eremit.dk
Sti: Forside > Emneindeks > KD > Bind III > nr.756

Kjøbenhavns Diplomatarium

Bind: III
Side: 470-472
Nummer: 756


<-Forrige . Indhold . Næste->

756.

25 Maj 1657.

Bestemmelser om Tømmermændene.

Wi borgemester och raadmend udi Kiøbenhaffn giøre witterligt, at eftersom menige thømmermestere her udi staden os tjenstvillig hafuer ladet andrage, at eftersom de self gierne saa, at som det i sig self vell var billigt oc tillbørligtt, at deris laug med saadanne døchtige mestere stedse kunde forsiunis och vedligeholdes, som deris tømmer arbeide och adskillige laugsbiugninger saaledis kunde forstaa, forrette och vdføre, saa det af biug- och tømmermester kunde agtis got, døchtig och forsuarligt, oc got folch, som lader biuge oc arbeide, dennem udi deris biugninger kunde befinde dennem fornøyede, eller ey (som tillforne skall vere skedt) dennem ofuer deris biugningers

III s.470

forderfvelse skulde haffue aarsage at beklage, disligeste paa det ochsaa imellem forskrefne mestere samt encher, deris suenne och drenge deris arbeid och tieniste anlangende kunde hafues nogen wisse ordning och efterretning, haffue de ydmygeligen och flitteligen veret begierende, vi dennem till deris laugs forfremmelse oc deris laugs artichle till forbedring efterskrefne poster gunsteligen bevilge oc samtøche ville.

1. Paa det wides kand, om den, som mester paa tømmerhandtwerch vill vorde, sit arbeide veed och forstaaer oc ey, som offte beklaget er, got folchis huuse och biugninger skall forderfue, da skall den suend, som er beraad paa at vill vorde mester, angifue sig for lauget och siden arbeide hos en mester, som hannem skall forevisis, paa et aars tid, oc skall mesteren gifue hannem løn som en af de beste i lauget kand fortiene; naar det aar er forbi, da samme suend at bewise, at hand kand ret hugge och sammen binde en firekantet karm, 3 alne lang och bred, med fire hiørne baand udi, som her i bredden staar, huilchen skall sanches ret udi alle samquem, for oc bag, oc den af fire mestere at besees, om den bør at were, disligeste skall den som vill vere mester at giøre en liden afridtz med bliadtz paa papir effter sirchell och liniall.

2. Mesterne frit fore drenge at lere, nemlig naar en mester haffuer hafft en dreng indskrefuen it aar tillforn, da maa det staa hannem fridt fore at tage en till oc lade hannem indskriffue oc saa fremdelis, dog ingen mester at gaa der offuer.

3. Naar nogen mester ved døden affgaar, oc for nogen borger eller andre hafde arbeide fortinget oc vnder hender, da paa det fattige encher iche strax skall vere forskudt, skall den suend, som sit aar arbeider, hinder af lauget till forskafis, oc mesteren, som hand er hos, skall vden modtsigelse lade hannem følge, samme arbeide for hinde at forferdige, och derpaa skal hand vere forpligt at giøre sin største flid i alle maader, uden forsømmelse, som det kunde vere hans eget; maa ey heller nogen af de andre suenne, hindis mand paa samme arbeid hafft haftuer, vnderstaae sig at tage afsted før arbeidet er ferdigt, med mindre hand will reise vden lands, da skall lauget were pligtig till hinde at skaffe en anden i steden; der emod skall hun oc handle oprictig med dennem oc gifue dennem deris løn som før, och bemelte mester suend skall hafue for sin flid 4 Sk. mere om dagen end hand hos sin mester hafde eller af mesterne er till ordinarie løn forordnit, och der som hand arbeidet forderfuer, skall hand suare der till.

III s.471

Da efter ad vi forskrefne poster haffuer offuerseet, oc efter flictig offuerweyelse iche befundet andet end io saadant ey allene thill thømmerlaugets forfremmelse och mesternis perfection, mens end och til denne stads oc menighe indbyggernis gafn och nøtte med faste, vell forordnede oc døctige biugninger kand geraade oc blifue til fordring oc fremtarf. Huorfore wi samme deris flictige ansøgning och begiering ey billig hafuer wist at afslaa, meden forvndt och bevilget, saa oc her med vnde oc bewilge oc tillade forskrefne tømmermestere forskrefne poster udi alle deris ord, puncter oc som foreskrefuit staar, oc maa till deris handtwerchs forfremmelse oc laugs artichlenis forbedring niude, bruge och beholde, saa de, deris effterkommere, mester, encher, suenne och drenge, dennem endelig anordnis, skulde hafue der efter at forholde, saa fremt de laugs rettighed niude oc erholde wilde, samt ellers straffis som ved bør. Datum Kiøbenhafn den 25 maij 1657.

Resens Afskrifter af Lavsskraaer S. 1344-48.

III s.472

<-Forrige . Indhold . Næste->

Opdateret: man dec 23 11:58:30 CET 2002
© eremit.dk 2001 - 2010 . Må frit anvendes og citeres med kildeangivelse
Kontakt:

Creative Commons License
Dette værk er licensieret under en Creative Commons Navngivelse-Ikke-kommerciel-Ingen bearbejdelser 2.5 Danmark Licens.

Valid HTML 4.01 Transitional  Valid CSS!
Sidens top