gud. Stormægtigste højbaarne Fyrste, allerkæreste naadigste Herre, takke vi Eders Naade ganske ydmygeligen for Eders Naades kærlige Skrivelse og Advarelse, som Eders Naade os tilskrevet har, at vi skulle befæste denne Eders Naades Stad og By og forvare os vel, at han (Staden) skulde ikke blive os forrasket fra i Eders Naades Fraværelse, hvilket vi og troligen

__________

1) Ny D. Mag. VI. 292. Jfr. D. Mag. 3 R. I. 139.


106

have gjort og her efter troligen gærne gøre ville, som fattige, tro, hørsomme Undersaatter bør at gøre i alle Maader. Som Eders Naade skriver os til, at Eders Naade vil styrke og bedre vor Bys Privilegier og Friheder, for hvilket vi takke Eders Naade ydmygeligen, hvilket vi ganske vel behøve, ti at vor Oredrift, som vi havde her til Kjøbenhavn, have vi bestæmmet med Damme og Vand, saa at den bedste Part af vor Græsgang er os dermed betaget, som værdige Fader med Gud Hr. Lave Urne, vor naadigste Herre Biskop, Hr. Mavrids Ipsen, Hr. Hans Bilde, Hr. Oluf Nielsen, som derpaa haver været efter Eders Naades Vilje og Befaling med flere af de gode Herrer Danmarks Riges Raad, haver og de gode Herrer Danmarks Riges Raad lovet og tilsagt os, at de ville være os behjælpelige til Eders Naades Højmægtighed, at vi maa faa Kronens Part i Serridslev for et muligt Kjøb, hvilket os haabes til Gud, at Eders Naade er os der gunstelig til og mildeligen anser vor store Brøst deri, saa at vi maa faa det til vor Græsgang. Have vi ogsaa forhandlet med vor naadigste Herre Biskop og Hans Naades Kapitel, at de have lovet og tilsagt os med Brev og Segl al Kirkens Part i forskrevne Serridslev for et muligt Kjøb, med saadant Forord at vi maa faa Eders Naades og Kronens Part. Ti er vor ydmyge Bøn til Eders Naades Højmægtighed, at Eders Naade vil værdiges for Guds Skyld og give os her et mildeligt Svar paa. Kære naadigste Herre, værdiges Eders Naade og at vide, at Hr. Søren Norby skrev os til fra Landskrone, af hvilken samme Skrivelse og Brev vi nu sende Eders Naade en Kopi af, og sende vi Eders Naade en Kopi af det Svar, som vi gave ham igen til Landskrone; vi andvordede Hr. Mavrids Ipsen det samme Brev, Hr. Søren skrev os til, at han skulde sende Eders Naade. Hermed Eders Naades Højmægtigheds Liv, Sjæl og Stad Gud almægtigste befalendes til evig Tid. Skrevet i Kjøbenhavn Tirsdagen efter S. Hans Dag ante portam Latinam Anno Domini 1525. Eders Naades ydmyge tro Tjenere og Undersaatter udi Kjøbenhavn."


107

Dette Brev, i hvilken Slutningen meget snildelig er lagt an paa at vise Stadens Loyalitet, fremkaldte det ønskede Udfald. 27de Avg. 1525 tillodes det at Indbyggerne i Kjøbenhavn "til evig Forbedring og Bestand maa og skulle have, nyde, bruge og beholde til deres Forte og Fægang vor Ret og Rettighed, vi paa Kronens Vegne have i Serridslev By og Mark udenfor Kjøbenhavn og i Kjøbenhavns Birk liggende, udi Ager, Eng, Skov, Mark, Fiskevand, vaadt og tørt, intet undtaget, i hvad det helst være kan, indtil Rosbæk til alle 4 Markemode, dog dermed uforkrænket Rosbæks Mølle, Dam og Damsbund", dog paa den Betingelse, at de hvert Aar ved S. Mortens Dag skulde give 20 lødige Mark tilligemed deres Byskat. Denne Afgift paalagde Kongen, for at der ikke i hans Tid skulde afgaa Kronen nogen Indtægt, og den svarede formodenlig til den Landgilde som Bønderne tidligere ydede; der er iøvrigt her ingen Tale om, at Kongen for Øjeblikket havde nogen Fordel af denne Afhændelse, men af Rigsraadets Forhandlinger for dette Aar ses det, at dette opfordrede Kongen til at lade Overdragelsen komme istand, for at Kongen derved kunde tilkøbe sig Retten til Stadens grove Skyts 1), og derpaa er Indbyggerne formodenlig gaaede ind, skønt det ikke omtales i Skødebrevet. Et Bevis paa, at der da ingen Beboere var i Serridslev, har man ogsaa deri, at saadanne ikke her nævnes, hvilket ellers er Tilfældet naar Bøndergods bortskødes. I Kongens Overdragelsesbrev forbeholdt han sig fri Fægang til saa meget Kvæg "som Vi have Behov til Vort Slot Kjøbenhavn", og da Borgerne havde vedtaget ingen Svin at ville holde i Serridslev Mark "for Skade og Fordærv deraf komme kan paa Stadens Volde og Grave", forpligtigede Kongen sig til ej heller at holde Svin der. Medens Kongens Del af Serridslev saaledes overdroges Byen som et Slags Arvefæste, fik den Ejendomsskøde paa Kapitlets Del. 5te Feb. 1527 skødede Kapitlet i Roskilde sin Del af

__________

1) Ny D. Mag. V. 97.


108

Serridslev, efter hvilken et særligt Præbende havde Navn, til Kjøbenhavn for 1800 Mark danske Penge og kvitterede for Betalingen 16 Juli 1546; det var i det hele 6 Bol Jord, altsaa dobbelt saa meget som det ejede i Slutningen af det 14de Aarh., saa Biskoppen eller Kongen formodenlig engang har givet det de andre 3 Bol.

Saaledes fik Kjøbenhavn sin betydelige Bymark med fuldkommen Brugsret uden nogen Indskrænkning. Naar det i Privilegiet af 28 Juli 1536 hedder: "desligest ville vi efter deres (Borgernes) Begæring unde dem at maa beholde Serridslev Mark at bruge til menige Kjøbenhavns Indbyggeres Oredrift og Græsgang og til intet andet", da kunde det maaske synes at her var nogen Indskrænkning, men Vægten maa lægges paa menige Indbyggere, og det skal tilkendegives at Marken ikke maa overlades til Brug og Gavn for andre end de menige Indbyggere; at Vægten ikke skal lægges paa at Marken kun maa bruges til Oredrift og Græsgang (altsaa ikke opdyrkes), ses af et kgl. Brev af 5 April 1581: "Hvis de 20 lødige Mark er anrørende af Serridslev Mark, som der udgives aarlig der af Byen til Landgilde og Græsbed til os og Kronen, de samme Penge skulle udgives af dem som have Fæ og Kvæg paa Marken, som er af et Fæs Hoved (undtagen Aars Kalve alene) 2 Skilling, beregnet 6 Faar eller Lam imod 1 Fæs Hoved, og af dem som bruge samme Jord til Ager og til Eng" 1).

Det er ogsaa i Nutiden af Interesse at se hvorledes Staden erhvervede Serridslev Mark, idet der i nyere Tider fra Militær etatens Side er gjort en Medejendomsret gældende, der ingen som helst anden Hjemmel har end at den flere Gange er godkendt af selve Magistraten. Kongens Ret til at have fri Græsning for Slottets Kvæg paa Fælleden er derimod ikke paakaldt i senere Tider, men den er maaske

__________

1) Om Afstaaelsen af Serridslev se K. D. I. 357-62, 368. Jfr. I. 388, II. 403.


109

bortfalden, da Slottet hørte op med at være en Avlsgaard, altsaa da Nyby Ladegaard (se S. 6) indrettedes.

Endnu kan omtales et Mageskifte, hvorved Staden fik "en Have som kaldes Degnens Have, som ligger midt udi deres Mark", hvilken tilhørte Dekanatet ved Kjøbenhavns Domkapitel. Der laa nok en Dekanatet tilhørende Have inde i Byen ved Skidenstræde, men det er vistnok ikke denne her menes, da den siges at ligge midt i Marken; det er snarest en Del af Serridslev Mark. Derfor udlagde Staden 18 Dec. 1530 en Jord "liggende endelangs ud med Stranden fra Rosbæk Mølles Fang, som nu indhegnet er til Møllen, og indtil Serridslev Dige og tvært over fra Strandbakken og indtil det gamle Dige, som og nu inddiget er, med hvis Jord, Torn og Krat der forinden er" 1). Denne Jord har ligget norden for Gammel Vartov og er det nu værende Store Tuborgs Jorder, der hører under Amtet; det har været den yderste Del af Serridslev Mark, som Byen her afhændede. Sønden for Gamle Vartov kan denne Grund ikke have været, da Byens Jord gik lige op dertil, hvilket ses af gamle Fæstebreve.

Om Kalvehaven og St. Jørgens Mark, hvilken sidste oprindelig er en Del af Bymarken, er allerede talt foran S. 6-9.

__________

1) K. D. I. 378.


__________


<-Forrige . Indholdsfortegnelse . Næste->

Opdateret: lør jan 1 15:35:54 CET 2005
Publiceret: lør jan 1 15:35:51 CET 2005
© eremit.dk 2001 - 2010 . Må frit anvendes og citeres med kildeangivelse
Kontakt:

Creative Commons License
Dette værk er licensieret under en Creative Commons Navngivelse-Ikke-kommerciel-Ingen bearbejdelser 2.5 Danmark Licens.

Valid HTML 4.01 Transitional  Valid CSS!
Sidens top