eremit.dk
Sti: Forside > Emneindeks > KD > Bind III > nr.939

Kjøbenhavns Diplomatarium

Bind: III
Side: 579-582
Nummer: 939


<-Forrige . Indhold . Næste->

939.

25 Marts 1663.

Privilegier for Sæbesyderiet paa Kristianshavn.

Frederik 3 giøre alle witterligt, at efftersom daglig forfarenhed udwiser, huorledis tvert imod woris forrige den 18 julij sidst forleden vdgangne och i woris kiøbsted Christianshaffn publicerte forordning

III s.579

angaaende sæbesyderies manufacturs jndrettelse och fortsettelse handles och forholdes, och fast aff ingen uden aff jndwaanerne i den woris residentz stad Kiøbenhaffn i consideration eller agt tagis, saa at der vdoffuer den v-forbigengelig nødwendighed vdkreffuer een huer til effterretning forskreffne woris naadigste forordning at renovere, och efftersom wj forskreffne woris naadigste placat udj woris riger, fyrstendomme och lande uden nogen exception haffuer befalit at skulle observeris och holdis och ingenlunde tilstede wille, at des offuertrædere, huilche sig understaa at hindre och modstaa bemelte sæbesyderies werch, som med stor omkostning er i werck stillet, deris tilbørlig straff skal undgaa, saa haffue wj de poster och puncter paa effterfølgende maade ladet opsette, huor effter wj wille, at en huer, som nogen sæbehandel agter at driffue, sig uden nogen vnderskeed haffuer at forholde.

1. Maa ingen, were sig i huo det were kand, i woris riger, fyrstendomme och lande, vden os elskelig Herman Jeger och hans arffvinger, som her paa woris naadigste privilegie expresse haffuer bekommet, vnder sebetz och det der til brugte redskabs confiscation, saa och 50 rixdalers straff i penge, sig understaae sæbe at giøre eller syde.

2. Paa det och sæbe, som her giøres, fra anden fremmet sæbe kand kiendis, skal det med woris kongelige tegn, de tre løffuer, tegnis och brendis, huilchen, naar den saaledis brent er, fra told och andre adskillige imposter och besværinger frj och exempt allewegne udj woris kongeriger, fyrstendomme och lande maa fal bydis, saa och vdføris, forhandlis och selgis, saa och huo som med sæbe handler, skal forplict were det fra wor residentz stad Kiøbenhaffn saa velsom Christianshaffn at forskriffue och sig tilforhandle.

3. Det skal och ingen tilstedis i woris riger och fyrstendomme eller lande anden fremmit sæbe, den Amsterdamske vndertaget, til at selge och forhandle indføre, vnder 50 rixdalers straff for huer fierding sæbe, som ertappis, saa och sæbens confiscation.

4. Huo som Amsterdammer sæbe wil indføre, skal tilforplict were den udj ingen anden vastasie end fierdinger, som med sedwaanlige Amsterdamske waaben brendt er, at indføre och effter toldens affleggelse, nemlig fire rixdaler for huer tønde, een attestation fra borgemesterne i bemelte Amsterdam, at samme sæbe der giort er och søden, fremlegger och til woris tolder leffuerer, som hand hos sig skal forware. Huo sig her imod forseer, skal foruden den indførte sæbes confiscation giffue for huer fierding til straff 50 rixdaler.

III s.580

5. Dersom det kand befindes, at der aff noget skib, fra huad pladtzer som det och kand were kommen, enten paa woris strømme eller haffne eller nogen andensteds i wore lande er bleffuen lossit eller indført nogen sæbe, før skipperen sit jndhaffuende godtz paa woris toldboed haffuer angiffuet och specificerit, da skal skipperen foruden den forrige straff for et offentlig bedragerie straffis paa 100 rixdaler bøder, foruden nogen pardon, for huilcke bøders betaling skib och godtz skal i pant staa.

6. Foruden dette och paa det ald vndersleff udj den Amsterdamske sæbes fortolding desto bedre kand effterkommes och ingen paa nogen listig maneer nogen sæbe her ind hemmeligen skal kunde føre och dog liden (?) angiffue, wille wj naadigst at woris toldere, førend den indførte sæbe fra woris toldboder bortføris, paa den øffuerste side aff fierdingens bug imellom de nermerste baand, mens woris byfogit paa den underste side aff bemelte fierdings bug i lige maade imellom de nermerste baand i lach deris zignetter trycke, och skal den sæbe, som ertappis saaledis icke at were forseglet, were confisqverit, mens eyermanden och denne woris naadigste befalings offuertrædere skal giffue til straff aff fierding 50 rixdaler.

7. Efftersom med den os tilhørige told aff huis sæbe, som indføris under prætext, at den paa fremede steder igien skal bortføres aff dennem, som søge deris egen nytte, lettelig svig och vndersleff kand begaaes, da saadant at forekomme skal eyermanden aff saadan sæbe sin revers vdgiffue, at samme sæbe til ingen anden end den udj bemelte revers naffngiffne pladtz skal bliffue ført, huilchen revers skipperen, som samme sæbe bortfører, skal tilholdes tillige med at vnderskriffue, mens huis der effter skulle erfares, at samme sæbe tvert imod den vdgiffne reversis vdtrøckelig jndhold paa beneffnte pladtz ey er bleffuen vdlosset, mens i woris riger, førstendomme eller lande tilbage och igien indført, da skal eyermanden saa velsom skipperen foruden sæbens confiscation for huer fierding 50 rixdaler til straff vdligge och betale.

8. Huo som loulig offuer bevises directe eller indirecte, hemmelig eller aabenbare, sielff eller ved andre paa nogen maneer, were sig med ledige tegnede fades vdførsel eller andre practiquer och vndersleb, som icke alle her kand neffnis, sig at haffue vnderstaaet at handle eller der udj haffuer weret medwidere och det iche angiffuet, den samme eller de skal foruden 50 rixdalers straff under tre dobbelt straff forplict were at bekiende ved huis raad och assistentz saadan

III s.581

vndersleb er beganget, paa det den første saa velsom andre der udj interesserede bedragere i tilbørlig straff kand bliffue sat.

9. Och endeligen paa det at offuer denne woris naadigste patent och forordning med desto støre jffer och alworlighed effter des puncter holdes och ingen vndersleb der imod begaaes, mens des offuertrædere alworligen straffes, wille wj os aff alt huis confisqverit worder een 5deel haffue forbeholden, de arme en 5deel, øffrigheden paa samme sted een 5deel, och den som saadant angiffuer, huad heller hand er toldbetiente eller iche, tou 5deele der aff nyde naadigst forundt och beuilget haffue, och om end skiønt angiffueren kand were een aff woris toldbetiente eller med raad och daad udj saadan besuigelse findes skyldig, skal hand dog alligewel, efftersom hand saadan bedragerie aabenbarer, icke alleniste for ald straff och tiltale frj were, mens endoch lige wed andre angiffuere tu 5deele nyde. Mens dersom nogen vndersleb imod denne woris privilegie begaaes och aff toldbetientene eller visiteurene iche angiffuis, och det siden aff nogen anden bliffuer aabenbaret, da skal samme toldbetiente och visiterer, som saadant fortier eller och iche saa tilbørligen, som det sig burde, der om haffuer inqvirerit, icke alleniste sin bestilling och tieneste haffue forbrut, mens end och der for uden saasom for w-troeskab imod os stande til rette. Huor effter en huer sig etc. Hafniæ 25 martij 1663.

Sæl. Registre XXV. 393-95.

III s.582

<-Forrige . Indhold . Næste->

Opdateret: lør dec 28 20:00:15 CET 2002
© eremit.dk 2001 - 2010 . Må frit anvendes og citeres med kildeangivelse
Kontakt:

Creative Commons License
Dette værk er licensieret under en Creative Commons Navngivelse-Ikke-kommerciel-Ingen bearbejdelser 2.5 Danmark Licens.

Valid HTML 4.01 Transitional  Valid CSS!
Sidens top