eremit.dk
Sti: Forside > Forfatterindeks > KHB > Kjøbenhavn i Middelalderen.

Kjøbenhavns Historie og Beskrivelse I

Kjøbenhavn i Middelalderen
    - kap. I

Kbh., G. E. C. Gad, 1877

Oluf Nielsen (1838-1896)


Denne eTekst er en nøjagtig kopi af teksten i den originale trykte udgave. Teksten er fremstillet med OCR teknik hos eremit.dk. Teksten er udgivet til undervisning og forskning, og kan frit bruges til sådanne ikke kommercielle formål.


<-Forrige . Indholdsfortegnelse . Næste->

I. Landsbyen Havn.

Det nuværende Sokkelunds Herred indtager omtrent samme Omraade som Middelaldrene Støvnæs Herred, der indbefattede Værløse, Lyngby, Gjentofte, Gladsakse, Brønshøj Sogne, Kjøbenhavn og Amager. Medens Benævnelsen Støvnæs (Støfnæs, Støffns, Støffuens) Herred forekommer til henimod Reformationen, bruges dog af og til ogsaa Navnet Sokkelunds eller som det tidligst skreves Stokkelunds Herred, paa Grund af at Tinget holdtes paa et Sted, der hed Sokkelund 1). Paa Husum Mark i Brønshøj Sogn findes endnu en "Tinghøj", og at dette er Herredets gamle Tingsted overbevises vi om ved at efterse Taxationsforretningen for Brønshøj Sogn fra 1682, der gik forud for Matriklen af 1686. En af Husums Vange kaldes nemlig der Sokkelunds Vang, og en Del af denne hed Tingbjerg Aas, ligesom der var en Eng, Tingbjergeng. Stedet laa ogsaa midt i Herredet, saa det er sandsynligt at det har været Tingsted fra Oldtiden og at Brønshøj Kirke, hvis gamle Bygning desværre forlængst er ødelagt, har været den oprindelige Herredskirke. I Oldtiden har Brønshøj Sogn vistnok været Herredets Hovedsted, og navnlig har den Hovedgaard, der laa i Utterslev (Otterslev), hvortil endnu 1186 hørte Bøndergodset i Serridslev, Solbjerg, Hvanløse,

__________

1) Rørdams Kjøbenhavns Kirker og Klostre, Tillæg S. 11 fra 1349: "in placito Stocchælunde" og S. 45 fra 1445: "herresfoghet pa Zokkelunds thing".

[1]

2

Vigerslev og Valby, været en gammel Kongsgaard. En stor Del af Herredet var nemlig fra Oldtiden af Kongefamiliens Ejendom, hvorfor allerede Sven Estridsen kunde give det halve af Herredet til Roskilde Bispestol som Mandebod for de 2 i Trefoldigheds Kirke i Roskilde dræbte Hirdmænd 1). Valdemar den Første ejede endnu en meget stor Del af Herredet eller det halve deraf, som et senere Pavebrev betegner det Gods, der havde været ejet af ham 2).

I den sydøstlige Del af Støvnæs Herred laa i det 12te Aarhundrede Landsbyen Havn, der paa Valdemar den Førstes Tid havde sin egen Kirke. Den nævnes første Gang i Historien Aar 1043, da Sven Estridsen blev overvunden af Magnus den Gode i et Søslag ved Aarhus, hvorpaa han med Levningerne af sin Flaade flygtede til Sæland, men Magnus satte efter ham og fandt ham med faa Skibe liggende ved Havn 3). En kort Kamp paafulgte, hvorpaa Sven flyde op paa Land, hvor der ogsaa faldt mange af hans Følge. Siden omtales Havn ikke i Løbet af 120 Aar og der er intet i denne lille Beretning, der vejleder os til en Opfattelse af hvad den var paa den Tid Kong Valdemar skænkede den til Biskop Absalon, om den var en Købstad, bygget paa Landsbyen Serridslevs Grund, maaske endog den berømte Handelsplads Haløre eller, hvad der næppe er Tvivl om, var en agerdyrkende Landsby med en Markedsplads ved Stranden.

Forat vinde Klarhed heri maa vi da nærmere betragte dens Grænser mod Nabobyerne. Der er ingen som helst Vidnesbyrd om at Grænsen mod Valby nogensinde har været anderledes end den Dag idag. 1695 førtes en Retstrætte

__________

1) Saaledes Sakse, men Anon. Rosk., SRD I. 378, der paaberaaber sig selve Gavebrevet, taler ikke om Anledningen og siger, at det er Kongens Moder Estrid, der med dennes Samtykke gav 50 Bol Jord til Kirken.

2) K. D. I. 64.

3) þar sem heitir i Höfn (Knytl. Kap. 22; sml. P. A. Munch Det norske Folks Historie III. 34).


3

mellem Valby Bymænd og Kjøbenhavns Magistrat, der havde kastet en Grøft mellem Vesterfælled og Valby Mark forat hindre Valbyerne i at lade deres Kvæg græsse paa denne Fælled; det bevistes vel, at det var ifølge gammel Skik, at Valbyerne tiltog sig denne Ret, men Kjøbenhavns Kvæg havde paa den anden Side Tilladelse til at græsse paa den tilstødende Del af Valby Mark, naar den var lagt ud til Græsgang. Ved en Kommissions Dom af 27 Sept. 1695 tillodes det Magistraten at beholde denne Grøft, især da der paavistes en ældre Grøft imellem de to Marker; dog maatte Valbyerne i Pløjetiden indtil Valborg Dag slippe deres Heste og Trækstude, som de brugte til Pløjningen i den tilstødende Vang, ud i Vesterfælled, da de ikke selv havde nogen bekvem Græsning i Nærheden. Endvidere maatte Magistraten lade gøre en Stente over Grøften, forat Valbyerne kunde beholde deres Gang over Fælleden til Staden, da der fra gammel Tid havde været fri Færdsel derover. Indgangen dertil var ved den Ejendom i nuværende Rahbeks Allée (den gamle Køgevej), der ligger paa Grænsen af begge Kommuner; tidligere havde man ogsaa der kunnet køre ind paa Fælleden, uagtet der ingen afsat Vej var, og dette gjorde Valbyerne ofte, naar de skulde til Mølle; de kunde køre op paa Broen, hvor de vilde. Det Fællesskab, der saaledes herskede mellem Valby og Kjøbenhavn, var næppe grundet i andet end en venlig Overenskomst; begge Parter havde lige Ret paa hinandens Mark, og dette Forhold hviler ikke paa nogen Overhøjhed, som Valby kan have over Vesterfælled.

I nyere Tider er det oftere blevet omtalt efter Olufsens Collectanea, at der engang laa en By kaldet Himmelstrup, hvor den saakaldte Dronningens Enghave senere var, altsaa nu i Tivoli og dens Omegn. Heri har Olufsen eller hans Hjemmelsmand taget Fejl, ti den eneste Kilde, hvori denne Bys Beliggenhed nævnes, beretter, at den laa ved Kongens Enghave, det er ved Grænsen mellem Valby Mark og Vesterfælled. I Anledning af ovennævnte Retssag om Græsningen paa denne Fælled toges


4

Tingsvidne af en Mand, der kunde huske 40 Aar, at han havde hørt i sin Ungdom, "at ned imod Kongens Enghave skal have staaet tvende Gaarde, som skal have haft Sædeland og Fælled med Valby, og kendes endnu Ryg og Ren, hvor Agre har været, som nu regnes til Kjøbenhavns Fælled, samme Gaarde forklarede Vidnet at skulle været kaldt Hammelstrup". Derpaa blev Vidnet tilspurgt, "om han kan sige, at Kjøbenhavns Fælled, som nu omtvistes, har ligget under de 2 Gaarde, som kaldtes Hammelstrup, og om samme da har været fællig med Valby, hvortil Vidnet svarede, at "han kan det ikke vide, men man kan se det af Jorden, at der har været Agerjord, og det af Ryg og Ren, og véd han ikke, hvad Jord til bemeldte Gaarde har været eller hvorledes den er fordelt". En anden Mand kunde mindes i 30 Aar: "haver han hørt af hans Fader, at der skulde ligget nogle Gaarde nede paa Valby Mark imod Kongens Enghave, men hvor mange Gaarde eller hvad Jord der har været til, véd han ikke, eller hvorledes Jorden er fordelt, véd han ej heller". Amtsforvalterens Sagfører udtaler i en Skrivelse af 26 Juli 1695, at han ikke har kunnet erfare, "at nogen By udenfor Vesterport er vorden afbrudt, men alene 2 Gaarde har været, kaldet Hammelstrup, fra hvilke 2 Gaarde noget er kommet til Valby og noget til Kongens Enghave, samt skal noget være blevet beliggende fra samme 2 Gaarde til et frit Bed for alle, som Magistraten sig nu alene tilegner". I Synsforretningen over Valby Mark 1682 i Anledning af Matriklen nævnes der blandt Marker Hammerstrups Aas, der bestod af 14 Agre og laa mellem Tornestykke Aas, Store Enghaveagre, Kongens Enghave og Diget.

Det fremgaar heraf, at denne lille By har heddet Hammelstrup, ligesom en Beskrivelse af Kjøbenhavn af 1720 S. 42 udsiger: "Udenfor Vesterport har og ligget en liden Landsby omtrent ved Dronningens Enge, som var kaldet Hammelstrup." Dronningens Enge maa en Tid i forrige Aarhundrede have været Benævnelsen paa hvad der før og siden hed Kongens Enghave, ligesom Dronningens Enghave (Tivoli og gamle


5

Banegaard) i samme Tid ogsaa hed Kongens Enghave, hvilket har givet Anledning til den Fejltagelse, at Hammelstrup, som Navnet rettelig maa være, skulde have ligget tæt udenfor Vesterport, medens den laa udenfor Bymarkens Grænse, var en Torp fra Valby og næppe har afgivet anden Jord til Kjøbenhavn end i det højeste en lille Strimmel, hvis ovennævnte Ytring i Processen har nogen Hjemmel.

Det er en almindelig Antagelse, at der har ligget en By, Solbjerg, hvor nu Vesterbro er, og man har forklaret Navnet af dens Beliggenhed mod Kjøbenhavn, idet et Ord Solbjerg betyder Solnedgang og følgelig som Stednavn maatte betegne et Sted, der ligger, vesten for et andet. Solbjerg maa imidlertid være det gamle Navn paa Frederiksberg eller Valby Bakke (i ældre Tid Valby Bjerg) og har givet Navn til den By, der laa nordøst derfor. Det er nemlig visst, at Solbjerg By laa tæt ved nuværende Frederiksberg By, idet det hedder i et Tingsvidne af 1695 om en Mand, der kunde huske 60 Aar og længer tilbage: "Kan han mindes den Tid at Ladegaarden udi Kristian IV's Tid blev indrettet, da blev de Torn plantede paa Grøften, som endnu indhegner Ladegaardsmarken, der nu bruges til Ny Hollænderby, og i hans Barndom blev afbrændt (Fejlskrift for afbrudt) en By, som stod vesten for som nu Ny Hollænderby er opbygget, kaldtes Solbjerg, og Jorden underlagt Ladegaardsjorden." Men "vesten for Ny Hollænderby" (nuværende Alléegade) maa være noget ud i nuværende Smallegade, der som Fortsættelse af Gamle Kongevej forbandt Solbjerg med Kjøbenhavn, og det er vel ikke usandsynligt, at den Dam, der her findes ved Indgangen til Frederiksberg Have, er Solbjergs Gadekær.

I Biskoppens Jordebog fra Slutningen af det 14de Aarhundrede nævnes en By Nyby, der var udgaaet fra Solbjerg og bestod af 12 Gaarde. 1532 bevilgedes "Nybygaard" Mester Fadder Bøssestøber (Kanonstøber), en paa den Tid meget anset Mand i Kjøbenhavn, med den tilliggende


6

Enghave. 1539 fik Kjøbenhavns Magistrat Brev derpaa "ad gratiam" (til videre), men 1548 indrettedes den til en kgl. Ladegaard under Kjøbenhavns Slot, hvor Tienderne i Smørum og Sokkelunds Herreder skulde ydes 1). Den var nu Ladegaard indtil 1623, da den ny Ladegaard ved Ladegaardsaaen indrettedes, og nedlagdes da som saadan. Den har dog ej heller haft nogen Forbindelse med Kjøbenhavns Jorder, thi den laa paa samme Sted som nuværende Grøndal i Frederiksberg Sogn 2).

Forat faa nogen Klarhed over, hvor Grænsen har været mellem Kjøbenhavn paa den ene, Solbjerg og Nyby paa den anden Side, maa vi først finde, hvor S. Jørgens Mark har været, og til at bestemme denne er det nødvendigt først at faa Rede paa Kalvehavens Beliggenhed.

Vesterfælled naade ikke helt til Byen, kun noget ind paa Byens Side af Pesthuset 3). Indenfor den laa Kalvehaven, der af Byen overdroges til Kristian IV i Mageskifte for Ryvangen. Det har været en stor Mark, thi Byvangen var 1682 taxeret til over 20 Tdr. Hartkorn, medens Vesterfælled kun var 11 Tdr. 2 Skp. 4). Om Kalvehavens Beliggenhed har vi den Efterretning i Kæmnerens Instrux 1620 5), at den laa "sønden ud med Peblingesøs Dæmning"; Peblingesøens Dæmning er den Dæmning der skiller denne Sø fra St. Jørgens Sø; da det nu videre hedder samme Sted, at Kalvehaven under et er inddiget med St. Jørgens Sø, som efter gamle Breve laa til Raadstuen, maa den have strakt sig langs indenfor sidstnævnte Sø og Rosenaaen og ud til Stranden. Kongen havde til forskellige Tider faaet Dele af Kalvehaven, inden Byen gav ham Skøde paa den hele 1 Jan. 1621 6), navnlig har han faaet noget i Forbindelse med Søerne, hvilke han købte til Grave ved sine ny Fæstningsanlæg 15 April 1619;

__________

1) K. D. II. 238, 274.

2) Meddelt af Arkivfuldmægtig A. D. Jørgensen.

3) K. D. I. 778. -

4) Smstds.

5) Smstds. I. 596.

6) Smstds. I. 632 jfr. II. 647.


7

da St. Jørgens Sø fortsattes med Volde og Grave ud til Stranden, maa Kongen ogsaa have faaet Jord sønden for denne Sø, hvilket ligefrem udsiges i Borgerskabets Indvilligelse om Afhændelsen af Søerne, hvori der tales om "den Sø ved St. Jørgen med Kalvehaven" 1). Faa Dage efter, 18 April 1619, overdrog Kongen Mikkel Vibe og Jakob Mikkelsen en Grund udenfor Vesterport til et Gæsteherberg og en Skydebane 2); denne Grund maa Kongen saaledes være bleven Ejer af ved ovennævnte Mageskifte. Naar vi nu forfølger "Mikkel Vibes Kro" gennem Jordebøgerne lige til Nutiden, finder vi at det er den Ejendom, der i Matriklen 1682 3) ejedes af Ole Jensen, hvilken Grund nu udgør Gadenr. 71 og 69 paa Vesterbrogade, eller 2 Gaarde mellem Saxogade og Danebrogsgade. End videre hørte 5 Grunde fra Værnedamsvejen (Verner Dams Grund) til St. Jørgens Sø under Amtet til 5 Juni 1758, da en kgl. Res. henlagde dem til Staden. Fra 1639-54 afstod Kongen en Mængde Grunde paa Vesterbrogade til forskellige 4).

Det er bekendt nok, at endnu den gamle Banegaard hører under Amtets Jurisdiktion og at Tivoli og Grundene til henimod Gasværket først nylig er blevne Kommunens Ejendom. Derimod var der enkelte Vænger, der ikke hørte under Kalvehaven og altsaa ikke blev Kongens, nemlig Nr. 2-6 i Matriklen 1682, af hvilke i alle Fald Nr. 4 (Mikkel Vibes Kro)

__________

1) Smstds. I. 594. 595.

2) Smstds. II. 613.

3) Smstds. I. 775. Den Jord der laa mellem denne Ejendom og Fælleden, der 1682 kaldes Peder Hansen Korsørs Vænge, er skødet til denne Mand af Magistraten 6 Sept. 1651; 26 Okt. 1731 gaves kgl. Tilladelse til her at holde Skydebane. Da der ikke er noget bestemt Udtryk i Skøderne med Hensyn til Kalvehaven, er det rimeligt at Kongen ved en stiltiende Overenskomst har ladet Staden beholde alt hvad der laa udenfor de ny Fæstningsanlæg, altsaa udenfor Rosenaaen, ti der er aldrig siden Tale om at Kongen havde Ejendomsret der, efterat have givet Mikkel Vibe ovennævnte Skøde.

4) Oplysninger herom vil findes i Diplomatariets 3die Bind, saaledes S. 189 og flere Steder.


8

maa have hørt dertil; de indbefattede i alt kun omtrent 5 Tdr. Hartkorn. Tivoli og Grundene op dertil hed i det 17de Aarhundredes Slutning Dronningens Enghave 1); den gamle Banegaards Grund, hvorpaa Kristian VIII gav Skøde 1840, var en Del deraf og hed Dronningens lille Enghave. Inden Strækningen mellem Tivoli og Slotsholmen blev opfyldt og bebygget under Frederik III, var her aabent Vand og det er dette og den Kalvehaven mod Syd omgivende Strand der hed Kallebodstrand, hvorefter ogsaa hele det senere opfyldte Distrikt havde Navn; "Palæet i Kalleboderne" er endnu et officielt Navn. Kalvehaven har altsaa haft Kalveboder ved Stranden, der har givet den sidste Navn; formodenlig har disse Boder været bestemte til Kalvenes Ophold om Natten, naar de om Somren græssede paa Marken og Engen.

I det Kalvehaven saaledes indtog Grunden indenfor Rosenaaen og St. Jørgens Sø, maa vi søge St. Jørgens Hospital udenfor denne Sø. Det vides, at Kristian IV 1 Jan. 1621 fik Skøde paa St. Jørgens Mark med tilliggende Plads, Ejendom og Herlighed 2), at der til Hospitalet laa Have, Ager, Eng og Oredrev, med Vejrmølle og Huse paa Marken, der 1608 udforpagtedes for 80 Rdl. 3), og at den grænsede til St. Jørgens Sø. 1543 omtales en Bæk ved St. Jørgen, formodenlig nuværende Rosenaa, ti St. Jørgens Gaard laa udenfor Søen ved Gamle Kongevej. St. Jørgens Vejrmølle laa ved St. Jørgens Stenbro, der maa være Dæmningen sønden for St. Jørgens Sø 4). Det har altsaa været en stor Mark, der allerede 1508 havde en Avlsgaard 5). Selv om Kalvehaven ikke havde ligget indenfor St. Jørgens Sø, vilde der næppe have været Plads nok til saa stor en Mark; vi véd nu i

__________

1) Smstds. I. 778.

2) Smstds. I. 631.

3) Smstds. I. 574-76.

4) Smstds. I. 453, 550-53, II. 261.

5) Smstds. I. 278-79; som Jørgensen paaviser var denne Avlsgaard Hospitalets Ejendom fra ældre Tid og blev ikke givet af Kong Hans (Aarb. f. nord. Oldk. 1872, S. 268).


9

ethvert Tilfælde, at den ikke kan have ligget andre Steder end paa den anden Side af denne Sø, saa meget mere som en gammel Afskrift af Skødet 1621 siger, at St. Jørgens Mark blev den bedste Del af den netop umiddelbart efter opførte Ladegaards Mark 1). St. Jørgens Mark, der maa betragtes som hørende under Byen fra gammel Tid 2), har formodenlig været begrænset af St. Jørgens Sø og Ladegaardsaaen, mod syd af Kjøbenhavns nuværende Grænse, medens Udstrækningen mod vest ikke kendes; dog har Marken vel gaaet ligesaa langt ud som Vesterfælled.

Med Hensyn til Serridslev Mark, som Staden købte 1525 og 1527, hvilket senere vil blive omtalt, da er det af Vigtighed at faa bestemt hvor selve Byen laa 3). Det er Pontoppidan, der først er fremkommen med den Paastand, at den laa ved Enden af Nørregade, uagtet et af ham selv meddelt Prospekt, der udgives at være fra 1520, lægger Byen lige indenfor Peblingesøen. Men dette Prospekt er falsk og lavet efter forudfattede urigtige Meninger 4). En ældre Tradition (se det S. 4 citerede Skrift) siger, at Byen laa "udenfor Nørreport omtrent som Fuglestangen siden stod" 5), og

__________

1) Denne Bemærkning er skreven 50 Aar efter af Resen.

2) I Jordebogen fra c. 1370: terra ville in qua stetit domus sancti Georgii.

3) Om selve Erhvervelsen se D. Saml. VI. 301-04.

4) Lige saa liden Vægt tillægger Pontoppidan dette Prospekt, som han selv har optaget i Orig. Hafn., naar han S. 275 siger at Nikolaj Kirke intet Taarn havde før Valkendorf lod et opføre 1582; den maa dog vel have haft et Taarn før den Tid, da den havde 3 Klokker (Rørdams Kirker og Klostre 244-45). Petri Kirke har der et spidst Taarn med en Fløj paa, men hvis man kunde stole paa en Tegning af denne Kirke fra 1597 (Boldt: Sct. Petri Kirche zu Copenhagen 1875 S. 12), havde den da endnu et Gavltaarn som de sælandske Landsby kirker, men da denne Tegning kun er en Gengivelse af en Afbildning udenpaa Kirkens ældste Salmebog, er dens Værd i høj Grad tvivlsom.

5) Fuglestangen var forskellig fra Papegøjestangen, der tilhørte Skydeselskabet "Danske Kompagni". I N. P. Nielsens Bog om dette Selskab S. 64 nævnes at Skydeselskabet 1694 [ fortsat side 10 ] fik en Plads udenfor Nørreport, "hvor i fordums Dage en Stang har været oprejst og standet Falkene derved at afrette"; Navnet Fuglestangen er saaledes bevaret ogsaa efterat Stangen forlængst har været nedtaget.


10

Kæmnerregnskabet fra 1706 og flere følgende Aar giver den Oplysning, at en Vangemands Hus laa "ved den nordre Side paa Stadens Fælled ved Fuglestangen". Ved at forfølge Bestallingerne for Yangemændene ses, at Huset vedblev at ligge paa samme Sted i Borgmester og Raads Vang indtil 1771, da denne bortsolgtes; da købtes Huset af den daværende Vangemand. 1807 kaldtes det Tagens Hus, og er endnu til under dette Navn et lille Stykke hinsides Jagtvejen ved Tagensvej. En anden Bestemmelse har vi i et Skøde af 18 Dec. 1530, hvorved Magistraten i Mageskifte for "Degnehaven" giver Dekanatet en Jord langs Stranden, hvis Grænser var Gammel Vartov (Rosbæk Mølle) Mark, et gammelt Dige og Serridslev Dige; denne Jord maa have været en Del af den da Staden tilhørende Serridslev Mark, og Omtalen af Diget forudsætter at selve Byen ikke har været langt borte. Endvidere er under Belejringen 1523 flere Kongebreve daterede Serridslev 1), der da blev øde og aldrig mere opbygget. At Kongen skulde have opslaaet sit Hovedkvartér umiddelbart under den belejrede Bys Mure, kan dog ikke antages.

Naar det endelig maa anses for givet, at de nuværende Fælleder aldrig har været andet end Græsmarker (allerede fra før 1254 har det været tilladt Borgerne med eller uden Afgift at lade sit Kvæg græsse lige til Rosbæk 2)), hvad de bevislig var 1539 3), og at derimod de fjernest fra Kjøbenhavn liggende Dele af Serridslev Mark lige siden Erhvervelsen har været under Drift, saa kan Serridslev ikke have ligget andre Steder end mellem Jagtvejen, Rørsøen, Lygtevejen og Strandvejen; nogen nærmere Betegnelse tør man ikke give, naar man ikke med Sikkerhed

__________

1) Geh. Ark. Danske Kongers Historie Fasc. X. 12. XI. 80 og fl. St.

2) Kbnh. Dipl. I. 21.

3) Smstds. L 396.


11

kan paavise de gamle Veje; sandsynligvis var Lyngby Landevej dens Kirkevej.

Om Serridslev Mark har gaaet lige til Søerne, derom vides intet, men hvis Søerne fra Arilds Tid har tilhørt Staden, maa denne vel have haft Grund paa begge Sider. Herom kunde maaske findes Vidnesbyrd i Borgerskabets Andragende 9 Maj 1525 1), hvori omtales at "vor Oredrift som vi havde her til Kjøbenhavn, have vi bestæmmet med Damme 2) og Vand, saa at den bedste Part af vor Græsning er os dermed betaget", ti Oredriften eller den udyrkede Græsmark har dog ikke ligget inde ved Byens Mure, og vi véd, hvorledes St. Jørgens Sø snart var opdæmmet Sø, snart udlagt til Eng; dette kan ogsaa have været Tilfælde med de andre Søer, hvorpaa Navnet Sortedam, den sorte Dæmning, tyder, hvis Dam tages i den Betydning; tages Ordet i almindelig Betydning, da har Sortedam kun været en meget lille Vandsamling, medens den nu er større end nogen af dem der fra Arilds Tid har baaret Navn af Sø. Vi véd ogsaa, at Kongen netop i de Aar virkede for Byens Befæstning ved Søerne, idet han 28 Sept. 1524 lader Magistraten kaste 2 Grøfter ved Peblingedammen og en ved Stranden, (altsaa formodenligt over den daværende Udgang til nuværende Nørrebro og den til Vesterbro) ligesom en "Dam" over Rosbæk 3); altsaa var Søerne da opdæmmede og Adgangene imellem dem blev nu forsvarede ved Grave. I alle Fald ses her, at Byen havde Jorder til Søerne, ellers vilde det ikke have været Borgerne paalagt at gøre Befæstningsarbejder derved, ti da havde Staden endnu ikke faaet Serridslev Mark.

Den Omstændighed, at det forbydes at holde Svin paa den nyerhvervede Serridslev Mark for den Skade, som Stadens Volde og Grave kunde lide deraf, giver intet Vidnesbyrd om,

__________

1) Smstds. I. 360.

2) Dam betyder Dæmning; "Damme som er Broer og Veje" hedder det f. E. i Vognmændenes Lavsskraa 1610 (K. Dipl. II. 570).

3) K. Dipl. I. 333.


12

at denne Mark stødte lige op til Voldene, ti der kan ikke menes andet dermed, end at naar Svinehjorder daglig dreves ud og ind ad Portene, kunde det let ske, at disse da gjorde den befrygtede Skade.

Den Hovedgaard i Serridslev, der ifølge Jordebogen fra c. 1370 havde et Tilliggende af 3 3/4 Bol eller næsten ligesaa megen Jord som de 10 Bøndergaarde tilsammen, der laa i Byen, delte selvfølgelig Skæbne med Kjøbenhavn og dens Birk under deres skiftevise Overgange mellem Biskopperne og Kongerne. Fra at være Bispens Hovedgaard blev den, da den under Erik af Pommern endelig kom i Kongens Magt, til Kongsgaard, og der er virkelig Breve fra 1433 og 1434 der nævner Serridslev Kongsgaard. Det ene Brev er udtrykkelig dateret Serridslev By og Kongsgaard (villa Seritzlaf et in curia serenissimi principis et domini Erici 1); det er et Notarialinstrument, ved hvilket Dekanerne for Kjøbenhavn og Roskilde var tilstede, hvoraf maa sluttes sikkert, at det i ethvert Tilfælde var et Sted i Sæland og sandsynligt, at det laa paa et for disse 2 Mænd belejligt Sted. Særslev i Skipping Herred synes ogsaa at have heddet Serridslev, og her var paa den Tid en Hovedgaard, men denne var ikke nogen Kongsgaard, idet den 1426 ejedes af Jep Andersen, 1447 af Sønnen Anders Jepsen og 1469 af Sønnesønnen Peder Andersen 2). Serridslev Hovedgaard og Serridslev By laa altsaa sammen eller meget nær ved hinanden og Hovedgaarden maa søges nærmest ved Rosbæk Mølle, der vel er den Mølle der 1350 nævnes i Forbindelse med den 3); en Hovedgaard og en Mølle maa altid søges i nær Forbindelse paa den Tid.

Den Tilladelse Kjøbenhavns Borgere før og efter 1254 havde til at lade sit Kvæg græsse lige til Rosbæk, kan stamme fra Arilds Tid, fra et Fællesskab i Henseende til Udmarker mellem Kjøbenhavn og Serridslev.

__________

1) Pontoppidans Annaler II. 557.

2) Ældste Arkivregistr. II. 119. 121. 128.

3) Kbnh. Dipl. I. 89.


13

Iøvrigt maa vi hævde, at der intet vides eller kan vides, om det gamle Havn var Udflytter fra nogen omliggende Landsby eller om den selv var nogen Adelby, fra hvilken Serridslev, Solbjerg og Valby var Torper 1). Saa tidlig vi kan vide noget, havde Staden temlig udstrakte Jorder, der idetmindste udenfor Vesterport gik langt hinsides St. Jørgens Sø og sandsynligvis paa de andre Sider ogsaa gjorde dette, i alle Fald omfattede al Jord indenfor disse. Kjøbenhavn var en agerdyrkende By og altsaa en oprindelig Landsby 1).

Et væsenligt Vidnesbyrd herom giver en Tiendeoverenskomst, som i et af Aarene mellem 1178 og 1201 sluttedes mellem Kjøbenhavns Sognemænd og deres Præst, hvorved tredje Delen af Korntienden (altsaa Kirketienden) henlagdes til Frue Kirkes Opbyggelse og Prydelse, hvilket i Forening med ovenstaaende stadfæster den af Dr. H. Rørdam udtalte Mening 2), at Kjøbenhavn var en agerdyrkende By og at den kun da havde 1 Sognekirke. At Frue Kirke allerede har været til før den Tid, men da har faaet sin Bygning af Træ ombyttet med en af Sten, som Dr. L. Helveg i sin Kirkehistorie før Reformationen I. 491 mener, kan være meget sandsynligt. Naar sidstnævnte Forfatter imidlertid fastholder 3), at Kjøbenhavn paa den Tid maa have haft flere Sognekirker, da lægger han navnlig Vægten paa, at Kapitlet allerede omtrent 1209 blev oprettet af Absalons Fftermand paa Bispesædet i Roskilde Peder Sunesen, Biskop 1191 -1214, og at en saadan Indstiftelse maatte være grundet paa flere Kirker i Byen selv. Der vides imidlertid intet andet om Kapitlets Oprettelse, end hvad der omtales i et Andragende fra Biskop Joakim Rønnov til Frederik I, at Biskop Peder af Roskilde "haver funderet 6 Kannikedømmer udi samme Kollegiatkirke paa

__________

1) Jfr. om Stadens oprindelige Forhold Forfatterens Afh. i D. Saml. VI. 289-312 og 2 R. IV. 234-50.

2) Kjøbenhavns Kirker og Klostre S. 8.

3) Kirkehist. før Reformationen II. 1039.


14

de Sognekirker udi Byen og nogle udenfor" 1), saa dette Vidnesbyrd ikke er af de aller paalideligste og maaske kan have Hentydning til Forholdet i en lidt senere Tid. 1313 havde Kapitlet af Landsbykirker Amager, i.e.: Taarnby, Brønshøj og Rødovre; de 2 første af disse var netop dem, som Absalon 1193 fik pavelig Tilladelse til at beholde i sin Levetid, foruden Kirken i Havn. Pavens Brev herpaa har fremkaldt endel Opmærksomhed, da det var fejlfuldt aftrykt hos Thorkelin efter en Afskrift; men i Originalen staar aldeles sikkert 2): ecclesiam de Hafn et de Brunshoga et de Amabe, quas prius castro assignaueras, tue prouisioni regendas committimus; altsaa: "Kirken i Havn, [Kirken] i Brønshøj og [Kirken] i Amager", og af dette Udtryk kan ikke ses rettere, end at det indeholder Bevis for, at Kjøbenhavn ligesom Brønshøj og Amager 1193 hver endnu kun havde 1 Kirke. Afgørende synes ogsaa Tiendeoverenskomsten at være, idet alle Kjøbenhavns Indbyggere efter den ydede Korntiende til Frue Kirke og ikke til andre Kirker; hvis Byen da havde haft flere Kirker, maatte der nødvendig have været Tale om, at disse ogsaa skulde have denne Indtægt. Det synes saaledes at være en afgjort Sag, at Kjøbenhavn, i ethvert Tilfælde da Absalon blev Erkebiskop 1178, kun havde 1 Kirke, idet vi ikke som aldeles uimodsigeligt vil fastsætte dette Forhold for 1193, da Beviset her maaske kunde rokkes og der intet Datum er for Tiendeforeningen. Formodentlig har Absalons Borg og hans Ejendomsret over den nærliggende Landsby med den fortrinlige og nu sikre Beliggenhed, idet en aaben Kjøbstad uden Beskyttelsen af en Borg paa hine Tider ikke vilde kunne bestaa mod Sørøvernes Anfald, fremkaldt en hurtig Bebyggelse af Grunden; og de mange Aar fra 1167 til den Tid Kapitlet blev oprettet, formodentlig over 40 Aar, kan meget godt give Tid baade til Anlæg af en Kjøbstad og

__________

1) Rørdam a. S. S. 39.

2) Kjøbenhavns Dipl. I. S. 3.


15

dennes Fremvækt, saa den har kunnet faa 2 eller 3 ny Kirker i de sidste Aar af dette Tidsrum, da denne Tid netop var den, der fremkaldte Massen af Kirkebygningerne i Danmark.


__________


<-Forrige . Indholdsfortegnelse . Næste->

Opdateret: lør jan 1 15:38:34 CET 2005
Publiceret: lør jan 1 15:38:32 CET 2005
© eremit.dk 2001 - 2010 . Må frit anvendes og citeres med kildeangivelse
Kontakt:

Creative Commons License
Dette værk er licensieret under en Creative Commons Navngivelse-Ikke-kommerciel-Ingen bearbejdelser 2.5 Danmark Licens.

Valid HTML 4.01 Transitional  Valid CSS!
Sidens top