eremit.dk
Sti: Forside > Emneindeks > KD > Bind VII > nr.1141

Kjøbenhavns Diplomatarium

Bind: VII
Side: 741-743
Nummer: 1141


<-Forrige . Indhold . Næste->

1141.

24 Feb. 1705.

Om Oprettelse af en Bank.

De tilforordnede udi commerce collegium.

F. 4. Vor synderlig gunst tilforn. Saa som vi efter andre vel funderede rigers og stæders exempel intet til vore kiere og tro

VII s.741

undersaatters opkomst for at bringe handelen og manufacturerne i stand tienligere eragte, end at en publique credit- eller wexel- og lehn banco blef oprettet, hvor til j og eders til os indgiven allerunderdanigste erklæring de dato 23 ianuarii sidst forleden angaaende de til land militiens mundering udskrevne midler at employere eders henseende haver og derhos beretter, at derover af eder allerede eendeel er bleven projecteret, saa er voris etc., at j efter grundig og flittig deliberation med første til os allerunderdanigst overleverer eders projecter til denne publiqve credit-bancqs indrettelse og derved i særdeleshed efterfølgende puncter i agt tager.

1. Hvad for een capital der til endelig er fornøden, naar saadan een publiqve credit sig med tiden kunde extendere til voris andre handelstæders opkomst og soulagement, og at derved efter tie aars forløb een vis rente af 200000 rigsdalers capital, som med des rente og rentes rente i tie aar effter dend her hosfølgende udreigning sig kunde bedrage 125778 rdr., stod til at formode, at land-militiens mundering der af stedze kunde ved lige holdes og efter 10 aars forløb med een gandske ny mundering blive forseet.

2. Udj henseende, at deslige vexel- og lehn-banquer i adskillige andre etater meere ere funderede af andre frugtesløsz staaende og circulerende midler end af deris egne capitaler, saa haver j isærdelished i agt at tage de constitutioner, hvor ved denne publique credit kand blive understyttet.

3. Paa hvad maade renterne kand indrettes, at de bliver taalelige for disz bedre at animere voris kiere og tro undersaatter, manufacturerne og commercien derved desto alvorligere og bestandigere at fortsette.

4. Hvorstoer capital j formeene, at vi af voris i denne publique credit kommende midler med visze omstændigheder maatte have fornøden i denne banque og til een hvers sikkerhed nødvendig at indsette, og hvad for videre allernaadigste der til hørende tilsagn af friheder, privilegier og beneficier til dette høy importante vercks indrettelse og bestandig flor og velstand giøres fornøden.

5. Paa hvad maade kirker, skoler, fattige og andre kunde fremdeelis beholde dend hidindtil hafte leilighed, deris penge mageligen imod pantt af eiendom og landgods at udsætte, og at det dog icke blev nogen forbudet at søge credit eller laan af banquen, paa hvad maneer det og kunde være.

6. Af hvad stands personer j formeener, at de, som vexelsviis skulle være commissarier ved banquen, burde at forordnes for

VII s.742

dends credit derved desto bedre at underholde, og af hvem ober inspectionen og visitationen nogle gange om aaret beqvemmeligst kunde skee.

7. Hvad for andre betiente dertil behøves, hvad løn dennem for det første tillegges, og hvorviit banqven sin egen iurisdiction fornøden have kunde.

8. Hvor saadan en publique credit her i staden kunde holdes, der til j os fornøden leilighed allerunderdanigst haver at foreslaa.

9. Endelig ville vi og, at j ved eders allerunderdanigst indgivende project omstændelig forestiller, hvad saadan een publique credits banco for videre egenskaber og udseende tillige med alt andet, hvad j formeener, at til dette vercks opkomst og forbedring fornøden kunde være. Dermed etc. Hafniæ d. 24 februarii 1705.

Sæl. Tegn. LV. 38-40.

VII s.743

<-Forrige . Indhold . Næste->

Opdateret: man okt 20 16:32:21 CEST 2003
© eremit.dk 2001 - 2010 . Må frit anvendes og citeres med kildeangivelse
Kontakt:

Creative Commons License
Dette værk er licensieret under en Creative Commons Navngivelse-Ikke-kommerciel-Ingen bearbejdelser 2.5 Danmark Licens.

Valid HTML 4.01 Transitional  Valid CSS!
Sidens top