eremit.dk
Sti: Forside > Emneindeks > KD > Bind VI > nr.752

Kjøbenhavns Diplomatarium

Bind: VI
Side: 549-551
Nummer: 752


<-Forrige . Indhold . Næste->

752.

5 Okt. 1670.

Forordning om Defensions- og Saltskibe.

Defensions- og saltskibe.

C. 5. giøre alle vitterligt, at efftersom vij af sær kongelig forsorg for voris rigers og landers velstand hafve for got og nødvendigt erachtet, at til des veren og forsvaer j alle fornøden tilfelde kunde, foruden voris egen ordinarie flode, visse defensionsskibe vorde tilvejebracht, da hafver vij, til sligt desto fruchtbarligere j werch at stille allernaadigst beskichet og bevilget, saa som vij etc., at jblant andre kiøbsteder her j vort rige Dannemarch voris residentz stad Kiøbenhaufns indbyggere, som fornefnte defensions-skibe udrede, med hvis saavel udlendiske som indlendeske participanter de til sig tagendis vorder, skulle imod it vist og saaledes qvalificerte antall af bemelte defensionsskibe, som følger, niude efterskrefne friheder og wilchor.

I. Bemelte redere skulle forskaffe inden it aars forløb og udgang fra underskrefne dato at regne, fijre defensions- eller orlogs skibe, nemblig tou store og tou smaa af den størelse, at de tou største kunde bequemmelig føre treduve og fire à treduve og sex stycher og de tou smaa tiuge og fijre à tiuge og sex stycher af saadan calibre, at det underste lag er otte à tolf pundiger og det øfverste af proportionerlig størelse efter det underste, alle skibene efter hosfølgende sorter j det ringeste. Disse defensionsskibe skulle af vedkommende provideris med behørige støcher af den calibre, før er meldet, fornøden folch og fuldkommen krigsudrustning, som skal vere i den beredskab, at de der med j trej maaneder eller j det ringeste it half aar, efter at skibene ere segelferdig bygte, kunde tilbørligen og uden ophold j ald fornøden tilfelde eqvipperis.

II. De skulle og gifve deris revers, at de dette forskrefne ville præstere.

III. Og paa det vidis kand, bemelte skibe saaledis, som her ofven omstendeligen meldt er, bygte og qvalificerede at vere, da skulle de af hvem, vij dertil allernaadigst forordnendis vorder, censureris og ej for døchtige j saa maader passere, medmindre de af dennem derfor erkiendis.

VI s.549

IV. Skibene skulle vere voris egen vnderdaneres, hafve deris haufn og udredes her for voris residentz stad Kiøbenhaufn. Dog skal det Hollenderne og andre fremmede tillat vere der j part at hafve, om de det begierer.

V. Matrosserne skulle vere af voris rigerss indfødde, j det ringeste de 2/3 deelle eller 3/4 deele deraf.

VI. Og skulle disse skibe for billig fracht, som andre resonnablement j lige tilfelde bekommer, lade sig bruge j voris tienneste, hvor og naar det j ufredstider behøfvis, og naar de hafver faret og veret brugt i fembten aar eller og kunde erachtis udøchtige, da skal andre døgtige j deris sted forskaffis.

VII. Det salt, som med bemelte skibe indføris, skal ey selgis højere end: en tønde spansk salt fembten à sexten march danske, en tønde fransk salt otte à nij march danske, en tønde Lyneborger salt fijre rixdaller, uden naar saltet formedelst krig eller nogen enten monopolische handel eller anden skinbarlig aarsag blifver paa de steder, hvor det falder, usædvanlig dyrt, da skal detz prijs af hvem, vij dertil authoriserendis vorder, og erfahrne kiøbmend modereris, og samme moderation for oss til vidre allernaadigste resolution oc ratification indstillis.

VIII. Herjmod skulle rederne niude effterskrefne friheder paa meerbemelte defensionsskibe. 1. Skal de niude hvis spansk salt, som med de største defensionsskibe indføris, lasten for fem rixdallers told, og det, som med de mindste føris, hver last for halfniende rixdallers told, fransk og schodsk salt for en tredie deel mindre, mens af Lyneborger salt skal de gifve 1 rixdaller told af hver tønde. 2. Og saasom defensionsskibene iche ere skichede til at føre Lyneborger salt, maa rederne dertil bruge andre beqvemme fartøyg, dog at iche schodsk salt ved slige fartøyg enten under Lyneborger saltes naufn j Lynenborger fadde eller ved anden undersleb vorder indført. 3. Rederne skal niude toldfrihed paa ald den krigsammunition, som til bemelte skibe behøfvis, og iche vidre. 4. For saa mange defensionsskibe af de største sorter, som rederne vidre ville tilvejebringe og holde, end j den første post meld er, skulle de niude hver lest førsel af salt jligemaade for fem rixdaller. Dog skal af Lyneborg salt iche gifvis mindre end en rixdaller told af hver tønde. 5. Skal alle voris underdanere, som paa samme skibe j wirchelig tienneste ere, vere frj for borgerlige besværinger saa som inqvarteringer og byesbestillinger. 6. Disse Defensionsskibe skulde niude det beneficium, at alle andre skibe skulle af brendevijn, vijnediche, alle slags fransk og spansk

VI s.550

vijen saavelsom tobach gifve 1/3 højere told end de. 7. Af ald det salt, som af andre end disse priviligerede defensions-skibe indførte, skal gifvis j told tou rixdal. af hver tønde, Lynenborg salt undtagen, hvor af hver tønde skal gifve til told tij march danske. 8. Naar meerbemelte defensions-skibe ere j voris virchelig tjenneste, da skal des redere vere tillat, imidlertid andre skibe til saltetz indførsel at bruge med lige frihed, som j ofvenbemelte puncter specificeret er. 9. Bemelte skibe skulle divideris j tredsindstiufve og fijre parter, dog at en person iche højere end fijre parter af bemelte 64 participerer. Derefter nu sambtlige vedkommende sig allerunderdanigst hafver at rette. Forbiudendis etc. Hafniæ den 5 octobris anno 1670.

Sæl. Reg. XXVIII. 275-77.

VI s.551

<-Forrige . Indhold . Næste->

Opdateret: søn aug 17 08:42:57 CEST 2003
© eremit.dk 2001 - 2010 . Må frit anvendes og citeres med kildeangivelse
Kontakt:

Creative Commons License
Dette værk er licensieret under en Creative Commons Navngivelse-Ikke-kommerciel-Ingen bearbejdelser 2.5 Danmark Licens.

Valid HTML 4.01 Transitional  Valid CSS!
Sidens top