eremit.dk
Sti: Forside > Emneindeks > KD > Bind VIII > nr.68

Kjøbenhavns Diplomatarium

Bind: VIII
Side: 48-63
Nummer: 68


<-Forrige . Indhold . Næste->

68.

26 Okt. 1708.

Forordning om Rasphuset.

Anordning, hvorledes vii Friderich dend fierde etc. allernaadigst ville, at udi Rasphuset her i voris kongl. residentze stadt Kiøbenhafn skal forholdes.

1. Udi Rasphuset skal vere een tugte mester, som maa være gift og skal alletider boe udj huszet, dernest een undertugtemester og een portener, diisligeste een spiisemester, gift eller ugift, som hannem self lyster, og skal alle de have deris værelszer udi huszet. Saa skal der og være een skolemester, som vel kand boe uden huset, men paa sin bestemte tid og time sig der skal lade finde, sin forretning at oppasze. Og skal alle disze staa under tugtemesterens befaling, hannem ære og adlyde udi alle ting som sin øvrighed, under straf som ved bør. Til hvilken ende alle betiente, undtagen spiisemesteren og hans folk, af hannem maa antages, naar de tilforn for de committerede over de fattige ere præsenterede, af dennem approberede og udi deris bog for saadan tieniste og dend løn, som dennem skal gives, ere indskrefne, men med spiisze-mesteren skal de fattige directeurer, som hannem antager, saavel om spiszningen som og om tvætten og rygten effter een visz contract og taxt accordere.

2. Tugtemesteren, som huuset skal forestaa, skal holde rigtig mandtal over de, som til arbeyd indsettes, ved dag og datum, hvad

VIII s.48

heller det scheer efter øvrighedens befaling eller og effter nogen dom, hvilke domme og befalinger hand til sig tager og udi god forvaring giemmer. Dernest skal hand have indseende icke alleene at een hver af betienterne deris gierning med fliid og troskab forrette, men end og at de indsatte bliver strengeligen holdte udi ave og til arbeid, saa at de ey ere ørckesløsze tiere, end deris roe timer falder, til hvilken ende hand skal beskikke een hver sit arbeid, saa meget hand hver dag skal arbeide. Hand skal og beskikke een hver sit sted, hvor de skal have deris blok at sauge og raspe paa, som bør vere udi een dertil udi huuset indrettet stoer blocke stue, hvor blokerne rundt omkring skal saaledes sættes, at dend eene ey staar dend anden udi veyen, og skal hand alletid have omsorg for, at deris verktøy saavel som rasper og blokker ere i dygtig og forsvarlig tilstand, at arbeidet icke derover skal sinkkes og opholdes, saa og deraf alletiider at have noget udi forraad at forsyne arbeidet med, naar nogen brøstfeldighed kunde falde paa det, som bruges, paa det de, imidlertid det brodne til rette flyes, ey skal vere ledige.

3. Tugte mesteren skal have indseende med spiisemesteren, at hand alletider ikke alleene haver god forraad i huuszet af alle de slags victualier, som til de jndsattes spiise fornøden giøres efter dend af directeurerne med hannem oprettede contract og spiisze ordning, men end og at de alletiider gode og sunde forvares, og at de ey blive fordervede eller raadne. Desligeste skal hand flittig tilsee, at de blive vel kaagede og reenligen med handlede, saa at de jndsatte ey have aarsage at klage. Till hvilken ende hand hver maaltids tid, naar madden bliver opgivet, self skall være udi køkkenet og tilsee, at det er, som det bør at være, saa og at een hver blok faaer sin rette deel og portion, desligeste karene, bakerne og skaalerne, hvor udi madden opgives, ere vel reene, skurede, skrabte og hvide, hvilke skal vere nummererede tillige med blokene, saa at een hver block har sine visze kar at æde af. Tugtemesteren skal og udi blocke-stuen lade ophænge een tafle med spiisze-taxten og ordningen til de jndsattes effterretning, saa at de kand vide, hvad de skal have, og hvorfor de skall arbeide. Og saa fremt nogen klage over spiiszningen skulle komme og det saaledes skulle befindes ved dend visitation, som der over af de committerede over de fattige dagligen anordnes bør og skal skee, da skal hand ligesaavel som spiisze mesteren derfor stande til rette, saafremt hand befindes med hannem at see igiennem fingere, og derfor anses første og anden gang med dobbelt saa megen penge mulct til huuszet, som dend paa klagede portion sig kand be-

VIII s.49

løbe, effter de committeredes got findende og kiendelsze, som hannem udi hans løn skal afkortes; men skeer det tiere, da skal de committerede det for directeurerne angive, som hannem efter sagens beskaffenhed skal ansee og straffe. Og maa hand ingenlunde enten hemmeligen eller aabenbare med spiiszemesteren interessere, saa fremt hand ey vil miste sin bestilling og have alt, hvis hannem paa hans løn resterer, forbrudt.

4. Tugtemesteren maa icke tilstæde de indsatte at faa enten meere eller andet at æde og dricke end effter dend anordnede spiisze ordning, under een rixdalers straf til huszet, ey heller maa hand selv, langt mindre tilstæde de andre betienter at falholde udi huszet enten for de indszatte eller andre udi huset nogen slags æde eller dricke-vare, i hvad navn de have kand, under straf effter de committeredes sigelse. End tilstæder hand de andre af betienterne saa som under-tugtemesteren, spiisemesteren eller deszlige at giøre det, eller og hand seer igiennem fingre med dem udj saadan gierning, da straffes hand iligemaade effter de committeredes gotfindende. Men kan hand fornemme under-tugte-mesteren, porteneren eller gaards-karlen udi saadan hemmelig forseelsze, da skal hand uden ringeste forskaansel strax gienne dennem af deris tienniste og viise dennem dørren; men er det spiise-mesteren, som derudi forseer sig, da skal hand, under straf som under forrige tredie articul meldt er, det for de committerede strax angive, som det siden directeurerne til videre dom og kiendelse haver at give tilkiende.

5. Tugte-mesteren skal og aarligen af de middeler, hannem dertil af directeurerne eller de committerede over de fattige gives, indkiøbe og forsyne de indsatte med nødtørfftige klæder af uldet og linnet, som skal bestaae af een vadmels kiortel, et par vadmels buxer, een vadmels undertrøye, een ulden hue, toe par strømper og 2 par skoe, saa og fiire skiorter og fiire halsklude. Desligeste skal hand have opsyn med spiisemesteren, at hand efter dend foreening, som med hannem af directeurerne er slutted, forsyner de indsatte i det ringeste hver ottende dag med reene linklæder. Og bringer nogen af de indsatte senge-klæder med sig ind, da skal hand befale undertugtemesteren eller porteneren at have til syn dermed, at de blive conserverede, ikke alleene med at reen holdes, men end og at de om sommeren bliver udlagt udi soelen og vinden, naar veyerliget det tillader, saa og at de bliver flickede og bødte, naar de det behøver. Men bringer dend indszatte ingen seng med sig ind, da skal hand lade hannem forsyne med et decken at have over sig og een straa-

VIII s.50

sek til at have under sig med reen halm udi, saa tit det behøves, at derved ingen sygdom eller fuul stank foraarsages, indtil dend indsatte self fortiener sig saa meget ved sit arbeide, at hannem een god seng kand forskaffes, hvilken seng siden, naar dend indsatte kommer ud, skal blive ved huuszet, men de senge, som de indsatte indbringe, skal følge dennem ubehindret, naar de igien udkommer. Til hvilken ende hand udi hans mandtals bog ved dend indsattes navn skal indføre, hvis hand bringer med sig, og det for de committerede anviise, som in margine antegner, at det for dennem er anviist.

6. Hand skal alle tiider, natt og dag, holde porten og døren for Rasphuuszet tillukte, saavel dend, som gaaer ud til gaden, som dend, der vender indtil gaarden. Og maa hand ingen tilstæde at indlukkes udj gaarden til de indszatte, og om endskiønt nogen haver noget med dennem at tale, skal hand forbyde porteneren ey nogen at indlade, førend hand deris ærinde for tugtemesteren haver angivet, og hvis tugtemesteren ey er tilstæde, da for under-tugtemesteren, hvilket dog tugtemesteren ved hans jndkomst strax skal tilkiende gives, hvorfor een af dennem altid i huuset bør være tilstæde. Og dersom dend tilstæde værende da befinder saadan ærinde at vere af dend vigtighed, at det bør eller maa bestilles, da skal hand enten self eller under-tugtemesteren lade det forrette. End hender det sig, at nogen af nysgierrighed eller couriøsite begierer at vil see dend tugt eller ave, som der holdes inde, da maa hand det tilstæde, men da skal tugtemesteren enten self eller under-tugtemesteren følge dem omkring og forbyde dem at give de indszatte noget, men der imod skal hand præsentere dennem een bøsze, naar de indkomme, at de derudj kand give, hvad dennem got siunes, hvilken fattiges bøsze directeurerne eller og de committerede alleene bør have at raade over og pengene deraf effter gotfindende distribuere til de jndsattes nytte. Tugtemesteren og ingen anden skal have nøglen til de jndsattes huller, og maa hand ingenlunde tilstæde, at dørrene maa aabnes, uden naar fornødenhed det udkræver, da enten hand self eller undertugtemesteren skal være tilstæde og see til, naar de blive aabnede, at de igien blive vel tillukte.

7. Tugtemesteren maa ingenlunde tilstede de indsatte at have jld hos sig inde ved blocken, ey heller at smøge tobak uden i deris roe timer ude i gaarden, som vel bør vere indhegnet og bevaret, dog at dend saaledes indrettes, at tugtemesteren altiid kand have dem under opsigt. Langt mindre maa hand tillade dennem at have lysz hos sig, men om vinter aftener og morgener, naar det er mørkt og

VIII s.51

de ey lengere kand see ved dags lysz at arbeide, da skal hand lade sette udi blokestuen saa mange dertil beqvemme lygter, som giøres fornøden, med glasz for og med lamper udi, hvilke saaledes skal vere giorte og satte, at de jndsatte dennem ey kand tilkomme, langt mindre dennem oplucke eller omstøde. Og skal samme lygter hver afften og morgen, naar de af porteneren ere udsluckede, til hannem indbæres. Serdeles skal hand self hver afften kloken 9, naar dend første visitation af under-tugtemesteren er skeed, gaa omkring og i det gandske huus visitere og nøye tilsee, at ingen haver lysz, fyrtøyg eller tendte piber hos sig i hullerne.

8. De værelszer, som ere oven paa, skal tugtemesteren see til, at de effter directeurernes anordning blive vel forseete med dygtige mestere af det slags handtverk, som effter directeurernis got findende anordnes der at indrettes for at lade løsze og modtvillige drenge børn lære, som paa gaderne optages, eller og som udi det tilforordnede Børne huusz enten ikke maa indtages eller og der inde ikke vil giøre got og derfra indsendes. Desligeste skal hand have indseende med mesterne, at de lære børnene deris handverk til gavns, og at de holde dem stedse udi god ave og arbeide, og naar de ere forsømmelige, dovne, modtvillige og onde, at de da bliver afstraffede. Saa skal hand og have indseende med dend forordnede skoelemester, at hand kommer sine visze timmer om dagen og lærer dem deris cathechismus og anden gudsfrygt, desligeste at de holde deris morgen og afften bønner og lovsange, saavel som og at de effter spiisz-ordningen nyde deris rigtige deputat, desligeste at de med tvæt, rygte og andet fornødent effter dend anordning, som derover af directeurerne bliver giort, vorder forsynet.

9. Tugtemesteren skal have god agt paa vægten, som udi huset alletider skal være og henge udi et sært der til indrettet værelse indslutted, hvortil hand skal have nøgelen, og skal samme vægt vere fuldkommen og bestaa af alle slags punde vægt fra halve skippund ned ad til et fierding pund, som staden skal bekoste og siden, naar det for slides, lade igien reparere eller og paa nye forsyne. Og skal samme vegt, saavel bilancerne som punderne, hver fierding aar af de committerede visiteris, om dend er iust, som den skal og bør at være.

10. Hand skal og have god tilsyn med bingerne eller og pak-tønderne, hvorudj raspningen skal legges, naar dend er veyet, at de ere tørre og veltætte, og skal hand alletider bruge een bing eller pack-tønde til et slags og ey tilstæde, at anden farve der udi bliver

VIII s.52

kast end dend, som fra første begyndelsze derudi haver veret lagt, saa fremt hand ey vil være ansvarlig til ald dend skade, derved kand foraarsages. Til hvilken ende hand self skal være til stæde, hver gang noget enten ind- eller udveyes, og skal der ikke alleene være laas og luckelse for samme bingkammer, men end og for hver bing eller pack tønde, som hand alle tider skal have udi god forvaring, og ey tilstæde nogen at komme der ind, uden hand self er hos.

11. Hand skal holde rigtig bog over hvis træer, som hannem bliver leveret, hvilchet hand ved vegt skal annamme. Og maa hand af leverandeurerne intet træ annamme, uden hvis tørt og reent er, uden sand eller anden skarn, som vegten kand betynge, ey heller maa hand annamme noget med barck paa, med mindere dend ligesaavel kand tiene og nyttes, naar det er raspet, som træet i sig self. Og skal hand, naar hand ved tiiden og erfarenheden har faaed fuldkommen kundskab om dend tara, som falder ved raspningen, imod det, som brutto leveres, det til directeurerne angive, som self med leverandeurerne eller kiøbmændene har at udreigne samme tara og det med dennem at reglere. Saa skal og tugtemesteren lade legge en hver leverandeurs træ a parte eller og det nummerere.

12. Jligemaade skal hand holde bog over hvis, som hver gang leveres til hver par af de indsatte at raspe, saa og hvor meget de der af raspet tilbage hver middag levere, og der effter skal hand giøre een udreigning paa, hvor mange pund raspet træ af hver slags effter sin haardhed, dyd og priis der skal regnes om dagen imod dend omkostning, som paa een af de jndsattes kost, klæder og anden fornødenhed kand anvendes, effter dend anordning, som de fattiges directeurer saavel paa spiiszningen som anden underholding giøre. Og skal hand hver dag efter spiiszningen kalde hver een af de jndsatte for sig ved vegten og der giøre afreigning med hannem udi under-tugtemesterens overværelse om, hvis hand fra dend eene middag til dend anden meere end hans foreszatte dags-verk har arbeidet, og saadant skiære paa karstok, som hand skal give hannem og vere indrettet til 10 pund og der under til et fierdings pund. Naar dend er fuldskaaren, skal der giøres afreigning med hannem og paa samme afreigning gives hannem een general kaarstok, hvor paa skrives dend forriges summa. Og skal saadan karvestok continuere tiid fra tiid, indtil hans tiid er ude, at hand skal udlades, da hannem hans fortieniste skal gives udi reede penge. Jmod disze karvestocker skal tugtemesteren holde rigtig bog, som af de committerede hver maanet skal igiennemsees og examineris.

VIII s.53

13. Hand skal og holde rigtig bog over ald husets verktøy samt boeskab, saavel det, som hannem nu nyt leveres, som og hvis, som hereffter giøres, deszligeste over hvis reparation, som derpaa giøres, og saafremt noget skulle af ælde eller brug forverres eller formindsches, da give det tilkiende for de committerede, at de det efftersee, om det kand vere meere brugeligt eller ikke, førend det bliver gandsche casseret, og af dennem derpaa tage beviis.

14. Tugtemesteren skal og holde flittig bog over de materialier, som til de øverste verelser at arbeide udleveres, og det ved vegt og maal. Saa skal hand og, naar arbeidet ferdig leveres, giøre regnskab og afreigning med mesterne saavel om arbeidet self, om det svarer imod materialernis jndtegt, saa og om arbeids lønnen, effter dend accord, som med dennem enten af directeurerne eller og af de committerede er sluttet.

15. Tugtemesteren skal tiltenkt være at have sine regnskaber ferdige tvende gange om aaret, nembl. hver paaske og hver Michaelis, da de af directeurerne skal igiennem seeis, mangles og siden, naar de af hannem for alleting ere fornøyede, qvitteris.

16. Under-tugtemesteren skal gaa tugtemesteren til haande udi de forrettninger, som tilforn ommeldt er, og ellers udi alleting, som hand hannem anbefaler, særdelis ved vegten, saa og optelningen af alle materialier, som udi huset indleveres. Hand skal alle tiider see til med de jndsatte, at de ere flittige i deris arbeide, og have opsiun med dennem, at de ingen modtvillighed drive eller nogen opsetzighed begynde, visitere flittigen deris huller og blocker, dørrene og vindeverne, at de ey nogen steds practicere at vil udbryde, see til, at deris verktøy er dygtigt og skarp, og naar noget fattes, da at melde det an for tugtemesteren og levere dennem andet i dets stæd igien. Hand skal og tillige med tugtemesteren alletiider vere tilstæde hos spiszemesteren ved kostens udreigning og spiiszningens uddeeling, naar dend er kaagt, for at see til, at een hver nyder sin rigtig portion effter spiisse ordningen, og at maden reenlig og vel er tillauget. Saa bør hand og ligeleedis at have opsigt med øllet, at det er forsvarligt og reensmagende, ey raadet, suurt eller ilde kaaget, deszligeste at de jndsatte faaer deris rigtige maal, og at karrene ere reene, og skal hand følges med, naar een hvers portion saavel af mad som af drikke de indsatte bliver tilbaaren. Om vinteren udi de mørke morgener og afftener skal hand i rette tiid beskikke et hvert stæd sit lysz og løgte (som i den stoere block-stue, hvor de jndsatte effter dend 2den articul, som før er melt, bør sidde tilsammen, skal

VIII s.54

ophænges) og igien passze paa, at de og udi rette tiid bliver udsluckte. Saa skal hand og hver afften een halv-time, effter at de ere udslukte, og naar alle ere gaaen til seng, visitere et hvert stæd udi det gandske huusz, om der nogen stæds findes jld eller lysz. Jligemaade skal hand tilholde de jndsatte, at de paa visze tiider om dagen feye deris kammere og huller og dennem for ald ureenlighed saavel som og for støv og spindelvæve rense, saa og kamerne og hullerne hver ottende dag at smøge med malurt, enebær-riis eller andet deslige, som hand skal forskaffe dennem. Hand skal og see til, at drengene bliver rygtede og holdte reene for saaer, utøy og andet. Jligemaade skal hand have tilsiun med spiiszemesteren, at hand effter sin accord forskaffer de jndsatte hver ottende dag deris reene linklæder, og at de forsvarligen ere toede, saa og at hand lader deris linklæder bøde og flicke, naar fornøden giøres. Til hvilken ende hand og skal vere tilstæde, naar det ureene linnet til tvætten udleveris, og naar det igien reent annammes. Saa skal hand og flitteligen visitere alles klæder og senge, om de ere reene, eller og om de fattes noget, og giøre anstalt, at de bliver bødte og flickede. Naar nogen af de jndsatte bliver udlat enten udi hans roe-timer eller og, naar nogen fornødenhed det udkræver, da skal hand baade lukke dem ud og passze paa, at de igien til rette tiid indkommer, og see til, at laaszene fast blifver foreslagne. Naar nogen formedelst begangen forseelse skal pidskes eller huden skal afslides enten paa benken eller ved pælen, effter de committeredes kiendelsze, som bør skee publique paa det stæd, hvor de samtlige sidde og arbeide, da skal hand over saadan iustice holde og see til, at dend ikke alleene bliver exeqveret, men end og at alle de jndsatte hver af sit hull paa dørene og drengene af deris kammersze see der paa for et exempel og afskye. In summa hand skal passze paa ald dend orden og skik, som der inde skal holdes, og ald den u-orden og uskik, som der inde kand forefalde og passere, skal hand strax give tugtemesteren til kiende, at det kand blive rettet og straffet.

17. Spiiszemesteren skal effter dend med directeurerne giorte contract og accord ikke allene udi rette tiide forskaffe sig forraad af alle slags fornødene victualier, som ere sunde og gode, men hand skal end og alletiider see vel til, at de icke forderves eller forraadne, saa fremt hand ey, naar tugtemesteren der paa finder mangel eller og der paa af de jndsatte med billighed klages, vil stande derfor til rette effter de committeredes kiendelse. Hand skal og tillige med sine folk handle maden reenligen og tilbørligen, saa at dend bliver vel

VIII s.55

kaagt og tillavet, saa og have dend ferdig til rette tiid, naar det ringer til maaltid at opskaffe. Over jldebranden skal hand have god tilsiun og vere sparsommelig, saa og dend i rette tiider andtende og slukke. Karrene og bakkerne skal hand strax effter hver maaltid lade toe, skure og skrabe og hver støcke lade opsette paa sit stæd, saa at de ere reene og tørre til dend tiid, de igien skal bruges. Jligemaade skal hand og lade holde kiøkkenet og kiøkentøyet hver dag nett og reent. Hand skal og alletiider skaffe got vel kaaget og reen smagende øll, og som ey er suurt, og maa hand ey give nogen af de jndsatte noget at drike imellem maaltiderne, med mindre det dennem formedelst stor tørst af tugtemesteren bevilges, og da maa hand ey give dennem meer, end hvor med de saadan deris tørst kunde slucke, hvilken uden tiids skienkning hand rigtig skal opteigne og af tugtemesteren lade strax attestere, som det de jndsatte igien udi deris arbeid skal kortes. Tobak maa hand ey heller give nogen meere end sin rette tillagde andeel, som dennem hver morgen ved deris fro-kost skal leveres, men vil nogen have meere, da, naar det af tugtemesteren tillades, maa det vel skee, og skal hand iligemaade opskrive det til afkortning udi deris arbeide, som tilforn om øllet meldt er. J det øvrige maa hverken hand eller hans folk have noget at selge i huuszet, langt mindre maa hand eller de have nogen samqvem med de indsatte, under dend straf, som af de coramitterede der paa siges, naar de derudi betrædes, hvorfore hand og self med sine folk derudi skal have skarp indseende, saa fremt hand ey tillige med dennem vil ansees, om hand befindes dermed at være forsømmelig.

18. De folk, som hand efter contracten er pligtig at holde til tvætten og til de indsatte børn at rygte, skal hand tilholde, hver dag paa dend time, de af tugtemesteren anbefales og foresettes, at være tilstæde og børnene rygte, naar det fornøden giøres. Særdelis skal de hver søndag morgen tage saavel deris som de jndsattes ureene klæder fra dennem, som skal vere nummererede og merkede, og give dennem reene derfor i stæden. Og skal tugtemesteren inddeele saavel børnene som de indsatte iblandt dennem, at een hver kand vide sine at opvarte. Og skal de, hvergang de annammer det ureene, saa og hver gang de det reene bringe fra tvetten, levere det til under tugtemesteren og hannem derfore giøre regenskab, desligeste naar de det skal toe eller børnene skal have reent, det igien af hannem annamme, hvorfore de til hannem skal giøre regenskab. Bortkommer noget, eller og tvætten ey er saa forsvarlig og upaaklagelig, som det sig bør, eller og de ey levere klæderne vel tørre fra sig, da skal

VIII s.56

under-tugtemesteren det strax for spiisemesteren angive, som hannem derfor for tugtemesteren skal stande tilrette og ikke alleene lade tvætten giøre om igien, men end og svare til det bortkomne, hvilket hand igien maa søge hos sine folk, paa hvad maade hand best ved og kand. J det øvrige skal spiisemesteren alvorligen tilholde sine folk, at de ingenlunde opholde sig udi huszet lengere, end de der have at bestille, langt mindre at de have nogen samqvem med børnene eller de jndsatte, videre end dennem er tillatt. Hvormed og saavel under-tugtemesteren som og porteneren skal have god indseende.

19. Porteneren skal med dørrenis og portens aabning forholde sig, som udi dend 6 articul tilforn er meldt, men som hand des foruden bebyrdes med mange forrettninger, saa skal hannem een underportener eller gaards karl adjungeris. Naar nogen indlukes, skal porteneren henge nøglen ind hos tugtemesteren, hvor hand dend har annammet, og ellers passze paa, at de ingen samtale eller samqvem have med de jndsatte, og naar de vil tale med børnene, da, naar det af tugtemesteren bliver tilladt, skal hand melde det an for deris mester, at det skeer udi hans oververelse. Hand maa ey heller tilstæde, at de bliver lengere der inde, end de deris ærinde forrette, men dennem strax igien udlucke. Hand skal ringe kloken, hver gang dend skal ringes til arbeide, til bøn, til spiiszning, til lovsang, til prædicken og til sengs. Naar nogen skal straffes med piidsk eller riis, da skal hand saadan execution forrette. Hand skal tænde lyszene og lygterne og dennem hver paa sit stæd udi rette tiid sette, saa og dennem udsluke, naar tiid er. Hand skal hugge brende og bære jldebranden til kocken og andensteds, hvor det behøves. Gaarden og gaden skal hand feye og reenholde. Naar de jndsatte ringer, da skal hand fornemme, hvad de vil, og give under-tugtemesteren det tilkiende. Ellers skal hand alletieder pasze paa gaarden, og om hand fornemmer ringeste u-orden, da at give det tilkiende for under-tugtemesteren og ellers forrette alt, hvis tugtemesteren og under-tugtemesteren hannem anbefaler.

20. Naar nogen bliver indszat udi Rasphuszet, vere sig effter dom eller øvrighedens befaling, da skal hannem strax anviises sin blok, som hand skal arbeide ved, og leveris sin raspe og kurv og der hos siges, hvormeget hand om dagen skal raspe af hver slags træ for sin føde og underholdning. Dog skal der bruges dend moderation med dennem, som først indkommer, at nogen mindre vegt af raspet træ dennem gotgiøres imod een heel dags kost de første fiorten dage,

VIII s.57

end forordnet er, indtil de blive vandte der til. Hvilket tugtemesteren dennem skal foreholde, at de hver dag deris vegt formeere, indtil de faa deris rette qvantum. Og skulle hand imidlertid befinde, at dend jndsatte een dag slumper til at faa meere, end hannem foresat er, da schal hand tilholde hannem, dend anden dag at forskaffe meere, saa at, om hand kand forskaffe sit rette qvantum, førend de fiorten dage ere forbj, saa skal hand blive derved.

21. Udi de første otte dage, at regne fra dend tiid, nogen bliver indsat, skal hand have fri-kost, men saa skal hand derimod fortiene det, hand der effter skal fortære, og det saaledes dag fra dag continuere, og regne dagen fra middag til middag igien.

22. End hender det sig, at der er ulige par af de jndsatte, saa at dend, som sidst kom, ey kand faa staldbroder med sig ved blocken, da skal dend settes ved dend blok, som er dertil indrettet med den machine, som hand skal have hielp af. Saa skal hannem og gives det blødeste træ at raspe og dend letteste raspe at føre.

23. De indsatte skal være ved deris blok om sommer-morgenen, som skal regnes fra 11 martii til 11 octobris, kloken 5 og om vinter morgenen kloken 6, da der ringes med kloken, indtil kloken syv, da dem skal gives deres frokost. Een halv time derefter, da kloken ringer, skal de begynde deris arbeid igien og fortfare, til klokken er elleve, da der skal ringes til middags maaltid. Derefter maa de have deris roetime, indtil klocken ringer et, da de igien skal gaa til blokken og arbeide, hvad heller det er sommer eller vinter, til kloken er sex, da det ringes af arbeide og til aftens mad.

24. Vil nogen arbeide sine roe timer, da stande det dem frit for, men hender det sig, at dend eene vil vere flittig og fortiene noget mere end føden og underholdningen, og hans staldbroder vil vere lad og modtvillig i at staa hannem bie, da skal tugtemesteren og under-tugtemesteren, naar det for dennem klages, først med det gode see til at overtale dend lade til flittighed, og dersom det ey kand hielpe, da skal de fordeele de flittige sammen, at de dovene og lade kand være for sig self. Hvorfore de begge daglig dag skal flittig give agt paa een hvers arbeid, at de kand kiende dovne og duelige fra hin anden.

25. Hvis nogen af de jndsatte arbeider meere, end hannem er foresat, skal hannem a parte betales effter dend taxt, som der paa af directeurerne og de committerede over de fattige sat vorder, naar hans kost og underholding først fradrages, og skal saadan profit skiæres paa hans karv-stock, som tugtemesteren skal give

VIII s.58

hannem, som tilforn udj næst foregaaende 12 art. sagt er, hvilken karv-stok dend jndsatte self maa giemme, og naar hans tiid er ude, saa at hand maa udslippe, skal hannem saadan profit imod qvitance betales af tugtemesteren, saa fremt hand ey noget deraf tilforn har oppebaaret.

26. Vil nogen af de jndsatte ey arbeide, men anstiller sig modtvillig og doven, da skal hannem ey heller gives at æede, men hand skal spiises med vand og brød og derforuden have hug af pidsken første gang, men anden gang skal huden slides af hannem ved pælen med skarp-riis, indtil hand giør got.

27. Forderver nogen af de jndsatte raszpningen af modtvillighed med at komme vaadt der paa, sand eller andet der iblant, eller og hand øder eller spilder noget paa gulvet, da skal hand ikke alleene miste sin hud paa pælen, men end og straffes paa vand og brød udi 1, 2, 3 dage effter skadens beskaffenhed, og derforuden skal ham legges meere arbeid paa om dagen, indtil skaden, som hand har giort, kand blive betalt. End skulle nogen af forsetlighed bryde sit verk-tøy i stykker, da bør hand det og igien udi hans roe-timer at fortiene effter de committeredes gotfindende og derforuden straffes med riisz ved pælen effter sagens beskaffenhed.

28. Bliver nogen ved dom eller øvrigheds befaling indsat udi Rasphuuszet, og hand kand noget handverk, hvorved ingen jld skal handles, saa at hand kand arbeide for een mester, da maa saadan een tillades at drive sit handverk der inde i stæden for at raspe, og skal da dend samme efter directeurernes og de committeredes taxt foresettes, hvor meget arbeid hand hver dag for kost og anden underholdning skal ferdig skaffe. Saa maa og saadan een gives nogle af de fattige drenge til at oplære udi sit handverk.

29. De jndszatte, som arbeide udi een stoer stue tilsammen, bør om morgenen, førend de begynder deris arbeide, at holde morgen bøn og om afftenen, før de spiszer, afften bøn alle paa een gang der tilsammen, hvilchet under tugtemesteren og porteneren skal give agt paa. Og de, som forsømmer det om morgenen, skal miste deris fro-kost, og de, som forsømmer det om afftenen, skal miste deris tobak dagen nest effter. Jligemaade skal de og tilholdes, een og anden christelig psalme siden om dagen at siunge, hvilket saavel tugtemesteren som under tugtemesteren og porteneren alle tiider, naar de komme i gaarden, skal paa minde og formane dennem til og særdeelis give agt paa, hvo af dennem sig anstiller meest gudfrygteligen, paa det at, om det kunde hænde sig, at nogen kunde

VIII s.59

beviises nogen naade med at forkortes deris fengsels og tvangs tiid, eller og de udi andre maader kunde med nogen mildhed og forskaanszel ansees, at da saadan deris skickelige forhold der til kunde aarsag give.

30. De jndsatte maa ingen banden eller eder, ey heller nogen u-teerlig slem og u-tugtig snack eller sang bruge, hvor paa tugtemesteren, under-tugtemesteren og porteneren jligemaade skal agt give, og naar de det ringeste af saadant kunde høre eller fornemme, da skal de første gang straffe dennem med haarde ord og paamindelszer, anden gang skal de sette dennem udi mulct med 1, 2 eller fleere punds arbeide over deris rette foresatte dag werk. Men fornemmer de, at de giøre det tiere af een letfærdig vane og modtvillighed, da skal de pidskes eller miste deris hud ved pælen.

31. De indsatte maa ingenlunde kives eller skiendes eller skielde hin anden, men de skal imellem sig selv leve fredsommelige, saa fremt de ey enten vil pidskes eller og straffes ved pælen. End give de hin anden næve hug eller de haar-drages, da bør de committerede derudi kiende og dømme.

32. Udj et hvert hull skal der være et senge stæd og een benck, og veggene skal vere forsynet med kraage og hager, hvor paa de indsatte kand henge deris klæder, saafremt de ey self have bommer eller andet at forvare dennem udi. Paa hver af hullerne maa være et aabet vindeve, som vel med tette og stercke jernstænger skal vere forvarede og med træluger uden for forsynede, som om natten og ellers, naar de jndsatte det begierer, kand luckes. Dørene skal vere vel forvarede og sterke, med stang og laas uden for, og paa dørren skal der vere et hull saa stoer, at dend jndsatte der igienneni kand reckes, hvis fornødent er. Hvilke huller de jndsatte self hver dag skal holde reene og serdeelis gulvene, at de ere tørre. Ved hver dør skal der og være een kloke, som de jndsatte maa ringe paa, naar dennem noget fattes.

33. De børn, som i næst foregaaende 8 art. ommeldes, maa ey indtages, førend de ere i det ringeste 14 à 15 aar, at de ere saa sterke, at de strax kand settes til det handverk, som udi huset er etableret, hvilke skal holde deris verk-, roe- og spiisze-timer samt morgen og afften bønner lige med de jndsatte, naar det ringer. Hvor med mesterne skal icke alleeneste have indseende, men end og undertiiden paa verk-stæderne holde dem til sang og guds frygt og self derudi gaa dennem for med et got exempel. Om onsdagen og løverdagen efftermiddagen skal dennem af skoelemesteren læris deris

VIII s.60

catechismus og børne lærdom saavelsom om søndagen effter middag fra kloken 2 til 4 à 5 slet, ligesom de ere mange til. De, som kand læsze, skal een effter anden skifftes til hver søndag baade for og efter catechizationen, saa og hver middag effter maaltid og hver afften, naar der holdes bøn, at læse et capitel eller tu udj bibelen, og skal de efter læszningen af mesterne examineris, om de vide noget af det, de have lært. Derforuden skal mesterne have flittig indseende med dem, at de ey drive nogen utugt og modtvillighed enten i gierning eller i ord, og saa snart hand noget saadant hos dennem fornemmer, da give det an for tugtemesteren og under-tugtemesteren, som effter forseelsens beskaffenhed skal ved porteneren lade dennem straffe paa benchen med riis. Saa skal og indrettes een a parte gaard eller plads, hvor drengene i deris roe-timer kand gaa og røre sig.

34. Disze drenge skal self holde sig reene og rygte sig, hvilket mesterne skal holde dennem til udi deris roe-timer, saa som de ere saa gamle og stoere, at de det nok self kand giøre. Deris klæder, saa vel uldet som linnet, skal dennem gives frit det første aar, ligesom de andre jndsatte og ligesaa meget af hvert slags, men siden skal de self fortiene dennem paa verkstædet.

35. Begierer nogen forældre, at deris ulyddige og ryggesløsze sønner maa udj Rasphuset indsettes, da maa de icke indtages, førend de af de committerede over de fattige ere blevne vel examinerede, om til saadan begiering haves skiellig aarsag eller ikke, og at forældrene ey giøre det af nogen utidig ivrighed eller ondskab. Befindes det da, at børnene fortiene saadan tvang og ave, da skal der betinges med forældrene, hvad de skal give til huuset for deris kost, klæder og lære, og hvorlenge de skal være der. Men har forældrene ey self raad der til, at de kand betale det, da skal de committerede dog dennem imodtage, naar de deris føde nogenlunde kand fortiene. Ere børnene saa gamle, stoere og sterke, at de kand løffte dend mindste og letteste saug, da skal de raszpe. Men dersom forældrene begierer, at de maa indsettes paa nogen kort tiid for at tvinge dem fra een eller anden udyd, da skal de betale deris kost og underholdning om ugen med een rixdaler, hvad heller de vil, at de skal arbeide eller icke. Begierer de, at de maa jndsettes paa et kammer hemmeligen uden at komme til de andre eller at vere kiendt, da maa det og tillades. Hvor til à parte kammerser vel forvarede og med bord, stoel og seng forsynede, skal indrettes, og skal da med de committerede betinges, hvad huszet for saadan een skal have, og maa

VIII s.61

hverken tugtemester, under-tugtemester, spiisemester, portener eller nogen giøre saadant rygtbar, under straf effter de committeredes kiendelse.

36. Om søndagen og fæstdagene skal ald arbeid udi Rasphuset hviile, og da skal der af dend dertil beskickede fattiges præst holdes høymæsze med sang og prædicken paa det største kammer, som der til er indrettet, hvor tugtemesteren med alle folkene, mesterne og børnene skal forsamles, og skal præsten alle tiider udi sine prædickener foreholde børnene deris forrige udyd og ørckesløshed og formane dennem til guds frygt, duelighed og flittighed, saa og at sky ald last og udyd. Dereffter skal hand og holde prædicken for de jndsatte udi bloke-stuen, hvor de alle kand forsamles, og dennem paa samme maade foreholde deris forrige ugudelige og u-skickelige forhold og ørckesløszhed, hvorfore de nu straffes, formane dennem til guds frygt, daglig morgen og afften bøn og sang, saa og til lydighed og ærbødighed imod deris øvrighed, særdeelis at de vogte sig fra eeder og bander, skienden og skielden og anden utugtig og uteerlig snack og sang med videre. Om effter middagen, naar det ringer til catechisationen, skal præsten og skoelemesteren være tilstæde og icke alleene underviise og examinere børnene udi deris gudsfrygt og børnelærdom, men de skal og skifftes til at underviise de jndsatte derudi. Saa skal de og læse nogle capitler for dem af bibelen og det eenfoldige og kort for dennem forklare. Præsten skal og eengang hver fierding aar advare betienterne, de voxne børn og de indszatte, naar de skal indstille sig til herrens nadvere, hvorom de søndagen tilforn skal advares, og i samme uge skal hand om onsdagen holde for dem een pøenitentze og bededags prædicken, lære og underviise dem at fortryde deris synder, og at de søndagen nest efter bereede sig til sacramentet værdeligen.

37. Bliver noget barn eller anden af de jndsatte syg, da skal tugtemesteren strax give det for de committerede tilkiende, og skal hand da effter deris befaling lade saadanne indlegge udi een af sygstuerne, som skal være tvende, dend eene indrettet for børnene og dend anden for de jndsatte, hvilken sidste skal være forvaret med dørre og stenger for vindverne, at de ey skal have leylighed til at udbryde. Og skal de committerede icke alleene ordinere noget af de fattiges cassa til børnenes desto bedre forfleigning og opvartning, men de skal end og befalle, at de fattiges medicus og barberer enten self eller og ved deres folk dagligen opvarter de syge og dennem, som een eller anden skade have, forbinde. Og som det er

VIII s.62

venteligt, at de jndsatte, som blive syge, ikke kand paalegges saa sterk arbeid, at de dend paa dem anvendte omkostning og underholdning igien udi deris arbeid kand vinde, saa maa saadan deris forflegning dennem fri af cassen forundes.

38. Naar børnene have udlært det der i huuset beskikkede handverk, vere sig enten af mesterne eller og af dennem, som udi næst foregaaende 28 articul ommeldes, da skal tugtemesteren give de committerede tilkiende, som skal lade saadan een for magistraten paa raadstuen indskrive iblant det laugs eller handverks drenge hos oldermanden, hvor effter hand endnu hos een af mesterne skal tienne for lære et aar og siden udskrives af oldermanden for svend ligesom andre lære drenge. Og maa ingen mester eller svend, under deris laugs-rettes forbrydelse, enten foragte eller bebreyde saadan et fattig barn sin lære, men de skulle agte og ære hannem lige saavelsom de, der hos mesterne i lauget tient og lært haver. Og oldermanden med de tvende ældste mestere i lauget skal, naar drengen indskrives, ordentligen tacke øvrigheden for dend anstalt, der er giort, at fattige børn kand lære noget, hvorved de deris brød i deris alderdom kand fortiene. Til hvilken ende de mestere, som i huuszet bliver antagen til at arbeide, skal indskrives og regnes iblandt stadens laugs mestere.

39. Løber noget barn bort af huset, og være sig, hand enten tager slet inttet, eller og hand enten tager sine egne eller andres klæder og tøy med sig, af hvad navn det end være kand, som hører huset til, da skal saadan et barn, naar det kand opspørges og ertappes, igien indtages og offentligen skarp straffes med riis paa benken og trues, at saa fremt det giør det tiere, skal det, naar det kand igien opsøges, slages udi jern at forblive der inde, indtil det bliver saa voxen og sterk, at det kand raspe, da det skal ved bloken arbeide. Men bryder een af de jndsatte ud, eller og hand ved een eller anden leylighed løber bort, da skal hand, naar hand kand opspørges og paagribes, først miste sin hud ved pælen, siden skal hand slages udi jern fast ved bloken, som hand skal arbeide ved, dernest skal ald hans arbeids løn, som hand kand vinde over sin underholdning, være huset hiemfalden.

Hvor efter de fattiges directeurer og committerede samt alle andre vedkommende betiente sig etc. Givet etc. Kiøbenhavn d. 26 octobris 1708.

Sæl. Reg. XLIV. 658-81.

VIII s.63

<-Forrige . Indhold . Næste->

Opdateret: søn nov 2 11:24:25 CET 2003
© eremit.dk 2001 - 2010 . Må frit anvendes og citeres med kildeangivelse
Kontakt:

Creative Commons License
Dette værk er licensieret under en Creative Commons Navngivelse-Ikke-kommerciel-Ingen bearbejdelser 2.5 Danmark Licens.

Valid HTML 4.01 Transitional  Valid CSS!
Sidens top