|
undersaatters opkomst for at bringe handelen og manufacturerne i
stand tienligere eragte, end at en publique credit- eller wexel- og
lehn banco blef oprettet, hvor til j og eders til os indgiven
allerunderdanigste erklæring de dato 23 ianuarii sidst forleden
angaaende de til land militiens mundering udskrevne midler at
employere eders henseende haver og derhos beretter, at derover af
eder allerede eendeel er bleven projecteret, saa er voris etc., at j
efter grundig og flittig deliberation med første til os
allerunderdanigst overleverer eders projecter til denne publiqve
credit-bancqs indrettelse og derved i særdeleshed efterfølgende
puncter i agt tager.
1. Hvad for een capital der til endelig er fornøden, naar saadan
een publiqve credit sig med tiden kunde extendere til voris andre
handelstæders opkomst og soulagement, og at derved efter tie aars
forløb een vis rente af 200000 rigsdalers capital, som med des rente
og rentes rente i tie aar effter dend her hosfølgende udreigning sig
kunde bedrage 125778 rdr., stod til at formode, at land-militiens
mundering der af stedze kunde ved lige holdes og efter 10 aars forløb
med een gandske ny mundering blive forseet.
2. Udj henseende, at deslige vexel- og lehn-banquer i adskillige
andre etater meere ere funderede af andre frugtesløsz staaende og
circulerende midler end af deris egne capitaler, saa haver j
isærdelished i agt at tage de constitutioner, hvor ved denne publique
credit kand blive understyttet.
3. Paa hvad maade renterne kand indrettes, at de bliver taalelige
for disz bedre at animere voris kiere og tro undersaatter,
manufacturerne og commercien derved desto alvorligere og bestandigere
at fortsette.
4. Hvorstoer capital j formeene, at vi af voris i denne publique
credit kommende midler med visze omstændigheder maatte have fornøden
i denne banque og til een hvers sikkerhed nødvendig at indsette, og
hvad for videre allernaadigste der til hørende tilsagn af friheder,
privilegier og beneficier til dette høy importante vercks indrettelse
og bestandig flor og velstand giøres fornøden.
5. Paa hvad maade kirker, skoler, fattige og andre kunde
fremdeelis beholde dend hidindtil hafte leilighed, deris penge
mageligen imod pantt af eiendom og landgods at udsætte, og at det dog
icke blev nogen forbudet at søge credit eller laan af banquen, paa
hvad maneer det og kunde være.
6. Af hvad stands personer j formeener, at de, som vexelsviis
skulle være commissarier ved banquen, burde at forordnes for
|
