eremit.dk
Sti: Forside > Emneindeks > KD > Bind VII > nr.990

Kjøbenhavns Diplomatarium

Bind: VII
Side: 641-654
Nummer: 990


<-Forrige . Indhold . Næste->

990.

22 Okt. 1701.

Forordning om Politiets Administration.

Forordning i trøk om politiens administration.

Vi Friderich den fierde, af Guds naade konge til Danmark og Norge etc., giøre alle vitterligt, at saasom vi fra vores tiltrædelse udi regiæringen allernaadigst haver været betænkt paa, hvorledes politien kunde indrettes, og at ej alene vore kiære oc tro undersatter kunde leve udi en good og ordentlig skik, men end og at bemælte gode skik og orden tilbørligen uden nogens for-urettelse eller gravering kunde blive observeret og handthævet, saa have vi til den ende allernaadigst for got befunden den instruction, som vores elskelig kiære hr. fader af salig og højloflig ihukommelse den 5 septembris anno 1691 for politiemesteren, anlangende politiens administration, allernaadigst haver ladet udgaa, saaledes at fornye, forandre og forbedre, som følger:

Om politiens administration udi almindelighed.

1. Polietiemester skal have tilbørlig opsyyn med, at alle forordninger, politien vedkommende, som hannem under vores cancellie-

VII s.641

segl enten allerede tilskikkede ere eller herefter tilskikkede vorder, af alle og en hver uden nogen persons anseelse allerunderdanigst efterleves.

2. Een gang om ugen, nemlig om tiisdagen, eller om den paa en hellig dag indfalder, da næste søgnedag efter, paa det der til paa Kiøbenhavns raadstue forordnede stæd, om sommeren til otte slæt, om vinteren til ni slæt, skal holdes en politie-ræt, hvorudi skal være een af vores geheime raad som præces, een af vores admiraler, een af guarnisonen commanderende høj officerer, een af hof-rætten, een af admiralitets-rætten og een af magistraten, som vi dertil allernaadigst ville beskikke, saavel som og een af de to og tredive mænd, som af dennem selv aarligen der til maa udnævnes, hvilke skulle afhandle hvis sager, politien angaaende, kunde forefalde, hvor og en hver, som noget kunde have at klage, deres anliggende skal forebringe. Herforuden skal og vores politiemester, eller og i hans fraværelse eller lovlig forfald den hannem, af os beskikkede fuldmægtig, sidde rætten saa længe sagerne forestilles og ageres; men naar sagerne ere af begge parter til ende bragte, at de ere blevne udviiste, da maa hand inden lukte dørre give tilkiende hvis hand udi sagen kand have at sige at erindre, hvorpaa hand sig strax af rætten, imidlertid af de andre voteres, forføjer, og skal alt hvis, som saaledes udi rætten forrættes, af een vores dertil beskikkede cancellie-secreterer udi een til den ende udi vores cancellie igiennem draget og forsæglet protocolle indføres.

3. Derforuden have vi allernaadigst for got befunden, at der skal være en politie-fiscal, som vi dertil allernaadigst ville beskikke. De andre betiente antager politiemester selv, som af politie-rætten udi eed tages og deres navne udi een dertil indrettet boog antegnes, og skulle en hver af samme betiente have sit visse district her udi staden, ligesom det dennem af politie-rætten hver fierding aar, eller oc saa tidt de nogen omvexling for got befinde, blive anviist, hvor de efter den instruction, som politiemesteren dennem giver og som af politie-rætten er bleven approberet, skulle flittig oppasse og agt paa give, om noget imod politie-forordningerne kand begaaes, hvilket de ufortøvet politiemesteren skulle tilkiende give; samme politie-betiente skal og af politiemesteren gives et vist tegn, som skal være en hviid stok med en haand paa enden, efter den maade som udi politie-seglet findes, hvilken kiæp de hos sig skal bære og fremvise, naar fornødenheden det udkræver. Misbruge politie-betienterne saadant dennem given tegn eller og andre, som ej ere politie-betjente, tilegne sig

VII s.642

samme tegn, da straffes de efter lovens siette boogs attende capitels ottende articul paa deres hals.

4. Befindes nogen imod politie-forordningerne sig at have forseet, og bøderne, som der for i forordningerne ere satte, ej overgaar fire lod sølvs værdie, da maa politiemesteren selv samme bøder uden politie-rættens kiendelse affordre, dog skal hand næste rættes dag derefter give det tilkiende, da dermed skal omgaaes saaledes, som udi næstfølgende articul ommældes. Men falder bøderne højere end fire lod sølv, da skal politiemesteren den skyldige for næste session udi politie-rætten ved fiscalen lade indkalde og tiltale, og hvad der vorder tilfundcn at bødes, skal inden trende solemærker betales, saa fremt den skyldige derfor ej vil ved fiscalen og een af underfogderne udpandtes, hvilket skal stande til løsning udi fire uger og ej længere, men er forseelsen saa stoor eller af den natur, at den skyldige bør arresteres, da, dersom hand er boesat eller og hand kand stille en anden boesat mand til borgen for sig og sagen, maa hand uden nogen omkostning stilles paa frie food.

5. Bøderne, som saaledes betales, saa vel som det udpandtede goods, og hvad som efter forordningernes tilhold vorder confisqveret, skal leveres til den af de to og tredive mænd, som sidder udi rætten, som tillige med politiemesteren derover skal holde boog; af bemælte bøder saavelsom og de udpandtede eller confisqverede vare, naar de ved offentlig auction ere giorde udi penge, tager politiemesteren 2/3 dele, hvor af hand lønner betienterne, saasom vi ville, at de alle og en hver skal nyde deres visse aarlig løn, paa det de ikke skulle have aarsag nogen enten at forurette eller med nogen at see igiennem fingre; det øvrige deles udi tvende lige dele mellem secretereren og fiscalen.

6. Politiemester skal holde rigtig boog oc protocol over alt det, som passerer og hans bestilling vedkommer, saa vel over hvis hand selv som hans betiente forretter, hvilken protocol skal tilforn igiennemdrages, numereres og i cancelliet forsegles, og naar den er fuld skrevet, skal den udi cancelliet indleveres.

7. Dersom det sig saa hænder, at politiemesteren selv eller hans betiente først forekommer nogen forseelse, som henhører til justitien, og om hvilke udi loven findes, hvorledes dermed skal forholdes, da skal hand saadanne sager til enhvers rette værneting henvise, og saa fremt forseelsen er saaledes, at den skyldige bør paagribes, da der til at forhielpe og den skyldige til sin øvrighed overlevere.

VII s.643

8. Vorder nogen af politiemesteren selv, eller hans betiente, eller og af fiscalen forurettet, enten med ubillige bøders paalæg, arrest eller udi andre maader, da klage det for politie-rætten, hvor den anklagte skal tilsiges at møde udi egen person, eller ved nogen paa hans vegne, og da dømmes af de tilforordnede, enten hand møder eller ikke, hvad de finde med loven eller politie-forordningerne overeenskommende, hvorefter den skyldige sig vedbørligen haver at rette, og hvis hand det ikke vil, da have de os allerunderdanigst det at tilkiende give; men dersom nogen befindes uden billig aarsag saaledes at have beskyldt eller angivet politiemesteren og fiscalen, da straffes angiveren effter rættens sigelse, saasom vi alvorligen ville have hannem handthævet ved den myndighed, som vi hannem til hans forretninger allernaadigst haver anfortroet.

9. Formener sig nogen fornærmet ved politie-rættens afsigt, og sagens hovedstoel, bøder eller andet er sex og tresindstyve lod sølv eller dets værd, da skal udi cancelliet tilstædes stævning udi sagen til højeste ræt og der siden paadømmes.

10. Udi de andre kiøbstæder, hvor ej nogen politiemester er beskikked, skal byefogden, og paa landet herrets- eller birkefogden, have opsyn at politie-forordningerne, saavidt de med tilstanden og lejligheden paa et hvert stæd kand overeens komme, af alle og en hver allerunderdanigst vorder efterlevet, til hvilken ende de og flittigen med vores politiemester her udi staden skulle correspondere, og naar nogen efter politie-forordningerne findis strafværdige, da det for stifftbefalingsmændene at angive, som den skyldige sine bøder siger, hvilke indkræves eller udpandtes af bemældte bye-, herrets- eller birke-foget. Hvortil magistraten i kiøbstæderne saa vel som ambt-mændene paa landet efter anmoding dennem al hielp og befordring skulle bevise.

11. Over disse bøder, saavel som over alt hvad politien vedkommende passerer, holder bye-, herrets- eller birke-skriveren rigtig boog og protocol, som af stiftbefalingsmanden skal være sammendraget og forseglet, og nyder bye-, herrets- eller birke-fogden af bemældte bøder en tredie deel, skriveren en tredie deel og det øvrige stædets fattige, som til dennem offentligen en gang om maaneden skal uddeles.

12. Dersom noget vigtigt eller tvivlraadigt skulle forefalde, som ikke udi politie-forordningerne er specificeret, da skal politiemester her i staden, og udi de andre kiøbstæder og paa landet stift-

VII s.644

befalingsmændene, derom deres allerunderdanigste memorial til os indgive og vores allernaadigste resolution derpaa forvente.

Om politiens administration udi særdelished.

I. Udi geistlige sager.

Politiemester skal have flittig indseende, at ingen fremmed og forbuden religion, som ej er tilladt, her udi vor kongel. residents stad Kiøbenhavn vorder øvet, at ingen af vore undersaatter, som er af vores religion, den forandre, særdeles naar de med nogen, som er af anden religion, udi ægteskab er kommen, at ingen mands eller qvindes person, som med nogen af fremmed religion kand være gift, lade deres børn, som de tilsammen avle, døbe af andre end vore præster udi hvis sogn og menigheder forældrene boe, ej heller at saadanne børn til anden end den evangeliske lutherske religion vorder holdte og oplærdte, og at ingen tienestefolk, lære-drenge eller andre af deres husbonder, huusmødre eller andre til nogen fremmed religion vorder forførdte. Skulle hand sligt enten selv eller ved andre fornemme, skal hand sig med gode bevisligheder forsyne og os det ufortøvet skriftligen tilkiende give. Med forargelige bøger, saavel imod religionen og regjæringen som og imod gode sæder, skal hand og have indseende med efter loven, at de skyldige kand vorde for politie-rætten tiltalte og efter sagens beskaffenhed afstraffede.

II. Hellige-, fest- og bede-dage angaaende.

1. Politiemester skal og have flittig indseende, at søndagene, hellige-, fest- og bede-dagene vorder tilbørligen hellig holdne, og i synderlighed at udi kirkerne ingen modtvillighed, tumult, qvækerie eller anden uskikkelighed, imidlertid guds tieneste forrettes, begaaes, eller præsterne og kirkens betiente nogen vold og fortræd udi deres embede tilføjes. Skulle nogen sig understaa sligt at giøre, skal hand de skyldige strax lade arrestere og dennem, efter sagens beskaffenhed og politie-rættens sigelse, lade straffe.

2. Saa skal hand og ved sine betiente flittig lade inqvirere udi viin-, øl- og andre offentlige værts-huse saavel som andenstæds, hvor noget udtappes eller skienkes, om der under guds tienestes forretning nogen forargelse med drik, dobbel eller anden usømmelighed begaaes, og hvis nogen person saaledes antreffes, skulle værten bøde første gang tie lod sølv og giæsten to lod sølv, anden gang dobbelt, og dersom giæsten det ej kand betale, da skal værten bøderne for hannem udlegge og giæsten dog derforuden straffes med fængsel paa

VII s.645

vand og brøød udi trende dage. Skulle nogen befindes tiere udi samme forseelse, da skal politie-rætten tillige med politiemesteren os det allerunderdanigst tilkiende give, at samme ugudelige kroppe, andre til exempel og afskye, tilbørligen kunde vorde anseet.

3. Skal hand og alle søndage og hellige dage ved sine betiente flittig lade inqvirere paa alle værkstæder, om nogen noget arbejde forfærdiger, og hvis nogen dermed skulle antreffes, skal mesteren derfor første gang bøde fire lod sølv, om det skeer under prædiken, og toe lod sølv, om det skeer imellem prædikerne og efter aftensang, anden gang bødes dobbelt, og tredie gang dømmes hand fra sin laugs rettighed. Dog skal det ej hermed være formeent, at brygger-vogne efter aftensang maa føre deres øl ud, men bagerne skal hand lade advare, at de saaledes deres bagerie anstille, at ej under prædikerne bages og mand dog paa saadanne dage færsk brøød kand have.

4. Hand skal og ved sine betiente giøre ald muelig anstalt, at paa kirkegaarderne og ellers paa gaderne, naar Guds tieneste forrettes, ingen stimerie eller tumult af nogen øves eller anden motvillighed begaaes, hvor for og kirkens betiente, og, om nødigt eragtes, hoved-vagten skulle være pligtig dem al mulig bistand at giøre til de skyldiges paagribelse, at de efter loven kand blive straffede. Desligeste skal hand og tilholde kudskene, som holde for kirke-portene, at de ej bespende gaderne, men at de saaledes holde, at der kand være frie gang og forbikiørsel, saa fremt den skyldige ej vil ansees og bøde hver gang et halv lod sølv.

III. Om ærbarhed og gode sæder.

1. Politiemester skal flittig efterforske, at intet mod ærbarhed, skikkelighed offentligen handles eller begaaes, i synderlighed at ingen hore-huse holdes, og giøre sit beste, at baade de, som holde, og de, dennem søge, kunde vorde eftersatte, paagrebne og fore politie-retten fremstillede, hvor da saavel hore-værten som og de, som sig i saadanne huse til utugt lade finde, efter sagens beviislighed skal ansees og straffes efter loven.

2. Ej heller skal hand tilstæde nogen samqvem og tilhold med ryggesløse folk og løsgiængere, ej heller at der udi værts-huse og kiældere med drick, dobbel, forfængelig lystighed og andet deslige nogen forargelse gives, eller at nogen sig der længere end til klokken tie om aftenen opholder, men hvis de sig ej efter en gang giorde paamindelse derfra entholde, skal hand dennem lade paagribe og i

VII s.646

stadens arrest-huus henføre, og derforuden skal saavel værten som enhver af giæsterne, som herimod handle, for hver gang deres brøst saaledes befindes, bøde tu lod sølv.

3. Dersom nogen fordrister sig til nat eller dag med draget gevæhr at gaae grassate-gang eller nogen fortræd paa gaderne at forøve, dennem skal hand, hvad heller de kunde være beskænkede eller ej, lade paagribe og arrestere og siden med mulct eller i andre maader, ligesom forseelsen er til, efter politie-rættens sigelse, lade afstraffe, desligeste skal hand fornummede, sværtede og forklæde personer, som løbe langs gaderne og sig ej ville give tilkiende, naar politie-tegnet dennem af betienterne bliver foreviist, eller de, som folk paa gaderne noget fratage, lade paagribe og for politie-rætten lade examinere, at de efter den derom udgangne forordning kand blive straffede.

4. Hand skal og have flittig indseende med, at ingen ryggesløse folk eller unge drenge med raquetter, sværmer, nøglebøsser eller andet, hvor af nogen ulykke er at befrygte, enten nat eller dag omgaaes. Betrædes nogen unge drenge der med, da skal deres forældre, mestere eller venner bøde for dem hver gang fire lod sølv, og hvis de det ej ville eller kunde, skal hand lade saadanne drenge udi Børnehuset hudstryge, men er det andre personer, som dermed ertappes, da skal de hver gang bøde otte lod sølv eller staa to timer udi hals-jernet. Men de, som af fortræd og vanartighed kaste snee, vand, steen eller ureenlighed paa de forbigaaende, skal hand lade paagribe, som for saadan deris modtvillighed skal bøde hver gang, de dermed betrædes, to lod sølv.

5. Dersom hannem nogen skandskrift eller andet forekommer, som til got folk at beskiæmme eller deres ære og lempe at forkleine kand vorde udspreed eller funden, skal hand al muelig flid anvende, at de, som saadant haver giort, kunde vorde udforskede, paagrebne og for politie-rætten anklagede og siden efter loven tilbørligen til rætte satte.

6. Hvis modtvillighed, utroskab og skiødesløshed, som af tienestetiunde imod deres husbonde eller huusmødre begaaes og som ikke er af den beskaffenhed, at det ved lov og ræt kand udføres, maa hand, naar det for hannem klages og forseelsen er af ringe beskaffenhed, sætte de skyldige udi bøder, ellers lader hand de skyldige for politie-rætten tiltale.

IV. Om fremmede og løsgiængere.

1. Politiemesteren skal have good tilsyyn, at sig ingen fremmede her i vores kongl. residents-stad Kiøbenhavn opholde, som for

VII s.647

spejdere eller anden ulovlig forehavende kunde være mistænkte, men dersom hand noget sligt kunde erfare, skal hand det vores store canceller ufortøvet tilkiende give og vores allernaadigste villie derom forvendte, til hvilken ende hand skal paaminde og tilholde alle og en hver, som fremmede logere og cammere bortleje, at de til præsidenten her udi staden, eller udi hans fraværelse til den øverste borgemester, indlevere en rigtig fortegnelse paa de personer, som hos dennem logere, naar de ankomme og igien bortrejse, og derhos specificere deres navne, vilkaar og condition, samt hvad ærende de have at forrette, saavelsom og fra hvad stæd og land de hidkomme; forsømmer værten det, da bøde hver gang fire lod sølv.

2. Hand maa ej tilstæde, at nogen bruger nogen handel eller handværk, som ej haver taget deres borgerskab eller derfor kand fremvise vores egen allernaadigste tilladelse, og de som ikke deres borgerskab have taget, skal hand lade tilsige for politie-rætten at møde, hvor dennem en vis tiid forelegges, sligt at forrette, og hvis de det da ej efterkomme, skal hand af dennem lade indfordre de bøder, som derpaa af politie rætten vorder sat, og indtil de samme have betalt og de deres borgerskab have taget, lade alt hvis de medhandle forsegle, og dersom de sig ej endda derefter ville rette, forvises byen.

3. Med jøder, som ej have kongelig bevilling her at boe og bygge, saa og tartere og andre u-christne personer, som omløbe og besvige folk, saavelsom løsgiængere og betlere, skal hand forholde sig efter loven og forordningerne, som enten allerede udgangne ere eller herefter udgivne vorde.

V. Om skik og orden.

Hvis anordninger enten allerede ere giordte eller vi herefter allernaadigst lade giøre anlangende brylluper, barseler, begravelser, giæstebude, klæde-dragt og rangen, skal hand uden persons anseelse alvorligen holde over, at de hørsommeligst vorde efterlevede, og at de gienstridige tilbørligen derefter vorde til rette satte.

VI. Om torve.

1. Med torvene her i staden skal politiemesteren have good opsyn, at de efter de udgangne forordninger blive rene og vel ved lige holdte, hvortil den skillings-told skal anvendes, som er bevilget at lade oppebære af vognene, som igiennem portene her i vores kongl. residents-stad Kiøbenhavn indkommer, nemlig: af vognmænd, møllere,

VII s.648

bønder og andre, som med læs eller fragt indkiøre, dog stadens post- og arbeids-vogne, desligeste urtegaardsmændenes, bleegmændenes og sandagernes vogne undtagne, hvilken poort-skilling herefter for en vis aarlig summa af politie-rætten til den meestbydende skal bort forpagtes, desligeste skal og hvert torv for en vis priis at reenholdes betinges og paa bemældte poort-skilling betalingen assigneris, og hvad som da kand overskyde af samme poort-skilling, skal efter politie-rættens got findende enten til politiens betienters løn eller og til een eller anden stadens fornødenhed anvendes.

2. Hand skal ikke tilstæde, at nogen udestaar med feede eller ædende vare, smør eller deslige andenstæds, end udi de boder og paa de stæder og pladser, som dertil ere udviste, og maa saadanne boder ikke sættes paa de stæder, hvor det enten kand hindre farten udi gaderne eller dennem vanhælde, saa maa ej heller noget ved stranden legges eller opsættes, hvormed farten kunde skee nogen forhindring, derforuden maa ingen sidde udi Højbro-strædet ved husene med nogen vare tilfals, men gaden at være lædig og frie for dem, som der igiennem ville passere. Ellers ville vi allernaadigst, at ved Stranden fra Vejer-huset indtil Højbroe skal brolegges og der langs ad et rækkeværk opsættes, hvor alle de, som fisk fal holde, kunde sidde inden for i sikkerhed for carosser og vogne. Bekostningen, som til bemældte brolægning og rækkeværk behøves, kand tages af det, som fra torvenes reenholdelse af port-skillingen overskyder og om det ikke skulle være tilstrækkelig, maa politie-rætten tillige med hannem derom giøre for os deres allerunderdanigste forslag.

3. Hand skal og tilholde dennem, som til publique pladser og particuliere huses og skaarsteners reenselse ere beskikkede, at de deres pligt efterkomme, og deres tieneste u-paaklageligen forrette og ej fordre meere end deres forordnede løn, altsammen under straf med hals-jærnet eller fængsel.

VII. Om gaderne.

1. Med gaderne skal politiemester have indseende, at en hvers fortog ikke alene med brolegning ideligen og vel bliver ved lige holdte, men end og at en hvers fortog i det ringeste tvende gange om ugen bliver reen fejet og at intet skarn udi dynger ved rendestenene bliver opkastet, men at de, som selv have vogne, saa fremt de ville, lade det paa sine beskikkede stæder bortføre og ellers de, som ikke ville eller og ej selv have vogne, det ved andre dertil ordinerede lade bortføre. Dernæst skal hand og have indseende, at ingen

VII s.649

u-reenlighed, som samles udi husene, eller aadseler, enten paa gader, torve eller platser bliver liggendes, men af de dertil beskikkede paa sine stæder bortføres. Disligeste naar stoor snee eller hastig tøebrud paakommer, at en hver da sneen og isen for sit fortog strax bortskaffer og at udi stoor plats-regn de lukte rendestene vorder aabnede, at vandet med en fart ubehindret kand bortløbe.

2. Naar noget til gaden skal bygges, skal hand tilsee, at de pæle eller plankeværk, som om bygnings-pladsen opsættes, ej længere bliver staaendes end til bygningen mageligen kand vorde færdig, og at den af stadens bygmester ordinerede distance ud til den almindelige gade ej overgaaes. Desligeste at ej nogen bygning til gaden foretages, være sig huse, trapper, kiældere, render og rendestene, førend bygmesteren haver ordineret hvis derved fornøden er udi agt at tage. Skulle moget herimod handles, skal baade bygnings-herren og arbeidsfolkene bøde efter politie-rættens sigelse.

3. Hand skal og i agt tage, at ingen bygnings materialier, steen eller gruus paa gaderne blive liggende, farten til hinder, saa og at ingen tømmermand, smed, remsnider eller andre particulier med deres arbejde torvene eller gaderne indtage, saa og at ingen lade deres carosser, vogne eller sluffer staa paa gaden, og at kudskene holde alle tider med vognene det nærmeste rendestenene mueligt er, saa at den frie fart ej dermed hindres eller betages. Hvis nogen sig derimod skulle forsee, skal hand dennem efter forordningen lade straffe.

4. Hand skal og give agt paa, at de lukte render og slamkister af enhver vedkommende vorder ideligen reenholdte, saa og at de lukte og aabne render, som gaae af husene i canalerne, saaledes indrettes, at intet kand komme igiennem dennem, havnen til nogen skade eller fordervelse. Iligemaade skal hand i agt tage, at ingen ureenlighed enten af gaderne eller huse udi canalerne nedkastes, ej heller nogen bygning paa skibene eller andet foretages, hvorved havnen eller canalerne kand opfyldes, og dermed good opsigt have, at canalerne og havnen, saa vidt mueligt er, udi rette tide blive reensede og reenholdne. Betreffes nogen, som sig modtvillig derimod forseer, straffes første gang paa tu lod sølv, anden gang dobbelt og tredie gang som vores forordnings overtrædere efter politie-rættens sigelse. Saa skal hand og have indseende med, at bolværkerne ved canalerne samt de almindelige broer, som derover ere slagne, forsvarligen ved lige holdes, og om nogen brøstfældighed paakommer, strax ved vedkommende forfærdiges.

VII s.650

5. Hand skal have tilsyn, at alle publique værker, saasom pomper, poster, brønde, fontainer, lykter, lukte render, plantede træer og andet deslige, hvad navn det have kand, blive ved magt. Dersom og nogen af modtvillighed skulle derpaa giøre skade, skal hand med flid derom inqvirere og de skyldige som for vold og hærværk lade tiltale.

6. Hand skal have tilsyn med vejene omkring staden, saavidt dens district sig strekker, og om nogen brøstfældighed derpaa befindes, haver hand magistraten det at tilkiende give, at de strax vorde forfærdigede og holdte udi good stand.

7. Skal hand til execution befordre hvis til sikkerhed for ildebrand, fartens magelighed og vandfaldets indrættelse kand være anordned eller herefter anordned vorder, til hvilken ende gade-fogderne og brolæggerne af ham skal tilholdes med gaderne flittig opsyyn at have og i rette tide at reense og brolægge.

VIII. Om vandvæsenet.

1. Med alle søer, sluser, grøfter, dæmninger og render udenfor byen, ved hvilke vandet bevares og i staden indledes, skal politiemester have indseende, at de blive efter forordningen holdte i good hævd og stand, og alle tider være betænkt paa, hvorledes bedre forraad paa vand her udi staden kand bekommes, og derom sine allerunderdanigste forslag til os indgive. Dersom og vandmesterne ikke giøre deres æmbede tilbørligen, skal hand lade dennem tiltale efter forordningen.

2. Hand skal tilholde inspecteurerne over vand-compagnierne at lade indrette de forordnede publique pomper og opstandere, saa og anordne og i værk stille hvad til almindelig nytte i ildebrand og andre fornødne tilfælde ved et hvert compagnies vand kand være at giøre og føres til nytte.

3. Hand skal have omsorg for, at paa gaderne og udi particulier huse brønde ved lige holdes og at de, som befindes at være forfaldne og dog kunde være nyttige, igien blive indrettede. Over alt skal hand med fliid til execution befordre hvis anordning hannem af vand-væsenets ober-directeurer kand vorde communiceret.

IX. Om kiøb og sal.

1. Hand skal flittig tilsee, at ingen falsk eller forbuden mønt udi nogen handel eller vandel antages og bruges. Desligeste at al u-lovlig vægt og maal bliver afskaffet og sønderslaget, og dersom

VII s.651

nogen ikke efter advarsel til en vis tiid det afskaffer, skal hand dennem, som nogen slags gammel vægt og maal eje eller bruge, uden nogen forskaaning efter forordningerne lade tiltale; hand skal og aarligen giøre inqvisition, at hvis nye maal og vægt, som kand være forbrugt, fordervet eller forfalsket, bliver casseret; iligemaade skal hand og hver halve aar eftersee alle maalernes og veiernes vægt og maal og ideligen med dennem og vragerne have indseende, at de sig de udgangne forordninger holde efterretlige.

2. Desligeste skal hand have opsigt med, at alle de, som nogen slags vare i smaat eller til daglig bruug udsælge, ingen bedrag eller svig dermed begaa, enten med u-lovlige vare at selge eller med urigtig vægt og maal nogen forurette, og fornemmeligen at alle slags ædendes og drikkendes vare, som udhøkres, ere lovlige og forsvarlige og ret maalede og vejede, til hvilken ende hand tvende gange om aaret med tvende raadmænd og tvende af de to og tredive mænd skal visitere alle kramboder og stæder, hvor noget ved vægt eller maal udsælges.

3. Med brænde-veden, som her udi riget hugges og her til staden føres, og udi favne-tal ved stranden sælges, skal hand have indseende med, at den efter et aars forløb er af sin rætte længde, efter forordningen, til hvilken ende hand inden tilkommendes aar skal advare alle og en hver her i riget, hvor fra brænde-veden føres, saavel som og alle skippere, som tilkommende aar hidkomme, at de ej det aar næst efter anden ved indskibe, end den som har sin rette længde; men hvis som fra Norge, Holsten eller andenstæds udenlands fra indføres, maa sælges saaledes som det bliver hidbragt, efter sin goodhed og værdie. Herforuden skal hand og have indseende, at favne-sætterne alle tider sætte favnene lovligen og forsvarligen.

4. Hand skal og med største fliid afværge, at ingen omløbere løbe om med vare at sælge udi husene, enten det er forbudne vare eller ikke, uden varenes confiscation.

5. Hand maa ej tillade nogen at falholde eller sælge de vare, som dennem ikke er tilladt at handle med og hvor ved andre skeer indpas i deres næring, ej heller at nogen fal holder eller sælger forbudne vare og i særdeleshed noget af efterskrevne, nemlig: fordærvede ædende eller drikkende vare, usundt qvæg og umodne frugter eller som kand foraarsage sygdom. Hand skal og flittig i agt tage, at intet falsk eller ulovlig guld-, sølv- og tin-arbeide for fiint vorder fal holden, og hvis hand nogen her med skulle betræde, skal hand lade dem fratage hvad de i saa maader have med at fare, som

VII s.652

enten skal brændes eller om det kand komme til nytte, naar det er casseret, giøres i penge til betienternes løn, som forbemældt er.

6. Hand skal holde over de taxter, som aarligen af magistraten her i vores kongelig residentz-stad Kiøbenhavn sættes paa brøød, øl og kiød og til alles advarsel publiceres, saa at alle oc enhver vedkommende sig derefter forholder. Saa skal hand og paa visse tider om aaret erkyndige sig hos magistraten her i staden om, hvad forraad der kand være paa rug, hvede, byg, malt og andre saadanne vare, som uforbigiengeligen til indvaanernes ophold er fornøden, og os derom allerunderdanigst relation giøre. I særdeleshed skal hand efter vores derom allernaadigst giorde anordning have opsyyn med, at brygger- og bager-lauget haver saadan forraad, af malt og brøød-koorn paa alle tider om aaret, at staden alle tider med øl og brøød kand være forsyned.

7. Hand skal og have indseende med at afværge ald skadelig forprang og ej tillade at nogen enten mand eller qvinde uden for portene afkiøber bønderne eller andre de vare, som til staden paa vogne hidføres, hvilke paa de almindelige torve og ingen andenstæds bør fal holdes; og paa det saadan forprang des bedre kand afskaffes, skal dennem, som saaledes uden portene adskillige slags torve-vare opkiøbe, ved told-betienterne fratages hvis de have med at fare, naar de ville ind igiennem portene dermed, og skal vagten dennem herudi assistere, om fornødent giøres. Desligeste ville vi have vores ambtmand over Kiøbenhavns ambt anbefalet at tilholde bonde-fogden udi en hver bye en halv miil omkring staden at have flittig tilsyn, at ingen af saadanne prangere kiøbe noget af bonden, som kommer med nogen vare til torvs at føre, og dersom bonde-fogden nogen kand antreffe, da maa hand varene fra prangerne borttage, hvor af hand for sin tilsyyn skal nyde en fierde part, det øvrige skal deles imellem ambtmanden, næste landsby-kirke og de fattige udi sognet.

X. Om laugene.

Politiemester skal have indseende med laugene her i vores kongelig residentz-stad Kiøbenhavn, at de sig saavel vores dennem vedkommende forordninger i almindelighed, som hver laugs artikler i særdeleshed holde efterretlig, og dersom hand befinder derimod at handle, skal hand dennem efter forordningerne lade tiltale.

XI. Om vægterne, løgterne og brand-væsenet.

1. Over vægterne, løgterne og brandvæsenet skal hand have direction og tilsee, at en hver, som dertil er beskikked, efterkommer

VII s.653

sin pligt, og paa det brand-redskabet altid kand findes udi tilbørlig stand og brand-folkene dermed i nøds-fald ret vide at omgaaes, skal hand redskabet fire gange om aaret selv besigtige og lade prøve og de dertil forordnede folk exercere.

2. Hand skal og selv personligen være tilstæde, om nogen ulykkelig ildebrand paakommer, og en hver af brand-folkene til sin post og forretning commandere; udi hvilken hans commando ingen, under hvad jurisdiction hand end være kand, maa sig imod hannem enten med oord eller gierning opsætte, gienstridig eller motvillig betee, men hvis sig nogen dertil skulle fordriste, maa hand hannem strax lade arrestere.

3. Hand skal og i saadanne ulykkelige tilfælde giøre fornøden anstalt, at enhver sit gods i sikkerhed kand salvere, og paa det vogne, sluffer og heste, som til vand at føre og værkerne at drage bruges, ej skal hindres, skal hand forordne, at til et kiende-tegn en klokke enten paa vognen eller hesten vorder hængt og derimod holde alle andre vogne derfra, med mindre hand dennem skulle eragte at være fornøden til at redde hvad som ej med hænder kand bæres.

4. Den store mængde af folk, som alene staar for at see til og ere værkerne og de dem handtere udi vejen, skal hand lade bortjage og til side holde, hvorudi hand saa vel af vores commandant, som af stads-hauptmanden med ald fornøden hielp skal undsættes.

5. Med ulovlige og farlige ildstæder skal hand good tilsyyn have, at de vorde nedbrudte og afskaffede. Saa skal hand og ej tilstæde noget ildstæd paa ny at anlegge, førend det af stads-bygmester vorder beseet og approberet.

XII. Om rejsende.

Politiemester skal have indseende her ved staden, at de rejsende saavel til vands som lands efter forordningerne om vognmænd og færgemænd blive betiente, og paa det af dennem ej mere end ræt er til fragt skal begiæres, skal hand paa behørige stæder lade ophænge tavler med den forordnede priis for fragt og vognleje.

Og byde vi hermed og befale vores græver og friherrer, stift-befalingsmænd, ambtmænd, præsidenter, borgemestere og raad, fogder og alle andre, som denne vores allernaadigste anordning under vort cancellie-seigl tilskikket vorder, at de den paa behørige stæder til alles efterretning strax lader læse og forkynde. Givet paa vort slot Kiøbenhavn den 22 octobris anno 1701.

Sæl. Reg. XLII. 272-96.

VII s.654

<-Forrige . Indhold . Næste->

Opdateret: ons okt 15 21:46:12 CEST 2003
© eremit.dk 2001 - 2010 . Må frit anvendes og citeres med kildeangivelse
Kontakt:

Creative Commons License
Dette værk er licensieret under en Creative Commons Navngivelse-Ikke-kommerciel-Ingen bearbejdelser 2.5 Danmark Licens.

Valid HTML 4.01 Transitional  Valid CSS!
Sidens top