eremit.dk
Sti: Forside > Emneindeks > KD > Bind VI > nr.207

Kjøbenhavns Diplomatarium

Bind: VI
Side: 155-179
Nummer: 207


<-Forrige . Indhold . Næste->

207.

22 Maj 1582
(23 Maj 1447
og 15 Juni 1620).

Skydeselskabets Skraa.

Det danske Compagnies Laugs og Gilde Skraa, samtykt af Borgemester og Raad i Kiøbenhaun 1582.

Anno domini 1582 thend thisdag for vor Herris himmelfartsdagh waar denne efterskrefne skraa lest och sambthøckt aff borgemestere,

VI s.155

raadt och laugsens brødre i det hellige Trefoldighedts laug udi det danske Companie. v

Och daa blef udnefnt 24 aff laugsens brødre at skulle beraadsla dennom, om samme skraa skulle bliffue ved sine ord, puncter och artickler, som dendt nu skreffuit och forklaret er, och da adspurde de 24 mændt gandske menige laugsbrødre ad, om de ville fuldkommelig sambtycke med dennom, huadt de sagde om samme skraa. Da suarede de ja dertill, huad de 24 mændt sagde, det ville de icke benechte, men fuldkommelig sambtycke det. Hvilke mesteparten brødrene samme thidt thilstede waar.

Da indkomme de 24 mænd for borgemestere, raadt och menige laugsbrødre, sambtychte och sagde, at samme skraa ved sin fuldmacht at bliffue, med alle sine ord, puncter och artickler, som forskrefuit staar.

Desligeste sambtøchte de ochsaa, at dend, som schiuder papegoyen af, schall slet ingen bekostning giøre videre derpaa enten med viin, øll eller mad i nogen maade uden aldeneste at lade papegoystangen nedtage, och opsette papegoyen igien, som skraaen videre forklarer i det 51 och 52 artickell.

Thette bekiender vii effterskrefne 24 mendt, at saa er ganget och faret som forskrefuit staar.

Jeg Knudt Lindegaardt. Anders Krogmager. M. Thomas. Jens Skøtt. Peder Lauridzsen. Oluff Hendricksen. Niels Søffrensen. Niels Randers. Lauritz Christoffersen. Jacob Lauritzsen. Lauritz Kallunborg. Niels Schredder. Søffren Aargemester. M. Baldtzer. Olluff Kantor. Niels Hiulmand. Claus Buntmager. Lauritz Hanszen. Jens Brunn. Morten Pannekock. Hans Anckersen. Raszmus Sporemager. Jacob Thrægaardt. Bertel Bager.

Først om oldermendt.

Menige brødre schulle keisze thuende oldermendt, effter borgemesters, raadz och de gamble oldermendtz befallning, dendt ene en borgemester eller raadtmanndt, dend anden en borger, de som ere fromme, ehrlige mænndt och laugit nyttige.

2. Huor lenge de schall være oldermendt.

Disze thuende schulle være oldermendt wdi thou sambfelde aar, och naar de thou aar er omkombne, da schall en aff dennom forloszis, och keiszes en andenn wdi stedet, och atter effter thou aar schall dendt første forloszis och keisis en anden wdi hans stedt, wdi slig maade schall det schickis alt fremb och fremb.

VI s.156

3. Om handt Icke will være oldermandt.

Huo som heldst, der keiszes thill oldermand och icke will wære, och kand icke schellig wndschylde sig, hand giffue første gang thou thønder øll, saadant øll, som de da allmindelig dricke i Companiet, och wære fri for samme befalning wdi thou aar; bliffuer hand siden kaldet och icke will annamme samme befalning, da bøde fire thønder øll och wære aldtid fri.

4. Om regenskab at giøre.

Naar nogen ny oldermanndt settis, da schulle de gamle oldermenndt giøre brøderne gaat regenskaffb, och schulle andtworde de ny oldermenndt deris registere med det, som laugit er tilforne, paa alle brødrenes vegne.

5. At ingen bygning schall byggis uden menige, brødres sambtycke.

Naar laugit er kommen noget thilforne, da schall oldermanden ingen merkelig bygning bygge med laugsens pendinge, wden det scheer medt meenige brødres beuilling och sambtøcke.

6. Huem som giør oldermendene uliudt.

Huilken broder, som giør oldermendene wliudt eller giffuer hannom onde ordt och bander hannom, saa der er widne thill, och icke schicker sig effter oldermenndz befalning med dantz at føre eller andet, som lauget kand wære thill ære, bøede en thønde øll i laugit och en mk. i bøszen.

7. Om fordantz med quinder och piger.

Huilken som fordantz fører och dantzer medt en erlige danne quinde, tha schulle alle de, som medt dantzer, icke dantze medt andre endt medt erlige danne quinder; theszligeste medt pigerne, thager handt en pige, da schulle de alle dantze med pigerne; huo anderledes giør, bøede 4 Sk. for huer gang. Thesligeste huem, som thager fordantz i Companiet offuen eller neden i huszit medt quinde eller pige, handt schall dantze op adt huszit medt samme fordantz heller bøede 1/2 thønde øll. Och huem, som thager nogen fordantz dendt anden fordantz thill thradz och dantzer hannom emoedt och det kandt hannom schieligen offuerbeuiszis, at hand giør det af hoffmoedt, dend som saadan hoffmoedt beviser, bøde derfor en tønde øll. Sammeledis naar fordantz schall føris med thordiszeller (i.e.: Fakler), schall ingen hustrw eller pige optagis af sædet, førend dendt hustrw eller pige er optagen aff de tuende personer, som dantzen schall føre. Thersom nogen det giør och de haffuer optagen nogen hustru eller pige for dend, som de haffue befalning aff oldermendene [och] schafferne at optage till fordantz, daa schall de thage samme persone fra hannom igien och

VI s.157

føre dend till, som førdantzen schall haffue, och handt maa leede sig effter en anden.

8. Om indgangs pendinge.

Thendt, som broder vill bliffue, schall wære ehrlig och være laugit werdt och giffue til lauget for indgang x mk., och for hans hustru, [naar] kun bliffuer søster, ij mk. 0ch schall handt haffue thuende forloffuere for hans indgangs penge, och samme indgangs pendinge schall betalis, førendt laugit regnis.

9. Om oldermendtz frihedt.

Huer oldermandt schall wære fri wdi aldt drick, som er juell och pindzedag, for hans wmag och der till medt haffue tho fri giester huer afften.

10. Om uberøgtet giest at biude.

Ingen broder schall maa biude nogen giest wden dend, som wberøchtedt och ærlig ehr, wære sig mandt eller quinde ellør pige; huo heremoedt giør, bøede j tønde øll. Och samme stundt, hannom tilsigis aff oldermendene eller schafferne, daa schall handt self samme sin giest følge wd aff Companiet wnder samme brøede.

11. Huo giest biuder, schall betale for huad hand bryder.

Huo nogen giest biuder, hand schall betale for hannom, som menige brødre det sambtøcht haffuer; dersom nogen findis at giøre heremoedt, bøede thill lauget 3 mk. och schall huer giest schriffues wed sitt naffn.

12. En broder maa ey biude anden broder till giest.

Schall ingen broder bede nogen thill giest wdi Companiet, dend som enten er eller haffuer veridt selffuer broder i Companiet, wden det scheer medt borgemesters och raadz och oldermendts med menige laugsbrødres sambtyche; huo heremodt gier, bøde derfor 1 thønde øll.

13. Huilken broder sig siger af lauget.

Huilken broder sig siger aff laugit wdi vrede och hastighedt och begierer laugit igien, handt giffue dobbelt saa meget for sin indgang, som schraaen formelder for første indgang.

14. Om adeldrich och adelsteffne.

Naar oldermendene lader brødrene tilsige med nogen adeldrick eller anden thidt thill steffne, och kommer icke och icke lader heller forkynde sit forfaldt for oldermendene, handt bøede 1/2 mk.

15. At betale sit ølschudt.

Huer broder schall betale sitt ølschudt, førend dricken bliffuer endt, eller giffue for første brøde dubbelt, anden gang tredubbelt,

VI s.158

thredie gang være laugit saa nær, som borgemester och raadt och oldermenndene med menige brødre gaat thøckis.

16. Om broder at besøege laugit.

Att huilcken broder, som er hiemme i byen och er wden sotte seng, schall besøege laugit. Men dersom hand det icke giør, da schall handt ligeuell giffue hans fulde øllschudt. Och dersom handt søger laugidt en dag, enten først wdi dricken eller sidst, da schall handt ligeuell giffue fuldt øllschudt. Och slet ingen halff øllschudt wdgiffuis efter denne dagh, men schall giffue fuldt øllschudt, huadt heller handt kommer heller hand icke kommer, om hand er i byen och wden sotte seng, eller thage eu goedt affscheedt fra oldermendene och menige laugsbrødre, at hand icke lenger will være broder i lauget och holde lauget wedtlige.

17. Om beggere at spilde.

Huilcken broder, som spiller noget begger, om det scheer emoedt hans willie, bøde derfore 4 Sk. Men dersom handt giør det medt villie, da bøde derfore 1/2 tønde øll. Thendt samme rett skal wære om dendt giest, som indbydes, at huem, hannom indbyder, handt suare for hannom och bøde for hannom, for alt huis wschiell handt giør.

18. Huem som setter begger fra sig och spilder.

Desligeste om nogen setter noget begere med vilge hoes nogen och det bliffuer spildt, da bøede handt 1/2 Sk., som saa setter beger fra sigh.

19. Huo som spier och giør vreent i Companiet.

Huo som spier eller giør noget vreent i Companiet eller i Companiegaarden, handt bøede 1 tønde øll och til de fattige 1 mk. Men er det en giest, da bøede handt, som hannom indbøed.

20. Huilcken broder, som til bliffuer sagt at schiencke.

Huilken broder, som till bliffuer sagt at skiencke och icke kommer betimelige, giffue 1/2 mk. Bliffuer handt slet borte och haffuer ingen wdi sit stedt, bøde 1 tønde øll; will handt och leye en goed charll wdi sit sted, da er det hannom frit for och betale for hannom som for en giest. Desligeste huilcken broder, som skiencker, efter at oldermanden haffuer opklappit, handt bøede 1/2 mk. i bøssen.

21. Om dobbell.

Schall och ingen doble med kort heller medt therning høigre end iiij Sk. och ey heller biude høyere end iiij Sk., ey heller lenger doble, endt oldermanden tilsiger och opklapper, wnder iij mk. brøede. Men om nogen sig fordrister heremoedt at giøre, da schall oldermanndt

VI s.159

haffue frii loff saadanne pendinge till sig annamme och offuerantworde dennom schafferen til de fattigis behoff.

22. Om tieneste piger och tieneste drenge.

Ingen broder schall stede sin pige eller dreng lenger at være i Companiet, end handt haffuer røchtet sit ærende; bliffuer hand lenger inde, da bøde hans hoszbondt 1 mk. udi bøssen.

23. Om kiiff och trette.

Huilcken broder, som begynder kiff och trætte i Companiet eller i gaarden och giffuer nogen broder onde ord eller bander hannom eller kaster hannom omkring, bøde 1 tønde øll i laugit och 1 mk. till de fattige.

24. Huo som drager suerdt eller kniff.

Huilcken broder, som drager suerdt eller knif med vred huff i Companiet eller i Companiegaarden, bøde iiij tønder øll och 1 mk. till de fattige.

25. Huem som slaer hinanden med begger.

Huilcken broder eller giest, som slaer hinanden med begger eller øll udi sit ansigt eller andensteds aff wredt huff, bøede 1/2 lest øll och 1 mk. thill de fattige.

26. Om pust och kindhest.

Huilcken broder, som slaer hinanden pust eller kindhest eller thager hannom ilde om næszen wdi huszit eller i gaarden, bøede iiij thønder øll och 1 mk. till de fattige.

27. Att broder suarer for giesten huad han bryder.

Huer broder, som haffuer nogen giest, som findis brødig wdi nogen disze forskrefne artickle, da broder att bøede for giesten, ligesom hand haffde selff giort det.

28. Huo lenger sidder end oppe er klappit.

Huo lenger will sidde i Companiet, end op er klappet och effter at schienkerne haffue deris skienkekande, dendt samme bøede 1 thønde øll. Men will schienkerne schiencke nogen medt sig aff deres schienckekande, saa lenge hun varer, det scheer wden brøede.

29. Om øllsmagere.

De brødre, som tiltagis aff oldermendene at smage øll till Companiet, de schulle det villige giøre; huo det icke giøre will, bøede 1 tønde øll, men kommer hand icke tillig, naar hannom tillsigis, bøede iiij Sk. till de fattige.

30. Om øll at bære i gaarden.

Huilken broder, som bær noget øll i gaarden wden oldermanntz forloff, bøede iiij Sk.

VI s.160

31. Huo som bliffuer giestbøden och bliffuer broder.

Huilcken, som bliffuer giestbøden och bliffuer hannd broder, dend samme schall betale sit heele ølschudt, huadt heller handt kommer først eller sidst i lauget.

32. Huilcken som slaer begger eller glasz sønder.

Huilcken broder, som slaer beger, glasz eller noget andet dricke kar sønder i Companiet, giffue thou begger for itt kar igien, som hand sønderslogh, och i bøssen 1 mk.

33. Om vndsigelsze.

Huilcken broder eller broders giest, anden broder eller hans giest vndsiger i Companiet, saa att der er widne till, bøde 1 tønde øll och 1 mk. till de fattige, och schall hand sette borgen, at hand schall være hannom altingest wbewaret; will handt icke, da schall oldermendene tillsige brødrene saa lenge att hindre hannom, at handt bliffuer forwaret, till handt fanger itt andet sindt.

34. Huem som taller whoffschelig.

Huilcken broder eller giest, som taller whoffschelige paa dannemendt, dannesuenne, dannequinder eller ehrlige piger, eller och lader sig wbequemmeligen see, enten for eller bag, bøede ij tønder øll och thill de fattige y bøszen 1 mk.

Thendt samme straff schall och være, om nogen suinger nogen quinde eller pige udi dantzen eller dantzer whoffschelig medt dennom.

35. Om brøllup wdi Companiet.

Om nogen aff adelen begierer Companiet at giøre deris brøllup udi, schall giffue till laugidt xx daller.

Men dersom de begierer det at giøre giestebudt wdi, som icke er brøllup, giffue x daller.

Men dersom nogen wdenbyes mandt, som icke er aff adelen, begierde at giøre sit brøllup derudi, schall giffue 5 dlr.

Deszligeste dersom nogen borger eller boesiddendis mandt, som boer her i byen, som icke er broder, schall giffue iij daller.

Och huilcke aff disze forschreffne, som bruge Companiet i saa maade, som forschreffuit staar, schall andtuorde huszit reent och well writt igien, som det war tilforne, och bøede aldt schaden, som scheedt er i lauget.

36. Om de, som er schyldig till laugitt och iche will betalle.

Huilken broder, som noget er schyldig till laugitt och oldermendene legger hannom dett for at betalle, och hand icke will, da schall hand giffue ij mk., och alligeuel betalle gielden, som hand er schyldig till laugitt.

VI s.161

37. Om vaaben eller werge at bære till Companiet.

Ingen broder, broder suendt eller drengh eller giest schall bære waaben eller werge medt sig inden compagnieporten; det werge schulle de foruare; huem der icke will være lydige, handt giffue j mk. Giøer handt nogen schade, da bøede iij dlr., konningens och stadzsens rett wforsømmitt.

38. Om broder tillsagt at forlige nogen sagh.

Naar oldermendene tilsiger nogle aff brødrene at forlige nogen sag, som laugit paa gielder, och de samme icke wille holde, huad der handlis och affsigis thennom emellom, dendt schall bøede j tønde øll for første gang, anden gang ij tønder øll, thredie gang wære laugitt saa nehr, som alle brødre thyckis och wille.

39. Om de, som bliffuer foruist aff lauget.

Huilken broder, som for nogen haande sagh bliffuer wist aff laugitt och siden aff hoffmoedt dierffuis till at gaa derind igien, den samme schall ryllis aff laugitt paa en tønde. Dendt samme rett være och om snyltegieste.

40. Om weddie i Companiet.

Huadt som weddis i Companiett, det samme schall drickis i laugitt, alle brødre till beste. Desligeste aldt stecke øll och andet sligt.

41. Om schafferen och schriffueren.

Laugsschaffere dricke friit alle laugsdricke, och schall scriffueren haffue viij mk. till huer laugedricke, och dricke fri alle dricke.

42. Om att tage hunde medt sigh.

Ingen broder thage hunde medt sigh udi Companiet, for wreenhedz skyldt; huem det giør, giffue 4 Sk. i bøssen.

43. Om thieneste drenge.

Schall ingen drenge thillstedis at være andenstedz end i stegersitt i Compani gaarden, och schulle der forbide deris hosbonde med deris løchter och haffue ildt och danstøll thill schellighedt. Huem som bryder, daa schall hoszbonden betalle effter skraaen.

44. Om de, der keises till skaffere.

Huilcken broder, som keisis til schaffer och will icke thiene lauget efter alle brødres sambtøcke, handt giffue j tønde øll udi laugitt och i bøssen j mk., wdenn handt haffuer louglig forfaldt.

45. Brødrene schulle giffue giesterne rumb.

Alle brødre schulle giffue giesterne rumb paa benckene at sidde medt sig; huo det ey giøre will, bøede 1 mk.

46. At kiære sig først for oldermanden førend for fougden.

Huilcken broder anden kierer for fougden for nogen sagh, som

VI s.162

scheer i Companiet, føerendt handt thilforne haffuer dendt sagh beklaget och berett for oldermendene i Companiet, huo det giør, bøde j thønde øll udi laugidt och 1/2 mk. i bøssen.

47. Om v-ærlig sagh at legge nogen till.

Huilken broder, som anden legger v-ærlig sagh till i Companiet och kand det ey beuisze, bøede 1/2 lest øll och iij mk. i bøssen.

48. Om pappegoien att schiude till.

Huilcken thidt brødrene bliffuer tilsagde aff oldermendene at schiude till pappegoien, da schulle de allesammen lade dennom finde inden Companiet medt deris røer, well ferdige, huilcken som hiemme sidder och iche kommer, icke heller forkynder oldermanden sit forfaldt, haffue forbrutt iij mk.

49. Om skienk till pappegoi-konningen.

Dendt, som schiuder pappegoien af, hannom schall schienckis en engelot wdtaff lauget, och de, som vingerne schiude aff, schall haffue for huer winge et smøcke saa gaatt som 1/2 gylden.

50. Huo som schiuder threi schudt.

Findis nogen broder, som gaar wdt medt och iche schiuder 3 schudt thill pappegoyen, bøede 1 mk., wden handt er saa schrøbelig, handt icke gider.

51. Huad kongen schall oplegge y Companiet och om weddie.

Naar pappegoyen er affschiødt, da schall alle brødrene følge pappegoy-koningen til Companiet igien, och der schall opleggis for brødrene iiij thønder gaat thydstøll aff laugsens øll, och huilcke, som haffue weddit medt pappegoi kongen, de giffue hannom strax deris weddie, och schall oldermendene bestille øllit, før de gaa wdt, och beggere derhoes.

52. Om pappegoystangen neder att thage.

Huilcken, som pappegoyen afschiuder, handt wære forplichtig at lade pappegoyen nedtagis paa sin egen bekostning och desligeste were forplichtig at leffuere pappegoyen i marcken om aaret derefter, och da lade reisze pappegoyen paa sin egen bekostningh.

53. Schall konningen wære fri for øllschudt.

Schall och samme pappegoy konningh wærre fri for ølschudt wdi alle adeldricke och derthillmedt haffue thou fri giester medt fordantz, och schall handt wære forplichtig at bære pappegoien retschaffen om sin hals i alle dricke eller bøde ij thønder øll och 1 Mk. i bøssen.

54. Om threi aar at schiude pappegoien.

Huilcken, som thry aar effter hinanden schiuder pappegoien aff, dendt schall hannom affløsis efter sitt wærdt.

VI s.163

55. Om thienistepiger.

Alle brødre schulle thilsige deris hustruer, att de ingen thienistepiger thage medt dennom thill Companiet, wden de som strax gaar hiemb igien. Giør nogen heremoedt, da schall hosbonden bøde 1/2 Mk., ligesaa wdi maygrefføll.

56. Om maygræffue att ride may i bye.

Naar som schall ridis wdj may och keisis maygreffue, da schulle oldermendene en dag eller thow thilforne lade menige brødre thilsige thill steffne, och da endrechtelige beslutte, om der schall keisis maygreffue eller ey, at huer kand fly sig heste och andet, som hand dertil behøffuer.

57. At keysze maygræffue.

Naar brødrene ere wdredne och maygreffuenn schall keisis och giffuis krantz, daa schall borgemesterne med oldermendene och nogle aff de gamble maigreffuer ride fra haaben och keisze maygreffuenn, och huilcken de giffue krantzen, handt wære maygreffue, være sig raadtmandt, byfougidt, borger eller suend, som icke haffuer werridt thilforne.

58. Huad maygreffue schall giffue.

Dendt samme, som tages thill maygreffue, schall giffue brødrene, naar oldermendene thilsige, 1/2 læst gaat tydtsøll och med ingen anden ting besueris, vden at maye huszit och betalle begerne och spillemendene och dend may, som indføris, och ey widere, wnder x Mk. brøde.

59. Huad maygreffue schall føris medt.

Schall Compagnie laugit ære dend, som maygreffue bliffuer, medt en gylden krantz paa sin hatt saa goedt som thou daller.

60. Maygreffuen dricke friit i alle adelldrich.

Schall och samme maygreffue dricke friit wdi alle adelldricke och haffue thou frii giester huer afften, thill saa lenge der keiszis enn anden wdi hanns stedt, medt fordantz efter gammell seduane.

61. Om maygreffuens gilde.

Naar maygreffuen will giøre sitt gilde, da schulle brødrene, som ware wdredne medt, naar dennom thilsigis, alle møde med deres hustruer och døttre wdi danske Companiet att giøre dennom glade medt deris maygreffue.

62. Om Kongl. Mayt. vill komme vdi Companiet.

Dersom Kong. Mayt., vor naadigste herre, will forydmyge sig att komme thill samme afftendantz eller och menige brødre sambtøche at bede nogen aff adellen eller nogen aff de lærde mændt wdi Universitetet, daa schall dog maygreffuen indtet ydermeere besueris, endt

VI s.164

forschreffuidt staar, meden huadt anden omkostning, der scheer, schall regnis, naar steffne holdis, och betalis aff laugsens pendinge som i anden drick.

63. Om illebrand scheer nogen broder.

Item huilcken broder, som aff illebrandt, siøe och sandt eller nogen anden merkelig schade thilkommer, som handt icke kandt bedre, daa schall alle brødrene komme hannom thill hielp, huer efter sin vilge, eller af bøssen, huilket oldermendene och brødrene best siunis. Bliffuer och nogne aff brødrene saa arm, at hand nødis thill at thigge, och dendt fattigdom icke kommer for hans forsømmelsze schyldt, daa schall och alle brødrene være plichtige til att komme hannom till hielp huer effter sin formuffue.

64. Huo som raaber wschielligen paa schiencker.

Huo, som raaber wschielligen paa schiencker med spotsche och haanlige ordt, bøde 1 Mk. i lauget.

65. At schriffue giesternis naffn paa itt zeddell.

Huilcken af brødrene, som beder nogen giest, være sig enten mandz eller suendtz, quindis eller pigis person, dend samme broder schall være forplichtig at giffue schafferen samme giestis naffn paa et seddel, wnder j tønde øls brøde.

66. Om husit at drauffue.

Schall ingen mandt, som icke er aff adell, thendt will giøre brøllup wdi Companiet, drage Companiet eller brudehusit anderleedis endt effter gammel seduane; huemb det giøer, bøede emoedt laugett 1/2 lest øll och xl Mk. emoedt kongen och xl Mk. emoedt byen.

67. Om broder eller søster affdøer.

Att naar nogen aff brødrene eller søsterne effter Gudts willie døer och affgaar, da schall tilsigis menige brødre och søstere en dag tilforne at møde wdi Companiet, førendt klocken slaer xij, och saa ordentlig gaa thilsammen thill dendt døede och saa følge hannom eller hinde thill sitt leyerstedt, fordi det er dendt sidste welgierningh mandt kandt beuisze sin broder eller søster wdi denne werden; huem icke møeder wdi Companiet, førendt xij slaer, theudt schall giffue iiij Sk. wdi bøszen eller giøre sin wndschyldingh hoes oldermendene.

Nærværende Gildeskraa er ikke til i Original, men i en Afskrift fra 1620 i Geh.-Ark. Denne er igen afskreven i Ny kgl. Saml. i Kvart Nr. 688 c, der er Grundlag for Aftrykket i N. P. Nielsens Skrift om Helligtrefoldigheds Gilde udi det danske Kompagni 1836. S. 37-52. Da man 1620 organiserede Selskabet paany, samlede man en Fortegnelse over de ældre Medlemmer, hvilken her meddeles efter Orig. i Geh.-Ark.

VI s.165

Fortegnelse paa companjbrøder, som nu leffuer och søger laugett och ehr boesatt her wdj Kiøbenhaffen den 15 junij anno 1620.

1574.

Cortt Suckerbager. Christen Christensøn. Giertt Busk, pellesticker. Hellmer Rode. Gamle Hendrich Fyren. Peder Moenssen. Peder Staffensen. Jacob Brender, raadmand.

1584.

Hermand Borgraff.

1586.

Peder Olsen, brøger.

1587.

Hendrich Woldkierk. Laug Jørgensen Kock. Lauritz Pedersøn, brøger.

1590.

Strange Mattzen, raadmand. Daniel Lydersen. Jacob Brun.

1591.

Peder Andersen, borgemester. Jens Olborigh. Hans Holdst. Hermand van Hamb.

1593.

Dockter Hans Reysen.

1594.

Knud Marckursen, borgemester. Niels Jensen, schriffuer. Borgemester Mickell Christensen Wibe. M. Andris Bindtzwinger, smed paa den store smede.

1595.

Mortten Boringholm. Jens Christensen, thystølsfører. Giertt Hermandsøn. Asuerus Jubbeler. Peder Windingh. Dochter Thomes Fincke. Lauritz Christensen. Mortten Kraal. Wnge Hendrich Fyren. Matts Gullandtzfar. Isack Korittz. Renholdt Seilleger. Gamle Matts Hansen. M. Frandtz Skolemester. Niels Jegger. Thias Johansøn. Borgemester Iffuer Pouelsen. Christen Pedersen i Cantzelit. Thommes Lorck, raadmandt. Knudt Jørgensen, ridefoget. Hans Erttmandt. Hendrich Thommesen. Lyder Stadtz. Hans Stiensen, apotecker, Hendrich Barnner. Jesper Steinback, Brunsuig. Mortten Thommesen. Rasmus Olsen. Jacob Christensen, wrager. Dochter Cortt Axelsen. M. Hans Jenssen. Giertt Frølick. Hans Nortthues. Hermand Wøst. Werner Klomandt. Peder Karllsen, raadmand. Christen Munck. Lauritz Knudsen. Hermand Hegerfeldt. Renholdt Hansøn. Adam Pigerou, instrumentist. Christian Schamelsen. Knud Pedersen Wrtt[ekremer?].

VI s.166

Jens Christen[sen?] Grøen. Dirick Hannemandt. Niels Nielsen, brøger. Espen Nielsen, brøger. Dochter Linhartt Meisener. Jens Jespersen, rebslaer.

1606.

Lauritz Hansen Weiell. Mattz Pouelsen, Anders Olsen, renteskriffuere. Hans Godtzler. Jens Søffrensen. Nickulaus Suab. Peder Colding. Christoffer Diricksen. Jonnas Sackey. Hans Køning, gardener. Knud Hesselberig. Peder Jensen, kremer. Christen Thorckieldsen. Simmen Surbeck, raadmand. Mattz Niellausen. Niels Mickelsen, brøger. Hans Lauritzsen, brøger. Peder Holdst, captein.

1608.

Cortt Jahansen, schipper. Mortten Nielsen Thunge. Jacob Jensøn i Krantzen. Giertt Sackarisøn. M. Christen Lumborig.

1609.

Otte Guldsmed. Jørgen van Feling. Lauritz Nielsen, brøger. Jens Nielsen Sømbkremmer. Peitter Kniphoff. M. Pouell Badsker. Mattz Dauidsøn, slotzschriffuer. Claus Jahansøn. Matts Hansøn, raadmand. Lauritz Hansen, byefouget. Peder Matzsen. Gregers Hansen. Hans Hindsen.

1613.

Jacob Mickelsen, tolder. Johan Mumme. Jacob Pedersen, kiøbmand. Giellius Peittersen. Anders Søffrensen, bager. Jens Rasmusen, thystølsfører. Mickell Nielsen, wandmester. Jens Christensen, brøger. Peder Christensen, brøger. Jens Søffrensen, skreder. Claus Lauridtzsen, brøger. Jacob Nielsen. Dirick Badsker. Niels Jacobsen. Mester Hendrich Badsker. Jens Loduigsen, brøger. Peder Pedersen Lembuig. Anders Nielsen, wrtekremmer. Dirick Eigenhoff. Anders Willumbsen, schomager. Rasmus Jespersen, kieldersuend. Bertell Glarmester. Esaias Fle[i]tscher. Niels Jensøn, wnderfogit. Peder Nielsen skriffuer, nu i Ostindin, Jørgen Høyer, bundtmager. Mattias Clausen. Hans Thrægaard. Bohe Bernttsøn, rentskriffuer. Kortt von Busch.

1614.

Peder Olsen, skriffuer. M. Christoffer Bur, badsker. Willumb Peittersen. Peder Jacobsen, kieldersuend. Lambritt Berndtsen. Eskild Nielsen. Peder Morttensen. Andreis Bindtzuinger den vnge. Niels Hansøn. Jesper Buckmandt. Christen Nielsen, brøger. Jahan Post. Christoffer van Norden. Hans Lauritzen Kiøbenhaffn. Christen Nielsen, kremer. Hans van Smalekoll f. Peitter Musfeldt. Jacob Byg, bager. Peder Jensen Lindt. Nickulaus Eigebricht. Jørgen Pedersen, arckelij-

VI s.167

schriffuer. Anders Pedersen. Dochter Olluff Ormb. Dochter Jesper Rasmusen. M. Ellias Isenberigh, Jørgen Pouelsen. Jens Thestensen, rentskriffuer. Jacob Osarin, Daniell Sinckler, Kong. M. schiffbøger. Peder Pedersen, kiøbmand. Hans Frick, kremmer. Hendrick Dreier, k. Jens Munck, captein. Niels Gierttsen. Lauritz Hansen Mus. Rickkortt Jahansen, K. Maitt. winschienck. M. Hermand Nielsen. M. Wolffgangus. M. Danckortt Leyell. Dochter Frederich Pedersen.

1615.

Lauritz Moensøn. Hendrich Thygsell. Hendrich Gosmand. Mortten Kremer. Jørgen Danielsen. Matts Hansen, bygningsschriffuer. Thommes Borstrup. Dochter Casper Bertelsen. Dochter Jørgen Fyren. Peitter Payde, distelerer. Hans Jensen Riber. Claus Soll. Hans Hannebom, skreder.

1616.

Niels Mattsen, rebslar. Hendrich Biscop, schipper. Jacob Pedersen, brøger. Moens Willumbsen. Jens Bruun, thystølsfører. Christen Nielsen, bogfører. Christen Andersen, skipper. Eskild Jensen.

1617.

Mickell Pedersen. Ernst Jørgensen, skreder. Niels Pedersen, wrtekremmer. Moens Berttelsen, skipper. Anders Lauritzen, skipper. Rasmus Stinkamp, guldsmed. Jahan Jahansen. Hans Jacobsen, kieldersuend. Søffren Kier Conter[feier]. Niels Jensen, byeschriffuer. Hans Nielsen, brøger. Jens Pedersen, wrtekremmer.

Summarum er tilsammen personer 213.

Fortegnelse paa wdenbys laugsbrøder, som endnu skulle leffue den 15 junij anno 1620.

Bertell Struck i Ribe. Hans Meckelborig. Jens Christensen. Hans Berttellsen. Peder Søffrensen.

1584.

Lauritz Hermandsen. Mattz Knudsen.

1595.

Anders Mejer. Knud Bendtzsen. Knud Pedersen.

1596.

Peder Søffrensen. Hans Kierurtt. Hendrich Becker. Peitter Klerck. Hans Offuerberig. Niels Federsen. Jørgen Andersen. Hendrich Meins. Hendrich Jacobsøn. Hans Korttsen. Lauritz Friis. Jens Jørgensøn. M. Hans Staffensen paa Sor. M. Claus Hansen. M. Hans Knudsen. M. Christen Hansen. Pouell Romell, maler. Thønnis Børnesøn. Hans Buck i Kiøge. Hans Nielsen aff Bergen. Jeronimus van Beberley.

VI s.168

Nickulaus de Frøndt. Rasmus Christensen. Claus Pouelssøn. Jacob Andersen. Ludolphus Engellsted. Johan Thripp i Malmøe. Jørgen Døtmersk. Thommes Prage aff Lunden. Jens Berttelsøn. Peder Berttelsøn. Claus Wintt. Jackis von der Møllen. Adam van Nyehuus. Christen Orgenest.

1607.

Rasmus Rasmusen, Engelbret van der Aha van Lubech. Pouell Paginus Italianer. Jørgen Lauritzsen.

1608.

Søffren Jensen Frost. Jacob Hansøn. Pouell Christensen, thystølsfører. Thobias Rosendall. Claus Bager, borgemester i Kiøge. Jørgen Neeruicht jennspender. Jahan Skuldt, kremer. Jens Søffrensen. Jahan Christian. Jahan Renntorp. Adam Kromb. Jahan Friis. Iffuer Pedersen, skreder. Egebrett Wouterson.

1616.

Smidt Luttemandt. Christian van der Schlusse. Johan Holluff Helsingøer.

Summa personer 66.

Fortegnelse paa companibrøder aff adell, som endnu skulle leffue den 15. junij anno 1620.

Anno 1682.

Wildhielem Dresselberig. Enuold Kruse.

1588.

Holger Gagge.

1591.

Ditløff Holck.

1595.

Jørgen Brockenhus. Lauritz Ebesen.

1604.

Knudt Rudt. Her Anders Bilde. Axell Galtt. Otte Brade. Thagge Thott. Hr. Jørgen Skiell. Gierloff Nettelhorst. Dittløff Randtzow. Holger Lindenow. Niels Krag. Hans Theest aff Norgge.

1605.

Key Sestedt. Christen Erickson. Dirick van Arnfeldt. Frederik Redtz. Asmus van Arnfeldt. Niels Gyldenstierne. Jørgen Brade. Giertt Brøske. Otte Skiell. Styring Boell. Jens Moensøn.

1607.

Jens Juel.

VI s.169

1608.

Gunj Lange.

1609.

Iffuer Giøe. Otte Randtzow. Lauritz Lindenow. Hans Siefeldt. Axel Rosenkrandtz. Berendt von Hagen. Her Christian Friis, cantzeler. Otte Brade Pedersen. Thonne Friis. Christen Thommesøn. Adamb Byllow. Keye Randtzsow. Jørgen Ernst Worm. Renholdt Heidensdorff. Christoffer Giøe. Ernst Normand. Siguortt Beck, rentmester.

1615.

Stien Willumbsen. Jffuer Wind. Adolff Frederich Graaboe.

Summa hermend 50.

Geh.-Ark. Aflev. fra Justitsmin. Arkiv Skab 14 Nr. 148.

I Ny kgl. Samling i Kvart Nr. 688 b. findes en Afskrift fra omtrent 1700 af det danske Kompagnis ældste Gildeskraa fra 1447, der siden Langebeks Tid neppe har været benyttet af nogen. Afskriften er meget maadelig, paa flere Steder uforstaalig, men indeholder dog saa mange Bidrag til det gamle Selskabs Historie, at den nedenfor bliver meddelt som Tillæg til den yngre Skraa. Bagefter findes en Fortegnelse over de ældste Medlemmer, der, uagtet en stor Mængde Navne vistnok ere fejlskrevne, dog indeholder et og andet af Interesse.

In dem jarhe na Gottes geburd ein dusent vier hundert der nah in den seben ein vertigsten jarhe, da leet de oldermand Bernt Wagen 1) dett pergament buch ehn de art. schryven.

Statuta societatis Haffniensis.

Inner wor Herres aar tusinde fire hundrede fyrgetiufge paa det 7de aar dend tisdag nest for pintzedag var vi nærværende udi danske Compagnie i Khafn tilstede, som ere Evert Moltche a wapen, høvismand paa Khafns huus, Arild Kruse 2), Hendrich von Bergen 3), borgemester, Bertel Qvadtz, Hans Wat, Niels Jyde, Willum Schaaning, Niels Ebbesen, Niels Jepsen, Anders Schulte, Jep Pedersen, raadmænd, Jep Clausen a wapen, Hintze Hagemester 4), Bernt Wagen, Jens Tygesen a wapen, Grubbe, Jost Johansen, Bertel Lund, mester Johan, Claus Willumsen, Hans Otmarsen, Peder Svendsen og mange fleere brødre og lode læse vort skraa og randsage artikel fra artikel. Da finde vi det saa til een forbedrelse og laugsens 5) bestandelse blive skulde, som her effter skrevet stander:

1. Ingen skal vorde oldermand, uden hand er een beskeden dannemand, og hand skal være sat af foged, borgemester og raad og effter brødres samtyke og raad, som der udviises til.

__________

1) Hdskr. har Wager.

2) Hdskr. har Kyse.

3) Hdskr. har Laren.

4) Hdskr. har Hofmester.

5) Hdskr. har landsens.

VI s.170

2. Huo, som keyses til oldermand og ey være vil, bøde een half lest øll til vide.

3. Item hvo, som broder vil vorde, hand give een rinsk gylden til indgang og søstere een let gylden, strax at betale.

4. Ingen broder maae byde anden giest end dend, som laved er værd, under 1 td. øll til vide og 2 Mk. vox.

5. Hvo, som giest byder, hand skal betale for hans giestebud, vorder hand flommen(!), at hand det icke gier, bøde 1 td. øll.

6. Hvo, som byder dend til giest, som tilforn er udvelt, eller self villig haver undersagt lavet for nogen skyld, give 1 td. øll til vide eller verge sig self 3die, at hand det ey viste.

7. Hvo, som opsiger sit lav af vrede eller hastmodighed og overgiver det, vil hand igien have broderskab, da betale fuld indgang.

8. Alle brødre skulle give giesterne rum med dem paa benken, efftersom oldermanden tilsige; hvo det ey giør, bøde 1 Mk. vox.

9. Brødre skulle søge deres lav inden disse 3 adeldricke, som er juel, fastelafn og pintzedag, eller hvilke brødre, som borte ere, give 1/2 td. øll, uden hand haver lov af oldermanden eller beviise loflig forfald (tilfald), undertagen Knuds gildebrødre, som did gange.

10. Hvilke brødre, som og ere brødre i Tydsk Compagnie, de skulle dricke de 3 adeldricke, som er fastelafn, pintzedag og juel, een adeldrick udi Tydske Compagnie eller give half øllskud.

11. Hver broder skal sin adeldrick betale, inden adeldricken er drucken, eller betale dobbelt og 2 Mk. vox; hvo derimod giør, hand skal icke være lavet nærmere end som alle brødre tycke.

12. Item skal hver oldermand have 2 fri giester hver dag i de 3 adeldricke for deres umage.

13. Skal hver broder følge broder eller søster til grave, der til vorder sagt, eller give een grott til vide og een Mk. vox; vorder hand advared at ofre til messen for dend døde og icke kommer, gielde dend samme vide.

14. Effter juel, fastelafn og pintzedag skulle vi venlig lade begange alle brødre og søstre, som af ere døde, og alle sydskende skulle ofre for dem til 3 messer hver tiid eller give 1 Mk. vox til vide.

15. Item naar een broder døer eller søster, da skal hand beganges af vort lav her i Khafn med messer og offer, som før er sagt.

16. Hvo, som spilder een skaal øll aff druckenskab i lavets huus, hand give 1 Mk. vox.

VI s.171

17. Hvo, som spyer i Compagniehuus eller i gaarden, give 1 td. øll og 4 Mk. vox, øllet til brøderne og voxet til messerne, eller vorde laved saa nær, som alle brødre tycke, om hand det ey giøre vil.

18. Hvilken broder, som slemt giør inden gaarden, gielde det samme viide.

19. Hvilken broder, som lader sit vand inden lavets huus, give 1 td. øll til viide, og inden døren til salen, give 2 Mk. vox.

20. Hvilken broder til vorder sagt at skiencke og ey kommer timelig, gielde 2 Mk. vox hver tiid; var det saa, hand ey kommer og ey setter anden i sit sted, give 1 td. øll.

21. Hvilken broder, som skienker lenger end oldermanden tilsiger, give 2 Mk. vox.

22. Hvilken broder eller giest, som dobler inden Compagniehuus eller i salen, give 1 td. øll til viide.

23. Hvo, som anden omstøder af vrede i Compagniehuus eller i gaarden, give 1 td. øll til vide og 4 Mk. vox.

24. Ingen broder skal stæde sit bud eller barn lengere inden Compagniehuuset med sig, end dets ærinde er udrettet, under 1 td. øll og 2 Mk. vox til vide.

25. Hvilken broder, som giør oldermand ulyd, bøde 1 td. øll og 2 Mk. vox.

26. Hvilken broder, oldermanden giver onde ord i laushuus, brøderne andrørende, give 2 td. øll og 2 Mk. vox.

27. Hvilken broder, som begynder kif og trette og giver anden broder onde ord eller bremmer(!) hannem inden Compagniehuus eller i gaarden, give 1 td. øll til vide og 4 Mk. vox.

28. Hvilken broder, som drager sverd inden Compagniehuuset eller i gaarden af vrede, bøde 1/2 Pd. vox og 4 td. øll eller være uden lavet, om brødre saa tycke.

29. Hvilken broder, som slaar anden broder beggere-øll eller skaal-øll. inden hans andtlede eller og klæder af vrede, bøde 1/2 læst øll til viide.

30. Hvilken broder, som anden broder kiere for fogden, førend hand det haver beret for oldermanden, give 1 td. øll til viide og 2 Mk. vox.

31. Hvilken broder eller giest slaaer sin broder pust eller kindhest eller tager ham ilde om hans næse, bøde 1/2 lest øll til vide og 1/2 Pd. vox til messerne.

32. Hver broder skal bøde inden alle disse fornefnte artikler

VI s.172

for sine giester, om de bryde 1), inden nogen tiid eller være saa nær lavet, som brødre tycke.

33. Hvo som lenger sidder inden Compagniehuuset end er skienked, effter det som oldermanden haver fortælled, bøde 1 td. øll, uden skienkeren haver ham bedet til deres skienchekande.

34. Hvilke brødre, som til vorde melte at kiøbe øll med oldermændene og det icke giøre, bøde 1 td. øll til brøderne, og kommer hand icke timelig, naar ham bud sendes, bøde 1 Mk. vox til messerne.

35. Hvilken broder, som skienker øll inden gaarden eller inden salen, uden oldermandens lov, bøde 4 Mk. vox, uden brødrene sidde der ude og ey have rum inden huuset; giør det og nogen broders svend, hans hosbonde bøde derfor.

36. Hvilken broder giester byder og vorder hand broder første dagen eller anden dagen, gielde fuld øllskud.

37. Hvilken broder, som første dag dricker uden de 3 adeldricke og ey vil komme siden til dend drick og ey haver loflig forfald, hand giver fuld øllskud.

38. Hvilken broder, som trenger oldermanden af sit sæde, bøde 1 td. øll, eller nogen broders giest, bøde 1 Mk. vox.

39. Hvilken broder, oldermanden beder dantze og hand ey vil og er der ferdig til, bøde 1 Mk. vox til messerne.

40. Hvilken broder, som icke vil holde med lavet, om hand vorder tilsagt, men holder med anden mand mod vort lav, bøde 1 td. øll til viide.

41. Hvilken broder, som slaaer skaalen, beggere eller glas sønder af vrede inden laugshuus eller i gaarden, bøde 1 td. øll til viide og gielde lauget saa got glas, skaal eller beggere igien eller være saa nær lauget, som brødre vil.

42. Hvo, som ey bær liusen hellig legemes dag og vorder tilsagt, bøde 4 Mk. vox til viide.

43. Hvilken broder, til vorder sagt at bære pellet over Guds legeme og det ey giør, bøde 4 Mk. vox til messerne.

44. Hvilken broder, som gifftes inden lands eller uden, giver lauget 1 td. øll for sin brudetønde, om hand vil nyde lauget, og dend skal betales, naar oldermanden tilsiger.

45. Hvilken broder eller broders giest anden broder eller hans giest undsiger, brødre andrørende, inden compagnies huus eller i gaarden, bøde 1 td. øll til viide og 4 Mk. vox til messerne, og dertil skal hand

__________

1) Hdskr. har byde.

VI s.173

sette borgen og komme for retten og pleye huer andre laugs rett; hvem oldermanden tilsiger og ham ey hielpe vil, bøde hver 1 td. øll til viide.

46. Hvilken broder, der ubeqvemmelig taler for jomfruer eller for gode qvinder eller lader sig ubeqvemmelig see inden laugshuus eller teer sig ubeqvemmelig med sin ende, bøde 1 td. øll.

47. Hvilke brødre, som begynde quldskab(!), raab eller ulyd i compagniehuus mod oldermandens villie, bøde 1 td. øll og 2 Mk. vox.

48. Naar nogen bødetønde eller brudetønde indlegges i Compagniehuuset, der skulle ingen brødre af dricke, uden de som betale det øllskud i dend neste adeldrick tilforn; men vil hand dricke, hand dricke for een giest.

49. Hvilken, som brullup eller verdskab vil have eller giøre inden laugshuus, er hand broder, give 3 Mk. vox, er hand icke broder, give 6 Mk. vox og antvorde laugshuus reent og i saa gode maade, som før var.

50. Hvo som skyldig er til lauged og oldermand legger ham laugdag for og ey gielde vil, hand, skrives af lauged.

51. Hvo anden kalder med statzsvend, førend hand haver ham kieret for oldermand, give 1 td. øll, og dend, som 14 dage legges for at betale og icke vil og lader sig kalde med byes bud, give 1 td. øll og icke være siden nærmere lauged, end som brødre tycke.

52. Hvo, som anden lægger uærlig sag til inden Compagniehuus og kand det ey beviise, bøde 1/2 læst øll til viide.

53. Ingen brøder eller broders svend eller broders giest skal bære vaaben eller knippel i Compagniehuus eller i gaarden vider 1/2 læst øll til viide.

54. Naar oldermand udviise dannemænd af lauged om nogen sag eller brøde, som laved er paarørende, hvilcken det icke vil holde eller giøre, hand skrives af lauged.

55. Hvilken, som vorder deelt af lauged og dervis i lauged at gaae igien med hoffart, hand skal roldes ud af lauged paa 1 tønde.

56. Hvo som veddes i laugshuus, det samme ved skal indlegges i laugshuus til alle brødres nytte, stinge øll og rede øll og hvad det helst er.

57. Hvilken som laugskriver er, hand skal dricke fri med sin hustrue i alle adeldricke, og dertil skal hand have 12 Sk. lybsk hver aar til løn og skal hand skrive frit hvad lauget er anrørendes.

58. Hvo som ferdig er og er i bye og ey haver loflig forfald og icke rider effter may, naar ham tilsiges, bøde 4 Mk. vox og 1 td. øll.

VI s.174

59. Hvo som papegøyen afskyder, hand skal have een guldring, saa god som 2 rindske gylden, og hand skal give alle brødre 6 td. øll og dricke frit alle 3 adeldricke med 2 fri giester. Først hand der øll indlegger, da skal hand have 4 fri giester, qvinder og møer Item hvor hand kommer i viinkielderen og finder sine brødre for sig, da skulle de betale første laug for ham. Item skulle alle brødre skyde til papegøyen under 1/2 td øll til viide, de føre ere og formuende, og hvor 1) med sit eget armburst, de det formaae. Item skulle hver broder legge 2 engelske i hatten; hvo som skyder til papegøyen, førend han legger 2 engelske i hatten, hand haver een half td. øll til vide. Item skulle ingen skyde meere end et skud i de 3 første omgang under 4 grot til viide; stander papegøyen lenger, skyde siden saa tit hand vil. Men de, som vandføre er og icke formaaer at skyde, hand maae dricke med og give 2 engelske. Hvo som skyder med anden broders skud mod hans villie og vorder dermed flømmen(!), give 1 td. øll til viide.

60. Maygreven giver 6 td. øll og dricker frit alle 3 adeldricke og haver hver dag 2 giester fri, qvinder eller jomfruer.

Item naar oldermændene lader brødrene tilsige at komme til stefne, som laved er anrøronde, hvo som hiemme sidder og ey kommer til stefne og ey har loflig forfald, bøde 1 Mk. vox og 1 td. øll.

Nogle nyere constitutiones.

1. Anno 1504, da var Peder Truelsen 2), borgemester, Hans Bogbinder, borgemester, Jep Nielsen, raadmand, Peder Buntmager, Ole Atzersen, raadmend, Peder Bager oldermand, Bent oldermand, Skipper Peder, som var oldermand nest tilforn, og Villum van Bomel og dertil meenige brødre, som søgte til fastelafn. De vare saa til eens, at ingen skal være broder uden dend, som er lauged værd, og alle ærlige folk, danne-mænd eller svenne eller danne-qvinder eller jomfruer, og ingen byde anden giest, end dend som lauged er værd, under 1 td. øll og 1 Mk. vox og de skulle være uden laug.

2. Anno domini 1514 mandagen effter S. L. dag fasten, da var udviiste 8 brødre af borgemestere og raad om danske compagnie. og dend leye, som skulle gaae for brullup og gilde, da var det saa endrektelig paalagt af borgemestere og raad og af meenige brødre, at hvilken broder, som skal giøre brullup, hand skal give 1 Mk. til leye af compagniet, og een udenbyes mand skal give 2 Mk., item gyllene skal give 12 Sk.

__________

1) i.e.: hver.

2) Hdskr. har: Evertsen.

VI s.175

3. Anno effter Guds byrd tusinde fem hundrede upen de femtende S. Mathises dag, som var om torsdagen i fastelafn, var der da samtykt og fuldbyrdt af borgemestere og raad og byefogeden i Khafn med alle laugsbrødres deres ja og villie i saa maade, at byesvenne, som nu ere og komme skulle, og fogedsvenne skulle holde eet nyt(?) til hver drick i danske compagnie, som er om juel og fastelafn, for S. Sørens billede, som staaer i dend nørre ende, som borgemestere og raad sidder, S. Søren til lof, hæder og ære, og skal hver byesvend for sig og fogedsvenne, naar de nys(!) kommer i byes og kongens tjeniste, men fogden skal give 1 Mk. vox til hielp inden een maaned strax. 1)

4. Anno domini 1519 torsdagen i fastelafns uge holdtes stefne udi danske compagnie, da blef saa samtykt af meenige laugsbrødre, at vilde smedesvenne, bagersvenne og andre embetsfolk dantze her i companiet om fastelafn, da skal de skienkes, og ey have nogen tønde øll af dør med dem, og at laugsfogden skal icke gaae omkring og beskatte brødrene, som hand her til giort haver, og var det fuldbyrdt af borgemestere og raad.

In dem jarhe nah gothes geburdt dusent fire hundret dar nah i dem akt und viertzigsten jarhe, da war die broderbuck begyndt.

Jakob Clausen, borgemester. Erik Jensen, borgemester cum uxore. Hans Madsen, raadmand. Villum Skaaning, raadmand cum uxore. Anders Skult, raadmand cum uxore. Gerlag Flor 2), raadmand. Berent Vagen, altermand. Dankert 3) Lange cum uxore. Elseke Jes Thikesen van vapen. Uxor Jep Brannep. Tillebak cum uxore. Thydike. Hr. Jens Pepeling. Bertel Lund cum uxore. Hans Ottesen cum uxore. Uxor Druge Thuses. Claus Niman cum uxore. Ditlef van der Born cum uxore. Ebbe Jenssen cum uxore. Esbern Bromsen. Wulf Hatt cum uxore. Brenniche. Jes Allesen. Mester Johan Brent. Hans Mache. Jordan Plisch cum uxore. Uxor Volles bekerske. Lauge Hans[en] cum uxore. Matsun. Uxor Per Eskelsen. Jens Clausen. Hr. Hans Petersen, canonicus. Hr. Niels Olsen, canonicus. Hr. Bent, canonicus. Hr. Anders Lange, canonicus. Doctor Knud, canonicus. Hr. Peder Hendriksen, canonicus. Hr. Oluf Basse, canonicus. Henrik Dad. Werner Guldsmed. Ebbert Guldsmed. Uxor Oluf Pantop. Hans Buskholt. Hans Hutfilter. Hans Busenborg. Henning Dreyer. Dands. Peltzer. Vikmand. Johannes Ratchiære

__________

1). I dette Stykke er sikkert mange urigtige Læsemaader.

2) Hdskr. har Gert lat Blar.

3) Hdskn har Danskerb.

VI s.176

cum uxore. Berthel Jebsen cum uxore. Jes Mathisen. Thive Qvibas. Simon Kybou. Jens Syenborg. Cathrine Catorbs. Thore Isenach. Biørn Olsen Østeby. Jes Abrahamsen. Christen Becher. Uxor Michel Høgens. Jos Versen i Lauge Bunes gaard. Herman Schusselborg. Giertrud Verckmesters. Anders Lindenov, barsker. Hans Syrenbeegs. Thitiske Syrenbeegs. Per Svegr. Jep Schrøder, byfoged 1). Hr. Hans Vichmansen. Jørgen Jensen, sutter. Espern Jensen, brøgger. Claus Evertsen. Per Nielsen inden Saltbor. Uxor Magnus. Hans Sasse. Thomas Jyde cum uxore. Hendrick Olsen cum uxore. Jacob Remsnider. Herman Badsker, Hr. Jep Pedersen, canon. Roschildensis. Catrine Hofmester. Peder Overskierer. Jes Nielsen, byefoged 2). Bent Krabbe. Lesyn Spemagel, pelser. Thiis Murer. Peder Bendsen cum uxore. Mattis Skrøder. Hans Theilslager cum uxore. Hans Beyer, skomager. Lasse Mogensen. Peder Smed cum uxore. Oluf Worm cum uxore. Anders Jyde. Berthel Tytmand. Uxor Peder Jensen lille. Mag. Nielsen. Lasse Mogensen cum uxore. Hr. Claus von Hagen 3). Lasse Børresen. Jacob Bundtmager. Eggert Jensen. Jens Andersen, byefoged 4) cum uxore. Hr. Morten Vorm Liunde. Hr. Jens Jensen, canonicus. Lange Joen. Bolt Thunge. Claus Andersen. Niels Pedersen. Hendrik Pedersen Skrøder. Oluf Pedersen Skrøder. Hans Kudskmand cum uxore. Reinert Guldsmed cum uxore. Peder Josepsen. Uxor Hend. Salomon Jepsen. Morten Bys dyner. Pens. Murre. Radike Kok. H[ans] Hendrichsen cum uxore. Claus Bruse. Anders Pedersen Nør. Gryne Brun. J. Gremmingsen Koldt. Anders Vender. Jes Jyde Hogensen. Hr. Hans Hertmandsen. Kyme Hermans. Hans Møller. Svend Nielsen. Jep Overskierer. Hr. Lochidz milos (miles). Jeppe Jensen Grydestøber. Lasse Nybye. Clement Lorent cum uxore. Niels Verkmester. Hr. Johan Bareth milos (miles). Jes Nielsen, kremmer hudehol. Helle Maboe. Hr. Ole Axelsen, ridder 5). Malte Bassel. Iver Smed. Poe Andvolsen. Peder Lassen, smed. Hans Nielsen, kok. Lasse Kruse. Hans Godske. Job Seelings. Mathias Jensen. Mathis Olsen. Vee Olsen, skibsmand. Oluf Hogen. Hermand Colner, guldsmed. Anders Povelsen, brygger. Lasse Skrøder. Jeppe Andersen, laugsboden. Skipp. Henningsen. Peder Friis Skriver. Hans Skrøder cum uxore. Anders Guldsmed. Oluf Frideriksen. Hans Ottesen. Karst. Overskierer. Jes Mikelsen sutor. Erhart Guldsmed. Jep

__________

1) Var Byfoged 1432, 1460.

2) Var Byfoged 1438.

3) Claus Vammehagen var Kannik 1436.

4) Raadmand og Byfoged 1465.

5) døde 1454.

VI s.177

Vorpel. Hille Brant, buntmager. Simon Johansen. Klaus Kok. Mester Bernt cum uxore, organist. Anders Hansen Klik. Hans Gryner, tømmermand. Anders Sadelmager. Holger. Jens Skrøder vest. Peder Nielsen, skomager. Jens Olsen kastro. Povel Bentsen cum uxore. Per Samsen. Jes Knudsen cum uxore. Jakob Teilslager. Joens brygger cum uxore. Mathias Olsen unge. De hertuginne Sophia. 1) Hans Jyde kopp. Hans Kopmand. Jes Hansen Katt. Palne Skomager Astes. cum uxore. Jes Kielsen. Hans Syderm. Jes Otbo. Jes Andersen i Bo Hansens gaard. Niels Povelsen cum uxore. Hr. Mogens Ebbesen, ridder. 2) Hr. Joen Karlsen, ridder. Thore Glasmester. Albret von Ancher. Hr. Axel Bulsbak. Anne Mathis. Hermand Splith. Skip. Sabel. Hend. Vaanespok. Lasse Mure. Claus Camper, bødker. Lorentz Sasse. Hr. Jeppe af Østed. Jes Skrøder af Roskild. Bokert Chortssen. Vil. Henningsen. Jes Nielsen i Ageluns gaard. Thidke Berndsen. Hr. Johan Frille milos. 3) Adr. Svelle, kremmer. Herman Klockemager. Evert Skjere. Gert Kroplyn. Mathias Myndt. Hendrick Bundtmager. Anders Skrøder. Hans Kobber. Per Nielsen Snoe. Hr. Mathias Vatt. Gert Kannegeter. Hans van Hess. Kr. Jakob Vulf. Hendrik Vagel cum uxore. Market Bukholdt. Peder Nielsen, joderplesk. Mickel Juel, tholner. Ole Moensen, badsker. Bo Pedersen Vismer. Jakob Lassen. Hendrick Myer. Jes Helgesen sutor. Claus Harniskmaker. O Glasmester. Hans Tyrche. Jep Jensen Skrøder. Niels Knudsen. Jep Hekel. Hendrik Kok, stammer. Hendrik Vill. barsker. Geerhardus Skriver. Johan von der Durch. Job Kannegiter cum uxore. Hr. Hans Jensen. Hr. Per Alsen, Hr. Jens, riddere. Anders Nielsen bey den strand. Hars Vestling, ketelbøter. Mickel Peydse, smed. Lasse Olsen. Albert Skomager. Nicola Becher cum uxore. Per Jepsen i saltboen. Albelt Jensen vester. Jep Hansen Kok. Hans Sander. Hans Brun. Hr. Hans Clausen. Jens Skrøder. Per Jepsen cum uxore. Lasse Nielsen dech. cum uxore. Aage Beker cum uxore. Bokert Beker. Hans Jepsen, kok. Peter Nyrenberg. Børge Hendriksen cum uxore. Jep Foged. Hr. Biørn Olsen, ridder. Simon Bødker. Claus Bødiker. Unser ge[ne]dige fraw die kønninginnd. Hr. Aage Axelsen, ridder, hofmester 4). Hans Split. Peter Unger. Claus Lappe. Hr. Biørn Johansen 5), hr. Mogens Jensen 6), riddere.

__________

1) Frederik I's Dronning(?).

2) døde 1481.

3) levede 1460.

4) levede 1474; han var vel ikke Rigens Hofmester.

5) levede 1494.

6) levede 1475.

VI s.178

Disse effterskrefne ere døde og afgangne af danske compagniet:

Konning Christopher.    
Bertel Qvadz cum uxore
Niels Eskildsen
Vill. Brygger,
Jes Jyde cum uxore
Skip. Pelle.
Hendrik Vagen
Hendrik Hofmester
Per Mogensen cum uxore
Jep Svendsen cum uxore
Hans Vadt
Ebbe Jensen
Povel Beyersen
Jes Ottesen
Anders Stuer
Per Mikelsen cum uxore
Jep Persen cum uxore
Jep Brandt cum uxore
Jep Ottesen cum uxore
   }
}
}
}
}
}
}
}
} raadmænd.
}
}
}
}
}
}
}
}
}
Per Jensen cum uxore. Ole Stub, cum uxore. Jepp Hagsnag cum uxore. Jon Vat cum uxore. Hans Vat cum uxore. Hans Dolr. Josep Larsen Katt. Jacob milos. Melle Nak. Baltzer Aa cum uxore. Niels Grydestøber. Sidtze Vikmands. Herman Vikmand. Jep Persen Blokmand. Haagen Jensen etc. Tidtken Mund, bager. Ole Esborsen, brygger. Hans Kleinsmed. 1)
Hendrik von lorn
Hendrik von Bergen
Anders Lauritzeri cum uxore
}
} borgemestere.
}
 

__________

1) Det er en Selvfølge, at flere af disse Personer godt kunne have været Medlemmer af Raadet og at flere af de under Raadmænd nævnte maaske aldrig have været det, da Afskriften er saa elendig.

VI s.179

<-Forrige . Indhold . Næste->

Opdateret: fre jul 18 19:06:52 CEST 2003
© eremit.dk 2001 - 2010 . Må frit anvendes og citeres med kildeangivelse
Kontakt:

Creative Commons License
Dette værk er licensieret under en Creative Commons Navngivelse-Ikke-kommerciel-Ingen bearbejdelser 2.5 Danmark Licens.

Valid HTML 4.01 Transitional  Valid CSS!
Sidens top