eremit.dk
Sti: Forside > Emneindeks > KD > Bind VII > nr.1022

Kjøbenhavns Diplomatarium

Bind: VII
Side: 678-687
Nummer: 1022


<-Forrige . Indhold . Næste->

1022.

25 April 1702.

Forordning om Gadernes Renholdelse.

Forordning i tryk om gadernes reenholdelse i Kiøbenhavn og Christianshavn.

Vi Friderich den fierde, cf Guds naade konge til Danmark og Norge etc., giøre alle vitterligt, at saasom vi den 14 martii sidst forleden allernaadigst har udgivet en forordning om et paalæg, angaaende gadernes reenholdelse her i vores kongel. residents-stad Kiøbenhavn saavelsom Christianshavn, da paa det desto bedre almindelig kand vides, baade hvorvidt den dertil antagne inspecteur og entrepreneur Morten Willemsen, efter den med hannem oprættede og af os allernaadigst confirmerede contract, saa og indbyggerne her i staden og paa Christianshavn uden forskiæl til samme reenholdelses verkes befordring skal være forbundne, have vi for got befunden, derom denne ordonnance ydermere til alles efterretning allernaadigst at lade udgaa.

1. Skal forbemelte entrepreneur Morten Willemsen eller hans arvinger feje og reenholde alle vores particulier og stadens publiqve pladser, torve, broer over canalerne, fortoger ved alle corps de gvarderne, samt de fire stadens porte med revelinerne ud til slag-bommen (hvortil vi, i allernaadigste henseende til vores kiære og troe undersaatters desto mere forlættelse i den summa, som ellers af dennem til dette stadens reenholdelses værk skal udgives, som en hielp allernaadigst have bevilget og henlagt den port-skillings-told, som er lagt paa alle

VII s.678

indkommende bønder- og fragt-vogne, saa og de penge, som i portene, efter den allernaadigste udgangne forordning af dato 2 julii 1695, erlegges), derforuden skal hand lade bortføre al ureenlighed af alle gader og stræder over gandske Kiøbenhavn og Christianshavn, saavel de, som ligge ude imellem vores de nye baadsmænds-vaaninger, som alle andre stæder, ved hvad navn de have kunde, alt saavidt allerede er eller herefter vorder brolagt, intet undertagendes i nogen maade, hvorudinden hand selv skal være politiemesterens tilsiun og tiltale undergiven, om noget af samme efterlades, men hans folk haver hand alene at ordinere og befale.

2. Til samme ureenligheds bortførsel skal forbemælte entrepreneur Morten Willemsen forskaffe saa mange dygtige med malet lærrets-dekler tillukte vogne eller karrer, samt heste, kudske og folk, item arbeids-materialier, som til dennem at paalæsse og bortføre giøres fornøden, saa at jndvaanerne eller deres folk ej med nogen paalæsning vorde bebyrdede eller dermed besværgede. I særdeleshed skal hand og være forpligted selv at forskaffe og lønne folk til at lade feje, sammenskuffe og paalæsse ureenligheden ved alle vores husers og pladsers fortog, saavelsom af stadens publiqve pladser og torve over gandske Kiøbenhavn og Christianshavn, saavidt som i hans contract specialiter mældes, og enten er eller herefter vorder brolagt.

3. Iligemaade haver entrepreneuren ved sine folk alle publiqve rendestene, hver gang naar gaderne reenses, ligeledes at reengiøre, saa at vandet kand faa sin frii fart. Med de tillukte rendestenes kister skal saadant skee saa tidt om aaret, som det giøres fornøden eller vandets afløb udkræver, og hvor vidt saadanne vores fortoge samt publiqve-pladser, torve og rendestene sig strekke, skal Morten Villemsen saavelsom de omboende i politiemesterens nærværelse udvises paa aastæderne af mænd, som magistraten dertil haver at forordne, at hand og de omgrændsende indbyggere kand vide, hvor meget en hver af dennem tilkommer for sig at skal lade feje og reengiøre.

4. Hvis ureenlighed Morten Villemsen enten med karrer, vogne eller pramme lader bortføre, skal hand være forpligted paa ingen anden stæd at lade aflæsse eller udlosse, end som hannem dertil efter tidernes tilstand af stadens commandant vorder anviist (som dog skal være, naar det uden portene føres, paa beqvemme stæder inden for de ferske søer; saa og af admiralen, naar noget til vands skal bortføres og udlosses, som skal være inden for told-boden), hvor og Morten Villemsen med sine folk, paa det udførselen kunde

VII s.679

falde ham des beqvemmere, skal lade ureenlighederne slette og jevne. Saa skal ham og i det øvrige beqvemme stæder ved canalerne blive anviist, hvor hand sine pramme kand lade henlegge og ureenligheden indtage. Paa samme stæder skal hand og lade bruge broer, og med anden forsynlighed efter forordningerne derved forsvarligen omgaa, at canalerne ved samme ureenligheds ladning, losning og bortførsel ingenlunde præjudiceres, mindre opfyldes.

5. Entrepreneuren Morten Villemsen skal og af alle publiqve slam-kister, som allerede findes hos canalerne, item ved Færgestrædet, paa Amager-torv, neden for Vandmølle-strædet ved Vandkonst-torvet eller herefter videre kand blive anlagde og forfærdigede, lade bortføre hvis ureenlighed, som i dennem fandtes, naar hand derom af politiemesteren tilsiges, som i det mindste skal være om aaret fire gange. Dog skal hand ikke være tilforbunden at lade dem rense eller samme ureenlighed opkaste, men saadant skal skee paa havnens og de vedkommendes bekostning.

6. Efterskrevne publiqve-pladser og gader skal hand først om morgenen tilig være forpligted at reengiøre, saa at skarnet af dem kunde være tilside fejet og bortkiørt, om sommeren, nemlig: fra paaske til Mikkels-dag inden klokken otte om formiiddagen, og om vinteren inden klokken ti, saasom: 1. Slots-gaarden og Slots-pladsen. 2. Gammel og ny Børs. 3. Gaden fra Christianshavns-bro til Amager-poort. 4. Gaden langs Holmens-canal. 5. Kongens Ny-torv. 6. Østergade. 7. Kiøbmager-gaden indtil Nørre-port. 8. Amager-torv. 9. Højbro-stræde. 10. Færge-stræde. 11. Steen-boderne. 12. Skoe-boderne. 13. Vimmel-skafftet. 14. Klæde-boderne. 15. Den Ny-gade. 16. Gammel- og Ny-torv. 17. Raadhuus-stræde. 18. Fortogene langs canalerne ved Stranden paa begge sider. 19. Vand-konsten. 20. Vestergade. 21. Nørre-gade. 22. Graabrødre-torv. 23. Gothers-gade. 24. Kongens ny Brede-gade, desligeste alle andre stadens anseelige gader, hvor den meste kiørsel og gang henfalder, som her ikke er specificeret, hvad navn de og have kunde; den øvrige tiid af dagen tillades ham i indeværende aar at anvende paa de andre smaa gader og af side liggende pladser, som hand ikke har kunnet overkomme udi forbemælte morgen-timer at reengiøre, og i særdeleshed til at lade efterhaanden bortføre alle dynger og haaber, som ligger langs canalerne paa Christianshavn, udi Ny-Kiøbenhavn, langs Volden og paa andre stæder, saavidt hannem i det første aar mueligt kand være at overkomme, men udi de efterfølgende aaringer skal hand være forpligted at reenholde alt dette, ligesom om torvene og de publiqve

VII s.680

pladser mældt er; dog med de vilkor, at samme hans gade-vogne eller karrer, saa meget mueligt er, ej passere om dagen over bemælte torve, publiqve-pladser og hoved-gader. Ved torvene og alle stadens porte paa alle ordinaire og extraordinaire torve-dage skal hand være forbie med reengiørelsen til om eftermiddagen, at bønderne ere derfra bort-kiørt, som skal være om sommeren naar klokken er fem og om vinteren naar klokken er tre, hvilket hand da eller saasnart bønderne med deres vogne ere fra torvene, haver at reengiøre, saa at de skal være rene hver søndags og hellig-dags morgen næst efter. Saa skal hand og samme tider paa alle taarsdage, løverdage og de dage, som for andre extraordinaire kirke-gangs dage indfalde, al ureenlighed bortføre fra kirkerne og de næst omliggende naboers fortoger, hvilke tider enhver af samme naboer og gienboer paa deres andeel af gaden skarnet da om eftermiddagen skal lade sammenfeye, og saavidt som kirkernes fortoge sig strække, have kirkeværgerne der at lade giøre den anstalt, at det der og paa samme tider ligeledes bliver sammenfejed. De øvrige aaringer bør Morten Villemsen at være pligtig til at reengiøre den hele stad inden middag, undtagen torvene, stadens-porte og kirke-gangs-pladser, som skal reengiøres paa forbemælte tider om efter-middagen. Og skal Morten Villemsens folk, vogne, karrer og heste, som her til bruges, saasom dette verk er almindelig gavnlig, være fri for alt hvis i portene efter vores allernaadigste forordninger fordres, naar de nogen ureenlighed udføre og derfra igien tilbage komme.

7. Er hand og pligtig tillige med gadernes ureenlighed at antage og bortføre hvis feje-skarn, som samles baade i kirkerne, paa slottet i alle vores samt andre stadens publiqve saa og alle particuliere huse, vaaninger og kieldere over gandske Kiøbenhavn og Christianshavn, til hvilken ende hand ved hver vogn eller karre skal have en klokke, paa det at indbyggerne kand høre dennem, naar de komme, hvor de da skal lade udi bøtter, balger og truer bære samme deres feje-skarn lige ud paa karrerne eller vognene og ej legge noget deraf paa gaderne. Handler nogen herimod, da bødes af hosbonden, som er pligtig derudinden med sine folk tilbørlig opsyn at have, første gang 2 mark, anden gang dobbelt og tredie gang straffes efter politierettens kiendelse. Skulle nogen forsømme at udbære deres feje-skarn, naar vognen kommer forbi, da skal de bevare det, til hand med karren eller vognen kommer anden dagen igien. Men hvis heste-, koe- eller andet møg, samt snee og iis, som ellers hos enhver udi deres huse

VII s.681

findes og samles, det haver de paa deres egen bekostning selv at lade bortføre, med mindre de med Morten Villemsen derom kunde forenes.

8. Ingen maa understaa sig møg eller deslige uhumskhed af deres huse at udbære og paa gaderne at henlegge eller i canalerne kaste, men de, som saadant fra deres huse vil lade udføre, skal lige kaste det paa vognen. Alle de tieniste-tynde eller andre, som antreffes og befindes at have ladet sig bruge med ureenlighed eller uhumskhed paa gaderne at henlegge eller i canalerne kaste, skal straffes udi hals-jernet, og de, som det lader giøre, give til straf fire rigsdaler. Ej heller maa nogen lade udskylle nogen uhumskhed igiennem renderne fra hans huus og gaard ind i gadernes rendestene. Handler nogen herimod, da skal hosbonden, som er pligtig at have tilbørlig opsigt med sine folk, have forbrudt første gang 2 mark, anden gang dobbelt, men tredie gang straffes efter politie-rettens kiendelse. Saa skal det og ej heller være nogen tilladt om natten enten snee eller iis af sin gaard ud paa gaderne at lade føre eller henlegge. Fordrister sig nogen til saadant, da skal hand straffes paa tre rigsdaler.

9. Aadseler angaaende, som katte, hunde, heste og deslige, der findes paa gaderne, enten de ligge inden eller uden for rendestenene, naar det ikke vides, hvem det har tilhørt eller af hvem de ere henlagde eller udkastede, da skal natmanden dennem optage og uden betaling bortføre, saa snart det hannem af gadefogderne tilkiende gives. Men kand udforskes, hvem de have tilhørt, skal de ham derfor betale og bøde derforuden fire rigsdaler første gang.

10. Alle og enhver, som lader noget huus bygge, brynd, kielder og deslige grave, og ikke selv haver gaards-rum, hvor hand det derved forefaldende joord og gruus kand henlegge, skal strax begynde med det at lade bortføre, og samme fra sit fortog inden aftenen om mueligt er, forskaffe. Men falder det i saa stoor qvantitet, at det ikke før skee kand, da nyder hand i det højeste dertil fire dages frist.

11. De, som selv holde heste og vogne, og dermed deres heste-møg med videre, som i forestaaende articuler mældes, vil bortføre, skal være tiltænkt, der til at lade holde dygtige vogne med tilbørlige for- og bagsmekker forsvarligen tætte, paa det at intet kand falde eller tabes af dennem paa gaderne; farer nogen kudsk hermed ud og spilder noget af det hand kiører med, enten ved hans forseelse, skiødesløshed eller med hans forsæt, da bøder hand derfor strax 2 mark eller og straffes paa kroppen. Og have politie-be-

VII s.682

tienterne, gade-fogderne eller entrepreneurens folk, hvo, som saadant først seer og bliver var, samme heste og vogne i stadens avls-gaard at lade henføre og anholde, som der skal blive saa længe i arrest, indtil betalingen er skeed. Alle og enhver, som ej møget paa deres egne grunde, jorder og pladser selv har nødig og det der vil bruge, skal det uden portene og til de pladser henføre og aflæsse, som Morten Villemsen efter den forestaaende 4 art. i saa maader anviist vorder, og ej det andenstæds henlegge, end det dennem saaledes anordnet bliver, under 2 mark straf. Dem, som ikke vil saadant selv lade bortføre eller ingen heste holder og dog qvæg-møddinger og andet deslige sanker udi deres gaarde, skal vognmands-lauget herudinden betiene, som ligeledes skal være tilforbunden, baade dertil dygtige vogne at bruge, som her forhen er mældet, og sig videre derefter at rætte under lige straf.

12. Gade-fogderne skal efter politiemesterens anordning, naar hand det nødig eragter, udi det dem ordinerede qvarteer af byen, tilig om morgen, naar det dages, gaa langs gaderne og da lade sig høre med deres træskraller, hvorved alle og enhver, enten hand boer til eje eller til leje, da uden forskiæl skal være advaret, skarnet selv paa sit iboende huses fortog og sin andeel af gaden, saa og de, som øde huse og pladser nogenstæds have, ligeledes der at lade sammenfeje, saavelsom og skarnet af deres rendestene sammestæds opkaste og i hoben til det andet henskuffe, hvilket skal skee tilig om morgenen under 1 rigsdalers straf, saa at naar karrerne der komme, de da ikke have sig at opholde. Hvorudinden politie-betienterne og gade-fogderne efter politiemesterens anordning skal have indseende, at samme af alle og enhver tilbørlig efterkommes. Er her udi nogen enten motvillig eller forsømmelig, da gives det politiemesteren tilkiende. Erfares, at samme politie-betienter eller gade-fogder for venskab, skienk og gave fordølge saadant eller herudinden see igiennem fingre med nogen, straffes paa penge eller med den spanske kappe efter politie-rettens kiendelse. Ovenstaaende straf-bøder for fejningen og videre, som efter denne forordning vil falde hos de modvillige, udeskes strax ved en politie-betiente og tvende af gade-fogderne, eller og derfore af dem lovlig udpantning giøres.

13. Enddog enhver indvaaner er pligtig selv til at lade feje og sammenskuffe ureenligheden paa sit fortog og sin andeel af gaden, saa og at lade reense og reenholde sin rendesteen, skal dog Morten Villemsen være tilforbunden, for en billig betaling at lade det aarlig forrætte ved sine egne folk for dennem, som det af hannem begiære,

VII s.683

eller andre folk dertil anskaffe, hvis de derom med hannem kand accordere.

14. Saasom erfares, at mange haver den sædvane paa hellige-dage saavelsom ved liig-begængelse eller udi andre tilfælde, at i stæden for, som de ellers skulle feje, strøe de ikkun sand uden for deres huses gade-dørre og paa deres fortoge, paa det de skal synes at være rene, da efterdi samme tiener ej til denne eller anden nytte, men om vinteren udi regnvejr foraarsager stoor ureenlighed og om sommeren i tørke contribuerer til støv, hvoraf og den største deel kommer omsider i rendestenene, som videre ved plads-regn og vandløb skylles ud i havnen og den deraf opfyldes, da ville vi saadanne sandstrøelse paa gaderne hermed effterdags alvorlig have forbudet. Skulle nogen befindes herimod at handle, straffes første gang paa 2 mark, anden gang dobbelt, men tredie gang efter politie-rættens sigelse.

15. Og ihvorvel mand vil lade feje og skarnet bortføre for at faae tørre og rene gader, saa kand de dog ej blive derved saa fuldkommen, som de bør at være, uden at steenbroen og iligemaade i agt tages. Ti skal de gader, som herefter enten blive omlagde eller af ny brolagde, isærdeleshed de, som ere brede, gives behørig fald, at vandet alle tider kand vel have sit affald til rendestenene, hvilket vandfald vedkommende skal efter forefindende leilighed og beskaffenhed give og anvise broleggerne paa aastæden og fremdeeles, imedens de derved arbeide, med dem have indseende, at hvis dem der anviist bliver, giøres og efterkommes, saavelsom og steenbroen vorder forsvarlig og dygtig sat og byens rendestens vandfald conserveret.

16. Findes nogle gader opkiørte og u-jevne eller ej at have nogen vandfald til siderne, men ved rendestenene at være fast saa høje som midt paa, skal de forderligst omlegges. Item skal alle og enhver, hvor noget hul paa deres gader og fortog enten nu befindes eller herefter kand komme, hvorudi sig alle tider holder vand og vædske, som megen ureenlighed foraarsager, være tilforpligted, samme nu og herefter strax, naar det sees, at lade tillegge, saa gaderne alle tider kand være jevne, hvilket paa de publiqve-pladser og af de vedkommende strax forsvarligen skal skee. Ydermere ville vi hermed allernaadigst have anbefalet, at alle og enhver, som endnu kand have et eller andet u-brolagt fortog ud til nogen gade ved sit huus og plads, at de samme inden førstkommende Mikkelsdag skal lade broelegge under fire rigsdalers straf, hvormed vores politiemester flittig

VII s.684

skal have indseende, og dem, som dette efterlade, herudinden lade tiltale.

17. Med sneen om vinteren forholdes, ligesom forhen mældt er at skal forholdes med ureenligheden om sommeren. Og haver entrepreneuren saaledes samme ved vores og stadens publiqve-pladser, fortoge, torve og gader, hvor hand, som mælt er, skal være pligtig at lade sammenfeje skarnet og ureenligheden, det og ligeledes at sammenfeje, opstøde og med sine vogne eller karrer efter al muelighed først lade bortskaffe. Alle indbyggerne skal langs deres huse paa begge sider af gaderne strax, naar det har sneet, lade sneen under tu marks bøder sammenfeje, at der kand blive en reen foodstie, hvor tvende personer hin anden kand passere, men paa benævnte vores og stadens publiqve-pladser skal Morten Villemsen forderligst, naar sneen er falden, saadan foodstie, til videre snees bortførsel, som ovenmældt er, ved hans folk opfeje. Iligemaade skal hand og særligen udi de principaliste alfare brede gader tid efter anden saa meget af sneen, som af indbyggerne sammenfejes, og hand kand afstæd komme, lade bortføre, hvilket iligemaade skal skee paa de stæder, hvor sneen kand være sammenblæst og ligge, de kiørende eller gaaende til hinder.

18. Naar nogen regn eller tøe-vejr efter stoor sneefald og frost er for haanden, skal alle og enhver, efter politie-rættens kiendelse og politiemesterens tilsyn, isen og sneen for deres fortoge og huse opstøde, og de, som herom vorde ansagte, selv dertil anskaffe heste og vogne, som det kand bortføre. Imidlertid skal og enhver, baade imedens det frøs, saa og i særdeleshed naar hastig tøe paafalder, idelig have deres particuliere tilhørende rendestene ophugne og reensede, at vandet kand faa sit flod, saa det ej i nogens huse eller kieldere indløber. Samme ophugget rendesteens-iis skal enhver for sit fortog, medens frosten varer, om morgenen lade løsstøde, sammenskuffe og langs ved deres huse imod muren eller og ved siden af rendesteenen, ligesom det beqvemmeligst kand lade sig giøre, opstable, hvilket strax derpaa af Morten Villemsen oplæsses og bortføres, og saadant ej i nogen hob eller knortle-tal paa gaderne, de gaaende og agende til incommoditet, bliver beliggende. Findes nogen herudi enten modtvillig eller efterladen, skal gade-fogderne saadant strax lade giøre, hvilket vedkommende selv skal betale og ydermeere derfore straffes paa en rigsdaler, hvilket, om de ikke saadant betale, skal derfor efter den 12 art. anledning udpantes og derforuden stande til rette for hvis skade, samme deres forsømmelse foraarsaget har,

VII s.685

efter politie-rettens kiendelse. De publiqve rendestene, entrepreneuren ved de anordnede mænd, som forhen mældt er, skal blive udviist, har hand med egne folk at lade ophugge og isen paa visse stæder henlegge, hvor det de gaaende eller kiørende ej kand være til hinder og i det øvrige sig dermed, som næst oven er mældt, forholde.

19. Ingen maa understaa sig med beskæmmelige, langt mindre med ær-rørige skields ord eller ringeste overlast at udførme enten inspecteuren eller nogen af hans folk, ikke heller gade-fogderne, naar de ere ved deres forretninger eller paa andre tider og stæder. Den, som saaledes af nogen antasted bliver, skal det for politie-retten angive, som inspecteuren og hans folk herudinden skal maintenere og de skyldige derfor dømme til mulct paa penge eller lade dem lide paa kroppen efter sagens beskaffenhed.

20. Skulle nogen klage falde paa forbemælte inspecteur og entrepreneur, at hand ikke de brolagde pladser og gader i Kiøbenhavn og Christianshavn til alle tider forsvarligen og u-paaklageligen reenholder, skal hand for politie-rætten derfor til rætte stande.

21. Skulle noget af ovenstaaende, som angaar gadernes reenholdelse, formedelst tyende oc tieniste-folkes nachlæssighed eller ladhed vorde efterlat og forsømt, og deres hosbonde derover falde til disse straf-bøders betaling eller udpantning, da naar af tienestefolkene, dreng eller pige, vorder noget af deres hosbonde ansagt og anbefalet at skal beobagte, skal de tiden selv dertil oppasse. Efterlader de saadant forsætlig, naar dem er dertil given billig tiid fra andre forretninger, skal den halve part af samme forfaldne strafbøder, som efter foregaaende poster eskes og udpantes, komme hosbonden til last, saasom hand herudinden bør have good opsyn med sine folk, og den anden halve part af de tieniste-folk, ved hvilke forsømmelsen er skeed, betales. Dog skal hosbonden strax betale og udlegge bøderne for sine tieniste-folk, som hand siden skal have magt og frihed til, igien i deres løn at afkorte. Men dersom hosbonden selv skulle ville betale strafbøderne for sine tieniste-folk og i den stæd forlange anden straf over dem, da skal de, om det er karl eller dreng, efter sagens beskaffenhed og politie-rættens kiendelse straffes med den spanske kappe, ride paa træ-hesten eller anden deslige straf, og om det er pige, sættes udi gabestokken eller paa andre visse stæder staa med kosten i haanden eller og at feje 2, 3 à 4 timer paa de publique pladser for entrepreneuren.

22. Over de strafbøder, som af forbemælte kand falde, skal holdes rigtig boog ved commissionen, som haver inspection over dette

VII s.686

verk, hvoraf den halve deel skal strax udgives til lige deling mellem angiveren og politie-betienterne, der samme udpanter, og den anden halve deel komme dette verkes cassa til indtægt. Hvorefter alle og enhver vedkommende sig allerunderdanigst haver at rette og for skade tage vare. Og byde og befale vi hermed os elskelige præsident, borgemestere og raad her i Kiøbenhavn, saa og alle andre, som denne vores forordning under vort cancellie-seigl tilskikked vorder, at de den paa behørige stæder til alles efterretning strax lader læse og forkynde. Givet etc. Hafniæ den 25 aprilis anno 1702.

Sæl. Reg. XLII. 490-505.

VII s.687

<-Forrige . Indhold . Næste->

Opdateret: fre okt 17 19:43:19 CEST 2003
© eremit.dk 2001 - 2010 . Må frit anvendes og citeres med kildeangivelse
Kontakt:

Creative Commons License
Dette værk er licensieret under en Creative Commons Navngivelse-Ikke-kommerciel-Ingen bearbejdelser 2.5 Danmark Licens.

Valid HTML 4.01 Transitional  Valid CSS!
Sidens top