eremit.dk
Sti: Forside > Emneindeks > KD > Bind VII > nr.1209

Kjøbenhavns Diplomatarium

Bind: VII
Side: 780-783
Nummer: 1209


<-Forrige . Indhold . Næste->

1209.

31 Avg. 1706.

Om Ligning mellem Sognepræsten og Kapellanerne ved Holmens Kirke.

F. 4. giøre alle vitterligt, at eftersom os elskel. høybaarne hr. Ulrich Christian Güldenleve etc. og velædle og høj ærværdige os elskel. doct. Henrich Borneman, biscop over Siællands stifft, haver efter voris allernaadigste befaling af dato dend 4 maji sidst forleden forfattet een ligning imellem provsten ved voris søe etat og sognepræst ved Holmens kirke her i voris etc. Kiøbenhavn os elskel. mag. Jver Brink paa dend eene og capellanerne der til kirken paa dend anden side om deris uviisze indkomsters deeling og os samme ligning til voris allernaadigste approbation allerunderdanigst tilstillet, lydendes etc.

Stormægtigste, allernaadigste arve herre og konning. Vi have allerunderdanigst erholdet Eders Kongl. Majts. allernaadigste befaling de dato 4 maji 1706 af følgende indhold:

Friderich dend fierde, af Guds naade konge etc. Vor synderlig gunst og bevaagenhed tilforn. Saa som for os allerunderdanigst er bleven andraget, at der falder nogen tvistighed imellem provsten ved voris søe-etat og sognepræsten til Holmens kirke her i voris etc. Kiøbenhavn os elskel. mag. Jver Brink paa dend eene og capellanerne der til kirken paa den anden side angaaende deris uvisze indkomster imellem sig at deele, saa er voris etc., at j dennem paa een beleilig tid og stæd med forderligste for eder lader kalde og da forsøger et forliig imellem dennem derom at treffe, og hvis det ei skulle ville lade sig giøre, da deris uvisze indkomster imellem dennem efter billighed ligner og et instrument derover under eders hænder og signeter skrifftligen forfatter, som j os til voris allernaadigste approbation allerunderdanigst haver at tilstille. Dermed etc. Befalendis etc. Skrevet etc. Kiøbenhavn dend 4 maji anno 1706. Under vor kongelig haand og signet.       Friderich r.       D. Wibe.

Effter hvilken høistbemelte allernaadigste kongel. befaling vi dend 20 maji der paa ufortøvet havde provsten og sognepræsten til Holmens kirke tillige med begge capellanerne der til kirken til os indkaldede og søgte et forlig imellem dennem at treffe. Mens som det ei vilde lade sig giøre, saa have vi deris uvisze indkomster imellem dennem effter billighed og effter dend praxin, som fornemmis hos de andre sogne kirker her i staden altid at have vaaren brugelig, ved muligste fliid lignet og derover det instrumente nu under voris hænder og signeter skriftligen forfattet, som vi hermed til Eders Kongel. Majts. allernaadigste videre approbation og confirmation allerunderdanigst fremstiller.

VII s.780

1. Angaaende liig-begravelser og deszen indkomster, da endskiønt sognepræsten kunde ligesaavel have prætension til de liig, som begraves paa skibs kirkegaard, som capellanerne hid indtil nogen tid alleene haver hafft med slige begravelser at giøre, saa bliver dog samme skibs kirkegaard endnu til capellanerne alleene, uden at sognepræsten nyder noget af hvis, som for samme tiennister der ude falder. Men hvis her inde i byen paa Holmens egen enten kirkegaard eller urtegaard for liig, som der begravis, indkommer, det deelis maanedtligen udi tvende lige deele, hvor af sognepræsten beholder dend halve deel, og dend halve deel deelis imellem capellanerne indbyrdes, da sognepræsten lige saavel som capellanerne giør tienisten med efter sin leilighed, naar hand er ubehindret. Mens om der giøris liigprædikener over slige liig (som ickun sielden skeer nu omstunder), da er det billigt, at dend, som efter begiering forretter samme liigprædikener, enten det vorder sognepræsten eller capellanerne, hand beholder for sig selv alleene, hvis derfor gives. Hvad liig, som begravis ellers i kirken sielf eller dend tilbygte capeller, kand icke disputeris sognepræsten, at de jo tilkommer hannem alleene. Men effterlader sognepræsten sielf eller godvilligen afstaar nogen af samme liig til capellanerne, da beholder de der for iligemaade saavel for jords paakastelse som for parentationer og liig prædickener, hvis der falder. Dog dersom sognepræsten enten bliver betagen med svaghed eller forhindres ved anden lovlig forfald, at hand icke selv kand være tilstæde, da dend i sognepræstens stæd efter rigtig indbyrdis ugentlig alternation med sin medtienner tienisten forvaltende capellan at lade sig nøye med dend halve deel af, hvis for disze kirkens og capellernis liig gives, og sognepræsten dis imidlertid saalenge ubeskaared beholde dend halve deel.

2. Trolovelserne angaaende nyder capellanerne effter rigtig ordentlig omgang og omvexling, naar sognepræsten haver hafft tvende, hver tredie troelovelse, ligesom deris formænd haver nødt.

3. Præstepenge forbliver det med, som fra første tid sædvaanligt haver vaaren, at de deelis i tvende liige deele, dend eene til sognepræsten, dend anden til capellanerne.

4. Brudevielszer angaaende, da faar dend øverste capellan dend tredie deel af hvis, som falder paa altered til offer i froeprædiken saavelsom paa andre sognedage i ugen, lige som hid indtil haver vaaren brugeligt baade ved Holmens og ved andre stadens sognekirker, da sognepræsten giør tiennisten selv med, naar hand er ubehindret. Mens hvad brudevielser i huuszene angaar, da omend-

VII s.781

skiønt praxis er ved andre stadens kirker, at capellanerne participerer ej i huszvielszerne videre end for tieniste folk alleene, saa er dog sognepræsten tilfreds dermed, at dend øverste capellan til Holmens kirke maa foruden huus vielserne med tieniste folkene nyde end og dend tredie deel af alle huus vielser, som kand falde med skippere, handverks folk og andre gemeene folk, ja end og med copiister og underskrivere ved Holmen eller de, som derhen kand føris, og det enten sognepræsten sielf forretter tiennisten eller icke. Mens alle andre brudevielser i huusene, som kand falde med høyere betiente, officerer eller andre sær fornemme eller hæderlige folk, bliver sognepræstens egen rettighed uden nogen deeling. Dog dersom capellanerne i sognepræstens sygdom eller lovlig forfald og forhindring maatte giøre nogen saadan tieniste, da bør hand lade sig nøye med halvparten af hvis, der gives, og sognepræsten selv at nyde dend anden halve part, ligesom om sognepresternis egne liig i kirken og capellanerne ved 1te punct tilforne meldet er.

5. Børnedaab angaaende, da forholdes dermed som hid indtil, at sognepræsten døber, naar hand vil, og capellanerne ellers skifftes til hver sin uge at forrette daaben, naar dennem af sognepræsten tilsiiges. Hvorimod capellanerne igien nyder dend tredie deel af alt, hvad som for børnedaab gives, indtil toe rigsdaler inclusive, nemlig naar ej højere gives end toe rigsdaler, mens hvad som over dend summa gives, beholder sognepræsten for sig sielf uden at deele noget deraf videre med capellanerne, og det enten daaben forrettis ved ham sielf eller ved capellanerne.

6. Herimod saa som capellanerne da ved Holmens kirke nyder adskillig føyelighed af deris sognepræst frem for de andre capellaner her i byen af deris sognepræster, saa er det igien billigt at capel-, lanerne effter gammel øvrigheds formaning og anordning sligt erkiende og beviisze deris sognepræst som deris af kongen der foruden foresatte provst og øvrighed ald tilbørlig lydighed og villighed udi embedets forrettelse, at der altid imellem dennem som imellem skickelige ordets tiennere maa fornemmis god venskab, fred og fortrolighed uden ald anstød og forargelse i alle maader.

Hvorimod vi da allerunderdanigst saaledis formeene før højstbemelte Eders Kongl. Majts. allernaadigste til os ergangne befaling ved mueligste efftertenksomhed af os allerunderdanigst at være effterkommet. Og der som det nu i naade kand allermildest behage Eders Kongl. Majt. denne voris forfattede ligning videre at approbere og ved sin høy kongel. magt og myndighed allernaadigst at confirmere,

VII s.782

saa ville vi allerunderdanigst formode, at ald tvist og ueenighed om de uvisze indkomster imellem præsterne ved Holmens kirke her effter skal vorde ophæved, og at baade sognepræsterne og capellanerne for baade dennem og deris efterkommere skal rætte sig derefter med fornøyelighed paa alle sider. Vi forblive effter voris allerunderdanigste pligt og skyldighed Eders Kongl. Majts. allerunderdanigste og troepligtigste tiennere. U. C. Guldenlew (l. s.). H. Bornemand (l. s.). Kiøbenhafn d. 31 augusti anno 1706.

Da ville vi forskrevne ligning etc. Forbydendis etc. Hafniæ d. 25 septembris 1706.

Sæl. Reg. XLIV. 155-61.

VII s.783

<-Forrige . Indhold . Næste->

Opdateret: tor okt 23 19:45:58 CEST 2003
© eremit.dk 2001 - 2010 . Må frit anvendes og citeres med kildeangivelse
Kontakt:

Creative Commons License
Dette værk er licensieret under en Creative Commons Navngivelse-Ikke-kommerciel-Ingen bearbejdelser 2.5 Danmark Licens.

Valid HTML 4.01 Transitional  Valid CSS!
Sidens top