eremit.dk
Sti: Forside > Emneindeks > KD > Bind III > nr.1056

Kjøbenhavns Diplomatarium

Bind: III
Side: 799-816
Nummer: 1056


<-Forrige . Indhold . Næste->

1056.

1694.

Jordebog over udenbyes Grunde. Jfr. første Bind Nr. 507.

Vden Wester port. Sønden landeweyen.

Nr. 1. Kongl. Mayt. byfouget Friderich Eisenberg, tilhører David Madtzens kaalhauge. Gifver aarlig til Micheli 12 Sk.

Nr. 2. Anders Jensen møller haver Hans Kongl. Mayt. bref, vdgifven til Hans Hop møller d. 2 april 1672, huoreffter hand er bevilget denne pladtz for sig og sine arfvinger at niude, bruge og beholde, og formelder Kongl. Mayt. bref intet om nogen jordskyld. Langs weyen 60 allen, i dend synder kandt 60 allen, i dend øster side 72 allen, i dend wester 72 allen. Gifver aarlig til Micheli 6 rdlr. Disse 2de pladser ere under den 1ste mølle uden Westerport, som nu tilhører Lars Jensen.

Nr. 3. Weledle Jens Hellegaard, assessor udj admiralitets collegio, haver Kongl. Mayt. bref, udgifven til Jens Kronne d. 17 august 1679, huor effter hand er bevilget denne pladtz, dog staden sinn rettighed uprejudicerit i alle maader, widere formelder Kongl. Mayt. bref, at der skal were en grøfft eller rende paa 2 1/2 allen imellum denne pladtz og Gabriel Boumands, huor vandet kand have sit løb fra adel weyen og ned i grafven, om jordskyld findes indtet i Kongl. Mayt. bref. Langs med grøfften 128 allen, fra dend yderste kandt og til Gabriel Boumands er 115 allen, langs med Gabr. Boumands 78 allen, til en møllewey ved dend øster side Boumands pladtz i lengden 46 allen, i breden 7 allen. Gifver aarlig jordskyld til Micheli 6 rdlr. Denne pladz er den 2den mølle tilhører Peder Mogensen.

Nr. 4. Gabriel Boumand, nu Abraham Boumand, haver Hans Kongl. Mayt. bref, dat. d. 14 junij 1676, huor udj er indført magistratens bref, dat. d. 24 martij anno 1676. Af øster og wester langs weyen 103 allen, af sønder og nør langs det gamle trencement 92 allen, bag fra Skiudebachen saa vidt gaardsrum strecher 32 (52) allen, langs haugen 60 allen, dend fierde side af haugen imoed festningen 51 allen. Aarlig jordskyld huer Micheli 4 rdlr. Denne pladz tilhører Jørgen Hansen, kaldes den gamle Skyde bane.

III s.799

Nr. 5. Ronnel Ole Jensens, nu Jochum Low, her paa er høylovlig Christian 4 tilladelse, dat. d. 18 april 1619, som melder, at borgemester Wibbe og tholderen Jacob Michelsen skal niude samme pladtz, dernest findes sahl. borgemester Wibbes arfvingers skiøde til borgemester Jacob Michelsen, udgifvet den 19 novembris 1638, borgemester Michelsens arfvingers skiøde til capitain Jacob Andersen, huor udj meldes om en indhegnet løche og agerjord norden for bemelte, som siunis at vere dend pladtz Christen Sanger siden bekom, dend 16 februar 1646. Jacob Andersen haver saaldt ofvenmeldte til Christen Jensen skreder den 18 octobris 1646, Christen Jensen schreder haver igien soldt det til Niels Erlandsen theltmager dend 5 maij 1651, Niels Erlandtzen haver solt igien til Ole Jensen Michel Wibbes kroe, som er synden for landeweyen imellum magistratens og Peder Hansens jord, den 17 decembris 1670. Herhos en copie af een raadstueafskeed, dat. d. 13 decembris 1675, som formelder, at der skal gives aarlig jordskyld til staden 10 sldlr., siden er dette modereret af weledle magistraten d. 21 december 1676 saaledis, at effter Ohle Jensens død skulle gives aarlig jordskyld, som til Michelj forfalder, 8 sldlr. Vdj breden 80 skrit, i lengden 350 trin. Aarlig jordskyld huer Michelj 5 rdlr. 2 Mk. Nu tilhører La Fonds arfvinger.

Nr. 6. Peder Hansen Corsør, nu Albert Pedersens pladtz, der paa findis Arnold Dysel stadtskiembners bref, dat. d. 2 septembris 1651, som formelder, at hand effter magistratens befaling haver besichtiget og afstuchen dend pladtz, som diget er kast og giort, og er ham bevilget tørf paa felleden til des vedligeholdelse, der effter dend 6 septembris haver magistraten udgifvet herpaa deris bref, at hannem er bevilget forbemelte støche jord og plads vesten op til Michel Wibbes kroe, som det nu forefindes og er afstuchen, for sig, hans hustrue og arfuinger til euindelig eiendom, formedelst nogen umage, som hand for magistraten og staden hafde hafft; noch magistratens bref, dat. d. 4 maij 1663, som forunder Peder Hansen it lidet støche jord med tilløbende vey, paa hvilchen en veyer mølle hafde staaed; samme møllepladtz skulle lige inde i dend jord, som hannem d. 6 septembris 51 er bebreved, og skulle Peder Hansen niude denne møllepladtz og wey for sig og arfvinger tillige med det forige til evindelig eiendomb. Christian 5 confirmations bref, dat. 25 januarij 1671, huor udj er indført høyloflig Friderich 3 bevillingsbref, dat. 7 januarij 68, som formelder, at Peder Hansen maa biuge et giestgiver huus paa sit tilhørende wenge; en udskrifft af Kiøbenhafns protocol d. 20 decembris 75, som melder, at Peder Hansen Korsøer for giorde thieniste og

III s.800

magistratens udgifvene brefve skal niude jordskylden paa 1 rdlr. aarligen til staden, huer Micheli at betale. Paa denne pladtz er intet allnemaal fremwiist. Gifver aarlig til Micheli 1 rdlr. Pladsen tilhører nu hr. Knud Carlsen, som betaler jordskylden deraf, 1 rdlr. aarlig, og Peter Anthonj møller, som har et stycke af samme plads, hvor af hand indtet betaler, men dog ved forandring af eiere faar attest fra kiembneren. Under 19 julij 1724 skal magistraten have resolveret, at denne pladses kiøbere skal være befriede for fæstebrevs tagelse, men hvor denne ordre er, wides iche. Med en anden Haand: Denne pladz er nu skydebahne og tilhører madam Skrøder.

Nr. 7. Mester Johan Schoemacher, kongens skreder, haver denne pladtz, derpaa findes magistratens bref, dat. d. 28 maij 77, hvor effter dend er bevilget og forundt Hans Bøyesen til leye for 4 rdlr., som aarlig til Micheli betales, saa frembt pladtzen skal beholdis. Dend norder side langs weyen 77 allen, dend synder side 68 allen, dend wester 99 allen, dend øster 99 allen. Betaler huer Micheli jordskyld 4 rdlr.

Nr. 8. Jens Andersen haver magistratens bref, dat. d. 20 septembris 75, som melder, at Anders Rasmusen brøger er forundt en pladtz, hvilchen Jens Andersen siden har sig tilforhandlet, noch magistratens bref, dat. 12 februarii 1680, som indeholder, at Jens Andersen er bevilget en pladtz og jordsmon, som war gamle graver og huller; endnu haver magistraten, efter deris bref af 21 januarij 1684, forundt Jens Andersen et støche jord, som skal were 1/2 skp. land, huis brede skal vere ligge effter det støche jord, som hannem er bevilget dend 20 septembris 75, og lengden til St. Hans kierchegaard og det af aarsag, at hand da festede branttaflens jord for 30 rdlr. aarlig afgifft, huor for hand dette støche jord skulle niude. Det første støche jord: i breden 50 allen, i længden 70 allen, huer Michelj jordskyld 2 rdlr.; det andet støche jord: udi breden fra hans forige pladtz til møllerpladtz og grøfften 54 allen, fra steenbroen til Sant Hanses kierchegaard 101 allen, hver Paaske jordskyld 2 rdlr.; det tredie støche jord er inttet allnemaal paa. Denne plads har Nelling.

Nr. 9. Ohle Giermandtzen møller beretter, at hand eiede sin møllestaven førend beleiringen og haver der paa ingen breve, men siden haver magistraten forundt hannem nogen mehre pladtz efter deris bref af dend 19 februarij 80, huor udj hans møllestaun og veyer mølle [er] indmaalt. I breden fra Madthias Dyrvochters pladtz til Anders Rasmusen 40 1/2 allen og fra weyen til St. Hans kierche grøfft er

III s.801

pladtzens lengde -. Gifver aarlig til Paaske 4 rdlr. Denne plads har Jens Rasmusen møller.

Nr. 10. Mathias Dyrwochter haver magistratens bref, dat. d. 12 martij 80, paa en pladtz som skal vere i en linnie, endnu magistratens bref af dend 20 novembris 82 it støcke jordsmaal, i sin dybe fra Mathias Dyrewochters hauge mit i grøfften langs Olle Møllers pladtz. Dend første pladtz: effter hans yderste grøfft til møllen 94 1/2 allen, derfra lige vit til steenbroen effter hans norder fodstykke(?) paa stur(e?)lengden 67 1/2 allen, aarlig jordskyld til Paaske 2 rdlr. 4 Mk.; dend anden pladtz: i sønder til de fattiges kierche gaards grøfft 42 1/2 allen, vdj vester forbie enn deel af kierchegaarden 93 allen, derfra i nør 42 1/2 allen, jordskyld huer Paaske 1 rdlr. 2 Mk. Den første pladz har Magnus Hansten. Den anden pladz har Stockter smed.

Nr. 11. Bendt Olsens platz, herpaa er magistratens bref af dato d. 20 decembris 77 paa it støche jord, endnu magistratens bref dat. 7 martij 81, til Mathias Dyrwochter udgiven, som formelder, at hand skal holde den træbroe imellum lieutenant Hammers venge og Mathias Dyrwochters wed ligge og goed hefft, huorimod hand skulle niude et støcke trekanted jordsmoen, som strecher sig fra hans forige pladtz i wester ind til fornefnte træbroe med dend eene line og der fra med dend anden linne tilbage igien indtil det andet hiørne af fornefnte forige pladtz; endnu magistratens bref, dat. d. 25 augusti anno 1684, paa et støche jord Jacob Pedersen er bevilget, som skal have verit leergraffuer. Dend første pladtz: lengden 56 allen, breden 46 allen, dend anden pladtz: dette støche jord har inttet allne maal i adkomstbrefvet, aarlig jordskyld til Micheli 4 rdlr.; dend 3die pladtz: fra Mathies Dyrwochters hauge hiørne til wandgrøfften 56 allen, langs med grøfften til Jacob Pedersens eigen hauge hiørne 60 allen, fra samme hiørne til Mathias Dyrwochters 100 allen, fra Jacobs egen hauge langs Mathias Dyrwochters 40 allen. Jordskyld til Micheli 1 rdlr. Denne pladz tilhører markmanden.

Nr. 12. Hans Lewesens pladtz, huorpaa er magistratens bref, d. 24 martij 1687, og er Hans Lewesen forplichtet at forhindre eller forhindre lade, at ej nogen kiører over stadens fællet. Fra steenbroen langs grøfften, som giør skeel imellum Walbye march og stadens fælit, af nør i synder 150 allen, i breden 100 allen. Aarlig jordskyld til Paaske 4 rdlr. Peder Stenholm er ejere.

Nr. 13. Giødert Nielsen, nu Jørgen Thomsen, haver magistratens bref, dat. d. 15 julij 1674, paa en jord uden Westerport, som Rasmus Munch brøger tilforn haver hafft i leye. Her paa er

III s.802

ingen alnemaal. Gifver aarlig jordskyld til Paaske 10 rdlr. Niets Høyer er ejere.

Nr. 14. Christopher Laursen, nu Hans Andersen, haver magistratens bref, dat. 12 april 1643, som formelder, at formedelst Thomes Lorch, fordum raadmand, miste sin hauge til festningens forwielse, da haver Niels Hansen raadmand bekommet derfor i wederlaug et støche jordsmoen westen for borgemester Jens Michelsens kroe imellum Ladegaards grøfften og Vester landeveyen, hvilchen jord, er forundt til evindelig eiendomb, dog at wandløbet af Ladegaards marchen og den derpaa staaende weier mølles frihed i alle maader bliver ubehindret. Dend øster ende fra Ladegaardsgrøfften til landeveyen af nør i sønder 96 allen, af øster fra borgemester Jacob Michelsens grøfft og i wester ud med adell weyen 996 allen, breden mit ofuer 132 allen. Giver aarlig jordskyld til Paaske 1 rdlr. Christen Hansen ejere.

Norden landeweyen.

Nr. 15. Christen Pedersen sangers pladt er dend 26 junij 68 ved tvende borgere udj Peder Thuesen kiemners ofverværelse, effter magistratens befahling, maalt med stadens alnemaal, hvilchen pladtz af magistraten skal were soldt til betalning paa Niels Teltmagers gield, des allen maal er lige som det dend 30 januarij 1671 er indført udj Niels Erlandsen theltmagers skiøde og meldes udj denne forretning, at de iche ved om veyen, som løber til Hollænder byen, bør ligge til denne pladtz, dog haver de indført maalet paa denne vey; in februarij 70 haver Niels Erlandtzen indgivet sin memoria til magistraten i meening som hans huus og eiendom, nembelig Michel Wibbes kroe, som var tagen til bruglig pandt for 500 sldlr. af brandttaflens penge, saa formodede hand, at dend pladtz, som Christen Sanger hafde faaet for 300 sldlr., blef hannem gotgiort i sin gield; dend 30 januarij 1671 hafver Niels Erlandtzen skiødt Christen Sanger dend pladtz norden weyen og siger, at Christen Sanger hafde kiøbt dend af magistraten, og er i dette skiøde exciperet veyen til Hollender byen og kroe friheden. Fra Jens Matzen murmesters wenge og tvert over veyen, som løber til Hollender marchs ledstolpe, 15 allen 3 1/2 qt., fra bemelte stolpe øster ud med landeweyen til Søren Julmandtz pladtz er 120 allen, af sønder i nør i dend øster ende 98 allen, dend norder side til ledstolpen 122 allen 2 1/2 qt., fra bemelte stolpe over weyen og parchen 16 allen, af sønder i nør er dend vester ende, grøfften ved ladegaardz marchen indbereignet, 96 allen. Giver aarlig jordskyld til Micheli 1 rdlr. 2 Mk. Af denne pladz er nu ejere: heiderider Overkamp 1/4 dehl, Christen Jensen 1/4 dehl, Jørgen Neuman 1/2 dehl.

III s.803

Nr. 16. Jens Sørensen wogenmand haver magistratens bref, dat. d. 8 septembris 1572, udgiven til borgemester Marchus Hes paa een dam hand hafde ladet bekoste, huoraf skulle gives aarligen til staden 8 Sk. danske, effter verdj toe march beregnit til en gl. dahler; dend 12 septembris 43 haver borgemester Simen Surbech solt denne damb til Lauridtz Eskildsen, d. 27 januarij 62 er denne dam soldt til Søren Nielsen vogenmand; noch haver Jens Sørensen et støche agger jord vesten for denne dam, huorpaa hand hafver et skiøde af Lauritz Eskildsen raadmand, udgiven den 11 martij 50 til Hans Axselsen vnderfouget, paa een jord ligende nest op til dend lange steenbroe og alfarvey imoed dend ny kroe, paa dend synder ende og i wester op til dend grøfft, som er giordt imellum forbemelte jord og dend ny kroes eiendom, item norden langs ud med Kongl. Mayt. Ladegaards march og grøfft og i øster imoed byens graver til forbemelte Lauritz Eskildtzens fiskeparch ved tager, westen for Jacob Møllers weyer mølle, og staar for jordskyld 20 Sk.; anno 1665 dend 10 novembris haver Hans Axselsens enche soldt denne jord til Søren Nielsen wognmand; in october 1677 haver magistraten gifvet Jens Sørensen deris bref paa fiskeparchen og denne jord, af indhold, at som hand hafde sig tilforhandlet bemelte damb og aggerjord, endog der foruden en stadens frigrund imellum forbemelte fiskeparch og wenge effter siunsmends afsigt dend 17 maij 75, som Lauritz Bomslutters huus og hauge sampt enn weyer mølle stade har veret, huoraf hand i alt skal give aarlig jordskyld til Micheli 9 1/2 sldlr.; item at wejen af hannem tid effter anden maatte blifve opfyldt og forbedret, er hannem bevilget et huus paa bemelte bomslutters pladtz at lade opsette, siunsmendens afsicht dend 17 maij 75 haver hand iche fremvist, som hand beretter iche har verret i hans eje. Paa disse pladtzer er inttet allenmaal fremvist. Giffuer aarlig jordskyld til Micheli 6 rdlr. 2 Mk. Denne pladz er nu til følgende afstaaed, hvorpaa er magistrats fæstebreve: 1, Jens Rafns bygeplads og venge svarer aarlig deraf 2 rdlr. 2 Mk., 2, Jens Nielsen 2 rdlr. 3 Mk., 3, Johan Melckior Brun 1 rdlr. 3 Mk., 4, Lars Søderberg 2 rdlr. 4 Mk., 5, Christen Jensen 5 Mk., 6, Rasmus Hollersen 4 Mk., 7, Lars Hansen 1 rdlr. 5 Mk., er 12 rdlr. 4 Mk.

Nr. 17. Sal. Christian Gantzel mussicants enche hafver Kongl. Maytz. bref af dend 4 junij 1673 paa en pladtz, huorpaa hand maatte sette en weyer mølle, huor udj ingen jordskyld er indført. Fra allweyen ind til Kongenswey 160 allen, og i breden fra dend gamle wolds graff indtil dend liden grøfft indenfor wolden 42 allen. Staar i jordbogen for aarlig afgifft til Micheli 6 rdlr.

III s.804

Nr. 18. Peder Kloumand frembviiser copie af hans kiøbebref med obersecreterer Luxdorph, dat. 25 septembris 91, som formelder om en pladtz med 5 fiskeparche; samme pladtz skal i forige tiider weret deelt i thrende parter, dend første pladtz har tilhørt natmesteren, dend anden part Lauritz Eskildsen og dend 3die part Mouritz Mandixsen, bemelte kiøbebref har weledle magistraten confirmered dend 5 octobris anno 1691. Dend 1 pladtz er i dend sønder kant langs ud med landeweyen af øster i wester 144 allen, dend wester side fra dend synder kant af grøfften ved landeveyen til den synder kant af kongeweyen 184 allen, norder kandt langs med kongeweyen 138 alen, dend øster kandt 192 allen; dend anden pladtz: øster kandt 168 alen, sønder side langs med weyen 133 alen, dend wester side 168 allen, dend norder langs med Kongeweyen 133 allen; dend 3die platz: i dend sønder kandt 76 allen, dend wester kandt 120 allen, dend norder kandt 87 allen, dend øster kandt 128 allen. Gifver af alle disse pladtzer aarlig jordskyld til Micheli 2 rdlr.

Nr. 19. Bendt Jensen møller haver Kongl. Mayts. confirmations bref af 25 julij 1671, som confirmerer sahlig høyloflig ihukommelse Fridrich 3dies bref, dat. 12 julij 1669, paa samme pladtz, allernaadigst udgiven til Michel Bødicher møller, som iche formelder om nogen jordskyld. Imod synden til landeweyen 74 allen, imod westen til det gamle werck 65 allen, imoed norden 74 allen, imoed østen langs een fiskeparch 65 allen. Jordskyld aarlig til Micheli effter jordbogen 6 rdlr.

Nr. 20. Michel Schultz møller, nu Jørgen Einertsen, haver Kongl. Mayt. bref af dato dend 28 maij 1670, huor effter denne pladtz er bevilget, og meldtes inttet om nogen jordskyld. Vd til landeweyen imoed synden 60 allen, imoed westen 72 allen, i norden mod kongeweien 60 allen, imod øster til festningen 72 allen. Jordskyld huer Micheli effter jordbogen 6 rdlr.

Nr. 21. Stadens acciseboe, som aarlig føris til omdrag. Ingen allnemaal. Staar aarlig i jordbogen for 1 rdlr.

Nr. 22. Jens Jensen møller haver Kongl. Mayt. bref, dat. d. 30 april 1677, som til Lauritz Michelsen er udgiven og hannem bevilget at maae opsette en mølle paa dend pladtz, som af ingenieuren Hoffmand skulle udwises, og formelder Kongl. Mayt. bref iche om nogen jordskyld; dernest findes Hoffmans maalebref af dato 3 maij 1677. Hoffmands maalebref: for til kongenswey 72 allen, til grøften for søen 76 allen, langs grøfften 55 allen, til kongeveyen igien 54 allen. Jordskyld aarlig til Micheli 6 rdlr.

III s.805

Vden Nørre port. Sønden landeweyen.

Nr. 23. Hans høye excellence stadtholder Güldenløue haver et wenge, derpaa er ingen adkomstbrefve fremkommen. Aarlig jordskyld til Paaske 1 rdlr. 2 Mk.

Nr. 24. Jens Mogensen, forige marchman, nu Stefen Hestekiøber, hans adkomst brefve er forlagt, denne pladtz staar udi stadens jordebog wed nr. 29, mens efftersom dend liger nest ved nr. 24, er dend her indført. Jordskyld huer Micheli 6 rdlr. 4 Mk.

Nr. 25. Jonnas Møller frembviiser stadskiembner Arff Michelsens bref, dat. d. 10 augusti 1672, som indholder, at Willum Nielsen møller, som da beboede pladtzen, hafde een møllestaun og pladz til en hytte, hvoraf hand har betalt 6 sldlr., og at hannem da blef bevilget et støche jord bag ved hans hytte til en kaalhauge; der foruden er hannem bevilget en pladtz, som Jacob Thorner møller tilforne brugte og betalt aarlig deraf 3 Mk., huor af hand nu i alt af forskrefne pladtzer skal gifve til Paaske 9 sldlr. Maalet paa kaalhaugen: i breden 33 allen, i lengden paa begge hiørner 32 allen; maalet paa møllerstavnen og Jacob Tornnous pladtz er iche nefnt i brefvene. Vdj alt af disse betaler aarligen til Paaske 6 rdlr.

Nr. 26. Jørgen Pipgras haver stadskiembner Arff Michelsens bref, dat. dend 10 augusti 1672, som melder, at hand har gifvet af enn møllebache og jordhytte 4 sldlr.; der foruden bevilget et støche kaalgaards jord for aarlig jordskyld 5 sldlr. Maalet paa kaalhaugen: i lengden skraa hen til den dybbe hulle 48 allen og i breden fra hans fielle hytte 32 allen; paa mølle backen findes inttet maal. Gifver aarlig jordskyld til Micheli 6 rdlr.

Nr. 27. Herhos ligger et wenge, som Jørgen Pipgras haver i leye for aarlig afgifft, som staar i stadens jordebog under nr. 40, hvilched herhid er forfløtt, hand haver derpaa magistratens bref, dat. dend 3 decembris anno 1679. Her paa er inttet allen maal. Aarlig jordskyld til Micheli 40 rdlr.

Nr. 28. Povel Større staar for enn jordhytte under nr. 30 i stadens jordbog, men, som dend falder nest effter forbemelte nr., er dend her indført, haver ingen adkomst breffue eller allnemaal. Jordskyld til Micheli 1 rdlr.

Nr. 29. Lymsyderens pladts, som Thomas Biering er forundt, effter magistratens bref dateret -, beligende tet østen op til Kongl. Mayt. jagtwey. Er lige fire kanttet og i huer kandt 100 allen. Aarlig jordskyld, som betales til Paaske og Michelj, 13 rdlr. 2 Mk.

Nr. 30. Barchmøllen, som garfverne tilhører, haver høyloflig

III s.806

ihukommelse Christian 4des bref, dat. 15 octobris 1635, som melder indtet om jordskyld eller allnemaal, men Hans Nagel møllers skiøde, dat. 27 augusti 1655, formelder, at dend sædvanlig jordskyld til staden skulle udgifves. Her paa er inttet alnemaal. Aarlig jordskyld til Paaske 6 rdlr.

Nr. 31. Johan Eigenhoff haver magistratens bref, dateret dend 18 februarij anno 1680. I breden 50 allen, i lengden fra landeweyen til barchmøllen er 100 allen. Aarlig jordskyld til Paaske 8 rdlr.

Nr. 32. Friderich & Niels Müller haver af weledle magistraten bekommet enn pladtz til eiendomb for betalning, og skal eieren til denne pladtz holde bechen, som løeber westen om pladtzen, røedelig saa vidt denne pladtz strecher, og ej hindere wandløbet, ingen grundmuret biugning maa paa pladtzen opsettes, ey heller udføre noget gruus paa felleden uden paa dend alfare vey, effter kiemnerens anwiisning, iche heller nogen brøgning eller bagning foretages, staden til præjuditz; skulle pladtzen til fremmede selges eller afhendis, da først att tilbiude magistraten det paa stadens vegne, og er staden betalt der for 300 rdlr. Dend wester side 156 allen, dend norder side 168 allen, dend sønder side 160 allen, dend Øster side 160 allen, huor udj grøfften, som indlucher pladtzen paa de 3 sidder, skal vere indberegnet.

Norden landeweyen.

Nr. 33. Jacob Rustmester haver en pladtz nest ved Hyltebroen, derpaa er weledle magistratens bref, dat. 5 maij 79. Lengden 30 allen, breden 30 allen. Aarlig jordskyld til Paaske 3 rdlr.

Nr. 34. Hans Vldrich beboer Kiersten Anders Aagesens pladtz, derpaa er weledle magistratens bref, dateret 7 augusti 1676, aarlig jordskyld 7 sldlr., siden haver Hans Vldrich dend 25 martij 1689 bekommed meere jordzmoen og skulle saa gifve af begge pladtzer 10 rdlr. Det 1ste maal: øster kandt 100 allen, synder kandt 100 allen, wester kandt 100 allen, norder kandt 70 allen; det 2det maal: dend øster side 96 allen, dend synder side, som skiuder sig ind i en spidtz, 100 allen, dend vester side 72 allen, dend norder med tu allen til en grøfft 70 allen. Gifver aarlig jordskyld til Micheli 10 rdlr.

Nr. 35. Holger Dønichs enche haver magistratens bref paa et huuspladtz, en kaalhauge og en pladtz til en fold, daterit dend 22 februarij anno 1683. Allenmaalet til folden er lige fiire kandtet og i huer kandt 21 allen, huusgrunden af synder i nør 21 allen, dyben til huuset 8 1/2 allen; hauge pladtzen: sønder i nør 42 allen, fra foldens hiørne kandt af vester i øster 72 allen, nogle huller og leerjord af

III s.807

sønder i nør 66 allen, bag i breden 72 allen, dyben skall werre med folden og kaalhaugens lengde. Aarlig jordskyld til Paaske 4 rdlr.

Nr. 36. Jacob Jacobsen Bertin, nu tilhørende seig. Madtz Søfrensen brøger, der paa findes magistratens udgifvene bref, dat. 17 novembris anno 79, med des tilliggende jordsmaal. Allen maalet strecher sig ned mod wejen i lengden 64 allen, udj breden 44 allen fra dend yderste kandt paa alle sider. Gifver aarlig jordskyld til Paaske 6 rdlr.

Nr. 37. Jacob Thornav møller, nu Svend Svendsen møller, hafver stadtz kiemner Arfve Michelsens festebref, dat. 10 augusti 72, paa et støche jordsmoen, som hannem foruden hans møllebache blef bevilget. Alen maalet i breden 46 allen og i lengden 46 allen, foruden møllebachen. Til huer Paaske 6 rdlr.

Nr. 38. Niels Madtzen møller, nu Peder Søfrensen Oudrup, hafver stadtzkiemner Arfve Michelsens bref, som af magistraten er confirmeret d. 10 augusti 1672, paa en kaalhauge, som hannem foruden hans møllebache blef bevilget. Allen maalet i lengden 48 allen, i breden 48 allen, foruden møllebachen. Aarlig jordskyld til Paaske 6 rdlr.

Nr. 39. Jens Andersen møller hafver Arfve Michelsens kiemners leyebref, dat. 10 augusti 72, til Friderich Detloff møller, udgifven paa et jordsmaal til en kaalhauge, som hannem foruden hans tilforn havende møllebache blef forundt. Vdj lengden 48 allen, i breden 48 allen, møllebachen uberegnet. Jordskyld huer paaske 6 rdlr.

Nr. 40. Peder Svendtzen møller haver Arfve Michelsens kiemners leyebref, dat. den 1 maij 72, til Claus Glose møller, vdgifven paa en kaalgaards jord, som hannem er bevilget foruden hans møllebache. Lengden 48 allen, udj breden 16 allen, møllebachen uberegnet. Til huer Paaske 6 rdlr.

Nr. 41. Sahl. canceller høyedle og welb. Holger Windtz pladtz og hauge, derom findes effterskrefne documenter: magistratens bref, dat. d. 10 junij 69, paa en hauge og pladtz med biugning og ald tilbehørig og 3 gravet fiskedamme; Hans Kongl. Mayt. haver vdgifven sit skiøde dend 27 januarij 1671 paa et støche jord og grund ligendis paa hin side Sorte dam, dette støche jord falder østen for den store hauge, som endnu iche er opfylt, men ligger lige med Sorte dam; endnu haver weledle magistraten vdgifved deris bref til welbemelte hr. canceler dend 27 april 1674 paa et støche jord østen for meerbemelte hr. cancellers hauge. Dend 1ste pladtz strechendis sig fra Sortedam til Revelinen og veyer møllens pladtz, udj breden fra steen broen og til Norder wolds gravis yderste brede; dend anden pladtz:

III s.808

langs med demningen til dend stoere hafve 45 1/2 allen, i dend wester side 185 1/2 allen, nørder side 45 1/2 allen, i dend ester side fra skantzen og til demningen 185 1/2 allen; dend 3die pladtz: i breden 32 allen og lengden til Sortedam søe. Gifver aarlig jordskyld til huer Paaske 4 rdlr. 2 Mk.

Nr. 42. Her hos liger dend pladtz, som weledle og welb. canceliraad og borgemester Bartholomeus Jensen tilhører og hannem for fri eiendomb er soldt effter magistratens bref, dateret d. 20 januarij 1692. Breden til felleden er 78 allen 3 qt. 4 tom., lengden 336 allen, breden ved søen 61 allen.

Blegedammene.

Nr. 43. Berendt Rosemneyer skreder haver weledle og welb. magistratens bref paa sin pladtz, huoreffter skulle gifves aarlig leye 25 sldlr., men staar i jordebogen for 30 sldlr. aarligen, vdj de andre veledle magistratens brefve, som her effter følger, befindes, at der skulle indkaastes enn vey paa 24 allen imellum blegedammene, vrtehaverne og felleden og skulle settis paa begge sidder med lind eller piil; her hos andrager, at som blegmendene saa velsom urtegaardsmendene tid effter anden fylder paa deris pladtzer, om weledle magistraten behagede at dennem blef gifven et wist maal paa deris pladtzers lengde, at der ej skulle fyldes ud i søen. Allenmaalet udi breden er 100 allen, lengden fra dend vdviiste grøfft til Sortedams søe. Aarlig jordskyld, som betales til Paaske og Micheli, 20 rdlr.

Nr. 44. Jens Rasmusen, nu Christen Christensen Bai, haver magistratens leyebref, dat. dend 10 martij anno 1674, paa sin pladtz. Allenmaalet udj breden er 100 allen, dyben til Sortedams søe. Aarlig jordskyld, som betales Paaske og Micheli, 20 rdlr.

Nr. 45. Karen Lauritz Ifversens haver ingen brefve fremwist paa hindes blegepladtz. Breden og lengden skal were ligesom forbemeldte pladtzer. Aarlig jordskyld Paaske og Micheli 20 rdlr.

Nr. 46. Jørgen Krandtz haver magistratens bref, dateret dend 1 augusti anno 1672, paa samme pladtz; widere meldes i magistratens bref, at der skulle vere en vey imellum blegedammene og felleden, 24 allen bred, med en grøfft paa begge sider og paa diget af samme grøffter skulle planttes lind, piil, ellers andre træer. Allenmaalet udj breden er 80 allen, lengden fra grøfften ved felleden ned til Sortedams søe. Aarlig jordskyld Paaske og Micheli 16 rdlr. 4 Mk.

Nr. 47. Peder Johansen haver weledle magistratens bref, dateret dend 1 augusti 72, paa samme pladtz, udgifven til hans

III s.809

formand Anders Christensen. Er udj breden 80 allen, lengden til Sortedam. Jordskyld til Paaske og Micheli 16 rdlr. 4 Mk.

Nr. 48. Olaf Nielsen haver iligemaader weledle magistratens bref, dateret d. 1 augusti anno 1672, paa sin pladtz. Breden og lengden skal were ligesom de 2de nestforbemelte pladtzer. Aarlig leie Micheli og Paaske 16 rdlr. 4 Mk.

Nr. 49. Christen Jensen blegman haver weledle magistratens bref paa sin pladtz, dateret dend 7 februarij anno 81. Allenmaalet i breden og lengden som de nest bemelte pladtzer. Aarlig til Paaske og Micheli 16 rdlr. 4 Mk.

Nr. 50. Esaias Blegemand haver ingen adkomst brefve. Hans allenmaal skal werre i breden 80 allen, lengden til Sortedam. Gifver aarlig til leie 16 rdlr. 4 Mk.

Nr. 51. Anders Hansens pladtz haver samme beskaffenhed som de andre pladtzer, men ingen adkomst brefve er fremwiist. Allenmaalet skal vere ligesom de forrige pladtzer. Aarlig til Paaske og Micheli 16 rdlr. 4 Mk.

Nr. 52. Anders Jensen haver magistratens bref, dateret dend 10 november 1669, udgifven til Christen Christensen paa dend pladtz hand nu hafver. Allenmaalet strecher sig lige effter de nest forrige. Gifver aarlig leie 16 rdlr. 4 Mk.

Nr. 53. Jens Andersen haver magistratens bref paa hans formand Anders Andersen, dateret dend 9 novembris 69. Strechende sig i lengden og breden som de andre pladtzer. Gifver aarlig 16 rdlr. 4 Mk.

Nr. 54. Christen Pedersen haver magistratens bref paa Lyder Christensens navn, dat. dend 19 novembris 69. Allnemaalet er lige med de andre. Aarlig til leie 16 rdlr. 4 Mk.

Nr. 55. Niels Bendtzen, tilforn Willum Sørrensen, haver magistratens bref, dat. d. 10 november 1669. Allenmaalet lige som andre. Aarlig til leie 16 rdlr. 4 Mk.

Nr. 56. Povel Povelsen, tilforn Hans Nielsen, haver weledle magistratens bref, dateret dend 9 novembris 69. Allenmaalet lige som de andre. Aarlig til leie 16 rdlr. 4 Mk.

Nr. 57. Lauridtz Giødesen, tilforn Christen Laursen, haver weledle magistratens bref, dat. dend 14 novembris anno 1669. Allenmaalet som de andre pladtzer. Aarlig afgifft 16 rdlr. 4 Mk.

Nr. 58. Rasmus Jensen, tilforn Peder Bendtzen, hafver weledle magistratens bref, dat. dend 16 julij anno 1685. Allenmaalet i breden 80 allen, lengden til Sortedam søe med fortoget som ved forige pladtzer er melt. Aarlig afgifft 16 rdlr. 4 Mk.

III s.810

Vrtehauger.

Nr. 59. Povel Christensen, tilforn Niels Pedersen, vrtegaardsmand, haver weledle og welb. magistratens bref, dat. dend 28 januarij anno 1684. Vdj breden 100 allen og udj lengden fra afpællingen og til vandet i Sortedam søe. Gifver aarlig leye til Paaske og Micheli 16 rdlr. 4 Mk.

Nr. 60. Mortten Lauridtzen haver magistratens bref, dat. d. 9 februarij anno 1669, paa sin pladtz, som til hans formand er vdgifven. Allenmaalet til feleden 100 allen, lengden til Sortedam søe. Gifver aarlig leie 16 rdlr. 4 Mk.

Nr. 61. Jep Lauritzen og Baltzer Moldou beraaber sig paa samme bref som Mortten Lauritzen. Allenmaalet som før er melt. Aarlig leie 16 rdlr. 4 Mk.

Nr. 62. Mad. Anna Ludevigs, afgangne Vigant Mechelbechers, haver weledle og welb. magistratens bref, dat. d. 3 octobris 1692, paa sin pladtz, og tilholdes hende i dito bref, at om hun afhender samme huus eller ved døden afgick, da skal kiøberen eller arfvingerne betale feste til staden, hver gang 2 rdlr. Allenmaalet som forbemelt. Aarlig leie Micheli og Paaske 16 rdlr. 4 Mk.

Nr. 63. Jacob Schwartz tilholder sig forbemelte magistratens bref, dateret dend 9 septembris 1669. Allenmaalet ligesom forbemelt. Aarlig leie 16 rdlr. 4 Mk.

Nr. 64. Jacob Gabrielsens formand er ogsaa indført i nest bemelte magistratens bref. Allenmaalet i lengde og brede er som de forskrefne. Aarlig leie 16 rdlr. 4 Mk.

Nr. 65. Didrich Jensen, som forbemelt, holder sig lige saa til weledle og welb. magistratens bref, dateret d. 9 septembris 1669, udgiven til hans formand Claus Giær. Allenmaalet i lengde og brede som de nest forrige. Gifver aarlig leie 16 rdlr. 4 Mk.

Nr. 66. Jens Andersen, borger og brøger, haver magistratens leyebref paa sin pladtz, dat. d. 12 augusti 1680, til Niels Laursen udgifven; dernest haver Jens Andersen bekommet weledle magistratens bref, dat. d. 25 januarij anno 1688, item kiemnerens besigtelse, dat. dend 25 martij anno 1688. Allenmaalet ligesom de andre pladtzer. Aarlig leye 16 rdlr. 4 Mk.

Ved den norder side paa Nørrefellit.

Nr. 67. Enwold Madtzen beboer et huus paa stadens fellit, huorfor hand hafver tilsiun med magistratens wang, hans adkomst brefve er esket, men kunde ingen fremlegge; bemelte mand tilholder sig tvende enge, som ligger norden og synden ved veyen til Hyltebroe,

III s.811

huorpaa hand iche heller hafver frembviist nogen adkomst brefve, samme enge berettis i forige tider at have veret til tyring for stadens tyre.

Nr. 68. Christen Andersen i Wibenshuus hafver tilforn ey gifvet jordskyld, huorfor weledle magistraten hafver befallet dend 12 februarij anno 1691, at huusets tilliggende skulle efftermaales og til enn aarlig afgifft taxeris, som strax dereffter af sign. Søren Rasmusen Hiortzhøy og sign. Hans Jacobsen Mandix er forrettet, dend grund under huuset, gaardsrommet og enn liden hauge derhoes er iche maalt eller beregnet. Lengden fra huuset og i Øster 108 allen, breden i dend wester ende 40 allen, breden i dend øster ende 48 allen. Er taxerit for aarlig afgifft til huer Nyaar 2 rdlr.

Nr. 69. Niels Gundersen, wangemang ved Borgervangen, haver ligesaa et huus med nogen jord, som tilforn iche hafver gifvet jordskyld, er med nestbemelte huus samme tid taxerit, grunden under huuset, gaardsrommet og haugerom blef iche maalt eller taxerit, men alleene et wenge, som hand pløyer og saar. Lengden fra huuset og i øster 272 allen, breden 72 allen, endnu lengden i øster er 224 allen, breden 72 allen. Taxerit for aarlig afgifft til Nyaar 6 rdlr.

Nr. 70. Jens Pedersen, af Niels Lauritzens pladtz, hafver weledle magistratens bref paa hans pladtz, udgifven dend 2 aprilis 1688. Gifver aarlig jordskyld til Paaske 4 rdlr.

Nr. 71. Peder Børgesen hafver Peder Jørgensen vnderfougets bref paa et slibbe møllehuus og pladtz, dat. d. 9 april 1681, Peder Børgesen endnu een pladtz effter weledle magistratens bref, daterit dend 20 april 1681; Peder Børgesens søn, som nu beboer denne pladtz, hafver paataget sig at hafve inseende med dem, som graver sand paa felleden imoed Wartou, at der iche skal graves noget uden for grøfften, som nu er bleven opkast, men huem som behøver sand skal grave det imellum stranden og grøfften, huortil hand skal svare, om nogen vloflig grafning skeer; derimoed har ieg paa magistratens behag tilsagt hannem een krog imellum hans huus og dend gewelfte broe skraa fra Hans Nordorffs huuses stolpe og til dend sydwest hiørne af bemelte broe, dog at hand viger med sit luchelse 3 allen vesten fra broen og ey kommer veyen for nær, hvilchen liden krog hand skulle nyde frie for afgifft. Dend første pladtz har inttet allnemaal, gifver huer Paaske 3 Mk.; dend anden pladtz: breden udj øster 25 allen, breden i wester 10 allen, dyben eller lengden 37 allen, gifver til huer Paaske 2 rdlr.

Nr. 72. Lauridtz Søfrensen hafver een pladtz sampt een hytte og kaalhauge, som hand har bekommet af Ellen Niels Sørensens dend

III s.812

24 april 1684, hvilchet bref paa magistratens weigne er confirmerit af kiemneren Hans Lewesen dend 30 april 1684, effter samme bref skal hand have indseende med lædet. Paa pladtzen findis intet allnemaall. Gifver huer Micheli 2 rdlr.

Ved den øster side af Nørre fellit.

Nr. 73. Assessor udj admiralitets collegio Jens Hellegaard hafver et wenge, huorpaa findes effterskreffne adkomst brefue: sahl. borgemester Knud Marcussen haver magistratens bref, dat. dend 1 maij 1621 paa denne eng, som siger dette at haver veret een moratz og et lidet støche jord, og er welbemelte borgemester Knud Marquordsen forlofvet og tillat samme moradte og jordsmonn fremdehlis at hegne og forbædre, dog saa at hans hustrue, børn og arfvinger skulle gifve aarligen 8 Sk. deraf; dernest haver Johan Adolf de Clerque samme pladtz afstanden til Jens Kronne dend 27 julij 1676; ydermehre Jens Kronnes udgifvene skiøde, dat. d. 8 julij 1685, da bemelte jordsmaal er soldt til assessor Jens Hellegaard. Strecher sig sønden nest op til Wartous enghauge, østen og sydoust fra dend gewelffte broe. Aarlig til Paaske 8 Sk.

Nr. 74. Niels Andersen Grøn, nu Bendt Olsen, haver weledle magistratens bref, dat. 29 april 1685, som formelder, at denne pladtz er vdviist af begge kæmner efter weledle magistratens ordre, paa de mends erklæring dend 29 april anno 1685, og er denne pladtz bevilget hannem til leye for aarlig afgifft. Den Øster side imoed marcken er 108 allen, vdj breden til Mogens Zacariasens pladtz 84 allen, vdj breden imoed møllen til dend synder side 44 allen, vdj dyben, eller lengden, langs grøfften udfor møllen er 75 allen, vdj breden mit af nør i sønder 72 allen. Jordskyld til Paaske 8 rdlr.

Nr. 75. Peder Christensen møller haver Hans Olsen møllers arfvingers skiøde, som til Mette Hendrich Jocumsens er vdgifven, dat. 24 februarij anno 1688; anno 1676 d. 22 maij haver hr. raadmand Stamppe, som dend tiid var kiembner, udmolt til Mogens Jensen, foruden sin mølle og biugestaun, til een haugerom et støcke jord, huoraf hand tillige med forige møllepladtz skulle gifve aarlig til staden 9 sldlr.; noch er Peder Christensen møller bevilget af weledle magistraten dend 2 april 1683 et støche jord til sin kaalhauges forbedrelse, men ingen biugning maa der paa settis. Dend første pladtz hafver ingen allnemaal; dend andøn pladtz: sønder kandt af øster i wester 76 allen, wester ende langs weyen 38 allen; dend 3die pladtz: breden til landeweyen sønder og nør 21 allen 2 qt., dyben eller lengden af

III s.813

vester i øster 179 allen 1 qt., breden bag udj af sønder i nør 67 allen. Gifver aarlig jordskyld af disse 3 pladtzer 10 rdlr.

Nr. 76. Hans høyærwerdighed weledle og welb. hr. doctor Hans Bagger haver ladet indlevere een extract af sine adkomstbreve, først af weledle og welb. magistratens bref, dat. dend 24 februarij 79, paa et støche jord, som var forundt Magnus Zachariasen Lind, beliggende imellum forige Hans Knop læstmager og Niels Fiskers pladtzer, staar indført for jordskyld til huer Paaske 10 rdlr.; for det andet Hans Knop lestmagers effterleverskes pladtz nest op til beliggende, som var øde, gifver aarlig huer Paaske 16 rdlr. 4 Mk.; weledle magistratens bref, dat. den 24 februarij 1679, paa en pladtz, som David Limsydder tilhørtte og Mogens Zachariasen hafde sig tilhandlet, staar for aarlig jordskyld til huer Micheli 12 rdlr.; endnu magistratens bref, dat. dend 22 januarij 1683, huoreffter Magnus Zachriasen er bevilget een øde pladtz vden Øster port nest ved hans forige pladtz langs ned til stranden i een afkrog, huoraf skulle svares jordskyld til huer Paaske 12 rdlr.; Magnus Zachariasen skal have solt dend 30 julij 1688 samme jorder til weledle og welb. Jens Rosenheim og der udj taxerit jordskylden for 47 rdlr. effter skiødes formeldning, dat. 24 septembris 1688; welbaarne Jens Rosenheim hafver siden soldt til biskoppen doctor Hans Bagger samme pladtzer effter der paa ergangen skiøde, dat. dend 30 septembris 89, imoed aarlig jordskyld til staden huer Micheli 47 rdlr.; oven bemelte pladtzers jordskyld beløeber til 50 rdlr. 4 Mk., huor udj afgaar effter magistratens bref dend 20 junij 1687 3 rdlr. 2 Mk., bliver saa dend aarlige jordskyld 47 rdlr. 2 Mk. Dend første pladtz: fra Øster kandt imoed Niels Fiskers udj breden 118 allen og udj lengden 200 allen; dend anden pladz: dend indleverede extract melder iche om alnemaalet. Disse forbemelte pladtzer, som hr. biskoppen tilhører, staar i jordbogen for aarlig jordskyld, som betales i 2de terminer til Paaske og Micheli, 47 rdlr. 2 Mk.

Nr. 77. Jørgen Hansen haver weledle og welb. magistratens bref, dat. d. 8 julij 1680, til Mogens Zacariasen udgifven paa et støche jord udenfor hans pladtzer, som hannem er bevilget for aarlig jordskyld 1 rdlr., som til Micheli betales. Allenmaalet fra øster til wester 80 allen, synder og nør 90 allen. Findes iche i jordbogen, men i min tiid betalt deraf til huer Micheli 1 rdlr.

Nr. 78. Her nest ved er hr. ober secretarius Harboes hauge, som er frie kiøbt af staden, samme hauge hafver tilforn tilhørt borgemester Bølch.

III s.814

Nr. 79. Albret Krøger møller haver weledle og welb. magistratens bref, dat. dend 21 junij 1682, at niude dend udviiste pladtz til at opsette en mølle. Her paa findes inttet allenmaall. Aarlig til Paaske 6 rdlr.

Nr. 80. Her vnder weledle og welb. hr. justitsraad Olle Hansens hauge, huorpaa hand haver Hans Kongl. Mayt. bref.

Nr. 81. Kongl. Mayt. kiøchen inspecteur monsieur Christian Nielsen haver ligeledes Kongl. Mayt. bref paa hans hauge og pladtz.

Nr. 82. Jørgen Gaastebruch, accise skriver, haver et støche jord ved Accise boen, som dend 9 junij anno 1691 er maalt og taxerit tillige med flere pladtzer, efter forretningen indført. Først maalt dend øster side 144 allen, breden i dend synder ende 66 1/2 allen, dend wester side 144 allen, breden norden til 84 allen; det andet maal paa denne wenge: dend wester side til kaaljorden 32 allen, breden i dend norder side 66 1/2 allen, dend øster side 32 allen, breden i dend sønder ende 84 allen; det 3die maal paa denne wenge blef nest ved det sidste maal: den sønder ende breden 88 1/2 allen, dend wester side 32 allen, dend norder side nest ved Accisse boeden 40 allen, dend øster side 64 allen. Gifver aarlig jordskyld, som betales til Nyeaar, 4 rdlr.

Vesten den øster landewey.

Nr. 83. Baltzer Laursen boer i een hulle ved Skibs kierchegaard, som hannem er tilmaalt anno 1693. Dend øster side 73 1/2 allen, dend sønder ende 23 allen, dend wester side 73 allen, dend nordør side 23 allen. Gifver aarlig til Nyaar 1 rdlr. 2 Mk.

Nr. 84. Weledle og welb. frue Lassens haver een jord uden Øster port, haver iche frembvist nogen adkomstbrefue eller allnemaal derpaa. Herpaa er inttet allnemaal. Gifver aarlig til Micheli 4 Mk.

Nr. 85. Sidtzel sahl. hr. Andersis haver effterfølgende brefve: først borgemester Simen Surbechs skiøde til Peder Pedersen raadmand, udgifvet dend 8 augustij anno 1633, paa et jordsmonn uden Østerport imellum Sortedam og allweyen udmed Pebling søen, skulle gifve jordskyld deraf som dend blifver paalagt; raadmand Peder Pedersen har solt samme jord igien til Ifuer Kier pogementmager d. 12 julij 1634; Ifuer Kier igien soldt samme grund til Niels Pedersen, prior og hospital forstander d. 15 februarij 1646; Niels Pedersen haver afhendt samme grund igien til hr. Anders Matthiesen dend 11 decembris anno 1647. Vdj maalet 60 roede, huer roede 8 allen lang. Aarligen jordskyld til Paaske 4 Mk.

III s.815

Nr. 86. Jochum Bøchman haver Mette sahl. Ifver Rauns skiøde, dat. dend 5 martij 1649, udgifven til Wolf Ifversen Raun, Kongl. Mayt. ridefoget, en hindes hauge med fiire fag huus uden Nørreport imoed Wartow; dernest haver Wulf Raun skiøt denne pladtz dend 10 april anno 1654 til Anne sahl. Niels Pedersens, fordum prior i Wartow, ydermeere Anne sahl. Niels Pedersens skiøde, dat. d. 24 septembris 1660, til Jens Nielsen Søegaard smed udgifven, og formelder dete skiøde, at pladtzen ligger imellum hr. Anders Mathiasens pladtz paa dend eene og Sortedams broe paa dend anden side. Paa denne pladtz er inttet allnemaal. Aarlig jordskyld til Paaske 4 Mk. Disse skøder og pladtz er kommen til staden igien anno 1714, som sees i dette 1714 aars kiemner regenskab.

Nr. 87. Borgerwangen, er leyet til en deel borgere her i staden; af samme wang leverer oldermanden aarligen til staden 30 rdlr., saa festes jordene huer fembte aar og gifves af huer jord, naar dend festes, 2 Mk. 8 Mk. Herpaa er inttet allnemaal. Aarlig til Micheli 30 rdlr.

Nr. 88. Wogenmandswangen, som oldermanden aarligen svarer og erlegger 4 rdlr. 1 Mk. Herpaa er inttet allnemaal. Gifver aarlig Micheli 4 rdlr. 1 Mk.

Orig. i Raadstue-Arkivet. Nogle nyere Tilføjelser ere trykte med Kursiv.

III s.816

<-Forrige . Indhold . Næste->

Opdateret: søn jan 5 19:30:55 CET 2003
© eremit.dk 2001 - 2010 . Må frit anvendes og citeres med kildeangivelse
Kontakt:

Creative Commons License
Dette værk er licensieret under en Creative Commons Navngivelse-Ikke-kommerciel-Ingen bearbejdelser 2.5 Danmark Licens.

Valid HTML 4.01 Transitional  Valid CSS!
Sidens top